Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

More documents

Recommendations

Info

Forældres afvisning, varme og overbeskyttelse Allerede i 1957 var Sears inde på, at moderlig varme var den mest grundlæggende følelse, en mor kunne have til sit barn og samtidig det, der havde den mest almene indflydelse på barnet (Schaefer 1959). Yarrow fulgte op på det i 1963 ved at konkludere, at det er meget vigtigt, at det lille barn op til 3-4 års alderen modtager meget varme fra moderen (Singh & Kaur 1981). I nyere psykologisk forskning er Richter m.fl. kommet frem til, at forældrenes emotionelle varme overfor barnet har en beskyttende effekt mod udviklingen af psykologiske problemer (Richter m.fl.2000). Leung præsenterede i 1992 resultater, der pegede på, at børn der havde problemer, oftere manglede varme end straf fra forældrene (Leung 1992). Det samme resultat kom Kandel & Wu frem til i kontrollerede studier af amerikanske børns relation til deres mødre i 1990. Kandel & Wu fandt, at aggressive børn så ud til at opleve, at deres mor praktiserede en lavere grad af lyttende opdragelse, og at mødrene tilbageholdt emotionel varme over for barnet (McCord 1995). Mange studier peger endvidere på, at hvis forældrene er tydelige autoriteter og klare i deres forventninger til børnene og samtidig er varme og kærlige i deres relation og henvendelsesform, så har det en gavnlig virkning på børnenes udvikling, og børnene vil samtidig opfatte opdragelsen som mere legitim (Gershoff 2002; Solomon & Serres 1999). Ikke blot forældres emotionelle varme, men også deres afvisning af barnet og overbeskyttelse af det ser ud til at have afgørende indflydelse på, hvordan barnet senere hen klarer sig i livet – uanset hvor i verden undersøgelser foretages.. Generelt har litteraturundersøgelsen altså vist, at der er en sammenhæng mellem barnets udvikling på den ene side og på den anden, hvor meget varme, der er i relationen mellem barnet og forældrene, hvor meget børnene oplever, de er blevet afvist, og i et vist omfang hvor meget de er overbeskyttet af forældrene. Russiske og tyske undersøgelser viser da også, at unge med adfærdsproblemer, antisocial opførsel og kriminelle handlinger bag sig, i højere grad end kontrolgrupperne har oplevet at blive afvist og overbeskyttet af deres forældre. Derudover har de ikke følt, at der var en emotionel varm relation mellem dem selv og deres forældre (Richter m.fl. 2002; Ruchkin m.fl.1998a; 1998b; 2001). Richter m.fl. er inde på, at unge kriminelle, udover en manglende varme og en større afvisnings- og overbeskyttelsesfrekvens oplyser, at deres forældre i høj grad har været forsømmende og fornærmende samt i ringe grad tolerante og stimulerende over for den unge. Derfor konkluderer Richter, at hård disciplin og psykisk straf til den unge er den største uafhængige variable for senere i livet at blive kriminel. Omvendt ser det ud til, at faderlig varme har den modsatte effekt. Den øgede 22
mængde af afvisning og overbeskyttelse ser ligeledes ud til at have en positiv korrelation med, hvor tit de unge har brug for at flygte fra virkeligheden (Richter m.fl.2002). Mønstret med tiltagende afvisning og overbeskyttelse og mindre varme fra forældrenes side til børnene går igen i Arrindell m.fl.s undersøgelse af 800 østtyske og svenske unge. Arrindell fremviser signifikante negative korrelationer mellem afvisning og overbeskyttelse sammenlignet med, hvor meget varme informanterne har oplevet i relationen til deres forældre i deres barndom (Arrindell m.fl. 2001). Undersøgelser fra Holland peger desuden på, at forældrenes bekymrende opdragelse har en positiv korrelation med deres afvisning og overbeskyttelse over for barnet. Samtidig ser det ud til, at den bekymrende opdragelsesstil medfører, at barnet udvikler ængstelse for diverse sociale situationer (især drengene) samt en bekymring for separation fra forældrene (Muris m.fl.2000). At emotionel varme og afvisning er to centrale oplevelser for barnet i dets psykiske udvikling og velbefindende, illustrerer mange undersøgelser. En tysk undersøgelse i 2000 