En forEstilling om vorEs opdragElsE - c:ntact

contact.dk

En forEstilling om vorEs opdragElsE - c:ntact

En forEstilling om

vorEs opdragElsE

Et undErvisningsmatErialE fra

marts 2012


instruKtør:

Regine Rosenquist

sang-coacH:

Donna Cadogan

rap-coacH:

Zaki Youssef

sKuEspil-coacH:

Marijana Jankovich

KonsulEnt:

Peter Dupont Weiss

dans:

Tone Reumert

musiK:

Thor Finland/Donna Cadogan,

Turkman Souljah

proJEKtlEdEr:

Firas Mahmoud

undErvisningsmatErialE:

Anders Thrue Djurslev

grafiK

Gitte Thrane

mEdvirKEndE:

Ayla Sabinski Koch, Bashar

El-Zouheiri, Dicle Parlak, Emil

Bregnsholdt, Emil Elciario Vittrup,

Hassam Anwar, Jasmin

Gaugin, Josefine Skjødt Sjøberg,

Kian Joost Rasmussen, Liane

Niclasen, Mahmod Aqtash, Maria

Ringgaard Møller, Proshe

Abdel Rahman, Ronar Ezzat,

Rumeysa Sarah Arslan, Siff Andersson,

Thea Elisabeth Gustafson,

Valentina Rodrigues Braga,

Ömercan Celik

2

indhold

s. 3 Kultur og opdragelse

s. 5 Jeg vil opnå hvert et mål

s. 6 sagt om opdragelse

s. 8 fedt og nederen-listen

s. 9 mine lænker

s. 10 skrig og du bliver hørt

s. 11 vive la liberté

s. 12 Hvis bare du går på uni

s. 13 tHEas monolog

s. 14 selv tak, fru Jørgensen

s. 15 Barshar og mahmoud

dialog fra forestillingen

s. 17 min egen verden

s. 18 din opdragElsE

s. 19 maHmods monolog

s. 20 fri

s. 21 gro

KÆrE undErvisEr

C:NTACTs årlige rammefortælling, KLASSEN, kører igen for tredje år i træk. Denne gang

handler forestillingen om opdragelse, og man vil få en unik mulighed for at opleve de

unge medvirkendes egne fortællinger omkring emnet.

Omkring 20 teenagere med forskellige baggrunde har prøvet kræfterne af med historieskrivning,

sang, rap, spoken-word og dans for at udtrykke deres personlige erfaringer,

refleksion og ønsker til egen og andres opdragelse.

Hvad består en god opdragelse af? Hvornår er man uopdragen? Hvem opdrager hvem?

Er der forskel på opdragelse på tværs af lande og kulturer? Skal man have regler og rammer

omkring sig, eller skal man helst sættes fri? Er opdragelse ikke bare et andet ord for

kontrol? Hvilke roller spiller politik og religion i forhold til opdragelse?

De medvirkende er ikke blege for at diskutere disse og mange andre svære spørgsmål i

en forestilling, som er plukket ud af deres vidt forskellige livsforløb.

Forestillingen er gratis og mest egnet for unge som går i 7.-10. klasse eller ved at tage

en ungdomsuddannelse.

om matErialEt

Dette undervisningsmateriale henvender sig også til denne målgruppe. Det kan bruges

i fagene dansk, drama og historie, og er velegnet til tværfaglige projekter, hvor kultur

og opdragelse er i centrum.

Undervisningsmaterialet indeholder tekster og en masse citater om kultur og opdragelse

samt spørgsmål og opgaver om elevernes eget forhold til kultur og opdragelse. Derudover

findes der også øvelser, hvor de skal finde begreber og genstande, der er væsentlige for

dem. Til sidst skal eleverne øve sig i at fortælle om deres egen kultur og opdragelse. Ind

i mellem kan man læse rap- og sangtekster og monologer fra forestillingen samt en tekst

af Søren Ulrik Thomsen om høfligheden i dag.

Rigtig god fornøjelse!

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2


Kultur og

opdragelse

Ordet kultur kommer fra latin og

betyder dyrkelse og opdyrkning. Det

drejede sig til at begynde med, i det antikke

Romerrige, om jorden, der skulle

dyrkes til at give mad til befolkningen.

Sidenhen er det også kommet til at

dreje sig om uendelig meget andet!

3

tanken om, at kultur ikke

kun gjaldt jorden, men

alting, der bearbejdes af

mennesket, blev indført

af den romerske politiker

Cicero. Han mente, at mennesker

bearbejder eller

danner andre mennesker,

ligesom man bearbejdede

naturen. På den måde blev

kulturen opdragelse; de vaner,

man videregav til de

næste generationer.

Man kan stille begrebet natur

overfor kultur. Havde

man bare ladet jorden stå

til, ville den forblive naturlig.

