Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

hendes verden, og at hun bedst selv ved, hvordan hun oplever den. Han formår at skabe en
ligeværdig relation, hvor han spørger ind til, hvad hun har tænkt sig at gøre ved det. Han fortæller
hende ikke, hvad hun skal gøre! Reviewundersøgelsen viser, at der i grupper, som har oplevet
skældud, er et lavt niveau af emotionel varme samt høje niveauer af afvisning og overbeskyttelse.
Det ville med andre ord nok ikke have været en usædvanlig reaktion, hvis faren havde taget
kontrollen over situationen. I stedet lod han hende prøve at håndtere den selv. Mon hun havde haft
samme mod på at gå over og sige undskyld, hvis hun skulle gøre det alene? Mon hun havde haft
mod på at spørge sin far om hjælp i første omgang, hvis hun vidste, at hun ville blive mødt med
skældud? Og mon ikke oplevelsen af at gå over til den dumme pige havde været af en anden
karakter, hvis hun havde gået i hånd med en sur og hidsig far?
3. Historie ”Dengang jeg oplevede, at der var anderledes hjemme hos andre end hjemme hos
mig”.
”I vores hjem havde vi en dame, som hed Minna. Hun havde været i huset, siden min mor var en
lille pige. Minna gik til hånde med alt det huslige arbejde. Minna boede i en taglejlighed ovenpå
isenkræmmeren. En dag var jeg på besøg hos hende, og da jeg skulle gå tog jeg mine klipklapper
(sundhedssandaler) på og løb ned ad trætrapperne. Det buldrede vældigt og lød sjovt. Hjemme var
der tæpper på trappen, og vi gik sjældent med sko på inde – så jeg buldrede videre ned ad alle
trapperne. For enden af trappen stod så isenkræmmeren, og han var vred! Han råbte, at her i huset
måtte man ikke larme på trapperne, og hvad jeg bildte mig ind, og det måtte jeg jo heller ikke
derhjemme, hvorfor jeg troede, jeg så jeg måtte dér! Jeg blev helt forskrækket, men måtte jo svare
manden, så jeg sagde noget med, at vi godt måtte buldre på trappen hjemme, at det var der aldrig
nogen, der havde sagt, vi ikke måtte. Isenkræmmeren troede nu, at jeg var fræk, og råbte, at nu var
det nok, og om jeg så kunne komme ud! Jeg løb grædende hjem til min mor og fortalte det hele, og
nu ville jeg aldrig mere besøge Minna eller hente noget hos isenkræmmeren. Mor trøstede mig og
ringede senere og talte med isenkræmmeren. Mor fortalte mig, at isenkræmmeren ikke var vred
mere, og at han vist havde en sur mor, der gjorde ham sur. Det grinede vi så lidt af.”
Hvilken forældreadfærd vidner denne historie om? Jo, først og fremmest fortæller denne erindring
igen noget om vigtigheden af at blive støttet op omkring – vigtigheden af at blive opmuntret,
værdsat og vist tillid. Pigen her er ikke vant til at få skældud eller at blive mødt med restriktioner i
sit eget hjem, og derfor bliver hun meget forskrækket over at få skældud af isenkræmmeren. Hun
møder hos moren ikke nogen kommentar om, at det måske også var dumt gjort osv., hun møder i
47