Bestemmelse af luftfugtighed

Materialelære
Benno Schilde, Gann og Geul Lufttechnik, har udarbejdet udførlige
tørringsanvisninger, herunder tørreskemaer, i forbindelse med deres
tørringsanlæg. Det kan forekomme lidt tungt, at der i standardtørreskemaerne
er anført de mange træfugtighedstrin, der angiver, hvad
tørt og vådt termometer bør vise, når træfugtigheden ligger på et bestemt
niveau. Hertil skal anføres, at tørreskemaerne, i forbindelse
med prøvestykkerne, især skal tjerne som en vejledning og hjælp for
den uerfarne tørrestuepasser og for alle, der står over for en ny træart,
man ikke har prøvet at tørre før. Efterhånden, som der opnås erfaring,
er der grundlag for at variere eller ændre skemaerne, f.eks. efter
følgende retningslinier:
A. Ændring af temperaturen
Det betyder intet for tørringen, om temperaturen i tørrestuen afviger
nogle få grader fra det angivne, blot termometerdifferencerne overholdes.
Ønskes lyst træ eller forebyggelse af harpiksudflod bør de
angivne temperaturer ofte sænkes, specielt i den del af tørreprocessen,
hvor luftfugtigheden er høj.
Temperaturen kan holdes konstant gennem hele tørringen, idet de
foreslåede termometerdifferencer da opnås ved alene at sænke temperaturen
på det våde termometer, dvs. ved at regulere friskluftspjældene.
Ved tørring af træ, til hvilket der i brug vil blive stillet
særlig store krav om styrke (stigetræ, sportsredskaber o.l.), anbefales
det, at tørre ved forholdsvis lave temperaturer.
B. Ændring af termometerdifferencerne
En forøgelse af termometerdifferencerne vil give en hårdere tørring
- en formindskelse en mildere tørring.
Ved ændring af friskluftspjældenes stilling (eller eventuelt ved
tilsætning af fugtighed) har man mulighed for at øge eller mindske
forskellen mellem termometrene, hvis træpartiet henholdsvis synes
at tørre for langsomt eller for hurtigt (evt. begyndende ridsedannelse).
I forbindelse med overvejelser om, hvor strengt man bør følge et
tørreskema, kan nævnes følgende interessante forhold:
Ved tørring af f.eks. grønt træ i en tæt tørrestue (tvungen luftcirkulation,
tilstrækkelig lufthastighed og ensartet luftfordeling) kan
man, efter at træet er gennemvarmet, og varmereguleringen indstillet,
åbne spjældene så meget, at der ved start er en forskel mellem de
to termometre på de ønskede ca. 1-2° C.
Hvis spjældene ikke ændres yderligere, og der ikke tilsættes fri
damp, vil forskellen mellem de to termometre af sig selv vokse
jævnt, idet træet vil regulere luftens tørhedsgrad igennem sin vandafgivelse,
der er aftagende, efterhånden som træfugtigheden daler.
En tæt tørrestue har - bortset fra automatisk varmeregulering - mulighed
for helt at passe sig selv. Dette forhold skal man være klar
over ved brugen af tørreskemaer, især hvis man er begynder eller
ikke kender træarten. Det er ikke meningen, at man, for hver gang
træfugtigheden daler fra et trin til det næste, skal ændre på spjældene
for at øge termometerdifferencen, så den stemmer overens med tørreskemaets
angivelser. Forskellen mellem termometrene vil stige af
sig selv. Man må blot kontrollere, at de anførte differencer i skemaerne
ikke overskrides ved de pågældende træfugtighedstrin. På den
Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 67 af 125