Men eftersom mennesket

har bearbejdet og

dyrket den, er den blevet

til kultur. Det samme kan

Kulturens Historie er en Menneskehedens Historie

og viser os en Udvikling gennem en Række

Stadier fra den mest haandgribelige Saglighed til usynlig

Aandelighed. – Opslag ”Kultur” i Salmonsens

Konversationsleksikon, bind XIV (1923)

man sige om mennesker,

der bliver opdraget. Når

vi er børn, er vi naturlige,

men jo mere voksne vi bliver,

jo flere regler lægger vi

ned over os selv i forhold til

vores opførsel.

Vi har alle sammen lært og

efterlignet opførsel og vaner,

som vi er vokset op med. Og

det gør, at vi nu taler, går med

tøj, tager make-up på, spiser

med kniv og gaffel osv.

I dag efterligner vi ikke

kun vores forældres vaner.

Det er heller ikke kun dem,

der opdrager os. Vi bliver

også opdraget i skolen, på

arbejdspladsen, af vores

venner og af de medier, vi

bruger. Man kan sige, at

ens kultur bl.a. er de vaner,

man efterligner fra andre.

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Foto: Maria Fonfara

KulturmødEr

Samtidig taler man også

om, at man har forskellige

kulturer forskellige steder

i verden. For kultur dækker

også religion, påklædning

og etnicitet. Vi har andre

vaner og normer i Danmark

end de har i Kina.

Kultur handler altså også

om, hvor man kommer fra.

På en måde dækker kultur

over så mange forskellige

ting, at begrebets betydning

er bestemt af den

sammenhæng, man taler

om kultur i. Så spørgsmålet

er bare: hvad er kultur

for dig?


4

SPØRGSMÅL:

Diskutér, Lav hvad I forstår ved begrebet kultur. Hvad

er det første, I tænker på?

en collage med alle de ord, I tænker på, når I

tænker på, hvad kultur er for jer. I må gerne lade

jer inspirere af citaterne.

Hvordan Diskutér, kan man kalde kultur for opdragelse?

Hvad betyder det?

hvordan I er opdraget og hvem, der

har opdraget jer. Tænk på jeres forældre, jeres

lærere – og jeres venner. Har I bestemte måder at

være sammen på, når I er sammen med bestemte

mennesker?

E r

der en speciel kultur i jeres klasse? – et regelsæt

for, hvordan man opfører sig og hvordan

man taler til hinanden? Prøv i fællesskab at skrive

de ting ned, I kan blive enige om.

Kultur er tilpasning af naturen.

– Carl Fredrik Engelstad,

norsk forfatter, dramatiker og journalist

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Begrebet kultur er i dag det

mest uhåndgribelige af alle. I

daglig tale tillægges det en lang række

betydninger, der tilsyneladende er indbyrdes

modstridende.

– Opslag ”Kultur i Den Store Danske Encyklopædi,

bind 11 (1998)

Kultur er, groft sagt, alt vi gør,

som aberne ikke gør.

– Lord Raglan, britisk soldat

”Mennesker fødes ikke, de dannes.”

– Erasmus af Rotterdam, nederlandsk teolog,

filosof og humanist (1466-1536)

Der er noget særegent, udefinerligt ved begrebet

kultur … vi ville alle sammen vide, at

kultur er noget, der bærer os, men ingen af os ville

være vidende nok til at kunne sige, hvad kultur er. –

Hans-Georg Gadamer i Kulturen og ordet (1983)


5

Af Jasmin

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Jeg vil bare gerne være mig,

hver dag lærer jeg hvor vigtigt det er for mig.

Hvis du ser mig inden for mine rammer,

er jeg nok lige så meget menneske som dig,

Pligter, krav, forventning til mig selv.

Hvornår kan jeg få tid? – være lille igen?

Tænker åbenbart for lidt på jer,

men jeg styrer spillet nu

og vores verden er så stor

Jeg vil opnå hvert et mål

og jeg synger uden grænser.

Jeg vil have plads til at drømme

og være den jeg er.

Hvis jeg bliver støttet er det stort,

hvis ikke er min drøm stærk nok til at bære mig.

Inden længe må jeg rejse ud,

(men mor) hvor højt jeg end elsker jer

har I ikke plads til det her.

Jeg vil opnå hvert et mål

og jeg synger uden grænser.

Jeg vil have den plads til at drømme

og være den jeg er.

Og jeg vil elske mine valg,

hvis jeg tager fejl er min livsbane tabt

- for dette er mig – det er som jeg er skabt.


6

sagt

om

opdragelse

Der er mange forskellige syn på, hvordan

man skal opdrage børn – og hvem

der gør det. På denne side kan du læse

om, hvad der gennem tiderne er blevet

sagt om opdragelse.

”Al opdragelse er hæmninger, der er blevet os påført,

og hurra for nogle af de hæmninger.”

- Helle Gotved, dansk gymnastikpædagog og forfatter (1912-2006)

”At råbe efter sine børn for at få dem til at lystre er lige

som at styre en bil ved hjælp af hornet – og resultatet

vil stort set være det samme.”

– Burton Hillis, pseudonym for den amerikanske forfatter og klummeskribent

William E. Vaughan (1915-1977)

”Børn behøver mere et forbillede end kritik.”

