Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Til SL og BUPL’s Udviklings og forskningsfond.
Hermed fremsendes rapport om projekt/journalnummer 02-UFF/2007.
Med venlig hilsen
Erik Sigsgaard og Søren Pedersen
28-03-2008
1

”Sanktioner, eksklusion og opdragelse
– Begrænsning af eksklusion gennem ændring af opdragelsesmønstre”.
v. seminarielektor, cand.pæd. Erik Sigsgaard og cand.pæd.soc. Søren Pedersen
Videncenter for Institutionsforskning, CVU-Storkøbenhavn.
De sad og snakkede om, hvem der var skrappest, mor eller far.
”Min mor er i hverttilfald mest skrappest!” hævdede Asta på fem år med bestemthed,
”Hvorfor det?”
”Jo, hun vil ha’ ens vilje, og hun bliver ved, til man giver den til hende!”
Da Astas mor senere hørte det, aftalte hun med Asta, at når hun syntes, at moderen ville have
hendes vilje, måtte hun gerne sige: ”Nu gør du det igen!” På den måde kunne moderen blive bedre
til ikke at tage sit barns vilje.
(Sigsgaard 2007)
2

Indhold
Indledning s.4
Oversigt over projekterne s.5
Kapitel 1
Interventionsprojektet s.7
Kapitel 2
Reviewundersøgelsen s.10
Komparativ review – gennemgang af andres forskning om sanktioner s.11
1) De undersøgte projekters overordnede holdning til sanktionsformerne s.11
2) Vestlig contra ikke-vestlig orienterede landes anvendelse af straffende foranstaltninger s.11
3a) Positive virkninger ved sanktionerende opdragelse s.14
3b) Negative virkninger ved sanktionerende opdragelse s.16
3c) Andre perspektiver på sanktioner s.20
4) Sanktioners reproduktion og deres sammenhæng med tilhørsforholdet til sociale klasser s.24
5) Sanktioners sammenhæng med køn, alder og civil status m.m. s.25
Opsummering s.27
Kapitel 3
Panelundersøgelsen s.28
Resumé s.28
Enqueteundersøgelse af voksnes erindringer om skældud i deres barndom s.28
Analysepopulation og dataanalyse s.31
Resultater s.32
Opsummering af dataanalysen s.42
Kapitel 4
Det ikke-udskældte menneske – en helt særlig kategori s.43
Metodologiske overvejelser s.43
Historie 1 ”Således lærte jeg om henkogning og konserveringsmidler” s.45
Historie 2 ”Nå Lotte, det er, hvad man får ud af at sparke for hårdt” s.46
Historie 3 ”Dengang jeg oplevede, at der var anderledes hjemme hos andre
end der var hjemme hos mig” s.47
Sammenfatning s.48
Kapitel 5
Slutord s.51
Formidling s.52
Litteraturliste s.53
Bilag A s.60
Bilag B s.65
Bilag C s.66
3

Indledning
I skældud-projektet 2002 (Sigsgaard 2002) blev det vist, at omkring 90 % af alle børn bliver
opdraget med nogle eller mange verbale sanktioner, samt at meget udskældte børn har svært ved at
opbygge positive relationer til andre børn og til institutionernes pædagogiske personale. Resultatet
bliver ofte, at de også i institutionerne bliver skældt meget ud.
Mens institutionerne i høj grad kan afhjælpe problemer med for meget udskældning generelt eller
på enkelte stuer, kan de kun i nogen grad hjælpe de hårdest ramte børn. Bente Jensens
surveyundersøgelse fra 2004 sandsynliggjorde, at det næppe er muligt for alvor for
daginstitutionerne, og slet ikke med de gældende arbejdsbetingelser, at hjælpe de hårdest belastede
børn i daginstitutionerne (Jensen 2004). Andre projekter har vist, at skældud ofte er knyttet til lavt
selvværd, depressive tendenser og forringet læring (Gross & Keller 1992; Solomon & Serres 1999).
Samlet kan man sige, at udskældte børn ofte bliver udskilte børn. Udskældningen frembringer
psykisk tillukning, hvorved læring og relationsopbygning hæmmes. Det er så alvorlige perspektiver,
at der må sættes ind på en samtidig forbedring af børns opvækstvilkår i hjem og i dagtilbud i en
mere anerkendende retning. Dette vil give børnene et tryggere, gladere og mere værdigt liv i
familien og dagtilbudene. Men skal det lykkes, må dagtilbudene støtte og rådgive udsatte familier i
at gøre børnenes opvækst i familien mere inkluderende og mindre sanktionstynget, og det kan
institutionerne kun, hvis de selv tilstræber det samme og har en reel viden om de virkninger, en
sanktionerende og ekskluderende opdragelse har.
4

Oversigt over projekterne
Det har været projektets mål at sammentænke og skabe viden om sammenhænge mellem levevilkår,
værdier, opdragelsesmønstre og verbalt sanktionsniveau. Projektet består af 4 dele:
Undersøgelse af andres projekter
1. Undersøgelse af sanktionsformer
2. Undersøgelse af opdragelsesprojekter (EMBU)
Egne projekter
- Reviewundersøgelsen om sanktioner og opdragelsesprojekters intention er at finde,
gennemgå, sammenfatte og diskutere forskning vedrørende sanktioner og opdragelse
gennem de sidste 100 år, men med særligt fokus på de sidste 30 års forskning.
Formålet er at kunne fremlægge, hvad vi i dag kan sige om sammenhængen og
følgevirkningerne af en sanktionerende opdragelsespraksis.
3. Interventionsprojekt
- Interventionsprojektet blev gennemført i samarbejde med to udvalgte institutioner,
der i deres pædagogiske arbejde har vægtet anerkendende relationer og begrænsning
af verbale sanktioner. Ændring af opdragelsesmønstrene hos de frivilligt deltagende
forældre er søgt støttet i overensstemmelse med den viden, der er opbygget i
projektet. Målet i interventionsprojektet er, at sanktionerne aftager i mængde og
voldsomhed i familien, og at barnets relationer til børn og voksne i dagtilbudet
forbedres.
4. Enquete undersøgelse indeholdende
- Spørgeskemaundersøgelse
- S-EMBU undersøgelse
- Værdiundersøgelse
- Narrativ undersøgelse
- I enqueteundersøgelsen (panelundersøgelsen) sammenligner vi voksne, der ikke
husker udskældning i barndommen, med voksne, der erindrer at være blevet skældt
ud.
5

Formidling
Målet med enqueten er desuden at få frembragt erindringer om informanternes egen
opvækst og opdragelse samt institutions- og skoleforløb for at se, om der er nogle
faktorer der korrelerer med deres oplevelse af skældud eller andre
opdragelsesstrategier i deres barndom. Desuden vil vi undersøge, om oplevelsen af
skældud har nogen indflydelse på, hvilke opdragelsesværdier man som voksen
foretrækker, om ikke-udskældte informanter har et mere positivt eller negativt billede
af deres barndom generelt, samt om informanterne oplever, at deres forældre
overbeskyttede dem, var afvisende eller udviste meget emotionel varme.
- Formidling. Det er projektets intention, at resultaterne skal formidles bredt. Der vil
derfor blive arbejdet på, at resultaterne bliver gjort tilgængelige for forældre,
pædagogiske faggrupper og for den pædagogiske/psykologiske forskning. Dette
betyder, at formidlingsformen vil variere afhængigt af modtagergruppen. Et sjældent
anvendt kriterium for formidlingen, men ikke desto mindre meget vigtigt, er, at dele
af formidlingen gerne skulle blive forståelig/tilgængelig for den aldersgruppe,
projektets problematik primært handler om, nemlig børnene.
De fire hovedafsnit i rapporten er ret selvstændige og kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.
Omtalen af panelundersøgelsen rummer en del fagudtryk. De øvrige afsnit er mere lettilgængelige.
Vi tror, at reviewundersøgelsen kan være nyttig for folk, der vil søge yderligere viden, f.eks. til brug
for opgaver eller for bachelorstudier eller videre forskning i opdragelsesspørgsmål.
Pædagog, stud.pæd.ant. Julie Andersen har arbejdet med den narrative undersøgelse, Søren
Pedersen og Erik Sigsgaard med alle dele rapporten. Søren Pedersen har dog haft eneansvaret for
korrespondanceanalysen og øvrige analyser i projektet.
6

Kapitel 1:
Interventionsprojektet
”Hvis man skal have det godt i familien, skal moderen og faderen ikke sige; Hold nu op! til den,
der ikke har gjort det.”
Katrine 8 år
Interventionsprojektet blev gennemført af seminarielektorerne Bettina Myggen Jensen og Ulla
Liberg med Erik Sigsgaard som sparringspartner gennem hele forløbet. Derudover var tilknyttet en
uvildig evalueringsgruppe fra RUC (Roskilde Universitets Center).
Idegrundlaget for interventionsprojektet var erfaringerne fra skældud-projektet (Sigsgaard 2002),
hvor det blev klart, at skældud ikke skal ses som en løsrevet adfærdsform, men derimod som noget
der optræder integreret i dialektiske interaktioner mellem voksne og børn. Heraf følger, at skælduds
intensitet og voldsomhed ikke kan ændres varigt ved alene at beslutte at tale pænere, tælle til ti først
eller lignende.
Skældud skal samtidig ses i et historisk perspektiv som en adfærdsform, der er blevet anvendt
gennem generationer, og som resulterer i, at barnet gøres til objekt. Når den voksne skælder ud,
ophæves mødet mellem barn og voksen. De er ikke længere i kontakt med hinanden, men befinder
sig i to separate oplevelsesverdener. Alternativer til skældud må derfor handle om vejen tilbage til
mødet, og om, at forældrene støttes i at komme ud af en evt. afmagtsfølelse og i stedet prøver at
forstå barnets intentioner.
Intentionen med interventionsprojektet var således, at forældrene igennem projektet skulle blive
bedre til at finde vejen tilbage til et ligeværdigt møde med deres barn og derved forsøge at undgå at
skælde ud. Det kan ske ved, at forældrene ændrer deres hverdag, deres indbyrdes roller over for
hinanden og over for barnet, deres magtposition over for barnet, deres syn på barnets ønsker og
perspektiv etc.
Selve interventionsprojektet blev til i samarbejde med en stor institution på Københavns vestegn
med en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Projektet blev præsenteret på forældremøder,
hvorefter forældre havde mulighed for at melde sig direkte til projektet.
Metoden var bygget op om, at der først blev gennemført en individuel samtale med deltagerne af ca.
1 times varighed, hvor der bl.a. blev lavet en ”kontrakt” om, hvad den enkelte forælder gerne ville
arbejde videre med. Dernæst blev der arrangeret gruppesamtaler, hvor forældrenes arbejdsområde
blev diskuteret og udfoldet. Gruppesamtalerne forløb over tre gange og varede ca. 2 timer per gang.
7

De individuelle samtaler og samtalerne i grupperne har haft det dialektiske perspektiv, at det gjaldt
om at fremme et trygt miljø, der fokuserede på, at forældre ikke kom til at føle ”skyld”, både for
deres egen udviklings skyld, men også for at forældrene ikke skulle påføre barnet skyld.
Erfaringerne viste, at samtalegrupper var konstruktive, og at forældrene havde mange indbyrdes
kommentarer, perspektiver og erfaringer, som de kunne dele med gruppens deltagere.
Igennem hele forløbet har det været vigtigt at pointere:
At samtalelederne ikke underviste, men derimod undersøgte sammen med forældrene.
At samtalelederne ikke udlægger og fortolker, men ”hjælper” med at folde forældrenes historier
ud og med at fastholde og overføre den opbyggede indsigt og viden.
At det centrale i samtalerne er forældrenes beretninger om skældudforløbet.
At det for samtalelederne ikke handler om at give råd, men om at udvikle redskaber til forståelse
og forandring.
At det vigtigste har været at skille alles tanker og følelser fra hinanden for dermed at kunne
forestille sig børnenes tanker og følelser.
Evalueringen af projektet blev som nævnt forestået af en følgegruppe fra RUC.
Evalueringsrapporten rummer mange gode perspektiver og konkluderer bl.a.:
”Der er først og fremmest ingen tvivl om, at langt de fleste forældre mener, de
gennem samtaleforløbet har fået et andet syn på skældud, på hvad skældud gør
ved børn, og at de skælder betydeligt mindre ud nu end før forløbet.
Nogle af forældrene giver udtryk for, at de er begyndt at reflektere mere over
deres handlinger, før de reagerer, og derfor kan forhindre en situation i at
udvikle sig til at blive skældud.”
Eller som en forælder udtrykker det:
(Evalueringsrapport RUC 2006)
”Mit verdensbillede omkring børn og hvordan man opdrager børn, det er blevet
radikalt ændret…. de har åbnet ens horisont, altså, jeg vidste ikke, at man
kunne tale børn til rette sådan. (sagt af en far som i starten havde været mest til
’kæft, trit og retning’)
(Sigsgaard 2007)
8

Generelt har interventionsprojektet vist, at:
Forandringer nås ikke ved undervisningsforløb, hvor eksperter formidler teorier til
forældrene, men via arbejde i grupper med forældrenes problemer, som de selv
formulerer dem.
Et hovedspørgsmål i arbejdet må være: Hvad kan jeg gøre anderledes? Og ikke:
Hvordan kan jeg gøre mit barn anderledes?
Arbejdet skal være konkret og forpligtende, disciplineret og kontinuert.
Forløbet må ikke være for langvarigt, så bliver det udflydende, men heller ikke for
kortvarigt, så bliver der for lidt tid til ”hjemmearbejdet”.
Mødet mellem barn og forældre og kontakten mellem dem er livgivende; derfor bliver
det vigtigt at arbejde kritisk med det, der bryder kontakten og forhindrer mødet.
Det skal næppe være pædagogerne i barnets institution, der leder et projekt, ej heller
psykologerne fra kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning, men snarere
veluddannede folk udefra, der er indstillet på at hjælpe, ikke på at ”undervise” eller
”rådgive”.
Deltagelse i gruppen skal for forældrene være frivillig og billig eller gratis.
(Sigsgaard 2007)
Nogle børns forslag til, hvad de voksne kunne gøre i stedet for at skælde ud i en
børnehave:
- Emil: De kunne være glade, de kunne også være søde.
- Cathrine: De voksne kunne for eksempel sige undskyld – for børnene kan ikke rigtigt
forstå, at de hele tiden bliver skældt ud.
- Stine: Ja de skulle i stedet for spørge børnene, om de ville have, at de blev skældt ud.
- Amin: Jeg synes bare, at de voksne skulle sige, at de ikke må det igen. Og så kunne de
jo bare gå, så børnene kunne lege videre.
(Sigsgaard 2002)
9

Kapitel 2
Reviewundersøgelsen
De undersøgte projekter er gennemført rundt om i verden gennem de sidste 100 år. Formålet med
reviewet er at forsøge at belyse, hvad forskningen kan sige om sanktioner mod børn. Hvem rettes
sanktionerne imod, hvilke opdragelsesmønstre indgår de i, og hvilke følger får de for børnene?
Kriteriet for litteratursøgningen har været, at projekterne enten har været publiceret af et anerkendt
fagligt forlag, været publiceret som oplæg på internationale fagligt anerkendte konferencer, eller
været offentliggjort i anerkendte videnskabelige censurerede tidsskrifter. De to mest anvendte
databaser til litteratursøgningen er ERIC og PsycINFO 1 . Søgeordene har været verbal, physical og
psychological abuse, samt parental patterns og punishment. Derudover er der anvendt samme
søgekriterier på bibliografien Parental Socialization Practices – A Research Bibliography af
Ronald L. Pitzer 2 .
Sammenlagt har litteraturanalysen opereret med 66 tekster 3 . De fleste tekster er forfatternes egne
undersøgelser, mens andre tekster indeholder en gennemgang og analyse af andres undersøgelser.
Teksterne er skrevet i årene 1965 til 2005, men med referencer til undersøgelser og registreringer af
sanktionsformer fra hele det 20. århundrede.
Teksterne er analyseret ud fra 5 vinkler:
1) Forholder materialet sig positivt, negativt eller neutralt til sanktioner i barndommen? I den
forbindelse er der set på tekstens publiceringsår og forfatterens fagidentitet.
2) Er der forskel på vestlige og ikke-vestlige landes undersøgelsesresultater af
sanktionsformer?
3) Hvilke forskelle er der på verbale sanktioner tværkulturelt, og hvilke følger har det? Og har
sanktionsformerne en relation til andre opdragelsesstrategier?
4) Er der forskel på de sociale klassers brug af sanktioner, og reproduceres sanktionsformerne
mellem generationerne?
5) Hvilken betydning har køn for sanktioneringen?
1 Eric-basen (Educational Resources Information Center) og PsycINFO (PsycINFO er online udgaven af Psychological
Abstracts og udgives af American Psychological Association). Begge baser er bibliografiske databaser, som indeholder
international litteratur inden for områderne pædagogik, psykologi, sociologi, fysiologi, medicin, antropologi etc.
Baserne indeholder over 2½ million referencer og må betragtes som de vigtigste databaser inden for pædagogik og
psykologi.
2 Biografien rummer ca. 1200 undersøgelser om straffende opdragelsesformer (Pitzer 2002).
3 Der er generelt en skævvridning af publicerede tekster. Sat lidt på spidsen kan det virke, som om skældud eller
scolding ikke er et fænomen, der har haft den store bevågenhed i internationalt samfundsforskning. Derimod eksisterer
der et omfattende materiale om fysisk straf og mishandling af børn op igennem tiden.
10

Komparativt review – gennemgang af andres forskning om sanktionsformer.
Review’et om straffende foranstaltninger i forældrenes opdragelsespraksis har vist flere interessante
resultater, men kort skitseret kan følgende siges (for flere oplysninger henvises til Pedersen 2007
eller til Sigsgaard 2007 på www.skaeldmindreud.hansreitzel.dk ):
1) De undersøgte projekters overordnede holdning til sanktionsformerne
For det første ser det ud til, at det videnskabelige perspektiv op igennem 1980’erne ændres. Den
tidlige forskning vedr. sanktionsformer har illustreret en tendens til, at fokus mest var på
sanktionens øjeblikkelige positive adfærdsregulering. Eller sagt på en anden måde, så ser det ud til,
at den tidlige forskning i højere grad har fokuseret på adfærdsreguleringens gavnlige effekt end på
de emotionelle påvirkninger, sanktionsformen kunne have. Den tiltagende psykologisering af
barndommen, som har været en del af civilisationens udvikling, viser sig i de sanktionerende
opdragelsesstile. Den nyere forskning efter 1980’erne er i højere grad kommet til at handle om de
langvarige virkninger, skældud og andre sanktionsformer kan have for den sanktionerede. Dog
stadig med en forskel mellem faggrupperne, der har belyst fænomenet. Pædiatri står som den
faggruppe, der havde det mest neutrale eller positive syn på straffende foranstaltninger i
opdragelsen af børn, mens psykologerne var den faggruppe, som havde den mest negative
indfaldsvinkel til straf i opdragelsen.
Efter 1980’erne bliver de sanktionspositive undersøgelser langt færre, mens de sanktionskritiske
undersøgelser bliver flere. I samme periode vedtages lovgivning rettet mod særlig fysisk, men også
i nogen grad mod verbal sanktionering i stadig flere lande (se evt. bilag A for en skematisk
opdeling).
2) Vestligt contra ikke-vestligt orienterede landes anvendelse af straffende foranstaltninger
Historisk set har der været forskellige syn på opdragelsesformer i vestligt orienterede lande og ikke-
vestligt orienterede lande. De tager afsæt i forskellige opdragelsesværdier i de respektive lande.
Power m.fl. beskriver i deres undersøgelse af opdragelsen af amerikanske og japanske børn i
alderen 3 til 6 år, at mødre i USA forventer, at deres børn følger flere regler end de japanske mødre.
I den forbindelse reagerer amerikanske mødre oftere på dårlig opførsel fra barnets side med sociale
eller materielle sanktioner. Omvendt stiller japanske mødre mindre krav til deres små børn og
prøver i højere grad nænsomt at socialisere dem til netværkets normer. Hvis der endelig anvendes
11

sanktioner hos de japanske mødre, sker det oftere som fysisk afstraffelse af barnet. Generelt ser det
ud til, at de amerikanske mødres opdragelsespraksis illustrerer et langsigtet opdragelsesmål gående
ud på at opdrage barnet til individuelle aktiviteter, uafhængighed, selvsikkerhed etc. De japanske
mødre foretrækker i højere grad at opdrage til hensynsfuldhed mod andre, social samhørighed, gode
manerer og respekt for autoriteter (Power 1992) 4 .
At sanktionering er et udbredt fænomen i de vestlige landes opdragelsesstil illustreres af, at
amerikanske undersøgelser i 1970’erne viste, at mødre til førskolebørn hver 3. til 9. minut forsøgte
at korrigere deres børns adfærd (McCord 1995; Rausch & Knutson 1991). Derudover viste andre
undersøgelser, at mødrene hvert 48. sekund forsøgte at adfærdsregulere deres småbørns adfærd, når
de var sammen i supermarkedet (Reid m.fl. 1994). Endvidere viste undersøgelser fra 1990’erne, at
op imod 50-60% af en skoleårgang i New York havde personlige problemer pga. deres lærers
psykiske og verbale mishandling af dem i skolen. Af de 50-60% udviklede ca. 1-2% PTSD (Post
Traumatisk Stress Disorder) med dertilhørende livslange psykiske lidelser 5 (Hyman 1995). En
tilsvarende undersøgelse i en fransk-canadisk skole viste, at kun 4% af eleverne fra en skoleårgang
kunne oplyse, at de ikke på nogen måde havde oplevet psykisk mishandling eller forældres
afvisning, terrorisering etc. 6 (Solomon & Serres 1999). I europæisk forskning om børns oplevelser af
sanktionsformer og nedværdigende behandling fra voksne oplyser 30% af et udsnit af den italienske
ungdom, at de har følt sig som ofre i hjemmet og 40%, at de har følt sig som ofre i skolen pga.
lærere og andre autoritetspersoners opførsel over for dem (Baldry & Winkel 2004).
Der er få undersøgelser, der prøver at belyse brugen af sanktioner på tværs af landegrænser. En af
de få undersøgelser der er lavet, er en svensk undersøgelse fra 1995. Her har man sammenlignet
brugen af sanktioner i Bermuda, USA og Sverige (Palmérus & Scarr 1995).
4 En interessant pointe er, at Bruno Bettelheim mener, at de japanske studerende klarer sig bedre i uddannelsessystemet,
da de gennem deres tidlige opvækst er stimuleret til en selvstændig tænkning, hvorimod de amerikanske studerende i
højere grad er opvokset med at blive adfærdsreguleret i deres barndom i stedet for at gøre egne erfaringer (Bettelheim
1985).
5 Umiddelbart lyder 1-2% ikke af meget for en skoleårgang. Men i New York City svarer det til, at ca. 10.000 vil opleve
PTSD symptomer pga. deres lærers behandling af dem (Hyman 1995).
6 Statistikken om selvoplevede sanktionsformer for skoleelever skal i nogle kontekster tages med forbehold. Rausch &
Knutson (1991) og Berger, Mehm m.fl. (1986) har fx vist, at universitetsstuderende i Iowa har en tendens til ikke at
opfatte sig selv som udsatte for psykisk eller fysisk mishandling af deres forældre. Derimod vil de i langt højere grad
karakterisere deres søskende som værende udsat for mishandling (Rausch & Knutson 1991).
12

