Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk
Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk
Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Til SL og BUPL’s Udviklings og forsknings<strong>fond</strong>.<br />
Hermed fremsendes rapport om projekt/journalnummer 02-UFF/2007.<br />
Med venlig hilsen<br />
Erik Sigsgaard og Søren Pedersen<br />
28-03-2008<br />
1
”Sanktioner, eksklusion og opdragelse<br />
– Begrænsning af eksklusion gennem ændring af opdragelsesmønstre”.<br />
v. seminarielektor, cand.pæd. Erik Sigsgaard og cand.pæd.soc. Søren Pedersen<br />
Videncenter for Institutionsforskning, CVU-Storkøbenhavn.<br />
De sad og snakkede om, hvem der var skrappest, mor eller far.<br />
”Min mor er i hverttilfald mest skrappest!” hævdede Asta på fem år med bestemthed,<br />
”Hvorfor det?”<br />
”Jo, hun vil ha’ ens vilje, og hun bliver ved, til man giver den til hende!”<br />
Da Astas mor senere hørte det, aftalte hun med Asta, at når hun syntes, at moderen ville have<br />
hendes vilje, måtte hun gerne sige: ”Nu gør du det igen!” På den måde kunne moderen blive bedre<br />
til ikke at tage sit barns vilje.<br />
(Sigsgaard 2007)<br />
2
Indhold<br />
Indledning s.4<br />
Oversigt over projekterne s.5<br />
Kapitel 1<br />
Interventionsprojektet s.7<br />
Kapitel 2<br />
Reviewundersøgelsen s.10<br />
Komparativ review – gennemgang af andres forskning om sanktioner s.11<br />
1) De undersøgte projekters overordnede holdning til sanktionsformerne s.11<br />
2) Vestlig contra ikke-vestlig orienterede landes anvendelse af straffende foranstaltninger s.11<br />
3a) Positive virkninger ved sanktionerende opdragelse s.14<br />
3b) Negative virkninger ved sanktionerende opdragelse s.16<br />
3c) Andre perspektiver på sanktioner s.20<br />
4) Sanktioners reproduktion og deres sammenhæng med tilhørsforholdet til sociale klasser s.24<br />
5) Sanktioners sammenhæng med køn, alder og civil status m.m. s.25<br />
Opsummering s.27<br />
Kapitel 3<br />
Panelundersøgelsen s.28<br />
Resumé s.28<br />
Enqueteundersøgelse af voksnes erindringer om skældud i deres barndom s.28<br />
Analysepopulation og dataanalyse s.31<br />
Resultater s.32<br />
Opsummering af dataanalysen s.42<br />
Kapitel 4<br />
Det ikke-udskældte menneske – en helt særlig kategori s.43<br />
Metodologiske overvejelser s.43<br />
Historie 1 ”Således lærte jeg om henkogning og konserveringsmidler” s.45<br />
Historie 2 ”Nå Lotte, det er, hvad man får ud af at sparke for hårdt” s.46<br />
Historie 3 ”Dengang jeg oplevede, at der var anderledes hjemme hos andre<br />
end der var hjemme hos mig” s.47<br />
Sammenfatning s.48<br />
Kapitel 5<br />
Slutord s.51<br />
Formidling s.52<br />
Litteraturliste s.53<br />
Bilag A s.60<br />
Bilag B s.65<br />
Bilag C s.66<br />
3
Indledning<br />
I skældud-projektet 2002 (Sigsgaard 2002) blev det vist, at omkring 90 % af alle børn bliver<br />
opdraget med nogle eller mange verbale sanktioner, samt at meget udskældte børn har svært ved at<br />
opbygge positive relationer til andre børn og til institutionernes pædagogiske personale. Resultatet<br />
bliver ofte, at de også i institutionerne bliver skældt meget ud.<br />
Mens institutionerne i høj grad kan afhjælpe problemer med for meget udskældning generelt eller<br />
på enkelte stuer, kan de kun i nogen grad hjælpe de hårdest ramte børn. Bente Jensens<br />
surveyundersøgelse fra 2004 sandsynliggjorde, at det næppe er muligt for alvor for<br />
daginstitutionerne, og slet ikke med de gældende arbejdsbetingelser, at hjælpe de hårdest belastede<br />
børn i daginstitutionerne (Jensen 2004). Andre projekter har vist, at skældud ofte er knyttet til lavt<br />
selvværd, depressive tendenser og forringet læring (Gross & Keller 1992; Solomon & Serres 1999).<br />
Samlet kan man sige, at udskældte børn ofte bliver udskilte børn. Udskældningen frembringer<br />
psykisk tillukning, hvorved læring og relationsopbygning hæmmes. Det er så alvorlige perspektiver,<br />
at der må sættes ind på en samtidig forbedring af børns opvækstvilkår i hjem og i dagtilbud i en<br />
mere anerkendende retning. Dette vil give børnene et tryggere, gladere og mere værdigt liv i<br />
familien og dagtilbudene. Men skal det lykkes, må dagtilbudene støtte og rådgive udsatte familier i<br />
at gøre børnenes opvækst i familien mere inkluderende og mindre sanktionstynget, og det kan<br />
institutionerne kun, hvis de selv tilstræber det samme og har en reel viden om de virkninger, en<br />
sanktionerende og ekskluderende opdragelse har.<br />
4
Oversigt over projekterne<br />
Det har været projektets mål at sammentænke og skabe viden om sammenhænge mellem levevilkår,<br />
værdier, opdragelsesmønstre og verbalt sanktionsniveau. Projektet består af 4 dele:<br />
Undersøgelse af andres projekter<br />
1. Undersøgelse af sanktionsformer<br />
2. Undersøgelse af opdragelsesprojekter (EMBU)<br />
Egne projekter<br />
- Reviewundersøgelsen om sanktioner og opdragelsesprojekters intention er at finde,<br />
gennemgå, sammenfatte og diskutere forskning vedrørende sanktioner og opdragelse<br />
gennem de sidste 100 år, men med særligt fokus på de sidste 30 års forskning.<br />
Formålet er at kunne fremlægge, hvad vi i dag kan sige om sammenhængen og<br />
følgevirkningerne af en sanktionerende opdragelsespraksis.<br />
3. Interventionsprojekt<br />
- Interventionsprojektet blev gennemført i samarbejde med to udvalgte institutioner,<br />
der i deres pædagogiske arbejde har vægtet anerkendende relationer og begrænsning<br />
af verbale sanktioner. Ændring af opdragelsesmønstrene hos de frivilligt deltagende<br />
forældre er søgt støttet i overensstemmelse med den viden, der er opbygget i<br />
projektet. Målet i interventionsprojektet er, at sanktionerne aftager i mængde og<br />
voldsomhed i familien, og at barnets relationer til børn og voksne i dagtilbudet<br />
forbedres.<br />
4. Enquete undersøgelse indeholdende<br />
- Spørgeskemaundersøgelse<br />
- S-EMBU undersøgelse<br />
- Værdiundersøgelse<br />
- Narrativ undersøgelse<br />
- I enqueteundersøgelsen (panelundersøgelsen) sammenligner vi voksne, der ikke<br />
husker udskældning i barndommen, med voksne, der erindrer at være blevet skældt<br />
ud.<br />
5
Formidling<br />
Målet med enqueten er desuden at få frembragt erindringer om informanternes egen<br />
opvækst og opdragelse samt institutions- og skoleforløb for at se, om der er nogle<br />
faktorer der korrelerer med deres oplevelse af skældud eller andre<br />
opdragelsesstrategier i deres barndom. Desuden vil vi undersøge, om oplevelsen af<br />
skældud har nogen indflydelse på, hvilke opdragelsesværdier man som voksen<br />
foretrækker, om ikke-udskældte informanter har et mere positivt eller negativt billede<br />
af deres barndom generelt, samt om informanterne oplever, at deres forældre<br />
overbeskyttede dem, var afvisende eller udviste meget emotionel varme.<br />
- Formidling. Det er projektets intention, at resultaterne skal formidles bredt. Der vil<br />
derfor blive arbejdet på, at resultaterne bliver gjort tilgængelige for forældre,<br />
pædagogiske faggrupper og for den pædagogiske/psykologiske forskning. Dette<br />
betyder, at formidlingsformen vil variere afhængigt af modtagergruppen. Et sjældent<br />
anvendt kriterium for formidlingen, men ikke desto mindre meget vigtigt, er, at dele<br />
af formidlingen gerne skulle blive forståelig/tilgængelig for den aldersgruppe,<br />
projektets problematik primært handler om, nemlig børnene.<br />
De fire hovedafsnit i <strong>rapporten</strong> er ret selvstændige og kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.<br />
Omtalen af panelundersøgelsen rummer en del fagudtryk. De øvrige afsnit er mere lettilgængelige.<br />
Vi tror, at reviewundersøgelsen kan være nyttig for folk, der vil søge yderligere viden, f.eks. til brug<br />
for opgaver eller for bachelorstudier eller videre forskning i opdragelsesspørgsmål.<br />
Pædagog, stud.pæd.ant. Julie Andersen har arbejdet med den narrative undersøgelse, Søren<br />
Pedersen og Erik Sigsgaard med alle dele <strong>rapporten</strong>. Søren Pedersen har dog haft eneansvaret for<br />
korrespondanceanalysen og øvrige analyser i projektet.<br />
6
Kapitel 1:<br />
Interventionsprojektet<br />
”Hvis man skal have det godt i familien, skal moderen og faderen ikke sige; Hold nu op! til den,<br />
der ikke har gjort det.”<br />
Katrine 8 år<br />
Interventionsprojektet blev gennemført af seminarielektorerne Bettina Myggen Jensen og Ulla<br />
Liberg med Erik Sigsgaard som sparringspartner gennem hele forløbet. Derudover var tilknyttet en<br />
uvildig evalueringsgruppe fra RUC (Roskilde Universitets Center).<br />
Idegrundlaget for interventionsprojektet var erfaringerne fra skældud-projektet (Sigsgaard 2002),<br />
hvor det blev klart, at skældud ikke skal ses som en løsrevet adfærdsform, men derimod som noget<br />
der optræder integreret i dialektiske interaktioner mellem voksne og børn. Heraf følger, at skælduds<br />
intensitet og voldsomhed ikke kan ændres varigt ved alene at beslutte at tale pænere, tælle til ti først<br />
eller lignende.<br />
Skældud skal samtidig ses i et historisk perspektiv som en adfærdsform, der er blevet anvendt<br />
gennem generationer, og som resulterer i, at barnet gøres til objekt. Når den voksne skælder ud,<br />
ophæves mødet mellem barn og voksen. De er ikke længere i kontakt med hinanden, men befinder<br />
sig i to separate oplevelsesverdener. Alternativer til skældud må derfor handle om vejen tilbage til<br />
mødet, og om, at forældrene støttes i at komme ud af en evt. afmagtsfølelse og i stedet prøver at<br />
forstå barnets intentioner.<br />
Intentionen med interventionsprojektet var således, at forældrene igennem projektet skulle blive<br />
bedre til at finde vejen tilbage til et ligeværdigt møde med deres barn og derved forsøge at undgå at<br />
skælde ud. Det kan ske ved, at forældrene ændrer deres hverdag, deres indbyrdes roller over for<br />
hinanden og over for barnet, deres magtposition over for barnet, deres syn på barnets ønsker og<br />
perspektiv etc.<br />
Selve interventionsprojektet blev til i samarbejde med en stor institution på Københavns vestegn<br />
med en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Projektet blev præsenteret på forældremøder,<br />
hvorefter forældre havde mulighed for at melde sig direkte til projektet.<br />
Metoden var bygget op om, at der først blev gennemført en individuel samtale med deltagerne af ca.<br />
1 times varighed, hvor der bl.a. blev lavet en ”kontrakt” om, hvad den enkelte forælder gerne ville<br />
arbejde videre med. Dernæst blev der arrangeret gruppesamtaler, hvor forældrenes arbejdsområde<br />
blev diskuteret og udfoldet. Gruppesamtalerne forløb over tre gange og varede ca. 2 timer per gang.<br />
7
De individuelle samtaler og samtalerne i grupperne har haft det dialektiske perspektiv, at det gjaldt<br />
om at fremme et trygt miljø, der fokuserede på, at forældre ikke kom til at føle ”skyld”, både for<br />
deres egen udviklings skyld, men også for at forældrene ikke skulle påføre barnet skyld.<br />
Erfaringerne viste, at samtalegrupper var konstruktive, og at forældrene havde mange indbyrdes<br />
kommentarer, perspektiver og erfaringer, som de kunne dele med gruppens deltagere.<br />
Igennem hele forløbet har det været vigtigt at pointere:<br />
At samtalelederne ikke underviste, men derimod undersøgte sammen med forældrene.<br />
At samtalelederne ikke udlægger og fortolker, men ”hjælper” med at folde forældrenes historier<br />
ud og med at fastholde og overføre den opbyggede indsigt og viden.<br />
At det centrale i samtalerne er forældrenes beretninger om skældudforløbet.<br />
At det for samtalelederne ikke handler om at give råd, men om at udvikle redskaber til forståelse<br />
og forandring.<br />
At det vigtigste har været at skille alles tanker og følelser fra hinanden for dermed at kunne<br />
forestille sig børnenes tanker og følelser.<br />
Evalueringen af projektet blev som nævnt forestået af en følgegruppe fra RUC.<br />
Evaluerings<strong>rapporten</strong> rummer mange gode perspektiver og konkluderer bl.a.:<br />
”Der er først og fremmest ingen tvivl om, at langt de fleste forældre mener, de<br />
gennem samtaleforløbet har fået et andet syn på skældud, på hvad skældud gør<br />
ved børn, og at de skælder betydeligt mindre ud nu end før forløbet.<br />
Nogle af forældrene giver udtryk for, at de er begyndt at reflektere mere over<br />
deres handlinger, før de reagerer, og derfor kan forhindre en situation i at<br />
udvikle sig til at blive skældud.”<br />
Eller som en forælder udtrykker det:<br />
(Evalueringsrapport RUC 2006)<br />
”Mit verdensbillede omkring børn og hvordan man opdrager børn, det er blevet<br />
radikalt ændret…. de har åbnet ens horisont, altså, jeg vidste ikke, at man<br />
kunne tale børn til rette sådan. (sagt af en far som i starten havde været mest til<br />
’kæft, trit og retning’)<br />
(Sigsgaard 2007)<br />
8
Generelt har interventionsprojektet vist, at:<br />
Forandringer nås ikke ved undervisningsforløb, hvor eksperter formidler teorier til<br />
forældrene, men via arbejde i grupper med forældrenes problemer, som de selv<br />
formulerer dem.<br />
Et hovedspørgsmål i arbejdet må være: Hvad kan jeg gøre anderledes? Og ikke:<br />
Hvordan kan jeg gøre mit barn anderledes?<br />
Arbejdet skal være konkret og forpligtende, disciplineret og kontinuert.<br />
Forløbet må ikke være for langvarigt, så bliver det udflydende, men heller ikke for<br />
kortvarigt, så bliver der for lidt tid til ”hjemmearbejdet”.<br />
Mødet mellem barn og forældre og kontakten mellem dem er livgivende; derfor bliver<br />
det vigtigt at arbejde kritisk med det, der bryder kontakten og forhindrer mødet.<br />
Det skal næppe være pædagogerne i barnets institution, der leder et projekt, ej heller<br />
psykologerne fra kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning, men snarere<br />
veluddannede folk udefra, der er indstillet på at hjælpe, ikke på at ”undervise” eller<br />
”rådgive”.<br />
Deltagelse i gruppen skal for forældrene være frivillig og billig eller gratis.<br />
(Sigsgaard 2007)<br />
Nogle børns forslag til, hvad de voksne kunne gøre i stedet for at skælde ud i en<br />
børnehave:<br />
- Emil: De kunne være glade, de kunne også være søde.<br />
- Cathrine: De voksne kunne for eksempel sige undskyld – for børnene kan ikke rigtigt<br />
forstå, at de hele tiden bliver skældt ud.<br />
- Stine: Ja de skulle i stedet for spørge børnene, om de ville have, at de blev skældt ud.<br />
- Amin: Jeg synes bare, at de voksne skulle sige, at de ikke må det igen. Og så kunne de<br />
jo bare gå, så børnene kunne lege videre.<br />
(Sigsgaard 2002)<br />
9
Kapitel 2<br />
Reviewundersøgelsen<br />
De undersøgte projekter er gennemført rundt om i verden gennem de sidste 100 år. Formålet med<br />
reviewet er at forsøge at belyse, hvad forskningen kan sige om sanktioner mod børn. Hvem rettes<br />
sanktionerne imod, hvilke opdragelsesmønstre indgår de i, og hvilke følger får de for børnene?<br />
Kriteriet for litteratursøgningen har været, at projekterne enten har været publiceret af et anerkendt<br />
fagligt forlag, været publiceret som oplæg på internationale fagligt anerkendte konferencer, eller<br />
været offentliggjort i anerkendte videnskabelige censurerede tidsskrifter. De to mest anvendte<br />
databaser til litteratursøgningen er ERIC og PsycINFO 1 . Søgeordene har været verbal, physical og<br />
psychological abuse, samt parental patterns og punishment. Derudover er der anvendt samme<br />
søgekriterier på bibliografien Parental Socialization Practices – A Research Bibliography af<br />
Ronald L. Pitzer 2 .<br />
Sammenlagt har litteraturanalysen opereret med 66 tekster 3 . De fleste tekster er forfatternes egne<br />
undersøgelser, mens andre tekster indeholder en gennemgang og analyse af andres undersøgelser.<br />
Teksterne er skrevet i årene 1965 til 2005, men med referencer til undersøgelser og registreringer af<br />
sanktionsformer fra hele det 20. århundrede.<br />
Teksterne er analyseret ud fra 5 vinkler:<br />
1) Forholder materialet sig positivt, negativt eller neutralt til sanktioner i barndommen? I den<br />
forbindelse er der set på tekstens publiceringsår og forfatterens fagidentitet.<br />
2) Er der forskel på vestlige og ikke-vestlige landes undersøgelsesresultater af<br />
sanktionsformer?<br />
3) Hvilke forskelle er der på verbale sanktioner tværkulturelt, og hvilke følger har det? Og har<br />
sanktionsformerne en relation til andre opdragelsesstrategier?<br />
4) Er der forskel på de sociale klassers brug af sanktioner, og reproduceres sanktionsformerne<br />
mellem generationerne?<br />
5) Hvilken betydning har køn for sanktioneringen?<br />
1 Eric-basen (Educational Resources Information Center) og PsycINFO (PsycINFO er online udgaven af Psychological<br />
Abstracts og udgives af American Psychological Association). Begge baser er bibliografiske databaser, som indeholder<br />
international litteratur inden for områderne pædagogik, psykologi, sociologi, fysiologi, medicin, antropologi etc.<br />
Baserne indeholder over 2½ million referencer og må betragtes som de vigtigste databaser inden for pædagogik og<br />
psykologi.<br />
2 Biografien rummer ca. 1200 undersøgelser om straffende opdragelsesformer (Pitzer 2002).<br />
3 Der er generelt en skævvridning af publicerede tekster. Sat lidt på spidsen kan det virke, som om skældud eller<br />
scolding ikke er et fænomen, der har haft den store bevågenhed i internationalt samfundsforskning. Derimod eksisterer<br />
der et omfattende materiale om fysisk straf og mishandling af børn op igennem tiden.<br />
10
Komparativt review – gennemgang af andres forskning om sanktionsformer.<br />
Review’et om straffende foranstaltninger i forældrenes opdragelsespraksis har vist flere interessante<br />
resultater, men kort skitseret kan følgende siges (for flere oplysninger henvises til Pedersen 2007<br />
eller til Sigsgaard 2007 på www.skaeldmindreud.hansreitzel.<strong>dk</strong> ):<br />
1) De undersøgte projekters overordnede holdning til sanktionsformerne<br />
For det første ser det ud til, at det videnskabelige perspektiv op igennem 1980’erne ændres. Den<br />
tidlige forskning vedr. sanktionsformer har illustreret en tendens til, at fokus mest var på<br />
sanktionens øjeblikkelige positive adfærdsregulering. Eller sagt på en anden måde, så ser det ud til,<br />
at den tidlige forskning i højere grad har fokuseret på adfærdsreguleringens gavnlige effekt end på<br />
de emotionelle påvirkninger, sanktionsformen kunne have. Den tiltagende psykologisering af<br />
barndommen, som har været en del af civilisationens udvikling, viser sig i de sanktionerende<br />
opdragelsesstile. Den nyere forskning efter 1980’erne er i højere grad kommet til at handle om de<br />
langvarige virkninger, skældud og andre sanktionsformer kan have for den sanktionerede. Dog<br />
stadig med en forskel mellem faggrupperne, der har belyst fænomenet. Pædiatri står som den<br />
faggruppe, der havde det mest neutrale eller positive syn på straffende foranstaltninger i<br />
opdragelsen af børn, mens psykologerne var den faggruppe, som havde den mest negative<br />
indfaldsvinkel til straf i opdragelsen.<br />
Efter 1980’erne bliver de sanktionspositive undersøgelser langt færre, mens de sanktionskritiske<br />
undersøgelser bliver flere. I samme periode vedtages lovgivning rettet mod særlig fysisk, men også<br />
i nogen grad mod verbal sanktionering i stadig flere lande (se evt. bilag A for en skematisk<br />
opdeling).<br />
2) Vestligt contra ikke-vestligt orienterede landes anvendelse af straffende foranstaltninger<br />
Historisk set har der været forskellige syn på opdragelsesformer i vestligt orienterede lande og ikke-<br />
vestligt orienterede lande. De tager afsæt i forskellige opdragelsesværdier i de respektive lande.<br />
Power m.fl. beskriver i deres undersøgelse af opdragelsen af amerikanske og japanske børn i<br />
alderen 3 til 6 år, at mødre i USA forventer, at deres børn følger flere regler end de japanske mødre.<br />
I den forbindelse reagerer amerikanske mødre oftere på dårlig opførsel fra barnets side med sociale<br />
eller materielle sanktioner. Omvendt stiller japanske mødre mindre krav til deres små børn og<br />
prøver i højere grad nænsomt at socialisere dem til netværkets normer. Hvis der endelig anvendes<br />
11
sanktioner hos de japanske mødre, sker det oftere som fysisk afstraffelse af barnet. Generelt ser det<br />
ud til, at de amerikanske mødres opdragelsespraksis illustrerer et langsigtet opdragelsesmål gående<br />
ud på at opdrage barnet til individuelle aktiviteter, uafhængighed, selvsikkerhed etc. De japanske<br />
mødre foretrækker i højere grad at opdrage til hensynsfuldhed mod andre, social samhørighed, gode<br />
manerer og respekt for autoriteter (Power 1992) 4 .<br />
At sanktionering er et udbredt fænomen i de vestlige landes opdragelsesstil illustreres af, at<br />
amerikanske undersøgelser i 1970’erne viste, at mødre til førskolebørn hver 3. til 9. minut forsøgte<br />
at korrigere deres børns adfærd (McCord 1995; Rausch & Knutson 1991). Derudover viste andre<br />
undersøgelser, at mødrene hvert 48. sekund forsøgte at adfærdsregulere deres småbørns adfærd, når<br />
de var sammen i supermarkedet (Reid m.fl. 1994). Endvidere viste undersøgelser fra 1990’erne, at<br />
op imod 50-60% af en skoleårgang i New York havde personlige problemer pga. deres lærers<br />
psykiske og verbale mishandling af dem i skolen. Af de 50-60% udviklede ca. 1-2% PTSD (Post<br />
Traumatisk Stress Disorder) med dertilhørende livslange psykiske lidelser 5 (Hyman 1995). En<br />
tilsvarende undersøgelse i en fransk-canadisk skole viste, at kun 4% af eleverne fra en skoleårgang<br />
kunne oplyse, at de ikke på nogen måde havde oplevet psykisk mishandling eller forældres<br />
afvisning, terrorisering etc. 6 (Solomon & Serres 1999). I europæisk forskning om børns oplevelser af<br />
sanktionsformer og nedværdigende behandling fra voksne oplyser 30% af et udsnit af den italienske<br />
ungdom, at de har følt sig som ofre i hjemmet og 40%, at de har følt sig som ofre i skolen pga.<br />
lærere og andre autoritetspersoners opførsel over for dem (Baldry & Winkel 2004).<br />
Der er få undersøgelser, der prøver at belyse brugen af sanktioner på tværs af landegrænser. En af<br />
de få undersøgelser der er lavet, er en svensk undersøgelse fra 1995. Her har man sammenlignet<br />
brugen af sanktioner i Bermuda, USA og Sverige (Palmérus & Scarr 1995).<br />
4 En interessant pointe er, at Bruno Bettelheim mener, at de japanske studerende klarer sig bedre i uddannelsessystemet,<br />
da de gennem deres tidlige opvækst er stimuleret til en selvstændig tænkning, hvorimod de amerikanske studerende i<br />
højere grad er opvokset med at blive adfærdsreguleret i deres barndom i stedet for at gøre egne erfaringer (Bettelheim<br />
1985).<br />
5 Umiddelbart lyder 1-2% ikke af meget for en skoleårgang. Men i New York City svarer det til, at ca. 10.000 vil opleve<br />
PTSD symptomer pga. deres lærers behandling af dem (Hyman 1995).<br />
6 Statistikken om selvoplevede sanktionsformer for skoleelever skal i nogle kontekster tages med forbehold. Rausch &<br />
Knutson (1991) og Berger, Mehm m.fl. (1986) har fx vist, at universitetsstuderende i Iowa har en tendens til ikke at<br />
opfatte sig selv som udsatte for psykisk eller fysisk mishandling af deres forældre. Derimod vil de i langt højere grad<br />
karakterisere deres søskende som værende udsat for mishandling (Rausch & Knutson 1991).<br />
12
Diagram 1. Sanktionsformer i Sverige, USA og Bermuda.<br />
Besvarelser i %<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Physical<br />
Punishment<br />
Physical<br />
Restraint<br />
Reasoning Coercive<br />
Verbal<br />
Control<br />
Sanktionsformer<br />
Low Use of<br />
Authority<br />
Behavior<br />
Modification<br />
Techniques<br />
Sverige<br />
USA<br />
Bermuda<br />
Som det ses af Palmérus og Scarrs undersøgelser bruger forældre i Sverige ikke fysisk afstraffelse i<br />
samme omfang som forældre i USA og Bermuda 7 . Omvendt benytter svenskerne gerne fysisk<br />
tvang, f.eks. udelukkelse, og tvingende verbal kontrol, bl.a. skældud, over for deres børn (Palmérus<br />
