FORTID, NUTID OG DRØMME TIL AFHENTNING - c:ntact

FORTID, NUTID OG DRØMME TIL AFHENTNING

Undervisningsmaterialet
er målrettet de ældste
klasser i folkeskolen samt
ungdomsuddannelserne.
Indhold
s.2: Hittegodskontor
s.3: Kulturforståelse
s.5: Eksistensmatrix
s.6: Hvordan man skriver
en sang
s.7: Identitet
s.9: Billedanalyse
s.10: Lav din egen rap
s.11: Frederiksberg
kommune
s.12: Nationalitet og
tilhørsforhold
s.13: Forestillingsanalyse
s.14: Inspirations- og
Litteraturliste
C:NTACT er en selvstændig
fond, der har til huse på
Betty Nansen Teatret.
Her samarbejder unge fra
forskellige sociale, etniske
og religiøse baggrunde med
professionelle kunstnere
om at skabe teaterproduktioner
baseret på deres
egne historier.
Læs mere om
C:NTACT på
www.contact.dk
Billetbestilling:
Tlf.: 33 29 61 36,
mandag-onsdag
kl. 10-14.
Mail: billet@contact.dk.
Jeg har det her billede –
det betyder meget for mig,
det er min bror.
Han betyder meget for mig.
– Stephanie
KÆRE LÆSER
HITTEGODS er en forestilling, der handler om, hvor vi kommer fra, og hvor
vi vil hen. De unge i forestillingen kommer fra hele verden (og fra 11 forskellige
skoler på Frederiksberg), men de finder alle sig selv og hinanden på et
hittegodskontor på Betty Nansens Teatrets anneksscene Edison. Forestillingen
kredser om den mangfoldighed af forskellige identiteter og kulturer, som
Frederiksberg rummer.
Hittegodskontoret er fyldt til bristepunktet med ting og sager. Her ligger
symbolerne på vores håb og drømme hulter til bulter. Afghanske og danske
flag, gamle videobånd med Bananer i pyjamas, en gammel fodboldpokal og en
blomst, der er købt i Føtex.
De unge fortæller brudstykker af historier fra deres eget liv med alle de sorger
og glæder, det indebærer, og der bliver rappet, danset og synget, når de
unge deler deres drømme og håb og undervejs punkterer myter i hobetal.
OM MATERIALET
Med afsæt i forestillingens ramme, som kredser om identitet og kultur, lægger
undervisningsmaterialet op til at arbejde med kulturforståelse i bred forstand
og med, hvordan man bliver bedre til at møde andre mennesker med et
åbent sind: Alle kommer nogle gange til at kategorisere og dermed dømme og
fastlåse andre mennesker lynhurtigt, ikke mindst mennesker med en anden
kulturbaggrund end deres egen; om det så er fordi, folk er fra et andet land
end en selv eller bare lever på en anderledes måde end den, der fremgår af
ens egen facitliste. Undervisningsmaterialet beskæftiger sig i forlængelse
heraf også med skismaet mellem nationalitet og tilhørsforhold, og derudover
tilstræber det at give inspiration og tips til at arbejde med kreativ skrivning
af såvel sangtekster og raptekster som af monologer.
Eleven sættes i spil via gruppearbejde, individuelt skriftligt arbejde, fremlæggelser
og forestillingsanalyser mm.
Rigtig god fornøjelse!
Betty Nansen Teatret og
C:NTACT Fonden c/o Betty Nansen Teatret,
Asgårdsvej 2, 1811 Frederiksberg C, Tlf. 33296118
side
1

HITTEGODS
Er der nogen, der har fundet en kuffert?
”Man skal være en fuldtidsdansker for
at forstå, hvad det betyder!”
– Iman
Vidste du at:
HITTEGODS er en fundet genstand, som er blevet væk fra ejeren.
At HITTE betyder at fi nde, og GODS betyder bagage, så et hittegodskontor
er altså et sted for glemte ting og sager.
På engelsk hedder et hittegodskontor Lost and found.
I Danmark er der hittegodskontorer forskellige steder, for eksempel
er der et stort hittegodskontor på Københavns Hovedbanegård.
Efter 30 dage bliver hittegodset afl everet til Københavns politi, som
så opbevarer det tre til seks måneder, hvorefter det bliver solgt på
auktion, hvis man ikke har fundet genstandens ejer.
Forestillingen handler om en masse unge menneskers møde på et hittegodskontor
på Frederiksberg. Forestillingen kredser om den mangfoldighed
af forskellige identiteter og kulturer som Frederiksberg rummer.
”Det handler om hittegods på en symbolsk
måde, ligesom. Altså om ting, vi ejer… ”
– Joachim
side
2

