KLASSEN - c:ntact

Undervisningsmateriale fra

Kære underviser
»En god klasse er
et sted, hvor man
tør at være sig selv«
– Julie
Politikerne er helt vilde med at undersøge vores skole. Skolen bliver konstant
undersøgt, efterset og evalueret: Læser og staver vi godt nok? Regner vi godt
nok? Er vi kreative nok? Hvordan måler vi det? Hvordan kommer vi i top
5? Hvordan klarer vi os “i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os
med?” Men testresultater og prøver siger lige præcis ingenting om, hvordan
livet i en skoleklasse i virkeligheden ser ud. Derfor tager C:NTACT over hér og
giver dig Klassen.
Så kom med os når vi skærer al medie-politik-snik-snakken fra og byder
ind med en fræk, levende og helt anderledes undersøgelse af skoleklassen
i Danmark i dag. Vi giver dig et bud på, hvilken slags fællesskab en klasse
egentlig er i år 2010. Vi viser dig, hvordan virkeligheden ser ud for os, der
hver dag skal leve og lære indenfor skolens rammer.
C:NTACTs forestilling Klassen går under huden på virkelighedens skoleklasse
og behandler de spørgsmål, som trænger sig allermest på: Hvor meget
af os selv, skal vi ofre for at være en del af skoleklassens fællesskab? Hvorfor
er det nødvendigt for os at spille en rolle og holde en facade? Hvordan er det
at være ny i klassen? Hvordan klarer vi problemerne med forældre, venner,
kærester og klassekammerater? Hvad er konsekvenserne af de valg og fravalg,
vi tager? Kan vi være ærlige overfor hinanden - og os selv?
Dette undervisningsmateriale henvender sig primært til folkeskolens ældste
klasser og fagene dansk, samfundsfag, historie, drama og mediefag. Temaer og
tekster varierer i sværhedsgrad, men visse af opgaverne ville kunne bruges
helt ned til 6. klasse. Materialet sætter fokus på det at være ung og på vej i
relation til temaer som demokrati, fællesskab, klassemiljø, identitet og popkultur.
Opgaverne i materialet egner sig i særdeleshed til tværfaglige projekter
og lægger op til bearbejdning både via gruppediskussioner, individuelle
skriveøvelser, rollespil og medieanalyse.
Vi håber, at forestillingen og undervisningsmaterialet kan inspirere til
mange og gode diskussioner i klassen og til handling på mange planer i
forhold til det samfund og de fællesskaber, vi alle er en del af.
Betty Nansen Teatret og
C:NTACT er en selv-stændig
fond, der har til huse på
Betty Nansen Teatret.
Her samarbejder unge fra
forskellige sociale, etniske
og religiøse baggrunde med
professionelle kunstnere
om at skabe teaterproduktioner
baseret på deres
egne historier.
Læs mere om
C:NTACT på
www.contact.dk
Billetbestilling:
Tlf.: 33 29 61 36,
mandag-onsdag
kl. 10-14.
Mail: billet@contact.dk.
FORESTILLINGER:
Uge 10: PREMIERE,
søndag kl. 17:00
1
Uge 11:
tirsdag, torsdag og
fredag kl. 9:30 og 11:30
og søndag kl. 17:00
Uge 12: tirsdag, onsdag,
torsdag og fredag
kl. 9:30 og kl. 11:30
INDHOLD:
Hvad er en god klasse? >s.2
Da fællesskabet forsvandt >s.3
Demokratiet længe leve >s.5
Elever svigter demokratiet >s.7
Rosenthal-effekten >s.8
Selv et englebarn kan mobbe >s.10
Når unge finske mænd hader
menneskeheden >s.14
De barnliges Hotel >s.17
Interview med instruktøren af
»Klassen« Christoffer Berdal >s.19
Redaktion: MiRjaM dyRgaaRd Hansen
Layout: Leo scHeRfig

Simon: »En god
skoledag er, når
man har det sjovt
med vennerne, og
man følger med i
timerne«
Amir: »En helt
vildt skidt skoledag,
det vil være,
hvor vi har haft alle
de lede lærere. Og
vi har kun siddet
og læst, eller set en
eller anden røvdårlig
film fra 1882«
Victor: »En god klasse er en
klasse med et godt sammenhold,
hvor man respekterer
hinandens meninger. Og hvor
læreren respekterer eleverne,
og hvor eleverne selvfølgelig
også respekterer læreren«
Mikkeline: »En rigtig god klasse er en,
hvor alle er lige, og der ikke er noget hierarki
og nogen, som bliver holdt udenfor«
Julie: »Vi har en matematiklærer,
der er rigtig god. Han forstår os, og
snakker rigtig meget med os. Han er
rigtig forstående, og hvis man har en
dårlig dag, så joker han lidt med det,
og han gør det til noget sjovt. Og så
kan han rose en, i stedet for kun at
fortælle, hvad der er dårligt ved det,
man gør. Matematik er ikke lige mit
yndlingsfag, så det er rigtig fedt vi
har fået ham«
Blessing: »En god skoledag er
når vi har samfundsfag, og vi
sidder og debatterer. Når vi
skaber vores egne historier. Det
kommer faktisk ikke så meget an
på timerne, men mere hvilket
humør resten af klassen er i«
Jessica: »En god lærer
det er en, som er nede på
vores niveau, og som kan
snakke i stedet for bare at
sige ”så skal I lige slå op i
det, og så skal I læse det”.
De skal mere hive os med
ind i det, og få en samtale i
gang i klassen«
OPGAVEBOKS
Cille: »En god klasse
er en klasse, hvor
der er glade elever,
et godt fællesskab
og lærere, som kan
forstå én«
Patrick: »En god
lærer er en som
er frisk og sjov og
ukedelig!«
Lea: »En god skoledag er en dag, hvor
man snakker godt med alle og hygger
sig, og man lærer noget godt og er
med. Det er en dag, hvor lærerne er
gode til at hjælpe og sætte en ind i
det, og de virker interesserede«
Læs citaterne:
· Hvad siger de om at gå i skole?
Sid hver for sig og skriv stikord ned
til følgende spørgsmål:
· Hvad er en god skoledag for dig?
· Hvad er en dårlig skoledag for dig?
· Hvad er en god lærer for dig?
· Hvad er en dårlig lærer for dig?
· Hvad er en god klasse for dig?
Gå derefter i grupper og diskutér.
· Hvor er I enige? Hvor er I uenige?
2
Fadi: »En dårlig
skoledag er en dag,
hvor jeg er oppe at
diskutere med min
lærer«
Dina: »En god
klasse er en klasse,
hvor man har et
godt forhold til
hinanden, og hvor
man respekterer
hinanden. Og er
aktiv i timerne«
Alexander: »En dårlig skoledag
er en dag, hvor jeg synes, det
bliver for svært, og når jeg ikke
kan følge med, og så går jeg bare.
Og en dag hvor læreren er sur og
ikke gider at komme personligt
ned og hjælpe. Eller hvis jeg er
uvenner med nogen, så er det
også en dårlig dag for mig«
Natasja: »En god lærer er en, som godt
kan lide alle de forskellige typer elever, og
en som har lige meget respekt for alle, og
som er smilende og glad. Og en god lærer
spørger én tit, når man rækker hånden op,
de springer ikke én over. Og de skriver ens
meninger op på tavlen, og siger ”ja, ja, det
er en god ide”«
Bertram: »En god klasse er
et sted, hvor man respekterer
hinanden, og hvor
man er gode ved hinanden,
hvor man ikke skændes, og
hvor man generelt bare har
det godt«
Victoria: »En god lærer er en
person, som godt kan snakke uden
at gå ind og sige ”I skal bare gøre
det og det!”. En god lærer er en,
som også kan snakke med eleverne
uden det bliver for skoleagtigt«

