Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

More documents

Recommendations

Info

Selvom regelsynet ikke er foretrukket signifikant oftere af det udskældte stratum, viser det sig dog ved en korrespondanceanalyse af værdiudsagnene og skældudfrekvensen i informanternes barndom, at der er en lille tendens til, at de informanter, der ikke er blevet skældt ud af deres forældre, har en overrepræsentation af afkrydsninger for regelsynet under ikke vigtige værdier i opdragelsen. Endvidere illustrerer korrespondanceanalysen af værdiudsagnene i undersøgelsen, at informanter, der har følt, at de skulle spørge om lov derhjemme for at gøre ting i deres barndom, som voksne mener, at regelsynet er lidt mere vigtigt end de informanter, der ikke har følt, de skulle spørge om lov. Samtidig ser det ud til, at de informanter der synes, at det passer rigtig godt eller nogenlunde, at de måtte mange ting, selv bestemte over sengetider, mad og påklædning, altid måtte have legekammerater på besøg, tit gjorde ting alene, samt syntes, at deres forældre tog hensyn til deres meninger (altså spørgsmål der kunne indikere autonomi i deres barndomshjem), samtidig har valgt autonomisynet som en vigtig værdi i opdragelsen af nutidens børn. Opsummering af dataanalysen Det ses tydeligt, at de informanter, der er opvokset i hjem, hvor forældrene var faglærte eller ufaglærte, har oplevet mere skældud i deres barndom end informanter med forældre, der var pædagoger, lærere, selvstændige eller funktionærer. Samtidig optræder besvarelserne med en indbyrdes homologi mellem respondenternes subjektive opfattelse af skældud i barndommen, sammenlignet med deres oplevelse af afvisning, emotionel varme og overbeskyttelse fra deres forældre i deres barndom. De informanter der har oplevet mest emotionel varme, mindst afvisning og mindst overbeskyttelse fra deres forældre, er samtidig de informanter, der ikke er blevet skældt ud i deres barndom af deres forældre. Derudover ser det ud til, at de informanter der ikke er blevet skældt ud i deres barndom af deres forældre, i langt højere grad beskriver positive erindringer fra deres barndom, og at de derudover måtte mere for deres forældre, lavede flere ting sammen med dem, følte at deres forældre accepterede dem som de var, og tog hensyn til deres meninger. Skældud ser i høj grad ud til at reproduceres mellem generationerne. De informanter, der er blevet skældt ud af begge deres forældre, skælder selv deres egne børn ud mindst 1 gang om ugen. Omvendt ser det ud til, at de informanter, der ikke er blevet skældt ud, i stedet har oplevet, at deres forældre anvendte dialog i opdragelsen af dem. Det ikke udskældte strata ser ud til at reproducere de samme opdragelsesteknikker over for deres egne børn, som de selv oplevede i deres barndom. Dataanalysen har derudover vist, at de mandlige informanter oplevede mere skældud i deres barndom end de kvindelige, samt at de ældste informanter i analysepopulationen erindrede mindre skældud end de yngre. I analysen af informanternes oplevelse af skældud i deres barndom ser det ikke ud til, at skældudfrekvensen har øvet nogen indflydelse på informanternes valg af vigtige versus ikke vigtige værdier i opdragelsen af den kommende generation. Der er en klar overensstemmelse for alle strata 42
i analysepopulationen om, at kærlighedssynet er den vigtigste værdi i opdragelsen. Omvendt bliver regelsynet nedprioriteret af de fleste informanter. Kapitel 4 Det ikke-udskældte menneske – en helt særlig kategori Da skældudprojektet blev publiceret i bogform i 2002 gav det anledning til mange foredrag, kurser og konferencer, ofte med mange deltagere. Ved disse lejligheder blev deltagerne som tidligere nævnt spurgt, om der blandt dem var nogle, hvis mor og/eller far, så vidt de kunne huske, aldrig skældte ud. Det viste sig snart, at resultaterne var meget konsistente. Der var gennemgående et par procent, der havde haft en mor, der ikke skældte ud, mens ca. 3 