– Joseph Joubert, fransk essayist (1754-1824)

”Børn har aldrig været særligt gode til at lytte efter de

voksne, men de har aldrig forsømt at imitere dem.”

– James Arthur Baldwin, amerikansk forfatter, essayist, dramatiker,

digter og social kritiker (1924-1987)

”Børn skal ikke opdrages. Hvis vi holdt fingrene væk,

så ville de alligevel lære at gå og tale. Der ville ske det

samme uanset hvad forældrene gør.”

– Johnny Madsen, dansk musiker, sangskriver og kunstmaler (1951-)

”Det er en fejl, at der ikke findes et bad, som kan kurere

dårlige manerer – men drukning vil hjælpe.”

– Mark Twain, amerikansk humorist og forfatter (1835-1910)

En god opdragelse har også en skrækkelig ulempe:

den udelukker en fra de mange.”

Oscar Wilde, irsk forfatter (1854-1900)

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Foto: Maria Fonfara

”Fra skolens side må man også kunne sige til forældrene,

at hvis lærerne skal yde deres bedste, skal forældrene

også tage sig sammen med hensyn til opdragelsen.”

– Gitte Bech, dansk politiker fra Venstre og tidligere forsvarsminister

”God opdragelse består i, at man skjuler hvor højt man

sætter sig selv, og hvor lavt man sætter andre.”

– Jean Cocteau, fransk digter, forfatter og filminstruktør (1889-1963)

”Her i livet lærer mennesket først at gå og tale. Dernæst

lærer det at sidde stille og holde mund.”

– Marcel Pagnol, fransk forfatter, dramatiker og filminstruktør

(1895-1974)

”Hvor vover man at overlade hele opdragelsen af den

næste generation til forældre, der ikke ejer nogen anden

påviselig kvalifikation hertil end et

velgennemført samleje?”

– Eva Moberg, svensk forfatter og dramatiker (1932-2011)

”Korrektion gør meget, men opmuntring gør mere.”

– Johann Wolfgang von Goethe, tysk forfatter, videnskabsmand og

filosof (1749-1832)


”Først da jeg oplevede min egen mangel på kompetence

som far, begyndte jeg langsomt at lære, hvor jeg

før kun havde uddannet mig.”

– Jesper Juul, dansk forfatter og familieterapeut (1948-)

”Jeg har lært tavshed fra de snakkesalige, tolerance fra de

intolerante, venlighed fra de uvenlige. Men besynderligt

nok er jeg utaknemlig over for mine lærere.”

– Kahlil Gibran, libanesisk-amerikansk forfatter og digter

(1883-1931)

7

”Det er lettere at regere en nation

end at opdrage tre børn.”

– Winston Churchill, britisk politiker og statsmand

(1874-1965)

”Man kan ikke prygle noget ind i børn, men

man kan klappe meget ud af dem.”

–Astrid Lindgren, svensk forfatter (1907-2002)

”Hvis du vil civilisere en mand,

så begynd med hans bedstemor.”

– Victor Hugo, fransk forfatter (1802-1885)

Foto: Maria Fonfara

SPØRGSMÅL:

Sæt Hvilke Hvilke Kig E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

”Man må huske at fortælle sine børn en masse vrøvl,

mens de er små, ellers risikerer man, at de reagerer

uforstående over for vrøvl fra voksne.”

– Michael Rode, dansk kunstner

”Mange mænd føler sig invalideret af alle de normer,

som de er blevet påduttet af kvindelige pædagoger.”

– Georg Lylle

”Opdragelse er de voksnes organiserede forsvar

mod ungdommen.”

– Mark Twain, amerikansk humorist og forfatter (1835-1910)

”Vær ikke bekymret, fordi dine børn aldrig lytter til dig.

Vær bekymret, fordi de altid betragter dig.”

– Robert Fulghum (1937-)

”Kernen i frihed er at tvivle på autoriteter.”

– Ukendt

”Alt for mange børn er forkælede. De er prinser og prinsesser.

Det tager tid, før de vænner sig til at tage hensyn

til andre. Den dressur begynder i børnehaveklasserne,

og det er svært, men nødvendigt.”

– Bertel Haarder, dansk politiker fra Venstre og tidligere minister

”Det er en dårlig elev, som ikke overgår sin læremester.”

– Leonardo da Vinci, italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør,

opfinder, botaniker og anatom (1452-1519)

jer i grupper, og del citaterne i mellem

jer. Diskutér, hvad de hver især betyder.

syn på opdragelse repræsenterer

citaterne?

er I enige i?

på de citeredes nationalitet, profession

og levetid. Har det nogen betydning for

citaternes indhold?


fedt og

nederenlisten

Sæt jer sammen to og to, og skriv en liste med de fede ting

ved jeres opdragelse – og det mindre fede. F.eks. kan ’Tiltro’

stå overfor ordet ’Mistro’ og ’Frihed’ overfor ’Regler’. Tænk

både på store og små ting. Tiltro og mistro er måske store, lidt

abstrakte begreber. Prøv også at finde mere simple og præcise

modsætninger i jeres opdragelse.