FæLLES-
SKABEtS
UDVIKLING
Mine børn, mit hus, min karriere,
mine kvalifikationer, min fritid,
min bil, min tid, min drøm, mit
håb. Det er mit liv det drejer sig om, det er
mig der bestemmer. Heldigvis, kan jeg ikke
lide mosten i bageriet kan jeg altid gå et
andet sted hen. Takket være århundredets
frisættelseskamp er det endelig blevet mig
det handler om. Individualismen har sejret.
I gamle dage var fællesskaber som regel
forankret omkring følgende tre elementer:
fælles aktivitet, mentalitet og lokalitet.
Dette forhold har ændret sig - i dag findes
mange fællesskaber, hvor man ikke nødvendigvis
deler både mentalitet, aktivitet og
lokalitet, men måske kun deler et eller to
af de tre elementer. Hvis vi ser historisk på
begrebet fællesskab, så hænger forståelsen
af begrebet fællesskab i høj grad sammen
med landbrugssamfundet, hvor langt størstedelen
af befolkningen delte mentalitet,
lokalitet og aktivitet inden for såvel landsby-fællesskabet
som inden for familien.
Landbrugssamfundet var en samfundstype
hvor folk socialiserede inden for egne rækker
og hvor der var klare skel mellem de få
forskellige samfundsgrupper og fællesskab.
Landbrugssamfundets fællesskab var karak-
3
Da fællesskabet forsvandt
Individualismen er på fremmarch, og fællesskabet, hvor vi bekymrer
os om hinanden, er ved at uddø! Det forpligtende fællesskab
eksisterer ikke mere, og nu tænker vi kun på os selv og
vores egen lykke! Men er det nu helt rigtig? Og hvordan står det
til med fællesskabet i dit liv og i din klasse?
»Den vestlige kultur er en kultur hvor grådighed og selvtægt
for længst har fortrængt de fælles visioner om et godt samfund.
Hvor ensomhed og lavt selvværd præger de mange
som ikke formår at leve op til et tilsyneladende altoverdøvende
mantra i det vestlige samfund: at hæve sig over fællesskabet
og blive stjerne i sit eget liv« –Tine Bryld
teriseret af en lille grad af kompleksitet og
divergens.
Med industrisamfundet blev udbudet af
fællesskab stadig større, mere komplekst og
divergerende og man begyndte for alvor at
kunne se hvorledes de nye former for fællesskab
ikke længere var forankret omkring
de tre grundelementer fælles aktivitet, lokalitet
og mentalitet. Bevæger vi os videre
op mod nutiden; informationssamfundet,
bliver kompleksiteten af begrebet fællesskab
endnu større.
Rent historisk er der i det 20. århundrede
sket meget i den omverden som fællesskaber
konstituerer sig i. Sociale relationer er
ikke længere forankret i den lokale kontekst,
tid og rum har fået nye dimensioner
og det moderne menneske har fået valg-
muligheder som for blot 100 år siden var
totalt utænkelige. For 100 år siden mødte
Frede, Svend, Karen og Kristine måske 1000
eller 2000 forskellige mennesker gennem
hele deres liv og det var ikke utænkeligt,
at de kunne tælle de gange de havde været
væk fra egnen på en hånd. Det moderne
menneske år 2001 møder som den diametrale
modsætning, måske 1000-2000
forskellige mennesker på en dag eller en
uge. Prøv blot at tænke på, hvor mange
forskellige mennesker fra forskellige steder
i verden du mødte ved at se TV i går.
Fællesskabets ændrede betingelser i det
moderne samfund har kendte sociologer og
modernitetsteoretikere gennem tiden set
på med skeptiske øjne. Deres overordnede
fælles tese var, at de nære fællesskaber
vil få ringere betingelser i den moderne
verden, hvilket vil resulteret i, at moderne
fællesskaber vil blive mere rationelle og
egocentriske end følelsesmæssige og solidariske.
Sommerens debat om ensomme ældre
og studerende underbygger tesen. Men
går fællesskabet ud, når individualismen
kommer ind? Eller indtager det bare andre
former?
(Udrag fra artikel skrevet af Birthe Linddal
Hansen, Fremtidsorientering nr. 4, 2001)

FæLLES-
SKABEt Må
OPHørE MED
At VærE EN
MANGELVArE!
I
denne verden, der hastigt
globaliseres, er vi alle
afhængige af hinanden,
og på grund af denne afhængighed
kan vi ikke hver især
være herre over vores skæbne.
Hvert eneste individ stilles
overfor opgaver, der ikke kan
påbegyndes og løses individuelt.
Alt, hvad der skiller os ad
og får os til at holde afstand
til hinanden, trække grænser
og bygge barrikader, gør disse
opgaver endnu vanskeligere. Vi
har alle behov for at få kontrol
med de betingelser, hvorunder
vi kæmper med livets udfordringer
– men for de fleste af
os kan en sådan kontrol kun
opnås kollektivt.
I denne sammenhæng –
under udførelsen af sådanne
opgaver – savnes fællesskabet
mest, men til en afveksling
giver denne sammenhæng
også fællesskabet en mulighed
for at ophøre med at være en
”mangelvare”. Hvis der skal
opstå et fællesskab i en verden
af individer, kan (og skal) det
kun være et fællesskab sammenvævet
af lighed og gensidig
omsorg – et fællesskab, der
drager omsorg for og påtager
sig ansvaret for den lige ret til
at være menneske og for, at alle
skal have lige reelle muligheder
for at handle på grundlag
af denne ret.”
(Zygmunt Bauman i hans
bog ”Fællesskab”, 2003)
JULIES
MONOLOG
fra forestillingen
”Kender I det?
Måske har I det selv
sådan?
En uro indeni, en evig kamp om at være
sig selv – være tro mod sig selv.
Jeg har stadig ikke fundet en stabil
balance endnu.
Mon folk opfatter mig, som jeg ønsker,
de skal. Jeg tvivler.
Jeg er omringet af mennesker, som
elsker og accepterer
mig, alligevel føler jeg
mig uendelig ensom.
Er det normalt? Har
I det også sådan? Jeg
tvivler.
Skal jeg opfylde deres
ønsker, ideer og
forventninger? Er dét
det bedste for mig? at
gøre de andre glade?
Eller ku’ jeg bare svare
igen, te mig åndssvagt,
slippe mit perfekte
ydre og bare fortælle,
hvordan JEG har det?
Men ville folk så høre på mig? Jeg tvivler.
En stigende trang til et oprør, et håb om
at virke rebelsk og udfordrende, men
gang på gang vender jeg tilbage til mit
gamle jeg og kan derfra blot mindes et
halvhjertet og mislykket forsøg på at
forandre sig. Og er det sådan, jeg vil ha’
det? Jeg tvivler”
OPGAVEBOKS
Diskutér i grupper:
· Hvilke holdninger til fællesskabet
kommer til udtryk i Zygmunt
Bauman, Birthe Linddal og
Tine Brylds tekster?
· Er du enig med de tre skribenter?
· Mener du, at vi har brug for
fællesskabet? Hvorfor?
Hvorfor ikke?
OPGAVEBOKS
4
En undersøgelse med titlen ”Skoleklassen som demokratisk
lærested” har interviewet og lavet spørgeskemaundersøgelser
med 4500 skoleelever fra 250 skoleklasser på 90
skoler i Danmark. Her viste undersøgelsen bl.a.:
· at 12% af skoleeleverne svarer, at de ikke føler, at
de er en del af fællesskabet i deres klasse
· at 90 % af skoleeleverne svarer ”Meget eller temmelig
vigtigt” på spørgsmålet om, hvor vigtigt det ville
være for dem med et godt fællesskab i en ny klasse
(red: hvis de skulle skifte skole)
· at ved en klassevis opdeling af undersøgelsen viste
der sig at være en del klasser, hvor enkelte elever
følte sig udenfor fællesskabet. samtidig viste det sig
overraskende, at resten af eleverne i disse klasser
svarede nej på spørgsmålet om, om der var nogen i
deres klasse, som følte sig udenfor.
(Den Vordende Demokrat 2004)
OPGAVEBOKS
Skriv din egen monolog:
· Hvad handler Julies monolog om?
· Hvordan kan man tale om fællesskabet i forhold
til Julies monolog?
· Kender I selv til noget af det, hun beskriver?
Skriv, med inspiration fra Julies monolog, din
egen monolog, som beskriver dine tanker og følelser
i forhold til din egen rolle i klassen.
Saml evt. klassens monologer til en lille bog.
· Hvad kan I få ud af og lære af at læse hinandens monologer?
Fællesskabet i jeres klasse
· Hvad er et godt fællesskab for jer?
· Hvad er en god klasse?
· Hvem har ansvaret for, at fællesskabet
i din klasse fungerer?
Skriv punkter ned og diskuter
dem fælles i klassen.
· Hvor er I uenige, og hvor er I enige?
Lav en fælles liste over de ting,
I mener skal være gældende for
lige præcis jeres klasse og
jeres fællesskab.
Forhold dig til resultaterne i
undersøgelsen af fællesskabet i
de danske skoleklasser.
· Hvad fortæller de dig om, hvordan
det står til med fællesskabet i Den
danske folkeskole?