procent havde haft en far, som ikke skældte ud. Et par promille oplyste, at hverken deres far eller mor havde skældt ud. Det kan dermed fastslås, at 97-98 % voksne danskere erindrer at være blevet mere eller mindre udskældt af forældrene. Ingen anden strafform har eller har haft en sådan udbredelse. I det følgende skal der fortælles lidt om undersøgelsen af de ikke-udskældtes oplevelse og erindringer af deres barndom. Metodologiske overvejelser ”Det ikke udskældte menneske”. Hvem er det? Og hvad betyder det egentlig? Vi vil i dette kapitel bevæge os tættere på en forståelse af, hvad det har af betydning at være et ”ikke udskældt menneske”. Projektets undersøgelse og det tidligere forskningsprojektet ”Skældud” (Sigsgaard 2002) viser som sagt, at der findes en gruppe på 97-98 %, der erindrer at være blevet skældt ud af deres forældre som barn. I projektets undersøgelse optræder en lille særlig gruppe, som ikke erindrer at være blevet skældt ud af hverken far eller mor. Intentionen for denne gruppes beskrivelser har været at se, hvad denne gruppe har at fortælle om deres barndom. Har det haft betydning for dem, at de ikke erindrer at være blevet skældt ud? Kan der siges noget om denne særlige kategori - siges noget om, hvilke træk der konstituerer dette særlige fænomen? Undersøgelsen, som vi her refererer til her, er ligeledes fra projektets spørgeskema (se bilag C). I spørgeskemaets sidste del blev deltagerne bedt om at beskrive to erindringer, som de oplevede havde gjort en forskel i deres liv. Disse beskrivelser fra informanterne er forsøgt bearbejdet kvalitativt på baggrund af indholdet i disse erindringer. Den analytiske begrebsramme er 43
Page 1 and 2: Til SL og BUPL’s Udviklings og fo
Page 3 and 4: Indhold Indledning s.4 Oversigt ove
Page 5 and 6: Oversigt over projekterne Det har v
Page 7 and 8: Kapitel 1: Interventionsprojektet
Page 9 and 10: Generelt har interventionsprojektet
Page 11 and 12: Komparativt review - gennemgang af
Page 13 and 14: Diagram 1. Sanktionsformer i Sverig
Page 15 and 16: der skal til for at sætte sig ind
Page 17 and 18: undersøgelser af fysiske sanktione
Page 19 and 20: undersøgelse af russiske teenagere
Page 21 and 22: arnet. Problemet er, at når foræl
Page 23 and 24: mængde af afvisning og overbeskytt
Page 25 and 26: Frank konkluderer desuden i sin gen
Page 27 and 28: Opsummering På trods af at der er
Page 29 and 30: verificeres gennem diverse formalis
Page 31 and 32: effektkontekst, bortfaldsanalyser,
Page 33 and 34: Kort 1 Kort 1 - variable. Aktive va
Page 35 and 36: analysepopulationen, der skælder d
Page 37 and 38: varme, afvisning og overbeskyttelse
Page 39 and 40: også er de informanter, der har op
Page 41: samt en proportionelt tilsvarende n
Page 45 and 46: Men tilbage til de narrative fortæ
Page 47 and 48: hendes verden, og at hun bedst selv
Page 49 and 50: Det, der springer allermest i øjne
Page 51 and 52: Kapitel 5 Slutord - om nye opdragel
Page 53 and 54: Litteraturliste Bourdieu, Pierre &
Page 55 and 56: Castro, J., Toro, J. and M. Cruz (2
Page 57 and 58: McCord, J. PhD. (1996) Unintended C
Page 59 and 60: Solomon, R. and Serres, F. Départm
Page 61 and 62: 45 47 48* 49* Mother-Child Interact
Page 63 and 64: 64* expectations and anger expressi
Page 65 and 66: Registrering af selvmord i Danmark
Page 67 and 68: 1. Hvilket år er du født i? 2. Hv
Page 69 and 70: 10. Hvad er dit nuværende erhverv?
Page 71 and 72: Ja Nej 19. Har du søskende? (sæt
Page 73 and 74: E) Jeg gjorde mange ting sammen med
Page 75 and 76: forældre accepterede mig som jeg v
Page 77 and 78: 31. Når du kom hjem, var du da alt
Page 79 and 80: 37. Syntes du, at dine forældre va
Page 81 and 82: 44. Følte du, at dine forældre bl
Page 83 and 84: 51. Skete det nogen gange, at du fi
Page 85 and 86: 57. Hvis du ikke skælder dine egne
Page 87 and 88: 60. Værdier. Nedenfor er der nogle
Page 89 and 90: B) Erindring 2: Må vi evt. kontakt

Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?