Saml klassens punkter på tavlen og se, om der går nogle ord

igen. Står de over for de samme modsætninger – eller kan dette

også ændre sig?

Er der nogen, der går igen både som fedt og nederen punkt på

listen? F.eks. kunne man forestille sig, at et ord som ’ansvar’

både kunne være en fed og en nederen ting? Diskutér hvert

modsætningspar på listen i klassen.

Skriv jeres klasses ’Fedt og nederen’-liste ned i fællesskab på

et stort stykke karton.

Hæng det op et sted, som I har aftalt med jeres parallelklasse,

så hver klasses liste hænger ved siden af hinanden. Nu kan I se,

om de har talt om de samme ting jeres parallelklasse.

8

Fedt

Nederen ¡

tiltro: mistro:

frihed

for dig

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Foto: Maria Fonfara

Man siger, at oprør er en normal del af det at være ung.

Man gør oprør mod de normer og regler, ens forældre

eller omgivelser har sat for en.

Det handler måske om at gøre sig fri af sine forældre og

finde ud af, hvem man selv er og hvad der er vigtigt for en.

Tag en ting med i skole, der symboliserer frihed for dig.

Vis jeres ting frem i klassen, og fortæl hvorfor I har valgt

lige præcis den ting.

Det kan være alt fra en bog til en lampe eller et par fodboldstøvler.

Men det er vigtigt, at det er en fysisk ting, som du

kan vise frem og som man kan røre ved.


9

Af Dicle

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Det har været en kamp for min mor og far

At sætte mig på rette vej og opdrage mig

For jeg havde en fucked up mentalitet

Tænkte mig ikke om før det var for sent

De var bang’, for jeg ville ende som min bror!

Havde det stramt når jeg så i øjnene på min mor

For jeg sku’ se hvad hun tænkte,

Hun følte jeg var fortabt og famlede i blinde

Fuck skole, hvad sku’ jeg bruge det til?

Alt for cool, ville ikke spille deres spil

Hellere chille på den gade, lave masser ballade

Stikke folk dumflade, ligeglad hvad jeg lavede

Og farmand, han ville gi’ mig alt, hvis det var det

som virkelig gjaldt

Men jeg afviste – ville være som jeg var

ligeglad hvor jeg skulle hen og hvor jeg var fra

Det var ik’ min mening

Rebelske tanker, de ik’ var til deling

Det var tid til at ændre

At bryde mine lænker

Det aldrig for sent til at ændre sin adfærd,

men bedst at gøre det før det bli’r værre

Man bestemmer selv hvem man er

I dag ser jeg alting bedre

Når jeg ser tilbage, var de ting jeg lavede skandaler!

Ja, jeg fortryder alle de gange jeg ik’ ku’ styre mig

Sket er sket og livet går videre selvom fortiden

stadig passerer mig

Men jeg husker hvem jeg er

Og hvem jeg ik’ vil være og det hjælper


10

Af Siff

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

!

Gaderne er tomme

Lyset bliver tændt

Dagen den er omme

Hvor går jeg hen?

Her kan jeg se mig selv

opslugt at løgn

Længselsfuld jeg drømmer om et

bedre sted

Skrig og du bliver hørt

Gør det som ingen tør

Hvis du intet ser

Så vil ingen se dig som den

du virkelig er

Hvor meget skal jeg skrige

før I hører mig?

Hvor længe skal I pine dette

uskyldige jeg?

Uden for er jeg fuld af savn

Ingen kender mit navn

Tag mig ud af drømmen og ind i en

åben favn

Skrig og du bliver hørt

Gør det som ingen tør

Hvis du intet ser

Så vil ingen se dig som den

du virkelig er


11

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Af Emil

Prøv at spørg’ dig selv

hvad frihed er

Frihed er verden på vej

Følg efter drømmen

Gå imod strømmen

Frihed for dig og for mig

Vågnede op i nat

med sved på panden

Det var et heftigt mareridt

- drømte jeg var lænket

på hænder og fødder

Livet sat i perspektiv

Prøv at spørg’ dig selv

hvad frihed er

Frihed er verden på vej

Følg efter drømmen

Gå imod strømmen

Frihed for dig og for mig

Kører ud af vejen

med vind i håret

En landevejens superhelt

frisk gennem verden

Glemt alt om smerten

Livet sat i perspektiv

Prøv at spørg’ dig selv

hvad frihed er

Frihed er verden på vej

Følg efter drømmen

Gå imod strømmen

Frihed for dig og for mig


12

Sang af Maria og Kian

Her er jeg, det er alt hvad I ser

Ingen læge eller fin advokat.

Jeg er bare mig, og I får ikke mer’.

Jeg gør hvad jeg kan,

men er ingen automat.

Hva’ nu hvis jeg blev skraldemand?

Eller vil det nu være under min stand?

Hvis du bare går på uni

- så er det fint med os!

Hvis bare du går på uni

- så ka’ du bli’e boss!

Hvis bare du går på uni

- ka’ du forsørge os!