af 540 almindelige informanter (aldrig behandlet psykologisk eller psykiatrisk) viste, at forældrenes emotionelle varme over for barnet beskyttede mod psykologiske problemer (Richter m.fl. 2000). Castros undersøgelse i 2000 af anoreksipatienter fastslog, at der var en sammenhæng mellem oplevelsen af emotionel varme og udviklingen af anoreksi, idet patienterne med anoreksi havde oplevet mindre emotionel varme fra deres far i barndommen (Castro m.fl.2000). Det samme gjorde sig gældende for skizofrene patienter, der i langt højere grad end kontrolgrupperne oplyste, at de havde fået mindre varme fra deres forældre, men til gengæld havde oplevet mere afvisning fra dem. Hvis det derimod kun var moderen, der havde været afvisende over for barnet, kunne det se ud til, at der var en øget risiko for, at barnet i voksenalderen udviklede en depression (Eisemann 1997; Ruchkin m.fl.1998b). Samtidig er der signifikante resultater, der peger på, at alkoholikere er blevet mere afvist i deres barndom end andre. Især hvis deres forældre ligeledes har været alkoholikere (Eisemann 1997; Ruchkin m.fl.1998b). Ruchkin m.fl.s store undersøgelse af russiske kriminelle viste, at afvisning fra forældrene, og især fra faderen, var medvirkende til, at barnet kunne udvikle psykopatiske træk eller få øgede samværsproblemer (Ruchkin m.fl. 1998b). Tilsvarende kunne Benjaminsen påvise en signifikant sammenhæng mellem danske fædres afvisning og deres døtres risiko for at blive ”hysteriske” (Benjaminsen 1984). I enkelte komparative projekter har man forsøgt sammenligning af informanters oplevelse af emotionel varme, afvisning og overbeskyttelse fra forældrene i forskellige lande. I 1985 sammenlignede Perris m.fl. informanter fra Australien, Danmark, Italien, Holland og Sverige. 23
Page 1 and 2: Til SL og BUPL’s Udviklings og fo
Page 3 and 4: Indhold Indledning s.4 Oversigt ove
Page 5 and 6: Oversigt over projekterne Det har v
Page 7 and 8: Kapitel 1: Interventionsprojektet
Page 9 and 10: Generelt har interventionsprojektet
Page 11 and 12: Komparativt review - gennemgang af
Page 13 and 14: Diagram 1. Sanktionsformer i Sverig
Page 15 and 16: der skal til for at sætte sig ind
Page 17 and 18: undersøgelser af fysiske sanktione
Page 19 and 20: undersøgelse af russiske teenagere
Page 21: arnet. Problemet er, at når foræl
Page 25 and 26: Frank konkluderer desuden i sin gen
Page 27 and 28: Opsummering På trods af at der er
Page 29 and 30: verificeres gennem diverse formalis
Page 31 and 32: effektkontekst, bortfaldsanalyser,
Page 33 and 34: Kort 1 Kort 1 - variable. Aktive va
Page 35 and 36: analysepopulationen, der skælder d
Page 37 and 38: varme, afvisning og overbeskyttelse
Page 39 and 40: også er de informanter, der har op
Page 41 and 42: samt en proportionelt tilsvarende n
Page 43 and 44: i analysepopulationen om, at kærli
Page 45 and 46: Men tilbage til de narrative fortæ
Page 47 and 48: hendes verden, og at hun bedst selv
Page 49 and 50: Det, der springer allermest i øjne
Page 51 and 52: Kapitel 5 Slutord - om nye opdragel
Page 53 and 54: Litteraturliste Bourdieu, Pierre &
Page 55 and 56: Castro, J., Toro, J. and M. Cruz (2
Page 57 and 58: McCord, J. PhD. (1996) Unintended C
Page 59 and 60: Solomon, R. and Serres, F. Départm
Page 61 and 62: 45 47 48* 49* Mother-Child Interact
Page 63 and 64: 64* expectations and anger expressi
Page 65 and 66: Registrering af selvmord i Danmark
Page 67 and 68: 1. Hvilket år er du født i? 2. Hv
Page 69 and 70: 10. Hvad er dit nuværende erhverv?
Page 71 and 72: Ja Nej 19. Har du søskende? (sæt
Page 73 and 74:
E) Jeg gjorde mange ting sammen med
Page 75 and 76:
forældre accepterede mig som jeg v
Page 77 and 78:
31. Når du kom hjem, var du da alt
Page 79 and 80:
37. Syntes du, at dine forældre va
Page 81 and 82:
44. Følte du, at dine forældre bl
Page 83 and 84:
51. Skete det nogen gange, at du fi
Page 85 and 86:
57. Hvis du ikke skælder dine egne
Page 87 and 88:
60. Værdier. Nedenfor er der nogle
Page 89 and 90:
B) Erindring 2: Må vi evt. kontakt
show all

Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?