Demokratiet længe leve!
eller hvad?
I den danske folkeskolelov står der i paragraf 1, at skolen skal forberede
eleverne til medbestemmelse og medansvar i et samfund med frihed og
folkestyre. Men hvordan står det egentlig til med demokratiet? Handler
demokrati bare at sætte sin stemme en gang hver fjerde år? Og hvordan
kan man deltage i demokratiet, selvom man endnu ikke har stemmeret?
Demokrati:
Ordet demokrati er græsk og kommer
af ”demos”, der betyder folk,
og ”kratin”, der betyder herske. I et
demokrati er det altså folket, der skal
herske. Man kan også sige, at demokratiet
hviler på en aktiv medvirken
fra folkets side. Det er altså kun
folket, der kan forsvare demokratiet.
Demokratiet står og falder med
folkets interesse for det. Udover det
demokrati som udgør landets styreform,
Folketinget og vores folkevalgte
politikere, taler man også om det
lille demokrati, som handler om det
demokrati, som er i forskellige sociale
sammenhænge blandt mennesker fx
i en skoleklasse, på en arbejdsplads
eller i en familie.
»Demokrati betyder ikke jeg er
lige så god som du er, men du er
lige så god, som jeg er«
– Theodore Parker
Uddrag fra
Folkeskolens formål:
»Skolen forbereder eleverne til
medbestemmelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre. Skolens
undervisning og hele dagligdag
må derfor bygge på åndsfrihed,
ligeværd og demokrati«
5
»Demokrati er ikke en
sejr, der er vundet, men
en kamp, som stadig går
på. Det er ikke et resultat,
men en opgave«
– Hal Koch
En undersøgelse med titlen ”Skoleklassen som demokratisk lærested”
har interviewet og lavet spørgeskemaundersøgelser med
4500 skoleelever fra 250 skoleklasser på 90 skoler i Danmark. Her
viste undersøgelsen bl.a.:
· At 75% af eleverne mener, at elevrådet er vigtigt eller meget
vigtigt for skolen. Men andelen af elever, som siger, at elevrådet er
vigtigt, er faldende op gennem klasserne.
––––––––––––––––––––
· At 50 % af eleverne foretrækker diskussion, mens 30 % foretrækker
afstemning, når de skal vælge mellem de to beslutningsformer.
––––––––––––––––––––
· At 52% af eleverne svarede ”ikke særlig tit” på spørgsmålet om,
hvor tit de er med til at bestemme, hvordan undervisningen skal
være. 15% svarer ”aldrig”.
––––––––––––––––––––
· At der er en stærk sammenhæng mellem ” at kunne sige sin mening
i uenighed med andre elever” og ”at være med i fællesskabet”
––––––––––––––––––––
· At 75 % af de danske skoleelever oplever, at de er gode til at samarbejde
i klassen.
––––––––––––––––––––
· At 70 % af de danske skoleelever, mener, at samtalekulturen i
klassen er god.

OPGAVEBOKS
Diskutér i grupper:
· I Danmark har alle over 18 år stemmeret.
Burde børn også have stemmeret?
giv argumenter for og imod.
––––––––––
· Hvilke forskellige holdninger til
demokrati kommer til udtryk i citaterne?
––––––––––
· Kan du forestille dig at andre styreformer end
demokrati kan være hensigtsmæssige for nogle
samfund?
––––––––––
· Hvilke styrker og svagheder har demokratiet.
Lav en liste.
––––––––––
· Hvad er demokrati for dig?
––––––––––
· Hvordan gør du brug af dine
demokratiske rettigheder?
––––––––––
· Hvordan kan du som elev være med
til at håndhæve demokratiet i en klasse?
––––––––––
· Hvordan kan læreren være med til
at håndhæve demokratiet i en klasse?
UDDRAg fRA foREsTILLINgEN:
Bertram fortæller om, hvordan
det er at være elevrådsformand:
OPGAVEBOKS
Forhold jer til tallene
fra demokratiundersøgelsen.
· Hvad siger tallene om
demokratiet i folkeskolen?
––––––––––
· Hvad overrasker dig?
––––––––––
· Hvad er vigtigt for dig, når
det drejer sig om demokrati i
skolen og klassen?
––––––––––
· Hvad er et godt
undervisningsmiljø for dig?
6
Selvom skolen ikke har meget magt
i samfundet, så har vi meget magt
på skolen, fordi vi har en direkte
kontakt til skolens ledelse. Forandring!
Yes we can!
De fleste af os trives her på skolen,
men der er også nogle, der bestemt
ikke gør. Det skal være sjovt
og rart at gå i skole. Burhøns har
flere rettigheder end os! Ved I hvor
mange rettigheder vi har? Vi har
i hvert fald én rettighed! Vi har ret
til et godt undervisningsmiljø, og
det er der ingen definition på. Vi
vil have et godt undervisningsmiljø,
som vi definerer det. Har
I nogen forslag til, hvad et godt
undervisningsmiljø er?
Tak fordi I lyttede, husk på:
Sammen står vi stærkest!
OPGAVEBOKS
Skriv en artikel
· forestil dig at du skal interviewe en demokratisk valgt leder.
skriv en artikel på baggrund af interviewet, hvor det fremgår, hvorfor
lederen foretrækker en demokratisk styreform. forhold dig til den
demokratisk valgte leders udtalelser i artiklen.
––––––––––
· forestil dig at du skal interviewe en diktator. skriv en artikel på baggrund
af interviewet, hvor det fremgår, hvorfor diktatoren foretrækker en
diktatorisk styreform. forhold dig til den diktatorens udtalelser i artiklen.

ELEVEr
SVIGtEr
DEMOKrAtIEt
Hver tredje elev i 9. klasse forventer
ikke at deltage aktivt i demokratiet,
viser ny undersøgelse
Danske skoleelever har demokratiske
holdninger og sætter pris på deres
rettigheder. Alligevel er det kun en
lille elite, der aktivt ønsker at deltage i
demokratiet. Kun to procent af eleverne
i 9. klasse forventer, at de i dag
eller i fremtiden både deltager i en
politisk ungdomsorganisation, udfører
græsrodsarbejde, humanitært arbejde
og indimellem deltager i en demonstration
eller underskriftsindsamling.
51 procent deltager eller vil deltage
i én af de fire former for demokrati,
mens omkring 30 procent hverken i
dag eller i fremtiden forventer at deltage
i nogen af dem.
Det viser en ny undersøgelse, »Demokratiprojektet«,
som lektorer fra
CVU Fyn er ved at lægge sidste hånd
på.
»Hvis målet er, at alle skoleelever er
forberedt til demokratiet, så er målet
ikke nået. Tallene viser, at vi har
problemer med den måde, vi opdrager
den kommende generation til demokrati
på«, siger lektor Hans Dorf, som
er en af forfatterne bag undersøgelsen.
Elever og lærere på ti folkeskoler og
to fri- og efterskoler er med i undersøgelsen.
Alle når til enighed
Undersøgelsen viser, at lærerne mener,
at opdragelse til demokrati sker i
den daglige undervisning. De underprioriterer
elevernes forståelse af det
politiske system og politiske konflikter.
Undervisning i den slags hører efter de
fleste læreres mening til i samfundsfag
og historie.
»Mange lærere mener, at demokrati
er noget, man taler sig til enighed om.
Eleverne bliver inddraget i diskussioner,
men lærerne bruger sjældent
afstemninger. Lærerne skal blive meget
bedre til at differentiere mellem de
forskellige aspekter af demokrati og
tydeliggøre, hvornår de vælger dem.
Det bør være klarere, hvor eleverne
har medbestemmelse eller medindflydelse«,
siger Hans Dorf.
Lærerne har forskellige opfattelser af,
hvad der er skolens vigtigste opgave.
Cirka halvdelen af lærerne mener, at
elevernes alsidige personlige udvikling
er det vigtigste, nogle mener, at det
er det kundskabsformidlende, der er
vigtigst, og en tredjedel mener, at det
er den demokratiske opdragelse, der
betyder mest.
»Det overraskende her er, at det
betyder meget, hvilken skole man er
ansat på. Der er væsentlige forskelle
på, hvor meget disse holdninger fylder
på den enkelte skole«, siger Hans Dorf.
Elevråd uden virkning
43 procent af 9.-klasse-eleverne har på
et tidspunkt af deres skolegang været
med i elevrådet.
»Det er mange og måske også for
mange. Lærerne opfatter elevrådet som
opdragelse til demokrati. De ønsker,
at så mange som muligt prøver det.
Eleverne mener, at elevrådet varetager
deres interesser. Men de føler, at
de ikke bliver taget alvorligt. Lærerne
skal have en bevidsthed om, at elevrådet
er en politisk organisation, der kan
gøre sin indflydelse gældende. Ellers
er det ikke en realistisk forberedelse
til demokrati«, siger lektor Jens Peter
Christiansen, der er en af dem, der står
for undersøgelsens elevrådsdel.
OPGAVEBOKS
7
· Hvad er artiklens pointer?
· Hvorfor tror du, at så få unge ser sig selv
som politisk aktive i fremtiden?
· Hvad kan der efter din mening gøres for
at lave om på de lave tal, så flere unge
ville deltage i demokratiet?
Heller ikke i elevrådet er der mange
afstemninger. Her snakker man sig til
rette.
»Lærerne mener, at eleverne skal
lære, at det handler om at blive enige.
Konflikter skal helst undgås. I elevrådet
er der en chance for at lære eleverne,
at de kan opnå noget. Men hvis
man ikke vil arbejde med konflikterne,
forpasser man chancen«, siger Jens
Peter Christiansen.
Han mener, at elevrådene er pæne og
demokratiske, men at de ikke forbereder
eleverne til demokrati i samfundet.
Social arv påvirker
»Demokratiopdragelsen i folkeskolen
er i dag tilrettelagt efter dem, der
allerede har meget med fra deres
opdragelse og samtaler hjemmefra.
Dem med en autoritær opdragelse eller
ingen opdragelse overhovedet får ikke
så meget ud af samtale-demokratiet.
Det er et problem, hvis folkeskolen skal
opdrage alle elever til demokratiet«,
siger Hans Dorf.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
fremhævede i en tale på Venstres
seneste landsmøde, at han var blevet
utrolig glad for, at folkeskolens formålsparagraf
siger, at eleverne skal
opdrages til demokrati. Han sagde det,
fordi han var bekymret for tosprogede
elevers ekstremistiske holdninger.
»Undersøgelsen viser, at der ikke er
stor forskel mellem danske og tosprogede
elever. Det er generelt, at der
er stor afstand mellem holdninger til
demokratiet og deltagelsesforventninger.
Og det er det, der er bekymrende«,
mener Hans Dorf.
(Af Maria Becher Trier
for fagbladet Folkeskolen, 2005)