& Scarr 1995).<br />
Der er også stor forskel på anvendelsen af de forskellige sanktioner internt i landene. Palmérus og<br />
Jutengren lavede således i 2004 en undersøgelse, der belyste de sanktionsformer, forældre i Sverige<br />
ville foretrække at bruge ud fra nogle hypotetisk opstillede situationer. Resultaterne viste, at de<br />
svenske forældre i højere grad foretrak verbale kontrolforanstaltninger frem for andre<br />
sanktionsformer. Hvis barnet var larmende, når det skulle i seng, eller krævede at få noget i en<br />
butik, så foretrak 57% af de svenske forældre at skælde barnet ud, mens 22% ville tvinge barnet til<br />
at gøre, som forældrene ville, og 21% via adfærdsregulering ville opnå deres resultater (Palmérus &<br />
Jutengren 2004). Det samme mønster viste sig i amerikanske undersøgelser.<br />
For at forstå sanktionsformerne er det nødvendigt at forstå familiemønstrene i forskellige<br />
verdensdele. Det er væsentligt mere udbredt i ikke-vestlige lande, at mødrene står for den daglige<br />
opdragelse af børnene, mens fædrene i højere grad optræder som en autoritet, mødrene kan<br />
henvende sig til. Indiske undersøgelser viser fx, at hvis et barn slår et andet barn, vil mødrene i 52%<br />
af tilfældene vælge at henvende sig til faderen i familien, mens 28% selv vil skælde barnet ud.<br />
7 Den minimale brug af fysisk afstraffelse i Sverige skal bl.a. ses på baggrund af, at Sverige som det første land i verden<br />
forbød fysisk straf af børn i 1978. Begrundelsen for lovændringen var, at fysisk straf, mental ydmygelse og afvisende<br />
behandling af børn førte til manglende selvværd for de udsatte. Kommissionen bag lovforslaget var af den opfattelse, at<br />
fysisk straf ville fostre voldelig opførsel i den næste generation. Loven er siden blevet evalueret og har vist sig at have<br />
en markant positiv indvirkning på begrænsningen af fysisk straf (Palmérus & Scarr 1995). Siden Sveriges lovgivning<br />
om fysisk straf har 10 andre lande indtil 2002 forbudt fysisk straf af børn; Australien, Kroatien, Cypern, Danmark,<br />
Finland, Tyskland, Israel, Italien, Letland og Norge (Gershoff 2002).<br />
13
Samtidig er det kendetegnende for indisk opdragelse, at man i højere grad end andre verdensdele vil<br />
vælge at ignorere barnets handling 8 (Singh & Kaur 1981).<br />
Generelt kan det siges, at det ser ud til, at der i Vesten er en tydelig tendens til og forventning om, at<br />
forældrene skal gribe ind med sanktioner, hvis et barn overtræder de gældende sociale spilleregler.<br />
En australsk undersøgelse viste, at eftergivenhed ansås for at være den værste reaktion, hvis et barn<br />
overtrådte de gældende sociale regler (Dadds m.fl. 1987). Eller som Bettelheim ræsonnerer, så har<br />
majoriteten af de forældre, der kontakter hans praksis i USA for at tale om børneopdragelse det<br />
udgangspunkt, at det er nødvendigt og naturgivent, at forældrene skal påtvinge deres børn<br />
disciplinering. De fokuserer derimod meget sjældent på, hvordan de kan optræde som rollemodeller<br />
over for barnet (Bettelheim 1985).<br />
3a) Positive virkninger ved sanktionerende opdragelse<br />
Den sanktionerende opdragelsesstil begrundes på flere måder. Det første argument for<br />
sanktionsformernes berettigelse i børnenes opdragelse er pædagogisk og lyder, at en efterladende<br />
opdragelse uden sanktioner kan føre til, at barnet udvikler en antisocial opførsel (Gershoff 2002).<br />
Derfor har børn brug for disciplin, så de ikke risikerer at blive selviske, grådige, upopulære,<br />
usamarbejdsvillige osv. (Leung 1992).<br />
Estes & Skinner (1941), Ross (1981) og Gershoff (2002) konkluderer, at en straffende<br />
opdragelsesstil er kendetegnet ved, at den umiddelbart garanterer en reaktion hos barnet. Ofte<br />
stopper barnet den uønskede adfærd øjeblikkeligt, men den ændrede adfærd hos barnet kan dog se<br />
ud til at forsvinde i selv samme øjeblik, straftruslen forsvinder (Frank 1983; Gershoff 2002).<br />
Samtidig viser canadiske undersøgelser, at forældre i et vist omfang har en forventning om (men<br />
ikke en sikkerhed for), at deres aggressive verbale opdragelsesstil kan virke som en motiverende<br />
faktor for barnet til at yde sit bedste (Solomon & Serres 1999).<br />
Andre undersøgelser fokuserer på sanktionsformernes nødvendighed ud fra et<br />
udviklingspsykologisk perspektiv. Blum (1995) taler for, at sanktionsformerne finder deres<br />
berettigelse i Jean Piagets kognitive psykologi. Kort skitseret mener Blum, at verbale instrukser og<br />
ræsonnementer ikke er nogen pålidelig metode til ændring af børns adfærd, før barnet er over 6-7<br />
år, idet sproget er for abstrakt til, at det lille barn under 6 år kan forstå de kommunikative besked’er.<br />
Samtidig har barnet i den præ-operationelle periode endnu ikke udviklet de sociale kompetencer,<br />
8 Generelt for indisk opdragelse er, at der er et skel mellem, om opdragelsen foregår på landet eller i byen. Det kunne se<br />
ud som, at indiske mødre i bymiljøer oftere henvender sig til faderen i familien (Singh & Kaur 1981).<br />
14
der skal til for at sætte sig ind i andre mennesker logikker og ræsonnementer (Blum 1995; Brørup<br />
m.fl.1996).<br />
I 1965 lavede Marshall en reviewundersøgelse af børns læringsudbytte sammenholdt med voksnes<br />
anvendelse af ris, ros og forskellige sanktionsformer. Ifølge undersøgelsen kom Hurlock i 1924<br />
frem til, at der var en signifikant korrelation mellem skoleelevers præstationer, og forekomsten af<br />
ros og irettesættelser, og hvis intelligensniveauet var lige for eleverne, var det de elever, der blev<br />
irettesat, der ydede den bedste skolepræstation (Marshall 1965). En tilsvarende undersøgelse lavede<br />
Brenner i 1935. Brenners resultater viste, at skyldfølelse havde en bedre og længerevarende effekt<br />
end ros (Marshall 1965). Stevenson m.fl. viste i 1959, at børn i 4 årsalderen hurtigere lærte at skelne<br />
mellem ting og problemer, hvis de blev straffet i stedet for at blive rost eller fik lov til at give op<br />
(Marshall 1965). Penney og Luptons resultater fra 1961 viste, at børn, der både fik straf og slik<br />
samtidig med, at den voksne foretog et indgreb, hurtigere mistede deres nyvundne viden, end de<br />
børn der kun fik straf. Samtidig kom de frem til, at de børn, der fik deres straf i et myndigt og<br />
bestemt toneleje, hurtigere lærte det, de skulle. I 1961 er Brown ligeledes inde på, at en straffende<br />
stil i skolen kan fremme en frustration hos børnene, der kan motivere dem til at lære mere (Marshall<br />
1965).<br />
Sammenfattende kan vi altså sige, at er række amerikanske undersøgelser fra før 1970 støtter det<br />
ræsonnement, at straf snarere hjælper en læringsproces i gang for eleven, end den forhindrer den.<br />
De seneste årtier har kun ganske få projekter vist positive effekter af straf. I 1975 viste et<br />
kontrolleret eksperiment dog, at voksne, der udviste en negativ verbal attitude over for børnene, fik<br />
bedre resultater fra børnene i de opgaver, de skulle lave, og samtidig havde bedre styr på dem. Eller<br />
som artiklen konkluderer; ”Adults who use praise without backing it up might be wll liked, yet<br />
ineffective as behavior modifiers” (Reed & Morris 1975. s. 163). En lignende undersøgelse,<br />
foretaget af Kuczynski m.fl. i 1994, fokuserede på 20 amerikanske mødres samvær med deres 19 til<br />
39 måneders gamle børn. Undersøgelsen viste, at der var en positiv korrelation mellem mødrenes<br />
reprimander og barnets ophør med en uønsket adfærd. Der var ikke den samme effekt på adfærden,<br />
hvis mødrene distraherede børnene for at standse uønsket adfærd. Endvidere var der en positiv<br />
korrelation mellem brugen af reprimander og børnenes manglende forsøg på forhandling (Gershoff<br />
2002).<br />
15
3b) Negative virkninger ved sanktionerende opdragelse<br />
Litteraturstudier viser, at sanktioner kan have negative følgevirkninger for den udsatte inden for to<br />
områder. For det første opleves den konkrete sanktion på det fysiske, emotionelle og psykiske<br />
niveau for det enkelte individ. For det andet kan selve tanken om en kommende straf og den dertil<br />
hørende sociale udelukkelse fra fællesskabet have skæbnesvangre konsekvenser for den enkelte. I<br />
årene 1906 til 1915 foretog Danmarks Statistik registrering af 35 selvmord blandt børn og unge i<br />
Danmark. Af dem kunne 19 spores tilbage til angsten eller skammen 9 for en kommende straf (se<br />
bilag B) (Christoffersen 2000). Selvom straf og truslen om straf næppe alene fører til suicidal<br />
adfærd hos børn og unge, knytter Christoffersen alligevel nutidens overrepræsentation af selvmord<br />
blandt drenge i Danmark sammen med, at forældre i højere grad straffer drengene end<br />
pigerne 10 (Christoffersen 2000). Samme tendens illustrerer Eisemann m.fl. i deres undersøgelse af<br />
russiske ungdomskriminelle og deres selvmordsvaner. En hård opdragelse samt mangel på omsorg<br />
og varme fra deres far er, hvad mange selvmordstruede siger, de har oplevet i deres barndom<br />
(Ruchkin m.fl.1998b).<br />
Andre undersøgelser peger på, at de psykiske men og den fysiske tilskadekomst ved straffende<br />
foranstaltninger i opdragelsen kan have vidtgående konsekvenser. Oftest har undersøgelserne af<br />
straf været koncentreret om fysisk straf. Konsekvenserne og følgevirkningerne af fysisk straf kan<br />
dog paralleliseres til psykiske og verbale straffende sanktionsformer. Bl.a. Hymans (1995) og<br />
Claussen & Crittendens (1991) undersøgelser af fysisk og psykisk straf, rettet mod børn, har vist, at<br />
psykisk straf er lige så hård for børnene som fysisk straf og nok er den strafform, der har de mest<br />
langsigtede konsekvenser for barnet (Hyman 1995; Solomon & Serres 1999). Samme slutnning<br />
kom McCord frem til (McCord 1996), og Gershoff mener endvidere, at det er decideret forkert at<br />
undersøge fysisk straf som et isoleret fænomen, da fysisk straf oftest optræder sammen med andre<br />
sanktionsformer 11 (Gershoff 2002). Derfor vil der i det følgende også blive givet eksempler på<br />
9 Dutton m.fl. mener, at skamfølelsen har at gøre med en altomfattende, smertelig og ødelæggende erfaring. Hvor det<br />
ikke bare er personens opførsel, men derimod hele hans selvopfattelse, der bliver smerteligt undersøgt og negativt<br />
evalueret af personen selv, det giver en ubalance i selvidentiteten. Skamfølelsen giver senere i livet større problemer<br />
end skyldfølelsen (Dutton m.fl.1995). Tangney påpeger at skam- og skyldfølelse hænger sammen med den skam- og<br />
skyldfølelsesstruktur, man har oplevet i sin barndom. Samt at der er en signifikant sammenhæng mellem personers<br />
skamfølelse, deres fjendskab, vrede, og behovet for at beskylde andre for ting (Dutton m.fl.1995). Umiddelbart mener<br />
Dutton at der er tre overvejende grunde til personers skamfølelse: 1) Offentlig skældud. 2) Tilfældig straf og 3)<br />
Omfattende kritik (Dutton m.fl.1995).<br />
10 Generelt mener Christoffersen, at selvmord blandt unge i høj grad skyldes, at de har været udsat for en ydmygende og<br />
nedværdigende behandling i hjemmet eller i skolen (Christoffersen 2000).<br />
11 Gershoff viste, at fysisk straf også hang sammen med, at forældrene udover at have en råbende opdragelsesstil, heller<br />
ikke legede med, læste for og krammede deres børn så meget som andre forældre (Gershoff 2002).<br />
16
undersøgelser af fysiske sanktioner 12 . De fleste undersøgelser af fysisk straf støtter P.G.Neys<br />
bestemmelse af følgevirkningerne af fysisk straf:<br />
- Fysisk mishandlede børn er mere verbalt og fysisk aggressive.<br />
- Dde har en dårligere selvforståelse og et lavere selvværd (Ney 1987; Solomon &<br />
Serres 1999).<br />
- Børnene har en dårligere evne til at nyde livet og har flere opførselsproblemer.<br />
- De fysisk mishandlede børn har mindre empati for andre, og de løber oftere<br />
hjemmefra.<br />
I longitudinelle undersøgelser viste det sig, at de fysisk mishandlede børn ofte udviser en aggressiv<br />
adfærd, en lavere intellektuel udvikling og psykiatriske sygdomme (Ney 1987). Samtidig har<br />
Gershoffs resultater vist, at tvingende og hårde disciplinære opdragelsesstile, herunder både fysisk<br />
og verbal straf, kunne have indvirkning på, at barnet så sent som to år efter hændelsen udviklede<br />
asocial adfærd (Gershoff 2002). Gross & Keller (1992) argumenterer desuden for, at psykisk<br />
mishandling af børn kan sætte sig spor helt op i 22 års alderen og dermed ind i voksenlivet<br />
(Solomon & Serres 1999).<br />
Den psykiske mishandling kan bedst beskrives ud fra Brassard & Harts (1989), Hymans (1990) og<br />
Lefflers (1988) studier, der peger på 6 overordnede former for psykiske overgreb:<br />
1) Verbale overfald eller terrorisering.<br />
2) Latterliggørelse.<br />
3) Isolation, afvisning og psykisk utilgængelighed fra omsorgspersoner.<br />
4) Straffende sanktioner.<br />
5) Ydmygelse.<br />
6) Seksuel krænkelse.<br />
Konsekvensen af psykisk misbrug kan være et lavere niveau på: A) Dygtighed generelt B)<br />
Skolepræstationer og C) Sociale kompetencer. Derudover anfægtes det psykisk mishandlede barns<br />
behov for tryghed, kærlighed, tilhørsforhold og selvværd (Hyman 1995).<br />
12 Analysen af forældrenes fysiske sanktioner mod børn er det vigtigt at huske på, at fysisk straf som regel kan opdeles i<br />
to grupper. En impulsiv og en instrumental. De impulsive fysisk straffende forældre mener ikke nødvendigvis, at fysisk<br />
straf ændrer barnets adfærd, men kommer impulsivt til at bruge straffen alligevel. Den instrumentelle fysiske straf er<br />
derimod en velovervejet og fast del af forældrenes opdragelsesstil (Gershoff 2002). Samme sondring kan foretages for<br />
alle sanktionsformers ve<strong>dk</strong>ommende.<br />
17
Som tidligere nævnt er der få undersøgelser, der sammenligner effekten af forskellige former for<br />
sanktioner. Egeland illustrerede i 1981, hvordan fysisk mishandlede børn var mere aggressive og<br />
ikke-eftergivende over for deres omgivelser, imens forsømte eller afviste børn var mere klagende og<br />
jamrende og havde en negativ opførsel 13 (Ney 1987). Kents resultater fra 1976 viste, at forsømte<br />
børn var mere emotionelt tilbagetrukket og intellektuelt forsinkede sammenlignet med børn, der var<br />
fysisk mishandlet (Ney 1987). Egeland kunne også påvise, at fysisk mishandlede børn var mere<br />
truende og fjendtlige i deres holdning til deres mor. De verbalt mishandlede børn var mere<br />
aggressive over for sig selv og havde et mere pessimistisk billede af deres fremtidsmuligheder.<br />
Blandt de verbalt mishandlede børn var der ligeledes flere, der løb hjemmefra eller forsøgte<br />
selvmord. Derudover har undersøgelser foretaget af Briere & Runtz (1990) og Mullen m.fl.(1996)<br />
vist, at børn der var udsat for verbal aggression, havde et lavere selvværd end andre, og var mere<br />
usikre på deres skolekompetencer (Solomon & Serres 1999).<br />
Baldry & Winkel kom frem til, at hvis børn følte sig som ofre i deres hjem, så kunne det have<br />
langsigtede konsekvenser og resultere i tilbagetrukkethed, depression, lavt selvværd og somatiske<br />
problemer (Baldry & Winkel 2004). Det gjaldt også for børn, der var indirekte psykisk misbrugt<br />
ved fx manipulation, fravælgelse i skolen, emotionel forsømmelse, manglende positiv<br />
voksenkontakt etc. (Baldry & Winkel 2004; Hyman 1995), eller for børn der følte sig som ofre for<br />
psykisk mishandling i skolen ved: A) Disciplin eller kontrolmekanismer der byggede på frygt. B)<br />
Manglende interesse, omsorg og interaktion fra lærerens side til eleven. C) Begrænset mulighed for<br />
at udvikle selvtillid, specielt for de elever der ikke var disponeret for skolens tænkning. D)<br />
Opmuntring til afhængighed og underdanighed i forhold til læreren, især i de tilfælde hvor det ellers<br />
var muligt for eleven at tage selvstændig stilling. Og E) Fratagelse af muligheden for selv at gøre<br />
sig sunde erfaringer og nægtelsen af disse erfaringer, hvis eleven endelig havde tilegnet sig dem<br />
(Hyman 1995). Problematikken for det mishandlede barn i skolen er dobbelttydig, da barnets lærer<br />
oftest opfatter det mishandlede barn som havende en dårlig opførsel og manglende<br />
interaktionskompetencer (Hyman 1995). Dette kan resultere i, at undervisere og forældre i højere<br />
grad overtager styringen af barnets adfærd med sanktionsformer 14 og dermed disciplinerer barnet til<br />
ikke at skulle tage ansvar for sig selv (Bettelheim 1985; Power m.fl. 1992). En selvforstærkende<br />
problematik ved en streng opdragelse over for børnene er, hvad Ruchkin m.fl. er inde på i deres<br />
13 I forlængelse af Egelands resultater kunne Ney påvise, at hvis børn græder, er forældrene mere indstillede på at være<br />
verbalt mishandlende eller forsømmende. Hvis barnet derimod var aktivt var forældrene mere indstillet på at være<br />
emotionelt eller fysisk afvisende (Ney 1987).<br />
14 Dadds m.fl. undersøgelse viser, at uerfarne unge lærere og pædagoger i langt højere grad end deres ældre kollegaer<br />
vil foretrække en positiv kontakt og konfliktløsningsmodel over for børnene (Dadds m.fl. 1987).<br />
18
undersøgelse af russiske teenagere. Ruchkin taler for, at en streng opdragelse i barnets tidlige år kan<br />
resultere i udviklingen af en problematisk opførsel i teenageårene, eller et senere behov hos den<br />
unge for at blive disciplineret på en barnlig måde og blive tæt superviseret af sine forældre<br />
(Ruchkin m.fl. 2001). Kandel & Wu er i deres undersøgelse af mor-barn relationer i USA i 1990<br />
inde på det samme, nemlig at en straffende disciplin forværrer barnets opførsel og dets egenkontrol<br />
over konflikter (McCord 1995). Deres resultater peger desuden på, at forældrenes hårde opdragelse<br />
ser ud til at komme før børnenes dårlige opførsel. Det er således den sanktionerende opdragelse, der<br />
er skyld i, at børnene opfører sig dårligt, og ikke børnenes dårlige opførsel, der er udløser en<br />
sanktionerende opdragelse 15 (McCord 1995). At der kan rejses tvivl om effekten af straffende<br />
opdragelsesstil fokuserer Cohen & Brook ligeledes på. Deres undersøgelse viste, at i et udsnit af<br />
børn, der i deres tidlige børneår var blevet henholdsvis straffet og ikke straffet, var der dobbelt så<br />
stor sandsynlighed for, at de børn der var blevet straffet som små lavede opførselsfejl 8 år efter, og<br />
3 gange større sandsynlighed for opførselsfejl ti år efter. Derfor konkluderer Cohen og Brook,<br />
ligesom Kandel og Wu, at det nærmere er den straffende opdragelse, der fremprovokerer<br />
opførselsfejl end omvendt (McCord 1995). Den straffende opdragelsesstils konsekvenser resumeres<br />
af McCord til at handle om fem hovedområder (McCord 1996):<br />
1) Straf giver smerte og lærer derfor børnene, at det under visse omstændigheder er i orden at<br />
påføre andre smerte. Samtidig kan straf, og dermed smertepåførelse, resultere i, at børn der pr<br />
definition mener, deres forældre er gode mennesker, oplever, at gode mennesker kan påføre<br />
andre smerte, og det derfor må være godt at påføre andre smerte.<br />
2) En straffende opdragelse reducerer muligheden for indflydelse på børnenes opførsel. Fx sker det<br />
ofte, at børn, der bliver straffet i deres hjem, prøver at undgå straffen. Derfor bruger børnene<br />
forholdsvis mere tid alene uden forældrene eller andre voksne, og på den måde er de uden for<br />
opdragerens rækkevidde.<br />
3) Straffe bliver ofte brugt til at forbyde eller stoppe børn i at gøre noget. Det kan have den<br />
sideeffekt, at børnene tror, at der for dem er en stor værdi i det, de ikke må gøre.<br />
4) Megen straf består i, at barnet får valget mellem at gøre noget forkert eller blive frataget nogle<br />
privilegier. Den psykiske konsekvens af det kan være, at barnet overbeviser sig selv om, at<br />
privilegiet ikke er attraktivt (fx gå til sport). Det andet alternativ er, at barnet gør sig immun<br />
over for afstraffelse og på den måde ikke kan blive ramt af afstraffelsen.<br />
15 Ud fra den observation opstiller Kandel og Wu en model, hvor mødre og børn kan komme ind i en positiv eller<br />
negativ spiral: Forældres negative straffe > barnets negative aggression > flere negative straffe fra forældrene. Eller:<br />
Forældrenes positive tæthed til barnet > barnets positive opførsel > mere positiv tæthed/nærhed (McCord 1995).<br />
19
5) Afstraffelse af børn kan føre til, at børnene bliver mere egocentriske. Straf er som nævnt lig med<br />
smerte. Smerten for barnet er oftest en smerte, barnet selv skal bearbejde. Derfor lærer barnet<br />
gennem straf, at man skal tage sig af sig selv og sin egen smerte. Konsekvensen kan blive en<br />
egocentrisk forestilling for barnet.<br />
Derudover mener Bettelheim, at barnet lærer, at det at straffe tilkommer dem, der har magten til at<br />
forlange, at andre skal følge deres vilje (Bettelheim 1985). Blum er inde på, at verbal hakken eller<br />
gentagne verbale trusler kan føre til en tvangspræget forældre-barn relation (Blum 1995). Det<br />
samme gør sig gældende i Deans og hans kollegers resultater fra 1986 vedrørende sorte minoriteter<br />
i USA. Her havde børnene en tydelig følelse af, at deres forældre var dem overlegne og derfor<br />
kunne straffe dem, hvilket blev forstærket ved, at forældrene mente, det var deres ret at straffe<br />
barnet, samt at det var fuldt ud legalt, ja nærmest noget naturgivent, at den voksne kunne kritisere<br />
barnet, men at barnet ikke måtte kritisere den voksne 16 (Dean m.fl. 1986).<br />
Bettelheim påpeger ligeledes, at en af de værste oplevelser et barn kan få er, at erfare at det har gjort<br />
sine forældre flove over for andre voksne, enten pga. barnets handlinger eller mangel på samme.<br />
Derudover mener Bettelheim, at straf er en traumatisk erfaring for barnet. Både pga. selve straffen,<br />
men også fordi straffen skuffer barnet i dets velvilje overfor forældrene og i tilliden til forældrenes<br />
velvilje til barnet. Barnet har brug for velviljen fra forældrene, da den er eksistentiel og dermed<br />
udgør grobunden for barnets følelse af sikkerhed. Derfor opleves det også, at straf ligesom mange<br />
andre traumatiske oplevelser fortrænges af barnet. Dette er vigtigt at huske på, når mange voksne<br />
beskriver straf i deres barndom som noget positivt. Den positive erindring af straf er intet andet end<br />
fortrængning af negative følelser, som har været så stærke, at de voksne har været nødt til at<br />
fornægte dem (Bettelheim 1985).<br />
3c) Andre perspektiver på sanktioner<br />
Påførelse af straf eller udvikling af moral<br />
I stedet for en straffende opdragelsesstil mener Bettelheim, at hovedopgaven med opdragelse burde<br />
være ikke at straffe sig til en rigtig opførsel, men derimod at viderebringe en god moral til barnet.<br />
Hvis barnet gennem opvæksten kan udvikle en god moral, vil der ikke være behov for at straffe<br />
16 Gershoff gør opmærksom på, at der i hendes undersøgelser ikke er noget entydigt mønster i, hvilke etniske grupper<br />
der anvender mest fysisk straf. En interessant detalje ved hendes undersøgelser er dog, at imens hvide amerikanske børn<br />
ser ud til at udvikle aggressivitet ved fysisk straf, så gør det samme sig ikke gældende i samme omfang for sorte<br />
amerikanske børn. Det ser også ud til, at religion som uafhængig variabel har en større indflydelse på straffrekvensen<br />
hos forældrene end etnisk tilhørsforhold. Hendes undersøgelse viser således, at konservative protestanter oftere end<br />
andre bruger fysisk straf over for deres børn og samtidig ikke mener, at der er så mange skadevirkninger ved fysisk straf<br />
(Gershoff 2002).<br />
20
arnet. Problemet er, at når forældre forsøger at lære barnet selvdisciplinering gennem straf, så<br />
vækker det hos barnet modstand i stedet for interesse. Hvis forældrene derimod roligt forklarede det<br />
lille barn, hvad det var, de ville have barnet til at gøre, så ville det resultere i, at barnet var mere<br />
lyttende 17 .<br />
Sammenhæng mellem opdragelsesmønster og forældrepersonlighed<br />
Samtidig er det vigtigt at huske på, at magtforholdet mellem børn og forældre også er under<br />
