Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Opsummering
På trods af at der er argumenter for og imod skældud og andre sanktionsformer, må det siges, at den
overvejende del af litteraturen peger på, at de negative konsekvenser ved en straffende
opdragelsesstil overskygger de umiddelbare øjeblikkelige adfærdsreguleringer, der følger af en
straffende opdragelsespraksis. Det rejser spørgsmålet om, hvilke socialt skabte og habituelle
mekanismer der gør, at skældud og andre sanktionsformer til stadighed praktiseres i Vesten med en
større frekvens og vedholdenhed end i resten af verden. Et umiddelbart svar fra litteraturen er, at der
er forskelligt syn på, hvad det reelt er, vi som opdragelsespersoner skal opdrage den kommende
generation til. Asiatiske opdragelsesværdier står i en skarp kontrast til den vestlige verdens
opfattelse af socialisationen af vores børn. I Vesten ser det ud til, at social status og
uddannelsesniveau, ægteskabelige forhold, religiøs overbevisning samt forældrenes egne erfaringer
i barndommen med sanktioner har en mærkbar indflydelse på senere anvendelse af straffende
foranstaltninger i deres opdragelse af den næste generation. Reviewundersøgelsen har vist, at
forældre med et forholdsvis højt uddannelsesniveau ikke i samme omfang som de lavtuddannede
anvender sanktioner. Desuden er det tydeligt, at forældrepar, der lever efter deres egne værdier og i
harmoni med hinanden, ikke anvender sanktionsformer ret ofte. Det modsatte gør sig gældende for
stressede og udsatte forældrekonstellationer. Et af de tydeligste resultater, litteraturgennemgangen
har vist, er de reproducerende tendenser, sanktionsformerne optræder med. Der er et tydeligt
mønster i, at forældre og børn foretrækker de opdragelsesstile, de kender. Forældrene anvender
primært de sanktionsformer, de selv har oplevet i deres barndom. Og i forlængelse af det ser det ud
til, at børnene er mest trygge ved at blive sanktioneret eller opdraget med teknikker, de kender fra
deres hverdag 20 .
Selvom reviewundersøgelsen har vist mange interessante ting, så er det mest interessant måske det,
den ikke har vist. For der er hverken i dansk eller i international forskning fundet studier, der viser
en langsigtet positiv virkning af sanktioner, tværtimod har review’et som nævnt illustreret det
modsatte.
20 Review’et har givet mange givtige perspektiver på forældres opdragelsesstile. Men det har også åbnet op for nye
perspektiver og spørgsmål. Det er slående, at der stort set ikke fokuseres på den øgede mængde af institutionalisering,
som børn i Vesten har oplevet de sidste 30 år. Samtidig er det gennemgående i mange af de undersøgelser, der er lavet
om opdragelse, at det i overvejende grad er moderen, der står for den daglige opdragelse. Endvidere mangler det at
blive belyst, hvordan børn og forældre vil opfatte opdragelsespraksis, hvis forældrenes praksis er meget forskellig.
Hvad der ligeledes er interessant, og som review’et ikke svarer på, er, hvordan forældres konkrete opdragelsespraksis
hænger sammen med deres opdragelsesværdier og menneskesyn. Enkelte af disse spørgsmål vil blive taget op i det
følgende.
27