»Du bliver,
hvad andre
fortæller
dig, du er!«
Selvopfyldende profeti
En selvopfyldende profeti er det fænomen,
at alene en udbredt forventning til
et hændelsesforløb kan fremkalde dette
hændelsesforløb, også selvom forventningen
er baseret på en falsk opfattelse af
virkeligheden
(Den store danske encyklopædi)
Robert Rosenthal offentliggjorde i 1968 sin
forskning om sammenhængen mellem læreres
forventninger til deres elever, og elevernes
faktiske præstationer. Robert Rosenthal
instruerede lærere, der skulle have en ny
klasse, i hvem der var henholdsvis dygtige
og ikke dygtige (mens de i virkeligheden var
tilfældigt udvalgt).
Efter en tid sammenlignede de elevernes
præstationer, og fandt en usædvanlig stor
overensstemmelse mellem elevernes resultater
og deres kategorisering som hhv. gode
og dårlige elever. Rosenthal’s forskning
viste, at når vi møder vores medmennesker
med en grundlæggende indstilling om, at
det de siger er klogt, relevant og vigtigt,
8
rosenthal-effekten
robert rosenthal har givet navn til rosenthal – effekten, som
beviser at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger, som
omgivelserne giver udtryk for. Men hvordan kan denne effekt
have en betydning for jeres klassemiljø?
så vil de også i højere grad være i stand til
at sige kloge, relevante og vigtige ting - og
hermed er en positiv spiral skabt.
Undersøgelsen var faktisk så overbevisende,
at man valgte at afbryde forsøgene
af etiske årsager – man mente ikke, det var
etisk forsvarligt overfor de elever, som blev
kategoriseret som dårlige, da de faktisk blev
dårligere og svagere i skolearbejdet og langsom
mistede deres selvværd, fordi forventningerne
fra lærere og andre var så lave.
Rosenthal-effekten (også kaldet pygmalion-effekten)
fortæller os noget om, hvordan
vores forventninger til verden og vores
medmennesker er med til at bestemme
deres fremtid. Vi kender formentlig således
alle selv fornemmelsen af at blive bedre,
kreative og produktive, når vi mødes med
anerkendelse, respekt og tillid. Men vi
kender sikkert også til det modsatte, hvor
det at nogen giver udtryk for, at vi ikke har
gjort det godt nok og ikke er gode nok, kan
give os en fornemmelse af opgivenhed og af
ikke at slå til – dette er Rosenthal-effekten i
praksis.

NAtASJAS
MONOLOG
I »KLASSEN«
”Jeg har flyttet skole.
Da jeg begyndte på
min nye skole ville jeg
ikke give lærerne på min nye skole et
dårligt indtryk af mig som person, derfor
var jeg meget stille og koncentreret
for at give dem det aller bedste og
positive indtryk. Grunden til det, var
fordi jeg havde et meget dårligt forhold
til lærerne på min gamle skole, fordi
de altid var sure og respektløse, men
forventede at man havde den største
respekt for dem.
Jeg har nu et rimeligt godt forhold til
lærerne på min nye skole, fordi jeg opfører
mig ordentligt nu, og fordi der er
en gensidig respekt mellem elever og
lærere i modsætning. De interesserer
sig for, at vi lærer noget, og de opgiver
os ikke bare, fordi vi ikke forstår
tingene.
Jeg har lige siden de mindre klasser
været flabet over for de lærere, der
ikke talte pænt til mig eller behandlede
mig ordentligt. Jeg synes bare,
at mine klassekammerater fandt sig i
det, og derfor var jeg den, der fik det
dårlige ry.
Derfor var jeg meget stille på min
nye skole, fordi jeg ikke ville have det
samme ry igen, og fordi jeg troede, at
lærerne var på samme måde som på
min gamle skole. Jeg ville ikke have
det ry, der gjorde, at jeg hele tiden fik
-3, 00, 02, og 4 i karakterer. Jeg kan da
godt larme lidt en gang imellem, men
jeg gav dem det bedste indtryk, og
lærerne er utrolig venlige. Det er kun
kommet positivt igen, at jeg har været
sød og rar, for nu er jeg steget en til to
karakterer i hvert fag, og jeg har meget
nemmere ved tingene nu”
OPGAVEBOKS OPGAVEBOKS
Gruppediskussioner
· forklar med jeres egne ord
hvad Rosenthal-effekten er.
––––––––––
· forklar med jeres egne ord hvad
en selvopfyldende profeti er.
––––––––––
· Kom med eksempler på en
selvopfyldende profeti.
· Hvad tror I, der menes med
citatet ”Du bliver, hvad andre
fortæller dig, du er!”?
––––––––––
· Kom med eksempler fra dit eget
liv på, hvordan Rosenthal-effekten
kan påvirke mennesker i en negativ
retning. og en positiv retning.
––––––––––
· Hvad fortæller Natasjas monolog
om skole og lærere?
––––––––––
· Hvordan kan man som lærer være
opmærksom på Rosenthal-effekten
i forhold til at skabe et godt klassemiljø?
––––––––––
· Hvordan kan man som
klassekammerat være opmærksom
på Rosenthal-effekten i forhold til
at skabe et godt klassemiljø?
(skriv evt. tingene op på plancher
og diskuter dem fælles i klassen)
9
Oplæg til forumteater
Arbejd i små grupper og find situationer
fra din egen skolehverdag,
hvor du føler, at du eller en anden er
blevet misforstået eller uretfærdigt
behandlet af en lærer.
Vælg en af situationerne og prøv nu
i grupper at dramatisere den
(en spiller læreren, de andre
spiller elever)
Vis dramatiseringerne for hinanden
med inspiration fra forumteatermetoden
på følgende måde:
1) Dramatiseringen vises for
resten af klassen
2) Dramatiseringen vises for klassen
igen, men denne gang kan forskellige
tilskuere råbe ”fRYs!”, hvorefter
spillerne fryser i deres positioner. Den
tilskuer som har råbt frys kan nu bytte
plads med en af spillerne ved at prikke
ham på skulderen. Herefter fortsætter
spillet, men nu har den nye spiller mulighed
for at ændre handlingen frem
mod en bedre løsning. Det er altså det
problemløsende, som er i fokus.
3) Til sidst tales der i plenum om
ændringerne og de konfliktløsende
bud, der kom i løbet af den lille
dramatisering.