indflydelse af forældrenes personlige trivsel. Forældre der hviler i sig selv, og derfor har en god<br />
portion selvrespekt, har ikke brug for, at deres børn skal påføres respekt for dem gennem sanktioner<br />
(Bettelheim 1985). Andre undersøgelser viser da også, at hvis forældrene føler sig følelsesmæssigt<br />
presset, straffer de deres børn mere (Gershoff 2002). Udover magtforholdet må man også huske på,<br />
at forældres disciplinering ofte bunder i en bekymring for barnets fremtidige udvikling og har<br />
mindre at gøre med den skade (som normalt er rimelig lille), som barnets forkerte handling har<br />
udløst. Et barn kan ikke forstå forældrenes bekymring for fremtiden. For barnet er det derimod<br />
vigtigt at føle, at forældrene interesserer sig for dets liv her og nu (Bettelheim 1985).<br />
Hvis straffen skal virke…<br />
Enkelte forskere følger tidligere forskningsspor og interesserer sig for, hvilke betingelser der skal<br />
være opfyldt, hvis straffe skal have positiv virkning:<br />
Blum mener således, det er vigtigt, at de verbale instrukser til børnene er klare, præcise og ikke for<br />
lange, især ikke til børn under 6 år. De verbale instrukser skal gerne følges op af en time-out, hvor<br />
barnet får mulighed for at tænke over beskeden. Hvis barnet stadig ikke retter sig efter den verbale<br />
instruks, skal forældrene tage andre sanktionsformer i brug (Blum 1995). Leung er inde på det<br />
samme i sin undersøgelse fra 1992. Hvis man skal straffe sit barn, er det vigtigt at forklare barnet,<br />
hvad det har gjort galt, og hvordan barnet forventes at opføre sig fremover. Forklaringen skal<br />
desuden gives i et sprog, som barnet forstår. Derudover mener Leung, at man aldrig må straffe<br />
barnet for noget, der er en naturlig del af barnets udvikling, fx i forbindelse med toilettræning<br />
(Leung 1992).<br />
17 Undersøgelser foretaget af Dadds m.fl. har vist, at børn foretrækker en positiv indgriben, hvis de har gjort noget<br />
forkert. Selvom børnene foretrækker en positiv indgriben, evt. fulgt op af en time-out, så mener Dadds m.fl. dog, at den<br />
positive form for indgriben nok er god for det enkelte barn, men ikke for hele skoleklasser (Dadds m.fl. 1987).<br />
21
Forældres afvisning, varme og overbeskyttelse<br />
Allerede i 1957 var Sears inde på, at moderlig varme var den mest grundlæggende følelse, en mor<br />
kunne have til sit barn og samtidig det, der havde den mest almene indflydelse på barnet (Schaefer<br />
1959). Yarrow fulgte op på det i 1963 ved at konkludere, at det er meget vigtigt, at det lille barn op<br />
til 3-4 års alderen modtager meget varme fra moderen (Singh & Kaur 1981). I nyere psykologisk<br />
forskning er Richter m.fl. kommet frem til, at forældrenes emotionelle varme overfor barnet har en<br />
beskyttende effekt mod udviklingen af psykologiske problemer (Richter m.fl.2000). Leung<br />
præsenterede i 1992 resultater, der pegede på, at børn der havde problemer, oftere manglede varme<br />
end straf fra forældrene (Leung 1992). Det samme resultat kom Kandel & Wu frem til i<br />
kontrollerede studier af amerikanske børns relation til deres mødre i 1990. Kandel & Wu fandt, at<br />
aggressive børn så ud til at opleve, at deres mor praktiserede en lavere grad af lyttende opdragelse,<br />
og at mødrene tilbageholdt emotionel varme over for barnet (McCord 1995). Mange studier peger<br />
endvidere på, at hvis forældrene er tydelige autoriteter og klare i deres forventninger til børnene og<br />
samtidig er varme og kærlige i deres relation og henvendelsesform, så har det en gavnlig virkning<br />
på børnenes udvikling, og børnene vil samtidig opfatte opdragelsen som mere legitim (Gershoff<br />
2002; Solomon & Serres 1999).<br />
Ikke blot forældres emotionelle varme, men også deres afvisning af barnet og overbeskyttelse af det<br />
ser ud til at have afgørende indflydelse på, hvordan barnet senere hen klarer sig i livet – uanset hvor<br />
i verden undersøgelser foretages.. Generelt har litteraturundersøgelsen altså vist, at der er en<br />
sammenhæng mellem barnets udvikling på den ene side og på den anden, hvor meget varme, der er<br />
i relationen mellem barnet og forældrene, hvor meget børnene oplever, de er blevet afvist, og i et<br />
vist omfang hvor meget de er overbeskyttet af forældrene.<br />
Russiske og tyske undersøgelser viser da også, at unge med adfærdsproblemer, antisocial opførsel<br />
og kriminelle handlinger bag sig, i højere grad end kontrolgrupperne har oplevet at blive afvist og<br />
overbeskyttet af deres forældre. Derudover har de ikke følt, at der var en emotionel varm relation<br />
mellem dem selv og deres forældre (Richter m.fl. 2002; Ruchkin m.fl.1998a; 1998b; 2001). Richter<br />
m.fl. er inde på, at unge kriminelle, udover en manglende varme og en større afvisnings- og<br />
overbeskyttelsesfrekvens oplyser, at deres forældre i høj grad har været forsømmende og<br />
fornærmende samt i ringe grad tolerante og stimulerende over for den unge. Derfor konkluderer<br />
Richter, at hård disciplin og psykisk straf til den unge er den største uafhængige variable for senere i<br />
livet at blive kriminel. Omvendt ser det ud til, at faderlig varme har den modsatte effekt. Den øgede<br />
22
mængde af afvisning og overbeskyttelse ser ligeledes ud til at have en positiv korrelation med, hvor<br />
tit de unge har brug for at flygte fra virkeligheden (Richter m.fl.2002).<br />
Mønstret med tiltagende afvisning og overbeskyttelse og mindre varme fra forældrenes side til<br />
børnene går igen i Arrindell m.fl.s undersøgelse af 800 østtyske og svenske unge. Arrindell<br />
fremviser signifikante negative korrelationer mellem afvisning og overbeskyttelse sammenlignet<br />
med, hvor meget varme informanterne har oplevet i relationen til deres forældre i deres barndom<br />
(Arrindell m.fl. 2001). Undersøgelser fra Holland peger desuden på, at forældrenes bekymrende<br />
opdragelse har en positiv korrelation med deres afvisning og overbeskyttelse over for barnet.<br />
Samtidig ser det ud til, at den bekymrende opdragelsesstil medfører, at barnet udvikler ængstelse for<br />
diverse sociale situationer (især drengene) samt en bekymring for separation fra forældrene (Muris<br />
m.fl.2000).<br />
At emotionel varme og afvisning er to centrale oplevelser for barnet i dets psykiske udvikling og<br />
velbefindende, illustrerer mange undersøgelser. En tysk undersøgelse i 2000 af 540 almindelige<br />
informanter (aldrig behandlet psykologisk eller psykiatrisk) viste, at forældrenes emotionelle varme<br />
over for barnet beskyttede mod psykologiske problemer (Richter m.fl. 2000). Castros undersøgelse i<br />
2000 af anoreksipatienter fastslog, at der var en sammenhæng mellem oplevelsen af emotionel<br />
varme og udviklingen af anoreksi, idet patienterne med anoreksi havde oplevet mindre emotionel<br />
varme fra deres far i barndommen (Castro m.fl.2000). Det samme gjorde sig gældende for<br />
skizofrene patienter, der i langt højere grad end kontrolgrupperne oplyste, at de havde fået mindre<br />
varme fra deres forældre, men til gengæld havde oplevet mere afvisning fra dem. Hvis det derimod<br />
kun var moderen, der havde været afvisende over for barnet, kunne det se ud til, at der var en øget<br />
risiko for, at barnet i voksenalderen udviklede en depression (Eisemann 1997; Ruchkin m.fl.1998b).<br />
Samtidig er der signifikante resultater, der peger på, at alkoholikere er blevet mere afvist i deres<br />
barndom end andre. Især hvis deres forældre ligeledes har været alkoholikere (Eisemann 1997;<br />
Ruchkin m.fl.1998b). Ruchkin m.fl.s store undersøgelse af russiske kriminelle viste, at afvisning fra<br />
forældrene, og især fra faderen, var medvirkende til, at barnet kunne udvikle psykopatiske træk eller<br />
få øgede samværsproblemer (Ruchkin m.fl. 1998b). Tilsvarende kunne Benjaminsen påvise en<br />
signifikant sammenhæng mellem danske fædres afvisning og deres døtres risiko for at blive<br />
”hysteriske” (Benjaminsen 1984).<br />
I enkelte komparative projekter har man forsøgt sammenligning af informanters oplevelse af<br />
emotionel varme, afvisning og overbeskyttelse fra forældrene i forskellige lande. I 1985<br />
sammenlignede Perris m.fl. informanter fra Australien, Danmark, Italien, Holland og Sverige.<br />
23
Perris’ resultater viste, at i Sverige, Holland og Danmark opfattede informanterne deres fædre som<br />
mindre afvisende end fædre i Australien og Italien. Australske informanter var dem, der oplevede,<br />
at deres fædre gav dem mindst varme, og at deres mødre var mest afvisende over for dem i deres<br />
opvækst. De danske informanter var derimod dem, der oplevede, at deres mødre var mindst<br />
beskyttende, og deres fædre gav dem mest emotionel varme til dem (Perris m.fl.1985). Der kan<br />
også være forskel mellem de forskellige generationer i det samme land. En svensk undersøgelse<br />
viste, at de yngste informanter havde et billede af, at der i deres opvækst var mere varme og omsorg<br />
fra deres forældre, end de ældre informanter havde. Tilsvarende følte de ældre informanter, at deres<br />
forældre havde været hårdere og mere afvisende over for dem i deres barndom (Lundberg<br />
m.fl.1999).<br />
4) Sanktioners reproduktion og deres sammenhæng med tilhørsforholdet til sociale klasser<br />
Fokus på forældres socioøkonomiske situation sammenholdt med deres brug af sanktionsformer har<br />
været forbavsende lille i de anvendte tekster. Charlop & Sheehys undersøgelser fra USA i 1981<br />
viste dog, at forældre med college-uddannelse var den gruppe, der i størst omfang foretrak skældud<br />
frem for andre sanktionsformer som fx at sende barnet på værelset, give endefuld etc. Samtidig<br />
viste deres undersøgelse, at den hvide befolkningsgruppe i højere grad end den sorte foretrak verbal<br />
frem for fysisk straf (Charlop & Sheehy 1981). Zusmans undersøgelse i 1978 kom frem til, at der<br />
var en sammenhæng mellem forældrenes sociale status og deres brug af sanktionsformer. Stærke<br />
påstande og tvang i opdragelsen formindskes, jo mere uddannelse forældrene havde 18 (Frank 1983).<br />
Det samme kom Gordon m.fl. frem til i 1979. De kunne fremvise en positiv korrelation mellem<br />
intensiviteten og vreden i forældrenes straf, sammenlignet med deres lave uddannelsesniveau og<br />
sociale status (Frank 1983). Eller som Gershoff opsummerer; når den socioøkonomiske status<br />
falder, er der en tendens til, at brugen af fysisk straf stiger (Gershoff 2002). Franks review i 1983<br />
om den sociale klasses betydning for brugen af sanktionsformer konkluderede, at der var en<br />
sammenhæng mellem social status og mængden af straf i opdragelsen, forstået på den måde, at jo<br />
lavere forældrenes sociale status var, jo mere straf brugte de. Der var dog en enkelt undersøgelse af<br />
Carroll (1977), der pegede på, at det måske ikke var selve den socioøkonomiske tilfredshed i<br />
familien, der havde afgørende indflydelse på mængden af sanktioner, men nok i højere grad<br />
stressniveauet hos forældrene (Frank 1983).<br />
18 En af de få undtagelser i undersøgelsen var, at psykologer (der var en af de højest uddannede faggrupper i<br />
undersøgelsen), så ud til at slå deres børn oftere (Frank 1983).<br />
24
Frank konkluderer desuden i sin gennemgang af 53 undersøgelser om sanktioner, at den straffende<br />
opdragelsesstil ser ud til at være reproduktiv. Forældre, der har været udsat for en hård og straffende<br />
opdragelse i deres egen barndom, er mere tilbøjelige til selv at praktisere en hård og straffende<br />
opdragelse over for deres egne børn (Frank 1983). Neys data fra 1987 viste endvidere, at verbal<br />
mishandling er den form for mishandling, der har størst sandsynlighed for at blive videregivet til<br />
den næste generation som en brugbar opdragelsesstil. Det gør sig især gældende for kvinderne, der<br />
havde den største signifikante korrelation mellem verbal mishandling i deres barndom,<br />
sammenlignet med deres brug af verbal mishandling af deres egne børn (Ney 1987). Derudover<br />
kom Wolfe (1982) frem til, at børn i skolens yngste klasser langt hen ad vejen foretrak de<br />
sanktionsformer, som deres forældre praktiserede, og som de derfor kendte (Dadds m.fl.1987).<br />
5) Sanktioners sammenhæng med køn, alder og civil status m.m.<br />
I vores undersøgelse blev informanterne bedt om at sætte ord på, hvordan de oplevede det, når de<br />
overværede, at et barn eller en voksen blev skældt ud.<br />
Børn:<br />
”Det gør ondt inde i mig. Jeg tænker man må kunne undgå det. Mærker en ømhed for barnet,<br />
får lyst til at trøste og vise omsorg”.<br />
”Føler mig irettesat, bliver stille indeni, bange, ubehag, pinlig”.<br />
”Bliver trist/ked af det/vred – føler det er overmagtens overgreb”.<br />
På trods af, at der stort set ikke er nogen der synes det er rart at overvære en skældudepisode, så<br />
er der dog en tendens til, at det er allermest pinligt at overvære episoden, når voksne bliver skældt<br />
ud.<br />
Voksne:<br />
”Jeg får ondt i maven, og ved ikke hvad jeg skal sige før senere”.<br />
”Pinlig, får medlidenhed, vrede, føler irettesættelse af mig selv også”.<br />
”Bliver vred, det er simpelthen en uværdig måde at kommunikere på”.<br />
(Informanter fra undersøgelsen om voksnes<br />
erindringer af skældud i deres barndom)<br />
25
Mange undersøgelser har vist, at mishandlingen af børn i hjemmet har forskellige konsekvenser for<br />
drenge og piger. Noget forenklet ser det ud til, at piger trækker sig mere tilbage, bliver bange og har<br />
en overrepræsentation i at udvikle depressioner. Drenge derimod ser ud til at tackle forældrenes<br />
mishandling ved at blive aggressive, lave dyremishandling og blive lovovertrædere (Baldry &<br />
Winkel 2004). Mullen m.fl. fandt i 1996 ud af, at hvis piger blev udsat for emotionel mishandling af<br />
deres far, havde det en kraftigere virkning, og effekten varede længere, end hvis mishandlingen var<br />
praktiseret af moderen (Solomon & Serres 1999). En undersøgelse af studerende ved universitetet i<br />
Iowa viste, at de mandlige informanter rapporterede flere erfaringer med straffende foranstaltninger<br />
i deres hjem for dem selv end for deres søskende 19 (Rausch & Knutson 1991). Zussman peger på, at<br />
drenge udsættes for flere magtprægede og bestemmende påstande samt en større indskrænkning af<br />
kærlig omsorg fra deres forældre, end piger gør (Frank 1983). Generelt kan det se ud til, at drenge<br />
oplever en strengere opdragelsesstil end pigerne (Frank 1983). Gershoff mener, at drenge får mere<br />
fysisk straf, hvilket kan hænge sammen med, at drengene er mere aggressive og udfarende end<br />
pigerne. For Gershoff rejser det spørgsmålet, om det er drengenes udadreagerende og aggressive<br />
udvikling der gør, at de får fysisk straf, eller det er den øgede mængde af fysisk straf, der gør<br />
drengene mere aggressive (Gershoff 2002).<br />
Forældre der mishandler deres barn verbalt eller fysisk kan generelt siges at have et lavere selvværd<br />
og en irrationel tænkning (Ney 1987). Men ikke bare forældrenes generelle emotionelle tilstand<br />
øver indflydelse på anvendelsen af sanktionsformer. Pinderhughes (2000), Straus & Kantors (1987)<br />
og Xus (2000) undersøgelser har vist, at forældre i ægteskabelige kriser bruger mere fysisk straf end<br />
i ægteskaber, der har en varm og kærlig omgangstone (Gershoff 2002). Loeber (2000) og<br />
Hetherington, Cox & Cox (1982) har endvidere fundet ud af, at enlige eller separerede forældre<br />
bruger flere strenge og urimelige fysiske straffe over for deres børn (Gershoff 2002). Neys<br />
resultater peger på, at hvis moderen ikke er blevet støttet af sin mand under graviditeten, er barnet<br />
mere udsat for fysisk forsømmelse. Samtidig kan Ney vise, at der er en signifikant sammenhæng<br />
mellem den måde, en mor mishandler sit barn på, og den måde moderen selv bliver mishandlet af<br />
sin mand på (Ney 1987).<br />
19 Hetzberger m.fl. kom i 1981 frem til, at mishandlede børn havde en tendens til ikke at opfatte sig selv som mere<br />
mishandlet end grupper der ikke var blevet mishandlet. Derimod oplyste de mishandlede børn, at de i højere grad<br />
opfattede sig som tilsidesat af deres mor (Frank 1983).<br />
26
Opsummering<br />
På trods af at der er argumenter for og imod skældud og andre sanktionsformer, må det siges, at den<br />
overvejende del af litteraturen peger på, at de negative konsekvenser ved en straffende<br />
opdragelsesstil overskygger de umiddelbare øjeblikkelige adfærdsreguleringer, der følger af en<br />
straffende opdragelsespraksis. Det rejser spørgsmålet om, hvilke socialt skabte og habituelle<br />
mekanismer der gør, at skældud og andre sanktionsformer til stadighed praktiseres i Vesten med en<br />
større frekvens og vedholdenhed end i resten af verden. Et umiddelbart svar fra litteraturen er, at der<br />
er forskelligt syn på, hvad det reelt er, vi som opdragelsespersoner skal opdrage den kommende<br />
generation til. Asiatiske opdragelsesværdier står i en skarp kontrast til den vestlige verdens<br />
opfattelse af socialisationen af vores børn. I Vesten ser det ud til, at social status og<br />
uddannelsesniveau, ægteskabelige forhold, religiøs overbevisning samt forældrenes egne erfaringer<br />
i barndommen med sanktioner har en mærkbar indflydelse på senere anvendelse af straffende<br />
foranstaltninger i deres opdragelse af den næste generation. Reviewundersøgelsen har vist, at<br />
forældre med et forholdsvis højt uddannelsesniveau ikke i samme omfang som de lavtuddannede<br />
anvender sanktioner. Desuden er det tydeligt, at forældrepar, der lever efter deres egne værdier og i<br />
harmoni med hinanden, ikke anvender sanktionsformer ret ofte. Det modsatte gør sig gældende for<br />
stressede og udsatte forældrekonstellationer. Et af de tydeligste resultater, litteraturgennemgangen<br />
har vist, er de reproducerende tendenser, sanktionsformerne optræder med. Der er et tydeligt<br />
mønster i, at forældre og børn foretrækker de opdragelsesstile, de kender. Forældrene anvender<br />
primært de sanktionsformer, de selv har oplevet i deres barndom. Og i forlængelse af det ser det ud<br />
til, at børnene er mest trygge ved at blive sanktioneret eller opdraget med teknikker, de kender fra<br />
deres hverdag 20 .<br />
Selvom reviewundersøgelsen har vist mange interessante ting, så er det mest interessant måske det,<br />
den ikke har vist. For der er hverken i dansk eller i international forskning fundet studier, der viser<br />
en langsigtet positiv virkning af sanktioner, tværtimod har review’et som nævnt illustreret det<br />
modsatte.<br />
20 Review’et har givet mange givtige perspektiver på forældres opdragelsesstile. Men det har også åbnet op for nye<br />
perspektiver og spørgsmål. Det er slående, at der stort set ikke fokuseres på den øgede mængde af institutionalisering,<br />
som børn i Vesten har oplevet de sidste 30 år. Samtidig er det gennemgående i mange af de undersøgelser, der er lavet<br />
om opdragelse, at det i overvejende grad er moderen, der står for den daglige opdragelse. Endvidere mangler det at<br />
blive belyst, hvordan børn og forældre vil opfatte opdragelsespraksis, hvis forældrenes praksis er meget forskellig.<br />
Hvad der ligeledes er interessant, og som review’et ikke svarer på, er, hvordan forældres konkrete opdragelsespraksis<br />
hænger sammen med deres opdragelsesværdier og menneskesyn. Enkelte af disse spørgsmål vil blive taget op i det<br />
følgende.<br />
27
Kapitel 3<br />
Panelundersøgelsen<br />
Resumé<br />
Voksne der ikke erindrer at være blevet skældt ud<br />
I årene 2002 til 2005 fandt vi 86 voksne, der ikke erindrede at være blevet skældt ud af enten deres<br />
mor eller far; nogle af dem var ikke blevet skældt ud af nogen af forældrene. De blev – ligesom en<br />
sammenligningsgruppe – bedt om at svare på testen s-EMBU. De blev også bedt om at beskrive<br />
opdragelsen af deres egne børn og om at fortælle to erindringer (se bilag C for spørgeskema).<br />
Her kommer nogle resultater:<br />
- De der har oplevet mest afvisning, mest overbeskyttelse mindst varme og mest skældud fra<br />
deres forældre, skælder selv mest ud<br />
- De, der ikke har oplevet forældreskældud, erindrer heller ikke at være blevet skældt ud i<br />
skolen<br />
- Erindringerne er mere positive for deltagere, der ikke er blevet skældt ud eller kun er blevet<br />
det af en af forældrene<br />
- Ikke-udskældte deltagere finder det mere ubehageligt at høre børn eller voksne blive skældt<br />
ud på arbejdspladsen end deltagere, der selv er blevet skældt ud<br />
- Voksne, som ikke erindrer at være blevet skældt ud, svarer oftere end udskældte, at deres<br />
forældre legede med dem, kunne sige undskyld, accepterede dem, som de var og viste, at de<br />
holdt af dem. De måtte også gøre mange ting uden at skulle bede om lov.<br />
Derudover var der mange af de deltagere, der ikke erindrede udskældning, der uopfordret udtrykte<br />
taknemmelighed og beundring for deres forældre.<br />
Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af dette delprojekt.<br />
Enqueteundersøgelse af voksnes erindring om skældud i deres barndom<br />
Spørgeskemakonstruktion og analysetemaer.<br />
Konstruktionen af spørgeskemaet er ikke sket ud fra klassisk hypotetisk-deduktiv tankegang, men<br />
derimod med en eksplorativ indfaldsvinkel til genstandsfeltet. Konkret har det betydet, at<br />
undersøgelsen ikke har opstillet retningsbestemte hypoteser, som siden skulle falsificeres eller<br />
28
verificeres gennem diverse formaliserede tests. I stedet for den kausalistiske tankegang har det<br />
været projektets intention at prøve at undersøge genstandsfeltet ud fra et homologisk perspektiv.<br />
Spørgeskemaet er derfor bygget op om fire overordnede analysetemaer, hvis indbyrdes relation<br />
både er analyseret internt og eksternt for at illustrere de homologier og relationelle strukturer, der<br />
har været i datamaterialet. Analysetemaernes indhold har deres afsæt i projektets genstandsfelt,<br />
litteraturreview’ets resultater samt tidligere erfaringer fra skældud-projektet i 2002 (Sigsgaard<br />
2002). De fire analysetemaer ser således ud:<br />
1) Tema 1 indeholder faktuelle og sociologiske spørgsmål om informantens opvækstbetingelser,<br />
uddannelsesforhold og sociale tilhørsforhold, herunder forældrenes uddannelse og beskæftigelse,<br />
deres arbejdstid og deres brug af sanktionsformer. Spørgsmålene om forældres uddannelse, erhverv<br />
og arbejdstid er medtaget, fordi de i undersøgelsen skal bruges som indikator på forældrenes sociale<br />
placering og dertil hørende kulturelle og økonomiske kapitaler. Spørgsmålene om informantens<br />
egne skole- og institutionserfaringer er medtaget ud fra den tese, at daginstitutioner og skoler<br />
igennem en symbolsk vold er med til at reproducere de kulturelle normer og værdier, der er i<br />
samfundet og dermed til opretholdelsen af den sociale klassemæssige stratifikation i samfundet.<br />
Analysetema 1 indeholder desuden spørgsmål om informanternes relation til egne børn og forældre,<br />
brugen af skældud i informanternes barndomshjem, på deres arbejdsplads og over for deres egne<br />
børn. Spørgsmålene skulle gerne illustrere skælduds indflydelse på relationen mellem udøver og<br />
modtager samt om skældud optræder med en reproducerende tendens 21 .<br />
2) Analysetema 2 fokuserer på informanternes oplevelse af overbeskyttelse, afvisning og emotionel<br />
varme fra deres forældre i barndommen.<br />
Afvisning karakteriseres ved: Forældrenes brug af fysisk straf; deres afvisning af informanten<br />
som et selvstændigt individ; deres evt. fjendtlighed overfor barnet; forældrenes mangel på<br />
respekt for individets synspunkter; forældrenes anvendelsesfrekvens af nedværdigende og<br />
kritiserende opførsel over for barnet foran andre mennesker og deres evt. brug af<br />
tilbagetrækning af kærlighed fra barnet.<br />
Emotionel varme forbindes med: Forældrenes evne til at give en varm og kærlig<br />
opmærksomhed til barnet; hjælpe barnet med de aktiviteter som barnet synes er vigtige;<br />
forældrenes evne til at have en støttende og hjælpende holdning til barnets problemer uden at<br />
21 Indholdet i analysetema 1 svarer i spørgeskemaet til spørgsmålene 1 til 23, 25, 26, 51 til 59 samt spørgsmål 61.<br />
