Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

More documents

Recommendations

Info

5) Afstraffelse af børn kan føre til, at børnene bliver mere egocentriske. Straf er som nævnt lig med smerte. Smerten for barnet er oftest en smerte, barnet selv skal bearbejde. Derfor lærer barnet gennem straf, at man skal tage sig af sig selv og sin egen smerte. Konsekvensen kan blive en egocentrisk forestilling for barnet. Derudover mener Bettelheim, at barnet lærer, at det at straffe tilkommer dem, der har magten til at forlange, at andre skal følge deres vilje (Bettelheim 1985). Blum er inde på, at verbal hakken eller gentagne verbale trusler kan føre til en tvangspræget forældre-barn relation (Blum 1995). Det samme gør sig gældende i Deans og hans kollegers resultater fra 1986 vedrørende sorte minoriteter i USA. Her havde børnene en tydelig følelse af, at deres forældre var dem overlegne og derfor kunne straffe dem, hvilket blev forstærket ved, at forældrene mente, det var deres ret at straffe barnet, samt at det var fuldt ud legalt, ja nærmest noget naturgivent, at den voksne kunne kritisere barnet, men at barnet ikke måtte kritisere den voksne 16 (Dean m.fl. 1986). Bettelheim påpeger ligeledes, at en af de værste oplevelser et barn kan få er, at erfare at det har gjort sine forældre flove over for andre voksne, enten pga. barnets handlinger eller mangel på samme. Derudover mener Bettelheim, at straf er en traumatisk erfaring for barnet. Både pga. selve straffen, men også fordi straffen skuffer barnet i dets velvilje overfor forældrene og i tilliden til forældrenes velvilje til barnet. Barnet har brug for velviljen fra forældrene, da den er eksistentiel og dermed udgør grobunden for barnets følelse af sikkerhed. Derfor opleves det også, at straf ligesom mange andre traumatiske oplevelser fortrænges af barnet. Dette er vigtigt at huske på, når mange voksne beskriver straf i deres barndom som noget positivt. Den positive erindring af straf er intet andet end fortrængning af negative følelser, som har været så stærke, at de voksne har været nødt til at fornægte dem (Bettelheim 1985). 3c) Andre perspektiver på sanktioner Påførelse af straf eller udvikling af moral I stedet for en straffende opdragelsesstil mener Bettelheim, at hovedopgaven med opdragelse burde være ikke at straffe sig til en rigtig opførsel, men derimod at viderebringe en god moral til barnet. Hvis barnet gennem opvæksten kan udvikle en god moral, vil der ikke være behov for at straffe 16 Gershoff gør opmærksom på, at der i hendes undersøgelser ikke er noget entydigt mønster i, hvilke etniske grupper der anvender mest fysisk straf. En interessant detalje ved hendes undersøgelser er dog, at imens hvide amerikanske børn ser ud til at udvikle aggressivitet ved fysisk straf, så gør det samme sig ikke gældende i samme omfang for sorte amerikanske børn. Det ser også ud til, at religion som uafhængig variabel har en større indflydelse på straffrekvensen hos forældrene end etnisk tilhørsforhold. Hendes undersøgelse viser således, at konservative protestanter oftere end andre bruger fysisk straf over for deres børn og samtidig ikke mener, at der er så mange skadevirkninger ved fysisk straf (Gershoff 2002). 20
arnet. Problemet er, at når forældre forsøger at lære barnet selvdisciplinering gennem straf, så vækker det hos barnet modstand i stedet for interesse. Hvis forældrene derimod roligt forklarede det lille barn, hvad det var, de ville have barnet til at gøre, så ville det resultere i, at barnet var mere lyttende 17 . Sammenhæng mellem opdragelsesmønster og forældrepersonlighed Samtidig er det vigtigt at huske på, at magtforholdet mellem børn og forældre også er under indflydelse af forældrenes personlige trivsel. Forældre der hviler i sig selv, og derfor har en god portion selvrespekt, har ikke brug for, at deres børn skal påføres respekt for dem gennem sanktioner (Bettelheim 1985). Andre undersøgelser viser da også, at hvis forældrene føler sig følelsesmæssigt presset, straffer de deres børn mere (Gershoff 2002). Udover