Politiken, Søndag d. 25. oktober 2009
SELV Et
ENGLEBArN
KAN MOBBE
Af Kristine Korsgaard
Menneskers dybe frygt for at blive
udstødt kan slå medfølelsen fra og
få os til at gøre uhyrlige ting for at
beskytte os selv. Det handler mere
om gruppedynamik end ’ skurke’
og ’ ofre’, når en klasse rammes af
mobning, siger forskere.
Terkel er i knibe. Han bliver mobbet
så meget af de seje drenge i klassen, at
han en dag tilbringer frikvarteret indenfor,
grædende. Klassens tykke pige,
Dorit, kommer for at trøste og giver
ham et kærestebrev. I det samme kommer
Terkels to værste plageånder ind
og driller ham med, at han er kæreste
med ’ Fede Dorit’.
»Jeg kunne da aldrig være kæreste
med sådan en fed ko«, siger Terkel. Dorit
bliver så ulykkelig, at hun kaster sig
ud fra tredje sal og dør. De tre drenge
griner sammen.
Pludselig er Terkel inde i varmen
igen.
Om historien fra tegnefilmen ’ Terkel
i knibe’ vil mange nok tænke, at Dorit
bliver drillet, fordi hun er tyk. Og at
de såkaldt seje drenge må være dårligt
opdraget eller have problemer derhjemme,
siden de er så onde. Men det
er en misforståelse udelukkende at
fokusere på de enkelte elever. I stedet
bør vi spørge, hvad det er i miljøet
eller klassekulturen, der gør det så
oplagt for Terkel at kalde Dorit for »en
fed ko«. Sådan lyder et af hovedbudskaberne
fra den bog om mobning,
som en gruppe forskere offentliggjorde
i denne uge.
»Man bliver drillet med, at man er
tyk, ikke fordi man er tyk. Der hersker
en idé om, at nogle børn er onde og
aggressive, mens andre er svage og
usikre, og at det er de egenskaber, der
gør dem til enten mobber eller offer.
Men det handler om kulturen i klassen,
ikke kun om det enkelte barn«, siger
Helle Rabøl Hansen, forsker i projektet
eXbus.
Hele forudsætningen for mobning
er en særlig form for angst, mener
lederen af eXbus, Dorte Marie Søndergaard.
»Angsten for at blive udstødt af sin
gruppe ligger i alle mennesker, fordi vi
har et meget stærkt behov for at tilhø-
10
re et fællesskab. I nogle klasser opstår
der en kultur, hvor eleverne prøver at
beskytte sig selv mod den angst ved at
mobbe andre«, forklarer hun.
Medfølelsen lukker ned
Beskyttelsen kan for eksempel bestå
i, at nogle elever styrker deres
fællesskab ved at udråbe Maja til ’
hende med det grimme tøj’. De lindrer
frygten for selv at ryge ud i kulden
ved at sætte hegnspæle om deres lille
gruppe, som i hvert fald ikke går i lige
så kikset tøj som Maja. Samtidig får
de, der mobber, en vis kontrol med
kriterierne for, om man er dømt ude
eller inde.
Det kan være frisuren, der er for
strittende, skoene, der er for grønne,
eller måden at tale på, der er for mærkelig.
Under arbejdet med sin del af bogen
har Dorte Marie Søndergaard besøgt
adskillige skoler og interviewet
hundredvis af skoleelever samt lærere,
forældre og pædagoger. Hun mener,
at man tit kan fornemme, om man er
i en klasse, hvor der er grobund for
mobning.

»Når man træder ind, kan man
nærmest mærke den kamp, der foregår
om pladserne i hierarkiet. Man kan
høre det i stemmerne, og man kan se
det i blikkene.
De vogter på, hvem der gør hvad,
og hvem der er med og ikke med.
Lærerne bliver måske beroliget af, at
børnene griner meget.
Men latteren kan have en helt anden
funktion, for eksempel som redskab til
at håne Daniels ’ klamme musiksmag’«,
siger hun.
Dorte Marie Søndergaard kalder det
for ’social panik’, når angsten får lov at
udfolde sig i en gruppe og resultere i
mobning.
I klasser med et sådant miljø kan det
blive så grelt, at børnenes empati over
for bestemte elever lukker ned. Man
kan sige, at de skaber deres egen logik
for, hvad der er rigtigt og forkert.
»Man kan sagtens se klasser, der
skriver stile om mobning, og hvor alle
eleverne går rundt med små badges
med ’Stop Mobning’. Alligevel banker
de Anders nede bag ved skuret i
frikvarteret, og når man spørger dem,
siger de: ’Det er jo noget helt andet.
Det er jo, fordi han er så klam’«, forklarer
Dorte Marie Søndergaard.
Bukserne var for brede
Helle Rabøl Hansen er stødt på tilsvarende
eksempler på det, hun kalder
børnenes parallelmoral. Engang blev
hun tilkaldt som mobbekonsulent på
en skole, hvor en dreng var blevet
hejst op i skolens flagstang, fordi han
med de andre elevers ord »bare var så
irriterende«. Og i forskernes bog kommer
en pige fra en 6. klasse med følgende
forklaring på, hvorfor en af de
andre piger måtte flytte skole: »Jamen,
hun passede slet ikke ind i klassen.
Du skulle have set hendes bukser. Nej,
jeg tror slet ikke, hun havde det godt
i vores klasse. Hun gik i sådan nogle
bukser med, ja, altså med sådan nogle
brede ben, ikke«.
Det er dog vigtigt at holde fast i, at
børnene ikke er små psykopater, som
generelt ikke kan sætte sig i andres
sted, betoner Helle Rabøl Hansen.
»Så ville vi have virkelig mange ondskabsfulde
børn gående rundt derude.
Et barn kan have evnen til medfølelse,
men alligevel mobbe, fordi det er en
del af en udstødelseskultur, hvor de
prøver at overleve«, siger hun.
Nu vil de fleste lærere og forældre
sikkert gerne vide, hvordan en såkaldt
mobbekultur opstår. Og vigtigere
endnu: Hvad man skal gøre for at
undgå eller bekæmpe den.
Den helt korte version er, at de
voksne skal skabe tryghed, så børnenes
fælles angst for at blive holdt ude
ikke får lov at gro. Et utrygt klassemiljø
kan være et resultat af mange
uheldige omstændigheder, der falder
sammen. For eksempel en ny klasselærer
hvert halve år, konflikter mellem
lærere og elever, forældre, der svigter,
og børnenes øvrige erfaringer med,
hvordan man omgås hinanden.
»Børnene har det jo et eller andet
sted fra. Vi voksne glemmer tit, at vi
selv er en del af en udstødelseskultur,
hvor det er almindeligt at sortere
nogle fra, og hvor der altid er nogen,
man ikke gider følges med til kantinen«,
siger Helle Rabøl Hansen.
Når vi samtidig belærer børnene om,
at de ikke skal opføre sig sådan, gennemskuer
de os. Og det kan forstærke
tendensen til, at de selv udvikler en
logik om, hvad man må og ikke må.
Forskerne bag eXbus har ikke udviklet
konkrete antimobberedskaber. I
mere brede vendinger vil Helle Rabøl
Hansen dog gerne anbefale lærere at
skabe fællesskab i klassen i stedet for
kun at symptombehandle mobningen
ved at sende »bølle-Brian« uden for
døren.
»En diskussion om, hvad en god skolekammerat
er, kan være et godt sted
at starte. Børn skal lære, at der er en
mellemting mellem bedste venner og
ingen venner«, siger hun.
11
VIDStE DU At…
Børnerådet har udgivet rapporten
”Mobning 2008”, der bygger på en
spørgeskemaundersøgelse blandt
1.100 elever fra 6. til 9. klasse. De
konkluderede følgende:
· Cirka en tredjedel af eleverne
fortæller, at de på et tidspunkt
i deres liv har været udsat for
mobning.
––––––––––
· En ud af 25 elever, det vil sige
cirka en elev i hver klasse, oplever
mobningen ugentligt.
––––––––––
· De børn, der er nye i klassen,
oplever i højere grad mobning end
de, der har gået der længe.
––––––––––
· Hver femte elev har været med
til at mobbe andre.
––––––––––
· Andelen af børn, der mobber,
er lavest i 6. klasse og størst i 9.
klasse.
––––––––––
· Der er flere drenge end piger,
der svarer at de mobber eller har
mobbet andre.
––––––––––
· Mobning rammer drenge og
piger lige tit.
––––––––––
· Piger mobber mere via sms og
chat-sider end drenge.
––––––––––
· Næsten hver fjerde af de, der selv
mobber, svarer, at de bliver mobbet
en gang månedligt.
––––––––––
· Skoleelever, der bliver mobbet,
klarer sig fagligt dårligere i skolen.
––––––––––
· Flere end hver fjerde elev svarer,
at de ikke ved, hvad de skal stille
op for at stoppe mobning.
––––––––––
· 97,5 procent af de adspurgte
elever mener ikke, at det er okay
at mobbe andre.

Skal vi gribe ind
over for mobning?
Ikke alle mener, at mobning skal stoppes. Nogen mener endda, at
de mennesker, der bliver beskyttet mod mobning, bliver svage.
CArL-MAr MøLLEr BErtEL HAArDEr
»Mange elever har taget skade
af mobning i skolen, fordi nogle
unge ikke har lært at forsvare
sig hjemmefra. De har ikke set
deres forældre forsvare sig eller
har fået meget dårlige råd, for
eksempel: ”Du skal bare lade
som ingenting, så holder de op
med at mobbe dig – vend den
anden kind til”. Mange børn
bliver opdraget med, at de ikke
må såre andre eller gøre andre
vrede. Det gør dem forsvarsløse
i en jungle med giftslanger
og løver, som der er mange af
i skolen. Forældre skal fortælle
deres dreng, at han aldrig må
finde sig i, at hans ære, stolthed
og værdighed bliver krænket,
og at han til enhver tid skal
forsvare den med advarsler og
modangreb i form af blodtude
og verbal terror, indtil fjenden
holder op. En dreng, der har fået
megen kærlighed og omsorg fra
sine forældre, vil også føle det
for andre, og han vil derfor ikke
misbruge sin indre kriger mod
andre børn. Man må aldrig sige
til sin søn: ”Bare ignorer ham”.
Det er stik imod enhver mands
ære, stolthed, værdighed og
natur at finde sig i at blive mobbet.
Hellere mobbe igen og få
tæv end at finde sig i noget. En
dreng der får at vide, at han skal
ignorere drilleri, bliver utryg
og bange, og det påvirker hans
selvfølelse og indlæringsevne.
Han bliver simpelthen dårligere
i skolen.«
– Carl-Mar Møller i bogen
”Mænd” fra 2006.
12
»Jeg kan ikke ændre menneskenaturen,
og derfor
fortsætter vi kampen
mod mobning. Mobning er
noget af det værste, der
findes. Skolelederne skal
have de bedste redskaber,
så de kan få det stoppet.
Man kan ikke udrydde
det onde i verden. Der vil
altid være nogle, der vil
trampe på andre, fordi de
er hensynsløse eller tankeløse.
Men vi kan begrænse
overgrebene, og det har
alle omkring skolen og
eleverne et ansvar for.«
– Bertel Haarder,
undervisningsminister
i perioden 2005-2010,
til MetroXpress.

