Kirkegårdskultur 2010 -11 - Foreningen for Kirkegårdskultur

More documents

Recommendations

Info

Tidstypiske grave på Københavns Assistens Kirkegård 1760-2010 Af Stine Helweg Kirkegårdsvejleder Assistens Kirkegård i København fyldte 250 år den 6. november 2010. Det er naturligvis blevet fejret på forskellig vis. Én af de måder, begivenheden er markeret på, er i form af seks såkaldte jubilæumsgrave - gravsteder, der i monument og beplantning er repræsentative for deres tid. Det yngste af disse gravsteder er fra 2007, det ældste fra 1795. Med jubilæumsgravene kan publikum ergo begive sig på vandring gennem små 250 års gravskik, strækkende fra slutningen af det 18. århundrede til begyndelsen af det 21. For de fleste af jubilæumsgravene gælder det, at de for længst er hjemfaldne og overgået til Københavns Kommune, der har opretholdt dem, fordi monumenterne er bevaringsværdige. Kun ét gravsted - det nyeste - er i privateje og derfor helt autentisk. Resten er for så vidt angår beplantningen nyanlagte i forbindelse med jubilæumsåret men altså i overensstemmelse med tendenser, der dominerede ved gravens etablering. Københavns Kommunes kirkegårdsforvaltning har foruden at anlægge gravene også udgivet en brochure om dem inklusiv rutekort, så man på egen hånd kan finde rundt til gravstederne og læse om deres karakteristika. Brochuren udleveres på Assistens Kirkegårds kontor og kan også rekvireres via hjemmesiden www.kk.dk/kirkegaarde. Nedenfor gengives brochurens indhold i tekst og billeder. Gravsted A-915: Karen Bjørn, død 1795 tidstypiske grave på assistens kirkegård 1760-2010 Var Karen Bjørn død ti år tidligere, kunne man ikke have karakteriseret hendes ret fornemme gravmæle som typisk for sin tid. Assistens Kirkegård var, da hun døde, kun lige begyndt at 23
24 Gravsted A-915: Karen Bjørn, død 1795. Foto: Jan Finn Hansen. blive et sted, hvor også velhavere lod sig begrave. 1785 blev den første standsperson nedsat på kirkegården. Indtil da var her kun fattigfolk med uhyre beskedne grave, ofte ikke markeret ved andet end en opklappet jordforhøjning med græs. Der var ingen klar afgrænsning mellem gravene, og monumenter var sjældne. Med velhavernes indtog på kirkegården i slutningen af 1700-tallet øges antallet af monumenter markant, i første omgang i form af epitafier i murene. I 1790’erne introduceres de fritstående gravmæler, typisk i nyklassicistisk stil. Bjørns i den henseende moderigtige gravmæle er tegnet af Nicolai Abildgaard, en ven af afdødes mand, oplysningsmanden Tyge Rothe, der også er begravet her. Graven er ikke afgrænset af hæk eller gitter, hvilket få år senere ville have været kutyme - for at beskytte de anlæg, der efterhånden kom på gravene. Med bedrestilledes indtog på kirkegårdene ændredes nemlig også beplantningen. Man tog sin viden om f.eks. prydbuske med sig fra slotte og landsteder og begyndte at anlægge små haver også hos de døde. Et kobberstik af Lahde fra begyndelsen af 1800-tallet viser Bjørn og Rothes grav i den opklappede fremtoning, den er genskabt her. På samme stik ses formentlig en enebær, der var
Page 1 and 2: Kirkegårdskultur 2010 -11
Page 3 and 4: Formand: Elof Westergaard Vestre Al
Page 5 and 6: 4 Forord Som i de foregående år a
Page 7 and 8: * Øverst Korslykke Kirkegård, ned
Page 9 and 10: 8 Kunsten at eje en kirkegård To n
Page 11 and 12: 10 Eksempel på registreringsplan.
Page 13 and 14: 12 af en stor variation ud over lan
Page 15 and 16: Stynede lindetræer står som randt
Page 17 and 18: 16 efter. Inde i gravsteds-”karr
Page 19 and 20: 18 Kirkegårdsdrift i et økonomisk
Page 21 and 22: 20 I 2010 kom rapporten ”Kvalitet
Page 23: 22 med provstiudvalget har beslutte
Page 27 and 28: 26 Gravsted K-596: Carl Theodor Gro
Page 29 and 30: 28 Gravsted J-362: Signe Christense
Page 31 and 32: 30 Gravsted J-21: Natasja Saad, dø
Page 33 and 34: 32 på Sjælland, og at den størst
Page 35 and 36: 34 Mindekultur Begrebet mindekultur
Page 37 and 38: 36 længere familien men bedemanden
Page 39 and 40: 38 private genstande, der måtte ud
Page 41 and 42: 40 nyt fællesskab. Et fællesskab,
Page 43 and 44: 42 Memento mori. Døden i Danmark i
Page 45 and 46: 44 Fig. 1. Tidslinje, der viser, hv
Page 47 and 48: 46 Fig. 7. Der el Medina, gravplads
Page 49 and 50: 48 Generelt fandt begravelser i rom
Page 51 and 52: 50 Fig. 12. Stadsgudsageren i Halle
Page 53 and 54: 52 Fig. 15. Stadskonduktør J.H. Ra
Page 55 and 56: 54 Fig. 18. Assistenskirkegården i
Page 57 and 58: 56 Fig. 20. C. F. Hansens forslag t
Page 59 and 60: 58 Fig. 1. Kirkegården i Christian
Page 61 and 62: 60 Fig. 5. Hamilton Jacksons grav p
Page 63 and 64: 62 Fig. 8. Gravsten for den 18-åri
Page 65 and 66: 64 Fig. 12. En spansk gravsten med
Page 67 and 68: 66 Fig. 15. Isaac Cardoze, søn af
Page 69 and 70: 68 Fig. 17. De katolske præsters o
Page 71 and 72: 70 Lunden med rækker af kirsebær
Page 73 and 74: 72 I Cirkelen er gravstederne anlag
Page 75 and 76:
74 Nattergalelunden Af Anne-Marie M
Page 77 and 78:
76 Plan, Nattergalelunden. Flimrend
Page 79 and 80:
78 Kærmindesøster, nyserod og sko
Page 81:
80 Næste side øverst: Snefrytle,
Page 84 and 85:
Det generøse blik Af Elof Westerga
Page 86 and 87:
Denne dobbelthed i synet på alt sk
Page 88 and 89:
dygtige kirkegårdsledere, men samt
Page 90 and 91:
punkt kunne man måske ønske, at T
Page 92 and 93:
udstillingen, vil kunne føre til m
Page 94 and 95:
oplysninger af en række skønne ga
Page 96 and 97:
funktioner: En lokalkirkegård (der
Page 98 and 99:
mod 1999 gennemgik en fornem restau
Page 100 and 101:
Midt i verden i 250 år. Assistens
Page 102 and 103:
Glimt fra årsmødet Den 17. - 18.
Page 104 and 105:
Næste morgen var der en smuk andag
Page 106 and 107:
105
Page 108 and 109:
for voldsomme og modeprægede omlæ
Page 110:
Øvrige bestyrelsesmedlemmer Stine
show all

Kirkegårdskultur 2010 -11 - Foreningen for Kirkegårdskultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?