Jeg ved hvad jeg vil med mit liv.

Har den største ambition,

Er det nok? Jeg kommer i tvivl.

Føler ofte frustration.

Uanset hvilken vej jeg vælger at gå,

så tror jeg på at jeg nok skal bestå!

Hvis du bare går på uni

- så er det fint med os!

Hvis bare du går på uni

- så ka’ du bli’e boss!

Hvis bare du går på uni

- ka’ du forsørge os!

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2


13

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

(Til publikum)

Jeg er opdraget af både min mor og far og jeg bor

hos dem begge.

Ja, de er skilt, men det fint nok.

Min mor og far har opdraget mig meget forskelligt.

Min far siger, du må ikke det og det og det og husk

at køre med cykelhjelm.

F.eks.:

Thea: Far, må jeg godt tage med en veninde til en

fest på lørdag?

Far: Hm, med hvem, jo, hvorhenne?

Mig: med Clara og Sofie i Folkets Hus, plus der er mange

jeg kender. – Du ved, der hvor vi plejer at være.

Far: Det er jeg altså ikke så meget for.

Mig: Må jeg ikke nok…

Far: Ok, men så skal du være hjemme kl. 10, og jeg

kommer og henter dig.

Mig: … (stor stilhed) Den starter kl.10!!!

(Til publikum igen)

Det samme sagde jeg til min mor en anden gang.

Mig: Mooar, må jeg godt tage til en fest med en veninde?

Mor: Jo, med hvem, hvor?

Mig: Med Jesus og Jomfru Maria, eller bare nogle

veninder.

Mor: Ok, det må du vel gerne … men du må ikke

komme for sent hjem og jeg vil gerne have at du

følges med nogen.

Mig: Hvor sent er sent?

Mor: Bare ikke senere end halv to og husk lygter.

Jeg synes at det er rart, når mine forældre, råder

mig til, hvad der er god karma og hvad der er dårlig

karma. Jeg mener, at de stoler på, at jeg selv kan

finde ud af, hvad der er godt at gøre over for mig

selv og overfor andre mennesker.


selv tak, fru Jørgensen

AF SØREN ULRIK THOMSEN

Politiken d. 11. december 2011

I det multikulturelle

samfund har

vi brug for at finde

høflighedsfraserne

frem igen.

Tillad mig for argumentationens

skyld at indlede

med en historie som jeg

her i avisen tidligere har

fortalt i en rejsereportage

fra amerikanske kirker og

siden tænkt videre over:

Efter min hjemkomst fra

USA begik jeg en mærkelig

fejl, nemlig at sige ”farvel”

til kassedamen i Irma, hvad

der fik de andre kunder til at

14

stirre ned i gulvet, som om

jeg havde gjort noget grænseoverskridende

obskønt.

Fadæsen skyldtes, at jeg

på min amerikarejse havde

vænnet mig til, at alle tiltalte

hinanden med høflighedsformer

– en kultur, jeg

tror, er begrundet i, at der

i USA er så kolossalt store

økonomiske, sociale, kulturelle

og religiøse forskelle,

at folk er nødt til hele tiden

at markere, at de anerkender

hinanden, for ellers ville

landet eksplodere i løbet af

få minutter.

Når en hovedrig hvid mand

kommer ud fra sin luksuslejlighed

på Park Avenue i

New York og hyrer en taxi

Foto: Maria Fonfara

med en sort chauffør som

er vokset op i Bronx, kan

sådan en forretning kun

lade sig gøre, hvis disse to

mennesker viser hinanden

anerkendelse ved sprogligt

lige at lette på hatten. (…)

Jeg spekulerede meget over

min oplevelse i Irma. Og det

gik op for mig, at når man

her til lands kan gennemføre

en handel i supermarkedet

uden overhovedet sige

et eneste ord, skyldes det, at

vi længe har levet i et konsensussamfund,

hvor den

indbyrdes anerkendelse er

blevet overflødig, fordi den

er forudsat, i og med at alt

på forhånd er forhandlet

på plads såvel politisk som

mellem arbejdsmarkedets

parter.

SPØRGSMÅL:

Diskutér i klassen:

Er Prøv E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Læs resten af kronikken på

Politikens hjemmeside:

www.politiken.dk/debat/

kroniker/ECE1476146/

selv-tak-fru-joergensen

I enige med Søren Ulrik Thomsen i, at vi i Danmark

har glemt høfligheden?

at remse høflighedsfraser op. Hvad siger

man, når man møder hinanden i skolen om morgenen

eller på gaden? Når man går hver til sit? Når

man udtrykker taknemlighed? Skriv fraserne op og

diskutér hvordan I bruger dem. Bruger I forskellige

høflighedsfraser alt efter, hvem I taler med?

E r

det bestemt nødvendigt i et samfund, hvor der

er stor forskel på hvor mange penge, man har og

på folks religion og etnicitet, at have høflighedsfraser?

Hvorfor tror I, Søren Ulrik Thomsen kæder de

ting sammen?

H øflighed

forbinder man ofte med god opdragelse.

