Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Frank konkluderer desuden i sin gennemgang af 53 undersøgelser om sanktioner, at den straffende
opdragelsesstil ser ud til at være reproduktiv. Forældre, der har været udsat for en hård og straffende
opdragelse i deres egen barndom, er mere tilbøjelige til selv at praktisere en hård og straffende
opdragelse over for deres egne børn (Frank 1983). Neys data fra 1987 viste endvidere, at verbal
mishandling er den form for mishandling, der har størst sandsynlighed for at blive videregivet til
den næste generation som en brugbar opdragelsesstil. Det gør sig især gældende for kvinderne, der
havde den største signifikante korrelation mellem verbal mishandling i deres barndom,
sammenlignet med deres brug af verbal mishandling af deres egne børn (Ney 1987). Derudover
kom Wolfe (1982) frem til, at børn i skolens yngste klasser langt hen ad vejen foretrak de
sanktionsformer, som deres forældre praktiserede, og som de derfor kendte (Dadds m.fl.1987).
5) Sanktioners sammenhæng med køn, alder og civil status m.m.
I vores undersøgelse blev informanterne bedt om at sætte ord på, hvordan de oplevede det, når de
overværede, at et barn eller en voksen blev skældt ud.
Børn:
”Det gør ondt inde i mig. Jeg tænker man må kunne undgå det. Mærker en ømhed for barnet,
får lyst til at trøste og vise omsorg”.
”Føler mig irettesat, bliver stille indeni, bange, ubehag, pinlig”.
”Bliver trist/ked af det/vred – føler det er overmagtens overgreb”.
På trods af, at der stort set ikke er nogen der synes det er rart at overvære en skældudepisode, så
er der dog en tendens til, at det er allermest pinligt at overvære episoden, når voksne bliver skældt
ud.
Voksne:
”Jeg får ondt i maven, og ved ikke hvad jeg skal sige før senere”.
”Pinlig, får medlidenhed, vrede, føler irettesættelse af mig selv også”.
”Bliver vred, det er simpelthen en uværdig måde at kommunikere på”.
(Informanter fra undersøgelsen om voksnes
erindringer af skældud i deres barndom)
25