FORSTÅELSE FOR
ANDRES KULTUR
Eller bare hvordan vi møder hinanden!
Når vi møder mennesker, som vi ikke kender, har vi et
ansvar for, hvordan det møde forløber. Vi bestemmer
selv, om vi vil være åbne og vise interesse, eller om vi
vil dømme folk på forhånd. Når det ikke altid er så let
at møde andre mennesker, er det typisk fordi, at vi tror,
at alle andre tænker ligesom os. Helt ubevidst kommer
vi altså til at dømme andre mennesker og ikke mindst
andre kulturer, hvad enten det er fordi folk er fra et
andet land eller bare lever på en anderledes måde end i
vores egen facitliste.
Kilde: Gert A. Nielsen og Karen Schmedes: Kulturforståelse
Kultur er alt det, vi som mennesker gør og kan
- og som vi kommunikerer videre.
Det gammeldags kulturbegreb
Alle mennesker, hvad enten man er 12 eller 60 år gammel,
bærer rundt på en rygsæk af kulturarv, vaner
og traditioner. I gamle dage betød det, at kultur ofte
bestod af nogle meget faste regler, værdier og normer,
som gik i arv fra generation til generation gennem opdragelse.
På den måde kom den til at styre disse menneskers
tænkning og adfærd.
Kilde: Gert A. Nielsen og Karen Schmedes: Kulturforståelse
Det moderne komplekse kulturbegreb.
Det komplekse kulturbegreb lægger vægt på, at kultur
ikke kun er noget, vi har, men noget vi alle sammen
gør og kan, og som vi kommunikerer til andre mennesker
hele tiden. Den kultur, vi bringer med os i vores
bagage, får en stor betydning for, hvordan vi tolker
verden. Så hvis vi ikke kan overskue at skifte opfattelse
og pakke vores bagage om engang imellem, får vi svært
ved at se noget nyt eller uventet.
Kilde: Gert A. Nielsen og Karen Schmedes: Kulturforståelse
FAG: dAnsk, sAmFundsFAG, historiE.
OPGAVER:
side
3
Vidste du, at det tager
under et minut at danne
sig et indtryk af en
anden person? Og at de
fleste danner sig et indtryk
udfra måden, folk
ser ud og taler på, ikke
udfra hvad de siger!
- Hvor god synes du, at
du er til at møde noget
nyt eller prøve noget nyt,
for eksempel møde en
ny person eller opleve et
fremmed sted?
Skriv en essay på 2400
anslag, hvor du fortæller
om en oplevelse med en
person eller et nyt sted,
som fik dig til at se anderledes
på noget?
- Sæt jer sammen i grupper
på fire og diskuter
nogle regler for eller ideer
til, hvordan man kan
blive bedre til at møde
andre mennesker fra andre
kulturer?