Hvordan hænger høflighed og opdragelse

sammen?


Dialog fra

forestillingen

af Mahmod

15

Barshar

Jonas kigger på sin ven Ali, mens de

står og kigger på hans afdøde vens

mindested. Efter noget tid går vi væk

fra mindestedet og sætter os på en

bænk. Han ser så dårlig ud, det er

helt vildt. Jonas er ikke vandt til at

se ham så trist.

Ali: Seriøst, jeg fatter det ik’. Jeg fatter

det virkelig ikke.

Jonas: Jeg ved godt du ik’ forstår det…

Jeg forstår det heller ik’, men sådan er

livet. Det ik’ altid det giver mening, men

vi bliver nødt til at tage det som det

kommer.

A: Jeg ved det, men ærligt, han havde ik’

fortjent det. Hva’ havde han gjort? Ik’ en skid,

og så sker det her med ham!

J: Har du aldrig mistet nogen i dit liv før?

Ali: Jo, jo. Min farfar, men det var, da jeg var

lille… og så en fra min klasse for et par år siden.

J: Hvad døde han af?

A: Han begik selvmord.

J: Hvorfor?

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Mahmod

Foto: Maria Fonfara

A: Hvor sku’ jeg vide det fra? Jeg kendte ham

ik’ rigtig.

J: Jeg troede du gik i klasse med ham?

A: Ja, men jeg snakkede aldrig med ham, ærligt

jeg var også lidt ligeglad da han døde. Drengen

var deprimeret. Han sagde aldrig en skid. Snakkede

ikke med nogen … Jeg har ikke lyst til at

snakke om det.

Ali rejser sig fra bænken, Jonas følger med ham.

J: Det’ fint nok.

A: Shiiiit… Det’ hovedpine, det her!

J: Jeg ved det godt. Det vildt svært at se nu Ali,

men du må aldrig glemme: Der er en grund til

alting. Alting har en mening, og Gud har jo en

plan med alt. Og det ka’ godt være, den slet ik’

giver mening for os, men den giver mening for

Ham.

Ali begynder pludselig at få et lille smil frem.

A: Jeg vidste ikke du troede på Allah.

J: Jeg er jo muslim, ik’?

A: Hallo, nej du er ej, din faker!

J: Dig. Hvad snakker du om? Jo, jeg er!

A: Hallo, lad være med at lyve! Du beder jo ikke

engang.


Foto: Maria Fonfara

16

J: Det jo ikke fuldstændig nødvendigt.

J: Og

hva’ så?

A:

Hvad

mener

du

med:

”Hva’

så”?

A: Det er det da. Hvis der står i Koranen, at du

skal gøre det, så der ik’ noget der! Gør det!

J: Og det kommer fra dig!

A: Ja, det kommer fra mig!

J: Ja, præcis! Dig, der drikker dig stiv hver uge!

A: Ja, okay … altså …

J: Ja, hva’ er det du vil sige?

Ali venter nogle sekunder inden han så udbryder:

A: Stadig, det dig der til grin her!

J: Du’ til grin! Hvordan ka’ du sige du er muslim,

når du går ud og ødelægger din hjerne hver uge?

A: Det er noget andet! Jeg beder, så Han ka’

tilgive mig, at jeg drikker.

J: Du kan da ikke bare bede om tilgivelse!

Efter nogle sekunder siger Ali så:

A: Hvorfor er det, du ikke vil be’? Det er det

eneste jeg vil vide. Hvad er din årsag?

J: Ærligt; Jeg tror ikke Han har brug for det.

A: Hva’ mener du?

J: Jeg tror altså Han er lidt ligeglad.

A: Han er da ikke ligeglad!

J: Nej, nej – ik’ på den måde lige… Prøv at høre:

Han er Gud. Ok. Han gør hvad der passer ham.

Ligeglad med hvad vi har at sige, så længe Han

mener det er rigtigt.

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

A: Ja, selvfølgelig.(Pause) Men du tror på Allah

og tror på at Koranen er Hans, ik’?

J: Ja.

A: Så er den ik’ længere. Hvis det står i Koranen,

og du tror på Gud, så skal du bare gøre det! Også

selvom det ikke giver mening. Yany, du siger jo

selv at der er en mening med alt, ikke? Gud har

jo en plan for os alle, og i sidste ende – uanset

hvad situationen er – ved Han jo bedst af alle.

J: Ja, ok … Men det betyder jo ikke, at vi ik’ skal

bruge vores fornuft. Vi er jo ik’ Guds slaver, vel?

Vi har alle sammen en fri vilje. Lad mig spørge

dig om noget. Tror du på, at Gud kan tilgive dig

alt; at uanset hvad du har gjort eller uanset

hvordan du har skuffet, så vil Han altid tilgive

dig, så længe du passer din religion?

A: … Ja, det gør jeg!

J: Hvad nu hvis jeg slår et menneske ihjel hver

uge, men beder om tilgivelse efter hver gang

jeg har gjort det?

A: Hallo, dig! Han er jo ik’ dum, vel?!