Diagram 1. Sanktionsformer i Sverige, USA og Bermuda.
Besvarelser i %
35
30
25
20
15
10
5
0
Physical
Punishment
Physical
Restraint
Reasoning Coercive
Verbal
Control
Sanktionsformer
Low Use of
Authority
Behavior
Modification
Techniques
Sverige
USA
Bermuda
Som det ses af Palmérus og Scarrs undersøgelser bruger forældre i Sverige ikke fysisk afstraffelse i
samme omfang som forældre i USA og Bermuda 7 . Omvendt benytter svenskerne gerne fysisk
tvang, f.eks. udelukkelse, og tvingende verbal kontrol, bl.a. skældud, over for deres børn (Palmérus
& Scarr 1995).
Der er også stor forskel på anvendelsen af de forskellige sanktioner internt i landene. Palmérus og
Jutengren lavede således i 2004 en undersøgelse, der belyste de sanktionsformer, forældre i Sverige
ville foretrække at bruge ud fra nogle hypotetisk opstillede situationer. Resultaterne viste, at de
svenske forældre i højere grad foretrak verbale kontrolforanstaltninger frem for andre
sanktionsformer. Hvis barnet var larmende, når det skulle i seng, eller krævede at få noget i en
butik, så foretrak 57% af de svenske forældre at skælde barnet ud, mens 22% ville tvinge barnet til
at gøre, som forældrene ville, og 21% via adfærdsregulering ville opnå deres resultater (Palmérus &
Jutengren 2004). Det samme mønster viste sig i amerikanske undersøgelser.
For at forstå sanktionsformerne er det nødvendigt at forstå familiemønstrene i forskellige
verdensdele. Det er væsentligt mere udbredt i ikke-vestlige lande, at mødrene står for den daglige
opdragelse af børnene, mens fædrene i højere grad optræder som en autoritet, mødrene kan
henvende sig til. Indiske undersøgelser viser fx, at hvis et barn slår et andet barn, vil mødrene i 52%
af tilfældene vælge at henvende sig til faderen i familien, mens 28% selv vil skælde barnet ud.
7 Den minimale brug af fysisk afstraffelse i Sverige skal bl.a. ses på baggrund af, at Sverige som det første land i verden
forbød fysisk straf af børn i 1978. Begrundelsen for lovændringen var, at fysisk straf, mental ydmygelse og afvisende
behandling af børn førte til manglende selvværd for de udsatte. Kommissionen bag lovforslaget var af den opfattelse, at
fysisk straf ville fostre voldelig opførsel i den næste generation. Loven er siden blevet evalueret og har vist sig at have
en markant positiv indvirkning på begrænsningen af fysisk straf (Palmérus & Scarr 1995). Siden Sveriges lovgivning
om fysisk straf har 10 andre lande indtil 2002 forbudt fysisk straf af børn; Australien, Kroatien, Cypern, Danmark,
Finland, Tyskland, Israel, Italien, Letland og Norge (Gershoff 2002).
13

Samtidig er det kendetegnende for indisk opdragelse, at man i højere grad end andre verdensdele vil
vælge at ignorere barnets handling 8 (Singh & Kaur 1981).
Generelt kan det siges, at det ser ud til, at der i Vesten er en tydelig tendens til og forventning om, at
forældrene skal gribe ind med sanktioner, hvis et barn overtræder de gældende sociale spilleregler.
En australsk undersøgelse viste, at eftergivenhed ansås for at være den værste reaktion, hvis et barn
overtrådte de gældende sociale regler (Dadds m.fl. 1987). Eller som Bettelheim ræsonnerer, så har
majoriteten af de forældre, der kontakter hans praksis i USA for at tale om børneopdragelse det
udgangspunkt, at det er nødvendigt og naturgivent, at forældrene skal påtvinge deres børn
disciplinering. De fokuserer derimod meget sjældent på, hvordan de kan optræde som rollemodeller
over for barnet (Bettelheim 1985).
3a) Positive virkninger ved sanktionerende opdragelse
Den sanktionerende opdragelsesstil begrundes på flere måder. Det første argument for
sanktionsformernes berettigelse i børnenes opdragelse er pædagogisk og lyder, at en efterladende
opdragelse uden sanktioner kan føre til, at barnet udvikler en antisocial opførsel (Gershoff 2002).
Derfor har børn brug for disciplin, så de ikke risikerer at blive selviske, grådige, upopulære,
usamarbejdsvillige osv. (Leung 1992).
Estes & Skinner (1941), Ross (1981) og Gershoff (2002) konkluderer, at en straffende
opdragelsesstil er kendetegnet ved, at den umiddelbart garanterer en reaktion hos barnet. Ofte
stopper barnet den uønskede adfærd øjeblikkeligt, men den ændrede adfærd hos barnet kan dog se
ud til at forsvinde i selv samme øjeblik, straftruslen forsvinder (Frank 1983; Gershoff 2002).
Samtidig viser canadiske undersøgelser, at forældre i et vist omfang har en forventning om (men
ikke en sikkerhed for), at deres aggressive verbale opdragelsesstil kan virke som en motiverende
faktor for barnet til at yde sit bedste (Solomon & Serres 1999).
Andre undersøgelser fokuserer på sanktionsformernes nødvendighed ud fra et
udviklingspsykologisk perspektiv. Blum (1995) taler for, at sanktionsformerne finder deres
berettigelse i Jean Piagets kognitive psykologi. Kort skitseret mener Blum, at verbale instrukser og
ræsonnementer ikke er nogen pålidelig metode til ændring af børns adfærd, før barnet er over 6-7
år, idet sproget er for abstrakt til, at det lille barn under 6 år kan forstå de kommunikative besked’er.
Samtidig har barnet i den præ-operationelle periode endnu ikke udviklet de sociale kompetencer,
8 Generelt for indisk opdragelse er, at der er et skel mellem, om opdragelsen foregår på landet eller i byen. Det kunne se
ud som, at indiske mødre i bymiljøer oftere henvender sig til faderen i familien (Singh & Kaur 1981).
14

der skal til for at sætte sig ind i andre mennesker logikker og ræsonnementer (Blum 1995; Brørup
m.fl.1996).
I 1965 lavede Marshall en reviewundersøgelse af børns læringsudbytte sammenholdt med voksnes
anvendelse af ris, ros og forskellige sanktionsformer. Ifølge undersøgelsen kom Hurlock i 1924
frem til, at der var en signifikant korrelation mellem skoleelevers præstationer, og forekomsten af
ros og irettesættelser, og hvis intelligensniveauet var lige for eleverne, var det de elever, der blev
irettesat, der ydede den bedste skolepræstation (Marshall 1965). En tilsvarende undersøgelse lavede
Brenner i 1935. Brenners resultater viste, at skyldfølelse havde en bedre og længerevarende effekt
end ros (Marshall 1965). Stevenson m.fl. viste i 1959, at børn i 4 årsalderen hurtigere lærte at skelne
mellem ting og problemer, hvis de blev straffet i stedet for at blive rost eller fik lov til at give op
(Marshall 1965). Penney og Luptons resultater fra 1961 viste, at børn, der både fik straf og slik
samtidig med, at den voksne foretog et indgreb, hurtigere mistede deres nyvundne viden, end de
børn der kun fik straf. Samtidig kom de frem til, at de børn, der fik deres straf i et myndigt og
bestemt toneleje, hurtigere lærte det, de skulle. I 1961 er Brown ligeledes inde på, at en straffende
stil i skolen kan fremme en frustration hos børnene, der kan motivere dem til at lære mere (Marshall
1965).
Sammenfattende kan vi altså sige, at er række amerikanske undersøgelser fra før 1970 støtter det
ræsonnement, at straf snarere hjælper en læringsproces i gang for eleven, end den forhindrer den.
De seneste årtier har kun ganske få projekter vist positive effekter af straf. I 1975 viste et
kontrolleret eksperiment dog, at voksne, der udviste en negativ verbal attitude over for børnene, fik
bedre resultater fra børnene i de opgaver, de skulle lave, og samtidig havde bedre styr på dem. Eller
som artiklen konkluderer; ”Adults who use praise without backing it up might be wll liked, yet
ineffective as behavior modifiers” (Reed & Morris 1975. s. 163). En lignende undersøgelse,
foretaget af Kuczynski m.fl. i 1994, fokuserede på 20 amerikanske mødres samvær med deres 19 til
39 måneders gamle børn. Undersøgelsen viste, at der var en positiv korrelation mellem mødrenes
reprimander og barnets ophør med en uønsket adfærd. Der var ikke den samme effekt på adfærden,
hvis mødrene distraherede børnene for at standse uønsket adfærd. Endvidere var der en positiv
korrelation mellem brugen af reprimander og børnenes manglende forsøg på forhandling (Gershoff
2002).
15

3b) Negative virkninger ved sanktionerende opdragelse
Litteraturstudier viser, at sanktioner kan have negative følgevirkninger for den udsatte inden for to
områder. For det første opleves den konkrete sanktion på det fysiske, emotionelle og psykiske
niveau for det enkelte individ. For det andet kan selve tanken om en kommende straf og den dertil
hørende sociale udelukkelse fra fællesskabet have skæbnesvangre konsekvenser for den enkelte. I
årene 1906 til 1915 foretog Danmarks Statistik registrering af 35 selvmord blandt børn og unge i
Danmark. Af dem kunne 19 spores tilbage til angsten eller skammen 9 for en kommende straf (se
bilag B) (Christoffersen 2000). Selvom straf og truslen om straf næppe alene fører til suicidal
adfærd hos børn og unge, knytter Christoffersen alligevel nutidens overrepræsentation af selvmord
blandt drenge i Danmark sammen med, at forældre i højere grad straffer drengene end
pigerne 10 (Christoffersen 2000). Samme tendens illustrerer Eisemann m.fl. i deres undersøgelse af
russiske ungdomskriminelle og deres selvmordsvaner. En hård opdragelse samt mangel på omsorg
og varme fra deres far er, hvad mange selvmordstruede siger, de har oplevet i deres barndom
(Ruchkin m.fl.1998b).
Andre undersøgelser peger på, at de psykiske men og den fysiske tilskadekomst ved straffende
foranstaltninger i opdragelsen kan have vidtgående konsekvenser. Oftest har undersøgelserne af
straf været koncentreret om fysisk straf. Konsekvenserne og følgevirkningerne af fysisk straf kan
dog paralleliseres til psykiske og verbale straffende sanktionsformer. Bl.a. Hymans (1995) og
Claussen & Crittendens (1991) undersøgelser af fysisk og psykisk straf, rettet mod børn, har vist, at
psykisk straf er lige så hård for børnene som fysisk straf og nok er den strafform, der har de mest
langsigtede konsekvenser for barnet (Hyman 1995; Solomon & Serres 1999). Samme slutnning
kom McCord frem til (McCord 1996), og Gershoff mener endvidere, at det er decideret forkert at
undersøge fysisk straf som et isoleret fænomen, da fysisk straf oftest optræder sammen med andre
sanktionsformer 11 (Gershoff 2002). Derfor vil der i det følgende også blive givet eksempler på
9 Dutton m.fl. mener, at skamfølelsen har at gøre med en altomfattende, smertelig og ødelæggende erfaring. Hvor det
ikke bare er personens opførsel, men derimod hele hans selvopfattelse, der bliver smerteligt undersøgt og negativt
evalueret af personen selv, det giver en ubalance i selvidentiteten. Skamfølelsen giver senere i livet større problemer
end skyldfølelsen (Dutton m.fl.1995). Tangney påpeger at skam- og skyldfølelse hænger sammen med den skam- og
skyldfølelsesstruktur, man har oplevet i sin barndom. Samt at der er en signifikant sammenhæng mellem personers
skamfølelse, deres fjendskab, vrede, og behovet for at beskylde andre for ting (Dutton m.fl.1995). Umiddelbart mener
Dutton at der er tre overvejende grunde til personers skamfølelse: 1) Offentlig skældud. 2) Tilfældig straf og 3)
Omfattende kritik (Dutton m.fl.1995).
10 Generelt mener Christoffersen, at selvmord blandt unge i høj grad skyldes, at de har været udsat for en ydmygende og
nedværdigende behandling i hjemmet eller i skolen (Christoffersen 2000).
11 Gershoff viste, at fysisk straf også hang sammen med, at forældrene udover at have en råbende opdragelsesstil, heller
ikke legede med, læste for og krammede deres børn så meget som andre forældre (Gershoff 2002).
16

undersøgelser af fysiske sanktioner 12 . De fleste undersøgelser af fysisk straf støtter P.G.Neys
bestemmelse af følgevirkningerne af fysisk straf:
- Fysisk mishandlede børn er mere verbalt og fysisk aggressive.
- Dde har en dårligere selvforståelse og et lavere selvværd (Ney 1987; Solomon &
Serres 1999).
- Børnene har en dårligere evne til at nyde livet og har flere opførselsproblemer.
- De fysisk mishandlede børn har mindre empati for andre, og de løber oftere
hjemmefra.
I longitudinelle undersøgelser viste det sig, at de fysisk mishandlede børn ofte udviser en aggressiv
adfærd, en lavere intellektuel udvikling og psykiatriske sygdomme (Ney 1987). Samtidig har
Gershoffs resultater vist, at tvingende og hårde disciplinære opdragelsesstile, herunder både fysisk
og verbal straf, kunne have indvirkning på, at barnet så sent som to år efter hændelsen udviklede
asocial adfærd (Gershoff 2002). Gross & Keller (1992) argumenterer desuden for, at psykisk
mishandling af børn kan sætte sig spor helt op i 22 års alderen og dermed ind i voksenlivet
(Solomon & Serres 1999).
Den psykiske mishandling kan bedst beskrives ud fra Brassard & Harts (1989), Hymans (1990) og
Lefflers (1988) studier, der peger på 6 overordnede former for psykiske overgreb:
1) Verbale overfald eller terrorisering.
2) Latterliggørelse.
3) Isolation, afvisning og psykisk utilgængelighed fra omsorgspersoner.
4) Straffende sanktioner.
5) Ydmygelse.
6) Seksuel krænkelse.
Konsekvensen af psykisk misbrug kan være et lavere niveau på: A) Dygtighed generelt B)
Skolepræstationer og C) Sociale kompetencer. Derudover anfægtes det psykisk mishandlede barns
behov for tryghed, kærlighed, tilhørsforhold og selvværd (Hyman 1995).
12 Analysen af forældrenes fysiske sanktioner mod børn er det vigtigt at huske på, at fysisk straf som regel kan opdeles i
to grupper. En impulsiv og en instrumental. De impulsive fysisk straffende forældre mener ikke nødvendigvis, at fysisk
straf ændrer barnets adfærd, men kommer impulsivt til at bruge straffen alligevel. Den instrumentelle fysiske straf er
derimod en velovervejet og fast del af forældrenes opdragelsesstil (Gershoff 2002). Samme sondring kan foretages for
alle sanktionsformers vedkommende.
17

Som tidligere nævnt er der få undersøgelser, der sammenligner effekten af forskellige former for
sanktioner. Egeland illustrerede i 1981, hvordan fysisk mishandlede børn var mere aggressive og
ikke-eftergivende over for deres omgivelser, imens forsømte eller afviste børn var mere klagende og
jamrende og havde en negativ opførsel 13 (Ney 1987). Kents resultater fra 1976 viste, at forsømte
børn var mere emotionelt tilbagetrukket og intellektuelt forsinkede sammenlignet med børn, der var
fysisk mishandlet (Ney 1987). Egeland kunne også påvise, at fysisk mishandlede børn var mere
truende og fjendtlige i deres holdning til deres mor. De verbalt mishandlede børn var mere
aggressive over for sig selv og havde et mere pessimistisk billede af deres fremtidsmuligheder.
Blandt de verbalt mishandlede børn var der ligeledes flere, der løb hjemmefra eller forsøgte
selvmord. Derudover har undersøgelser foretaget af Briere & Runtz (1990) og Mullen m.fl.(1996)
vist, at børn der var udsat for verbal aggression, havde et lavere selvværd end andre, og var mere
usikre på deres skolekompetencer (Solomon & Serres 1999).
Baldry & Winkel kom frem til, at hvis børn følte sig som ofre i deres hjem, så kunne det have
langsigtede konsekvenser og resultere i tilbagetrukkethed, depression, lavt selvværd og somatiske
problemer (Baldry & Winkel 2004). Det gjaldt også for børn, der var indirekte psykisk misbrugt
ved fx manipulation, fravælgelse i skolen, emotionel forsømmelse, manglende positiv
voksenkontakt etc. (Baldry & Winkel 2004; Hyman 1995), eller for børn der følte sig som ofre for
psykisk mishandling i skolen ved: A) Disciplin eller kontrolmekanismer der byggede på frygt. B)
Manglende interesse, omsorg og interaktion fra lærerens side til eleven. C) Begrænset mulighed for
at udvikle selvtillid, specielt for de elever der ikke var disponeret for skolens tænkning. D)
Opmuntring til afhængighed og underdanighed i forhold til læreren, især i de tilfælde hvor det ellers
var muligt for eleven at tage selvstændig stilling. Og E) Fratagelse af muligheden for selv at gøre
sig sunde erfaringer og nægtelsen af disse erfaringer, hvis eleven endelig havde tilegnet sig dem
(Hyman 1995). Problematikken for det mishandlede barn i skolen er dobbelttydig, da barnets lærer
oftest opfatter det mishandlede barn som havende en dårlig opførsel og manglende
interaktionskompetencer (Hyman 1995). Dette kan resultere i, at undervisere og forældre i højere
grad overtager styringen af barnets adfærd med sanktionsformer 14 og dermed disciplinerer barnet til
ikke at skulle tage ansvar for sig selv (Bettelheim 1985; Power m.fl. 1992). En selvforstærkende
problematik ved en streng opdragelse over for børnene er, hvad Ruchkin m.fl. er inde på i deres
13 I forlængelse af Egelands resultater kunne Ney påvise, at hvis børn græder, er forældrene mere indstillede på at være
verbalt mishandlende eller forsømmende. Hvis barnet derimod var aktivt var forældrene mere indstillet på at være
emotionelt eller fysisk afvisende (Ney 1987).
14 Dadds m.fl. undersøgelse viser, at uerfarne unge lærere og pædagoger i langt højere grad end deres ældre kollegaer
vil foretrække en positiv kontakt og konfliktløsningsmodel over for børnene (Dadds m.fl. 1987).
18

undersøgelse af russiske teenagere. Ruchkin taler for, at en streng opdragelse i barnets tidlige år kan
resultere i udviklingen af en problematisk opførsel i teenageårene, eller et senere behov hos den
unge for at blive disciplineret på en barnlig måde og blive tæt superviseret af sine forældre
(Ruchkin m.fl. 2001). Kandel & Wu er i deres undersøgelse af mor-barn relationer i USA i 1990
inde på det samme, nemlig at en straffende disciplin forværrer barnets opførsel og dets egenkontrol
over konflikter (McCord 1995). Deres resultater peger desuden på, at forældrenes hårde opdragelse
ser ud til at komme før børnenes dårlige opførsel. Det er således den sanktionerende opdragelse, der
er skyld i, at børnene opfører sig dårligt, og ikke børnenes dårlige opførsel, der er udløser en
sanktionerende opdragelse 15 (McCord 1995). At der kan rejses tvivl om effekten af straffende
opdragelsesstil fokuserer Cohen & Brook ligeledes på. Deres undersøgelse viste, at i et udsnit af
børn, der i deres tidlige børneår var blevet henholdsvis straffet og ikke straffet, var der dobbelt så
stor sandsynlighed for, at de børn der var blevet straffet som små lavede opførselsfejl 8 år efter, og
3 gange større sandsynlighed for opførselsfejl ti år efter. Derfor konkluderer Cohen og Brook,
ligesom Kandel og Wu, at det nærmere er den straffende opdragelse, der fremprovokerer
opførselsfejl end omvendt (McCord 1995). Den straffende opdragelsesstils konsekvenser resumeres
af McCord til at handle om fem hovedområder (McCord 1996):
1) Straf giver smerte og lærer derfor børnene, at det under visse omstændigheder er i orden at
påføre andre smerte. Samtidig kan straf, og dermed smertepåførelse, resultere i, at børn der pr
definition mener, deres forældre er gode mennesker, oplever, at gode mennesker kan påføre
andre smerte, og det derfor må være godt at påføre andre smerte.
2) En straffende opdragelse reducerer muligheden for indflydelse på børnenes opførsel. Fx sker det
ofte, at børn, der bliver straffet i deres hjem, prøver at undgå straffen. Derfor bruger børnene
forholdsvis mere tid alene uden forældrene eller andre voksne, og på den måde er de uden for
opdragerens rækkevidde.
3) Straffe bliver ofte brugt til at forbyde eller stoppe børn i at gøre noget. Det kan have den
sideeffekt, at børnene tror, at der for dem er en stor værdi i det, de ikke må gøre.
4) Megen straf består i, at barnet får valget mellem at gøre noget forkert eller blive frataget nogle
privilegier. Den psykiske konsekvens af det kan være, at barnet overbeviser sig selv om, at
privilegiet ikke er attraktivt (fx gå til sport). Det andet alternativ er, at barnet gør sig immun
over for afstraffelse og på den måde ikke kan blive ramt af afstraffelsen.
15 Ud fra den observation opstiller Kandel og Wu en model, hvor mødre og børn kan komme ind i en positiv eller
negativ spiral: Forældres negative straffe > barnets negative aggression > flere negative straffe fra forældrene. Eller:
Forældrenes positive tæthed til barnet > barnets positive opførsel > mere positiv tæthed/nærhed (McCord 1995).
19