29
være påtrængende; en høj grad af forståelse for barnets synspunkt; barnets tro på og tillid til, at<br />
forældrene ville hjælpe barnet, hvis barnet ønskede det samt forældrenes evne til at skabe et<br />
intellektuelt stimulerende opvækstmiljø for barnet.<br />
Overbeskyttelse associeres med: En opdragelsesstil der på en overdreven facon prøver at<br />
beskytte barnet mod negative erfaringer; en høj grad af instruerende regler for barnets adfærd og<br />
påklædning; et stort behov fra forældrenes side for at vide alt, hvad barnet gør og forældrenes<br />
høje forventninger til, at barnet skal gennemføre aktiviteter, barnet har påbegyndt på en god<br />
måde, det være sig lige fra dagligdagens fritidsaktiviteter til barnets skolegang (Ruchkin<br />
m.fl.1998a, 2001, Richter m.fl.2000).<br />
Tema 2 er centralt for forståelsen af, om og hvordan oplevelsen og intensiteten af skældud hænger<br />
sammen med forekomsten af overbeskyttelse, afvisning og varme fra forældrene i informanternes<br />
barndomshjem. Analysetemaet undersøges gennem det psykologisk udviklede<br />
spørgeskema s-EMBU (Arrindell m.fl. 1994, Arrindell m.fl. 1999) 22 .<br />
3) Analysetema 3 handler om informanternes erindringer fra deres barndom. Primært tages der<br />
udgangspunkt i, hvilke rettigheder, hvilke pligter og hvilken samværsform med forældrene, som<br />
informanterne oplevede i deres barndom. Temaet skulle gerne nuancere de spørgsmål, der er<br />
anvendt i analysetema 2 23 .<br />
4) Tema 4 er bygget op om spørgsmål og udsagn der belyser, hvilke værdier informanterne mener<br />
er centrale i opdragelsen af den nutidige generation af børn. Opdragelsesværdierne kategoriseres i<br />
tre opdragelsessyn: A) Kærlighedssynet, hvor kærlighed og følelser spiller en stor rolle i<br />
opdragelsen. B) Regelsynet, der præges af regler, rammer, orden og konsekvens. Og C)<br />
Autonomisynet, der er kendetegnet ved en vægtning af barnets frihed, udfoldelse og autonomi 24 .<br />
Analysetema 4 prøver at indfange, om frekvensen af skældud i informanternes barndom senere i<br />
livet afspejler sig i deres opdragelsessyn 25 .<br />
For en uddybende gennemgang af de tekniske, metodologiske og teoretiske overvejelser og<br />
beslutninger i fremstillingen af spørgeskemaet (spørgsmålstypolisering, bias, validitet,<br />
22<br />
Analysetema 2 svarer i spørgeskemaet til spørgsmålene 27 til 50.<br />
23<br />
Analysetema 3 er i spørgeskemaet lig med spørgsmål 24a til 24z. Spørgsmål 24 er en samling af 26 del-spørgsmål.<br />
24<br />
Værdiskemaet er tidligere brugt af Sigsgaard og Varming i deres grænseprojekt fra 1996 (Sigsgaard & Varming<br />
1996).<br />
25<br />
Analysetema 4 om opdragelsesværdier svarer til spørgsmål 60 i spørgeskemaet.<br />
30
effektkontekst, bortfaldsanalyser, Split-ballot-test af værdiudsagnene etc.) henvises til Pedersen<br />
2007. Kort kan det siges, at skemaet lever op til den gængse standard inden for survey-<br />
undersøgelser i Danmark. Skemaet er bygget op om de 4 analysetemaer og anvender en blanding af<br />
lukkede og åbne svarmuligheder, afhængigt af spørgsmålstyperne.<br />
Analysepopulation og dataanalyse<br />
Analysepopulationen i projektets undersøgelse har bestået af 119 personer delt op i tre strata: 38 der<br />
aldrig havde oplevet at blive skældt ud af deres forældre; 48 der havde oplevet skældud af en af<br />
deres forældre og 33 der mindes at være blevet skældt ud af begge deres forældre i deres barndom.<br />
De ikke-udskældte personer har ved offentlige møder om skældud og andre opdragelsesspørgsmål<br />
oplyst, at de ikke erindrede at være blevet skældt ud, enten af deres mor eller af deres far eller af<br />
begge og har indvilget i at deltage i enqueten. Analysepopulationen rummer derfor et forholdsvis<br />
stort antal pædagoger og lærere samt en overvægt af lidt yngre personer.<br />
Det indsamlede datamateriale er analyseret med den franske analysetraditions<br />
korrespondanceanalyse. Da metoden ikke er så udbredt i Skandinavien, henvises til Pedersen 2007<br />
for en udførlig forklaring af den. Kort skitseret kan det siges, at korrespondanceanalysen som<br />
statistisk analyseredskab i sit udgangspunkt er både deskriptiv, induktiv, refleksiv og eksplorativ.<br />
Metoden inviterer til at arbejde empirisk på en ny, udfordrende og forudsætningsløs måde i<br />
modsætning til de konfirmerende dominerende teknikker, som vi igennem årtier har været underlagt<br />
fra den anglo-amerikanske analysetradition. Korrespondanceanalysen kan afdække uventede<br />
sammenhænge mellem variable og kategorier, der rejser nye spørgsmål og problemstillinger og<br />
dermed være med til at skabe nye hypoteser (Rosenlund 1995). I korrespondanceanalysen er man<br />
mindre interesseret i at finde mål for isolerede korrelationer. Man forsøger, så langt det er muligt, at<br />
undlade at komme med aprioriske antagelser om datas natur, som f.eks. fordelings- og<br />
skalaegenskaber, om hierarkiske relationer etc. Metodologisk er filosofien snarere et induktivt<br />
ræsonnement end et deduktivt. Den går fra det singulære, partikulære mod det mere generelle. Man<br />
prøver at beskrive data så forudsætningsløst som muligt for at finde frem til mere generelle mønstre<br />
og strukturer, der er for det genstandsfelt, man undersøger. Denne tanke er gennemgående, uden at<br />
man af den grund ser bort fra, at statistiske kategorier og variable er mentale strukturer (Rosenlund<br />
1992; 1995) Men i forhold til andre analyseteknikker for kategoriske data har<br />
korrespondanceanalysen ikke en underliggende teoretisk fordeling af variablerne, men derimod kun<br />
den hensigt at afdække strukturerne i datasættet (Clausen 1989). Korrespondanceanalysen<br />
31
ehandler derfor samtlige variable som kvalitative, eller med franskmændenes ord som modaliteter,<br />
og da bearbejdelsen af variablerne i korrespondanceanalysen ikke opererer med en<br />
reduktionsretning for variablerne, bliver det de relationelle sammenhænge mellem variablerne, der<br />
konstruerer arbejdsgangen og analysemulighederne i korrespondanceanalysen.<br />
Dataanalysen er lavet i det engelske statistikprogram SPSS og det franske SPAD.<br />
Resultater<br />
Analyse af analysepopulationens besvarelser i undersøgelsen.<br />
Den deskriptive del af analysen og tolkningen af grundstrukturerne 26 i datamaterialet vil nedenfor<br />
blive præsenteret ud fra de gennemgående 4 analysetemaer, der er opereret med i projektets<br />
undersøgelse.<br />
Analysetema 1 27 :<br />
Helt i overensstemmelse med tidligere undersøgelser viser analysen af analysepopulationens<br />
besvarelser, at informanterne reproducerer forældrenes sociale status, uddannelsesniveau og<br />
erhvervsposition på arbejdsmarkedet (Bourdieu 1977; Hansen 1995). Derudover viser dataanalysen<br />
en tydelig homologi i, at hvis informantens mor har skældt ud engang imellem, ser det ligeledes ud<br />
til, at faren har skældt ud engang imellem. Den samme relationelle struktur gør sig gældende for de<br />
forældre, der ofte har skældt ud, samt for de forældre der ikke har anvendt skældud i informantens<br />
barndom.<br />
Umiddelbart ser forældrenes uddannelsesniveau ikke ud til at korrelere med deres anvendelse af<br />
skældud. Men som det ses i kort 1, er der en tydelig struktur i forældrenes erhvervsmæssige<br />
baggrund og deres brug af skældud. Forældre med et maskulint fysisk arbejde (i undersøgelsen<br />
faglærte og ufaglærte), er den gruppe, der oftest har anvendt skældud over for respondenten.<br />
Omvendt er der en lille tendens til, at hvis informantens forældre har været hjemmegående,<br />
selvstændige eller funktionærer, er informanten kun blevet skældt ud af en af sine forældre. De to<br />
forældreerhverv i analysepopulationen, der tydeligst har anvendt mindst skældud i opdragelsen, er<br />
pædagoger og lærere.<br />
26 I den deskriptive del af analysen vil der ikke blive refereret til specifikke kort fra analysens dokumentation, da det er<br />
vurderet, at det ville forvirre mere, end det ville skabe klarhed. Enkelte meget illustrative og centrale kort er dog<br />
medtaget i den deskriptive del. De grundstrukturer der beskrives, har det formelle krav, at de skulle fremgå af flere kort,<br />
at de matematisk og statistisk skulle være inden for rammerne af det, der i korrespondanceanalysen kunne betragtes som<br />
validt, samt at de i en teoretisk kontekst ville kunne forklares fornuftigt. Se evt. Pedersen 2007<br />
27 Analysetema 1 er om informantens sociale, symbolske og økonomiske kapital, informantens relation med egne<br />
forældre og evt. egne børn samt brugen af skældud i informantens opvækst og nuværende livssituation.<br />
32
Kort 1<br />
Kort 1 – variable.<br />
Aktive variable = v14 Hvad var din mors erhverv, da du var 7 år gammel? – v18 Hvad var din fars erhverv, da du var 7 år gammel? – v87<br />
Skældte din far dig ud i din barndom? – v88 Skældte din mor dig ud i din barndom? – v89 Hvad gjorde din far eller mor evt. i stedet for at<br />
skælde dig ud?<br />
Illustrative variable = v11 Hvad er dit nuværende erhverv? – v237 Hvor ofte skælder du dine egne børn ud? – v238 Hvis du ikke skælder dine<br />
børn ud, hvilke opdragelsesteknikker anvender du da?<br />
Supplementære modaliteter = For alle variable er ubesvaret lavet til supplementære modaliteter. Samt v89 Andet.<br />
Kort 1 illustrerer også, at der forekommer en reproduktion af frekvensen, der skældes ud med<br />
mellem generationerne. De informanter, der er blevet skældt ud af begge deres forældre, har en<br />
tendens til at skælde deres egne børn ud mindst 1 gang om ugen, hvorimod de informanter, der ikke<br />
selv er blevet skældt ud i deres barndom oplyser, at de aldrig skælder deres egne børn ud. Samtidig<br />
viser det sig, at de evt. andre opdragelsestiltag, respondenten og hans forældre har anvendt i stedet<br />
for at skælde ud, har en indre homologi, så informanter, der selv har oplevet meget dialog i deres<br />
barndom, og dermed heller ikke er blevet skældt af deres forældre, i langt højere grad end resten af<br />
analysepopulationen selv anvender dialogformen over for deres egne børn. Det samme mønster gør<br />
sig gældende for oplevelsen og udøvelsen af restriktioner i informantens barndom og i<br />
ve<strong>dk</strong>ommendes nuværende forældrerolle. De informanter, der er blevet skældt ud af begge deres<br />
forældre, har samtidig oplevet flere restriktioner og anvender i dag oftere restriktioner over for egne<br />
børn end resten af analysepopulationen.<br />
Generelt tyder analysen på, at jo højere social status, og jo mere kulturel og økonomisk kapital,<br />
informanterne er vokset op med i deres barndom, jo mindre skældud har de oplevet, og jo oftere har<br />
33
deres forældre anvendt kommunikative opdragelsesformer over for dem. Omvendt ser ud til, at<br />
skældudfrekvensen for informanterne stiger proportionelt med, at forældrenes kulturelle og<br />
økonomiske kapital falder, samt at informanterne i disse hjem i højere grad har oplevet andre<br />
sanktionsformer ved siden af at blive skældt ud.<br />
Hvad kort 1 ikke viser, men som andre kort fra analysen illustrerer, er, at udover den<br />
reproducerende effekt mellem generationerne for erhvervsmæssig status og frekvensen af skældud,<br />
viser det sig, at hvis informantens forældre var faglærte eller ufaglærte, så havde informanten en<br />
barndomsfølelse af, at forældrene havde mere travlt i hverdagen. Samtidig erindrer informanterne,<br />
at hvis deres far var faglært arbejder, kunne han udover skælde ud straffe dem hårdt for små<br />
bagateller. Tilsvarende kunne de ufaglærte mødre i højere grad end resten af populationen finde på<br />
at holde benhårdt på de grænser, de havde sat, samt oftere kritisere informanten foran fremmede.<br />
I analysepopulationen er der en lille tendens til, at de mandlige respondenter oftere er blevet skældt<br />
ud end de kvindelige. Samtidig har de mandlige informanter i højere grad oplevet fysisk<br />
afstraffelse, restriktioner fra forældrene og er samtidig blevet skældt mere ud i diverse pædagogiske<br />
dagforanstaltninger. De kvindelige informanter har i stedet for restriktioner og afstraffelse i højere<br />
grad oplevet, at deres forældre praktiserede en psykisk kølighed over for dem. Generelt tegner der<br />
sig et billede af, at de mandlige respondenters opdragelseserfaringer er mere kropslige i forhold til<br />
kvindernes, der har oplevet mere psykiske og kognitive opdragelsesstrategier fra forældrene i<br />
barndommen.<br />
I forhold til informanternes alder tegner der sig et tydeligt mønster af, at jo ældre informanterne er,<br />
jo mindre skældud har de oplevet. De yngste informanter har altså oplevet, at deres forældre<br />
skældte dem mest ud. Dette ligger i forlængelse af, at de yngste informanter oftere geografisk er<br />
bosiddende i Københavnsområdet, som samtidig er det geografiske område i analysen, der har den<br />
største anvendelsesfrekvens af skældud. Hvis vi derimod kigger på oplevelsen af skældud<br />
udelukkende i pædagogiske dagforanstaltninger, kommer det frem, at de informanter der oplyser, at<br />
de ikke er blevet skældt ud i daginstitutionerne, kommer fra det stratum, der oplyser at de er blevet<br />
skældt ud af en af deres forældre i deres barndomshjem. Lidt overraskende viser det sig, at de<br />
informanter, der oplyser, at de aldrig er blevet skældt ud af deres forældre, erindrer, at de ofte blev<br />
skældt ud i skolen. – Har de måske oplevet lærernes skældud særlig stærkt? - Samtidig oplyser de<br />
ikke udskældte informanter, at de heller ikke oplevede at blive skældt ud af deres bedsteforældre,<br />
hvilket kunne indikere, at den reproducerende tendens for skældud går flere generationer tilbage<br />
som en strukturerende disposition, der ikke praktiseres i de kulturelt stærkeste familier i<br />
undersøgelsen.<br />
Det ser dog ikke ud til, at anvendelsen af skældud har haft nogen indvirkning på informanternes<br />
relation med deres forældre, eller at deres egen skældudfrekvens yder nogen tydelig påvirkning på<br />
deres relation til deres egne børn. Dog er der en lille tendens til, at de forældre i<br />
34
analysepopulationen, der skælder deres børn mest ud, oftest er de samme respondenter der oplyser,<br />
at deres relation til deres egne børn kun er nogenlunde.<br />
Et anderledes klart billede tegner der sig af informanternes oplevelse af skældud i barndommen,<br />
sammenholdt med deres brug og oplevelse af skældud over for voksne og børn på arbejdspladsen.<br />
De informanter der selv er blevet skældt ud af begge deres forældre, anvender oftere skældud på<br />
deres eget arbejde. Samtidig vurderer de anvendelsen og oplevelsen af skældud mere positivt, både<br />
over for børn og voksne. Deres brug af skældud begrundes med, at de gør det pga. magtfordelingen,<br />
for at få opmærksomhed eller pga. regelbrud.<br />
De faggrupper blandt informanterne, der ser ud til at skælde mindst ud på deres arbejde, er<br />
studerende og lærere, og de har et væsentligt mere negativt syn på, om det er i orden eller ikke i<br />
orden at skælde børn og voksne ud. De bliver desuden væsentligt mere emotionelt berørt af at<br />
overvære skældudsituationer, og hvis de endelig selv skælder ud, er det som regel, fordi de er<br />
irriteret.<br />
Analysetema 2 28 :<br />
Analysens tydeligste relationelle resultater optræder i positioneringen af s-EMBU’ens kategorier<br />
sammenlignet med frekvensen af skældud i informanternes barndom fra deres forældres side.<br />
Som kort 2 viser, er der et tydeligt mønster hos de respondenter, der ikke har oplevet at blive skældt<br />
ud af deres forældre, da de samtidig erindrer, at de følte, der var megen emotionel varme mellem<br />
dem selv og deres forældre i deres barndom. I forlængelse af dette har de ikke udskældte<br />
informanter også oplyst, at de i væsentligt mindre omfang end resten af analysepopulationen har<br />
oplevet, at deres forældre afviste dem eller var overbeskyttende over for dem 29 .<br />
28 Analysetema 2 er om informantens besvarelser af spørgeskemaets s-EMBU-del, dvs. spørgsmål om informantens<br />
oplevelse af afvisning, overbeskyttelse og emotionel varme fra forældrenes side.<br />
29 Det skal pointeres, at kodningen af s-EMBU i over/under middel kategoriseringer kun gælder for<br />
analysepopulationen. Den pointscore respondenterne samlet set har i analysepopulationen for at være over/under<br />
middel, er altså kun internt analyseret i korrespondanceanalysen og ikke sammenlignet med andres komparative studier<br />
af s-EMBU.<br />
35
Kort 2<br />
Kort 2 – variable.<br />
Aktive variable = v187 Afvisning over/under middel far for analysepopulation? – v188 Afvisning over/under middel mor for<br />
analysepopulation? – v193 Varme over/under middel far for analysepopulation? – v194 Varme over/under middel mor for analysepopulation? –<br />
v199 Overbeskyttelse over/under middel far for analysepopulation? – v200 Overbeskyttelse over/under middel mor for analysepopulation?<br />
Illustrative variable = v2 Hvilket køn er du? – v87Skældte din far dg ud i din barndom? – v88 Skældte din mor dig ud i din barndom?<br />
Supplementære modaliteter = ingen supplementære modaliteter, kortet er lavet i Cormu.<br />
Den proportionelle differentiering og struktur mellem de tre strata bliver markant, når mønstret<br />
nuanceres med de informanter, der ofte er blevet skældt ud af begge deres forældre. I kort 2 placerer<br />
de sig til højre i kortet, hvor der umiddelbart er oplevet mindst emotionel varme og mest afvisning<br />
og overbeskyttelse fra forældrenes side.<br />
Strukturen i kort 2 fremviser en tydelig tendens til, at jo mindre skældud informanterne har oplevet i<br />
deres barndom, jo mere har de følt, at der var meget emotionel varme mellem dem selv og deres<br />
forældre, samt at deres forældre ikke afviste dem eller var overbeskyttende over for dem. Omvendt<br />
er mønstret lige så tydeligt for de informanter, der ofte er blevet skældt ud. De har i langt højere<br />
grad end resten af analysepopulationen oplevet, at deres forældre afviste og overbeskyttede dem.<br />
Oven i det syntes de udskældte informanter heller ikke i samme grad, at der var en følelsesmæssig<br />
varme mellem dem selv og deres forældre i deres barndom.<br />
Derudover viser analysen af s-EMBU, at det reproducerende mønstrer fra analysetema 1 for<br />
skældud og andre opdragelsesformer som dialog, restriktioner m.m., ser ud til at gå igen i s-EMBU<br />
analysen. Dvs. at der er en relationel sammenhæng mellem mængden af skældud og følelse af<br />
36
varme, afvisning og overbeskyttelse. De informanter der har oplyst, at de følte meget emotionel<br />
varme fra deres forældre (og dermed mindre afvisning, overbeskyttelse og skældud), er de samme<br />
informanter der oplyser, at deres forældre langt hen ad vejen anvendte dialog som opdragelsesform,<br />
samt at de ikke selv i deres nuværende voksenliv skælder deres egne børn ud. Modsat har de<br />
informanter, der følte mest afvisning og overbeskyttelse, men mindre varme, en tendens til, at de<br />
oftere skælder deres egne børn ud og anvender restriktioner over for dem.<br />
Hvis der sammenlignes mellem udvalgte demografiske karaktertræk for informanterne, ser det ud<br />
til, at de mandlige informanter, udover følelsen af at være blevet skældt lidt mere ud fra<br />
analysetema 1, også erindrer, at de oplevede lidt mindre emotionel varme, lidt mere afvisning og<br />
lidt mere overbeskyttelse fra deres forældres side end de kvindelige informanter oplyser.<br />
Aldersmæssigt ser det ud til, at især de ældste informanter erindrer deres opvækst mere positivt ud<br />
fra de tre EMBU-kategoriseringer, da der er en lille tendens til i datamaterialet, at de har følt, at der<br />
var mere varme og mindre afvisning og overbeskyttelse fra deres forældres side i deres barndom.<br />
Der er ikke nogen tydelig struktur i datamaterialet for den aldersmæssige mellemgruppe eller de<br />
yngste informanter i undersøgelsen sammenholdt med deres følelse af EMBU kategoriseringen.<br />
Det geografiske område som informanten er vokset op i, ser ikke ud til at spille ind på oplevelsen af<br />
emotionel varme, afvisning og overbeskyttelse fra forældrene.<br />
Derimod kunne det se ud til, at der ligesom for skældududbredelsen er en sammenhæng mellem<br />
forældrenes erhverv og informantens oplevelse af varme, afvisning og overbeskyttelse. Strukturen i<br />
data peger på, at de informanter der er opvokset i hjem, hvor forældrene har været lærere eller<br />
pædagoger i højere grad end resten af populationen har oplevet, at der var megen emotionel varme<br />
mellem dem selv og deres forældre, samt at de ikke i samme grad erindrer at være blevet afvist eller<br />
overbeskyttet. Det omvendte gør sig gældende for de informanter, der er opvokset hos forældre, der<br />
enten var faglærte eller ufaglærte.<br />
I analyser for de tre EMBU kategoriseringer sammenlignet med den generelle oplevelse af<br />
forældrenes opdragelsesstil hos informanten, ser det ud til, at de informanter der ikke har følt, at<br />
deres forældre afviste dem, heller ikke har følt, at de skulle spørge om lov først for at gøre ting, og<br />
at deres mor havde et moderat temperament. Samtidig kunne det se ud til, at de informanter der<br />
fortæller, at deres forælde afviste dem tit, også har et billede af, at deres mor ikke havde et moderat<br />
temperament.<br />
Det stratum i analysepopulationen, der har oplevet mest emotionel varme fra deres forældre, er også<br />
den gruppering, der mindes, at deres forældre tit legede med dem som børn, at de altid kunne gå til<br />
deres forældre og sige undskyld, hvis de havde gjort noget galt, og alt dermed ville være godt igen.<br />
Derudover følte de, at deres forældre accepterede dem, som de var og offentligt viste, at de holdt af<br />
dem. Den modsatte tendens gør sig gældende for de informanter, der har oplyst, at der var mindst<br />
emotionel varme mellem dem og deres forældre. De har i langt højere grad følt, at de ikke kunne<br />
37
gøre alt godt igen ved at sige undskyld til deres forældre, at deres forældre ikke viste offentligt, at<br />
de holdte af dem, eller at deres forældre accepterede dem som de var.<br />
Hvis der fokuseres på forældrenes overbeskyttelse i informantens barndom som enkeltstående<br />
faktor sammenlignet med oplevelsen af skældud, ser det ud til, at de informanter, der har sagt, at de<br />
følte, at deres forældre overbeskyttede dem ligeledes har oplevet mest skældud. Det omvendte gør<br />
sig gældende for de informanter, der ikke erindrer at deres forældre overbeskyttede dem, da de<br />
siger, at de heller ikke er blevet skældt ud i deres barndom. De informanter, der har oplevet mindst<br />
overbeskyttelse fra deres forældre, siger altså, at de ikke blev skældt så meget ud. Men de siger<br />
også, at de ikke følte, de skulle spørge om lov for at lov til at gøre noget, men at de derimod måtte<br />
mange ting i deres barndom, og at de følte at deres forældre stolede på dem. Oplevelsen af<br />
forældrenes tillid og af at måtte meget for sine forældre i barndommen, falder, jo mere informanten<br />
oplyser, han er blevet overbeskyttet. Derimod stiger erindringen om at skulle spørge om lov<br />
derhjemme, hvis informanten samtidig er blevet overbeskyttet af sine forældre.<br />
Analysetema 3 30 :<br />
Der ser i datamaterialet ud til at være en indre homologi i forhold til informanternes oplevelse af<br />
skældud sammenholdt med deres positive og negative beskrivelser af væsentlige<br />
barndomsoplevelser. De informanter der har oplyst, at de ikke er blevet skældt ud af deres forældre<br />
eller højest af en af dem engang imellem, er samtidig de informanter der oftest har beskrevet en<br />
eller to positive barndomserindringer.<br />
En positiv erindring fra barndommen kunne fx være:<br />
• ”Jeg holder min far i hånden, og han løber af sted med mig i den brede mellemgang mellem<br />
eller<br />
kolonihaverne, så jeg føler jeg nærmest flyver gennem luften. Vi griner og hujer, og jeg<br />
oplever at min far er stor og stærk”.<br />
• ”Min mor sidder og slapper af i en lænestol, og jeg sætter mig med front imod hende og<br />
