Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Mange undersøgelser har vist, at mishandlingen af børn i hjemmet har forskellige konsekvenser for
drenge og piger. Noget forenklet ser det ud til, at piger trækker sig mere tilbage, bliver bange og har
en overrepræsentation i at udvikle depressioner. Drenge derimod ser ud til at tackle forældrenes
mishandling ved at blive aggressive, lave dyremishandling og blive lovovertrædere (Baldry &
Winkel 2004). Mullen m.fl. fandt i 1996 ud af, at hvis piger blev udsat for emotionel mishandling af
deres far, havde det en kraftigere virkning, og effekten varede længere, end hvis mishandlingen var
praktiseret af moderen (Solomon & Serres 1999). En undersøgelse af studerende ved universitetet i
Iowa viste, at de mandlige informanter rapporterede flere erfaringer med straffende foranstaltninger
i deres hjem for dem selv end for deres søskende 19 (Rausch & Knutson 1991). Zussman peger på, at
drenge udsættes for flere magtprægede og bestemmende påstande samt en større indskrænkning af
kærlig omsorg fra deres forældre, end piger gør (Frank 1983). Generelt kan det se ud til, at drenge
oplever en strengere opdragelsesstil end pigerne (Frank 1983). Gershoff mener, at drenge får mere
fysisk straf, hvilket kan hænge sammen med, at drengene er mere aggressive og udfarende end
pigerne. For Gershoff rejser det spørgsmålet, om det er drengenes udadreagerende og aggressive
udvikling der gør, at de får fysisk straf, eller det er den øgede mængde af fysisk straf, der gør
drengene mere aggressive (Gershoff 2002).
Forældre der mishandler deres barn verbalt eller fysisk kan generelt siges at have et lavere selvværd
og en irrationel tænkning (Ney 1987). Men ikke bare forældrenes generelle emotionelle tilstand
øver indflydelse på anvendelsen af sanktionsformer. Pinderhughes (2000), Straus & Kantors (1987)
og Xus (2000) undersøgelser har vist, at forældre i ægteskabelige kriser bruger mere fysisk straf end
i ægteskaber, der har en varm og kærlig omgangstone (Gershoff 2002). Loeber (2000) og
Hetherington, Cox & Cox (1982) har endvidere fundet ud af, at enlige eller separerede forældre
bruger flere strenge og urimelige fysiske straffe over for deres børn (Gershoff 2002). Neys
resultater peger på, at hvis moderen ikke er blevet støttet af sin mand under graviditeten, er barnet
mere udsat for fysisk forsømmelse. Samtidig kan Ney vise, at der er en signifikant sammenhæng
mellem den måde, en mor mishandler sit barn på, og den måde moderen selv bliver mishandlet af
sin mand på (Ney 1987).
19 Hetzberger m.fl. kom i 1981 frem til, at mishandlede børn havde en tendens til ikke at opfatte sig selv som mere
mishandlet end grupper der ikke var blevet mishandlet. Derimod oplyste de mishandlede børn, at de i højere grad
opfattede sig som tilsidesat af deres mor (Frank 1983).
26