5) Afstraffelse af børn kan føre til, at børnene bliver mere egocentriske. Straf er som nævnt lig med
smerte. Smerten for barnet er oftest en smerte, barnet selv skal bearbejde. Derfor lærer barnet
gennem straf, at man skal tage sig af sig selv og sin egen smerte. Konsekvensen kan blive en
egocentrisk forestilling for barnet.
Derudover mener Bettelheim, at barnet lærer, at det at straffe tilkommer dem, der har magten til at
forlange, at andre skal følge deres vilje (Bettelheim 1985). Blum er inde på, at verbal hakken eller
gentagne verbale trusler kan føre til en tvangspræget forældre-barn relation (Blum 1995). Det
samme gør sig gældende i Deans og hans kollegers resultater fra 1986 vedrørende sorte minoriteter
i USA. Her havde børnene en tydelig følelse af, at deres forældre var dem overlegne og derfor
kunne straffe dem, hvilket blev forstærket ved, at forældrene mente, det var deres ret at straffe
barnet, samt at det var fuldt ud legalt, ja nærmest noget naturgivent, at den voksne kunne kritisere
barnet, men at barnet ikke måtte kritisere den voksne 16 (Dean m.fl. 1986).
Bettelheim påpeger ligeledes, at en af de værste oplevelser et barn kan få er, at erfare at det har gjort
sine forældre flove over for andre voksne, enten pga. barnets handlinger eller mangel på samme.
Derudover mener Bettelheim, at straf er en traumatisk erfaring for barnet. Både pga. selve straffen,
men også fordi straffen skuffer barnet i dets velvilje overfor forældrene og i tilliden til forældrenes
velvilje til barnet. Barnet har brug for velviljen fra forældrene, da den er eksistentiel og dermed
udgør grobunden for barnets følelse af sikkerhed. Derfor opleves det også, at straf ligesom mange
andre traumatiske oplevelser fortrænges af barnet. Dette er vigtigt at huske på, når mange voksne
beskriver straf i deres barndom som noget positivt. Den positive erindring af straf er intet andet end
fortrængning af negative følelser, som har været så stærke, at de voksne har været nødt til at
fornægte dem (Bettelheim 1985).
3c) Andre perspektiver på sanktioner
Påførelse af straf eller udvikling af moral
I stedet for en straffende opdragelsesstil mener Bettelheim, at hovedopgaven med opdragelse burde
være ikke at straffe sig til en rigtig opførsel, men derimod at viderebringe en god moral til barnet.
Hvis barnet gennem opvæksten kan udvikle en god moral, vil der ikke være behov for at straffe
16 Gershoff gør opmærksom på, at der i hendes undersøgelser ikke er noget entydigt mønster i, hvilke etniske grupper
der anvender mest fysisk straf. En interessant detalje ved hendes undersøgelser er dog, at imens hvide amerikanske børn
ser ud til at udvikle aggressivitet ved fysisk straf, så gør det samme sig ikke gældende i samme omfang for sorte
amerikanske børn. Det ser også ud til, at religion som uafhængig variabel har en større indflydelse på straffrekvensen
hos forældrene end etnisk tilhørsforhold. Hendes undersøgelse viser således, at konservative protestanter oftere end
andre bruger fysisk straf over for deres børn og samtidig ikke mener, at der er så mange skadevirkninger ved fysisk straf
(Gershoff 2002).
20

arnet. Problemet er, at når forældre forsøger at lære barnet selvdisciplinering gennem straf, så
vækker det hos barnet modstand i stedet for interesse. Hvis forældrene derimod roligt forklarede det
lille barn, hvad det var, de ville have barnet til at gøre, så ville det resultere i, at barnet var mere
lyttende 17 .
Sammenhæng mellem opdragelsesmønster og forældrepersonlighed
Samtidig er det vigtigt at huske på, at magtforholdet mellem børn og forældre også er under
indflydelse af forældrenes personlige trivsel. Forældre der hviler i sig selv, og derfor har en god
portion selvrespekt, har ikke brug for, at deres børn skal påføres respekt for dem gennem sanktioner
(Bettelheim 1985). Andre undersøgelser viser da også, at hvis forældrene føler sig følelsesmæssigt
presset, straffer de deres børn mere (Gershoff 2002). Udover magtforholdet må man også huske på,
at forældres disciplinering ofte bunder i en bekymring for barnets fremtidige udvikling og har
mindre at gøre med den skade (som normalt er rimelig lille), som barnets forkerte handling har
udløst. Et barn kan ikke forstå forældrenes bekymring for fremtiden. For barnet er det derimod
vigtigt at føle, at forældrene interesserer sig for dets liv her og nu (Bettelheim 1985).
Hvis straffen skal virke…
Enkelte forskere følger tidligere forskningsspor og interesserer sig for, hvilke betingelser der skal
være opfyldt, hvis straffe skal have positiv virkning:
Blum mener således, det er vigtigt, at de verbale instrukser til børnene er klare, præcise og ikke for
lange, især ikke til børn under 6 år. De verbale instrukser skal gerne følges op af en time-out, hvor
barnet får mulighed for at tænke over beskeden. Hvis barnet stadig ikke retter sig efter den verbale
instruks, skal forældrene tage andre sanktionsformer i brug (Blum 1995). Leung er inde på det
samme i sin undersøgelse fra 1992. Hvis man skal straffe sit barn, er det vigtigt at forklare barnet,
hvad det har gjort galt, og hvordan barnet forventes at opføre sig fremover. Forklaringen skal
desuden gives i et sprog, som barnet forstår. Derudover mener Leung, at man aldrig må straffe
barnet for noget, der er en naturlig del af barnets udvikling, fx i forbindelse med toilettræning
(Leung 1992).
17 Undersøgelser foretaget af Dadds m.fl. har vist, at børn foretrækker en positiv indgriben, hvis de har gjort noget
forkert. Selvom børnene foretrækker en positiv indgriben, evt. fulgt op af en time-out, så mener Dadds m.fl. dog, at den
positive form for indgriben nok er god for det enkelte barn, men ikke for hele skoleklasser (Dadds m.fl. 1987).
21

Forældres afvisning, varme og overbeskyttelse
Allerede i 1957 var Sears inde på, at moderlig varme var den mest grundlæggende følelse, en mor
kunne have til sit barn og samtidig det, der havde den mest almene indflydelse på barnet (Schaefer
1959). Yarrow fulgte op på det i 1963 ved at konkludere, at det er meget vigtigt, at det lille barn op
til 3-4 års alderen modtager meget varme fra moderen (Singh & Kaur 1981). I nyere psykologisk
forskning er Richter m.fl. kommet frem til, at forældrenes emotionelle varme overfor barnet har en
beskyttende effekt mod udviklingen af psykologiske problemer (Richter m.fl.2000). Leung
præsenterede i 1992 resultater, der pegede på, at børn der havde problemer, oftere manglede varme
end straf fra forældrene (Leung 1992). Det samme resultat kom Kandel & Wu frem til i
kontrollerede studier af amerikanske børns relation til deres mødre i 1990. Kandel & Wu fandt, at
aggressive børn så ud til at opleve, at deres mor praktiserede en lavere grad af lyttende opdragelse,
og at mødrene tilbageholdt emotionel varme over for barnet (McCord 1995). Mange studier peger
endvidere på, at hvis forældrene er tydelige autoriteter og klare i deres forventninger til børnene og
samtidig er varme og kærlige i deres relation og henvendelsesform, så har det en gavnlig virkning
på børnenes udvikling, og børnene vil samtidig opfatte opdragelsen som mere legitim (Gershoff
2002; Solomon & Serres 1999).
Ikke blot forældres emotionelle varme, men også deres afvisning af barnet og overbeskyttelse af det
ser ud til at have afgørende indflydelse på, hvordan barnet senere hen klarer sig i livet – uanset hvor
i verden undersøgelser foretages.. Generelt har litteraturundersøgelsen altså vist, at der er en
sammenhæng mellem barnets udvikling på den ene side og på den anden, hvor meget varme, der er
i relationen mellem barnet og forældrene, hvor meget børnene oplever, de er blevet afvist, og i et
vist omfang hvor meget de er overbeskyttet af forældrene.
Russiske og tyske undersøgelser viser da også, at unge med adfærdsproblemer, antisocial opførsel
og kriminelle handlinger bag sig, i højere grad end kontrolgrupperne har oplevet at blive afvist og
overbeskyttet af deres forældre. Derudover har de ikke følt, at der var en emotionel varm relation
mellem dem selv og deres forældre (Richter m.fl. 2002; Ruchkin m.fl.1998a; 1998b; 2001). Richter
m.fl. er inde på, at unge kriminelle, udover en manglende varme og en større afvisnings- og
overbeskyttelsesfrekvens oplyser, at deres forældre i høj grad har været forsømmende og
fornærmende samt i ringe grad tolerante og stimulerende over for den unge. Derfor konkluderer
Richter, at hård disciplin og psykisk straf til den unge er den største uafhængige variable for senere i
livet at blive kriminel. Omvendt ser det ud til, at faderlig varme har den modsatte effekt. Den øgede
22

mængde af afvisning og overbeskyttelse ser ligeledes ud til at have en positiv korrelation med, hvor
tit de unge har brug for at flygte fra virkeligheden (Richter m.fl.2002).
Mønstret med tiltagende afvisning og overbeskyttelse og mindre varme fra forældrenes side til
børnene går igen i Arrindell m.fl.s undersøgelse af 800 østtyske og svenske unge. Arrindell
fremviser signifikante negative korrelationer mellem afvisning og overbeskyttelse sammenlignet
med, hvor meget varme informanterne har oplevet i relationen til deres forældre i deres barndom
(Arrindell m.fl. 2001). Undersøgelser fra Holland peger desuden på, at forældrenes bekymrende
opdragelse har en positiv korrelation med deres afvisning og overbeskyttelse over for barnet.
Samtidig ser det ud til, at den bekymrende opdragelsesstil medfører, at barnet udvikler ængstelse for
diverse sociale situationer (især drengene) samt en bekymring for separation fra forældrene (Muris
m.fl.2000).
At emotionel varme og afvisning er to centrale oplevelser for barnet i dets psykiske udvikling og
velbefindende, illustrerer mange undersøgelser. En tysk undersøgelse i 2000 af 540 almindelige
informanter (aldrig behandlet psykologisk eller psykiatrisk) viste, at forældrenes emotionelle varme
over for barnet beskyttede mod psykologiske problemer (Richter m.fl. 2000). Castros undersøgelse i
2000 af anoreksipatienter fastslog, at der var en sammenhæng mellem oplevelsen af emotionel
varme og udviklingen af anoreksi, idet patienterne med anoreksi havde oplevet mindre emotionel
varme fra deres far i barndommen (Castro m.fl.2000). Det samme gjorde sig gældende for
skizofrene patienter, der i langt højere grad end kontrolgrupperne oplyste, at de havde fået mindre
varme fra deres forældre, men til gengæld havde oplevet mere afvisning fra dem. Hvis det derimod
kun var moderen, der havde været afvisende over for barnet, kunne det se ud til, at der var en øget
risiko for, at barnet i voksenalderen udviklede en depression (Eisemann 1997; Ruchkin m.fl.1998b).
Samtidig er der signifikante resultater, der peger på, at alkoholikere er blevet mere afvist i deres
barndom end andre. Især hvis deres forældre ligeledes har været alkoholikere (Eisemann 1997;
Ruchkin m.fl.1998b). Ruchkin m.fl.s store undersøgelse af russiske kriminelle viste, at afvisning fra
forældrene, og især fra faderen, var medvirkende til, at barnet kunne udvikle psykopatiske træk eller
få øgede samværsproblemer (Ruchkin m.fl. 1998b). Tilsvarende kunne Benjaminsen påvise en
signifikant sammenhæng mellem danske fædres afvisning og deres døtres risiko for at blive
”hysteriske” (Benjaminsen 1984).
I enkelte komparative projekter har man forsøgt sammenligning af informanters oplevelse af
emotionel varme, afvisning og overbeskyttelse fra forældrene i forskellige lande. I 1985
sammenlignede Perris m.fl. informanter fra Australien, Danmark, Italien, Holland og Sverige.
23

Perris’ resultater viste, at i Sverige, Holland og Danmark opfattede informanterne deres fædre som
mindre afvisende end fædre i Australien og Italien. Australske informanter var dem, der oplevede,
at deres fædre gav dem mindst varme, og at deres mødre var mest afvisende over for dem i deres
opvækst. De danske informanter var derimod dem, der oplevede, at deres mødre var mindst
beskyttende, og deres fædre gav dem mest emotionel varme til dem (Perris m.fl.1985). Der kan
også være forskel mellem de forskellige generationer i det samme land. En svensk undersøgelse
viste, at de yngste informanter havde et billede af, at der i deres opvækst var mere varme og omsorg
fra deres forældre, end de ældre informanter havde. Tilsvarende følte de ældre informanter, at deres
forældre havde været hårdere og mere afvisende over for dem i deres barndom (Lundberg
m.fl.1999).
4) Sanktioners reproduktion og deres sammenhæng med tilhørsforholdet til sociale klasser
Fokus på forældres socioøkonomiske situation sammenholdt med deres brug af sanktionsformer har
været forbavsende lille i de anvendte tekster. Charlop & Sheehys undersøgelser fra USA i 1981
viste dog, at forældre med college-uddannelse var den gruppe, der i størst omfang foretrak skældud
frem for andre sanktionsformer som fx at sende barnet på værelset, give endefuld etc. Samtidig
viste deres undersøgelse, at den hvide befolkningsgruppe i højere grad end den sorte foretrak verbal
frem for fysisk straf (Charlop & Sheehy 1981). Zusmans undersøgelse i 1978 kom frem til, at der
var en sammenhæng mellem forældrenes sociale status og deres brug af sanktionsformer. Stærke
påstande og tvang i opdragelsen formindskes, jo mere uddannelse forældrene havde 18 (Frank 1983).
Det samme kom Gordon m.fl. frem til i 1979. De kunne fremvise en positiv korrelation mellem
intensiviteten og vreden i forældrenes straf, sammenlignet med deres lave uddannelsesniveau og
sociale status (Frank 1983). Eller som Gershoff opsummerer; når den socioøkonomiske status
falder, er der en tendens til, at brugen af fysisk straf stiger (Gershoff 2002). Franks review i 1983
om den sociale klasses betydning for brugen af sanktionsformer konkluderede, at der var en
sammenhæng mellem social status og mængden af straf i opdragelsen, forstået på den måde, at jo
lavere forældrenes sociale status var, jo mere straf brugte de. Der var dog en enkelt undersøgelse af
Carroll (1977), der pegede på, at det måske ikke var selve den socioøkonomiske tilfredshed i
familien, der havde afgørende indflydelse på mængden af sanktioner, men nok i højere grad
stressniveauet hos forældrene (Frank 1983).
18 En af de få undtagelser i undersøgelsen var, at psykologer (der var en af de højest uddannede faggrupper i
undersøgelsen), så ud til at slå deres børn oftere (Frank 1983).
24

Frank konkluderer desuden i sin gennemgang af 53 undersøgelser om sanktioner, at den straffende
opdragelsesstil ser ud til at være reproduktiv. Forældre, der har været udsat for en hård og straffende
opdragelse i deres egen barndom, er mere tilbøjelige til selv at praktisere en hård og straffende
opdragelse over for deres egne børn (Frank 1983). Neys data fra 1987 viste endvidere, at verbal
mishandling er den form for mishandling, der har størst sandsynlighed for at blive videregivet til
den næste generation som en brugbar opdragelsesstil. Det gør sig især gældende for kvinderne, der
havde den største signifikante korrelation mellem verbal mishandling i deres barndom,
sammenlignet med deres brug af verbal mishandling af deres egne børn (Ney 1987). Derudover
kom Wolfe (1982) frem til, at børn i skolens yngste klasser langt hen ad vejen foretrak de
sanktionsformer, som deres forældre praktiserede, og som de derfor kendte (Dadds m.fl.1987).
5) Sanktioners sammenhæng med køn, alder og civil status m.m.
I vores undersøgelse blev informanterne bedt om at sætte ord på, hvordan de oplevede det, når de
overværede, at et barn eller en voksen blev skældt ud.
Børn:
”Det gør ondt inde i mig. Jeg tænker man må kunne undgå det. Mærker en ømhed for barnet,
får lyst til at trøste og vise omsorg”.
”Føler mig irettesat, bliver stille indeni, bange, ubehag, pinlig”.
”Bliver trist/ked af det/vred – føler det er overmagtens overgreb”.
På trods af, at der stort set ikke er nogen der synes det er rart at overvære en skældudepisode, så
er der dog en tendens til, at det er allermest pinligt at overvære episoden, når voksne bliver skældt
ud.
Voksne:
”Jeg får ondt i maven, og ved ikke hvad jeg skal sige før senere”.
”Pinlig, får medlidenhed, vrede, føler irettesættelse af mig selv også”.
”Bliver vred, det er simpelthen en uværdig måde at kommunikere på”.
(Informanter fra undersøgelsen om voksnes
erindringer af skældud i deres barndom)
25

Mange undersøgelser har vist, at mishandlingen af børn i hjemmet har forskellige konsekvenser for
drenge og piger. Noget forenklet ser det ud til, at piger trækker sig mere tilbage, bliver bange og har
en overrepræsentation i at udvikle depressioner. Drenge derimod ser ud til at tackle forældrenes
mishandling ved at blive aggressive, lave dyremishandling og blive lovovertrædere (Baldry &
Winkel 2004). Mullen m.fl. fandt i 1996 ud af, at hvis piger blev udsat for emotionel mishandling af
deres far, havde det en kraftigere virkning, og effekten varede længere, end hvis mishandlingen var
praktiseret af moderen (Solomon & Serres 1999). En undersøgelse af studerende ved universitetet i
Iowa viste, at de mandlige informanter rapporterede flere erfaringer med straffende foranstaltninger
i deres hjem for dem selv end for deres søskende 19 (Rausch & Knutson 1991). Zussman peger på, at
drenge udsættes for flere magtprægede og bestemmende påstande samt en større indskrænkning af
kærlig omsorg fra deres forældre, end piger gør (Frank 1983). Generelt kan det se ud til, at drenge
oplever en strengere opdragelsesstil end pigerne (Frank 1983). Gershoff mener, at drenge får mere
fysisk straf, hvilket kan hænge sammen med, at drengene er mere aggressive og udfarende end
pigerne. For Gershoff rejser det spørgsmålet, om det er drengenes udadreagerende og aggressive
udvikling der gør, at de får fysisk straf, eller det er den øgede mængde af fysisk straf, der gør
drengene mere aggressive (Gershoff 2002).
Forældre der mishandler deres barn verbalt eller fysisk kan generelt siges at have et lavere selvværd
og en irrationel tænkning (Ney 1987). Men ikke bare forældrenes generelle emotionelle tilstand
øver indflydelse på anvendelsen af sanktionsformer. Pinderhughes (2000), Straus & Kantors (1987)
og Xus (2000) undersøgelser har vist, at forældre i ægteskabelige kriser bruger mere fysisk straf end
i ægteskaber, der har en varm og kærlig omgangstone (Gershoff 2002). Loeber (2000) og
Hetherington, Cox & Cox (1982) har endvidere fundet ud af, at enlige eller separerede forældre
bruger flere strenge og urimelige fysiske straffe over for deres børn (Gershoff 2002). Neys
resultater peger på, at hvis moderen ikke er blevet støttet af sin mand under graviditeten, er barnet
mere udsat for fysisk forsømmelse. Samtidig kan Ney vise, at der er en signifikant sammenhæng
mellem den måde, en mor mishandler sit barn på, og den måde moderen selv bliver mishandlet af
sin mand på (Ney 1987).
19 Hetzberger m.fl. kom i 1981 frem til, at mishandlede børn havde en tendens til ikke at opfatte sig selv som mere
mishandlet end grupper der ikke var blevet mishandlet. Derimod oplyste de mishandlede børn, at de i højere grad
opfattede sig som tilsidesat af deres mor (Frank 1983).
26

Opsummering
På trods af at der er argumenter for og imod skældud og andre sanktionsformer, må det siges, at den
overvejende del af litteraturen peger på, at de negative konsekvenser ved en straffende
opdragelsesstil overskygger de umiddelbare øjeblikkelige adfærdsreguleringer, der følger af en
straffende opdragelsespraksis. Det rejser spørgsmålet om, hvilke socialt skabte og habituelle
mekanismer der gør, at skældud og andre sanktionsformer til stadighed praktiseres i Vesten med en
større frekvens og vedholdenhed end i resten af verden. Et umiddelbart svar fra litteraturen er, at der
er forskelligt syn på, hvad det reelt er, vi som opdragelsespersoner skal opdrage den kommende
generation til. Asiatiske opdragelsesværdier står i en skarp kontrast til den vestlige verdens
opfattelse af socialisationen af vores børn. I Vesten ser det ud til, at social status og
uddannelsesniveau, ægteskabelige forhold, religiøs overbevisning samt forældrenes egne erfaringer
i barndommen med sanktioner har en mærkbar indflydelse på senere anvendelse af straffende
foranstaltninger i deres opdragelse af den næste generation. Reviewundersøgelsen har vist, at
forældre med et forholdsvis højt uddannelsesniveau ikke i samme omfang som de lavtuddannede
anvender sanktioner. Desuden er det tydeligt, at forældrepar, der lever efter deres egne værdier og i
harmoni med hinanden, ikke anvender sanktionsformer ret ofte. Det modsatte gør sig gældende for
stressede og udsatte forældrekonstellationer. Et af de tydeligste resultater, litteraturgennemgangen
har vist, er de reproducerende tendenser, sanktionsformerne optræder med. Der er et tydeligt
mønster i, at forældre og børn foretrækker de opdragelsesstile, de kender. Forældrene anvender
primært de sanktionsformer, de selv har oplevet i deres barndom. Og i forlængelse af det ser det ud
til, at børnene er mest trygge ved at blive sanktioneret eller opdraget med teknikker, de kender fra
deres hverdag 20 .
Selvom reviewundersøgelsen har vist mange interessante ting, så er det mest interessant måske det,
den ikke har vist. For der er hverken i dansk eller i international forskning fundet studier, der viser
en langsigtet positiv virkning af sanktioner, tværtimod har review’et som nævnt illustreret det
modsatte.
20 Review’et har givet mange givtige perspektiver på forældres opdragelsesstile. Men det har også åbnet op for nye
perspektiver og spørgsmål. Det er slående, at der stort set ikke fokuseres på den øgede mængde af institutionalisering,
som børn i Vesten har oplevet de sidste 30 år. Samtidig er det gennemgående i mange af de undersøgelser, der er lavet
om opdragelse, at det i overvejende grad er moderen, der står for den daglige opdragelse. Endvidere mangler det at
blive belyst, hvordan børn og forældre vil opfatte opdragelsespraksis, hvis forældrenes praksis er meget forskellig.
Hvad der ligeledes er interessant, og som review’et ikke svarer på, er, hvordan forældres konkrete opdragelsespraksis
hænger sammen med deres opdragelsesværdier og menneskesyn. Enkelte af disse spørgsmål vil blive taget op i det
følgende.
27