OPGAVEBOKS
Læs de to udtalelser af Carl-Mar
Møller og Bertel Haarder og
dirkutér i grupper:
· Hvad er Haarder og Møllers
hovedpointer, når det handler
om mobning?
––––––––––
· Hvad er de uenige om?
––––––––––
· Hvad mener du?
OPGAVEBOKS
Læs artiklen ”Selv et englebarn
kan mobbe” og diskutér i grupper:
· Rids artiklens hovedpointer op.
––––––––––
· Diskuter, hvad der menes med,
at det handler mere om gruppedynamik
end om ”skurke” og ”ofre”?
––––––––––
· Hvad mener eXbus, man kan gøre for
at bekæmpe mobning?
OPGAVEBOKS
Betragt statistikken
fra Børnerådet.
· Hvilke mønstre tegnes
der i rapporten?
––––––––––
· Er der noget, du kan genkende?
og er der noget, der overrasker dig?
––––––––––
· Hvordan tror du, at det kan hænge
sammen, at 97,5% af de adspurgte
ikke mener, at mobning er okay,
mens det stadig er 20% af samme
flok, der selv har været med til at
mobbe?
––––––––––
· Hvis piger mobber gennem chat og
sms – hvordan mobber drenge så?
––––––––––
· Er der forskel på måden, som
drenge og piger mobber på?
––––––––––
· Hvad fortæller det dig, at flere end
hver fjerde elev siger, at de ikke
ved hvad de skal gøre for at stoppe
mobning?
OPGAVEBOKS
Forumteater
13
Arbejd i små grupper og find situationer
fra din egen skolehverdag, hvor
du føler, at du selv eller en anden
er blevet mobbet. Hvem var med?
Hvem blev mobbet? Hvorfor?
Vælg en af situationerne og prøv nu i
grupper at dramatisere den.
Vis dramatiseringerne for hinanden
med inspiration fra forumteatermetoden
på følgende måde:
1) Dramatiseringen vises for
resten af klassen
2) Dramatiseringen vises for klassen
igen, men denne gang kan forskellige
tilskuere råbe ”fRYs!”, hvorefter
spillerne fryser i deres positioner. Den
tilskuer som har råbt frys kan nu bytte
plads med en af spillerne ved at prikke
ham på skulderen. Herefter fortsætter
spillet, men nu har den nye spiller mulighed
for at ændre handlingen frem
mod en bedre løsning. Det er altså det
problemløsende, som er i fokus.
3) Til sidst tales der i plenum om ændringerne
og de konfliktløsende bud,
der kom i løbet af den lille dramatisering.
Diskuter hvad I oplevede, både
som skuespillere og som tilskuere.
Hvordan reagerede den der blev
mobbet? Hvad blev der mobbet med?
Hvordan føltes det at være i de forskellige
roller?

Information, 26. september 2008
Når UNGE
FINSKE
MæND
HADEr
MENNESKE-
HEDEN
Af Louise Voller
Hårdt pres fra et af verdens bedste
skolesystemer og fællesskabets fallit
er forklaringer på, hvorfor skoleelever
går amok, mener minister i
den finske regering, tarja Cronberg.
Skolemassakrer er den ekstreme
sociale hævn over ikke at høre til,
siger forsker.
“Du dør som den næste!” En resolut
pegefinger følger den vrede stemme i
Youtube-videoen inden en ung mand
med sin pistol sigter lige under kameraets
linse. Fire skud.
“Goodbye!”
Den 22-årige Matti Juhani Saari sænker
sin Walther P22.
Under brugernavnet Wumpscut862
uploader han videoen, “You Will Die
Next” på Youtube den 19. september.
Tre dage efter bringer det finske politi
Matti Juhani Saari ind til afhøring. Politiet
lader ham gå, fordi de ikke finder
grund til at arrestere ham.
Om formiddagen den 23. september
ifører Matti Juhani Saari sig elefanthue.
Han trækker sin pistol på erhvervs-
skolen i Kauhajoki og dræber 10 mennesker.
Otte kvindelige elever og en
mandlig. En 21-årig kvinde bliver også
ramt, men overlever.
Politiet fortæller senere, at Matti Juhani
Saari sætter ild til sine ofre, inden
han begynder at skyde mod politiet
fra et aflåst klasseværelse.
Så vender han pistolen mod sit ansigt
og trykker af. Matti Juhani Saari
dør sidst på eftermiddagen på universitetshospitalet
i Tampere.
Under ransagningen af Matti Juhani
Saaris hjem finder politiet beviser på,
at han har planlagt attentatet siden
2002, og at han “hader hele menneskeheden”
og han vil “slå så mange
mennesker ihjel som muligt”.
“Alle i Finland er forskrækkede lige
nu,” fortæller arbejdsminister i den
finske regering, Tarja Cronberg, der er
ph.d. i teknologi , sociologi og økonomi.
Tarja Cronberg har beskæftiget
sig politisk med Finlands socioøkonomiske
udvikling gennem mange år, og
hun ser en bekymrende udvikling.
“Matti Sari boede alene. Mange unge
er for meget alene, og ingen samler
dem op i skolen eller samfundet, før
de isolerer sig helt. Efter Jokela-trage-
14
dien sidste år blussede diskussionen
om fællesskabets rolle op i Finland,
den er vi nødt til at tage igen,” siger
Tarja Cronberg.
Fællesskabets fallit
Fra et fly på vej til Bruxelles karakteriserer
arbejdsminister Tarja Cronberg
sit land som “alt for individ- og karriereorienteret”,
og hun ser det som en
del af forklaringen på, at Finland har
oplevet hele tre tragiske skuddramaer
i skolerne.
Fra sin plads på toppen af OECD’s
PISA-undersøgelser har det finske
skolesystem siden 2000 været i verdensklasse,
men konsekvenserne lader
en del tilbage at ønske, mener Tarja
Cronberg.
Finlands flotte placering i PISAundersøgelser
har mødt skepsis for
passivitet og retlinethed. Pædagogik
og projektorienteret arbejde, der skal
fremme elevernes selvstændighed, er
fraværende, mener Tarja Cronberg.
“Vores uddannelsessystem profileres
på høje karakterer, men måske er den
finske skole for fokuseret på individet
og på individuel konkurrence. Vi har
ikke tradition for at lære

