Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

More documents

Recommendations

Info

sanktioner hos de japanske mødre, sker det oftere som fysisk afstraffelse af barnet. Generelt ser det ud til, at de amerikanske mødres opdragelsespraksis illustrerer et langsigtet opdragelsesmål gående ud på at opdrage barnet til individuelle aktiviteter, uafhængighed, selvsikkerhed etc. De japanske mødre foretrækker i højere grad at opdrage til hensynsfuldhed mod andre, social samhørighed, gode manerer og respekt for autoriteter (Power 1992) 4 . At sanktionering er et udbredt fænomen i de vestlige landes opdragelsesstil illustreres af, at amerikanske undersøgelser i 1970’erne viste, at mødre til førskolebørn hver 3. til 9. minut forsøgte at korrigere deres børns adfærd (McCord 1995; Rausch & Knutson 1991). Derudover viste andre undersøgelser, at mødrene hvert 48. sekund forsøgte at adfærdsregulere deres småbørns adfærd, når de var sammen i supermarkedet (Reid m.fl. 1994). Endvidere viste undersøgelser fra 1990’erne, at op imod 50-60% af en skoleårgang i New York havde personlige problemer pga. deres lærers psykiske og verbale mishandling af dem i skolen. Af de 50-60% udviklede ca. 1-2% PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) med dertilhørende livslange psykiske lidelser 5 (Hyman 1995). En tilsvarende undersøgelse i en fransk-canadisk skole viste, at kun 4% af eleverne fra en skoleårgang kunne oplyse, at de ikke på nogen måde havde oplevet psykisk mishandling eller forældres afvisning, terrorisering etc. 6 (Solomon & Serres 1999). I europæisk forskning om børns oplevelser af sanktionsformer og nedværdigende behandling fra voksne oplyser 30% af et udsnit af den italienske ungdom, at de har følt sig som ofre i hjemmet og 40%, at de har følt sig som ofre i skolen pga. lærere og andre autoritetspersoners opførsel over for dem (Baldry & Winkel 2004). Der er få undersøgelser, der prøver at belyse brugen af sanktioner på tværs af landegrænser. En af de få undersøgelser der er lavet, er en svensk undersøgelse fra 1995. Her har man sammenlignet brugen af sanktioner i Bermuda, USA og Sverige (Palmérus & Scarr 1995). 4 En interessant pointe er, at Bruno Bettelheim mener, at de japanske studerende klarer sig bedre i uddannelsessystemet, da de gennem deres tidlige opvækst er stimuleret til en selvstændig tænkning, hvorimod de amerikanske studerende i højere grad er opvokset med at blive adfærdsreguleret i deres barndom i stedet for at gøre egne erfaringer (Bettelheim 1985). 5 Umiddelbart lyder 1-2% ikke af meget for en skoleårgang. Men i New York City svarer det til, at ca. 10.000 vil opleve PTSD symptomer pga. deres lærers behandling af dem (Hyman 1995). 6 Statistikken om selvoplevede sanktionsformer for skoleelever skal i nogle kontekster tages med forbehold. Rausch & Knutson (1991) og Berger, Mehm m.fl. (1986) har fx vist, at universitetsstuderende i Iowa har en tendens til ikke at opfatte sig selv som udsatte for psykisk eller fysisk mishandling af deres forældre. Derimod vil de i langt højere grad karakterisere deres søskende som værende udsat for mishandling (Rausch & Knutson 1991). 12
Diagram 1. Sanktionsformer i Sverige, USA og Bermuda. Besvarelser i % 35 30 25 20 15 10 5 0 Physical Punishment Physical Restraint Reasoning Coercive Verbal Control Sanktionsformer Low Use of Authority Behavior Modification Techniques Sverige USA Bermuda Som det ses af Palmérus og Scarrs undersøgelser bruger forældre i Sverige ikke fysisk afstraffelse i samme omfang som forældre i USA og Bermuda 7 . Omvendt benytter svenskerne gerne fysisk tvang, f.eks. udelukkelse, og tvingende verbal kontrol, bl.a. skældud, over for deres børn (Palmérus & Scarr 1995). Der er også stor forskel på anvendelsen af de forskellige sanktioner internt i landene. Palmérus og Jutengren lavede således i 2004 en undersøgelse, der belyste de sanktionsformer, forældre i Sverige ville foretrække at bruge ud fra nogle hypotetisk opstillede situationer. Resultaterne viste, at de svenske