Fartun og mødet med Danmark.
Fartuns monolog handler om hendes første møde
med Danmark og danskerne.
FARTUNS MONOLOG:
For mig var det meget mærkeligt. Fordi, at jeg er
vant til varmen, du ved, og alt det.. Og så komme
her... Det var 13. november i Danmark – jeg kan
godt huske det – det var meget koldt, og sne, meget
sne. Vi var mig og en pige, jeg kom til Danmark med.
Vi tænkte sådan: what the hell… Vi tænkte sådan,
ouu… Jeg havde en kort nederdel, og sådan almindelige
sko, eller nogle høje hæle.. og en lille bluse. Det
er 7 år siden. Altså, det var meget mærkeligt. Det
var første gang. jeg smagte cornfl akes. Det var første
gang, jeg så fjernsyn, fordi der hvor jeg kommer
fra… den familie havde ikke fjernsyn. De havde ikke
noget. Det lyder lidt underligt, men jeg troede altså,
at man kunne gå ind i fjernsynet…
[...] Jeg tænkte [da vi stod i lufthavnen]: Hvor er
min far, fordi vi ventede min far, du ved, vi stod
udenfor. Hvornår kommer han? Fordi vi kendte
ingen. Der var kun hvide mennesker rundt omkring.
Jeg er ikke racist, men... jeg var bange for min lærer.
Dengang var det nyt for mig, sådan, hvide mennesker.
Jeg troede altid, at der kun fi ndes sorte mennesker
i hele verden. Jeg var kun elleve år gammel.
Jeg troede kun der fandtes Somalia. Altså, der er
ingen andre, der fortalte mig, at der er sådan noget,
der hedder Europa og sådan… og at der er noget, der
hedder Danmark, og Amerika. Så da jeg stod i lufthavnen…
Der var kun hvide mennesker. Jeg tænkte:
åh nej, nu slår de mig ihjel.
OPGAVER:
- Analyser Fartuns monolog.
- Karakteriser Fartun ud fra monologen.
- Hvorfor bliver Fartun så chokeret over
sit første møde med vesten? Brug artiklen
om kulturforståelse til at diskutere udfra.
- Gå sammen i grupper. Halvdelen af
grupperne skal fi nde ud af, hvad I kan om
det at søge opholdstilladelse i Danmark
(se link i litteraturlisten) og diskutere
reglerne. Den anden halvdel skal fi nde
ud af alt det, I kan om somaliske forhold
(se links i litteraturlisten).
OPGAVER:
- Det ovenstående mindmap
skal ses som inspiration,
ikke som det eneste
rigtige svar. Prøv at lave
dit eget mindmap over,
hvad du synes er kultur
ud fra de samme punkter
som fi guren: Sociale
strukturer, hverdagskultur,
livsanskuelse, politisk
struktur og normer/sædvane.
- Vælg et tema fra dit
mindmap, fx. seksualmoral,
forholdet til liv og
død, familieliv eller noget
helt andet og lav et kort
oplæg på max. fem minutter,
som du fremlægger
for klassen.
side
4

EKSISTENSmATRIX
mødet mellem det sociale og det skabende
En eksistensmatrix er et møde mellem det sociale og
det skabende. Den er bygget op som et koordinationssystem,
som vi kender det fra matematikkens verden.
X-aksen er udspændt mellem vores behov for at være
autonome (alene) og vores behov for at være en del af
et fællesskab. Man kunne kalde den den sociale akse.
Den handler om vores evne til at tænke og handle
selvstændigt og ikke mindst at kunne bruge dette til
at bidrage til det større fællesskab.
Y-aksen handler om det, vi bruger os selv til. Her er vi
udspændt mellem at reproducere det eksisterende og
skabe eller producere noget nyt. Når vi passer vores
skole og arbejde, reproducerer vi den virkelighed, vi
er født ind i, og dermed skaber vi stabilitet. Når vi
producerer eller opfi nder, skaber vi noget nyt.
Pointen i matrixen er, at et menneske ikke er et
punkt, men en klat: I løbet af et liv når vi næsten
alle sammen ud i modellens yderpunkter. Når man
er barn, kopierer man sine forældre, men med tiden
ønsker man at følge sin egne drømme og ideer. Man
skaber sig et selvstændigt liv.
Kilde: Emilia Von Hauen Farvel egofest.
OPGAVE:
side
5
Se på fi guren og stil herudfra
dig selv de fi re følgende
spørgsmål i forhold
til fx venner og familie:
- Hvad kan jeg bidrage
med?
- Hvem kan jeg bidrage
sammen med?
- Hvilke opgaver og
hvilket ansvar påtager jeg
mig?
- Hvordan skaber vi
bedst i fællesskab?