benene under hendes ben. Jeg lægger mit hoved mod hendes skulder og hals, og sådan<br />
sidder jeg blot – længe og stille. En fin stund – jeg har en mor”.<br />
(Sigsgaard & Pedersen 2007)<br />
Oven i de positive barndomserindringer fra de ikke udskældte informanter, er der som vist i kort 3<br />
ligeledes et mønster, der peger på, at de informanter, der har beskrevet flest positive erindringer,<br />
30 Analysetema 3 beskæftiger sig med informantens erindringer af barndomshændelser, samt af krav og forventninger til<br />
informanten i barndommen fra forældrenes side.<br />
38
også er de informanter, der har oplevet mest emotionel varme, mindre afvisning og mindre<br />
overbeskyttelse fra deres forældres side. Omvendt har de informanter, der har beskrevet flest<br />
negative erindringer, en tendens til også at være blevet skældt mere ud, have oplevet mindre<br />
emotionel varme, men derimod mere afvisning og overbeskyttelse i deres barndom fra deres<br />
forældres side.<br />
Kort 3<br />
Kort 3 – variable.<br />
Aktive variable = v189 Afvisning over/under middel begge for analysepopulationen? – v195 Varme over/under middel begge for<br />
analysepopulationen? – v201 Overbeskyttelse over/under middel begge for analysepopulationen? – v262 Erindring 1 fra barndommen, handler den<br />
om en vurderet positiv, negativ eller hverken eller hændelse? – v263 Erindring 2 fra barndommen, handler den om en vurderet positiv, negativ eller<br />
hverken eller hændelse?<br />
Illustrative variable = v91 Fik du skældud i din barndom af dine forældre?<br />
Supplementære modaliteter = For alle variable er ubesvaret lavet til supplementære modaliteter.<br />
Derudover viser analysen, at de informanter, der har beskrevet flest positive barndomserindringer, i<br />
højere grad synes, at det er ubehageligt at overvære eller høre børn og voksne blive skældt ud af<br />
andre. Dette gør sig ikke i samme omfang gældende for de informanter, der er blevet skældt ud af<br />
begge deres forældre. Samtidig viser det sig, at besvarelserne fra de informanter, der har beskrevet<br />
positive barndomserindringer, korrelerer positivt med de informanter, der har oplyst, at deres<br />
forældre i stedet for skældud anvendte dialogformen over for dem.<br />
Hvis der kigges på andre barometre fra informanternes barndom, ser det ud til, at de informanter,<br />
der ikke er blevet skældt ud af deres forældre, i langt højere grad end de udskældte informanter har<br />
en følelse af, at de måtte mange ting og tit gjorde tingene alene, fordi de følte, at deres forældre<br />
39
stolede på dem, samt at de selv bestemte over sengetider, mad og påklædning, at de altid måtte have<br />
legekammerater på besøg, at deres forældre tog hensyn til deres meninger, at de gjorde mange ting<br />
sammen med deres forældre, at hvis de havde gjort noget galt kunne de altid gå til deres forældre og<br />
sige undskyld og blive tilgivet, at deres forældre viste offentligt at de holdte af dem, og at deres<br />
forældre accepterede dem som de var.<br />
For de udskældte informanter gør det omvendte sig gældende.<br />
Analysetema 4 31 :<br />
Projektets undersøgelse af de værdiudsagn, informanterne mener er vigtige versus ikke vigtige i<br />
opdragelsen af den kommende generation, tyder på, at der ikke er nogen korrelation mellem<br />
informantens værdiudsagn og ve<strong>dk</strong>ommendes oplevelse af skældud i barndommen. Som det ses i<br />
tabel 5 er det tydeligt at kærlighedssynet foretrækkes af alle analysepopulationens strata.<br />
Differensen mellem det stratum, der vægter kærlighedssynet i opdragelsen højest, og det stratum<br />
der vægter det mindst, er kun 6,8 procentpoint, hvilket må siges at være lidt set i forhold til<br />
analysepopulationens størrelse.<br />
Tabel 1. Sammenligning af top 10 vigtige værdier og bund 10 ikke vigtige værdier<br />
Top 10 Værdierne er i procent<br />
SU SU 1 af<br />
Procent Alle begge dem SU far SU mor Ikke SU Herlev SONAR<br />
Kærlighedssyn 62,2 61,9 66,3 67,6 59,4 59,5 57,8 48,3<br />
Regelsyn 8,2 12,9 0,0 7,4 0,0 11,8 12,7 12,3<br />
Autonomisyn<br />
Bund 10<br />
27,6 25,2 33,7 25,0 40,6 28,8 29,5 39,4<br />
SU SU 1 af<br />
Procent Alle begge dem SU far SU mor Ikke SU Herlev SONAR<br />
Kærlighedssyn 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Regelsyn 74,4 70,4 78,2 92,9 73,3 74,5 68,7 45,2<br />
Autonomisyn 25,6 29,6 21,8 7,1 26,7 25,5 31,3 54,8<br />
* Tabelværdierne er en sammenlægning af de 10 vigtigst vurderet værdiers tilhørsforhold til de tre<br />
kategoriseringer kærlighed, regler og autonomi. Den omvendte udregningsformel er brugt for bund 10.<br />
** Kolonnen Herlev referere til splitt-sample-populationen. SONAR referere til Sigsgaards og Varmings<br />
population fra 1996 (Sigsgaard & Varming 1996).<br />
Som det ses i tabel 1, er den største forskel i synet på opdragelsesværdierne ikke internt i<br />
analysepopulationen besvarelser eller ved en sammenligning med undersøgelsens splitt-sample-<br />
populationen. Derimod kunne det ud til, at prioriteringen af opdragelsesværdierne har ændret sig<br />
siden Sigsgaard og Varmings undersøgelse af danskernes opdragelsesværdier (Sigsgarrd &<br />
Varming 1996). Uden at kunne generalisere pga. analyseenhedens størrelse kunne det se ud til, at<br />
der er sket en forrykning over tid for opdragelsesværdierne, da denne undersøgelses analyseenhed<br />
vægter kærlighedssynet væsentligt højere end værdiundersøgelsen fra Sigsgaard og Varming gjorde<br />
31 Analysetema 4 er om informanternes vægtning af vigtige versus ikke-vigtige værdier i opdragelsen af børn.<br />
40
samt en proportionelt tilsvarende nedprioritering af regelsynet. Det kan dog også hænge sammen<br />
med panelets sammensætning, jf. tidligere.<br />
Hvad tabel 1 ikke viser for analysepopulationen er, at der er en ensartethed i valget af konkrete<br />
værdiudsagn mellem de forskellige strata af udskældte og ikke udskældte informanter. For alle<br />
strata er værdiudsagnet ”det er vigtigt for børn at føle, at deres forældre holder af dem, uanset hvad”<br />
prioriteret som suverænt det vigtigste værdiudsagn. Omvendt er udsagnet ”det er vigtigt for børn at<br />
vænne sig til at gøre, hvad der bliver sagt” tydeligt det mindst vigtige udsagn for alle strata.<br />
Ved en nuancering af den interne besvarelsesstruktur for værdiundersøgelsen i projektet, viser det<br />
sig, at for de 21 kombinationsmuligheder, som SONAR opererede med i 1996 (Sigsgaard &<br />
Varming 1996), er der ikke de store udsving i besvarelserne mellem de forskellige grupperinger i<br />
undersøgelsen. Som diagram 2 viser, er strukturen for de 6 strata stort set enslydende.<br />
70,0<br />
60,0<br />
50,0<br />
40,0<br />
30,0<br />
20,0<br />
10,0<br />
0,0<br />
Forklaring til diagram 2<br />
Værdiundersøgelsen Diagram 2<br />
Den interne struktur i besvarelsesantallet for de tra kategorier kærlighed, regler og autonomi<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21<br />
Kærlighed Regler autonomi<br />
Alle<br />
SU en af dem<br />
SU far<br />
SU mor<br />
SU begge<br />
Ikke SU<br />
krydser Søjle krydser Søjle krydser søjle krydser Søjle krydser søjle krydser søjle<br />
0 1 4 5 0 8 4 12 0 15 4 19<br />
1 2 5 6 1 9 5 13 1 16 5 20<br />
2 3 6 7 2 10 6 14 2 17 6 21<br />
3 4 3 11 3 18<br />
Værdiundersøgelsen indikerer som vist, at der ikke er nogen korrelation mellem<br />
skældudfrekvensen i informanternes barndom og deres senere værdivalg. Dette er i sig selv et<br />
interessant resultat, da det ellers var formodet, at informanter, der var opvokset i barndomshjem,<br />
hvor der blev skældt meget ud, oftere ville vælge et regelsyn som en vigtig opdragelsesværdi.<br />
41
Selvom regelsynet ikke er foretrukket signifikant oftere af det udskældte stratum, viser det sig dog<br />
ved en korrespondanceanalyse af værdiudsagnene og skældudfrekvensen i informanternes barndom,<br />
at der er en lille tendens til, at de informanter, der ikke er blevet skældt ud af deres forældre, har en<br />
overrepræsentation af afkrydsninger for regelsynet under ikke vigtige værdier i opdragelsen.<br />
Endvidere illustrerer korrespondanceanalysen af værdiudsagnene i undersøgelsen, at informanter,<br />
der har følt, at de skulle spørge om lov derhjemme for at gøre ting i deres barndom, som voksne<br />
mener, at regelsynet er lidt mere vigtigt end de informanter, der ikke har følt, de skulle spørge om<br />
lov. Samtidig ser det ud til, at de informanter der synes, at det passer rigtig godt eller nogenlunde, at<br />
de måtte mange ting, selv bestemte over sengetider, mad og påklædning, altid måtte have<br />
legekammerater på besøg, tit gjorde ting alene, samt syntes, at deres forældre tog hensyn til deres<br />
meninger (altså spørgsmål der kunne indikere autonomi i deres barndomshjem), samtidig har valgt<br />
autonomisynet som en vigtig værdi i opdragelsen af nutidens børn.<br />
Opsummering af dataanalysen<br />
Det ses tydeligt, at de informanter, der er opvokset i hjem, hvor forældrene var faglærte eller<br />
ufaglærte, har oplevet mere skældud i deres barndom end informanter med forældre, der var<br />
pædagoger, lærere, selvstændige eller funktionærer.<br />
Samtidig optræder besvarelserne med en indbyrdes homologi mellem respondenternes subjektive<br />
opfattelse af skældud i barndommen, sammenlignet med deres oplevelse af afvisning, emotionel<br />
varme og overbeskyttelse fra deres forældre i deres barndom. De informanter der har oplevet mest<br />
emotionel varme, mindst afvisning og mindst overbeskyttelse fra deres forældre, er samtidig de<br />
informanter, der ikke er blevet skældt ud i deres barndom af deres forældre.<br />
Derudover ser det ud til, at de informanter der ikke er blevet skældt ud i deres barndom af deres<br />
forældre, i langt højere grad beskriver positive erindringer fra deres barndom, og at de derudover<br />
måtte mere for deres forældre, lavede flere ting sammen med dem, følte at deres forældre<br />
accepterede dem som de var, og tog hensyn til deres meninger.<br />
Skældud ser i høj grad ud til at reproduceres mellem generationerne. De informanter, der er blevet<br />
skældt ud af begge deres forældre, skælder selv deres egne børn ud mindst 1 gang om ugen.<br />
Omvendt ser det ud til, at de informanter, der ikke er blevet skældt ud, i stedet har oplevet, at deres<br />
forældre anvendte dialog i opdragelsen af dem. Det ikke udskældte strata ser ud til at reproducere<br />
de samme opdragelsesteknikker over for deres egne børn, som de selv oplevede i deres barndom.<br />
Dataanalysen har derudover vist, at de mandlige informanter oplevede mere skældud i deres<br />
barndom end de kvindelige, samt at de ældste informanter i analysepopulationen erindrede mindre<br />
skældud end de yngre.<br />
I analysen af informanternes oplevelse af skældud i deres barndom ser det ikke ud til, at<br />
skældudfrekvensen har øvet nogen indflydelse på informanternes valg af vigtige versus ikke vigtige<br />
værdier i opdragelsen af den kommende generation. Der er en klar overensstemmelse for alle strata<br />
42
i analysepopulationen om, at kærlighedssynet er den vigtigste værdi i opdragelsen. Omvendt bliver<br />
regelsynet nedprioriteret af de fleste informanter.<br />
Kapitel 4<br />
Det ikke-udskældte menneske – en helt særlig kategori<br />
Da skældudprojektet blev publiceret i bogform i 2002 gav det anledning til mange foredrag, kurser<br />
og konferencer, ofte med mange deltagere. Ved disse lejligheder blev deltagerne som tidligere<br />
nævnt spurgt, om der blandt dem var nogle, hvis mor og/eller far, så vidt de kunne huske, aldrig<br />
skældte ud. Det viste sig snart, at resultaterne var meget konsistente. Der var gennemgående et par<br />
procent, der havde haft en mor, der ikke skældte ud, mens ca. 3 procent havde haft en far, som ikke<br />
skældte ud. Et par promille oplyste, at hverken deres far eller mor havde skældt ud.<br />
Det kan dermed fastslås, at 97-98 % voksne danskere erindrer at være blevet mere eller mindre<br />
udskældt af forældrene. Ingen anden strafform har eller har haft en sådan udbredelse.<br />
I det følgende skal der fortælles lidt om undersøgelsen af de ikke-udskældtes oplevelse og<br />
erindringer af deres barndom.<br />
Metodologiske overvejelser<br />
”Det ikke udskældte menneske”. Hvem er det? Og hvad betyder det egentlig? Vi vil i dette kapitel<br />
bevæge os tættere på en forståelse af, hvad det har af betydning at være et ”ikke udskældt<br />
menneske”. Projektets undersøgelse og det tidligere forskningsprojektet ”Skældud” (Sigsgaard<br />
2002) viser som sagt, at der findes en gruppe på 97-98 %, der erindrer at være blevet skældt ud af<br />
deres forældre som barn. I projektets undersøgelse optræder en lille særlig gruppe, som ikke<br />
erindrer at være blevet skældt ud af hverken far eller mor. Intentionen for denne gruppes<br />
beskrivelser har været at se, hvad denne gruppe har at fortælle om deres barndom. Har det haft<br />
betydning for dem, at de ikke erindrer at være blevet skældt ud? Kan der siges noget om denne<br />
særlige kategori - siges noget om, hvilke træk der konstituerer dette særlige fænomen?<br />
Undersøgelsen, som vi her refererer til her, er ligeledes fra projektets spørgeskema (se bilag C). I<br />
spørgeskemaets sidste del blev deltagerne bedt om at beskrive to erindringer, som de oplevede<br />
havde gjort en forskel i deres liv. Disse beskrivelser fra informanterne er forsøgt bearbejdet<br />
kvalitativt på baggrund af indholdet i disse erindringer. Den analytiske begrebsramme er<br />
43
konstrueret på baggrund af tre kategorier, der optræder som overordnede og indbyrdes relaterede<br />
kategorier fra spørgeskemaets s-EMBU spørgsmål 32 .<br />
Intentionen har været at undersøge, hvordan disse fænomener optræder i erindringerne hos<br />
informanter der ikke er skældt ud i deres barndom. Der er valgt tre særlige historier ud, som hver<br />
for sig og tilsammen siger noget centralt om det at opleve en barndom og et socialt fællesskab, som<br />
ikke har været karakteriseret ved skældud. De er betragtet og fortolket i lyset af, at fortællerne har<br />
valgt at trække på netop disse erindringer for at beskrive et forløb, som har gjort en forskel i deres<br />
liv. Historierne bruges hermed som en indgang til at betragte ”det ikke udskældte menneskes”<br />
livsopfattelse. Hvordan har det haft betydning for ”det ikke udskældte menneskes” liv ikke at have<br />
fået skældud af sine forældre, set i forhold til afvisning, emotionel varme, og overbeskyttelse?<br />
Det må være på sin plads her at diskutere valget af terminologi. Når vi taler om ”det ikke udskældte<br />
menneske”, er det en kategori, som vi har konstrueret på baggrund af et materiale, hvor de enkelte<br />
deltagere er blevet spurgt ind til deres erindringer om at være blevet skældt ud, og hvoraf en lille<br />
gruppe har svaret, at de ikke erindrer at være blevet skældt ud af hverken deres far eller mor. Vores<br />
gruppe af ”ikke udskældte” er altså konstrueret på baggrund af erindringer og dermed fortællerens<br />
konstruktion af virkeligheden. Hvad kan en undersøgelse af denne art – et materiale af denne form –<br />
så sige om det undersøgte fænomen? Et materiale baseret på erindringer kan formidle adgang til<br />
fortællerens oplevelse af at være barn. Personerne i denne gruppe har hver deres historie at fortælle<br />
og hver deres subjektive oplevelse af at være deltager i sociale fællesskaber som barn.<br />
Men kan et sådant materiale formidle direkte adgang til sandheden? Kirsten Hastrup (1992) skriver,<br />
at det videnskabelige problem er, at man i visse tilfælde søger en sandhed som er hypotetisk, men<br />
ikke mindre sand af den grund. Hastrup skriver videre, at sandheden i sin natur er ubeviselig, at der<br />
ikke findes en målestok for sandheden om menneskelige grundvilkår, der ikke er en del af disse<br />
vilkår (Hastrup 1992). Diskussionen om validitet og om, hvorvidt et materiale af denne art kan<br />
skaffe direkte adgang til sandheden, er et interessant videnskabeligt spørgsmål som fortjener en<br />
kommentar. I vores terminologi findes den endegyldige sandhed ikke. Sandheden er noget, der får<br />
betydning i interaktionen mellem mennesker, noget der forhandles om. Inden for denne optik virker<br />
jagten på den endegyldige sandhed som en reduktionistisk måde at forholde sig til verdens<br />
kompleksitet på. Derfor er den endegyldige sandhed ikke et mål i sig selv, men derimod de ”spor”<br />
som den subjektive sandhed har sat i det enkelte menneske 33 (Pedersen 2007).<br />
32 (beskrivelse af EMBU se s. 29-30 eller til Pedersen 2007)<br />
33 For en uddybende gennemgang af brugen af fænomenologiske fortællinger fra informanter se Pedersen 2007<br />
44
Men tilbage til de narrative fortællinger fra informanterne. Her følger nu først de tre udvalgte<br />
historier:<br />
1. Historie: ”Således lærte jeg om henkogning og konserveringsmidler”.<br />
En 70-årig mand fortæller:<br />
”Jeg elskede agurker, hindbærsyltetøj mv. Om efteråret gik familien på plukketure i kolonihaven, i<br />
skoven, og samlede ”forråd”. Det var hyggeligt – også at være med til at sylte/henkoge. Men, men,<br />
jeg elskede altså agurker og åbnede engang et glas i viktualierummet, nappede en agurk og spiste<br />
den i smug. Det gik jo godt, så en blev til 2, til 3 osv. – men kun én fra hvert glas; dum var jeg jo<br />
ikke! En dag tog min mor mig med i kælderen og viste mig en række glas fyldt med mug!!! Således<br />
lærte jeg om henkogning og konserveringsmiddel. Jeg husker historien var med til min<br />
konfirmation; 70, og jeg elsker stadig agurker”. (Dreng – 7 år)<br />
Denne historie forekommer så enkel og naturlig. Og dog er den anderledes. Det kunne jo nemt være<br />
gået sådan:<br />
1. Hvem har gjort det? (udløsning af frygt og skyldfølelse)<br />
2. Den skyldige går til bekendelse (følelse af skam)<br />
3. Straf som skældud, fysisk straf eller negative konsekvenser (smerte, ydmygelse).<br />
Her er tale om både berøvelse af emotionel varme og om afvisning. I stedet viste moderen blot<br />
drengen de mugfyldte glas. Ingen bebrejdelser, ingen skældud.<br />
Intet i historien tyder da heller på, at drengen oplever at blive afvist af moderen. Tværtimod<br />
forholder han sig positivt til erindringen. som heller ikke fortæller noget om overbeskyttelse, eller<br />
brug af skældud som redskab til regulering af sønnens adfærd. Det interessante i denne historie<br />
kommer frem i hans egen vægtning af situationen som rig på læring. Manden, som beretter denne<br />
historie, fortæller om en situation, hvor han ikke kunne styre sin trang til at spise af mors<br />
hjemmesyltede agurker. Han ved, hvor meget arbejde der ligger bag, for han har selv været med på<br />
samletogt, og han har selv været med til at henkoge. Han husker ikke tilbage på situationen fyldt<br />
med skam og flovhed, hvilket måske ville have været konsekvensen, hvis han havde fået skældud<br />
for sin ”forbrydelse” – men bruger betegnelser som læring til at beskrive situationen. Han forholder<br />
sig meget positiv i sin erindring og tolkning af situationen. Dette billede ville have været<br />
anderledes, hvis der havde været skældud indblandet. Hvis situationen havde medført, at han fik<br />
skældud, ville denne læring måske have haft karakter af at være negativ. Den ville have handlet<br />
mere om ulydighed, straf og frygt og mindre om agurker. Moren viser i situationen stor tillid til sin<br />
dreng, da hun viser ham de mugne agurker. Hun ved godt, at han er klog nok til at regne<br />
45
sammenhængen mellem henkogning og konserveringsmiddel ud efter dette syn. Man kan her<br />
betragte hendes håndtering af situationen som et brud med den opdragelsesnorm, hvor hovedvægten<br />
i opdragelsessynet er funderet i regler og grænsetænkning (Sigsgaard 1997).<br />
Og denne tolkning støttes af fortællerens glade slutbemærkning: ”.. og jeg elsker stadig agurker!”<br />
Var han blevet straffet og udskammet, kunne han måske i stedet have udviklet en sær animositet<br />
mod agurker, samtidig med at ”historien ” var glemt og fortrængt.<br />
2. Historie: ”Nå, Lotte, det er, hvad man får ud af at sparke for hårdt”.<br />
”Der boede en dum pige i opgangen ved siden af mig, hun var en del ældre end mig. Jeg havde<br />
sparket hende over benet med træskostøvler, fordi hun havde slået lille Per, min bedste ven. Jeg<br />
vidste godt, jeg havde sparket meget hårdt. Jeg kom op for at spise til aften, og min mor spurgte,<br />
hvorfor jeg var så stille. Jeg fortalte, hvad jeg havde gjort, og at jeg havde det skidt med det, for jeg<br />
vidste der ventede en røvfuld fra den store pige og hendes mor, som havde slået andre børn i<br />
gården. Min far grinede lidt og spurgte; Hvad vil du gøre ved det? Jeg spurgte, om han ville gå<br />
med ned og sige undskyld. Han sagde; Ja, men det er dig der siger undskyld. Det er ok. Vi gik<br />
derned, og jeg kan huske min lille hånd i min fars store smedehånd, og jeg følte mig helt sikker. Det<br />
blev ikke så let, som min far og jeg havde regnet med. For pigens mor var meget vred, og det endte<br />
med, at min far og jeg fik lovet så mange tæsk af morens venner, at vi aldrig kom af med<br />
undskyldningen, og det var kun mig, der et par dage senere mødte den store pige og fik et par flade<br />
lussinger. Min fars kommentar var; Nå, Lotte, det er altså det, man kan få ud af at sparke for<br />
hårdt.” (Pige – ca. 7 år)<br />
Emotional Warmth kategorien fremtræder som en effekt af farens håndtering og hjælp i situationen.<br />
Hun skriver, hvordan hun følte sig helt sikker ved at gå med far i hans ”store smedehånd”, og man<br />
kan næsten fornemme en taknemmelighed over, at faren støtter hende i denne situation, hvor hun<br />
ikke helt selv kan overskue konsekvenserne af sin handling. I denne erindring fremhæver pigen<br />
trygheden ved at have sine forældres støtte. Faren udtrykker en anerkendende holdning i sin<br />
reaktion på situationen – der er ingen rejection, ingen overprotection, men til gengæld en<br />
kommentar der viser, at han er der til at hjælpe hvis hun har brug for ham - han kender til<br />
situationen, men forholder sig til den med en vis åbenhed og indtager ikke positionen som dommer,<br />
men lader tværtimod oplevelsen være hendes. Hun ved godt, at hun med sin handling har bevæget<br />
sig ud, hvor hun risikerede at få ”nogle tæsk”, og nu har hun bare brug for en til at hjælpe hende<br />
igennem ”tiden efter”. Faren anerkender i dette perspektiv datterens autonomi, at det er hendes liv –<br />
46
hendes verden, og at hun bedst selv ved, hvordan hun oplever den. Han formår at skabe en<br />
ligeværdig relation, hvor han spørger ind til, hvad hun har tænkt sig at gøre ved det. Han fortæller<br />
hende ikke, hvad hun skal gøre! Reviewundersøgelsen viser, at der i grupper, som har oplevet<br />
skældud, er et lavt niveau af emotionel varme samt høje niveauer af afvisning og overbeskyttelse.<br />
Det ville med andre ord nok ikke have været en usædvanlig reaktion, hvis faren havde taget<br />
kontrollen over situationen. I stedet lod han hende prøve at håndtere den selv. Mon hun havde haft<br />
samme mod på at gå over og sige undskyld, hvis hun skulle gøre det alene? Mon hun havde haft<br />
mod på at spørge sin far om hjælp i første omgang, hvis hun vidste, at hun ville blive mødt med<br />
skældud? Og mon ikke oplevelsen af at gå over til den dumme pige havde været af en anden<br />
karakter, hvis hun havde gået i hånd med en sur og hidsig far?<br />
3. Historie ”Dengang jeg oplevede, at der var anderledes hjemme hos andre end hjemme hos<br />
mig”.<br />
”I vores hjem havde vi en dame, som hed Minna. Hun havde været i huset, siden min mor var en<br />
lille pige. Minna gik til hånde med alt det huslige arbejde. Minna boede i en taglejlighed ovenpå<br />
isenkræmmeren. En dag var jeg på besøg hos hende, og da jeg skulle gå tog jeg mine klipklapper<br />
(sundhedssandaler) på og løb ned ad trætrapperne. Det buldrede vældigt og lød sjovt. Hjemme var<br />
der tæpper på trappen, og vi gik sjældent med sko på inde – så jeg buldrede videre ned ad alle<br />
trapperne. For enden af trappen stod så isenkræmmeren, og han var vred! Han råbte, at her i huset<br />
måtte man ikke larme på trapperne, og hvad jeg bildte mig ind, og det måtte jeg jo heller ikke<br />