forældre i højere grad foretrak verbale kontrolforanstaltninger frem for andre sanktionsformer. Hvis barnet var larmende, når det skulle i seng, eller krævede at få noget i en butik, så foretrak 57% af de svenske forældre at skælde barnet ud, mens 22% ville tvinge barnet til at gøre, som forældrene ville, og 21% via adfærdsregulering ville opnå deres resultater (Palmérus & Jutengren 2004). Det samme mønster viste sig i amerikanske undersøgelser. For at forstå sanktionsformerne er det nødvendigt at forstå familiemønstrene i forskellige verdensdele. Det er væsentligt mere udbredt i ikke-vestlige lande, at mødrene står for den daglige opdragelse af børnene, mens fædrene i højere grad optræder som en autoritet, mødrene kan henvende sig til. Indiske undersøgelser viser fx, at hvis et barn slår et andet barn, vil mødrene i 52% af tilfældene vælge at henvende sig til faderen i familien, mens 28% selv vil skælde barnet ud. 7 Den minimale brug af fysisk afstraffelse i Sverige skal bl.a. ses på baggrund af, at Sverige som det første land i verden forbød fysisk straf af børn i 1978. Begrundelsen for lovændringen var, at fysisk straf, mental ydmygelse og afvisende behandling af børn førte til manglende selvværd for de udsatte. Kommissionen bag lovforslaget var af den opfattelse, at fysisk straf ville fostre voldelig opførsel i den næste generation. Loven er siden blevet evalueret og har vist sig at have en markant positiv indvirkning på begrænsningen af fysisk straf (Palmérus & Scarr 1995). Siden Sveriges lovgivning om fysisk straf har 10 andre lande indtil 2002 forbudt fysisk straf af børn; Australien, Kroatien, Cypern, Danmark, Finland, Tyskland, Israel, Italien, Letland og Norge (Gershoff 2002). 13
Page 1 and 2: Til SL og BUPL’s Udviklings og fo
Page 3 and 4: Indhold Indledning s.4 Oversigt ove
Page 5 and 6: Oversigt over projekterne Det har v
Page 7 and 8: Kapitel 1: Interventionsprojektet
Page 9 and 10: Generelt har interventionsprojektet
Page 11: Komparativt review - gennemgang af
Page 15 and 16: der skal til for at sætte sig ind
Page 17 and 18: undersøgelser af fysiske sanktione
Page 19 and 20: undersøgelse af russiske teenagere
Page 21 and 22: arnet. Problemet er, at når foræl
Page 23 and 24: mængde af afvisning og overbeskytt
Page 25 and 26: Frank konkluderer desuden i sin gen
Page 27 and 28: Opsummering På trods af at der er
Page 29 and 30: verificeres gennem diverse formalis
Page 31 and 32: effektkontekst, bortfaldsanalyser,
Page 33 and 34: Kort 1 Kort 1 - variable. Aktive va
Page 35 and 36: analysepopulationen, der skælder d
Page 37 and 38: varme, afvisning og overbeskyttelse
Page 39 and 40: også er de informanter, der har op
Page 41 and 42: samt en proportionelt tilsvarende n
Page 43 and 44: i analysepopulationen om, at kærli
Page 45 and 46: Men tilbage til de narrative fortæ
Page 47 and 48: hendes verden, og at hun bedst selv
Page 49 and 50: Det, der springer allermest i øjne
Page 51 and 52: Kapitel 5 Slutord - om nye opdragel
Page 53 and 54: Litteraturliste Bourdieu, Pierre &
Page 55 and 56: Castro, J., Toro, J. and M. Cruz (2
Page 57 and 58: McCord, J. PhD. (1996) Unintended C
Page 59 and 60: Solomon, R. and Serres, F. Départm
Page 61 and 62: 45 47 48* 49* Mother-Child Interact
Page 63 and 64:
64* expectations and anger expressi
Page 65 and 66:
Registrering af selvmord i Danmark
Page 67 and 68:
1. Hvilket år er du født i? 2. Hv
Page 69 and 70:
10. Hvad er dit nuværende erhverv?
Page 71 and 72:
Ja Nej 19. Har du søskende? (sæt
Page 73 and 74:
E) Jeg gjorde mange ting sammen med
Page 75 and 76:
forældre accepterede mig som jeg v
Page 77 and 78:
31. Når du kom hjem, var du da alt
Page 79 and 80:
37. Syntes du, at dine forældre va
Page 81 and 82:
44. Følte du, at dine forældre bl
Page 83 and 84:
51. Skete det nogen gange, at du fi
Page 85 and 86:
57. Hvis du ikke skælder dine egne
Page 87 and 88:
60. Værdier. Nedenfor er der nogle
Page 89 and 90:
B) Erindring 2: Må vi evt. kontakt
show all

Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?