Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

effektkontekst, bortfaldsanalyser, Split-ballot-test af værdiudsagnene etc.) henvises til Pedersen
2007. Kort kan det siges, at skemaet lever op til den gængse standard inden for survey-
undersøgelser i Danmark. Skemaet er bygget op om de 4 analysetemaer og anvender en blanding af
lukkede og åbne svarmuligheder, afhængigt af spørgsmålstyperne.
Analysepopulation og dataanalyse
Analysepopulationen i projektets undersøgelse har bestået af 119 personer delt op i tre strata: 38 der
aldrig havde oplevet at blive skældt ud af deres forældre; 48 der havde oplevet skældud af en af
deres forældre og 33 der mindes at være blevet skældt ud af begge deres forældre i deres barndom.
De ikke-udskældte personer har ved offentlige møder om skældud og andre opdragelsesspørgsmål
oplyst, at de ikke erindrede at være blevet skældt ud, enten af deres mor eller af deres far eller af
begge og har indvilget i at deltage i enqueten. Analysepopulationen rummer derfor et forholdsvis
stort antal pædagoger og lærere samt en overvægt af lidt yngre personer.
Det indsamlede datamateriale er analyseret med den franske analysetraditions
korrespondanceanalyse. Da metoden ikke er så udbredt i Skandinavien, henvises til Pedersen 2007
for en udførlig forklaring af den. Kort skitseret kan det siges, at korrespondanceanalysen som
statistisk analyseredskab i sit udgangspunkt er både deskriptiv, induktiv, refleksiv og eksplorativ.
Metoden inviterer til at arbejde empirisk på en ny, udfordrende og forudsætningsløs måde i
modsætning til de konfirmerende dominerende teknikker, som vi igennem årtier har været underlagt
fra den anglo-amerikanske analysetradition. Korrespondanceanalysen kan afdække uventede
sammenhænge mellem variable og kategorier, der rejser nye spørgsmål og problemstillinger og
dermed være med til at skabe nye hypoteser (Rosenlund 1995). I korrespondanceanalysen er man
mindre interesseret i at finde mål for isolerede korrelationer. Man forsøger, så langt det er muligt, at
undlade at komme med aprioriske antagelser om datas natur, som f.eks. fordelings- og
skalaegenskaber, om hierarkiske relationer etc. Metodologisk er filosofien snarere et induktivt
ræsonnement end et deduktivt. Den går fra det singulære, partikulære mod det mere generelle. Man
prøver at beskrive data så forudsætningsløst som muligt for at finde frem til mere generelle mønstre
og strukturer, der er for det genstandsfelt, man undersøger. Denne tanke er gennemgående, uden at
man af den grund ser bort fra, at statistiske kategorier og variable er mentale strukturer (Rosenlund
1992; 1995) Men i forhold til andre analyseteknikker for kategoriske data har
korrespondanceanalysen ikke en underliggende teoretisk fordeling af variablerne, men derimod kun
den hensigt at afdække strukturerne i datasættet (Clausen 1989). Korrespondanceanalysen
31