Kapitel 3
Panelundersøgelsen
Resumé
Voksne der ikke erindrer at være blevet skældt ud
I årene 2002 til 2005 fandt vi 86 voksne, der ikke erindrede at være blevet skældt ud af enten deres
mor eller far; nogle af dem var ikke blevet skældt ud af nogen af forældrene. De blev – ligesom en
sammenligningsgruppe – bedt om at svare på testen s-EMBU. De blev også bedt om at beskrive
opdragelsen af deres egne børn og om at fortælle to erindringer (se bilag C for spørgeskema).
Her kommer nogle resultater:
- De der har oplevet mest afvisning, mest overbeskyttelse mindst varme og mest skældud fra
deres forældre, skælder selv mest ud
- De, der ikke har oplevet forældreskældud, erindrer heller ikke at være blevet skældt ud i
skolen
- Erindringerne er mere positive for deltagere, der ikke er blevet skældt ud eller kun er blevet
det af en af forældrene
- Ikke-udskældte deltagere finder det mere ubehageligt at høre børn eller voksne blive skældt
ud på arbejdspladsen end deltagere, der selv er blevet skældt ud
- Voksne, som ikke erindrer at være blevet skældt ud, svarer oftere end udskældte, at deres
forældre legede med dem, kunne sige undskyld, accepterede dem, som de var og viste, at de
holdt af dem. De måtte også gøre mange ting uden at skulle bede om lov.
Derudover var der mange af de deltagere, der ikke erindrede udskældning, der uopfordret udtrykte
taknemmelighed og beundring for deres forældre.
Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af dette delprojekt.
Enqueteundersøgelse af voksnes erindring om skældud i deres barndom
Spørgeskemakonstruktion og analysetemaer.
Konstruktionen af spørgeskemaet er ikke sket ud fra klassisk hypotetisk-deduktiv tankegang, men
derimod med en eksplorativ indfaldsvinkel til genstandsfeltet. Konkret har det betydet, at
undersøgelsen ikke har opstillet retningsbestemte hypoteser, som siden skulle falsificeres eller
28

verificeres gennem diverse formaliserede tests. I stedet for den kausalistiske tankegang har det
været projektets intention at prøve at undersøge genstandsfeltet ud fra et homologisk perspektiv.
Spørgeskemaet er derfor bygget op om fire overordnede analysetemaer, hvis indbyrdes relation
både er analyseret internt og eksternt for at illustrere de homologier og relationelle strukturer, der
har været i datamaterialet. Analysetemaernes indhold har deres afsæt i projektets genstandsfelt,
litteraturreview’ets resultater samt tidligere erfaringer fra skældud-projektet i 2002 (Sigsgaard
2002). De fire analysetemaer ser således ud:
1) Tema 1 indeholder faktuelle og sociologiske spørgsmål om informantens opvækstbetingelser,
uddannelsesforhold og sociale tilhørsforhold, herunder forældrenes uddannelse og beskæftigelse,
deres arbejdstid og deres brug af sanktionsformer. Spørgsmålene om forældres uddannelse, erhverv
og arbejdstid er medtaget, fordi de i undersøgelsen skal bruges som indikator på forældrenes sociale
placering og dertil hørende kulturelle og økonomiske kapitaler. Spørgsmålene om informantens
egne skole- og institutionserfaringer er medtaget ud fra den tese, at daginstitutioner og skoler
igennem en symbolsk vold er med til at reproducere de kulturelle normer og værdier, der er i
samfundet og dermed til opretholdelsen af den sociale klassemæssige stratifikation i samfundet.
Analysetema 1 indeholder desuden spørgsmål om informanternes relation til egne børn og forældre,
brugen af skældud i informanternes barndomshjem, på deres arbejdsplads og over for deres egne
børn. Spørgsmålene skulle gerne illustrere skælduds indflydelse på relationen mellem udøver og
modtager samt om skældud optræder med en reproducerende tendens 21 .
2) Analysetema 2 fokuserer på informanternes oplevelse af overbeskyttelse, afvisning og emotionel
varme fra deres forældre i barndommen.
Afvisning karakteriseres ved: Forældrenes brug af fysisk straf; deres afvisning af informanten
som et selvstændigt individ; deres evt. fjendtlighed overfor barnet; forældrenes mangel på
respekt for individets synspunkter; forældrenes anvendelsesfrekvens af nedværdigende og
kritiserende opførsel over for barnet foran andre mennesker og deres evt. brug af
tilbagetrækning af kærlighed fra barnet.
Emotionel varme forbindes med: Forældrenes evne til at give en varm og kærlig
opmærksomhed til barnet; hjælpe barnet med de aktiviteter som barnet synes er vigtige;
forældrenes evne til at have en støttende og hjælpende holdning til barnets problemer uden at
21 Indholdet i analysetema 1 svarer i spørgeskemaet til spørgsmålene 1 til 23, 25, 26, 51 til 59 samt spørgsmål 61.
29

være påtrængende; en høj grad af forståelse for barnets synspunkt; barnets tro på og tillid til, at
forældrene ville hjælpe barnet, hvis barnet ønskede det samt forældrenes evne til at skabe et
intellektuelt stimulerende opvækstmiljø for barnet.
Overbeskyttelse associeres med: En opdragelsesstil der på en overdreven facon prøver at
beskytte barnet mod negative erfaringer; en høj grad af instruerende regler for barnets adfærd og
påklædning; et stort behov fra forældrenes side for at vide alt, hvad barnet gør og forældrenes
høje forventninger til, at barnet skal gennemføre aktiviteter, barnet har påbegyndt på en god
måde, det være sig lige fra dagligdagens fritidsaktiviteter til barnets skolegang (Ruchkin
m.fl.1998a, 2001, Richter m.fl.2000).
Tema 2 er centralt for forståelsen af, om og hvordan oplevelsen og intensiteten af skældud hænger
sammen med forekomsten af overbeskyttelse, afvisning og varme fra forældrene i informanternes
barndomshjem. Analysetemaet undersøges gennem det psykologisk udviklede
spørgeskema s-EMBU (Arrindell m.fl. 1994, Arrindell m.fl. 1999) 22 .
3) Analysetema 3 handler om informanternes erindringer fra deres barndom. Primært tages der
udgangspunkt i, hvilke rettigheder, hvilke pligter og hvilken samværsform med forældrene, som
informanterne oplevede i deres barndom. Temaet skulle gerne nuancere de spørgsmål, der er
anvendt i analysetema 2 23 .
4) Tema 4 er bygget op om spørgsmål og udsagn der belyser, hvilke værdier informanterne mener
er centrale i opdragelsen af den nutidige generation af børn. Opdragelsesværdierne kategoriseres i
tre opdragelsessyn: A) Kærlighedssynet, hvor kærlighed og følelser spiller en stor rolle i
opdragelsen. B) Regelsynet, der præges af regler, rammer, orden og konsekvens. Og C)
Autonomisynet, der er kendetegnet ved en vægtning af barnets frihed, udfoldelse og autonomi 24 .
Analysetema 4 prøver at indfange, om frekvensen af skældud i informanternes barndom senere i
livet afspejler sig i deres opdragelsessyn 25 .
For en uddybende gennemgang af de tekniske, metodologiske og teoretiske overvejelser og
beslutninger i fremstillingen af spørgeskemaet (spørgsmålstypolisering, bias, validitet,
22
Analysetema 2 svarer i spørgeskemaet til spørgsmålene 27 til 50.
23
Analysetema 3 er i spørgeskemaet lig med spørgsmål 24a til 24z. Spørgsmål 24 er en samling af 26 del-spørgsmål.
24
Værdiskemaet er tidligere brugt af Sigsgaard og Varming i deres grænseprojekt fra 1996 (Sigsgaard & Varming
1996).
25
Analysetema 4 om opdragelsesværdier svarer til spørgsmål 60 i spørgeskemaet.
30

effektkontekst, bortfaldsanalyser, Split-ballot-test af værdiudsagnene etc.) henvises til Pedersen
2007. Kort kan det siges, at skemaet lever op til den gængse standard inden for survey-
undersøgelser i Danmark. Skemaet er bygget op om de 4 analysetemaer og anvender en blanding af
lukkede og åbne svarmuligheder, afhængigt af spørgsmålstyperne.
Analysepopulation og dataanalyse
Analysepopulationen i projektets undersøgelse har bestået af 119 personer delt op i tre strata: 38 der
aldrig havde oplevet at blive skældt ud af deres forældre; 48 der havde oplevet skældud af en af
deres forældre og 33 der mindes at være blevet skældt ud af begge deres forældre i deres barndom.
De ikke-udskældte personer har ved offentlige møder om skældud og andre opdragelsesspørgsmål
oplyst, at de ikke erindrede at være blevet skældt ud, enten af deres mor eller af deres far eller af
begge og har indvilget i at deltage i enqueten. Analysepopulationen rummer derfor et forholdsvis
stort antal pædagoger og lærere samt en overvægt af lidt yngre personer.
Det indsamlede datamateriale er analyseret med den franske analysetraditions
korrespondanceanalyse. Da metoden ikke er så udbredt i Skandinavien, henvises til Pedersen 2007
for en udførlig forklaring af den. Kort skitseret kan det siges, at korrespondanceanalysen som
statistisk analyseredskab i sit udgangspunkt er både deskriptiv, induktiv, refleksiv og eksplorativ.
Metoden inviterer til at arbejde empirisk på en ny, udfordrende og forudsætningsløs måde i
modsætning til de konfirmerende dominerende teknikker, som vi igennem årtier har været underlagt
fra den anglo-amerikanske analysetradition. Korrespondanceanalysen kan afdække uventede
sammenhænge mellem variable og kategorier, der rejser nye spørgsmål og problemstillinger og
dermed være med til at skabe nye hypoteser (Rosenlund 1995). I korrespondanceanalysen er man
mindre interesseret i at finde mål for isolerede korrelationer. Man forsøger, så langt det er muligt, at
undlade at komme med aprioriske antagelser om datas natur, som f.eks. fordelings- og
skalaegenskaber, om hierarkiske relationer etc. Metodologisk er filosofien snarere et induktivt
ræsonnement end et deduktivt. Den går fra det singulære, partikulære mod det mere generelle. Man
prøver at beskrive data så forudsætningsløst som muligt for at finde frem til mere generelle mønstre
og strukturer, der er for det genstandsfelt, man undersøger. Denne tanke er gennemgående, uden at
man af den grund ser bort fra, at statistiske kategorier og variable er mentale strukturer (Rosenlund
1992; 1995) Men i forhold til andre analyseteknikker for kategoriske data har
korrespondanceanalysen ikke en underliggende teoretisk fordeling af variablerne, men derimod kun
den hensigt at afdække strukturerne i datasættet (Clausen 1989). Korrespondanceanalysen
31

ehandler derfor samtlige variable som kvalitative, eller med franskmændenes ord som modaliteter,
og da bearbejdelsen af variablerne i korrespondanceanalysen ikke opererer med en
reduktionsretning for variablerne, bliver det de relationelle sammenhænge mellem variablerne, der
konstruerer arbejdsgangen og analysemulighederne i korrespondanceanalysen.
Dataanalysen er lavet i det engelske statistikprogram SPSS og det franske SPAD.
Resultater
Analyse af analysepopulationens besvarelser i undersøgelsen.
Den deskriptive del af analysen og tolkningen af grundstrukturerne 26 i datamaterialet vil nedenfor
blive præsenteret ud fra de gennemgående 4 analysetemaer, der er opereret med i projektets
undersøgelse.
Analysetema 1 27 :
Helt i overensstemmelse med tidligere undersøgelser viser analysen af analysepopulationens
besvarelser, at informanterne reproducerer forældrenes sociale status, uddannelsesniveau og
erhvervsposition på arbejdsmarkedet (Bourdieu 1977; Hansen 1995). Derudover viser dataanalysen
en tydelig homologi i, at hvis informantens mor har skældt ud engang imellem, ser det ligeledes ud
til, at faren har skældt ud engang imellem. Den samme relationelle struktur gør sig gældende for de
forældre, der ofte har skældt ud, samt for de forældre der ikke har anvendt skældud i informantens
barndom.
Umiddelbart ser forældrenes uddannelsesniveau ikke ud til at korrelere med deres anvendelse af
skældud. Men som det ses i kort 1, er der en tydelig struktur i forældrenes erhvervsmæssige
baggrund og deres brug af skældud. Forældre med et maskulint fysisk arbejde (i undersøgelsen
faglærte og ufaglærte), er den gruppe, der oftest har anvendt skældud over for respondenten.
Omvendt er der en lille tendens til, at hvis informantens forældre har været hjemmegående,
selvstændige eller funktionærer, er informanten kun blevet skældt ud af en af sine forældre. De to
forældreerhverv i analysepopulationen, der tydeligst har anvendt mindst skældud i opdragelsen, er
pædagoger og lærere.
26 I den deskriptive del af analysen vil der ikke blive refereret til specifikke kort fra analysens dokumentation, da det er
vurderet, at det ville forvirre mere, end det ville skabe klarhed. Enkelte meget illustrative og centrale kort er dog
medtaget i den deskriptive del. De grundstrukturer der beskrives, har det formelle krav, at de skulle fremgå af flere kort,
at de matematisk og statistisk skulle være inden for rammerne af det, der i korrespondanceanalysen kunne betragtes som
validt, samt at de i en teoretisk kontekst ville kunne forklares fornuftigt. Se evt. Pedersen 2007
27 Analysetema 1 er om informantens sociale, symbolske og økonomiske kapital, informantens relation med egne
forældre og evt. egne børn samt brugen af skældud i informantens opvækst og nuværende livssituation.
32

Kort 1
Kort 1 – variable.
Aktive variable = v14 Hvad var din mors erhverv, da du var 7 år gammel? – v18 Hvad var din fars erhverv, da du var 7 år gammel? – v87
Skældte din far dig ud i din barndom? – v88 Skældte din mor dig ud i din barndom? – v89 Hvad gjorde din far eller mor evt. i stedet for at
skælde dig ud?
Illustrative variable = v11 Hvad er dit nuværende erhverv? – v237 Hvor ofte skælder du dine egne børn ud? – v238 Hvis du ikke skælder dine
børn ud, hvilke opdragelsesteknikker anvender du da?
Supplementære modaliteter = For alle variable er ubesvaret lavet til supplementære modaliteter. Samt v89 Andet.
Kort 1 illustrerer også, at der forekommer en reproduktion af frekvensen, der skældes ud med
mellem generationerne. De informanter, der er blevet skældt ud af begge deres forældre, har en
tendens til at skælde deres egne børn ud mindst 1 gang om ugen, hvorimod de informanter, der ikke
selv er blevet skældt ud i deres barndom oplyser, at de aldrig skælder deres egne børn ud. Samtidig
viser det sig, at de evt. andre opdragelsestiltag, respondenten og hans forældre har anvendt i stedet
for at skælde ud, har en indre homologi, så informanter, der selv har oplevet meget dialog i deres
barndom, og dermed heller ikke er blevet skældt af deres forældre, i langt højere grad end resten af
analysepopulationen selv anvender dialogformen over for deres egne børn. Det samme mønster gør
sig gældende for oplevelsen og udøvelsen af restriktioner i informantens barndom og i
vedkommendes nuværende forældrerolle. De informanter, der er blevet skældt ud af begge deres
forældre, har samtidig oplevet flere restriktioner og anvender i dag oftere restriktioner over for egne
børn end resten af analysepopulationen.
Generelt tyder analysen på, at jo højere social status, og jo mere kulturel og økonomisk kapital,
informanterne er vokset op med i deres barndom, jo mindre skældud har de oplevet, og jo oftere har
33

deres forældre anvendt kommunikative opdragelsesformer over for dem. Omvendt ser ud til, at
skældudfrekvensen for informanterne stiger proportionelt med, at forældrenes kulturelle og
økonomiske kapital falder, samt at informanterne i disse hjem i højere grad har oplevet andre
sanktionsformer ved siden af at blive skældt ud.
Hvad kort 1 ikke viser, men som andre kort fra analysen illustrerer, er, at udover den
reproducerende effekt mellem generationerne for erhvervsmæssig status og frekvensen af skældud,
viser det sig, at hvis informantens forældre var faglærte eller ufaglærte, så havde informanten en
barndomsfølelse af, at forældrene havde mere travlt i hverdagen. Samtidig erindrer informanterne,
at hvis deres far var faglært arbejder, kunne han udover skælde ud straffe dem hårdt for små
bagateller. Tilsvarende kunne de ufaglærte mødre i højere grad end resten af populationen finde på
at holde benhårdt på de grænser, de havde sat, samt oftere kritisere informanten foran fremmede.
I analysepopulationen er der en lille tendens til, at de mandlige respondenter oftere er blevet skældt
ud end de kvindelige. Samtidig har de mandlige informanter i højere grad oplevet fysisk
afstraffelse, restriktioner fra forældrene og er samtidig blevet skældt mere ud i diverse pædagogiske
dagforanstaltninger. De kvindelige informanter har i stedet for restriktioner og afstraffelse i højere
grad oplevet, at deres forældre praktiserede en psykisk kølighed over for dem. Generelt tegner der
sig et billede af, at de mandlige respondenters opdragelseserfaringer er mere kropslige i forhold til
kvindernes, der har oplevet mere psykiske og kognitive opdragelsesstrategier fra forældrene i
barndommen.
I forhold til informanternes alder tegner der sig et tydeligt mønster af, at jo ældre informanterne er,
jo mindre skældud har de oplevet. De yngste informanter har altså oplevet, at deres forældre
skældte dem mest ud. Dette ligger i forlængelse af, at de yngste informanter oftere geografisk er
bosiddende i Københavnsområdet, som samtidig er det geografiske område i analysen, der har den
største anvendelsesfrekvens af skældud. Hvis vi derimod kigger på oplevelsen af skældud
udelukkende i pædagogiske dagforanstaltninger, kommer det frem, at de informanter der oplyser, at
de ikke er blevet skældt ud i daginstitutionerne, kommer fra det stratum, der oplyser at de er blevet
skældt ud af en af deres forældre i deres barndomshjem. Lidt overraskende viser det sig, at de
informanter, der oplyser, at de aldrig er blevet skældt ud af deres forældre, erindrer, at de ofte blev
skældt ud i skolen. – Har de måske oplevet lærernes skældud særlig stærkt? - Samtidig oplyser de
ikke udskældte informanter, at de heller ikke oplevede at blive skældt ud af deres bedsteforældre,
hvilket kunne indikere, at den reproducerende tendens for skældud går flere generationer tilbage
som en strukturerende disposition, der ikke praktiseres i de kulturelt stærkeste familier i
undersøgelsen.
Det ser dog ikke ud til, at anvendelsen af skældud har haft nogen indvirkning på informanternes
relation med deres forældre, eller at deres egen skældudfrekvens yder nogen tydelig påvirkning på
deres relation til deres egne børn. Dog er der en lille tendens til, at de forældre i
34

analysepopulationen, der skælder deres børn mest ud, oftest er de samme respondenter der oplyser,
at deres relation til deres egne børn kun er nogenlunde.
Et anderledes klart billede tegner der sig af informanternes oplevelse af skældud i barndommen,
sammenholdt med deres brug og oplevelse af skældud over for voksne og børn på arbejdspladsen.
De informanter der selv er blevet skældt ud af begge deres forældre, anvender oftere skældud på
deres eget arbejde. Samtidig vurderer de anvendelsen og oplevelsen af skældud mere positivt, både
over for børn og voksne. Deres brug af skældud begrundes med, at de gør det pga. magtfordelingen,
for at få opmærksomhed eller pga. regelbrud.
De faggrupper blandt informanterne, der ser ud til at skælde mindst ud på deres arbejde, er
studerende og lærere, og de har et væsentligt mere negativt syn på, om det er i orden eller ikke i
orden at skælde børn og voksne ud. De bliver desuden væsentligt mere emotionelt berørt af at
overvære skældudsituationer, og hvis de endelig selv skælder ud, er det som regel, fordi de er
irriteret.
Analysetema 2 28 :
Analysens tydeligste relationelle resultater optræder i positioneringen af s-EMBU’ens kategorier
sammenlignet med frekvensen af skældud i informanternes barndom fra deres forældres side.
Som kort 2 viser, er der et tydeligt mønster hos de respondenter, der ikke har oplevet at blive skældt
ud af deres forældre, da de samtidig erindrer, at de følte, der var megen emotionel varme mellem
dem selv og deres forældre i deres barndom. I forlængelse af dette har de ikke udskældte
informanter også oplyst, at de i væsentligt mindre omfang end resten af analysepopulationen har
oplevet, at deres forældre afviste dem eller var overbeskyttende over for dem 29 .
28 Analysetema 2 er om informantens besvarelser af spørgeskemaets s-EMBU-del, dvs. spørgsmål om informantens
oplevelse af afvisning, overbeskyttelse og emotionel varme fra forældrenes side.
29 Det skal pointeres, at kodningen af s-EMBU i over/under middel kategoriseringer kun gælder for
analysepopulationen. Den pointscore respondenterne samlet set har i analysepopulationen for at være over/under
middel, er altså kun internt analyseret i korrespondanceanalysen og ikke sammenlignet med andres komparative studier
af s-EMBU.
35