INDERLIGT
FORBANDET
sang fra forestillingen skrevet af Esra
Der ingen ord at sige
Har ikke mere at gi’
Er så koldt indeni
Får voldsomt lyst til at skrig’
Holder humøret oppe
Men bliver revet ned
Det’ ikke til at stoppe
For det bliver ved og ved
Jeg er så inderligt forbandet
Jeg drukner under vandet
Og gråden bliver ved
Min verden brænder ned
Og selvom at jeg griner og selvom at jeg ler
Så er der altid meget ----- Som I ikke ser
Alt er vendt på hovedet
Jeg har mistet modet
Det en frustration
- efterfulgt af depression
Og jeg stikker af
Facaden jeg gemmer mig bag
Jeg har opgivet alt
Føler mig efterladt
Jeg er så inderligt forbandet
Jeg drukner under vandet
Og gråden bliver ved
Min verden brænder ned
Og selvom at jeg griner og selvom at jeg ler
Så er der altid meget ----- Som I ikke ser
OPGAVE:
OPGAVE:
SKRIV DIN EGEN SANG!!
Gode råd fra Donna Cadogan,
som er sanglærer på
”Hittegods”:
- Leg med det, leg med
sproget!
side
6
- Lav en tekstanalyse
af Esras sang (hvordan
er den bygget op: sprog,
metaforer, rim osv.)
- Så snart du får en ide, så
syng den ind på din telefon!
- Køb en notesbog til at
skrive ideer og tekster ned
i!
- Start med at skrive ti
linier ned om din morgen,
eller noget du hader eller
elsker.
- Husk det er godt hvis det
rimer, men historien er det
vigtigste!
- Accepter alle dine ideer.
- En sang er både tekst og
musik, så man skal tænke
på begge dele.
- Man må gerne være ambitiøs
med det man laver,
så lad være med at give op,
hvis du fx. ikke lige kan få
noget til at rime, men bliv
ved til den er der!
- Når du føler at nu er din
tekst ved at være færdig, så
skriv den ind på computeren,
så du kan se det grafisk
og sæt omkvædene i fed.

IDENTITETSjUNKIER
At rode i andres bagage er at kortlægge deres liv
”Du må selv være den forandring,
du ønsker at se i verden.”
– Mahatma Gandhi
Døgnfl uen har mellem to og 48 timer til at kneppe igennem. Ja,
undskyld det direkte ordvalg, men så er det ligesom ikke til at
misforstå. Døgnfl uens eneste opgave her i livet er nemlig at formere
sig. Faktisk er den så strømlinet i sit design, at den ikke har en
mund: hvorfor spilde tiden med at søge og indtage føde, når den
blot skal sørge for artens reproduktion?
Døgnfl uen er altså ikke ude i et identitetsprojekt [...]. Næh, den
kan slappe af i visheden om, at dens prioriteter i livet er givet på
forhånd: Find en partner, lav nogle unger.
Og ikke mindst kan den dø i visheden om, at den levede op til den
mening, som dens liv var født til at have. Hvis den altså var i stand
til at refl ektere.
Kilde: Emilia Von Hauen Farvel egofest.
Vidste du, at unge født i 1990’erne
bliver kaldt POPSTARS-generationen.
”Vi vil lave en original legofi gur ud af os selv. ”
Vi har i mange år nu haft frihed til selv at vælge, både hvem vi
gerne vil være, og hvad vi gerne vil gøre. Det har gjort os til en
slags identitetsjunkier, der hele tiden leder efter en helt særlig
identitet, som kan hjælpe os til at vise vores personlighed endnu
mere.
Der er ikke længere noget, der er bestemt på forhånd ud fra samfundets
strukturer eller ens familiehistorie. (Se evt. afsnittet om
KULTURFORSTÅELSE.) Det forventes af os alle sammen som moderne
mennesker, at vi selv er med til at skabe os selv. Dermed er
det moderne menneske blevet en nomade, der rejser rundt efter
den ultimative mening. Mange oplever derfor, at de efter mange
års jagt efter at leve alle deres drømme ud til sidst ikke kan fi nde
ud af, hvem de i virkeligheden er? Flere og fl ere for kvalme over
altid at have fokus på sig selv. Nogle begynder måske endda at
blive misundelige på døgnfl uen, fordi dens liv er så enkelt.
Derfor begynder fl ere og fl ere at bevæge sig væk fra spørgsmålet
om, hvem jeg er? til hvad kan jeg gøre? Vi søger i større og større
grad at udleve os selv og vores interesser som en gruppe. I korte
træk handler det om, at vi opfatter os selv som en del af verden,
og derfor vil vi også gerne tage ansvar for verdens udvikling.
Kilde: Emilia Von Hauen Farvel egofest.
OPGAVER:
side
7
- Hvilke tanker gør
du dig om fremtiden?
Diskuter i grupper på
tre, hvad der er vigtigt
for jer i jeres valg af fx.
uddannelse?
- Hvad er det positive
ved at have mange valgmuligheder,
og hvad er
det negative?