derhjemme, hvorfor jeg troede, jeg så jeg måtte dér! Jeg blev helt forskrækket, men måtte jo svare<br />
manden, så jeg sagde noget med, at vi godt måtte buldre på trappen hjemme, at det var der aldrig<br />
nogen, der havde sagt, vi ikke måtte. Isenkræmmeren troede nu, at jeg var fræk, og råbte, at nu var<br />
det nok, og om jeg så kunne komme ud! Jeg løb grædende hjem til min mor og fortalte det hele, og<br />
nu ville jeg aldrig mere besøge Minna eller hente noget hos isenkræmmeren. Mor trøstede mig og<br />
ringede senere og talte med isenkræmmeren. Mor fortalte mig, at isenkræmmeren ikke var vred<br />
mere, og at han vist havde en sur mor, der gjorde ham sur. Det grinede vi så lidt af.”<br />
Hvilken forældreadfærd vidner denne historie om? Jo, først og fremmest fortæller denne erindring<br />
igen noget om vigtigheden af at blive støttet op omkring – vigtigheden af at blive opmuntret,<br />
værdsat og vist tillid. Pigen her er ikke vant til at få skældud eller at blive mødt med restriktioner i<br />
sit eget hjem, og derfor bliver hun meget forskrækket over at få skældud af isenkræmmeren. Hun<br />
møder hos moren ikke nogen kommentar om, at det måske også var dumt gjort osv., hun møder i<br />
47
stedet forståelse for at være barn - for det at synes, det lyder sjovt, når men buldrer på trappen.<br />
Moderen tager hånd om situationen, men lader hende egentlig vide, at der er andre måder at leve på<br />
end lige hendes egen.<br />
Inden for korrigerende-tilpassende opdragelsesmønstre ville det måske forekomme helt uhørt ikke<br />
at tilpasse sit barn i det offentlige rum – ikke at fortælle sit barn, at man skal respektere andres<br />
holdninger og normer. Man ville komme med skræmmekampagner om, at hvis du ikke lærer det nu,<br />
så vil du ikke vide, hvordan du skal gebærde dig i fremtiden osv.<br />
Der er i historien ikke noget, der tyder på, at den lille pige ikke respekterer isenkræmmerens<br />
holdninger og normer og derfor nok heller ingen grund til at tydeliggøre dem. At kvinden årtier<br />
efter husker historien med glæde og varme, viser, hvor vigtigt det er at lytte godt efter, når barnet<br />
fortæller om sin oplevelse af situationen, i stedet for at gøre brug af det traditionelle skema: ”hun<br />
har gjort noget, der var nogen, der syntes, hun ikke måtte – det kræver konsekvens – skældud eller<br />
irettesættelse”. Det vi her kalder det traditionelle skema, ville man kunne se som et udtryk for<br />
overprotection og fravær af emotional warmth. I stedet oplever pigen, at hendes mor støtter hende i<br />
hendes oplevelse, i det, hun gør, og i det hun tror på. Der er ingen grund til at benytte sig at verbal<br />
aggression. Moren reddede hende i stedet fra følelsen af skyld, forskrækkelse og afmagt, der er en<br />
konsekvens af den skældud som hun oplevede – i stedet for at forstærke den ved at føje sin egen<br />
skældud til isenkræmmerens<br />
Sammenfatning<br />
Det er en vigtig pointe, at fortællerne ser tilbage på disse erindringer med glæde. Historierne<br />
fortæller hver især, hvor betydningsfuldt det har været for dem at opleve at blive støttet i stedet for<br />
at blive modarbejdet med f.eks. konsekvens og ”grænser”. Historierne udtrykker det<br />
betydningsfulde i at blive vist tillid, og hver historie fortæller noget om, at der ikke har været grund<br />
til andet. Udgangspunktet er tillid og ikke mistillid. Disse historier siger også noget om, at disse<br />
”ikke udskældte” børn lærte af situationen uden at blive påført følelser som skam og skyld. Et af<br />
projekterne i reviewundersøgelsen viser, at negativ interaktion får børn til at ”lukke ørerne” (turn<br />
off), hvorved både trivsel og læring rammes. Det resultat taget i betragtning vidner historierne om,<br />
hvor vigtigt det er for børnenes læring at opleve sig selv og deres omgivelser i et positivt samspil.<br />
Flere undersøgelser i reviewprojektet viser, at skældud gennem følelse af skyld, skam, vrede og<br />
angst modvirker læring (Dutton m.fl. 1995). Skældud som redskab til læring ser altså ud til at være<br />
en misforstået metode, hvilke disse historier også bevidner.<br />
48
Det, der springer allermest i øjnene, er nok historiernes enkelhed: At vise sit barn de mugne<br />
agurker, at tage sit barn i hånden, når der skal gås bodsgang, at tale med isenkræmmeren i stedet for<br />
at tale med store bogstaver til sin datter. Så enkelt.<br />
I skældudprojektet blev 4-6 årige børn spurgt, hvad de voksne kunne gøre i stedet for at skælde ud.<br />
Næsten alle børn svarede som med én stemme: Bare sige det almindeligt! Netop det er, hvad<br />
forældrene gør i disse – og i mange af de andre historier, som ikke-udskældte mennesker har fortalt.<br />
De ”siger” det almindeligt.<br />
Generelt afspejler disse historier vigtigheden af forældrenes nærvær. Alle udtrykker gennem deres<br />
historier, at det har været vigtigt for dem at opleve at blive taget alvorligt af deres forældre og blive<br />
lyttet til. Der ligger i deres beskrivelser en helt central betydning af det at føle sig set og lyttet til. De<br />
ser i hvert fald ud til at fremhæve situationer, hvor det er de værdier, de husker tilbage på som<br />
betydningsfulde! I hele undersøgelsen af erindringerne udtrykkes der en vis taknemmelighed over<br />
ikke at blive skældt ud, selvom han/hun måske så sig selv i en situation, hvor skældud kunne have<br />
været den typiske konsekvens. Det har altså afgørende betydning ikke at blive skældt ud! Det ser ud<br />
til at skabe nogle positive erindringer, som har gjort en forskel i barnets liv, og - som vi kan se ud<br />
fra historierne -, for den voksnes opfattelse af dette!<br />
I barnets inderste vokser med sådanne erfaringer følelsen af, at ”minde forældre vil mig og vil ,mig<br />
noget godt.” Med cementeringen af denne dybe overbevisning udvikles efterhånden den mere<br />
generelle orientering i tilværelsen: ”Livet er grundlæggende godt!” Og netop den er fremtrædende<br />
hos det ikke-udskældte menneske.<br />
Lad os derfor slutte med at vende tilbage til denne gruppe. Det interessante ved den er jo det<br />
udsædvanlige, at de ikke erindrer at være blevet skældt ud af deres forældre som barn. Hvis man<br />
spørger i en forsamling, hvor mange i befolkningen, der ikke er blevet skældt ud som børn, vil<br />
næsten alle svare ”ingen”. Det er altså svært at forestille sig et liv uden skældud! Det kan i den<br />
forbindelse se ud, som om fænomenet skældud opfattes som en selvfølgelighed for opdragelse – en<br />
logik der er blevet så institutionaliseret, at det er svært at forestille sig et alternativ – en barndom<br />
uden skældud! Mangel på viden om denne gruppe kan i den forbindelse have den konsekvens, at<br />
skældud legitimeres som en selvindlysende adfærd. Skælduden reproduceres i en logik, der ikke<br />
forholder sig kritisk til denne opfattelse af opdragelse. Den lille gruppe, som her optræder som<br />
”ikke udskældte mennesker”, kan være med til at problematisere denne logik. Vi opfatter det som<br />
vores opgave at stille spørgsmålstegn ved de logikker, som præger vores adfærd, og ikke mindst i<br />
det institutionaliserede samfund, som indebærer kontrol over de mennesker, som agerer og handler i<br />
49
det – og netop gennem denne kontrol konstitueres. Det er interessant, at denne undersøgelse viser,<br />
at de der erindrer at være blevet skældt ud som barn, selv viderefører samme opdragelsesstil - hvor<br />
de der ikke erindrer at være blevet skældt ud, ej heller bruger denne form for metode i opdragelsen<br />
af deres egne børn (Pedersen 2007).<br />
Resultaterne i projektets undersøgelse er nærmest fuldstændig i overensstemmelse med<br />
reviewundersøgelsens resultater: En straffende opdragelsesstil er forbundet med lavt selvværd, kun<br />
lidt varme, ofte en del overbeskyttelse samt afvisning. En støttende opdragelse er derimod<br />
forbundet med psykisk sundhed, lyst livssyn, lærelyst og åbenhed. – Der er hermed åbnet for en ny<br />
forestilling om opdragelse, hvorved nye mulige sammenhænge mellem opdragelse uden skældud og<br />
barnets frihed, udfoldelse og autonomi, lægges frem til kollektiv overvejelse.<br />
50
Kapitel 5<br />
Slutord – om nye opdragelsesmønstres nødvendighed<br />
Hvad er nu det afgørende nye i denne undersøgelse? Mange undersøgelser har tidligere vist, at<br />
skældud virker, nemlig i den forstand, at den giver en række skadevirkninger over tid. I disse<br />
undersøgelser har man set på grupper af meget straffede personer eller på repræsentative<br />
befolkningsudsnit. I vores undersøgelse er det for første gang lykkedes at sammensætte et panel,<br />
hovedsageligt bestående af personer, der ikke erindrer at være blevet skældt ud som børn.<br />
Hovedresultatet og det nye i vores undersøgelse er, at vi kan vise, at også oplevet ikke-skældud<br />
virker. Det fører nemlig til, at også næste generation skældes mindre ud, og til at der udvikles et<br />
positivt livssyn – for nu blot at resumere et par af resultaterne.<br />
Lad os et øjeblik vende tilbage til noget af det, reviewundersøgelsen viste om skælduds<br />
skadevirkninger:<br />
”Ruchkin taler for, at en streng opdragelse i barnets tidlige år kan resultere i udviklingen af en<br />
problematisk opførsel i teenageårene eller et senere behov hos den unge for at blive disciplineret på<br />
en barnlig måde og blive tæt superviseret af sine forældre (Ruchkin m.fl. 2001). Kandel & Wu er i<br />
deres undersøgelse af mor-barn relationer i USA i 1990 inde på det samme, nemlig at en straffende<br />
disciplin forværrer barnets opførsel og dets egenkontrol over konflikter (McCord 1995). Deres<br />
resultater peger desuden på, at forældrenes hårde opdragelse ser ud til at komme før børnenes<br />
dårlige opførsel. Det er således den sanktionerende opdragelse, der er skyld i, at børnene opfører sig<br />
dårligt, og ikke børnenes dårlige opførsel, der er udløser en sanktionerende opdragelse (McCord<br />
1995)”.<br />
Sammenhængene ser altså ud til at være således:<br />
Hvis børn opdrages strengt med megen straf, vil de ofte komme til at opføre sig dårligt, måske<br />
endog udvikle kriminel adfærd og/eller psykisk sygdom. De kan blive afhængige af stærk<br />
voksenkontrol og –styring, og vil se den som den eneste rigtige og vil praktisere den over for deres<br />
egne børn.<br />
Hvis børn derimod opdrages med varme og med et minimum af afvisning og overbeskyttelse, vil de<br />
få mindre skældud i skole og daginstitution, dermed lære mere og senere klare sig bedre med<br />
uddannelse og job. De vil få det bedre med sig selv og med deres egne børn, som de vil opdrage på<br />
samme måde, som de selv er blevet opdraget.<br />
51
En iøjnefaldende konklusion vil være, at skal eksklusionen af børn og unge begrænses, må<br />
opdragelsesmønstrene i hjemmene, men også i institution og skole, søges ændret i demokratisk og<br />
dialogisk retning med vægt på mødet og på varmen og rummeligheden i voksen-barn relationerne.<br />
Formidling:<br />
Udskældte børn bliver let til udskilte børn.<br />
Respekterede børn bliver til respekterende forældre.<br />
- SL’s og BUPL’s Konference d. 17. september 2007. Odense Kongres Center v. Erik<br />
Sigsgaard & Søren Pedersen.<br />
- FOA kongres i november 2006 hvor interventionsprojektet blev præsenteret af Betina M.<br />
Jensen og Ulla Liberg, og de første perspektiver af spørgeskemaundersøgelsen og review’et<br />
blev præsenteret af Søren Pedersen<br />
- Skæld mindre ud. Sigsgaard, E. (2007) Hans Reitzels Forlag<br />
- Bogmesse 2007 Forum d. 17. november<br />
- Et forsøg på at få publiceret hovedresultaterne i en videnskabelig artikel af Sigsgaard &<br />
Pedersen, artiklen endnu ikke trygt.<br />
- Rapport til BUPL af Sigsgaard, E & Pedersen, S. (2008)<br />
- 1 specialeafhandling på Danmarks Pædagogiske Universitet v. Pedersen, S.<br />
- En lang række foredrag for forældre og pædagoger gennem 2007 og 2008 v. Sigsgaard, E.<br />
derudover diverse radiointerviews ligeledes med Sigsgaard, E.<br />
- Interventionsprojekt beskrevet i Social Kritik nr.106, 2006, samt formidlet på<br />
forældremøder af Betina Myggen og Ulla Liberg<br />
52
Litteraturliste<br />
Bourdieu, Pierre & Passeron Jean-Claude (1977): Reproduction - In Education, Society and<br />
Culture. Oversat til engelsk af Nice, R. SAGE Publications Ltd. London.<br />
Brørup, M; Hauge, L & Thomsen U.L (1996): Psykologibogen – om børn, unge og voksne.<br />
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København. 1.udg. 6.oplag.<br />
Clausen S-E (1989): Korrespondanseanalyse – Grafisk representasjon af frekvenstabeller. NIBR-<br />
Rapport 1989:14. Norsk Institut for By- og Regionforskning. Oslo.<br />
Hansen, Erik Jørgen (1995): En generation blev voksen – Den første velfærdsgeneration.<br />
Socialforskningsinstituttet Rapport 95:8. København<br />
Hastrup, Kirsten (1992) Det antroplogiske projekt: Om forbløffelse, København: Gyldendal Intro<br />
Jensen, Bente (2004): Daginstitutioner og social arv – udvalgte resultater fra en<br />
spørgeskemaundersøgelse. BUPL<br />
Pedersen, Søren: Skældud – et nødvendigt onde eller et pædagogisk godt redskab i opdragelsen.<br />
Specialeafhandling Danmarks Pædagogiske Universitet. Biblioteksafdelingen.<br />
Roskilde Universitets Center (2006): Evalueringsrapport fra RUC.<br />
Inst. For Pædagogik og Uddannelsesforskning 2006<br />
Sigsgaard, Erik & Varming, Ole (1996): Voksnes syn på børn og opdragelse – Grænser eller ej.<br />
Hans Reitzels Forlag.<br />
Sigsgaard, Erik (2002): Skældud. Hans Reitzels Forlag A/S. København.<br />
Sigsgaard, Erik (2007): Skæld mindre ud. Hans Reitzels Forlag A/S. København.<br />
Artikler/hjemmesider/papers<br />
Sigsgaard, E. & Pedersen, S. (2007): Sanktioner og eksklusion.<br />
Paper til SL’s og BUPL’s Konference d. 17. september 2007. Odense Kongres Center<br />
www.skaeldmindreud.hansreitzel.<strong>dk</strong> d.30. november 2007<br />
Rosenlund, Lennart (1995): Korrespondanseanalyse – Dataanalysens ”magiske øye”. Sociologisk<br />
tidsskrift. Nr.1. 1995. 3.årgang. Oslo.<br />
Artikler/hjemmesider/bøger/konferenceoplæg der er brugt i undersøgelsen review.<br />
Aggarwal, S. and Verma, T. (1987)<br />
Aggressiveness among Children—A Function of Differential Training by Mothers.<br />
In: Indian Psychological Review. 1987. Vol.32. No. 3. s. 15-19.<br />
53
Arrindell, W.A., Perris, C., Eisemann, M., J. Van der Ende, Gaszner, P., Ewawaki, S., Maj, M. og<br />
J.-e Zhang (1994)<br />
Parental rearing behaviour from a cross-cultural perspective: A summary of data obtained in 14<br />
nations.<br />
In: Parenting and Psychopathology. 1994. Chapter 7. John Wiley & Sons Ltd.<br />
Arrindell, W.A., Sanavio, E., Aguilar, G., Sica, C., Hatzichristou, C., Eisemann, M., Recinos, L.A.,<br />
Gaszner, P., Peter, M., Battagliese, G., Kállai J. og J. Van der Ende. (1999)<br />
The development of a short form of the EMBU: Its appraisal with students in Greece, Guatemala,<br />
Hungary and Italy.<br />
In: Personality and individual differences, årgang 27, nr. 4, Oktober 1999.<br />
Arrindell, W.A., Richter, J., Eisemann, M., Gärling, T., Ryden, O., Hansson, S.B., Kasilke, E.,<br />
Frindte, W., Gillholm, R. and Gustafsson, M. (2001)<br />
The short-EMBU in East-Germany and Sweden: A cross-national factorial validity extension.<br />
In: Scandinavian Journal of Psychology, 2001, nr. 42, s.157-160.<br />
Baldry, A.C. and Winkel, F.W. (2004)<br />
Mental and Physical Health of Italian Youngsters Directly and Indirectly Victimized at School and<br />
at Home.<br />
In: International Journal of Forensic Mental Health. 2004. Vol.3. no.1. s. 77-91<br />
Benjaminsen, S., Jørgensen, J., Kragh-Hansen, L. & Pedersen L.L. (1984)<br />
Memories of parental rearing practices and personality features.<br />
In: Acta psychiatrica scandinavica, 1984, bind 69, nr.5, s. 426-434.<br />
Berger, A.M., Knutson, J.F., Mehm, J.G., & Perkins, K.A. (1988):<br />
The selv-report of punitive childhood experiences of young adults and adolescents.<br />
In: Child Abuse & Neglect, nr.12. pp 251-262. 1988<br />
Bettelheim, B. (1985)<br />
Punishment Versus Discipline – A Child can be expected to behave well only if his Parents live by<br />
the Values they teach.<br />
In: The Atlantic Monthy<br />
Blum, N.J. MD, Pediatrics, Division of Child Development and Rehabilitation, The Children’s<br />
Hospital of Philadelphia. (1995)<br />
Disciplining young children: the role of verbal instructions and reasoning.<br />
In: www.looksmart.com 1995 fundet d.2.8.2005<br />
Brassard, M. & Harts, S. (1989):<br />
Development and validation of operationally defined measures of emotional maltratment.<br />
Reseach workshop presented at the Eighth National Conference of Child Abuse and Neglect. Salt<br />
Lake City.<br />
Castro, J. de Pablo, Gómez, J., Arrindell, W.A. and Toro, J. (1997)<br />
Assessing rearing behaviour from the perspective of the parents: a new form of the EMBU.<br />
In: Social psychiatry and psychiatric epidemiology. 1997. bind 32. nr.4. s.230-235. (1997)<br />
54
Castro, J., Toro, J. and M. Cruz (2000)<br />
Quality of rearing practices as predictor of short-term outcome adolescent anorexia nervosa.<br />
In: Psychological Medicine, 2000, nr. 30, page 61-67, Printed in United Kingdom, 2000 Cambridge<br />
University Press.<br />
Charlop, M.H. and Sheehy, N. (1981)<br />
Styles of Child Discipline: A Survey of Attitudes and Behavior.<br />
In: Paper der blev præsenteret på det årlige møde for psykologer i Western Psychological<br />
Association (Los Angeles, Californien) (april 1981)<br />
Christoffersen, M.N. (2000)<br />
Risikofaktorer for selvmordsforsøg blandt børn og unge.<br />
SFI. Arbejdspapirer 9:2000. Hentet på siden www.sfi.<strong>dk</strong>/sw431.asp d.13.02.2006<br />
Christoffersen, M.N. (1999)<br />
Risk Factors for Adolescents’ Attempted Suicide.<br />
Paper fremvist på Congress of the International Association for suicide prevention. 6-10 November<br />
1999 in Athen. Greece.<br />
Dadds, M.R., Adlington, F.M. and Christensen, A.P. University of Queensland. (1987)<br />
Children’s Perceptions of Time Out and Other Maternal Disciplinary Strategies: The Effects of<br />
Clinic Statuss and Exposure to Behavioural Treatment.<br />
In: Behaviour Change. Journal of the Australian Behaviour Modification Association. (1987) bd.4.<br />
nr.4. s.3-13.<br />
Dean, A.L., Malik, M.M., Richards, W. and Stringer, S.A. University of New Orleans. (1986)<br />
Effects of Parental Maltreatment on Children’s Conceptions of Interpersonal Relationships.<br />
In: Developmental Psychology. Vol 22, No.5, s. 617-626.<br />
Dutton D.G., Ginkel C.V. and Starzomski A. (1995)<br />
The Role of Shame and Guilt in the Intergenerational transmission of Abusiveness.<br />
In: Violence and Victims. Vol.10, no.2, 1995. Springer Publishing Company.<br />
Eisemann, M. (1997)<br />
Parental rearing and Adult Psychopathology.<br />
In: Psiquiatrica clinica. 1997. nr.3. s.169-174 (1997)<br />
Eisemann, M. (2002)<br />
Parental rearing behaviour from a transcultural perspective: the EMBU studies.<br />
In: Journal of the Network for Prevention of Child Maltreatment, 2002, nr.10, s. 45-48.<br />
Estes, W.K. & Skinner, B.F. (1941):<br />
Some quantitative properties of anxiety.<br />
In: Journal of Experimental Psychology. Nr. 29. pp 390-400<br />
Frank, E.D. University of Southern Mississippi (1983)<br />
Effects of Parental Disciplinary Practices on Characteristics of Children: A Review of the<br />
Literature.<br />
In: The Southern Psychologist, vol.1, No.2, Winter 1983<br />
55
Gershoff, E.T. Colombia University. (2002)<br />
Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviors and Experiences: A. Meta-<br />
Analytic and Theoretical Review.<br />
In: Psychological Bulletin. Vol.128, No.4, s. 539-579.<br />
Ghazinour, M., Richter, J., Emami, H. and Eisemann, M. (2003)<br />
Do parental rearing and personality characteristics have a buffering effect against<br />
psychopathological manifestations among Iranian refugees in Sweden.<br />
In: Nordic journal of psychiatry. 2003. årgang 57. nr.6. S. 419-428<br />
Gross, A.B. & Keller, H.R. (1992):<br />
Long-term consequences of childhood psysical and psychological maltreatment.<br />
In: Agressive behavior, 18, pp 171-185. 1992.<br />
Hyman, I. (1990):<br />
Reading, writing and the hickory stick: The appalling story of physical and psychological abuse of<br />
American school children.<br />
Lexington, MA: Lexington Books.<br />
Hyman, I.A. National Center for the Study of Corporal Punishment and Alternatives, Temple<br />
University. (1995)<br />
Corporal punishment, psychological maltreatment, violence, and punitivess in America: Research,<br />
advocary, and public polity.<br />
In: Applied & Preventive Psychology. 1995. No.4. s. 113-130<br />
Leffler, A. (1988):<br />
The invisible scars: Verbal abuse and psychological unavailability and relationship to self-esteem.<br />
Paper presented at the 96 th Annual Convention of the American Psychological Association. Atlanta,<br />
GA.<br />
Leung, A.K.C. Professor i Pædiatri, Universitetet i Calgary. (1992)<br />
Counseling parents about choldhood discipline – includes patient information handout.<br />
In: www.looksmart.com<br />
Loeber, R., Drinkwater, M., Yin, Y., Andersen, S.J., Schmmidt, L.C., & Crawford, A. (2000):<br />
Stability of family interaction from ages 6 to 18.<br />
In. Journal of Abnormal Child Psychology. 28, pp 353-369.<br />
Lundberg, M., Perris, P. Schlette and Adolfsson, R. (1999).<br />
Transhistorical variations in personality and their association with experiences of parental rearing.<br />
In: European psychiatry: the journal of the Association of European Psychiatrits 1999, nr. 14, page<br />
303-318.<br />
Marshall, H.H. University of California, Berkeley. (1965)<br />
The Effect of Punishment on Children: A Review of the Literature and a suggested Hypothesis.<br />
In: The Journal of Genetic Psychology. 1965. 106. s. 23-33<br />
McCord, J. (1995)<br />
Coercion and punishment in long-term perspectives.<br />
Cambridge University Press.1995<br />
56
McCord, J. PhD. (1996)<br />
Unintended Consequences of Punishment.<br />
In: Pediatrics, vol.98, no.4, oktober 1996. By the American Academy of Pediatrics.<br />
Muris, P., Meesters, C., Merckelbach, H. and Hülsenbeck, P. (2000)<br />
Worry in children is related to perceived parental rearing and attachment.<br />
In: Behaviour Research and Therapy. 2000. 38. s. 487-497.<br />
Ney, P.G. Prof. Department of Psychiatry, University of Calgary, Health Sciences Centre, Calgary,<br />
Alberta. (1987)<br />
Does Verbal Abuse Leave Deeper Scars: A Study of Children and Parents.<br />
In: Canadian Journal of Psychiatry. June 1987. Vol. 32 hæfte 5. s. .371-378<br />
Palmérus, K.(afdelingen for psykologi ved Göteborg Universitet, Sverige) og Scarr, S. (University<br />
of Virginia Charlottesville, USA) (1995)<br />
How Parents discipline young Children. Cultural Comparisons and Individual Differences.<br />
Paper presentation at the Symposium “Policy, Punishment and Parenting. Parental beliefs and<br />
Practices in the United States, Sweden and Canada. SRCD (1995)<br />
Palmérus, K. og Jutengren, G. Göteborg Universitet. (2004)<br />
Swedish Parents´ Self-Reported Use of Discipline in Response to Continued Miscinduct by Their<br />
Pre-school Children.<br />
In: Infant and Child Deveploment. 2004. 13. s. .79-90.<br />
Perris, C., Arrindell, W.A., Perris, H., J. van der Ende, Maj, M., Benjaminsen, S., Rose, M.<br />
Eisemann, M. and M. del Vecchio. (1985)<br />
Cross-national study of perceived parental rearing behavior in healtly subjects from Australia,<br />
Denmark, Italy, The Nederlands and Sweden: pattern and level comparisons.<br />
In: Acta psychiatrica scandinavica. 1985. bind 72. nr.3. side 278-282.<br />
Pinderhughes, E.E., Dogde, K.A., Bates, J.E., Pettit, G.S., & Zelli, A. (2000):<br />
Discipline responces: Influences of parents socioeconomic status, ethnicity, beliefs about parenting,<br />
stress, and cognitive-emotional processes.<br />
In: Journal of Family Psychology, 14, pp 380-400.<br />
Power, T.G., Kobayashi-Winata, H. and Kelley, M.L. (1992)<br />
Childrearing Patterns in Japan and the United States: A Cluster Analytic Study.<br />
In: International Journal of Behavioral Development, 1992, nr.15 (2), s. 185-205.<br />
