Kirkegårdskultur 2010 -11 - Foreningen for Kirkegårdskultur

More documents

Recommendations

Info

Thomas så stor international anseelse, at pengene til genopbygning forholdsvis let strømmede til ved indsamlinger i Caraibien, Europa og USA. Menighedens værger satte standarden ved personligt at bidrage med mellem 32 og 196 $. Det officielle Danmark og almindelige borgere bidrog med store pengebeløb eller materialer og arbejdskraft. Indsamlingslisterne blev publiceret i ”Tidende”, den lokale avis – og her ser man et lille kolonisamfund afspejlet. Generalguvernøren, Peter von Scholten, gav 32 $, kommandanten og officererne fulgte trop med noget mindre beløb, advokater og købmænd, jødiske som ikke jødiske, bidrog med forskellige beløb. I december 1832 kunne grundstenen til den nuværende synagoge nedlægges under overværelse af generalguvernøren og hele det officielle, koloniale Danmark. I marts 1833 afsluttedes indsamlingen, og man måtte konstatere, at generositeten i verden udenfor havde været kolossal. Fra London kom 315 $, hvoraf de 100 stammede fra den tyske del af menigheden. Store beløb kom fra Jamaica, Caracas og St. Croix. Den jødiske menighed var nu fuldt og helt integreret i det danske, koloniale samfund. Menighedens medlemmer viste sig som stabile støtter for staten. Det var helt almindeligt, at jødiske testamenter rummede en donation til den danske lutherske kirke; man indførte jødisk konfirmation på linie med praksis i moderlandet, da det var en nødvendighed for erhvervelse af fulde borgerrettigheder. Herpå fulgte udviklingen af det jødiske skolevæsen, der var så velfungerende, at også kristne forældre sendte deres børn derhen. Denne historie er baggrunden for, at den nye gravplads først kunne tages i brug i 1836 (fig. 14-16). Indvielsen af den nye Fig. 14. Den nye begravelsesplads i Altona, Charlotte Amalie med det ottekantede hus. Foto: Carsten Bach-Nielsen 2005. 65
66 Fig. 15. Isaac Cardoze, søn af David og Rachel Cardoze blev kun knap et år gammel. Ny jødiske begravelsesplads 1856. Foto: Carsten Bach-Nielsen 2005. Fig. 16. Denne flotte grav med renæssancefestoner på den jødiske begravelsesplads er over Miriam van Vlierden, born Wolff. † 20.6.1838 i en alder af 31 år. Foto: Carsten Bach-Nielsen 2005. begravelsesplads betød, at den gamle gik i forfald. Jødernes grave forsvinder, fordi der til stadighed bliver flere af dem. De må principielt ikke sløjfes, men samfundet kan ikke bekoste vedligeholdelsen af dem. Et stort anlagt amerikansk projekt har vist nogle muligheder. De ældste og største jødiske begravelsespladser i det koloniale Latinamerika har befundet sig i den hollandske koloni Surinam på nordkysten af det sydamerikanske kontinent. De anlagdes omkring synagogen i Jodensavanne, der går tilbage til 1685. Byen, der lå et stykke ude i urskoven, var jødisk og selvstyrende. De oprindeligt spansk-portugisiske, sefardiske jøder blev imidlertid i begyndelsen af 1800-tallet fortrængt af indvandrende ashkenazim-jøder fra Centraleuropa. De flyttede til hovedstaden Paramaribo, hvor de grundlagde ny syna-
Page 1 and 2:
Kirkegårdskultur 2010 -11
Page 3 and 4:
Formand: Elof Westergaard Vestre Al
Page 5 and 6:
4 Forord Som i de foregående år a
Page 7 and 8:
* Øverst Korslykke Kirkegård, ned
Page 9 and 10:
8 Kunsten at eje en kirkegård To n
Page 11 and 12:
10 Eksempel på registreringsplan.
Page 13 and 14:
12 af en stor variation ud over lan
Page 15 and 16: Stynede lindetræer står som randt
Page 17 and 18: 16 efter. Inde i gravsteds-”karr
Page 19 and 20: 18 Kirkegårdsdrift i et økonomisk
Page 21 and 22: 20 I 2010 kom rapporten ”Kvalitet
Page 23 and 24: 22 med provstiudvalget har beslutte
Page 25 and 26: 24 Gravsted A-915: Karen Bjørn, d
Page 27 and 28: 26 Gravsted K-596: Carl Theodor Gro
Page 29 and 30: 28 Gravsted J-362: Signe Christense
Page 31 and 32: 30 Gravsted J-21: Natasja Saad, dø
Page 33 and 34: 32 på Sjælland, og at den størst
Page 35 and 36: 34 Mindekultur Begrebet mindekultur
Page 37 and 38: 36 længere familien men bedemanden
Page 39 and 40: 38 private genstande, der måtte ud
Page 41 and 42: 40 nyt fællesskab. Et fællesskab,
Page 43 and 44: 42 Memento mori. Døden i Danmark i
Page 45 and 46: 44 Fig. 1. Tidslinje, der viser, hv
Page 47 and 48: 46 Fig. 7. Der el Medina, gravplads
Page 49 and 50: 48 Generelt fandt begravelser i rom
Page 51 and 52: 50 Fig. 12. Stadsgudsageren i Halle
Page 53 and 54: 52 Fig. 15. Stadskonduktør J.H. Ra
Page 55 and 56: 54 Fig. 18. Assistenskirkegården i
Page 57 and 58: 56 Fig. 20. C. F. Hansens forslag t
Page 59 and 60: 58 Fig. 1. Kirkegården i Christian
Page 61 and 62: 60 Fig. 5. Hamilton Jacksons grav p
Page 63 and 64: 62 Fig. 8. Gravsten for den 18-åri
Page 65: 64 Fig. 12. En spansk gravsten med
Page 69 and 70: 68 Fig. 17. De katolske præsters o
Page 71 and 72: 70 Lunden med rækker af kirsebær
Page 73 and 74: 72 I Cirkelen er gravstederne anlag
Page 75 and 76: 74 Nattergalelunden Af Anne-Marie M
Page 77 and 78: 76 Plan, Nattergalelunden. Flimrend
Page 79 and 80: 78 Kærmindesøster, nyserod og sko
Page 81: 80 Næste side øverst: Snefrytle,
Page 84 and 85: Det generøse blik Af Elof Westerga
Page 86 and 87: Denne dobbelthed i synet på alt sk
Page 88 and 89: dygtige kirkegårdsledere, men samt
Page 90 and 91: punkt kunne man måske ønske, at T
Page 92 and 93: udstillingen, vil kunne føre til m
Page 94 and 95: oplysninger af en række skønne ga
Page 96 and 97: funktioner: En lokalkirkegård (der
Page 98 and 99: mod 1999 gennemgik en fornem restau
Page 100 and 101: Midt i verden i 250 år. Assistens
Page 102 and 103: Glimt fra årsmødet Den 17. - 18.
Page 104 and 105: Næste morgen var der en smuk andag
Page 106 and 107: 105
Page 108 and 109: for voldsomme og modeprægede omlæ
Page 110: Øvrige bestyrelsesmedlemmer Stine
show all

Kirkegårdskultur 2010 -11 - Foreningen for Kirkegårdskultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?