Stem hjem-princippet
I de sidste ti år er der dukket mange underholdningsprogrammer
op, som bygger på et princip om konstant konkurrence.
”Danmarks klogeste barn”, ”X-factor”, ”Talent 2008” osv. De har
i den grad været med til at sætte begrebet om DEN BEDSTE på
dagsordenen. Men ikke alle kan jo ikke altid være den bedste.
Hvad synes du om tendensen til mere konkurrence, også bare
som underholdning?
Umars blomst og det tilsyneladende ligegyldige.
UMARS MONOLOG:
Hej. Jeg leder efter min kuffert. Der er en blomst i den. Den
købte jeg for min første løn her den første marts, og den er
pæn at se på. Da min løn så var kommet, tog jeg til Føtex for at
købe et minde om min løn. Det blev til en dejlig, smuk blomst.
Den kostede 95 kr., men jeg fi k den til 20 kr., så der var noget
rabat der.
FARTUN:
Altså, det kan godt være, det er normalt
for jer, men jeg synes, det er lidt mærkeligt,
at en dreng har købt blomster…
ALI B:
Hvorfor?
FARTUN:
Altså, hvis jeg havde en kæreste, og han
havde blomster inde i værelset…
ALI B:
Forestil dig, at det der var verdens sejeste
dreng, og han gav dig gaver hver evig eneste
dag, og bare fordi han havde en blomst,
ville du så slå op med ham?
OPGAVE: IDENTITETSKUFFERT!
- Pak en fi ktiv kuffert som, repræsenterer
dig. Tænk på det, som om de ting, du pakker,
er de eneste, du kan tage med ud på
en øde ø.
- Skriv ned, hvad du ville tage med og
hvorfor, eller lav en collage, der fortæller
om de ting, du gerne ville have med! hvor
meget siger de ting, vi pakker ned, om
hvem vi i virkeligheden er?
1. Dit yndlings stykke tøj – hvorfor lige
det stykke tøj?
2. En ting, du synes, siger noget om dig
3. En ting, du aldrig skiller dig af med
4. En ting, der minder dig om din barndom
5. Den grimmeste ting, du ejer.
6. Dit yndlings stykke musik
7. Din yndlings dvd/bog
8. Din yndlings mad
9. En ting, der kommer fra dit hjemland
OPGAVE:
side
8
Analyser dialogen:
- Lav en karakteristik
af Umar ud fra dialogen.
- Hvorfor er blomsten
så vigtig for Umar?
- Hvilken symbolsk
betydning har blomsten?
- Umar forsvarer
blomsten overfor Ali B
og Fartun. Hvad har du
af tilsyneladende ligegyldige
ting, som du
ville forsvare på samme
måde?

BILLEDANALYSEOpGAvE
OPGAVE:
Find hver især fi re billeder, som du
udvælger ud fra de nedenstående fi re
kriterier. Du må selv bestemme, om du
vil bruge nogle billeder, du allerede har,
eller om du hellere vil tage nogle nye til
lejligheden.
1) Ud ad vinduet: Hvad ser du, når du
kigger ud ad vinduet?
2) Noget, der betyder noget for dig.
(Det kan fx være en person, en ting, et
sted osv.)
3) Noget nyt
4) Noget gammelt
side
9
- Lav en kort fremlæggelse enten for
resten af gruppen, hvor du fortæller,
hvorfor du har valgt de billeder, du har?
- Vælg et billede hver og analyser det
(lys, farve, motiv, perspektiv osv.) Det
behøver ikke at være et af dine egne
billeder.