Rausch, K. and Knutson, J.F. Department of Pssychology, University of Iowa. (1991)<br />
The self-report of Personal Punitive Childhood Experiences and those of Siblings.<br />
In: Child Abuse & Neglect, 1991. Vol.15. s. .29-36.<br />
Reed, W.H., Morris, E.K., fra University of Illinois at Urbana-Champaign and Martin, J.A.<br />
Univerdity af Minnesota. (1975)<br />
Effects of Positive and Negative Adult-Child Interactions on Children’s Social Preference.<br />
In: Journal of Experimental Child Psychology. 1975. Nr. 19. s. 153-164<br />
Reid, J., O’Leary, S.G. and Wolff, L.S. (1994)<br />
Effects of Maternal Distraction and Reprimands on Toddlers’ Transgressions and Negative Affect.<br />
In: Journal of Abnormal Child Psychology, 1994, Vol.22, No.2<br />
57
Richter, J., Eisemann, M. and Richter, G. (2000)<br />
Temperament, Character and Perceived Parental Rearing in Healthy Adults: Two Related<br />
concepts?<br />
In: Psychopathology: International journal of descriptive psychopathology, 2000, årgang 33, nr.1,<br />
page 36-42.<br />
Richter, J., Krecklow, B. and Martin Eisemann. (2002)<br />
Interrelations Between Temperament, Character, and Parental Rearing Among Delinquent<br />
Adolescents: Cross-Validation.<br />
In: Comprehensive Psychiatry, Vol.43, Nr.3, maj/juni 2002, s. 210-214.<br />
Rojo-Moreno, L., Livianos-Aldana, L., Cervera-Martínes, G. and Dominguez-Carabantes, J.A.<br />
(1999)<br />
Rearing style and depressive disorder in adulthood: a controlled study in a Spanish clinical sample.<br />
In: Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 1999. 34. s. 548-554. Steinkopff-Verlag.<br />
Ross, A. (1981):<br />
Child behavior therapy: principles, procedures and empirical basis.<br />
John Wiley & Sons. New York<br />
Ross, M.W., Clayer, J.R. and R.L. Campbell. (1983)<br />
Dimensions of child-rearing pratices.<br />
In: Acta psychiatrica scandinavica, 1983, bd. 68 nr.6, s.476-483.<br />
Ruchkin, V.V., Eisemann, M., Hägglöf, B. and Cloninger, R. (1998a)<br />
Interrelations Between Temperament, Character, and Parental Rearing in Male Delinquent<br />
Adolescents in Northern Russia.<br />
In: Comprehensive psychiatry. 1998. nr. 39. s.225-230.<br />
Ruchkin, V.V., Eisemann, M. og B. Hägglöf (1998b)<br />
Parental rearing and problem behaviours in male delinquent adolescents versus controls in<br />
northern Russia.<br />
In: Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 1998. 33. s. 477-482. Springer-Verlag.<br />
Ruchkin, V.V., Koposov, R.A., Eisemann, M and Hägglöf, B. (2001)<br />
Conduct problems in Russion adolescents: the role af personlity and parental rearing.<br />
In: European child & adolescent psychiatry, 2001, nr. 10, 1, s.19-27.<br />
Schaefer, E.S. National Institute of Mental Health. Bethesda. Maryland. (1995)<br />
A Circumplex Model for Maternal Behavior.<br />
In: Journal of Abnormal and Social Psychology.<br />
Schumacher, J., Eisemann, M., Strauss, B. und Brähler, E. (1999)<br />
Erinnerungen älterer Menschen an das Erziehungs-verhalten ihrer Eltern und Indikatoren des<br />
aktuellen Wohlbefindens. Zeitschrift für Gerontopsychologie & -psychiatrie. 12 (1). s. 20-39.<br />
Singh, M.B. and Kaur, S. Punjab Agricultural University, Ludhiana. Indien. (1981)<br />
Mother-Child Interaction in Rural and Urban Areas.<br />
In: Indian Psychological Review. 1981. Vol.20. no.2. s. 1-16.<br />
58
Solomon, R. and Serres, F. Départment de Psychologie, Université of Montréal, Québec, Canada.<br />
(1999)<br />
Effects of parental verbal aggression on children’s self-esteem and school marks.<br />
In: Child Abuse & Neglect, vol.23. nr.4. s. 339-351. 1999<br />
Someya, T., Uehara, T., Kadowaki, M., Sakado, K., Reist, C., Tang, S.W. and Takahashi, S. (1999)<br />
Factor analysis of the EMBU scale in a large sample of Japanese volunteers.<br />
In: Acta psychiatrica scandinavica, 1999, bind 100, nr.4, s. 252-257.<br />
Webster-Stratton, C., Hollinsworth, T. and Kolpacoff, M. Universitetet i Washington. (1989)<br />
The Long-Term Effectivieness and Clinical Significance of Three Cost-Effective Training Programs<br />
for Families With Conduct-Problem Children.<br />
In: Journal of Consulting and Clinical Psychology. 1989. Vol.57. no.4. s. 550-553.<br />
Søgebaser.<br />
ERIC-basen. Søgt på siden d.1.7.2005: http://jung.dpu.<strong>dk</strong>.kant.dpu.<strong>dk</strong>/webspirs/start.ws<br />
PsycINFO. Søgt på siden d.1.7.2005:<br />
http://jung.dpu.<strong>dk</strong>.kant.dpu.<strong>dk</strong>/webspirs/start.ws?databases=ERICA000<br />
Pitzer, Ronald L. (2002): Parental Socialization Practices – A Research Bibliography. Hentet på<br />
hjemmesiden d.1.7.2005:<br />
http://www.extension.umn.edu/distribution/familydevelopment/components/7266h.pdf<br />
59
Review af artikler i projektet opdelt i positiv-negativ holdning til sanktioner.<br />
Faggruppe – år – positiv/negativ<br />
Positivt perspektiv på sanktionsformer:<br />
Nr. Tekstens navn: Trykt i: Faggruppe/<br />
26<br />
29<br />
34<br />
35<br />
42<br />
43<br />
56*<br />
Disciplining young children: the<br />
role of verbal instructions and<br />
reasoning.<br />
Children’s Perceptions of Time<br />
Out and Other Maternal<br />
Disciplinary Strategies: The<br />
Effects of Clinic Statuss and<br />
Exposure to Behavioural<br />
Treatment.<br />
Counseling parents about<br />
choldhood discipline – includes<br />
patient information handout.<br />
The Effect of Punishment on<br />
Children: A Review of the<br />
Literature and a suggested<br />
Hypothesis.<br />
Effects of Positive and Negative<br />
Adult-Child Interactions on<br />
Children’s Social Preference.<br />
Effects of Maternal Distraction<br />
and Reprimands on Toddlers’<br />
Transgressions and Negative<br />
Affect.<br />
To spank or not to spank? –<br />
disciplining children.<br />
www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
Behaviour Change. Journal<br />
of the Australian Behaviour<br />
Modification Association.<br />
bd.4. nr.4. s. .3-13<br />
www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
The Journal of Genetic<br />
Psychology. 1965. 106.<br />
s. 23-33<br />
Journal of Experimental<br />
Child Psychology. 1975. Nr.<br />
19. s. 153-164<br />
Journal of Abnormal Child<br />
Psychology, 1994, Vol.22,<br />
No.2<br />
www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
Forfatter<br />
Børnelæge:<br />
Nathan J. Blum. MD,<br />
Pediatrics, Division of<br />
Child Development and<br />
Rehabilitation, The<br />
Children’s Hospital of<br />
Philadelphia.<br />
Psykolog:<br />
Mark R. Dadds, Fiona M.<br />
Adlington og Alison P.<br />
Christensen. University of<br />
Queensland.<br />
Børnelæge:<br />
Alexander K.C. Leung.<br />
Professor i Pædiatri,<br />
Universitetet i Calgary.<br />
Psykolog:<br />
Hermine H. Marshall.<br />
University of California,<br />
Berkeley.<br />
Psykolog:<br />
William H. Reed, Edward<br />
K. Morris fra University of<br />
Illinois at Urbana-<br />
Champaign og Jerry A.<br />
Martin Univerdity af<br />
Minnesota.<br />
Psykologer:<br />
Jamila Reid, Susan G.<br />
O’Leary and Lisa S. Wolff.<br />
Børnelæge:<br />
Karima A. Haynes<br />
Trykt<br />
år:<br />
Hverken positivt eller negativt vurderet perspektiv på sanktionsformer:<br />
Nr. Tekstens navn: Trykt i: Faggruppe/ Trykt<br />
Forfatter år:<br />
23<br />
27<br />
40<br />
41<br />
44<br />
Aggressiveness among<br />
Children—A Function of<br />
Differential Training by Mothers.<br />
Styles of Child Discipline: A<br />
Survey of Attitudes and Behavior.<br />
Swedish Parents´ Self-Reported<br />
Use of Discipline in Response to<br />
Continued Miscinduct by Their<br />
Pre-school Children.<br />
The self-report of Personal<br />
Punitive Childhood Experiences<br />
and those of Siblings.<br />
A Circumplex Model for<br />
Maternal Behavior.<br />
Indian Psychological<br />
Review. 1987. Vol.32. No. 3.<br />
s. 15-19.<br />
Paper der blev præsenteret<br />
på det årlige møde for<br />
psykologer i Western<br />
Psychological Association<br />
(Los Angeles, Californien)<br />
(april 1981)<br />
Infant and Child<br />
Deveploment. 2004. 13.<br />
s.79-90.<br />
Child Abuse & Neglect,<br />
1991. Vol.15. s. 29-36.<br />
Journal of Abnormal and<br />
Social Psychology.<br />
Børnelæge:<br />
Aggarwal, S. og Verma, T.<br />
Psykologer:<br />
Marjorie H. Charlop og<br />
Nancy Sheehy.<br />
Psykologer:<br />
Kerstin Palmérus og Göran<br />
Jutengren. Göteborg<br />
Universitet.<br />
Psykologer:<br />
Kelly Rausch and John F.<br />
Knutson. Department of<br />
Pssychology, University of<br />
Iowa.<br />
Psykolog:<br />
Earl S. Schaefer. National<br />
Institute of Mental Health.<br />
Bethesda. Maryland.<br />
Bilag A s.1 af 5<br />
Geografisk<br />
område<br />
1995 Philadelphia, USA<br />
1987 Australien<br />
1992 Calgary<br />
1965 Californien<br />
1975 Minnesota, USA<br />
1994 New York, USA<br />
1994 Chicago, USA<br />
Geografisk<br />
område<br />
1987 Indien<br />
1981 Los Angelas,<br />
Californien<br />
2004 Sverige<br />
1991 Iowa, USA<br />
1959 Maryland, USA<br />
60
45<br />
47<br />
48*<br />
49*<br />
Mother-Child Interaction in Rural<br />
and Urban Areas.<br />
The Long-Yerm Effectivieness<br />
and Clinical Significance of<br />
Three COst-Effective Training<br />
Programs for Families With<br />
Conduct-Problem Children.<br />
Issue of corporal punishment: reexamined.<br />
A blanket injunction against<br />
disciplinary use of spanking is not<br />
warranted by the data – The<br />
Short- and Long-Term<br />
Consequences of Corporal<br />
punishemt:<br />
Indian Psychological<br />
Review. 1981. Vol.20. no.2.<br />
s. 1-16.<br />
Journal of Consulting and<br />
Clinical Psychology. 1989.<br />
Vol.57. no.4. s. 550-553.<br />
www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
Proceedings of a Conference,<br />
February 9 and 10 1996 in<br />
Elk Grove Village, Illinois.<br />
In: www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
50* Our society is not more violent. www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
52<br />
53*<br />
57*<br />
58*<br />
66*<br />
How can generative theories of<br />
the effects of punishment be<br />
tested? – The Short- and Long-<br />
Term Consequences<br />
Consequences of Corporal<br />
punishemt:<br />
Angry and aggressive behavior<br />
across three generations: a<br />
prospective, longitudinal study of<br />
parents and children.<br />
Cross-generational transmission<br />
of aggressive parent behavior: a<br />
prospective, mediational<br />
examination.<br />
Speak roughly to your little boy?<br />
Sex Differences in the Relations<br />
Between Parenting and<br />
Prescoolers’ Understanding of<br />
Mind.<br />
The Long-Term Effectiveness<br />
and Clinical Significance of<br />
Three Cost-Effective Training<br />
Programs for Families With<br />
Conduct-Problem Children.<br />
Proceedings of a Conference,<br />
February 9 and 10 1996 in<br />
Elk Grove Village, Illinois.<br />
In: www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
Social Development, 8, 2,<br />
(1999)<br />
Journal of Consulting and<br />
Clinical Psychology. Vol.57.<br />
no.4. s. 550-553. (1989)<br />
Psykolog –<br />
sygeplejerske:<br />
M.B. Singh og Sukhdeep<br />
Kaur. Punjab Agricultural<br />
University, Ludhiana.<br />
Indien.<br />
Psykologer:<br />
Carolyn Webster-Stratton,<br />
Terri Hollinsworth og<br />
Mary Kolpacoff.<br />
Universitetet i Washington.<br />
Psykolog:<br />
Abraham A. Andero<br />
Psykolog:<br />
Diana Baumrind<br />
Sociolog:<br />
Abraham B. Bergman<br />
Børnelæge:<br />
Patricia Cohen<br />
Psykolog:<br />
Rand D. Conger<br />
Psykolog:<br />
Hyman Hops<br />
Psykiater:<br />
Claire Hughes, Kirby<br />
Deater-Deckard og<br />
Alexandra L. Cutting<br />
Psykologer:<br />
Carolyn Webster-Stratton,<br />
Terri Hollinsworth og<br />
Mary Kolpacoff<br />
Negativt perspektiv på sanktionsformer:<br />
Nr. Tekstens navn: Trykt i: Faggruppe/<br />
19<br />
24<br />
25<br />
28<br />
Rearing style and depressive<br />
disorder in adulthood: a<br />
controlled study in a Spanish<br />
clinical sample.<br />
Mental and Physical Health of<br />
Italian Youngsters Directly and<br />
Indirectly Victimized at School<br />
and at Home.<br />
Punishment Versus Discipline –<br />
A Child can be expected to<br />
behave well only if his Parents<br />
live by the Values they teach.<br />
Risikofaktorer for<br />
selvmordsforsøg blandt børn og<br />
unge. 34<br />
Soc Psychiatry Psychiatr<br />
Epidemiol. 1999. 34. s..548-<br />
554. Steinkopff-Verlag.<br />
International Journal of<br />
Forensic Mental Health.<br />
2004. Vol.3. no.1. s. 77-91<br />
The Atlantic Monthy<br />
(November 1985)<br />
SFI. Arbejdspapirer 9:2000<br />
(2000) Hentet på siden<br />
www.sfi.<strong>dk</strong>/sw431.asp<br />
Forfatter<br />
Psykologer:<br />
Thomas G. Power, Hiroko<br />
Kobayashi-Winata,<br />
Michelle L. Kelley.<br />
Psykologer:<br />
Anna C. Baldry og Frans<br />
Willem Winkel.<br />
Psykolog:<br />
Bruno Bettelheim.<br />
Sociolog:<br />
Mogens Nygaard<br />
1981 Indien<br />
1989 Washington, USA<br />
2002 USA<br />
1996 Illinois, USA<br />
1996 USA<br />
1996 Illinois, USA<br />
2003 USA<br />
2003 USA<br />
1999 London, England<br />
1989 Washington, USA<br />
Trykt<br />
år:<br />
Bilag A s.2 af 5<br />
Geografisk<br />
område<br />
1999 Japan, USA<br />
2004 Italien<br />
1985 USA<br />
2000 Danmark<br />
34 Er også præsenteret som: Risk Factors for Adolescents’ Attempted Suicide.<br />
Paper fremvist på Congress of the International Association for suicide prevention. 6-10 November 1999 in Athen.<br />
Greece. Af Mogens Nygaard Christoffersen.<br />
61
30<br />
31<br />
32<br />
33<br />
36<br />
37<br />
38<br />
39<br />
46<br />
51*<br />
54*<br />
59*<br />
60*<br />
Effects of Parental Maltreatment<br />
on Children’s Conceptions of<br />
Interpersonal Relationships.<br />
Effects of Parental Disciplinary<br />
Practices on Characteristics of<br />
Children: A Review of the<br />
Literature.<br />
Corporal Punishment by Parents<br />
and Associated Child Behaviors<br />
and Experiences: A. Meta-<br />
Analytic and Theoretical Review.<br />
Corporal punishment,<br />
psychological maltreatment,<br />
violence, and punitivess in<br />
America: Research, advocary,<br />
and public polity.<br />
Coercion and punishment in longterm<br />
perspectives.<br />
Unintended Consequences of<br />
Punishment.<br />
Does Verbal Abuse Leave Deeper<br />
Scars: A Study of Children and<br />
Parents.<br />
How Parents discipline young<br />
Children. Cultural Comparisons<br />
and Individual Differences.<br />
Effects of parental verbal<br />
aggression on children’s selfesteem<br />
and school marks.<br />
Disciplinary history, adult<br />
disciplinary attitudes, and risk for<br />
abusive parenting.<br />
Subabusive violence in child<br />
rearing in middle-class American<br />
families – The Short- and Long-<br />
Term Consequences<br />
Consequences of Corporal<br />
punishemt:<br />
Using research to change public<br />
policy: reflections on 20 years of<br />
effort to eliminate corporal<br />
punishment in schools families –<br />
The Short- and Long-Term<br />
Consequences Consequences of<br />
Corporal punishemt<br />
Shame and guilt ant their<br />
relationship to positive<br />
d.13.02.2006<br />
Developmental Psychology.<br />
Vol 22, No.5, s. 617-626.<br />
(1986)<br />
The Southern Psychologist,<br />
vol.1, No.2, Winter 1983<br />
Psychological Bulletin.<br />
Vol.128, No.4, s. 539-579.<br />
(2002)<br />
Applied & Preventive<br />
Psychology. 1995. No.4.<br />
s. 113-130<br />
Cambridge University Press.<br />
Bog<br />
Pediatrics, vol.98, no.4,<br />
oktober 1996. By the<br />
American Academy of<br />
Pediatrics.<br />
Canadian Journal of<br />
Psychiatry. June 1987. Vol.<br />
32 hæfte 5. s. 371-378<br />
Paper presentation at the<br />
Symposium “Policy,<br />
Punishment and Parenting.<br />
Parental beliefs and Practices<br />
in the United States, Sweden<br />
and Canada. SRCD (1995)<br />
Child Abuse & Neglect,<br />
vol.23. nr.4 s. 339-351.<br />
(1999)<br />
Journal of Community<br />
Psychology. Vol.29. no.3.<br />
s. 219-240. (2001)<br />
Proceedings of a Conference,<br />
February 9 and 10 1996 in<br />
Elk Grove Village, Illinois.<br />
In: www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
Proceedings of a Conference,<br />
February 9 and 10 1996 in<br />
Elk Grove Village, Illinois.<br />
In: www.looksmart.com<br />
Hentet d.2.8.2005<br />
Christoffersen<br />
Psykologer:<br />
Anne L. Dean, Mary M.<br />
Malik, William Richards<br />
and Sharon A. Stringer.<br />
University of New<br />
Orleans.<br />
Psykolog:<br />
Edwina D. Frank.<br />
University of Southern<br />
Mississippi<br />
Psykolog:<br />
Elizabeth Thompson<br />
Gershoff. Colombia<br />
University.<br />
Psykolog:<br />
Irwin A. Hyman. National<br />
Center for the Study of<br />
Corporal Punishment and<br />
Alternatives, Temple<br />
University.<br />
Sociolog:<br />
John McCord.<br />
Sociolog:<br />
Joan McCord, PhD.<br />
Psykiater:<br />
professor P.G.Ney,<br />
Department of Psychiatry,<br />
University of Calgary,<br />
Health Sciences Centre,<br />
Calgary, Alberta.<br />
Psykologer:<br />
Kerstin Palmérus<br />
(afdelingen for psykologi<br />
ved Göteborg Universitet,<br />
Sverige) og Sandra Scarr<br />
(University of Virginia<br />
Charlottesville, USA)<br />
Psykologer:<br />
Ruth Solomon og<br />
Franqoise Serres.<br />
Départment de<br />
Psychologie, Université of<br />
Montréal, Québec, Canada.<br />
Psykologer:<br />
Mary E. Bower-Russa,<br />
John F. Knutson og Allen<br />
Winebarger<br />
Psykolog:<br />
Anthony M. Graziano<br />
Psykolog:<br />
Irwin A. Hyman<br />
Ukendt (2001) Psykologer:<br />
Nita Lutwak, Jacqueline B.<br />
Bilag A s.3 af 5<br />
1986 New Orleans, USA<br />
1983 Mississippi, USA<br />
2002 New York, USA<br />
1995 Philadelphia, USA<br />
1995 Cambridge, NY,<br />
USA<br />
1996 Philadelphia, USA<br />
1987 Calgary<br />
1995 Sverige<br />
1999 Quèbec, Canada<br />
2001 Grand Valley, USA<br />
1996 Illinois, USA<br />
1996 Illinois, USA<br />
2001 USA<br />
62
64*<br />
expectations and anger<br />
expressiveness – Statistical Data<br />
Included.<br />
Never scold a little tin soldier:<br />
case conceptualization in school<br />
phobia.<br />
Psychotherapy: Theory,<br />
research and pratice.<br />
Volume 7. #2. sommer,<br />
(1970)<br />
Panish, Joseph R. Ferrari<br />
og Brian E. Razzino<br />
Psykologer:<br />
John L. Spain jr, C.<br />
Clifford Attkisson og<br />
Harold J. Fine<br />
1970 Tennessee, USA<br />
Ikke vurderet. Brugt andre steder i projektet. Bl.a. i EMBU-afsnittet og i Pedersen 2007.<br />
Nr. Tekstens navn: Trykt i: Faggruppe/ Trykt Geografisk<br />
Forfatter år: område<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
10<br />
11<br />
12<br />
Assessing rearing behaviour from<br />
the perspective of the parents: a<br />
new form of the EMBU.<br />
Memories of parental rearing<br />
practices and personality features.<br />
Quality of rearing practices as<br />
predictor of short-term outcome<br />
adolescent anorexia nervosa.<br />
The Role of Shame and Guilt in<br />
the Intergenerational transmission<br />
of Abusiveness.<br />
Cross-national study of perceived<br />
parental rearing behavior in<br />
healtly subjects from Australia,<br />
Denmark, Italy, The Nederlands<br />
and Sweden: pattern and level<br />
comparisons.<br />
Parental rearing behaviour from a<br />
cross-cultural perspective: A<br />
summary of data obtained in 14<br />
nations.<br />
Parental rearing and Adult<br />
Psychopathology.<br />
Interrelations Between<br />
Temperament, Character, and<br />
Parental Rearing in Male<br />
Delinquent Adolescents in<br />
Northern Russia.<br />
Parental rearing and problem<br />
behaviours in male delinquent<br />
adolescents versus controls in<br />
northern Russia.<br />
The development of a short form<br />
of the EMBU: Its appraisal with<br />
students in Greece, Guatemala,<br />
Hungary and Italy.<br />
Temperament, Character and<br />
Perceived Parental Rearing in<br />
Healthy Adults: Two Related<br />
concepts?<br />
Conduct problems in Russion<br />
adolescents: the role af personlity<br />
and parental rearing.<br />
Social psychiatry and<br />
psychiatric epidemiology.<br />
1997. bind 32. nr.4.<br />
s. 230-235.<br />
Acta psychiatrica<br />
scandinavica, 1984, bind 69,<br />
nr.5, s. 426-434.<br />
Psychological Medicine,<br />
2000, nr. 30, s. 61-67,<br />
Printed in United Kingdom,<br />
2000 Cambridge University<br />
Press.<br />
Violence and Victims.<br />
Vol.10, no.2, 1995. Springer<br />
Publishing Company.<br />
Acta psychiatrica<br />
scandinavica. 1985. bind 72.<br />
nr.3. s. 278-282.<br />
Parenting and<br />
Psychopathology. 1994.<br />
Chapter 7. John Wiley &<br />
Sons Ltd.<br />
Psiquiatrica clinica. 1997.<br />
nr.3. s. 169-174<br />
Comprehensive psychiatry.<br />
1998. nr. 39. s. .225-230.<br />
Soc Psychiatry Psychiatr<br />
Epidemiol. 1998. 33.<br />
s. 477-482. Springer-Verlag.<br />
Personality and individual<br />
differences, årgang 27, nr. 4,<br />
Oktober 1999.<br />
Psychopathology:<br />
International journal of<br />
descriptive psychopathology,<br />
2000, årgang 33, nr.1,<br />
s. 36-42.<br />
European child & adolescent<br />
psychiatry, 2001, nr. 10, 1,<br />
s.19-27.<br />
Psykologer:<br />
J. Castro, J. de Pablo, J.<br />
Gómez, W.A. Arrindell,<br />
and J. Toro<br />
Psykologer:<br />
S. Benjaminsen, J.<br />
Jørgensen, L. Kragh-<br />
Hansen, L.L. Pedersen<br />
Psykologer:<br />
J. Castro, J. Toro and M.<br />
Cruz<br />
Psykologer:<br />
Dutton D.G., Ginkel C.V.<br />
and Starzomski A.<br />
Psykologer:<br />
C. Perris, W.A. Arrindell,<br />
H. Perris, J. van der Ende,<br />
M. Maj, S. Benjaminsen,<br />
M. Rose, M. Eisemann,<br />
and M. del Vecchio.<br />
Psykologer:<br />
W.A. Arrindell, C. Perris,<br />
M. Eisemann, J. Van der<br />
Ende, P. Gaszner, S.<br />
Ewawaki, M. Maj og J.-e<br />
Zhang<br />
Psykolog:<br />
Martin Eisemann<br />
Psykologer:<br />
Vladislav V. Ruchkin,<br />
Martin Eisemann, Bruno<br />
Hägglöf, and Robert<br />
Cloninger.<br />
Psykologer:<br />
V.V. Ruchkin, M.<br />
Eisemann og B. Hägglöf<br />
Psykologer:<br />
W.A. Arrindell, E.<br />
Sanavio, G. Aguilar, C.<br />
Sica, C. Hatzichristou, M.<br />
Eisemann, L.A. Recinos,<br />
P. Gaszner, M. Peter, G.<br />
Battagliese, J. Kállai og J.<br />
Van der Ende.<br />
Psykologer:<br />
Jörg Richter, Martin<br />
Eisemann, Gabriele<br />
Richter.<br />
Psykologer:<br />
V.V. Ruchkin, R.A.<br />
Koposov, M. Eisemann og<br />
Bilag A s.4 af 5<br />
1997 Europa<br />
1984 Skandinavien<br />
2000 London, England<br />
1995 Europa<br />
1985 Eruopa<br />
1994 Europa<br />
1997 Skandinavien<br />
1998 Rusland<br />
1998 Rusland<br />
1999 Europa<br />
2000 Europa<br />
2001 Rusland<br />
63
13<br />
14<br />
15<br />
16<br />
17<br />
18<br />
20<br />
The short-EMBU in East-<br />
Germany and Sweden: A crossnational<br />
factorial validity<br />
extension.<br />
Parental rearing behaviour from a<br />
transcultural perspective: the<br />
EMBU studies.<br />
Interrelations Between<br />
Temperament, Character, and<br />
Parental Rearing Among<br />
Delinquent Adolescents: Cross-<br />
Validation.<br />
Do parental rearing and<br />
personality characteristics have a<br />
buffering effect against<br />
psychopathological<br />
manifestations among Iranian<br />
refugees in Sweden.<br />
Transhistorical variations in<br />
personality and their association<br />
with experiences of parental<br />
rearing.<br />
Worry in children is related to<br />
perceived parental rearing and<br />
attachment.<br />
Rearing style and depressive<br />
disorder in adulthood: a<br />
controlled study in a Spanish<br />
clinical sample.<br />
21 Dimensions of child-rearing<br />
pratices.<br />
22<br />
55*<br />
61*<br />
Factor analysis of the EMBU<br />
scale in a large sample of<br />
Japanese volunteers.<br />
Parent Training of Toddlers in<br />
Day Care in Low-Income Urban<br />
Communities.<br />
Parental Socialization Practices –<br />
a Research Bibliography.<br />
Scandinavian Journal of<br />
Psychology, 2001, nr. 42,<br />
s.157-160.<br />
Journal of the Network for<br />
Prevention of Child<br />