magtforholdet må man også huske på, at forældres disciplinering ofte bunder i en bekymring for barnets fremtidige udvikling og har mindre at gøre med den skade (som normalt er rimelig lille), som barnets forkerte handling har udløst. Et barn kan ikke forstå forældrenes bekymring for fremtiden. For barnet er det derimod vigtigt at føle, at forældrene interesserer sig for dets liv her og nu (Bettelheim 1985). Hvis straffen skal virke… Enkelte forskere følger tidligere forskningsspor og interesserer sig for, hvilke betingelser der skal være opfyldt, hvis straffe skal have positiv virkning: Blum mener således, det er vigtigt, at de verbale instrukser til børnene er klare, præcise og ikke for lange, især ikke til børn under 6 år. De verbale instrukser skal gerne følges op af en time-out, hvor barnet får mulighed for at tænke over beskeden. Hvis barnet stadig ikke retter sig efter den verbale instruks, skal forældrene tage andre sanktionsformer i brug (Blum 1995). Leung er inde på det samme i sin undersøgelse fra 1992. Hvis man skal straffe sit barn, er det vigtigt at forklare barnet, hvad det har gjort galt, og hvordan barnet forventes at opføre sig fremover. Forklaringen skal desuden gives i et sprog, som barnet forstår. Derudover mener Leung, at man aldrig må straffe barnet for noget, der er en naturlig del af barnets udvikling, fx i forbindelse med toilettræning (Leung 1992). 17 Undersøgelser foretaget af Dadds m.fl. har vist, at børn foretrækker en positiv indgriben, hvis de har gjort noget forkert. Selvom børnene foretrækker en positiv indgriben, evt. fulgt op af en time-out, så mener Dadds m.fl. dog, at den positive form for indgriben nok er god for det enkelte barn, men ikke for hele skoleklasser (Dadds m.fl. 1987). 21
Page 1 and 2: Til SL og BUPL’s Udviklings og fo
Page 3 and 4: Indhold Indledning s.4 Oversigt ove
Page 5 and 6: Oversigt over projekterne Det har v
Page 7 and 8: Kapitel 1: Interventionsprojektet
Page 9 and 10: Generelt har interventionsprojektet
Page 11 and 12: Komparativt review - gennemgang af
Page 13 and 14: Diagram 1. Sanktionsformer i Sverig
Page 15 and 16: der skal til for at sætte sig ind
Page 17 and 18: undersøgelser af fysiske sanktione
Page 19: undersøgelse af russiske teenagere
Page 23 and 24: mængde af afvisning og overbeskytt
Page 25 and 26: Frank konkluderer desuden i sin gen
Page 27 and 28: Opsummering På trods af at der er
Page 29 and 30: verificeres gennem diverse formalis
Page 31 and 32: effektkontekst, bortfaldsanalyser,
Page 33 and 34: Kort 1 Kort 1 - variable. Aktive va
Page 35 and 36: analysepopulationen, der skælder d
Page 37 and 38: varme, afvisning og overbeskyttelse
Page 39 and 40: også er de informanter, der har op
Page 41 and 42: samt en proportionelt tilsvarende n
Page 43 and 44: i analysepopulationen om, at kærli
Page 45 and 46: Men tilbage til de narrative fortæ
Page 47 and 48: hendes verden, og at hun bedst selv
Page 49 and 50: Det, der springer allermest i øjne
Page 51 and 52: Kapitel 5 Slutord - om nye opdragel
Page 53 and 54: Litteraturliste Bourdieu, Pierre &
Page 55 and 56: Castro, J., Toro, J. and M. Cruz (2
Page 57 and 58: McCord, J. PhD. (1996) Unintended C
Page 59 and 60: Solomon, R. and Serres, F. Départm
Page 61 and 62: 45 47 48* 49* Mother-Child Interact
Page 63 and 64: 64* expectations and anger expressi
Page 65 and 66: Registrering af selvmord i Danmark
Page 67 and 68: 1. Hvilket år er du født i? 2. Hv
Page 69 and 70: 10. Hvad er dit nuværende erhverv?
Page 71 and 72:
Ja Nej 19. Har du søskende? (sæt
Page 73 and 74:
E) Jeg gjorde mange ting sammen med
Page 75 and 76:
forældre accepterede mig som jeg v
Page 77 and 78:
31. Når du kom hjem, var du da alt
Page 79 and 80:
37. Syntes du, at dine forældre va
Page 81 and 82:
44. Følte du, at dine forældre bl
Page 83 and 84:
51. Skete det nogen gange, at du fi
Page 85 and 86:
57. Hvis du ikke skælder dine egne
Page 87 and 88:
60. Værdier. Nedenfor er der nogle
Page 89 and 90:
B) Erindring 2: Må vi evt. kontakt
show all

Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?