HvORDAN LAvER jEG
ET RApNUmmER?
”Gennem ild og vand”
rap fra forestillingen, skrevet af Ali B
Velkommen alle sammen det en sand fortælling
Om en ung knægt der blev set som den grimme
ælling
H. C. Andersen ved hvad jeg rapper om
Jeg rapper til jer, om drengen der var ensom
Ensom, men aldrig ensom ude på gaden
Nørrebro, Frederiksberg selv ude på staden
De viste ham kærligheden som han aldrig fik
Det eneste det kræved’ var at græde sjælen ud
med blæk
Jeg håber I forstår at der er sjæl i lyrikken
Spytter hjertet ud, når jeg rapper til musikken
Jeg har været gennem ild og vand for at komme
hertil
Det en sand fortælling… og ik bare et skuespil
Jeg har været gennem ild og vand
For at prøve at blive til en mand
Jeg har været gennem ild og vand…
”Et forvirret barn”.
rap fra forestillingen, skrevet af mazlum
Jeg kigger bag mig og ser en verden i kaos
Hvor det er for sent nu at læg’ lortet bagerst
Jeg ka’ sæt mit ord i så hvad tror I
La’ mig bust’ en helt enkel historie
Det handler om en, levetiden var lang
Men når det gik ned for ham var det der det sank
Skolen var noget lort
Vil’ ik’ svare når han blev spurgt
Som I nok ka’ høre, var livet hos ham sort
Så han gik sammen med de forkerte
Ik’ så’n man ser det
Ingen stopped’ ham, gjorde alt hvad der fucked ham
Med på et lorteår, derhjem’ blev han set som det
sorte får
Så han glemt’ sine sår
Ved at drik’ en puf stoffer
Det hårde som man puffer, hvorfor
Han var et af de lette ofre
Brug dine knor, hvis du er i kort snor
Havde så meget skam han ik’ ku’ spise ved
familiens bord
En sand historie om en ret lille dreng
Hans liv det sank, når det hele gik ned for ham
Han prøvede bare godt at pas’ ind
Men gik tit for sig selv helt til sin egen ende
Ku ik’ finde sig selv
Var sin egen fjende
Og bad tit om bare ku’ forsvinde
Et forvirret barn
Der hjalp mor med at stramme bæltet så hun ku
stik’ sig i armen
Følte intet
Aldrig blev elsket
Hverdagen var som en tur i helvede
Fastlåste følelser, vil’ han løb’ fra
Fanget i blinde hvor ingen ku’ følge ham
Det var sandt vanvid
Overvejede at tage kuglen for panden
Og rejse væk for altid
Kærlighed havde han ik’ lykke med
For hvert skridt han tog faldt han dybere ned
OPGAVE:
- Lav en tekstanalyse
af Ali B’s rap: Hvad
vil rapperen fortælle?
Og hvordan er rappet
bygget op? (Sprog,
metaforer, rim osv.)
- Lav en tekstanalyse
af Mazlums rap.
Hvad vil rapperen
fortælle? Og hvordan
er rappet bygget op?
(Sprog, metaforer, rim
osv.)
- Sammenlign de
to numre. Minder de
om hinanden i tema?
I stil?
- Forsøg at lave din
egen rytme eller flow
til numrene.
OPGAVE:
side
10
Tips fra Waheid Mahmoud,
rapunderviser, til
at skrive sit eget rap:
- Man skal først og
fremmest finde et emne,
som man føler noget for.
- Man skal starte med
at spørge sig selv: ”Hvad
vil jeg gerne fortælle og
hvorfor?”
- Find først et start- og
et slutpunkt for din historie!
Beskriv så forløbet
i historien.
- Det glæder om at
finde et godt flow/beat.
Kunsten er at få det til
at lyde nemt. Leg med
rytmen og musikken.

mIT OmRÅDE
Frederiksberg
Vidste du, at:
- Der bor mere end 93.000 indbyggere på Frederiksberg
- Frederiksberg kommune har et byvåben
- I 1852 faldt voldene omkring København, og byen spredte sig hurtigt.
I 1880 var befolkningstallet vokset fra 5.000 til 30.000.
- Frederiksbergs borgmester hedder Jørgen Glenthøj.
- Frederiksberg kommune er Københavns arealmæssigt mindste kommune
men også den tættest befolkede.
- Gennemsnitsalderen for personer i arbejde er 36,6 år i København og
på Frederiksberg. Det er lidt lavere end landsgennemsnittet.
side
11