Kort 2
Kort 2 – variable.
Aktive variable = v187 Afvisning over/under middel far for analysepopulation? – v188 Afvisning over/under middel mor for
analysepopulation? – v193 Varme over/under middel far for analysepopulation? – v194 Varme over/under middel mor for analysepopulation? –
v199 Overbeskyttelse over/under middel far for analysepopulation? – v200 Overbeskyttelse over/under middel mor for analysepopulation?
Illustrative variable = v2 Hvilket køn er du? – v87Skældte din far dg ud i din barndom? – v88 Skældte din mor dig ud i din barndom?
Supplementære modaliteter = ingen supplementære modaliteter, kortet er lavet i Cormu.
Den proportionelle differentiering og struktur mellem de tre strata bliver markant, når mønstret
nuanceres med de informanter, der ofte er blevet skældt ud af begge deres forældre. I kort 2 placerer
de sig til højre i kortet, hvor der umiddelbart er oplevet mindst emotionel varme og mest afvisning
og overbeskyttelse fra forældrenes side.
Strukturen i kort 2 fremviser en tydelig tendens til, at jo mindre skældud informanterne har oplevet i
deres barndom, jo mere har de følt, at der var meget emotionel varme mellem dem selv og deres
forældre, samt at deres forældre ikke afviste dem eller var overbeskyttende over for dem. Omvendt
er mønstret lige så tydeligt for de informanter, der ofte er blevet skældt ud. De har i langt højere
grad end resten af analysepopulationen oplevet, at deres forældre afviste og overbeskyttede dem.
Oven i det syntes de udskældte informanter heller ikke i samme grad, at der var en følelsesmæssig
varme mellem dem selv og deres forældre i deres barndom.
Derudover viser analysen af s-EMBU, at det reproducerende mønstrer fra analysetema 1 for
skældud og andre opdragelsesformer som dialog, restriktioner m.m., ser ud til at gå igen i s-EMBU
analysen. Dvs. at der er en relationel sammenhæng mellem mængden af skældud og følelse af
36

varme, afvisning og overbeskyttelse. De informanter der har oplyst, at de følte meget emotionel
varme fra deres forældre (og dermed mindre afvisning, overbeskyttelse og skældud), er de samme
informanter der oplyser, at deres forældre langt hen ad vejen anvendte dialog som opdragelsesform,
samt at de ikke selv i deres nuværende voksenliv skælder deres egne børn ud. Modsat har de
informanter, der følte mest afvisning og overbeskyttelse, men mindre varme, en tendens til, at de
oftere skælder deres egne børn ud og anvender restriktioner over for dem.
Hvis der sammenlignes mellem udvalgte demografiske karaktertræk for informanterne, ser det ud
til, at de mandlige informanter, udover følelsen af at være blevet skældt lidt mere ud fra
analysetema 1, også erindrer, at de oplevede lidt mindre emotionel varme, lidt mere afvisning og
lidt mere overbeskyttelse fra deres forældres side end de kvindelige informanter oplyser.
Aldersmæssigt ser det ud til, at især de ældste informanter erindrer deres opvækst mere positivt ud
fra de tre EMBU-kategoriseringer, da der er en lille tendens til i datamaterialet, at de har følt, at der
var mere varme og mindre afvisning og overbeskyttelse fra deres forældres side i deres barndom.
Der er ikke nogen tydelig struktur i datamaterialet for den aldersmæssige mellemgruppe eller de
yngste informanter i undersøgelsen sammenholdt med deres følelse af EMBU kategoriseringen.
Det geografiske område som informanten er vokset op i, ser ikke ud til at spille ind på oplevelsen af
emotionel varme, afvisning og overbeskyttelse fra forældrene.
Derimod kunne det se ud til, at der ligesom for skældududbredelsen er en sammenhæng mellem
forældrenes erhverv og informantens oplevelse af varme, afvisning og overbeskyttelse. Strukturen i
data peger på, at de informanter der er opvokset i hjem, hvor forældrene har været lærere eller
pædagoger i højere grad end resten af populationen har oplevet, at der var megen emotionel varme
mellem dem selv og deres forældre, samt at de ikke i samme grad erindrer at være blevet afvist eller
overbeskyttet. Det omvendte gør sig gældende for de informanter, der er opvokset hos forældre, der
enten var faglærte eller ufaglærte.
I analyser for de tre EMBU kategoriseringer sammenlignet med den generelle oplevelse af
forældrenes opdragelsesstil hos informanten, ser det ud til, at de informanter der ikke har følt, at
deres forældre afviste dem, heller ikke har følt, at de skulle spørge om lov først for at gøre ting, og
at deres mor havde et moderat temperament. Samtidig kunne det se ud til, at de informanter der
fortæller, at deres forælde afviste dem tit, også har et billede af, at deres mor ikke havde et moderat
temperament.
Det stratum i analysepopulationen, der har oplevet mest emotionel varme fra deres forældre, er også
den gruppering, der mindes, at deres forældre tit legede med dem som børn, at de altid kunne gå til
deres forældre og sige undskyld, hvis de havde gjort noget galt, og alt dermed ville være godt igen.
Derudover følte de, at deres forældre accepterede dem, som de var og offentligt viste, at de holdt af
dem. Den modsatte tendens gør sig gældende for de informanter, der har oplyst, at der var mindst
emotionel varme mellem dem og deres forældre. De har i langt højere grad følt, at de ikke kunne
37

gøre alt godt igen ved at sige undskyld til deres forældre, at deres forældre ikke viste offentligt, at
de holdte af dem, eller at deres forældre accepterede dem som de var.
Hvis der fokuseres på forældrenes overbeskyttelse i informantens barndom som enkeltstående
faktor sammenlignet med oplevelsen af skældud, ser det ud til, at de informanter, der har sagt, at de
følte, at deres forældre overbeskyttede dem ligeledes har oplevet mest skældud. Det omvendte gør
sig gældende for de informanter, der ikke erindrer at deres forældre overbeskyttede dem, da de
siger, at de heller ikke er blevet skældt ud i deres barndom. De informanter, der har oplevet mindst
overbeskyttelse fra deres forældre, siger altså, at de ikke blev skældt så meget ud. Men de siger
også, at de ikke følte, de skulle spørge om lov for at lov til at gøre noget, men at de derimod måtte
mange ting i deres barndom, og at de følte at deres forældre stolede på dem. Oplevelsen af
forældrenes tillid og af at måtte meget for sine forældre i barndommen, falder, jo mere informanten
oplyser, han er blevet overbeskyttet. Derimod stiger erindringen om at skulle spørge om lov
derhjemme, hvis informanten samtidig er blevet overbeskyttet af sine forældre.
Analysetema 3 30 :
Der ser i datamaterialet ud til at være en indre homologi i forhold til informanternes oplevelse af
skældud sammenholdt med deres positive og negative beskrivelser af væsentlige
barndomsoplevelser. De informanter der har oplyst, at de ikke er blevet skældt ud af deres forældre
eller højest af en af dem engang imellem, er samtidig de informanter der oftest har beskrevet en
eller to positive barndomserindringer.
En positiv erindring fra barndommen kunne fx være:
• ”Jeg holder min far i hånden, og han løber af sted med mig i den brede mellemgang mellem
eller
kolonihaverne, så jeg føler jeg nærmest flyver gennem luften. Vi griner og hujer, og jeg
oplever at min far er stor og stærk”.
• ”Min mor sidder og slapper af i en lænestol, og jeg sætter mig med front imod hende og
benene under hendes ben. Jeg lægger mit hoved mod hendes skulder og hals, og sådan
sidder jeg blot – længe og stille. En fin stund – jeg har en mor”.
(Sigsgaard & Pedersen 2007)
Oven i de positive barndomserindringer fra de ikke udskældte informanter, er der som vist i kort 3
ligeledes et mønster, der peger på, at de informanter, der har beskrevet flest positive erindringer,
30 Analysetema 3 beskæftiger sig med informantens erindringer af barndomshændelser, samt af krav og forventninger til
informanten i barndommen fra forældrenes side.
38

også er de informanter, der har oplevet mest emotionel varme, mindre afvisning og mindre
overbeskyttelse fra deres forældres side. Omvendt har de informanter, der har beskrevet flest
negative erindringer, en tendens til også at være blevet skældt mere ud, have oplevet mindre
emotionel varme, men derimod mere afvisning og overbeskyttelse i deres barndom fra deres
forældres side.
Kort 3
Kort 3 – variable.
Aktive variable = v189 Afvisning over/under middel begge for analysepopulationen? – v195 Varme over/under middel begge for
analysepopulationen? – v201 Overbeskyttelse over/under middel begge for analysepopulationen? – v262 Erindring 1 fra barndommen, handler den
om en vurderet positiv, negativ eller hverken eller hændelse? – v263 Erindring 2 fra barndommen, handler den om en vurderet positiv, negativ eller
hverken eller hændelse?
Illustrative variable = v91 Fik du skældud i din barndom af dine forældre?
Supplementære modaliteter = For alle variable er ubesvaret lavet til supplementære modaliteter.
Derudover viser analysen, at de informanter, der har beskrevet flest positive barndomserindringer, i
højere grad synes, at det er ubehageligt at overvære eller høre børn og voksne blive skældt ud af
andre. Dette gør sig ikke i samme omfang gældende for de informanter, der er blevet skældt ud af
begge deres forældre. Samtidig viser det sig, at besvarelserne fra de informanter, der har beskrevet
positive barndomserindringer, korrelerer positivt med de informanter, der har oplyst, at deres
forældre i stedet for skældud anvendte dialogformen over for dem.
Hvis der kigges på andre barometre fra informanternes barndom, ser det ud til, at de informanter,
der ikke er blevet skældt ud af deres forældre, i langt højere grad end de udskældte informanter har
en følelse af, at de måtte mange ting og tit gjorde tingene alene, fordi de følte, at deres forældre
39

stolede på dem, samt at de selv bestemte over sengetider, mad og påklædning, at de altid måtte have
legekammerater på besøg, at deres forældre tog hensyn til deres meninger, at de gjorde mange ting
sammen med deres forældre, at hvis de havde gjort noget galt kunne de altid gå til deres forældre og
sige undskyld og blive tilgivet, at deres forældre viste offentligt at de holdte af dem, og at deres
forældre accepterede dem som de var.
For de udskældte informanter gør det omvendte sig gældende.
Analysetema 4 31 :
Projektets undersøgelse af de værdiudsagn, informanterne mener er vigtige versus ikke vigtige i
opdragelsen af den kommende generation, tyder på, at der ikke er nogen korrelation mellem
informantens værdiudsagn og vedkommendes oplevelse af skældud i barndommen. Som det ses i
tabel 5 er det tydeligt at kærlighedssynet foretrækkes af alle analysepopulationens strata.
Differensen mellem det stratum, der vægter kærlighedssynet i opdragelsen højest, og det stratum
der vægter det mindst, er kun 6,8 procentpoint, hvilket må siges at være lidt set i forhold til
analysepopulationens størrelse.
Tabel 1. Sammenligning af top 10 vigtige værdier og bund 10 ikke vigtige værdier
Top 10 Værdierne er i procent
SU SU 1 af
Procent Alle begge dem SU far SU mor Ikke SU Herlev SONAR
Kærlighedssyn 62,2 61,9 66,3 67,6 59,4 59,5 57,8 48,3
Regelsyn 8,2 12,9 0,0 7,4 0,0 11,8 12,7 12,3
Autonomisyn
Bund 10
27,6 25,2 33,7 25,0 40,6 28,8 29,5 39,4
SU SU 1 af
Procent Alle begge dem SU far SU mor Ikke SU Herlev SONAR
Kærlighedssyn 0 0 0 0 0 0 0 0
Regelsyn 74,4 70,4 78,2 92,9 73,3 74,5 68,7 45,2
Autonomisyn 25,6 29,6 21,8 7,1 26,7 25,5 31,3 54,8
* Tabelværdierne er en sammenlægning af de 10 vigtigst vurderet værdiers tilhørsforhold til de tre
kategoriseringer kærlighed, regler og autonomi. Den omvendte udregningsformel er brugt for bund 10.
** Kolonnen Herlev referere til splitt-sample-populationen. SONAR referere til Sigsgaards og Varmings
population fra 1996 (Sigsgaard & Varming 1996).
Som det ses i tabel 1, er den største forskel i synet på opdragelsesværdierne ikke internt i
analysepopulationen besvarelser eller ved en sammenligning med undersøgelsens splitt-sample-
populationen. Derimod kunne det ud til, at prioriteringen af opdragelsesværdierne har ændret sig
siden Sigsgaard og Varmings undersøgelse af danskernes opdragelsesværdier (Sigsgarrd &
Varming 1996). Uden at kunne generalisere pga. analyseenhedens størrelse kunne det se ud til, at
der er sket en forrykning over tid for opdragelsesværdierne, da denne undersøgelses analyseenhed
vægter kærlighedssynet væsentligt højere end værdiundersøgelsen fra Sigsgaard og Varming gjorde
31 Analysetema 4 er om informanternes vægtning af vigtige versus ikke-vigtige værdier i opdragelsen af børn.
40

samt en proportionelt tilsvarende nedprioritering af regelsynet. Det kan dog også hænge sammen
med panelets sammensætning, jf. tidligere.
Hvad tabel 1 ikke viser for analysepopulationen er, at der er en ensartethed i valget af konkrete
værdiudsagn mellem de forskellige strata af udskældte og ikke udskældte informanter. For alle
strata er værdiudsagnet ”det er vigtigt for børn at føle, at deres forældre holder af dem, uanset hvad”
prioriteret som suverænt det vigtigste værdiudsagn. Omvendt er udsagnet ”det er vigtigt for børn at
vænne sig til at gøre, hvad der bliver sagt” tydeligt det mindst vigtige udsagn for alle strata.
Ved en nuancering af den interne besvarelsesstruktur for værdiundersøgelsen i projektet, viser det
sig, at for de 21 kombinationsmuligheder, som SONAR opererede med i 1996 (Sigsgaard &
Varming 1996), er der ikke de store udsving i besvarelserne mellem de forskellige grupperinger i
undersøgelsen. Som diagram 2 viser, er strukturen for de 6 strata stort set enslydende.
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Forklaring til diagram 2
Værdiundersøgelsen Diagram 2
Den interne struktur i besvarelsesantallet for de tra kategorier kærlighed, regler og autonomi
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21
Kærlighed Regler autonomi
Alle
SU en af dem
SU far
SU mor
SU begge
Ikke SU
krydser Søjle krydser Søjle krydser søjle krydser Søjle krydser søjle krydser søjle
0 1 4 5 0 8 4 12 0 15 4 19
1 2 5 6 1 9 5 13 1 16 5 20
2 3 6 7 2 10 6 14 2 17 6 21
3 4 3 11 3 18
Værdiundersøgelsen indikerer som vist, at der ikke er nogen korrelation mellem
skældudfrekvensen i informanternes barndom og deres senere værdivalg. Dette er i sig selv et
interessant resultat, da det ellers var formodet, at informanter, der var opvokset i barndomshjem,
hvor der blev skældt meget ud, oftere ville vælge et regelsyn som en vigtig opdragelsesværdi.
41

Selvom regelsynet ikke er foretrukket signifikant oftere af det udskældte stratum, viser det sig dog
ved en korrespondanceanalyse af værdiudsagnene og skældudfrekvensen i informanternes barndom,
at der er en lille tendens til, at de informanter, der ikke er blevet skældt ud af deres forældre, har en
overrepræsentation af afkrydsninger for regelsynet under ikke vigtige værdier i opdragelsen.
Endvidere illustrerer korrespondanceanalysen af værdiudsagnene i undersøgelsen, at informanter,
der har følt, at de skulle spørge om lov derhjemme for at gøre ting i deres barndom, som voksne
mener, at regelsynet er lidt mere vigtigt end de informanter, der ikke har følt, de skulle spørge om
lov. Samtidig ser det ud til, at de informanter der synes, at det passer rigtig godt eller nogenlunde, at
de måtte mange ting, selv bestemte over sengetider, mad og påklædning, altid måtte have
legekammerater på besøg, tit gjorde ting alene, samt syntes, at deres forældre tog hensyn til deres
meninger (altså spørgsmål der kunne indikere autonomi i deres barndomshjem), samtidig har valgt
autonomisynet som en vigtig værdi i opdragelsen af nutidens børn.
Opsummering af dataanalysen
Det ses tydeligt, at de informanter, der er opvokset i hjem, hvor forældrene var faglærte eller
ufaglærte, har oplevet mere skældud i deres barndom end informanter med forældre, der var
pædagoger, lærere, selvstændige eller funktionærer.
Samtidig optræder besvarelserne med en indbyrdes homologi mellem respondenternes subjektive
opfattelse af skældud i barndommen, sammenlignet med deres oplevelse af afvisning, emotionel
varme og overbeskyttelse fra deres forældre i deres barndom. De informanter der har oplevet mest
emotionel varme, mindst afvisning og mindst overbeskyttelse fra deres forældre, er samtidig de
informanter, der ikke er blevet skældt ud i deres barndom af deres forældre.
Derudover ser det ud til, at de informanter der ikke er blevet skældt ud i deres barndom af deres
forældre, i langt højere grad beskriver positive erindringer fra deres barndom, og at de derudover
måtte mere for deres forældre, lavede flere ting sammen med dem, følte at deres forældre
accepterede dem som de var, og tog hensyn til deres meninger.
Skældud ser i høj grad ud til at reproduceres mellem generationerne. De informanter, der er blevet
skældt ud af begge deres forældre, skælder selv deres egne børn ud mindst 1 gang om ugen.
Omvendt ser det ud til, at de informanter, der ikke er blevet skældt ud, i stedet har oplevet, at deres
forældre anvendte dialog i opdragelsen af dem. Det ikke udskældte strata ser ud til at reproducere
de samme opdragelsesteknikker over for deres egne børn, som de selv oplevede i deres barndom.
Dataanalysen har derudover vist, at de mandlige informanter oplevede mere skældud i deres
barndom end de kvindelige, samt at de ældste informanter i analysepopulationen erindrede mindre
skældud end de yngre.
I analysen af informanternes oplevelse af skældud i deres barndom ser det ikke ud til, at
skældudfrekvensen har øvet nogen indflydelse på informanternes valg af vigtige versus ikke vigtige
værdier i opdragelsen af den kommende generation. Der er en klar overensstemmelse for alle strata
42

i analysepopulationen om, at kærlighedssynet er den vigtigste værdi i opdragelsen. Omvendt bliver
regelsynet nedprioriteret af de fleste informanter.
Kapitel 4
Det ikke-udskældte menneske – en helt særlig kategori
Da skældudprojektet blev publiceret i bogform i 2002 gav det anledning til mange foredrag, kurser
og konferencer, ofte med mange deltagere. Ved disse lejligheder blev deltagerne som tidligere
nævnt spurgt, om der blandt dem var nogle, hvis mor og/eller far, så vidt de kunne huske, aldrig
skældte ud. Det viste sig snart, at resultaterne var meget konsistente. Der var gennemgående et par
procent, der havde haft en mor, der ikke skældte ud, mens ca. 3 procent havde haft en far, som ikke
skældte ud. Et par promille oplyste, at hverken deres far eller mor havde skældt ud.
Det kan dermed fastslås, at 97-98 % voksne danskere erindrer at være blevet mere eller mindre
udskældt af forældrene. Ingen anden strafform har eller har haft en sådan udbredelse.
I det følgende skal der fortælles lidt om undersøgelsen af de ikke-udskældtes oplevelse og
erindringer af deres barndom.
Metodologiske overvejelser
”Det ikke udskældte menneske”. Hvem er det? Og hvad betyder det egentlig? Vi vil i dette kapitel
bevæge os tættere på en forståelse af, hvad det har af betydning at være et ”ikke udskældt
menneske”. Projektets undersøgelse og det tidligere forskningsprojektet ”Skældud” (Sigsgaard
2002) viser som sagt, at der findes en gruppe på 97-98 %, der erindrer at være blevet skældt ud af
deres forældre som barn. I projektets undersøgelse optræder en lille særlig gruppe, som ikke
erindrer at være blevet skældt ud af hverken far eller mor. Intentionen for denne gruppes
beskrivelser har været at se, hvad denne gruppe har at fortælle om deres barndom. Har det haft
betydning for dem, at de ikke erindrer at være blevet skældt ud? Kan der siges noget om denne
særlige kategori - siges noget om, hvilke træk der konstituerer dette særlige fænomen?
Undersøgelsen, som vi her refererer til her, er ligeledes fra projektets spørgeskema (se bilag C). I
spørgeskemaets sidste del blev deltagerne bedt om at beskrive to erindringer, som de oplevede
havde gjort en forskel i deres liv. Disse beskrivelser fra informanterne er forsøgt bearbejdet
kvalitativt på baggrund af indholdet i disse erindringer. Den analytiske begrebsramme er
43

konstrueret på baggrund af tre kategorier, der optræder som overordnede og indbyrdes relaterede
kategorier fra spørgeskemaets s-EMBU spørgsmål 32 .
Intentionen har været at undersøge, hvordan disse fænomener optræder i erindringerne hos
informanter der ikke er skældt ud i deres barndom. Der er valgt tre særlige historier ud, som hver
for sig og tilsammen siger noget centralt om det at opleve en barndom og et socialt fællesskab, som
ikke har været karakteriseret ved skældud. De er betragtet og fortolket i lyset af, at fortællerne har
valgt at trække på netop disse erindringer for at beskrive et forløb, som har gjort en forskel i deres
liv. Historierne bruges hermed som en indgang til at betragte ”det ikke udskældte menneskes”
livsopfattelse. Hvordan har det haft betydning for ”det ikke udskældte menneskes” liv ikke at have
fået skældud af sine forældre, set i forhold til afvisning, emotionel varme, og overbeskyttelse?
Det må være på sin plads her at diskutere valget af terminologi. Når vi taler om ”det ikke udskældte
menneske”, er det en kategori, som vi har konstrueret på baggrund af et materiale, hvor de enkelte
deltagere er blevet spurgt ind til deres erindringer om at være blevet skældt ud, og hvoraf en lille
gruppe har svaret, at de ikke erindrer at være blevet skældt ud af hverken deres far eller mor. Vores
gruppe af ”ikke udskældte” er altså konstrueret på baggrund af erindringer og dermed fortællerens
konstruktion af virkeligheden. Hvad kan en undersøgelse af denne art – et materiale af denne form –
så sige om det undersøgte fænomen? Et materiale baseret på erindringer kan formidle adgang til
fortællerens oplevelse af at være barn. Personerne i denne gruppe har hver deres historie at fortælle
og hver deres subjektive oplevelse af at være deltager i sociale fællesskaber som barn.
Men kan et sådant materiale formidle direkte adgang til sandheden? Kirsten Hastrup (1992) skriver,
at det videnskabelige problem er, at man i visse tilfælde søger en sandhed som er hypotetisk, men
ikke mindre sand af den grund. Hastrup skriver videre, at sandheden i sin natur er ubeviselig, at der
ikke findes en målestok for sandheden om menneskelige grundvilkår, der ikke er en del af disse
vilkår (Hastrup 1992). Diskussionen om validitet og om, hvorvidt et materiale af denne art kan
skaffe direkte adgang til sandheden, er et interessant videnskabeligt spørgsmål som fortjener en
kommentar. I vores terminologi findes den endegyldige sandhed ikke. Sandheden er noget, der får
betydning i interaktionen mellem mennesker, noget der forhandles om. Inden for denne optik virker
jagten på den endegyldige sandhed som en reduktionistisk måde at forholde sig til verdens
kompleksitet på. Derfor er den endegyldige sandhed ikke et mål i sig selv, men derimod de ”spor”
som den subjektive sandhed har sat i det enkelte menneske 33 (Pedersen 2007).
32 (beskrivelse af EMBU se s. 29-30 eller til Pedersen 2007)
33 For en uddybende gennemgang af brugen af fænomenologiske fortællinger fra informanter se Pedersen 2007
44

