Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Komparativt review – gennemgang af andres forskning om sanktionsformer.
Review’et om straffende foranstaltninger i forældrenes opdragelsespraksis har vist flere interessante
resultater, men kort skitseret kan følgende siges (for flere oplysninger henvises til Pedersen 2007
eller til Sigsgaard 2007 på www.skaeldmindreud.hansreitzel.dk ):
1) De undersøgte projekters overordnede holdning til sanktionsformerne
For det første ser det ud til, at det videnskabelige perspektiv op igennem 1980’erne ændres. Den
tidlige forskning vedr. sanktionsformer har illustreret en tendens til, at fokus mest var på
sanktionens øjeblikkelige positive adfærdsregulering. Eller sagt på en anden måde, så ser det ud til,
at den tidlige forskning i højere grad har fokuseret på adfærdsreguleringens gavnlige effekt end på
de emotionelle påvirkninger, sanktionsformen kunne have. Den tiltagende psykologisering af
barndommen, som har været en del af civilisationens udvikling, viser sig i de sanktionerende
opdragelsesstile. Den nyere forskning efter 1980’erne er i højere grad kommet til at handle om de
langvarige virkninger, skældud og andre sanktionsformer kan have for den sanktionerede. Dog
stadig med en forskel mellem faggrupperne, der har belyst fænomenet. Pædiatri står som den
faggruppe, der havde det mest neutrale eller positive syn på straffende foranstaltninger i
opdragelsen af børn, mens psykologerne var den faggruppe, som havde den mest negative
indfaldsvinkel til straf i opdragelsen.
Efter 1980’erne bliver de sanktionspositive undersøgelser langt færre, mens de sanktionskritiske
undersøgelser bliver flere. I samme periode vedtages lovgivning rettet mod særlig fysisk, men også
i nogen grad mod verbal sanktionering i stadig flere lande (se evt. bilag A for en skematisk
opdeling).
2) Vestligt contra ikke-vestligt orienterede landes anvendelse af straffende foranstaltninger
Historisk set har der været forskellige syn på opdragelsesformer i vestligt orienterede lande og ikke-
vestligt orienterede lande. De tager afsæt i forskellige opdragelsesværdier i de respektive lande.
Power m.fl. beskriver i deres undersøgelse af opdragelsen af amerikanske og japanske børn i
alderen 3 til 6 år, at mødre i USA forventer, at deres børn følger flere regler end de japanske mødre.
I den forbindelse reagerer amerikanske mødre oftere på dårlig opførsel fra barnets side med sociale
eller materielle sanktioner. Omvendt stiller japanske mødre mindre krav til deres små børn og
prøver i højere grad nænsomt at socialisere dem til netværkets normer. Hvis der endelig anvendes
11