”National
identitet
er som en
frakke, vi
tager på.”
– Filosof
Bendict
Andersen
NATIONALITET OG
TILHØRSFORHOLD
men hvad betyder det egentligt?
”Jeg er i hvert fald meget taknemmelig for, at
jeg er her [i Danmark] og får hjælp og alt muligt
andet. Men så ser jeg så også på andre folk, som
ser Danmark som en trussel for dem selv – altså
de giver ikke Danmark en chance.”
– Ali K.
Nationalitet betyder et tilhørsforhold til en
bestemt nation. Man kan altså sagtens have dansk
statsborgerskab og alligevel have et stærkt tilhørsforhold
til en anden nation.
Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder
og forpligtelser under national lovgivning
og internationale konventioner. Hvis man
har statsborgerskab, har man ret til at opholde
sig i landet og ret til at stemme (valgret). Man har
valgbarhed, dvs. man må stille op til valg. Derudover
skal man leve op til en række borgerpligter
som for eksempel værnepligt, skattepligt, undervisningspligt
mm.
Nationalisme i daglig tale en yderliggående nationalfølelse,
som man ofte forbinder med racisme
og fremmedhad. En mere positiv udlægning af
nationalisme er patriotisme, som vi for eksempel
kender fra de store Hollywoodfi lm, hvor heltene
er villige til at gå i døden for kærligheden til deres
fædreland.
Oprindeligt betegner nationalisme ideologien om,
at nationalstaten er det bedste fællesskab, og at
hver nation må have sin egen afgrænsede stat/
territorium. Nationalisme anskuer nationen som
en primær identitet for en gruppe af mennesker.
Nationalisme udvikledes som ide i 1700-tallet og
blev udbredt under den franske revolution.
Kulturarv er et begreb, der bruges som betegnelse
for kulturelle elementer, som anses for at
være med til at danne en fælles erindring om
fortiden. Erindringen kan være fælles for hele
verden eller for en mindre gruppe såsom en nation
eller et folk.
OPGAVER:
side
12
I Danmark har der i de
senere år raset en debat
om, hvad danskhed er.
Men hvad betyder begrebet
egentlig? Er det noget
med frikadeller, brun
sovs, vejret eller kongehuset?
Eller er det janteloven,
der gør os særligt
danske? Hvad ligger der i
det at være dansk?
- Debatter i klassen,
hvad det vil sige at være
dansk, og hvad der defi
nerer Danmark? Prøv
både at defi nere det positive
og det negative.
- Som I måske har opdaget,
er det meget svært
at defi nere, hvad der er
dansk. Hvad mener du er
udansk?
- Den 5. juni er Grundlovsdag
og er det nærmeste,
vi kommer en dansk
nationaldag, men hvad
fejrer vi? Og hvorfor? Har
du/I nogensinde fejret
grundlovsdag?
- Skriv et debatindlæg
eller et læserbrev, hvor du
diskuterer nationalitetsbegrebet?

FORESTILLINGSANALYSE
Den dramatiske tekst, altså
manuskriptet, og selve opsætningen
af den teaterforestilling,
som man ser som publikum,
er to uafhængige kunstneriske
produkter. Der er mange
forskellige måder at fortolke og
iscenesætte en tekst på.
Prøv at bruge denne model
til at analysere forestillingen
HITTEGODS. Gennemgå punkterne,
inden I går i teatret for
at se forestillingen. Det er en
god ide at tage en lille blok
med, så I kan tage noter undervejs,
når der er noget, som
I lægger mærke til eller fi nder
særlig spændende. I kan også
tage noter umiddelbart efter
forestillingen, hvor I stadig kan
huske det hele. Det er vigtigt,
at I ikke sidder og tager noter
hele forestillingen igennem,
men at I også giver plads til
bare at kunne blive revet med
af forestillingen og nyde den og
de mange oplevelser, som er dét
teatergenren allerbedst kan.
DIT FØRSTE INDTRYK AF
FORESTILLINGEN
Hvad havde du forventet? Levede stykket op
til dine forventninger? Hvordan reagerede
du? Hvordan reagerede det øvrige publikum?
Hvad var det bedste øjeblik? Hvilke
scener kunne du bedst lide? Hvilke billeder
fra forestillingen kan du stadig huske?
FORESTILLINGENS TEMATISKE
SAMMENHÆNGE
Handling: Hvad handler forestillingen om?
Plot: Hvad er historiens plot/konfl ikt? Er der
overhovedet noget plot?
Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i
forestillingen?
GIV EN BESKRIVELSE AF
FORESTILLINGEN
Genre: Hvordan kan spillestilen karakteriseres?
(Naturalistisk skuespil, cirkusagtig,
mimisk, teatralsk, fysisk/dansepræget?)
Hvordan spillede skuespillerne i forhold til
hinanden? Hvordan var deres kropssprog,
stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser)
og mimik (ansigtsbevægelser)?
Scenografi : Hvordan så scenografi en ud?
Hvordan ser scenen ud? Hvordan er rummet
indrettet? (Farver, materialer, ting på scenen,
kostumer?). Hvorfor tror du, at scenografen
har valgt at lave scenografi en lige præcis
sådan? Hvad vil hun gerne vise, tror du?
Lys: Hvordan ser lyset ud? Hvordan bruges
lyset? Hvilke forskellige stemninger er lyset
med til at skabe?
Lyd: Hvilke lyde er der brugt i forestillingen?
(Tale, musik, lyde osv.) Hvilke stemninger er
lydene med til at skabe?
FORESTILLINGENS
SAMFUNDSRELEVANS
Spejling: Hvordan afspejler forestillingen det
samfund, vi lever i?
Nødvendighed: Hvorfor tror du, at C:ntactfonden
har valgt at lave forestillingen?
Budskab: Hvad fi k forestillingen dig til at
tænke over? Hvilken mening/budskab får du
ud af forestillingen?
OPGAVER:
side
13
- Hvorfor tror du,
forestillingen hedder
HITTEGODS? Hvad
kunne forestillingen
ellers hedde?
- Hvad rummer titlen
HITTEGODS, og hvad
synes du om den?