Men tilbage til de narrative fortællinger fra informanterne. Her følger nu først de tre udvalgte
historier:
1. Historie: ”Således lærte jeg om henkogning og konserveringsmidler”.
En 70-årig mand fortæller:
”Jeg elskede agurker, hindbærsyltetøj mv. Om efteråret gik familien på plukketure i kolonihaven, i
skoven, og samlede ”forråd”. Det var hyggeligt – også at være med til at sylte/henkoge. Men, men,
jeg elskede altså agurker og åbnede engang et glas i viktualierummet, nappede en agurk og spiste
den i smug. Det gik jo godt, så en blev til 2, til 3 osv. – men kun én fra hvert glas; dum var jeg jo
ikke! En dag tog min mor mig med i kælderen og viste mig en række glas fyldt med mug!!! Således
lærte jeg om henkogning og konserveringsmiddel. Jeg husker historien var med til min
konfirmation; 70, og jeg elsker stadig agurker”. (Dreng – 7 år)
Denne historie forekommer så enkel og naturlig. Og dog er den anderledes. Det kunne jo nemt være
gået sådan:
1. Hvem har gjort det? (udløsning af frygt og skyldfølelse)
2. Den skyldige går til bekendelse (følelse af skam)
3. Straf som skældud, fysisk straf eller negative konsekvenser (smerte, ydmygelse).
Her er tale om både berøvelse af emotionel varme og om afvisning. I stedet viste moderen blot
drengen de mugfyldte glas. Ingen bebrejdelser, ingen skældud.
Intet i historien tyder da heller på, at drengen oplever at blive afvist af moderen. Tværtimod
forholder han sig positivt til erindringen. som heller ikke fortæller noget om overbeskyttelse, eller
brug af skældud som redskab til regulering af sønnens adfærd. Det interessante i denne historie
kommer frem i hans egen vægtning af situationen som rig på læring. Manden, som beretter denne
historie, fortæller om en situation, hvor han ikke kunne styre sin trang til at spise af mors
hjemmesyltede agurker. Han ved, hvor meget arbejde der ligger bag, for han har selv været med på
samletogt, og han har selv været med til at henkoge. Han husker ikke tilbage på situationen fyldt
med skam og flovhed, hvilket måske ville have været konsekvensen, hvis han havde fået skældud
for sin ”forbrydelse” – men bruger betegnelser som læring til at beskrive situationen. Han forholder
sig meget positiv i sin erindring og tolkning af situationen. Dette billede ville have været
anderledes, hvis der havde været skældud indblandet. Hvis situationen havde medført, at han fik
skældud, ville denne læring måske have haft karakter af at være negativ. Den ville have handlet
mere om ulydighed, straf og frygt og mindre om agurker. Moren viser i situationen stor tillid til sin
dreng, da hun viser ham de mugne agurker. Hun ved godt, at han er klog nok til at regne
45

sammenhængen mellem henkogning og konserveringsmiddel ud efter dette syn. Man kan her
betragte hendes håndtering af situationen som et brud med den opdragelsesnorm, hvor hovedvægten
i opdragelsessynet er funderet i regler og grænsetænkning (Sigsgaard 1997).
Og denne tolkning støttes af fortællerens glade slutbemærkning: ”.. og jeg elsker stadig agurker!”
Var han blevet straffet og udskammet, kunne han måske i stedet have udviklet en sær animositet
mod agurker, samtidig med at ”historien ” var glemt og fortrængt.
2. Historie: ”Nå, Lotte, det er, hvad man får ud af at sparke for hårdt”.
”Der boede en dum pige i opgangen ved siden af mig, hun var en del ældre end mig. Jeg havde
sparket hende over benet med træskostøvler, fordi hun havde slået lille Per, min bedste ven. Jeg
vidste godt, jeg havde sparket meget hårdt. Jeg kom op for at spise til aften, og min mor spurgte,
hvorfor jeg var så stille. Jeg fortalte, hvad jeg havde gjort, og at jeg havde det skidt med det, for jeg
vidste der ventede en røvfuld fra den store pige og hendes mor, som havde slået andre børn i
gården. Min far grinede lidt og spurgte; Hvad vil du gøre ved det? Jeg spurgte, om han ville gå
med ned og sige undskyld. Han sagde; Ja, men det er dig der siger undskyld. Det er ok. Vi gik
derned, og jeg kan huske min lille hånd i min fars store smedehånd, og jeg følte mig helt sikker. Det
blev ikke så let, som min far og jeg havde regnet med. For pigens mor var meget vred, og det endte
med, at min far og jeg fik lovet så mange tæsk af morens venner, at vi aldrig kom af med
undskyldningen, og det var kun mig, der et par dage senere mødte den store pige og fik et par flade
lussinger. Min fars kommentar var; Nå, Lotte, det er altså det, man kan få ud af at sparke for
hårdt.” (Pige – ca. 7 år)
Emotional Warmth kategorien fremtræder som en effekt af farens håndtering og hjælp i situationen.
Hun skriver, hvordan hun følte sig helt sikker ved at gå med far i hans ”store smedehånd”, og man
kan næsten fornemme en taknemmelighed over, at faren støtter hende i denne situation, hvor hun
ikke helt selv kan overskue konsekvenserne af sin handling. I denne erindring fremhæver pigen
trygheden ved at have sine forældres støtte. Faren udtrykker en anerkendende holdning i sin
reaktion på situationen – der er ingen rejection, ingen overprotection, men til gengæld en
kommentar der viser, at han er der til at hjælpe hvis hun har brug for ham - han kender til
situationen, men forholder sig til den med en vis åbenhed og indtager ikke positionen som dommer,
men lader tværtimod oplevelsen være hendes. Hun ved godt, at hun med sin handling har bevæget
sig ud, hvor hun risikerede at få ”nogle tæsk”, og nu har hun bare brug for en til at hjælpe hende
igennem ”tiden efter”. Faren anerkender i dette perspektiv datterens autonomi, at det er hendes liv –
46

hendes verden, og at hun bedst selv ved, hvordan hun oplever den. Han formår at skabe en
ligeværdig relation, hvor han spørger ind til, hvad hun har tænkt sig at gøre ved det. Han fortæller
hende ikke, hvad hun skal gøre! Reviewundersøgelsen viser, at der i grupper, som har oplevet
skældud, er et lavt niveau af emotionel varme samt høje niveauer af afvisning og overbeskyttelse.
Det ville med andre ord nok ikke have været en usædvanlig reaktion, hvis faren havde taget
kontrollen over situationen. I stedet lod han hende prøve at håndtere den selv. Mon hun havde haft
samme mod på at gå over og sige undskyld, hvis hun skulle gøre det alene? Mon hun havde haft
mod på at spørge sin far om hjælp i første omgang, hvis hun vidste, at hun ville blive mødt med
skældud? Og mon ikke oplevelsen af at gå over til den dumme pige havde været af en anden
karakter, hvis hun havde gået i hånd med en sur og hidsig far?
3. Historie ”Dengang jeg oplevede, at der var anderledes hjemme hos andre end hjemme hos
mig”.
”I vores hjem havde vi en dame, som hed Minna. Hun havde været i huset, siden min mor var en
lille pige. Minna gik til hånde med alt det huslige arbejde. Minna boede i en taglejlighed ovenpå
isenkræmmeren. En dag var jeg på besøg hos hende, og da jeg skulle gå tog jeg mine klipklapper
(sundhedssandaler) på og løb ned ad trætrapperne. Det buldrede vældigt og lød sjovt. Hjemme var
der tæpper på trappen, og vi gik sjældent med sko på inde – så jeg buldrede videre ned ad alle
trapperne. For enden af trappen stod så isenkræmmeren, og han var vred! Han råbte, at her i huset
måtte man ikke larme på trapperne, og hvad jeg bildte mig ind, og det måtte jeg jo heller ikke
derhjemme, hvorfor jeg troede, jeg så jeg måtte dér! Jeg blev helt forskrækket, men måtte jo svare
manden, så jeg sagde noget med, at vi godt måtte buldre på trappen hjemme, at det var der aldrig
nogen, der havde sagt, vi ikke måtte. Isenkræmmeren troede nu, at jeg var fræk, og råbte, at nu var
det nok, og om jeg så kunne komme ud! Jeg løb grædende hjem til min mor og fortalte det hele, og
nu ville jeg aldrig mere besøge Minna eller hente noget hos isenkræmmeren. Mor trøstede mig og
ringede senere og talte med isenkræmmeren. Mor fortalte mig, at isenkræmmeren ikke var vred
mere, og at han vist havde en sur mor, der gjorde ham sur. Det grinede vi så lidt af.”
Hvilken forældreadfærd vidner denne historie om? Jo, først og fremmest fortæller denne erindring
igen noget om vigtigheden af at blive støttet op omkring – vigtigheden af at blive opmuntret,
værdsat og vist tillid. Pigen her er ikke vant til at få skældud eller at blive mødt med restriktioner i
sit eget hjem, og derfor bliver hun meget forskrækket over at få skældud af isenkræmmeren. Hun
møder hos moren ikke nogen kommentar om, at det måske også var dumt gjort osv., hun møder i
47

stedet forståelse for at være barn - for det at synes, det lyder sjovt, når men buldrer på trappen.
Moderen tager hånd om situationen, men lader hende egentlig vide, at der er andre måder at leve på
end lige hendes egen.
Inden for korrigerende-tilpassende opdragelsesmønstre ville det måske forekomme helt uhørt ikke
at tilpasse sit barn i det offentlige rum – ikke at fortælle sit barn, at man skal respektere andres
holdninger og normer. Man ville komme med skræmmekampagner om, at hvis du ikke lærer det nu,
så vil du ikke vide, hvordan du skal gebærde dig i fremtiden osv.
Der er i historien ikke noget, der tyder på, at den lille pige ikke respekterer isenkræmmerens
holdninger og normer og derfor nok heller ingen grund til at tydeliggøre dem. At kvinden årtier
efter husker historien med glæde og varme, viser, hvor vigtigt det er at lytte godt efter, når barnet
fortæller om sin oplevelse af situationen, i stedet for at gøre brug af det traditionelle skema: ”hun
har gjort noget, der var nogen, der syntes, hun ikke måtte – det kræver konsekvens – skældud eller
irettesættelse”. Det vi her kalder det traditionelle skema, ville man kunne se som et udtryk for
overprotection og fravær af emotional warmth. I stedet oplever pigen, at hendes mor støtter hende i
hendes oplevelse, i det, hun gør, og i det hun tror på. Der er ingen grund til at benytte sig at verbal
aggression. Moren reddede hende i stedet fra følelsen af skyld, forskrækkelse og afmagt, der er en
konsekvens af den skældud som hun oplevede – i stedet for at forstærke den ved at føje sin egen
skældud til isenkræmmerens
Sammenfatning
Det er en vigtig pointe, at fortællerne ser tilbage på disse erindringer med glæde. Historierne
fortæller hver især, hvor betydningsfuldt det har været for dem at opleve at blive støttet i stedet for
at blive modarbejdet med f.eks. konsekvens og ”grænser”. Historierne udtrykker det
betydningsfulde i at blive vist tillid, og hver historie fortæller noget om, at der ikke har været grund
til andet. Udgangspunktet er tillid og ikke mistillid. Disse historier siger også noget om, at disse
”ikke udskældte” børn lærte af situationen uden at blive påført følelser som skam og skyld. Et af
projekterne i reviewundersøgelsen viser, at negativ interaktion får børn til at ”lukke ørerne” (turn
off), hvorved både trivsel og læring rammes. Det resultat taget i betragtning vidner historierne om,
hvor vigtigt det er for børnenes læring at opleve sig selv og deres omgivelser i et positivt samspil.
Flere undersøgelser i reviewprojektet viser, at skældud gennem følelse af skyld, skam, vrede og
angst modvirker læring (Dutton m.fl. 1995). Skældud som redskab til læring ser altså ud til at være
en misforstået metode, hvilke disse historier også bevidner.
48

Det, der springer allermest i øjnene, er nok historiernes enkelhed: At vise sit barn de mugne
agurker, at tage sit barn i hånden, når der skal gås bodsgang, at tale med isenkræmmeren i stedet for
at tale med store bogstaver til sin datter. Så enkelt.
I skældudprojektet blev 4-6 årige børn spurgt, hvad de voksne kunne gøre i stedet for at skælde ud.
Næsten alle børn svarede som med én stemme: Bare sige det almindeligt! Netop det er, hvad
forældrene gør i disse – og i mange af de andre historier, som ikke-udskældte mennesker har fortalt.
De ”siger” det almindeligt.
Generelt afspejler disse historier vigtigheden af forældrenes nærvær. Alle udtrykker gennem deres
historier, at det har været vigtigt for dem at opleve at blive taget alvorligt af deres forældre og blive
lyttet til. Der ligger i deres beskrivelser en helt central betydning af det at føle sig set og lyttet til. De
ser i hvert fald ud til at fremhæve situationer, hvor det er de værdier, de husker tilbage på som
betydningsfulde! I hele undersøgelsen af erindringerne udtrykkes der en vis taknemmelighed over
ikke at blive skældt ud, selvom han/hun måske så sig selv i en situation, hvor skældud kunne have
været den typiske konsekvens. Det har altså afgørende betydning ikke at blive skældt ud! Det ser ud
til at skabe nogle positive erindringer, som har gjort en forskel i barnets liv, og - som vi kan se ud
fra historierne -, for den voksnes opfattelse af dette!
I barnets inderste vokser med sådanne erfaringer følelsen af, at ”minde forældre vil mig og vil ,mig
noget godt.” Med cementeringen af denne dybe overbevisning udvikles efterhånden den mere
generelle orientering i tilværelsen: ”Livet er grundlæggende godt!” Og netop den er fremtrædende
hos det ikke-udskældte menneske.
Lad os derfor slutte med at vende tilbage til denne gruppe. Det interessante ved den er jo det
udsædvanlige, at de ikke erindrer at være blevet skældt ud af deres forældre som barn. Hvis man
spørger i en forsamling, hvor mange i befolkningen, der ikke er blevet skældt ud som børn, vil
næsten alle svare ”ingen”. Det er altså svært at forestille sig et liv uden skældud! Det kan i den
forbindelse se ud, som om fænomenet skældud opfattes som en selvfølgelighed for opdragelse – en
logik der er blevet så institutionaliseret, at det er svært at forestille sig et alternativ – en barndom
uden skældud! Mangel på viden om denne gruppe kan i den forbindelse have den konsekvens, at
skældud legitimeres som en selvindlysende adfærd. Skælduden reproduceres i en logik, der ikke
forholder sig kritisk til denne opfattelse af opdragelse. Den lille gruppe, som her optræder som
”ikke udskældte mennesker”, kan være med til at problematisere denne logik. Vi opfatter det som
vores opgave at stille spørgsmålstegn ved de logikker, som præger vores adfærd, og ikke mindst i
det institutionaliserede samfund, som indebærer kontrol over de mennesker, som agerer og handler i
49

det – og netop gennem denne kontrol konstitueres. Det er interessant, at denne undersøgelse viser,
at de der erindrer at være blevet skældt ud som barn, selv viderefører samme opdragelsesstil - hvor
de der ikke erindrer at være blevet skældt ud, ej heller bruger denne form for metode i opdragelsen
af deres egne børn (Pedersen 2007).
Resultaterne i projektets undersøgelse er nærmest fuldstændig i overensstemmelse med
reviewundersøgelsens resultater: En straffende opdragelsesstil er forbundet med lavt selvværd, kun
lidt varme, ofte en del overbeskyttelse samt afvisning. En støttende opdragelse er derimod
forbundet med psykisk sundhed, lyst livssyn, lærelyst og åbenhed. – Der er hermed åbnet for en ny
forestilling om opdragelse, hvorved nye mulige sammenhænge mellem opdragelse uden skældud og
barnets frihed, udfoldelse og autonomi, lægges frem til kollektiv overvejelse.
50

Kapitel 5
Slutord – om nye opdragelsesmønstres nødvendighed
Hvad er nu det afgørende nye i denne undersøgelse? Mange undersøgelser har tidligere vist, at
skældud virker, nemlig i den forstand, at den giver en række skadevirkninger over tid. I disse
undersøgelser har man set på grupper af meget straffede personer eller på repræsentative
befolkningsudsnit. I vores undersøgelse er det for første gang lykkedes at sammensætte et panel,
hovedsageligt bestående af personer, der ikke erindrer at være blevet skældt ud som børn.
Hovedresultatet og det nye i vores undersøgelse er, at vi kan vise, at også oplevet ikke-skældud
virker. Det fører nemlig til, at også næste generation skældes mindre ud, og til at der udvikles et
positivt livssyn – for nu blot at resumere et par af resultaterne.
Lad os et øjeblik vende tilbage til noget af det, reviewundersøgelsen viste om skælduds
skadevirkninger:
”Ruchkin taler for, at en streng opdragelse i barnets tidlige år kan resultere i udviklingen af en
problematisk opførsel i teenageårene eller et senere behov hos den unge for at blive disciplineret på
en barnlig måde og blive tæt superviseret af sine forældre (Ruchkin m.fl. 2001). Kandel & Wu er i
deres undersøgelse af mor-barn relationer i USA i 1990 inde på det samme, nemlig at en straffende
disciplin forværrer barnets opførsel og dets egenkontrol over konflikter (McCord 1995). Deres
resultater peger desuden på, at forældrenes hårde opdragelse ser ud til at komme før børnenes
dårlige opførsel. Det er således den sanktionerende opdragelse, der er skyld i, at børnene opfører sig
dårligt, og ikke børnenes dårlige opførsel, der er udløser en sanktionerende opdragelse (McCord
1995)”.
Sammenhængene ser altså ud til at være således:
Hvis børn opdrages strengt med megen straf, vil de ofte komme til at opføre sig dårligt, måske
endog udvikle kriminel adfærd og/eller psykisk sygdom. De kan blive afhængige af stærk
voksenkontrol og –styring, og vil se den som den eneste rigtige og vil praktisere den over for deres
egne børn.
Hvis børn derimod opdrages med varme og med et minimum af afvisning og overbeskyttelse, vil de
få mindre skældud i skole og daginstitution, dermed lære mere og senere klare sig bedre med
uddannelse og job. De vil få det bedre med sig selv og med deres egne børn, som de vil opdrage på
samme måde, som de selv er blevet opdraget.
51

En iøjnefaldende konklusion vil være, at skal eksklusionen af børn og unge begrænses, må
opdragelsesmønstrene i hjemmene, men også i institution og skole, søges ændret i demokratisk og
dialogisk retning med vægt på mødet og på varmen og rummeligheden i voksen-barn relationerne.
Formidling:
Udskældte børn bliver let til udskilte børn.
Respekterede børn bliver til respekterende forældre.
- SL’s og BUPL’s Konference d. 17. september 2007. Odense Kongres Center v. Erik
Sigsgaard & Søren Pedersen.
- FOA kongres i november 2006 hvor interventionsprojektet blev præsenteret af Betina M.
Jensen og Ulla Liberg, og de første perspektiver af spørgeskemaundersøgelsen og review’et
blev præsenteret af Søren Pedersen
- Skæld mindre ud. Sigsgaard, E. (2007) Hans Reitzels Forlag
- Bogmesse 2007 Forum d. 17. november
- Et forsøg på at få publiceret hovedresultaterne i en videnskabelig artikel af Sigsgaard &
Pedersen, artiklen endnu ikke trygt.
- Rapport til BUPL af Sigsgaard, E & Pedersen, S. (2008)
- 1 specialeafhandling på Danmarks Pædagogiske Universitet v. Pedersen, S.
- En lang række foredrag for forældre og pædagoger gennem 2007 og 2008 v. Sigsgaard, E.
derudover diverse radiointerviews ligeledes med Sigsgaard, E.
- Interventionsprojekt beskrevet i Social Kritik nr.106, 2006, samt formidlet på
forældremøder af Betina Myggen og Ulla Liberg
52

Litteraturliste
Bourdieu, Pierre & Passeron Jean-Claude (1977): Reproduction - In Education, Society and
Culture. Oversat til engelsk af Nice, R. SAGE Publications Ltd. London.
Brørup, M; Hauge, L & Thomsen U.L (1996): Psykologibogen – om børn, unge og voksne.
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København. 1.udg. 6.oplag.
Clausen S-E (1989): Korrespondanseanalyse – Grafisk representasjon af frekvenstabeller. NIBR-
Rapport 1989:14. Norsk Institut for By- og Regionforskning. Oslo.
Hansen, Erik Jørgen (1995): En generation blev voksen – Den første velfærdsgeneration.
Socialforskningsinstituttet Rapport 95:8. København
Hastrup, Kirsten (1992) Det antroplogiske projekt: Om forbløffelse, København: Gyldendal Intro
Jensen, Bente (2004): Daginstitutioner og social arv – udvalgte resultater fra en
spørgeskemaundersøgelse. BUPL
Pedersen, Søren: Skældud – et nødvendigt onde eller et pædagogisk godt redskab i opdragelsen.
Specialeafhandling Danmarks Pædagogiske Universitet. Biblioteksafdelingen.
Roskilde Universitets Center (2006): Evalueringsrapport fra RUC.
Inst. For Pædagogik og Uddannelsesforskning 2006
Sigsgaard, Erik & Varming, Ole (1996): Voksnes syn på børn og opdragelse – Grænser eller ej.
Hans Reitzels Forlag.
Sigsgaard, Erik (2002): Skældud. Hans Reitzels Forlag A/S. København.
Sigsgaard, Erik (2007): Skæld mindre ud. Hans Reitzels Forlag A/S. København.
Artikler/hjemmesider/papers
Sigsgaard, E. & Pedersen, S. (2007): Sanktioner og eksklusion.
Paper til SL’s og BUPL’s Konference d. 17. september 2007. Odense Kongres Center
www.skaeldmindreud.hansreitzel.dk d.30. november 2007
Rosenlund, Lennart (1995): Korrespondanseanalyse – Dataanalysens ”magiske øye”. Sociologisk
tidsskrift. Nr.1. 1995. 3.årgang. Oslo.
Artikler/hjemmesider/bøger/konferenceoplæg der er brugt i undersøgelsen review.
Aggarwal, S. and Verma, T. (1987)
Aggressiveness among Children—A Function of Differential Training by Mothers.
In: Indian Psychological Review. 1987. Vol.32. No. 3. s. 15-19.
53

Arrindell, W.A., Perris, C., Eisemann, M., J. Van der Ende, Gaszner, P., Ewawaki, S., Maj, M. og
J.-e Zhang (1994)
Parental rearing behaviour from a cross-cultural perspective: A summary of data obtained in 14
nations.
In: Parenting and Psychopathology. 1994. Chapter 7. John Wiley & Sons Ltd.
Arrindell, W.A., Sanavio, E., Aguilar, G., Sica, C., Hatzichristou, C., Eisemann, M., Recinos, L.A.,
Gaszner, P., Peter, M., Battagliese, G., Kállai J. og J. Van der Ende. (1999)
The development of a short form of the EMBU: Its appraisal with students in Greece, Guatemala,
Hungary and Italy.
In: Personality and individual differences, årgang 27, nr. 4, Oktober 1999.
Arrindell, W.A., Richter, J., Eisemann, M., Gärling, T., Ryden, O., Hansson, S.B., Kasilke, E.,
Frindte, W., Gillholm, R. and Gustafsson, M. (2001)
The short-EMBU in East-Germany and Sweden: A cross-national factorial validity extension.
In: Scandinavian Journal of Psychology, 2001, nr. 42, s.157-160.
Baldry, A.C. and Winkel, F.W. (2004)
Mental and Physical Health of Italian Youngsters Directly and Indirectly Victimized at School and
at Home.
In: International Journal of Forensic Mental Health. 2004. Vol.3. no.1. s. 77-91
Benjaminsen, S., Jørgensen, J., Kragh-Hansen, L. & Pedersen L.L. (1984)
Memories of parental rearing practices and personality features.
In: Acta psychiatrica scandinavica, 1984, bind 69, nr.5, s. 426-434.
Berger, A.M., Knutson, J.F., Mehm, J.G., & Perkins, K.A. (1988):
The selv-report of punitive childhood experiences of young adults and adolescents.
In: Child Abuse & Neglect, nr.12. pp 251-262. 1988
Bettelheim, B. (1985)
Punishment Versus Discipline – A Child can be expected to behave well only if his Parents live by
the Values they teach.
In: The Atlantic Monthy
Blum, N.J. MD, Pediatrics, Division of Child Development and Rehabilitation, The Children’s
Hospital of Philadelphia. (1995)
Disciplining young children: the role of verbal instructions and reasoning.
In: www.looksmart.com 1995 fundet d.2.8.2005
Brassard, M. & Harts, S. (1989):
Development and validation of operationally defined measures of emotional maltratment.
Reseach workshop presented at the Eighth National Conference of Child Abuse and Neglect. Salt
Lake City.
Castro, J. de Pablo, Gómez, J., Arrindell, W.A. and Toro, J. (1997)
Assessing rearing behaviour from the perspective of the parents: a new form of the EMBU.
In: Social psychiatry and psychiatric epidemiology. 1997. bind 32. nr.4. s.230-235. (1997)
54