J: Hva’ så med dig? Du drikker jo hver uge, men

beder om tilgivelse derefter. Er det i orden?

A: Nej… men altså… ja, du… Hold din kæft!

J: Prøv at se, hvor dårlig du er. Du har intet svar!

A: Jaja, fint! ... Men så bare lad mig spørge dig

om en sidste ting. Har du nogensinde prøvet

at bede?

J: Ja, men ik’ på den muslimske måde. Standardmåden.

Med hænderne foldet og så kigger

jeg bare mod himlen og beder Ham om det jeg

vil ha’.

A: Er du dum eller noget? Du skal sgu da ikke

be’ på den måde, din spasser! Øhm… Kære Gud,

giv mig en Playstation … og kast lige en pizza

med ned!

J: Hallo dig, hold din kæft.

A: Kom, lad os få os en dürüm!


17

Rap af Proshe

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Hey alle sammen, der noget jeg gerne vil sige

Det har noget at gøre med at være en kurdisk pige

Jeg er født i Danmark med kurdiske traditioner

Rigtige mange regler i bestemte situationer

Ingen sprut, ingen smøger, ingen nærkontakt med

drenge

For hjemme hos os der var reglerne strenge

Bevar vor ære, det er det, der er på færde

Ikke være en skam – det er det, vi lærer

Føler jeg er en fugl – der er fanget i et bur

Er omgivet af en kæmpe stor mur

Alt hvad de ønsker er at gøre mig lykkelig

Som om jeg en perle gemt i et smykkeskrin

Har så svært ved at sprede mine vinger

Så kære mor og far – hør hvad jeg siger

I min egen verden er jeg fri

Der er det lige meget – om jeg er en pige

I min egen verden er jeg fri

For den er skabt af min egen fantasi

Føler jeg en marionet bliver styret her og der

Åbner mine øjne, og det er hvad jeg ser

Vær sød, høflig, hav respekt for de ældre

Presset det bli’r større, men min selvtillid bliver

mindre

Føler jeg ikke har kontrol over livet

Som om at det hele bli’r taget for givet

Fortæller at I elsker mig og kun vil mig det bedste

Jeg sværger, jeg forstår ik’ hvad der bliver det næste

Bruger ik min tid på andet end at tegne

Vrede, glæde, sorg det er det jeg ser med mine øjne

For i min egen verden er der ingen, der skal bestemme

Der er skurke og helte – både gode og slemme

Så kære mor og far jeg håber at I vil forstå

Så’n vil jeg have mit liv – det er det, jeg tænker på

I min egen verden er jeg fri

Der er det lige meget – om jeg er en pige

I min egen verden er jeg fri

For den er skabt af min egen fantasi


din

opdragelse

Hvis du blev bedt om at fortælle

om din egen opdragelse – hvor

ville du så starte? Ville du tage

udgangspunkt i en bestemt oplevelse

– eller fortælle mere generelt

om, hvordan du er opdraget?

Måske handler den om, hvordan

dine forældre har opdraget dig

– eller hvordan skolen, dine kammerater

og medierne f.eks. har

haft indflydelse på din opdragelse.

Måske har du været ude for en

hændelse, som du har lagt mærke

til har fået dig til at tænke og opføre

dig anderledes? Nedenfor kan

du læse nogle gode råd til, hvordan

du kan skrive din monolog.

18

SPØRGSMÅL:

1. Skriv din monolog i jeg-form

2. Lad monologen fylde max en A4-side

3. Husk at bruge billeder: Sanseindtryk og detaljer

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

virker bedre på scenen end et statement af en

følelse. ”Jeg var ensom,” er ikke nær så god som

f.eks.: ”Jeg husker, at jeg var 14 år. Jeg sidder på

hovedbanegården. Det er tidligt om morgenen, og

jeg sidder alene. Alene blandt hundredvis af men-

nesker.”

4. Indstudér monologen, og lær den udenad.

5. Arbejd med monologerne to og to. Opfør dem for

hinanden og giv hinanden respons:

- Er der steder, hvor monologen bliver for oprem-

sende? (”… og så gjorde jeg det, og så gjorde jeg

det, og så gjorde jeg det…”)

- Er der steder i monologen, hvor der kunne være

flere detaljer? (sanseindtryk og billeder?)

Opfør monologen for hinanden i klassen.

6. Snak efterfølgende om hver monolog i klassen.

Foto: Maria Fonfara

- Hvilke virkemidler var med til at gøre monolo-

gen god? Hvornår blev du rørt? Hvornår levede

du dig virkelig ind i historien?


19

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

I min familie er vi tre børn. Min lille søster, min

storesøster og mig, den eneste dreng i familien.

Men selv om jeg er det, er der også konsekvenser

for mig.

Mine forældre har taget det med opdragelse meget

seriøst. De vil ikke have at jeg skal hænge ud

på gaden sammen med dem, der laver ballade. De

går meget op i at jeg får en god fremtid og klarer

mig godt i skolen. De er enige om, hvordan de skal

opdrage os og de er fælles om det, heldigvis! Det

ville jo være nederen, hvis den ene sagde ja og

den anden sagde nej. Hvad skulle jeg så stille op?