de unge sociale kompetencer i
skolen, og de lærer ikke at samarbejde,
eksempelvis har vi ikke gruppearbejde,”
siger hun.
Klasserne bliver større og større, og
det gør det sværere at få øje på skrøbelige
elever.
Samarbejdet mellem sundhedssystemet
og uddannelsessystemet er dårligt,
og i mange kommuner eksisterer
forebyggende arbejde slet ikke.
“Diskussionen om fællesskabet blussede
op efter Jokela-tragedien. Det er
jo unge mænd, der har isoleret sig og
ikke får hjælp i tide. Der venter helt
sikkert en politisk diskussion forude,
vi skal have mere ungdomsrådgivning
og opsøgende arbejde,” siger Tarja
Cronberg.
Længslen efter at høre til
Tarja Cronberg er en modig minister,
og hun har ret, mener ph.d. fra Danmarks
Pædagogiske Universitet, Helle
Rabøl, som har studeret collegekillers
i nogle år.
Skolemassakrer er en social hævn,
som ikke kun skyldes skrøbelige sind
og en liberal våbenlovgivning, men en
ekstrem handling, der dækker over
ensomhed og isolation fra fælleskabet.
“Når collegekillers begår social
hævn er det ikke tilfældigt, at det går
ud over studiekammerater og lærere.
Hadet mod klassekammeraterne og
menneskeheden bliver én størrelse,
fordi han ikke er en del af fællesskabet.
I virkeligheden er det det samme, som
når en dreng kaster en stol gennem
et vindue i klassen eller tager kvælertag
på en kammerat. Det er protesten
mod det fællesskab, som man ikke kan
være en del af, han går jo ikke amok i
en biograf,” siger Helle Rabøl, der pt.
undersøger skolekulturelle forhold i
collegekillers sociale miljø.
Skole- og uddannelsesalderen er en
særlig epoke i livet, mener Helle Rabøl.
Venner får mindst lige så stor betydning
som familien, fordi de bliver
centrale personer i udviklingen af det
horisontale sociale ‘jeg’.
Men i stort set samtlige skolemassakrer
er mobning gået forud, påpeger
Helle Rabøl.
De mobbede er uønskede hos deres
egne, og de bliver ramt på deres
livsfundament, når de holdes ude af
fællesskabet. Skolemorderne har ikke
noget særlig fast fundament at stå på.
15
VIDStE DU At…
· Finland rent fagligt har toppet de
internationale PISA-undersøgelser
i både 2000, 2003 og 2006?
––––––––––
· Danmark rent fagligt ligger på en
10. plads i Matematik, en 15. plads
i læsning og en 18. plads i naturfag
ud af de 30 lande, der deltog i
PISA-undersøgelsen i 2006?
––––––––––
· UNICEF i 2007 offentliggjorde en
undersøgelse om børnevelfærd,
der placerede Danmark på en 3.
plads over de børn, der er gladest
for at gå i skole.
––––––––––
· Finland i samme undersøgelse
lå på en sidsteplads med kun 10
procent, der siger, at de er glade
for at gå i skole. Hele 85 procent
var decideret utilfredse.
Men de fik i døden, hvad de ikke fik i
livet: Opmærksomhed.
“Man må sige, at collegekillers er et
fænomen nu, og man må ikke undervurdere
unges dybe sociale behov for
et tilhørsforhold i klassen eller i andre
fællesskaber, med andre ord ‘longing
to belong’,” siger Helle Rabøl.
“Derfor skal vi ikke kun se efter den
aktive mobning, men også efter den
dybe ensomme stille. Har de venner?
Bliver de taget med? Inviteres de med
til fest? Det lyder banalt, men det er
byggeklodserne til et tilhørsforhold.”
Derfor bør psykiatriske diagnoser
suppleres med et grundigt blik på de
sociale omgivelser, mener Helle Rabøl:
“Hvis psykiaterne har ret, så skal vi
hele tiden lede efter en sindssyg, men
de her collegekillere passer deres uddannelse,
de bor alene, og hvad nu,
hvis de er helt almindelige mennesker,
der er blevet gjort skrøbelige og desperate?
Vi skal ikke kun tænke i behandling,
men også i fællesskab og følelsen
af at høre til,” siger Helle Rabøl.

En vred ung mand
Han var en vred ung mand, Matti
Juhani Saari, men derudover er
oplysningerne sparsomme om den
studerende, der tog 10 af sine medstuderende
med sig i døden. Tidligere
karakteristikker af unge mænd bag
skolemassakrer tegner dog et generelt
billede af en enspændernatur, fortæller
speciallæge i psykiatri Henrik Day
Poulsen.
Han har tidligere foretaget mentalundersøgelser
af afvigende personer
for Justitsministeriets Retspsykiatriske
klinik og er desuden forfatter til
bogen, Psykopater - Når mennesker
bliver hensynsløse og farlige.
“Ofte ser man, at der er tale om folk
med begyndende psykisk sygdom. De
er hidsige og aggressive, og de har få
eller ingen venner, som efterhånden
har trukket sig tilbage. Ofte har de
oplevet at blive mobbet,” siger Henrik
Day Poulsen.
“Massakrerne er ofte velplanlagt
gennem lang tid, og derfor er der ikke
tale om psykopater, men de kan være
i en begyndende psykose. De føler en
voldsom vrede mod samfundet, særligt
skolen, fordi det er her, at de har
oplevet deres største nederlag. Ingen
kæreste eller venner og generelle problemer
med at fungere socialt,” siger
Henrik Day Poulsen.
OPGAVEBOKS
· Rids artiklens hovedpointer op
––––––––––
· Diskuter artiklen i forhold til den
danske folkeskole.
––––––––––
· Er vi lige så resultatorienterede
som i den finske skole?
––––––––––
· Hvor stor fokus er der på individet
i forhold til gruppen i den danske
folkeskole?
––––––––––
· Vil en skolemassakre kunne finde
sted i Danmark? Hvorfor/hvorfor
ikke?
OPGAVEBOKS
16
Sæt tallene fra PISA-undersøgelserne
op imod resultaterne fra UNI-
CEFs rapport. Diskuter følgende:
· Hvad viser de to sæt tal?
––––––––––
· Hvad kan årsagen være til at finske
skoleelever er dygtige, men ikke glade?
––––––––––
· Hvad kan årsagen være til at danske
skoleelever er glade, men ikke dygtige?
––––––––––
· Kan man tale om, at det ene er
vigtigere end det andet?
Hvorfor? Hvorfor ikke?
––––––––––
· Hvad er faldgruberne i begge
undersøgelser? Kan undersøgelserne
stå alene?
––––––––––
· Hvad er dit bud på et fantastisk
skolesystem. Hvad skal det indeholde?
Lav en liste. Hæng dem op.
––––––––––
· Er I enige i klassen?

17
MetroXpress, 28. maj 2009

OPGAVEBOKS
Diskutér i grupper:
· Hvad er Johannes Andersens
pointer i artiklen om Paradise
Hotel?
· Er du enig med ham? Hvorfor?
Hvorfor ikke?
· sammenlign artiklens pointer
med pointerne på de foregående
sider om fællesskab?
· Hvorfor tror I, at Paradise Hotel
har så mange seere?
· Hvilke andre reality-serier ser
I selv? (X-factor, The Hills,
Robinson, American Idol osv.)
· Hvorfor tror I, at reality-tv
er så populære?
· Hvilke negative og positive
konsekvenser mener du, at
programmerne kan have for
unge mennesker?
OPGAVE
Præsentation af
reality-program
Find et afsnit af jeres yndlingsrealityserie
og lav en analyse og en
præsentation for resten af klassen.
Her skal I bl.a. komme ind på følgende:
De Overordnede rammer:
· Hvad er de fysiske rammer, og hvorfor
har man netop valgt denne lokalitet?
· Hvilken rollebesætning er der?
· Hvilke forskellige typer af rollefigurer er
repræsenteret?
· Hvordan præsenteres deltagerne?
· Hvad gør man for at opbygge og nedbryde de
sociale relationer mellem deltagerne?
· Hvilken betydning har konkurrencerne?
· Hvad er Programværtens funktion/rolle?
Konfliktopbygning og konfliktløsning:
· Hvad kendetegner konflikternes årsag, forløb og
løsning?
Seriens værdigrundlag:
Undersøg programmets vægtning mellem
fællesskab og individualitet. Overvej i den
forbindelse:
· Hvilket menneskesyn og livsopfattelse ligger til
grund for programmet?
· Hvilken appel omkring etik og moral forsøger
programmet at sende?
Den æstetiske og filmiske opbygning:
· Hvilke æstetiske fascinations- og virke-midler
benytter programmet sig af?
· Hvordan er programmets filmiske opbygning?
· Hvilken betydning har henholdsvis den
objektive og den subjektive kameraføring?
· Hvordan bruger programmet reallyd og
underlægningsmusik?
(”Mediedidaktik” og ”Medietid”,
Dansklærerforeningen, 2002)
18