Castro, J., Toro, J. and M. Cruz (2000)
Quality of rearing practices as predictor of short-term outcome adolescent anorexia nervosa.
In: Psychological Medicine, 2000, nr. 30, page 61-67, Printed in United Kingdom, 2000 Cambridge
University Press.
Charlop, M.H. and Sheehy, N. (1981)
Styles of Child Discipline: A Survey of Attitudes and Behavior.
In: Paper der blev præsenteret på det årlige møde for psykologer i Western Psychological
Association (Los Angeles, Californien) (april 1981)
Christoffersen, M.N. (2000)
Risikofaktorer for selvmordsforsøg blandt børn og unge.
SFI. Arbejdspapirer 9:2000. Hentet på siden www.sfi.dk/sw431.asp d.13.02.2006
Christoffersen, M.N. (1999)
Risk Factors for Adolescents’ Attempted Suicide.
Paper fremvist på Congress of the International Association for suicide prevention. 6-10 November
1999 in Athen. Greece.
Dadds, M.R., Adlington, F.M. and Christensen, A.P. University of Queensland. (1987)
Children’s Perceptions of Time Out and Other Maternal Disciplinary Strategies: The Effects of
Clinic Statuss and Exposure to Behavioural Treatment.
In: Behaviour Change. Journal of the Australian Behaviour Modification Association. (1987) bd.4.
nr.4. s.3-13.
Dean, A.L., Malik, M.M., Richards, W. and Stringer, S.A. University of New Orleans. (1986)
Effects of Parental Maltreatment on Children’s Conceptions of Interpersonal Relationships.
In: Developmental Psychology. Vol 22, No.5, s. 617-626.
Dutton D.G., Ginkel C.V. and Starzomski A. (1995)
The Role of Shame and Guilt in the Intergenerational transmission of Abusiveness.
In: Violence and Victims. Vol.10, no.2, 1995. Springer Publishing Company.
Eisemann, M. (1997)
Parental rearing and Adult Psychopathology.
In: Psiquiatrica clinica. 1997. nr.3. s.169-174 (1997)
Eisemann, M. (2002)
Parental rearing behaviour from a transcultural perspective: the EMBU studies.
In: Journal of the Network for Prevention of Child Maltreatment, 2002, nr.10, s. 45-48.
Estes, W.K. & Skinner, B.F. (1941):
Some quantitative properties of anxiety.
In: Journal of Experimental Psychology. Nr. 29. pp 390-400
Frank, E.D. University of Southern Mississippi (1983)
Effects of Parental Disciplinary Practices on Characteristics of Children: A Review of the
Literature.
In: The Southern Psychologist, vol.1, No.2, Winter 1983
55

Gershoff, E.T. Colombia University. (2002)
Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviors and Experiences: A. Meta-
Analytic and Theoretical Review.
In: Psychological Bulletin. Vol.128, No.4, s. 539-579.
Ghazinour, M., Richter, J., Emami, H. and Eisemann, M. (2003)
Do parental rearing and personality characteristics have a buffering effect against
psychopathological manifestations among Iranian refugees in Sweden.
In: Nordic journal of psychiatry. 2003. årgang 57. nr.6. S. 419-428
Gross, A.B. & Keller, H.R. (1992):
Long-term consequences of childhood psysical and psychological maltreatment.
In: Agressive behavior, 18, pp 171-185. 1992.
Hyman, I. (1990):
Reading, writing and the hickory stick: The appalling story of physical and psychological abuse of
American school children.
Lexington, MA: Lexington Books.
Hyman, I.A. National Center for the Study of Corporal Punishment and Alternatives, Temple
University. (1995)
Corporal punishment, psychological maltreatment, violence, and punitivess in America: Research,
advocary, and public polity.
In: Applied & Preventive Psychology. 1995. No.4. s. 113-130
Leffler, A. (1988):
The invisible scars: Verbal abuse and psychological unavailability and relationship to self-esteem.
Paper presented at the 96 th Annual Convention of the American Psychological Association. Atlanta,
GA.
Leung, A.K.C. Professor i Pædiatri, Universitetet i Calgary. (1992)
Counseling parents about choldhood discipline – includes patient information handout.
In: www.looksmart.com
Loeber, R., Drinkwater, M., Yin, Y., Andersen, S.J., Schmmidt, L.C., & Crawford, A. (2000):
Stability of family interaction from ages 6 to 18.
In. Journal of Abnormal Child Psychology. 28, pp 353-369.
Lundberg, M., Perris, P. Schlette and Adolfsson, R. (1999).
Transhistorical variations in personality and their association with experiences of parental rearing.
In: European psychiatry: the journal of the Association of European Psychiatrits 1999, nr. 14, page
303-318.
Marshall, H.H. University of California, Berkeley. (1965)
The Effect of Punishment on Children: A Review of the Literature and a suggested Hypothesis.
In: The Journal of Genetic Psychology. 1965. 106. s. 23-33
McCord, J. (1995)
Coercion and punishment in long-term perspectives.
Cambridge University Press.1995
56

McCord, J. PhD. (1996)
Unintended Consequences of Punishment.
In: Pediatrics, vol.98, no.4, oktober 1996. By the American Academy of Pediatrics.
Muris, P., Meesters, C., Merckelbach, H. and Hülsenbeck, P. (2000)
Worry in children is related to perceived parental rearing and attachment.
In: Behaviour Research and Therapy. 2000. 38. s. 487-497.
Ney, P.G. Prof. Department of Psychiatry, University of Calgary, Health Sciences Centre, Calgary,
Alberta. (1987)
Does Verbal Abuse Leave Deeper Scars: A Study of Children and Parents.
In: Canadian Journal of Psychiatry. June 1987. Vol. 32 hæfte 5. s. .371-378
Palmérus, K.(afdelingen for psykologi ved Göteborg Universitet, Sverige) og Scarr, S. (University
of Virginia Charlottesville, USA) (1995)
How Parents discipline young Children. Cultural Comparisons and Individual Differences.
Paper presentation at the Symposium “Policy, Punishment and Parenting. Parental beliefs and
Practices in the United States, Sweden and Canada. SRCD (1995)
Palmérus, K. og Jutengren, G. Göteborg Universitet. (2004)
Swedish Parents´ Self-Reported Use of Discipline in Response to Continued Miscinduct by Their
Pre-school Children.
In: Infant and Child Deveploment. 2004. 13. s. .79-90.
Perris, C., Arrindell, W.A., Perris, H., J. van der Ende, Maj, M., Benjaminsen, S., Rose, M.
Eisemann, M. and M. del Vecchio. (1985)
Cross-national study of perceived parental rearing behavior in healtly subjects from Australia,
Denmark, Italy, The Nederlands and Sweden: pattern and level comparisons.
In: Acta psychiatrica scandinavica. 1985. bind 72. nr.3. side 278-282.
Pinderhughes, E.E., Dogde, K.A., Bates, J.E., Pettit, G.S., & Zelli, A. (2000):
Discipline responces: Influences of parents socioeconomic status, ethnicity, beliefs about parenting,
stress, and cognitive-emotional processes.
In: Journal of Family Psychology, 14, pp 380-400.
Power, T.G., Kobayashi-Winata, H. and Kelley, M.L. (1992)
Childrearing Patterns in Japan and the United States: A Cluster Analytic Study.
In: International Journal of Behavioral Development, 1992, nr.15 (2), s. 185-205.
Rausch, K. and Knutson, J.F. Department of Pssychology, University of Iowa. (1991)
The self-report of Personal Punitive Childhood Experiences and those of Siblings.
In: Child Abuse & Neglect, 1991. Vol.15. s. .29-36.
Reed, W.H., Morris, E.K., fra University of Illinois at Urbana-Champaign and Martin, J.A.
Univerdity af Minnesota. (1975)
Effects of Positive and Negative Adult-Child Interactions on Children’s Social Preference.
In: Journal of Experimental Child Psychology. 1975. Nr. 19. s. 153-164
Reid, J., O’Leary, S.G. and Wolff, L.S. (1994)
Effects of Maternal Distraction and Reprimands on Toddlers’ Transgressions and Negative Affect.
In: Journal of Abnormal Child Psychology, 1994, Vol.22, No.2
57

Richter, J., Eisemann, M. and Richter, G. (2000)
Temperament, Character and Perceived Parental Rearing in Healthy Adults: Two Related
concepts?
In: Psychopathology: International journal of descriptive psychopathology, 2000, årgang 33, nr.1,
page 36-42.
Richter, J., Krecklow, B. and Martin Eisemann. (2002)
Interrelations Between Temperament, Character, and Parental Rearing Among Delinquent
Adolescents: Cross-Validation.
In: Comprehensive Psychiatry, Vol.43, Nr.3, maj/juni 2002, s. 210-214.
Rojo-Moreno, L., Livianos-Aldana, L., Cervera-Martínes, G. and Dominguez-Carabantes, J.A.
(1999)
Rearing style and depressive disorder in adulthood: a controlled study in a Spanish clinical sample.
In: Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 1999. 34. s. 548-554. Steinkopff-Verlag.
Ross, A. (1981):
Child behavior therapy: principles, procedures and empirical basis.
John Wiley & Sons. New York
Ross, M.W., Clayer, J.R. and R.L. Campbell. (1983)
Dimensions of child-rearing pratices.
In: Acta psychiatrica scandinavica, 1983, bd. 68 nr.6, s.476-483.
Ruchkin, V.V., Eisemann, M., Hägglöf, B. and Cloninger, R. (1998a)
Interrelations Between Temperament, Character, and Parental Rearing in Male Delinquent
Adolescents in Northern Russia.
In: Comprehensive psychiatry. 1998. nr. 39. s.225-230.
Ruchkin, V.V., Eisemann, M. og B. Hägglöf (1998b)
Parental rearing and problem behaviours in male delinquent adolescents versus controls in
northern Russia.
In: Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 1998. 33. s. 477-482. Springer-Verlag.
Ruchkin, V.V., Koposov, R.A., Eisemann, M and Hägglöf, B. (2001)
Conduct problems in Russion adolescents: the role af personlity and parental rearing.
In: European child & adolescent psychiatry, 2001, nr. 10, 1, s.19-27.
Schaefer, E.S. National Institute of Mental Health. Bethesda. Maryland. (1995)
A Circumplex Model for Maternal Behavior.
In: Journal of Abnormal and Social Psychology.
Schumacher, J., Eisemann, M., Strauss, B. und Brähler, E. (1999)
Erinnerungen älterer Menschen an das Erziehungs-verhalten ihrer Eltern und Indikatoren des
aktuellen Wohlbefindens. Zeitschrift für Gerontopsychologie & -psychiatrie. 12 (1). s. 20-39.
Singh, M.B. and Kaur, S. Punjab Agricultural University, Ludhiana. Indien. (1981)
Mother-Child Interaction in Rural and Urban Areas.
In: Indian Psychological Review. 1981. Vol.20. no.2. s. 1-16.
58

Solomon, R. and Serres, F. Départment de Psychologie, Université of Montréal, Québec, Canada.
(1999)
Effects of parental verbal aggression on children’s self-esteem and school marks.
In: Child Abuse & Neglect, vol.23. nr.4. s. 339-351. 1999
Someya, T., Uehara, T., Kadowaki, M., Sakado, K., Reist, C., Tang, S.W. and Takahashi, S. (1999)
Factor analysis of the EMBU scale in a large sample of Japanese volunteers.
In: Acta psychiatrica scandinavica, 1999, bind 100, nr.4, s. 252-257.
Webster-Stratton, C., Hollinsworth, T. and Kolpacoff, M. Universitetet i Washington. (1989)
The Long-Term Effectivieness and Clinical Significance of Three Cost-Effective Training Programs
for Families With Conduct-Problem Children.
In: Journal of Consulting and Clinical Psychology. 1989. Vol.57. no.4. s. 550-553.
Søgebaser.
ERIC-basen. Søgt på siden d.1.7.2005: http://jung.dpu.dk.kant.dpu.dk/webspirs/start.ws
PsycINFO. Søgt på siden d.1.7.2005:
http://jung.dpu.dk.kant.dpu.dk/webspirs/start.ws?databases=ERICA000
Pitzer, Ronald L. (2002): Parental Socialization Practices – A Research Bibliography. Hentet på
hjemmesiden d.1.7.2005:
http://www.extension.umn.edu/distribution/familydevelopment/components/7266h.pdf
59

Review af artikler i projektet opdelt i positiv-negativ holdning til sanktioner.
Faggruppe – år – positiv/negativ
Positivt perspektiv på sanktionsformer:
Nr. Tekstens navn: Trykt i: Faggruppe/
26
29
34
35
42
43
56*
Disciplining young children: the
role of verbal instructions and
reasoning.
Children’s Perceptions of Time
Out and Other Maternal
Disciplinary Strategies: The
Effects of Clinic Statuss and
Exposure to Behavioural
Treatment.
Counseling parents about
choldhood discipline – includes
patient information handout.
The Effect of Punishment on
Children: A Review of the
Literature and a suggested
Hypothesis.
Effects of Positive and Negative
Adult-Child Interactions on
Children’s Social Preference.
Effects of Maternal Distraction
and Reprimands on Toddlers’
Transgressions and Negative
Affect.
To spank or not to spank? –
disciplining children.
www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
Behaviour Change. Journal
of the Australian Behaviour
Modification Association.
bd.4. nr.4. s. .3-13
www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
The Journal of Genetic
Psychology. 1965. 106.
s. 23-33
Journal of Experimental
Child Psychology. 1975. Nr.
19. s. 153-164
Journal of Abnormal Child
Psychology, 1994, Vol.22,
No.2
www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
Forfatter
Børnelæge:
Nathan J. Blum. MD,
Pediatrics, Division of
Child Development and
Rehabilitation, The
Children’s Hospital of
Philadelphia.
Psykolog:
Mark R. Dadds, Fiona M.
Adlington og Alison P.
Christensen. University of
Queensland.
Børnelæge:
Alexander K.C. Leung.
Professor i Pædiatri,
Universitetet i Calgary.
Psykolog:
Hermine H. Marshall.
University of California,
Berkeley.
Psykolog:
William H. Reed, Edward
K. Morris fra University of
Illinois at Urbana-
Champaign og Jerry A.
Martin Univerdity af
Minnesota.
Psykologer:
Jamila Reid, Susan G.
O’Leary and Lisa S. Wolff.
Børnelæge:
Karima A. Haynes
Trykt
år:
Hverken positivt eller negativt vurderet perspektiv på sanktionsformer:
Nr. Tekstens navn: Trykt i: Faggruppe/ Trykt
Forfatter år:
23
27
40
41
44
Aggressiveness among
Children—A Function of
Differential Training by Mothers.
Styles of Child Discipline: A
Survey of Attitudes and Behavior.
Swedish Parents´ Self-Reported
Use of Discipline in Response to
Continued Miscinduct by Their
Pre-school Children.
The self-report of Personal
Punitive Childhood Experiences
and those of Siblings.
A Circumplex Model for
Maternal Behavior.
Indian Psychological
Review. 1987. Vol.32. No. 3.
s. 15-19.
Paper der blev præsenteret
på det årlige møde for
psykologer i Western
Psychological Association
(Los Angeles, Californien)
(april 1981)
Infant and Child
Deveploment. 2004. 13.
s.79-90.
Child Abuse & Neglect,
1991. Vol.15. s. 29-36.
Journal of Abnormal and
Social Psychology.
Børnelæge:
Aggarwal, S. og Verma, T.
Psykologer:
Marjorie H. Charlop og
Nancy Sheehy.
Psykologer:
Kerstin Palmérus og Göran
Jutengren. Göteborg
Universitet.
Psykologer:
Kelly Rausch and John F.
Knutson. Department of
Pssychology, University of
Iowa.
Psykolog:
Earl S. Schaefer. National
Institute of Mental Health.
Bethesda. Maryland.
Bilag A s.1 af 5
Geografisk
område
1995 Philadelphia, USA
1987 Australien
1992 Calgary
1965 Californien
1975 Minnesota, USA
1994 New York, USA
1994 Chicago, USA
Geografisk
område
1987 Indien
1981 Los Angelas,
Californien
2004 Sverige
1991 Iowa, USA
1959 Maryland, USA
60

45
47
48*
49*
Mother-Child Interaction in Rural
and Urban Areas.
The Long-Yerm Effectivieness
and Clinical Significance of
Three COst-Effective Training
Programs for Families With
Conduct-Problem Children.
Issue of corporal punishment: reexamined.
A blanket injunction against
disciplinary use of spanking is not
warranted by the data – The
Short- and Long-Term
Consequences of Corporal
punishemt:
Indian Psychological
Review. 1981. Vol.20. no.2.
s. 1-16.
Journal of Consulting and
Clinical Psychology. 1989.
Vol.57. no.4. s. 550-553.
www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
Proceedings of a Conference,
February 9 and 10 1996 in
Elk Grove Village, Illinois.
In: www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
50* Our society is not more violent. www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
52
53*
57*
58*
66*
How can generative theories of
the effects of punishment be
tested? – The Short- and Long-
Term Consequences
Consequences of Corporal
punishemt:
Angry and aggressive behavior
across three generations: a
prospective, longitudinal study of
parents and children.
Cross-generational transmission
of aggressive parent behavior: a
prospective, mediational
examination.
Speak roughly to your little boy?
Sex Differences in the Relations
Between Parenting and
Prescoolers’ Understanding of
Mind.
The Long-Term Effectiveness
and Clinical Significance of
Three Cost-Effective Training
Programs for Families With
Conduct-Problem Children.
Proceedings of a Conference,
February 9 and 10 1996 in
Elk Grove Village, Illinois.
In: www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
Social Development, 8, 2,
(1999)
Journal of Consulting and
Clinical Psychology. Vol.57.
no.4. s. 550-553. (1989)
Psykolog –
sygeplejerske:
M.B. Singh og Sukhdeep
Kaur. Punjab Agricultural
University, Ludhiana.
Indien.
Psykologer:
Carolyn Webster-Stratton,
Terri Hollinsworth og
Mary Kolpacoff.
Universitetet i Washington.
Psykolog:
Abraham A. Andero
Psykolog:
Diana Baumrind
Sociolog:
Abraham B. Bergman
Børnelæge:
Patricia Cohen
Psykolog:
Rand D. Conger
Psykolog:
Hyman Hops
Psykiater:
Claire Hughes, Kirby
Deater-Deckard og
Alexandra L. Cutting
Psykologer:
Carolyn Webster-Stratton,
Terri Hollinsworth og
Mary Kolpacoff
Negativt perspektiv på sanktionsformer:
Nr. Tekstens navn: Trykt i: Faggruppe/
19
24
25
28
Rearing style and depressive
disorder in adulthood: a
controlled study in a Spanish
clinical sample.
Mental and Physical Health of
Italian Youngsters Directly and
Indirectly Victimized at School
and at Home.
Punishment Versus Discipline –
A Child can be expected to
behave well only if his Parents
live by the Values they teach.
Risikofaktorer for
selvmordsforsøg blandt børn og
unge. 34
Soc Psychiatry Psychiatr
Epidemiol. 1999. 34. s..548-
554. Steinkopff-Verlag.
International Journal of
Forensic Mental Health.
2004. Vol.3. no.1. s. 77-91
The Atlantic Monthy
(November 1985)
SFI. Arbejdspapirer 9:2000
(2000) Hentet på siden
www.sfi.dk/sw431.asp
Forfatter
Psykologer:
Thomas G. Power, Hiroko
Kobayashi-Winata,
Michelle L. Kelley.
Psykologer:
Anna C. Baldry og Frans
Willem Winkel.
Psykolog:
Bruno Bettelheim.
Sociolog:
Mogens Nygaard
1981 Indien
1989 Washington, USA
2002 USA
1996 Illinois, USA
1996 USA
1996 Illinois, USA
2003 USA
2003 USA
1999 London, England
1989 Washington, USA
Trykt
år:
Bilag A s.2 af 5
Geografisk
område
1999 Japan, USA
2004 Italien
1985 USA
2000 Danmark
34 Er også præsenteret som: Risk Factors for Adolescents’ Attempted Suicide.
Paper fremvist på Congress of the International Association for suicide prevention. 6-10 November 1999 in Athen.
Greece. Af Mogens Nygaard Christoffersen.
61