Min mor er selv født i Danmark og er opdraget

af forældre, som har boet i Danmark i mange år.

Hun har fået en god opdragelse af sine forældre,

som har opdraget hende med palæstinensiske

manerer, men samtidigt har taget hensyn til at

de boede i Danmark og at de kunne lærer noget

af det danske samfund. Hun har fået det bedste af

begge verdner, hvilket jeg også synes at jeg gør nu!

Lige meget hvad der sker med mig, bliver der talt

om det hjemme under 6 øjne, altså hvor begge

mine forældre og jeg er der. Det lyder måske irriterende,

men for mig er det rart at vide, at de

tager mit liv seriøst.

Jeg har nogle venner, som laver noget, der ikke er

i orden og deres forældre ved ikke, hvad de laver.

Så står jeg og tænker; Nåh, er de ligeglade med

deres børn og om, hvad deres børn går og laver?

Jeg vil hellere ha det, som jeg har det, end som

de har det, - for så ved jeg at der altid er nogle

på min side.


20

Rap af Valentina

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Det svært at skil’ sig ud når man er sammen med andre

Bogstaver og tal løber rundt i mine tanker

Husker tilbage på den lille lort jeg var – bliver flov,

Ingen hjælp fra min far, han bor der hvor alt er godt,

Men til tider var økonomin helt fucked up.

Brasilien – min ære, min stolthed, det sted jeg

tænker på når

Min verden går ned, opvokset her hvor alt har sin plads,

Gode forældre, go’ opdragelse og dansk pas.

Helt anderledes end Brasilien, mit andet land

Så mange guns og gangsters, det over min forstand.

Stadig føler jeg mig fri

Fra hjemløs til millionær

Alle har en værdi

Selvom de er sære

Går rundt i min egen verden, i min egen tanker

Mine venner kigger op, jeg ser ned på mine ankler

Når folk smiler til mig, så smiler jeg tilbage,

for alle folk har både gode og dårlige dage

Men nogle kigger på mig og de tror jeg har taget

For de ved ikke hvad, der er bag min facade

Så smiler jeg til dem – selvom jeg har stress

Følger ik’ min behov, føler mig ik tilpas

Føler jeg er faldet i et stort sort hul,

Hvor alle griner ad mig – jeg er stort nul

Folk siger til mig, at jeg bare skal hold ud

Sidder ned på knæ – kigger op til Gud

Omgivelser har gjort at jeg er, hvad jeg er i dag

Nu vil jeg se frem og aldrig mer’ tilbage

Dårlige minder jeg ik’ ka’ lave om

Kigger frem – mange ting jeg ska’ nå


21

Rap af Josefine

Relation til min far fordi det er bedst,

Træt af at høre på systemet;

Hold jeres kæft!

Ved ikke hvor du er i morgen,

ingen ide om hvor du står,

Sagsbehandler siger hjem igen –

jeg siger hvem og hvor.

For hvor er hjem,

Hører du ikke hvad der er hændt?

Har fået tæsk, er blevet smidt ud,

igen og igen.

Som kom hjælp,

Nogen må ha’ hørt mit kald,

Knald eller fald,

Hør hva’ der bliver fortalt.

For der har været så mange, der

har sagt det samme før,

Taget mig under deres vinge,

men ingenting gør.

De har hjulpet mig op,

Bedt mig om at fortælle,

Har ik’ haft nosser nok,

Så ville ikke egentlig ikke hjælpe

E t u n dErv isn i ngsm at Er i a l E f r a m a rts 2 01 2

Hvordan skal jeg kunne gro,

Hvis de ik’ har tiltro,

hvis de ikk’ sy’s at jeg

er go’ nok, når jeg er mig

Min far plejede at sige,

at jeg plejede at være en stille pige,

bildte folk ind,

at min mor var årsag til mit raseri.

Selvfølgelig, troede de,

På alle hans løgne,

Sådan en charmerende mand,

med rare øjne.

Men så en dag kom Børns Vilkår forbi

En kvinde, der lyttede på,

hvad jeg havde at sige

det tog noget tid før jeg stolede

på hende,

men langsomt og sikkert fik hun

mine problemer til at forsvinde

For at hjælpe hende igen,

Fortalte jeg om mit liv.

Fik budskabet ud,

De lavede en film

Og min onkel og tante,

Så den i Trygfonden

De fik et kæmpe chok så de

rakte mig hånden.

Så måske ka’ jeg gro

Hvis de viser tiltro,

hvis de synes at jeg

er go’ nok, når jeg er mig

Forduftet, snuser til fornuften

Blevet som en datter for min tante

og min onkel,

væk fra gaden, hen i freden,

hvor mistro ligger andetsteds,

med folk omkring mig,

der er stolte af den jeg er

Med folk omkring mig

der elsker den jeg er

Føler nu jeg ka’ gro,

Fordi de har tiltro,

og de synes at jeg

er go nok, når jeg er mig

More magazines by this user
Similar magazines