LITTERATUR
Hauen, Emilia Von:
Farvel egofest,
Akademisk forlag, 2009
Nielsen Geert A. og
Schmedes, Karen:
Kulturforståelse –Columbus’
vejviser til nye verdener,
Columbus, 2009
HJEMMESIDER
INSpIRATIONS- OG
LITTERATURLISTE
Om opholdstilladelse:
http://www.nyidanmark.dk/dadk/Ophold/asyl/asyl.htm
Udenrigsministeriet om
tilstanden i Somalia:
http://www.um.dk/da/
menu/udviklingspolitik/
omudviklingspolitik/u-landsoplysning/avisenudvikling/artikelbibliotek/udviklingspolitik/artikler2007/somaliaklanmodklanmodklan
http://www.um.dk/da/menu/
borgerservice/foerdinrejse/
rejsevejledninger/rejsevejledningsomalia
FILM OG TV
Fordommene får frit spil
på DRs ungdomssite SKUM
”bekend dine fordomme”
http://community.dr.dk/default.
ns?lngItemID=1587
ARTIKLER
Jensen, Carsten,
Vil vores børn hade os,
Information d.19.12.2009
Pedersen, Sofi e,
Scenen er MIN,
Magasinet Frie Skoler
d.6.4.2010
INSPIRATION
Giddens, Anthony,
Modernitetens konsekvenser,
Hans Reitzel, 1999
Giddens, Anthony,
Samtaler med Anthony Giddens
- at forstå moderniteten,
Hans Reitzel, 1998
Hansen, Finn Thorbjørn,
Kunsten at navigere i kaos –
om dannelse og identitet i en
multikulturel verden,
Krogs forlag, 1997
Jørgensen, Per Schultz,
Identitet som social
konstruktion,
KvaN nr.54, 19 årgang, 1999
Redaktion: Leila Skifter Jensen · Layout: Leo Scherfi g · Fotograf: Mikkel Russel Jensen
side
14

FORESTILLINGER:
PREMIERE: Mandag 26/4 kl. 19.00
Tirsdag 27/4, onsdag 28/4 og torsdag 29/4 kl. 10.00 og 12.00
Mandag 3/5, tirsdag 4/5, onsdag 5/5, torsdag 6/5 og fredag 7/5 kl. 17.00
Mandag 10/5 kl. 10.00 og 12.00 og onsdag 12/5 kl. 16.00 og 18.00
HITTEGODS spiller på EDISON, Edisonsvej 10, Frederiksberg C
Billetbestilling:
Alle forestillinger er gratis, og billetter kan bestilles på hjemmesiden,
på tlf.: 33 29 61 36, mandag-onsdag kl. 10-14 eller på mail: billet@contact.dk.
tilbyder gratis undervisningsmateriale til vores forestillinger,
der kan hentes her på vores hjemmeside.
Find os på Facebook:
Bliv fan af ’s side på Facebook og få nyheder
og besked om gratis forestillinger og arrangementer
www.contact.dk