Godt teater skal
få dig til at
stille spørgsmål
Interview med
instruktøren af »Klassen«
Christoffer Berdal
Hvad handler forestillingen om?
Den handler om at være 9.klasseselev
i folkeskolen og de tanker, man
gør sig i forhold til sin egen identitet,
til skolen, til kammeraterne og til
fællesskabet. Forestillingen stiller
spørgsmål som: hvordan bliver man
en gruppe? Hvordan bliver og er man
en del af et fællesskab med mange
forskellige mennesker? På den måde
kommer det også til handle om demokrati,
nemlig det mini-demokrati, som
findes i folkeskolen.
Hvordan er de unge blevet udvalgt til
forestillingen?
Vi tog rundt på rigtig mange forskellige
skoler i København og på
Frederiksberg for at ”reklamere” for
projektet og for at få så mange forskellige
unge som muligt til at komme
til audition. På audition-dagen var
overskriften ”Hvis verden den var
min”. Så skulle de unge bare møde op
og fortælle os om de tanker, de havde
omkring denne overskrift. Nogen
CHrIStOFFEr BErDAL
havde forberedt en lille tekst, andre
en rap eller et digt, og med udgangspunkt
i det havde vi en lille samtale
med dem. Dem som blev valgt ud, var
selvfølgelig nogen, som havde noget
på hjerte og havde lyst til at fortælle
deres personlige historier.
Hvorfor har I valgt, at forestillingen
skal foregå i en klasse?
Fra teatrets side havde vi den tanke,
at det kunne være interessant at undersøge
et skolemiljø i en 9. klasse. Der
sker jo så mange ting lige præcis her.
Det er her, man skal tage nogen ret
store og nye valg: Hvad vil jeg? Vil jeg
på gymnasiet? Vil jeg på teknisk skole?
Eller vil jeg noget helt andet? Ja, hvad
vil jeg egentlig med mit liv? Det handler
rigtig meget om, hvad det er for
tanker, visioner og drømme, man har
som 15-årig. Og en klasse er interessant,
fordi det hele tiden handler om
at være en gruppe, men samtidig også
om at være sig selv. Hvordan gør man
det? I forestillingen er der heller ikke
OPGAVEBOKS
19
Læs artiklen og diskutér:
· Hvad er Christoffers kritik
af demokratiet idag?
––––––––––
· Hvad mener Christoffer,
der kan gøres for at styrke
demokratiet? Er du enig?
––––––––––
· Hvad fik du ud af at se
forestillingen »Klassen«?
så mange historier ”hjemmefra”, men
det er mere historier, som relaterer sig
til skolen og alle de ting, som sker der.
I har også kredset meget om emnet
demokrati i forestillingen. Hvorfor
er det interessant i forhold til en
folkeskole-klasse?
Demokrati er en måde at få en gruppe,
som ikke nødvendigvis har valgt
hinanden eller er beslægtede, til at
fungere. Og sådan er det jo i en klasse
– her har man ikke valgt hinanden.
Men det at skulle fungere sammen i
en klasse er jo en demokratisk proces.
Hvordan fungere man som en gruppe,
hvor der er plads til alle og til at have
sin egen mening – ja, et sted hvor alle
føler sig set og hørt? Og det er jo i virkeligheden
et enormt komplekst projekt
og pisse svært, og det er en meget
lang proces at skabe et demokrati.
Jeg tror, at demokrati er noget, man
skal lære. Det at være aktiv i et demokrati
kræver, at man opøver nogen færdigheder.
Her er folkeskolen

jo et oplagt sted til at øve de
her færdigheder. Så kan man diskutere,
hvor godt det går, og hvor godt det
egentlig lykkes med det projekt i folkeskolen.
Men det handler også om, hvor
formuleret det er fra resten af samfundet
(red. politikere, skolelærere, forældre
osv.), at det er folkeskolens opgave
at opdrage til demokrati. Derfor synes
jeg, at det er et oplagt element at have
med som tema i forestillingen. Når man
siger demokrati, så lyder det som sådan
noget, som kun foregår på Christiansborg,
men demokrati er i virkeligheden
noget helt konkret, som starter imellem
to mennesker, ja alle steder og i alle relationer,
hvor vi er sammen med andre.
Det handler om en måde at forholde sig
til hinanden på, en måde at tænke på.
Hvordan har I arbejdet med at skabe
forestillingen?
Hele udgangspunktet for det her er
startet med at lave lange interviews
med hver enkelt af de medvirkende.
Dels handlede de her interviews om
forholdet til demokrati og fællesskab
men også om, hvilke problematikker
den enkelte selv havde oplevet. Det
gik simpelthen ud på at finde ud af,
hvad der optog dem, og hvad de tænkte
om alt det her med lige pludselig at
skulle være ”voksen” og tage nogen
valg. Hvad drømmer de om? Hvad slås
de med? Og med udgangspunkt i de
forskellige interviews har vi samlet
forestillingen. Nogen af dem er blevet
til monologer, mens andre er blevet til
fællesscener. Og formålet med denne
her forestilling har også været ikke
kun at lave en række monologer, men
som noget nyt på C:NTACT at lave en
mere samlet forestilling.
Til prøverne har vi også haft nogen
fælles-improvisationer, hvor vi bl.a.
har snakket om demokrati, fællesskab,
klassemiljø, ungdomskriminalitet osv.
Så på den måde er forestillingen skabt
af de medvirkendes egne historier,
tanker og oplevelser. De scener de
spiller, har de måske ikke nødvendigvis
oplevet selv, men så er der en fra
gruppen, som har. De unge har været
meget selvskabende i denne her pro-
ces og de ting, som publikum oplever
på scenen er alt sammen noget, som
rører sig i de unge. Derfor tror jeg
også, at forestillingen bliver vedkommende
på en anden måde.
Hvad siger du til de nye undersøgelser,
som viser, at unge ikke ser sig
selv som en del af demokratiet, og at
elever i folkeskolen fx ikke interesserer
sig for elevrådet osv.?
Det synes jeg da er vildt sørgeligt
for demokratiet. Men i virkeligheden
tror jeg jo bare, at de unge afspejler
de voksne. Fordi jeg tror, at hvis du
lavede den samme rundspørge blandt
voksne, så ville den vise det samme.
Så på den måde synes jeg helt klart, at
vores demokrati har store problemer.
De fleste af os har jo en oplevelse af, at
demokratiet er noget, vi har, men at vi
ikke rigtigt er en del af det. Jeg tror,
at mange af os føler os marginaliseret.
Ja, vi kan da godt nok stemme, men
alligevel har vi ikke rigtigt tillid til
politikerne. Jeg synes, det er skræmmende,
at det er sådan, og derfor er
det også desto vigtigere at tage fat på
det her, som vi gør i forestillingen.
Hvad synes du, at vi kan gøre for at
styrke demokratiet?
Jeg synes, at den fortsatte diskussion
omkring demokratiet er sindssygt
vigtig. Altså skal vi overhovedet have
et demokrati? Det har vi ligesom bare
besluttet. Men jeg mener, at vi løbende
bliver nødt at spørge os selv om nogen
af de her ting, så vi bliver ved med at
udvikle demokratiet. Personligt er jeg
da for demokratiet, fordi jeg mener, at
det nok er den styreform, der alligevel
tilgodeser flest mulige mennesker mest
retfærdigt. Men på den anden side kan
man også sige: hvad er et demokrati?
For i takt med at verden forandrer sig,
så må måden demokratiet praktiseres
og ser ud på jo også forandre sig. Så
derfor synes jeg, at det er ret katastrofalt,
at mange af os ikke føler, vi er en
del af demokratiet, og at tingene sker
over hovederne på os, samtidig med at
det oveni købet er noget, vi er gået i
krig for at give til nogen andre – når vi
20
så er så dårlige til at give det videre til
vores egne børn.
Demokratiets fornemste opgave og
grundstamme er jo meningsudveksling
og baserer sig jo på, at meninger
brydes, og at man derudaf finder en
eller form for konsensus. Og det er jo
en enormt kompliceret og langsommelig
form. Men her mener jeg, at både
samtalen og diskussionen er et vigtigt
element, og det er den, jeg synes, vi
skal til at få startet rundt omkring
igen, både på politisk plan men også
i folkeskolen, på arbejdspladsen, ved
middagsbordet, ja alle steder. For det
jeg oplever lige nu er, at der mere
bliver tale om en række monologer og
ikke så meget diskussion.
Helt konkret har vi på ”Klassen” talt
meget om, hvordan der nogen gange
sker ting på scenen, som ikke alle er
enige i, og det er okay. Det vigtige bliver
så, hvordan vi kan fortsætte med
at arbejde sammen alligevel. Så her er
vi jo helt inde i kernen af, hvad en demokratisk
proces kræver og i virkeligheden
er. Det har været en spændende
rejse at være på med de her unge.
Hvad er det teatret kan i den her
sammenhæng?
Jeg synes jo, at det som er vigtigt
med C:NTACT-teaterprojekter er at
give de unge en stemme og give dem
muligheden for at fortælle, hvad det
er, der rører sig i dem. I teatret finder
der en direkte intens og levende
meningsudveksling sted, fordi det er
unge mennesker i kød og blod, som
står på scenen og fortæller historier
fra deres eget liv. Det at lave teater om
noget, giver også en anden oplevelse
og forståelse af noget, end hvis vi nu
kun havde skrevet 28 sider om demokrati
og klassefællesskab, man skulle
læse i undervisningen. Gennem teatret
møder man mennesker, man forhåbentlig
kan spejle sig i og blive ramt af
følelser som; ”Nå, Gud, det der forstår
jeg godt” eller ”Det der er jeg faktisk
uenig i”. Godt teater skal få dig til at
stille spørgsmål, du ikke lige havde
formuleret, før du så forestillingen. Så
synes jeg teater lykkes!

FOrEStILLINGEr:
Uge 11: tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.30 og 11.30 og søndag kl. 17.00
Uge 12: tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 9.30 og 11.30
KLAssEN spiller på Betty Nansen Teatret, frederiksberg Allé 57
Billetbestilling: Tlf.: 33 29 61 36, mandag-onsdag kl. 10-14.
Mail: billet@contact.dk
Find os på Facebook:
Bliv fan af ’s side på Facebook og få nyheder
og besked om gratis forestillinger og arrangementer
www.contact.dk