Maltreatment, 2002, nr.10,<br />
s. 45-48.<br />
Comprehensive Psychiatry,<br />
Vol.43, Nr.3, maj/juni 2002,<br />
s. 210-214.<br />
Nordic journal of psychiatry.<br />
2003. årgang 57. nr.6.<br />
S. 419-428<br />
European psychiatry: the<br />
journal of the Association of<br />
European Psychiatrits 1999,<br />
nr. 14, s. 303-318.<br />
Behaviour Research and<br />
Therapy. 2000. 38.<br />
s. 487-497.<br />
Soc Psychiatry Psychiatr<br />
Epidemiol. 1999. 34.<br />
s. 548-554.<br />
Steinkopff-Verlag.<br />
Acta psychiatrica<br />
scandinavica, 1983, bd. 68<br />
nr.6, s. 476-483.<br />
Acta psychiatrica<br />
scandinavica, 1999, bind<br />
100, nr.4, s. 252-257.<br />
Journal of Consultin and<br />
Clinical Psychology. Vol.71,<br />
No.2, s. 261-278, (2003)<br />
ukendt<br />
62* Parental acceptance and rejection. www.espar.uconn.edu/CSPARBL.htlm<br />
(2005) Fundet d. 2.8.2005<br />
63*<br />
65*<br />
Erinnerungen älterer Menschen<br />
an das Erziehungs-verhalten ihrer<br />
Eltern und Indikatoren des<br />
aktuellen Wohlbefindens.<br />
Parental Perceptions of Child-<br />
Rearing Practices in Physically<br />
Abusive and Nonabusive<br />
Families.<br />
Zeitschrift für<br />
Gerontopsychologie & -<br />
psychiatrie. 12 (1).<br />
S. .20-39. (1999)<br />
Developmental Psychology.<br />
Vol.24, No.2, s. 270-276,<br />
(1988)<br />
Nr. mærket med * er ikke nævnt i den færdige tekst.<br />
B. Hägglöf.<br />
Psykologer:<br />
Willem A. Arrindell, Jörg<br />
Richter, Martin Eisemann,<br />
Tommy Gärling, Olof<br />
Ryden, Sven B. Hansson,<br />
Edith Kasilke, Wolfgang<br />
Frindte, Robert Gillholm<br />
and Mathias Gustafsson.<br />
Psykolog:<br />
Martin Eisemann<br />
Psykologer:<br />
Jörg Richter, Beate<br />
Krecklow, and Martin<br />
Eisemann.<br />
Psykologer:<br />
Mehdi Ghazinour, Jörg<br />
Richter, Habib Emami,<br />
Martin Eisemann<br />
Psykologer:<br />
M. Lundberg, C. Perris, P.<br />
Schlette og R. Adolfsson.<br />
Psykologer:<br />
Peter Muris, Cor Meesters,<br />
Harald Merckelbach og<br />
Paulettte Hülsenbeck<br />
Psykologer:<br />
L. Rojo-Moreno, L.<br />
Livianos-Aldana, G.<br />
Cervera-Martínes og J.A.<br />
Dominguez-Carabantes.<br />
Psykologer:<br />
M.W. Ross, J.R. Clayer<br />
and R.L. Campbell.<br />
Psykologer:<br />
T. Someya, T. Uehara, M.<br />
Kadowaki, K. Sakado, C.<br />
Reist, S.W. Tang, S.<br />
Takahashi.<br />
Psykologer:<br />
Deborah Gross, Louis<br />
Fogg, Carolyn Webstar-<br />
Stratton, Christine Garvey,<br />
Wrenetha Julion og Jane<br />
2001 Skandinavien<br />
2002 Europa<br />
2002 Europa<br />
2003 Sverige<br />
1999 Europa<br />
2000 Europa<br />
1999 Europa<br />
1983 Skandinavien<br />
1999 Japan<br />
2003 USA<br />
Grady.<br />
Ronald L. Pitzer 2005 International<br />
Ronald P. Rohner<br />
Psykologer:<br />
Jörg Schumacher, Martin<br />
Eisemann, Bernhard<br />
Strauss og Elmar Brähler<br />
Psykologer:<br />
Penelope K. Trickett og<br />
Elizabeth J. Susman<br />
Bilag A s.5 af 5<br />
2005 International<br />
1999 Tyskland<br />
1988 USA<br />
64
Registrering af selvmord i Danmark fra 1906 til 1915.<br />
Danmarks Statistik registrerede 35 begåede selvmord blandt børn og unge i årene 1906 til 1915. Af<br />
de 35 selvmord kan de 19 spores til angsten/skammen ved at skulle modtage en kommende straf.<br />
Nr. Køn Alder Personlig<br />
status<br />
Metode til<br />
selvmord<br />
Begrundelse for selvmord<br />
1 Dreng 10 år Hængning Frygt for straf pga. skulkning fra skolen<br />
2 Dreng 11 år Tjenestedreng på<br />
landet<br />
Hængning Frygt for straf pga. tyveri<br />
3 Dreng 11 år Tjenestedreng på Hængning Frygt for straf eller bortvisning pga. forsømmelse i<br />
landet<br />
tjenesten<br />
4 Dreng 11 år Hængning Havde modtaget irettesættelse for forseelse i<br />
hjemmet. Var ked af at gå i skole<br />
5 Dreng 11 år Tjenestedreng på Hængning Hidsighed over irettesættelse for forsømmelse i<br />
landet<br />
tjenesten<br />
6 Dreng 12 år Hængning Han havde stjålet 2 kr. og derfor fået en<br />
irettesættelse<br />
7 Dreng 12 år Hængning Havde modtaget en irettesættelse. Han led af<br />
epileptiske anfald<br />
8 Dreng 12 år Drukning Han, der kort i forvejen havde været i politiforhør<br />
for ubetydelig forseelse, frygtede straf. Han var<br />
epileptiker<br />
9 Dreng 13 år Hængning Frygt for straf for falsk. Moderen var epileptiker<br />
10 Pige 13 år Drukning Ophidset sindsstemning i anledning af en<br />
irettesættelse. Hun var noget overspændt som følge<br />
af romanlæsning<br />
11 Pige 13 år Tjenestepige Drukning Hun var løbet bort fra sin plads, da hun frygtede<br />
straf for nogle småtyverier<br />
12 Dreng 14 år Landvæsenselev Skydning Nedtrykt sindsstemning, foranlediget ved<br />
irettesættelse af moderen for ubetydelig forseelse<br />
13 Dreng 14 år Tjenestedreng på Hængning Han havde kort forinden modtaget nogle<br />
landet<br />
bebrejdelser for dovenskab<br />
14 Dreng 14 år Tjenestedreng på Hængning Drengen, der førte et uordentligt levned, drak og<br />
landet<br />
spillede kort, havde i den anledning modtaget<br />
irettesættelser fra forskellig side. Han var af naturen<br />
hidsig og uomgængelig<br />
15 Dreng 14 år Overkørsel<br />
af jernbanetog<br />
Frygt for straf for tyverier<br />
16 Dreng 14 år Hængning Frygt for at blive afvist fra<br />
konfirmationsforberedelse pga. uærlighed i<br />
pengesager (faderen var drikfældig)<br />
17 Dreng 14 år Tjenestedreng på Hængning Frygt for at blive jaget fra gården, hvor han tjente,<br />
landet<br />
pga. opsætsighed mod sin husbond<br />
18 Dreng 14 år Tjenestedreng på Overkørsel Han frygtede en undersøgelse i anledning af en i<br />
landet<br />
af tog hans besiddelse funden portemonnæ, som ikke<br />
mentes at tilhøre ham. Han var indesluttet og tavs<br />
19 Dreng 14 år Mælkedreng Hængning Han var degenereret, svagtbegavet og et hysterisk<br />
væsen. Han havde på dødsdagen modtaget sin<br />
månedsløn, men kunne ikke gøre regnskab for sine<br />
forældre for denne<br />
Kilde: Danmarks Statistik: Statistiske meddelelser, 4.række, 52.bind, 1.hæfte. København 1917.<br />
Gengivet i: ”Risikofaktorer for selvmordsforsøg blandt børn og unge”, SFI. Arbejdspapirer 9:2000<br />
af Mogens Nygaard Christoffersen.<br />
Bilag B s.1 af 1<br />
65
Spørgeskema<br />
Før du går i gang med spørgeskemaet beder vi dig om, at læse nedenstående igennem.<br />
<strong>Læs</strong>ervejledning:<br />
<strong>Læs</strong> spørgsmålene grundigt inden du svarer på dem.<br />
Der er i skemaet et antal spørgsmål, som skal besvares ved afkrydsning. Du skal for hvert<br />
spørgsmål sætte X ud for det svar, som passer dig bedst.<br />
Bemærk at der hvor det er nævnt, er mulighed for at sætte flere krydser.<br />
Vi har valgt, at 7 år skal være standard alderen for dine besvarelser.<br />
De steder, hvor du selv kan skrive et par ord, er der gjort plads til dette i dokumentet.<br />
Du vil under besvarelserne opdage, at visse spørgsmål kan lyde ens, dette skyldes at<br />
undersøgelsen er sammensat efter flere sammenlignelige undersøgelser. Hvilket vi beder dig om<br />
at bære over med.<br />
Hvis du skriver nogle bemærkninger, beder vi dig skrive det klart og tydeligt og med<br />
blokbogstaver. Besvarelserne bedes skrevet med kuglepen.<br />
Når du er færdig med at besvare spørgsmålene bedes du returnere det udfyldte skema i den<br />
vedlagte frankerede svarkuvert.<br />
Dine besvarelser vil blive gjort anonyme og opbevaret i aflåste rum/skabe. Det er kun såfremt,<br />
at du har oplyst, at vi må kontakte dem igen, at den forreste side med dit navn m.m., vil blive<br />
opbevaret.<br />
Hvis du skulle have nogle spørgsmål til udfyldningen af skemaet, er du meget velkommen til at<br />
kontakte en af følgende:<br />
Navn<br />
Emailadresse<br />
Postadresse<br />
Telefonnr.<br />
Erik Sigsgaard Søren Pedersen<br />
Erik.sigsgaard@hsem.<strong>dk</strong> story2soeren@get2net.<strong>dk</strong><br />
43280144 28571886<br />
Bilag C s.1 af 25<br />
66
1. Hvilket år er du født i?<br />
2. Hvilket køn er du?<br />
(sæt kryds)<br />
Mand<br />
Kvinde<br />
3. Hvordan er din civile status?<br />
(sæt kryds)<br />
Single: Samboende: Gift:<br />
4. Hvilken nationalitet er du?<br />
(fx dansk, svensk, tyrkisk osv.)<br />
5. I hvilket land er du vokset op<br />
i din barndom?<br />
6. Boede du som 7 årig i?<br />
(sæt kryds)<br />
Storby: Købstad:<br />
Mindre by:<br />
Skilt:<br />
På landet:<br />
Gift 2. gang:<br />
Bilag C s.2 af 25<br />
Andet:<br />
Andet:<br />
67
7. Er du vokset op hos?<br />
(sæt kryds)<br />
Mor og far: Mor:<br />
Far:<br />
8. Hvor var du i dagtimerne i din barndom?<br />
(sæt gerne flere krydser)<br />
Vuggestue: Dagpleje: Børnehave:<br />
Skriv nogle ord, hvis<br />
du var andre steder?<br />
9. Hvilken uddannelse har du?<br />
(sæt gerne flere krydser)<br />
Ingen uddannelse Gymnasium/HF:<br />
efter folkeskolen:<br />
Først hos<br />
begge, så hos<br />
mor:<br />
Fritidshjem:<br />
Kort eller<br />
mellemlang<br />
uddannelse.(pædagog,<br />
lærer,<br />
faglært osv.):<br />
Først hos<br />
begge, så hos<br />
far:<br />
Hjemme:<br />
Længere<br />
videregående<br />
uddannelse:<br />
Bilag C s.3 af 25<br />
Andet:<br />
Hos familie:<br />
Andet:<br />
68
10. Hvad er dit nuværende erhverv?<br />
(sæt kryds)<br />
Ufaglært Faglært Lærer: Pædagog:<br />
arbejder: arbejde:<br />
Funktionær: <br />
Selvstændig: <br />
Studerende:<br />
Andet:<br />
><<br />
11. Hvornår er din<br />
mor født?<br />
12. Hvilken uddannelse har din mor?<br />
(sæt kryds)<br />
Ingen uddannelse Gymnasium/HF:<br />
efter folkeskolen:<br />
Kort eller<br />
mellemlang<br />
uddannelse.(pædagog,<br />
lærer,<br />
faglært osv.):<br />
13. Hvad var din mors erhverv, da du var 7 år gammel?<br />
(sæt kryds)<br />
Ufaglært Faglært Lærer: Pædagog: Funktio-<br />
arbejder: arbejder:<br />
nær:<br />
Længere<br />
videregående<br />
uddannelse:<br />
Hjemmegående:<br />
Bilag C s.4 af 25<br />
Andet:<br />
Selvstændig:<br />
Andet:<br />
69
14. Hvad var din mors ugentlige arbejdstid uden for hjemmet, da du var 7 år?<br />
(sæt kryds)<br />
0-10 timer:<br />
11-20 timer:<br />
15. Hvornår er din far<br />
født?<br />
16. Hvilken uddannelse har din far?<br />
(sæt kryds)<br />
Ingen uddannelse Gymnasium/HF:<br />
efter folkeskolen:<br />
21-30 timer:<br />
31-40 timer:<br />
Kort eller<br />
mellemlang<br />
uddannelse.(pædagog,<br />
lærer,<br />
faglært osv.):<br />
17. Hvad var din fars erhverv, da du var 7 år gammel?<br />
(sæt kryds)<br />
Ufaglært Faglært Lærer: Pædagog: Funktio-<br />
arbejder: arbejder:<br />
nær:<br />
Over 40<br />
timer:<br />
Længere<br />
videregående<br />
uddannelse:<br />
Hjemmegående:<br />
Andet:<br />
Andet:<br />
Selvstændig:<br />
18. Hvad var din fars ugentlige arbejdstid uden for hjemmet, da du var 7 år?<br />
(sæt kryds)<br />
0-10 timer:<br />
11-20 timer:<br />
21-30 timer:<br />
31-40 timer:<br />
Over 40<br />
timer:<br />
Bilag C s.5 af 25<br />
Andet:<br />
Andet:<br />
70
Ja Nej<br />
19. Har du søskende?<br />
(sæt kryds)<br />
Hvis du ikke har søskende, gå videre til spørgsmål nr. 21.<br />
20. Skriv hvor gamle dine søskende var, da du var 7 år og om du boede sammen med dem?<br />
Var det en bror eller søster? Deres alder da du var 7 år? Boede sammen med dem?<br />
21. Har du børn?<br />
(sæt kryds)<br />
Ja<br />
Hvis du ikke har børn gå videre til spørgsmål nr.24.<br />
22. Hvilket køn og hvilket fødselsår har dine børn?<br />
(Eksempel: Dreng 1998)<br />
(Barn nr.1 = 1.fødte. Barn nr.2 = 2.fødte. osv.)<br />
Barn 1: Barn 2: Barn 3: Barn 4: Barn 5:<br />
Bilag C s.6 af 25<br />
Nej<br />
Barn 6:<br />
71
23. Hos hvem er dine børn opvokset?<br />
Sæt 1,2,3,,4 eller 5, for hvor udsagnene passer, sammenholdt med deres alder i skemaet.<br />
1. Boede sammen med mor og far.<br />
2. Mest hos mor.<br />
3. Mest hos far.<br />
4. Lige meget hos mor og far.<br />
5. Andre steder.<br />
6. Er ikke så gammel.<br />
Eksempel: Hvis barn nr.1 har boet sammen med begge forældre til 2 års alderen, derefter hos<br />
moderen indtil 8 års alderen og derpå lige meget hos mor og far, udfyldes barn nr.1’s skema<br />
med tallene 1 – 2 – 4<br />
Fra 0 – 3 år Fra 4 – 6 år Fra 7 – 12 år Over 12 år<br />
Barn nr. 1<br />
Barn nr. 2<br />
Barn nr. 3<br />
Barn nr. 4<br />
Barn nr. 5<br />
Barn nr. 6<br />
><<br />
24. Nu følger nogle udsagn om opdragelse, sæt kryds ud for det udsagn, der passer bedst til<br />
den måde du er blevet opdraget på?<br />
Sæt krydser<br />
A) Jeg måtte mange<br />
ting.<br />
B) Jeg bestemte<br />
meget over mad,<br />
sengetid og<br />
påklædning.<br />
C) Min far legede tit<br />
med mig.<br />
D) Min mor legede<br />
tit med mig.<br />
Passer<br />
rigtig<br />
godt<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer<br />
nogenlunde<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
ikke<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer<br />
slet ikke<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Bilag C s.7 af 25<br />
Bemærkninger:<br />
(Små korte kommentarer eller<br />
bemærkninger)<br />
72
E) Jeg gjorde mange<br />
ting sammen med<br />
min far.<br />
F) Jeg gjorde mange<br />
ting sammen med<br />
min mor.<br />
G) Jeg skulle spørge<br />
om lov først.<br />
H) Jeg legede meget<br />
sammen med mine<br />
søskende<br />
I) Jeg var tit sammen<br />
med mine bedsteforældre<br />
J) Jeg havde mange<br />
pligter hjemme.<br />
K) Det var min mor<br />
som havde ansvaret<br />
for min opdragelse.<br />
L) Det var min far<br />
som havde ansvaret<br />
for min opdragelse.<br />
M) Mor og far delte<br />
ansvaret for min<br />
opdragelse.<br />
N) Familien havde<br />
travlt i hverdagen.<br />
O) Familien havde<br />
en stabil økonomi.<br />
P) Min mor havde et<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer ikke. Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer rigtig Passer Passer ikke. Passer slet<br />
Bilag C s.8 af 25<br />
73
moderat<br />
temperament.<br />
Q) Min far havde et<br />
moderat<br />
temperament.<br />
R) Jeg måtte altid<br />
have<br />
legekammerater på<br />
besøg.<br />
S) Hvis jeg straffet<br />
syntes jeg, at mine<br />
forældres straffe var<br />
retfærdige.<br />
T) Hvis jeg havde<br />
gjort noget galt,<br />
kunne jeg gå til mine<br />
forældre og gøre det<br />
hele godt igen, ved at<br />
sige undskyld.<br />
U) Mine forældre<br />
viste offentligt, at de<br />
holdt af mig.<br />
V) Jeg fik lov til at<br />
gøre ting alene, fordi<br />
jeg følte at mine<br />
forældre stolede på<br />
mig.<br />
W) Jeg syntes mine<br />
forældre tog hensyn<br />
til mine meninger.<br />
X) Mine forældre<br />
brugte udtrykket<br />
”hvis du gør sådan,<br />
så bliver jeg ked af<br />
det”<br />
Y) Det skete jeg fik<br />
dårlig samvittighed<br />
overfor mine<br />
forældre, hvis jeg<br />
opførte mig på en<br />
måde som de ikke<br />
ønskede.<br />
Z) Jeg følte mine<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
Passer rigtig<br />
godt.<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer<br />
nogenlunde.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
Passer ikke.<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke..<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke.<br />
Passer slet<br />
ikke<br />
Passer ikke. Passer slet<br />
ikke.<br />
Bilag C s.9 af 25<br />
74
forældre accepterede<br />
mig som jeg var.<br />
25. Blev du i din barndom skældt ud af en af dine forældre?<br />
Sæt krydser Ja, skældte ud Nej, skældte ikke ud Engang imellem<br />
Far<br />
Mor<br />
26. Hvad gjorde din far eller mor evt. i stedet for at skælde dig ud?<br />
(Skriv et par ord)<br />
Bilag C s.10 af 25<br />
75
27. Skete det at dine forældre var sure eller vrede på dig, uden at du fik at vide, hvad grunden<br />
var til det?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
28. Plejede dine forældre at rose dig?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
29. Skete det, at du ønskede at dine forældre bekymrede sig mindre om, hvad du gjorde?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
30. Skete det, at dine forældre gav dig fysisk straf?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Bilag C s.11 af 25<br />
76
31. Når du kom hjem, var du da altid tvunget til at redegøre over for dine forældre, hvad du<br />
havde foretaget dig?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
32. Syntes du, at dine forældre forsøgte at gøre din opvækst stimulerende, interessant og<br />
lærerig (f.eks. ved at give dig bøger, sørge for at du kom på lejr, tage dig med til<br />
foreninger osv.)?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
33. Kritiserede dine forældre dig over for andre, f.eks. om hvor doven og uduelig du var?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Bilag C s.12 af 25<br />
77
34. Skete det, at dine forældre forbød dig at gøre ting, som andre børn fik lov at gøre, fordi de<br />
var bange for, at der skulle ske dig noget?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
35. Forsøgte dine forældre at anspore dig til at blive den bedste?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
36. Blev dine forældre kede af det eller viste de på anden måde, at du havde opført dig dårligt,<br />
således at du rigtigt fik skyldfølelse?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Bilag C s.13 af 25<br />
78
37. Syntes du, at dine forældre var overdrævent ængstelige for, at der skulle ske dig noget?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
38. Hvis det gik dårligt for dig, følte du da, at dine forældre forsøgte at trøste og opmuntre<br />
dig?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
39. Blev du behandlet som familiens ”sorte får” eller ”syndebuk”?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
40. Viste dine forældre med ord og kropssprog, at de syntes om dig?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Bilag C s.14 af 25<br />
79
41. Følte du i perioder, at dine forældre syntes bedre om dine søskende end dig?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
42. Behandlede dine forældre dig på en sådan måde, at du følte dig flov?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
43. Plejede dine forældre at lade dig gå, hvor du ville, uden at bryde sig ret meget om det?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Bilag C s.15 af 25<br />
80
44. Følte du, at dine forældre blandede sig i alt, hvad du gjorde?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
45. Følte du, at der var varme og ømhed mellem dig og dine forældre?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
46. Satte dine forældre bestemte grænser for, hvad du måtte gøre, hvilket de siden holdt<br />
benhårdt på?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Bilag C s.16 af 25<br />
81
47. Plejede dine forældre at straffe dig hårdt selv for bagateller?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
48. Ville dine forældre altid bestemme, hvordan du skulle være klædt, eller hvordan du skulle<br />
se ud?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
49. Følte du, at dine forældre blev stolte, når noget du foretog dig lykkes godt for dig?<br />
Sæt kryds<br />
ved begge<br />
forældre<br />
Far<br />
Mor<br />
Nej, aldrig<br />
Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
50. Blev nogle af dine søskende skældt ud af en af dine forældre?<br />
Sæt kryds<br />
Far<br />
Mor<br />
Ja, ret så ofte Ja, altid<br />
Ja Nej Ingen søskende<br />
Bilag C s.17 af 25<br />
82
51. Skete det nogen gange, at du fik skældud et eller flere af følgende steder?<br />
Sæt krydser<br />
Vuggestue<br />
Dagpleje<br />
Børnehave<br />
Fritidshjem<br />
Skole<br />
Hos<br />
bedsteforældre<br />
Andre steder<br />
(nævn hvor)<br />
Nej, aldrig Ja, engang<br />
imellem, men det<br />
hørte til<br />
undtagelsen<br />
Ja, ret så ofte Ja, meget tit<br />
<<br />
Nedenstående spørgsmål frem til spørgsmål nr. 54, udfyldes kun hvis en eller begge dine<br />
forældre lever i dag. Hvis du ingen nulevende forældre har, går du bare videre til spørgsmål<br />
nr. 55.<br />
52. Hvordan er din relation med dine forældre nu?<br />
Sæt krydser Meget god God Nogenlunde Dårlig Lever ikke<br />
Mor<br />
Far<br />
53. Hvor ofte ser du dine forældre?<br />
Sæt krydser<br />
Mor<br />
Ugentligt Månedligt Hvert ½ år 1 gang om<br />
året<br />
Far<br />
Bilag C s.18 af 25<br />
Sjældnere<br />
83
54. Hvor ofte taler du i telefon med dine forældre?<br />
Sæt krydser<br />
Mor<br />
Ugentligt Månedligt Hvert ½ år 1 gang om<br />
året<br />
Far<br />
Sjældnere<br />
<br />
Hvis du ikke har børn gå videre til spørgsmål nr. 58.<br />
55. Hvordan er din relation til dine egne børn?<br />
(Barnets nummer er det samme som i spørgsmål nr. 22)<br />
Sæt krydser Meget god God Nogenlunde Dårlig Ingen børn<br />
Barn nr.1<br />
Barn nr.2<br />
Barn nr.3<br />
Barn nr.4<br />
Barn nr.5<br />
Barn nr.6<br />
56. Hvor ofte skælder du dine egne børn ud?<br />
Sæt krydser<br />
Barn nr.1<br />
Aldrig Meget<br />
sjældent<br />
Barn nr.2<br />
Barn nr.3<br />
Barn nr.4<br />
Barn nr.5<br />
Barn nr.6<br />
Bilag C s.19 af 25<br />
Ind i mellem Ugentligt Oftere<br />
84
57. Hvis du ikke skælder dine egne børn ud, hvilke andre sanktioner anvender du så i stedet?<br />
(Skriv et par ord)<br />
58.a. Er det nødvendigt at du skælder ud på din arbejdsplads?<br />
(sæt kryds)<br />
Nej, aldrig:<br />
Ja, engang i<br />
mellem, men det<br />
hører til<br />
undtagelsen:<br />
Ja, ret så ofte<br />
Ja, altid:<br />
Bilag C s.20 af 25<br />
Arbejder ikke:<br />
58.b. Hvis der er nødvendigt at skælde ud på arbejdspladsen, i hvilke situationer er det da<br />
nødvendigt?<br />
(skriv er par ord)<br />
85
59. Hvordan påvirker det dig, når du hører andre skælde børn eller voksne ud?<br />
(skriv et par ord)<br />
A) Børn:<br />
B) Voksne:<br />
Bilag C s.21 af 25<br />
86
60. Værdier.<br />
Nedenfor er der nogle eksempler på, hvad voksne mener, der er godt for børn.<br />
<strong>Læs</strong> først alle udsagn igennem og sæt derefter kryds i søjle 1 ved de 6 udsagn, som du synes er de<br />
vigtigste for børn mellem 5-9 år.<br />
I søjle 2 sætter du kryds ud for de 3, som du er mest uenig i.<br />
Søjle 1 Søjle 2<br />
Vigtigste<br />
Mest<br />
uenig i<br />
Sæt 6 x’er<br />
Sæt 3<br />
x’er<br />
Det er vigtigt for børn, at<br />
1 1 .. føle at deres forældre holder af dem, uanset hvad<br />
2 2 .. det der gælder i dag også gælder i morgen<br />
3 3 .. kunne gøre hvad de vil<br />
4 4 .. vide, hvad de må og ikke må<br />
5 5 .. mor og far er enige om opdragelsen<br />
6 6 .. blive rost, når de fortjener det<br />
7 7 .. kunne bestemme selv<br />
8 8 .. der er faste rammer om deres liv<br />
9 9 .. forældrene har det godt med sig selv og hinanden<br />
10 10 .. forældrene kan sætte grænser<br />
11 11 .. de lærer at hjælpe andre, når det bliver forlangt<br />
12 12 .. de tør udtrykke både glæde og vrede<br />
13 13 .. de voksne tør stille krav og stå fast ved dem<br />
14 14 .. at der er en fast rytme i dagligdagen<br />
15 15 .. de føler sig som en del af et fællesskab<br />
16 16 .. kunne indordne sig<br />
17 17 .. blive respekteret<br />
18 18 .. lære at vise respekt for de voksne<br />
19 19 .. kunne sige nej, hvis der er noget de ikke vil<br />
20 20 .. blive tilpasset til forholdene, som de faktisk er<br />
21 21 .. turde prøve at lave om på det, de er utilfredse med<br />
22 22 .. der er plads til at være anderledes<br />
23 23 .. der er orden og faste rammer i skole og institution<br />
24 24 .. kunne vise deres følelser<br />
25 25 .. vænne sig til at gøre, hvad der bliver sagt<br />
26 26 .. turde være sig selv<br />
27 27 .. der sættes klare grænser i skole og institution<br />
28 28 .. kunne beherske sig<br />
29 29 .. blive taget alvorligt<br />
30 30 .. blive lyttet til<br />
Bilag C s.22 af 25<br />
87
Bilag C s.23 af 25<br />
61. På de følgende sider vil vi bede dig om at komme med to erindringer, fra din barndom,<br />
som har gjort en forskel i dit liv.<br />
(brug evt. bagsiden hvis der ikke er plads)<br />
A) Erindring 1:<br />
88
B) Erindring 2:<br />
Må vi evt. kontakte dig igen, hvis der opstår forståelsesspørgsmål eller for at bede om uddybende<br />
kommentarer?<br />
Sæt kryds<br />
Ja: Nej:<br />
Mange tak for hjælpen<br />
Bilag C s.24 af 25<br />
Hvis du har uddybende kommentarer er du meget velkommen til at vedlægge dem.<br />
89
Kommentarer:<br />
Bilag C s.25 af 25<br />
90