30
31
32
33
36
37
38
39
46
51*
54*
59*
60*
Effects of Parental Maltreatment
on Children’s Conceptions of
Interpersonal Relationships.
Effects of Parental Disciplinary
Practices on Characteristics of
Children: A Review of the
Literature.
Corporal Punishment by Parents
and Associated Child Behaviors
and Experiences: A. Meta-
Analytic and Theoretical Review.
Corporal punishment,
psychological maltreatment,
violence, and punitivess in
America: Research, advocary,
and public polity.
Coercion and punishment in longterm
perspectives.
Unintended Consequences of
Punishment.
Does Verbal Abuse Leave Deeper
Scars: A Study of Children and
Parents.
How Parents discipline young
Children. Cultural Comparisons
and Individual Differences.
Effects of parental verbal
aggression on children’s selfesteem
and school marks.
Disciplinary history, adult
disciplinary attitudes, and risk for
abusive parenting.
Subabusive violence in child
rearing in middle-class American
families – The Short- and Long-
Term Consequences
Consequences of Corporal
punishemt:
Using research to change public
policy: reflections on 20 years of
effort to eliminate corporal
punishment in schools families –
The Short- and Long-Term
Consequences Consequences of
Corporal punishemt
Shame and guilt ant their
relationship to positive
d.13.02.2006
Developmental Psychology.
Vol 22, No.5, s. 617-626.
(1986)
The Southern Psychologist,
vol.1, No.2, Winter 1983
Psychological Bulletin.
Vol.128, No.4, s. 539-579.
(2002)
Applied & Preventive
Psychology. 1995. No.4.
s. 113-130
Cambridge University Press.
Bog
Pediatrics, vol.98, no.4,
oktober 1996. By the
American Academy of
Pediatrics.
Canadian Journal of
Psychiatry. June 1987. Vol.
32 hæfte 5. s. 371-378
Paper presentation at the
Symposium “Policy,
Punishment and Parenting.
Parental beliefs and Practices
in the United States, Sweden
and Canada. SRCD (1995)
Child Abuse & Neglect,
vol.23. nr.4 s. 339-351.
(1999)
Journal of Community
Psychology. Vol.29. no.3.
s. 219-240. (2001)
Proceedings of a Conference,
February 9 and 10 1996 in
Elk Grove Village, Illinois.
In: www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
Proceedings of a Conference,
February 9 and 10 1996 in
Elk Grove Village, Illinois.
In: www.looksmart.com
Hentet d.2.8.2005
Christoffersen
Psykologer:
Anne L. Dean, Mary M.
Malik, William Richards
and Sharon A. Stringer.
University of New
Orleans.
Psykolog:
Edwina D. Frank.
University of Southern
Mississippi
Psykolog:
Elizabeth Thompson
Gershoff. Colombia
University.
Psykolog:
Irwin A. Hyman. National
Center for the Study of
Corporal Punishment and
Alternatives, Temple
University.
Sociolog:
John McCord.
Sociolog:
Joan McCord, PhD.
Psykiater:
professor P.G.Ney,
Department of Psychiatry,
University of Calgary,
Health Sciences Centre,
Calgary, Alberta.
Psykologer:
Kerstin Palmérus
(afdelingen for psykologi
ved Göteborg Universitet,
Sverige) og Sandra Scarr
(University of Virginia
Charlottesville, USA)
Psykologer:
Ruth Solomon og
Franqoise Serres.
Départment de
Psychologie, Université of
Montréal, Québec, Canada.
Psykologer:
Mary E. Bower-Russa,
John F. Knutson og Allen
Winebarger
Psykolog:
Anthony M. Graziano
Psykolog:
Irwin A. Hyman
Ukendt (2001) Psykologer:
Nita Lutwak, Jacqueline B.
Bilag A s.3 af 5
1986 New Orleans, USA
1983 Mississippi, USA
2002 New York, USA
1995 Philadelphia, USA
1995 Cambridge, NY,
USA
1996 Philadelphia, USA
1987 Calgary
1995 Sverige
1999 Quèbec, Canada
2001 Grand Valley, USA
1996 Illinois, USA
1996 Illinois, USA
2001 USA
62

64*
expectations and anger
expressiveness – Statistical Data
Included.
Never scold a little tin soldier:
case conceptualization in school
phobia.
Psychotherapy: Theory,
research and pratice.
Volume 7. #2. sommer,
(1970)
Panish, Joseph R. Ferrari
og Brian E. Razzino
Psykologer:
John L. Spain jr, C.
Clifford Attkisson og
Harold J. Fine
1970 Tennessee, USA
Ikke vurderet. Brugt andre steder i projektet. Bl.a. i EMBU-afsnittet og i Pedersen 2007.
Nr. Tekstens navn: Trykt i: Faggruppe/ Trykt Geografisk
Forfatter år: område
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Assessing rearing behaviour from
the perspective of the parents: a
new form of the EMBU.
Memories of parental rearing
practices and personality features.
Quality of rearing practices as
predictor of short-term outcome
adolescent anorexia nervosa.
The Role of Shame and Guilt in
the Intergenerational transmission
of Abusiveness.
Cross-national study of perceived
parental rearing behavior in
healtly subjects from Australia,
Denmark, Italy, The Nederlands
and Sweden: pattern and level
comparisons.
Parental rearing behaviour from a
cross-cultural perspective: A
summary of data obtained in 14
nations.
Parental rearing and Adult
Psychopathology.
Interrelations Between
Temperament, Character, and
Parental Rearing in Male
Delinquent Adolescents in
Northern Russia.
Parental rearing and problem
behaviours in male delinquent
adolescents versus controls in
northern Russia.
The development of a short form
of the EMBU: Its appraisal with
students in Greece, Guatemala,
Hungary and Italy.
Temperament, Character and
Perceived Parental Rearing in
Healthy Adults: Two Related
concepts?
Conduct problems in Russion
adolescents: the role af personlity
and parental rearing.
Social psychiatry and
psychiatric epidemiology.
1997. bind 32. nr.4.
s. 230-235.
Acta psychiatrica
scandinavica, 1984, bind 69,
nr.5, s. 426-434.
Psychological Medicine,
2000, nr. 30, s. 61-67,
Printed in United Kingdom,
2000 Cambridge University
Press.
Violence and Victims.
Vol.10, no.2, 1995. Springer
Publishing Company.
Acta psychiatrica
scandinavica. 1985. bind 72.
nr.3. s. 278-282.
Parenting and
Psychopathology. 1994.
Chapter 7. John Wiley &
Sons Ltd.
Psiquiatrica clinica. 1997.
nr.3. s. 169-174
Comprehensive psychiatry.
1998. nr. 39. s. .225-230.
Soc Psychiatry Psychiatr
Epidemiol. 1998. 33.
s. 477-482. Springer-Verlag.
Personality and individual
differences, årgang 27, nr. 4,
Oktober 1999.
Psychopathology:
International journal of
descriptive psychopathology,
2000, årgang 33, nr.1,
s. 36-42.
European child & adolescent
psychiatry, 2001, nr. 10, 1,
s.19-27.
Psykologer:
J. Castro, J. de Pablo, J.
Gómez, W.A. Arrindell,
and J. Toro
Psykologer:
S. Benjaminsen, J.
Jørgensen, L. Kragh-
Hansen, L.L. Pedersen
Psykologer:
J. Castro, J. Toro and M.
Cruz
Psykologer:
Dutton D.G., Ginkel C.V.
and Starzomski A.
Psykologer:
C. Perris, W.A. Arrindell,
H. Perris, J. van der Ende,
M. Maj, S. Benjaminsen,
M. Rose, M. Eisemann,
and M. del Vecchio.
Psykologer:
W.A. Arrindell, C. Perris,
M. Eisemann, J. Van der
Ende, P. Gaszner, S.
Ewawaki, M. Maj og J.-e
Zhang
Psykolog:
Martin Eisemann
Psykologer:
Vladislav V. Ruchkin,
Martin Eisemann, Bruno
Hägglöf, and Robert
Cloninger.
Psykologer:
V.V. Ruchkin, M.
Eisemann og B. Hägglöf
Psykologer:
W.A. Arrindell, E.
Sanavio, G. Aguilar, C.
Sica, C. Hatzichristou, M.
Eisemann, L.A. Recinos,
P. Gaszner, M. Peter, G.
Battagliese, J. Kállai og J.
Van der Ende.
Psykologer:
Jörg Richter, Martin
Eisemann, Gabriele
Richter.
Psykologer:
V.V. Ruchkin, R.A.
Koposov, M. Eisemann og
Bilag A s.4 af 5
1997 Europa
1984 Skandinavien
2000 London, England
1995 Europa
1985 Eruopa
1994 Europa
1997 Skandinavien
1998 Rusland
1998 Rusland
1999 Europa
2000 Europa
2001 Rusland
63

13
14
15
16
17
18
20
The short-EMBU in East-
Germany and Sweden: A crossnational
factorial validity
extension.
Parental rearing behaviour from a
transcultural perspective: the
EMBU studies.
Interrelations Between
Temperament, Character, and
Parental Rearing Among
Delinquent Adolescents: Cross-
Validation.
Do parental rearing and
personality characteristics have a
buffering effect against
psychopathological
manifestations among Iranian
refugees in Sweden.
Transhistorical variations in
personality and their association
with experiences of parental
rearing.
Worry in children is related to
perceived parental rearing and
attachment.
Rearing style and depressive
disorder in adulthood: a
controlled study in a Spanish
clinical sample.
21 Dimensions of child-rearing
pratices.
22
55*
61*
Factor analysis of the EMBU
scale in a large sample of
Japanese volunteers.
Parent Training of Toddlers in
Day Care in Low-Income Urban
Communities.
Parental Socialization Practices –
a Research Bibliography.
Scandinavian Journal of
Psychology, 2001, nr. 42,
s.157-160.
Journal of the Network for
Prevention of Child
Maltreatment, 2002, nr.10,
s. 45-48.
Comprehensive Psychiatry,
Vol.43, Nr.3, maj/juni 2002,
s. 210-214.
Nordic journal of psychiatry.
2003. årgang 57. nr.6.
S. 419-428
European psychiatry: the
journal of the Association of
European Psychiatrits 1999,
nr. 14, s. 303-318.
Behaviour Research and
Therapy. 2000. 38.
s. 487-497.
Soc Psychiatry Psychiatr
Epidemiol. 1999. 34.
s. 548-554.
Steinkopff-Verlag.
Acta psychiatrica
scandinavica, 1983, bd. 68
nr.6, s. 476-483.
Acta psychiatrica
scandinavica, 1999, bind
100, nr.4, s. 252-257.
Journal of Consultin and
Clinical Psychology. Vol.71,
No.2, s. 261-278, (2003)
ukendt
62* Parental acceptance and rejection. www.espar.uconn.edu/CSPARBL.htlm
(2005) Fundet d. 2.8.2005
63*
65*
Erinnerungen älterer Menschen
an das Erziehungs-verhalten ihrer
Eltern und Indikatoren des
aktuellen Wohlbefindens.
Parental Perceptions of Child-
Rearing Practices in Physically
Abusive and Nonabusive
Families.
Zeitschrift für
Gerontopsychologie & -
psychiatrie. 12 (1).
S. .20-39. (1999)
Developmental Psychology.
Vol.24, No.2, s. 270-276,
(1988)
Nr. mærket med * er ikke nævnt i den færdige tekst.
B. Hägglöf.
Psykologer:
Willem A. Arrindell, Jörg
Richter, Martin Eisemann,
Tommy Gärling, Olof
Ryden, Sven B. Hansson,
Edith Kasilke, Wolfgang
Frindte, Robert Gillholm
and Mathias Gustafsson.
Psykolog:
Martin Eisemann
Psykologer:
Jörg Richter, Beate
Krecklow, and Martin
Eisemann.
Psykologer:
Mehdi Ghazinour, Jörg
Richter, Habib Emami,
Martin Eisemann
Psykologer:
M. Lundberg, C. Perris, P.
Schlette og R. Adolfsson.
Psykologer:
Peter Muris, Cor Meesters,
Harald Merckelbach og
Paulettte Hülsenbeck
Psykologer:
L. Rojo-Moreno, L.
Livianos-Aldana, G.
Cervera-Martínes og J.A.
Dominguez-Carabantes.
Psykologer:
M.W. Ross, J.R. Clayer
and R.L. Campbell.
Psykologer:
T. Someya, T. Uehara, M.
Kadowaki, K. Sakado, C.
Reist, S.W. Tang, S.
Takahashi.
Psykologer:
Deborah Gross, Louis
Fogg, Carolyn Webstar-
Stratton, Christine Garvey,
Wrenetha Julion og Jane
2001 Skandinavien
2002 Europa
2002 Europa
2003 Sverige
1999 Europa
2000 Europa
1999 Europa
1983 Skandinavien
1999 Japan
2003 USA
Grady.
Ronald L. Pitzer 2005 International
Ronald P. Rohner
Psykologer:
Jörg Schumacher, Martin
Eisemann, Bernhard
Strauss og Elmar Brähler
Psykologer:
Penelope K. Trickett og
Elizabeth J. Susman
Bilag A s.5 af 5
2005 International
1999 Tyskland
1988 USA
64

Registrering af selvmord i Danmark fra 1906 til 1915.
Danmarks Statistik registrerede 35 begåede selvmord blandt børn og unge i årene 1906 til 1915. Af
de 35 selvmord kan de 19 spores til angsten/skammen ved at skulle modtage en kommende straf.
Nr. Køn Alder Personlig
status
Metode til
selvmord
Begrundelse for selvmord
1 Dreng 10 år Hængning Frygt for straf pga. skulkning fra skolen
2 Dreng 11 år Tjenestedreng på
landet
Hængning Frygt for straf pga. tyveri
3 Dreng 11 år Tjenestedreng på Hængning Frygt for straf eller bortvisning pga. forsømmelse i
landet
tjenesten
4 Dreng 11 år Hængning Havde modtaget irettesættelse for forseelse i
hjemmet. Var ked af at gå i skole
5 Dreng 11 år Tjenestedreng på Hængning Hidsighed over irettesættelse for forsømmelse i
landet
tjenesten
6 Dreng 12 år Hængning Han havde stjålet 2 kr. og derfor fået en
irettesættelse
7 Dreng 12 år Hængning Havde modtaget en irettesættelse. Han led af
epileptiske anfald
8 Dreng 12 år Drukning Han, der kort i forvejen havde været i politiforhør
for ubetydelig forseelse, frygtede straf. Han var
epileptiker
9 Dreng 13 år Hængning Frygt for straf for falsk. Moderen var epileptiker
10 Pige 13 år Drukning Ophidset sindsstemning i anledning af en
irettesættelse. Hun var noget overspændt som følge
af romanlæsning
11 Pige 13 år Tjenestepige Drukning Hun var løbet bort fra sin plads, da hun frygtede
straf for nogle småtyverier
12 Dreng 14 år Landvæsenselev Skydning Nedtrykt sindsstemning, foranlediget ved
irettesættelse af moderen for ubetydelig forseelse
13 Dreng 14 år Tjenestedreng på Hængning Han havde kort forinden modtaget nogle
landet
bebrejdelser for dovenskab
14 Dreng 14 år Tjenestedreng på Hængning Drengen, der førte et uordentligt levned, drak og
landet
spillede kort, havde i den anledning modtaget
irettesættelser fra forskellig side. Han var af naturen
hidsig og uomgængelig
15 Dreng 14 år Overkørsel
af jernbanetog
Frygt for straf for tyverier
16 Dreng 14 år Hængning Frygt for at blive afvist fra
konfirmationsforberedelse pga. uærlighed i
pengesager (faderen var drikfældig)
17 Dreng 14 år Tjenestedreng på Hængning Frygt for at blive jaget fra gården, hvor han tjente,
landet
pga. opsætsighed mod sin husbond
18 Dreng 14 år Tjenestedreng på Overkørsel Han frygtede en undersøgelse i anledning af en i
landet
af tog hans besiddelse funden portemonnæ, som ikke
mentes at tilhøre ham. Han var indesluttet og tavs
19 Dreng 14 år Mælkedreng Hængning Han var degenereret, svagtbegavet og et hysterisk
væsen. Han havde på dødsdagen modtaget sin
månedsløn, men kunne ikke gøre regnskab for sine
forældre for denne
Kilde: Danmarks Statistik: Statistiske meddelelser, 4.række, 52.bind, 1.hæfte. København 1917.
Gengivet i: ”Risikofaktorer for selvmordsforsøg blandt børn og unge”, SFI. Arbejdspapirer 9:2000
af Mogens Nygaard Christoffersen.
Bilag B s.1 af 1
65

Spørgeskema
Før du går i gang med spørgeskemaet beder vi dig om, at læse nedenstående igennem.
Læservejledning:
Læs spørgsmålene grundigt inden du svarer på dem.
Der er i skemaet et antal spørgsmål, som skal besvares ved afkrydsning. Du skal for hvert
spørgsmål sætte X ud for det svar, som passer dig bedst.
Bemærk at der hvor det er nævnt, er mulighed for at sætte flere krydser.
Vi har valgt, at 7 år skal være standard alderen for dine besvarelser.
De steder, hvor du selv kan skrive et par ord, er der gjort plads til dette i dokumentet.
Du vil under besvarelserne opdage, at visse spørgsmål kan lyde ens, dette skyldes at
undersøgelsen er sammensat efter flere sammenlignelige undersøgelser. Hvilket vi beder dig om
at bære over med.
Hvis du skriver nogle bemærkninger, beder vi dig skrive det klart og tydeligt og med
blokbogstaver. Besvarelserne bedes skrevet med kuglepen.
Når du er færdig med at besvare spørgsmålene bedes du returnere det udfyldte skema i den
vedlagte frankerede svarkuvert.
Dine besvarelser vil blive gjort anonyme og opbevaret i aflåste rum/skabe. Det er kun såfremt,
at du har oplyst, at vi må kontakte dem igen, at den forreste side med dit navn m.m., vil blive
opbevaret.
Hvis du skulle have nogle spørgsmål til udfyldningen af skemaet, er du meget velkommen til at
kontakte en af følgende:
Navn
Emailadresse
Postadresse
Telefonnr.
Erik Sigsgaard Søren Pedersen
Erik.sigsgaard@hsem.dk story2soeren@get2net.dk
43280144 28571886
Bilag C s.1 af 25
66

1. Hvilket år er du født i?
2. Hvilket køn er du?
(sæt kryds)
Mand
Kvinde
3. Hvordan er din civile status?
(sæt kryds)
Single: Samboende: Gift:
4. Hvilken nationalitet er du?
(fx dansk, svensk, tyrkisk osv.)
5. I hvilket land er du vokset op
i din barndom?
6. Boede du som 7 årig i?
(sæt kryds)
Storby: Købstad:
Mindre by:
Skilt:
På landet:
Gift 2. gang:
Bilag C s.2 af 25
Andet:
Andet:
67

7. Er du vokset op hos?
(sæt kryds)
Mor og far: Mor:
Far:
8. Hvor var du i dagtimerne i din barndom?
(sæt gerne flere krydser)
Vuggestue: Dagpleje: Børnehave:
Skriv nogle ord, hvis
du var andre steder?
9. Hvilken uddannelse har du?
(sæt gerne flere krydser)
Ingen uddannelse Gymnasium/HF:
efter folkeskolen:
Først hos
begge, så hos
mor:
Fritidshjem:
Kort eller
mellemlang
uddannelse.(pædagog,
lærer,
faglært osv.):
Først hos
begge, så hos
far:
Hjemme:
Længere
videregående
uddannelse:
Bilag C s.3 af 25
Andet:
Hos familie:
Andet:
68

10. Hvad er dit nuværende erhverv?
(sæt kryds)
Ufaglært Faglært Lærer: Pædagog:
arbejder: arbejde:
Funktionær:
Selvstændig:
Studerende:
Andet:
><
11. Hvornår er din
mor født?
12. Hvilken uddannelse har din mor?
(sæt kryds)
Ingen uddannelse Gymnasium/HF:
efter folkeskolen:
Kort eller
mellemlang
uddannelse.(pædagog,
lærer,
faglært osv.):
13. Hvad var din mors erhverv, da du var 7 år gammel?
(sæt kryds)
Ufaglært Faglært Lærer: Pædagog: Funktio-
arbejder: arbejder:
nær:
Længere
videregående
uddannelse:
Hjemmegående:
Bilag C s.4 af 25
Andet:
Selvstændig:
Andet:
69

14. Hvad var din mors ugentlige arbejdstid uden for hjemmet, da du var 7 år?
(sæt kryds)
0-10 timer:
11-20 timer:
15. Hvornår er din far
født?
16. Hvilken uddannelse har din far?
(sæt kryds)
Ingen uddannelse Gymnasium/HF:
efter folkeskolen:
21-30 timer:
31-40 timer:
Kort eller
mellemlang
uddannelse.(pædagog,
lærer,
faglært osv.):
17. Hvad var din fars erhverv, da du var 7 år gammel?
(sæt kryds)
Ufaglært Faglært Lærer: Pædagog: Funktio-
arbejder: arbejder:
nær:
Over 40
timer:
Længere
videregående
uddannelse:
Hjemmegående:
Andet:
Andet:
Selvstændig:
18. Hvad var din fars ugentlige arbejdstid uden for hjemmet, da du var 7 år?
(sæt kryds)
0-10 timer:
11-20 timer:
21-30 timer:
31-40 timer:
Over 40
timer:
Bilag C s.5 af 25
Andet:
Andet:
70

Ja Nej
19. Har du søskende?
(sæt kryds)
Hvis du ikke har søskende, gå videre til spørgsmål nr. 21.
20. Skriv hvor gamle dine søskende var, da du var 7 år og om du boede sammen med dem?
Var det en bror eller søster? Deres alder da du var 7 år? Boede sammen med dem?
21. Har du børn?
(sæt kryds)
Ja
Hvis du ikke har børn gå videre til spørgsmål nr.24.
22. Hvilket køn og hvilket fødselsår har dine børn?
(Eksempel: Dreng 1998)
(Barn nr.1 = 1.fødte. Barn nr.2 = 2.fødte. osv.)
Barn 1: Barn 2: Barn 3: Barn 4: Barn 5:
Bilag C s.6 af 25
Nej
Barn 6:
71

23. Hos hvem er dine børn opvokset?
Sæt 1,2,3,,4 eller 5, for hvor udsagnene passer, sammenholdt med deres alder i skemaet.
1. Boede sammen med mor og far.
2. Mest hos mor.
3. Mest hos far.
4. Lige meget hos mor og far.
5. Andre steder.
6. Er ikke så gammel.
Eksempel: Hvis barn nr.1 har boet sammen med begge forældre til 2 års alderen, derefter hos
moderen indtil 8 års alderen og derpå lige meget hos mor og far, udfyldes barn nr.1’s skema
med tallene 1 – 2 – 4
Fra 0 – 3 år Fra 4 – 6 år Fra 7 – 12 år Over 12 år
Barn nr. 1
Barn nr. 2
Barn nr. 3
Barn nr. 4
Barn nr. 5
Barn nr. 6
><
24. Nu følger nogle udsagn om opdragelse, sæt kryds ud for det udsagn, der passer bedst til
den måde du er blevet opdraget på?
Sæt krydser
A) Jeg måtte mange
ting.
B) Jeg bestemte
meget over mad,
sengetid og
påklædning.
C) Min far legede tit
med mig.
D) Min mor legede
tit med mig.
Passer
rigtig
godt
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer
nogenlunde
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
ikke
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer
slet ikke
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Bilag C s.7 af 25
Bemærkninger:
(Små korte kommentarer eller
bemærkninger)
72

E) Jeg gjorde mange
ting sammen med
min far.
F) Jeg gjorde mange
ting sammen med
min mor.
G) Jeg skulle spørge
om lov først.
H) Jeg legede meget
sammen med mine
søskende
I) Jeg var tit sammen
med mine bedsteforældre
J) Jeg havde mange
pligter hjemme.
K) Det var min mor
som havde ansvaret
for min opdragelse.
L) Det var min far
som havde ansvaret
for min opdragelse.
M) Mor og far delte
ansvaret for min
opdragelse.
N) Familien havde
travlt i hverdagen.
O) Familien havde
en stabil økonomi.
P) Min mor havde et
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer ikke. Passer slet
ikke.
Passer rigtig Passer Passer ikke. Passer slet
Bilag C s.8 af 25
73

moderat
temperament.
Q) Min far havde et
moderat
temperament.
R) Jeg måtte altid
have
legekammerater på
besøg.
S) Hvis jeg straffet
syntes jeg, at mine
forældres straffe var
retfærdige.
T) Hvis jeg havde
gjort noget galt,
kunne jeg gå til mine
forældre og gøre det
hele godt igen, ved at
sige undskyld.
U) Mine forældre
viste offentligt, at de
holdt af mig.
V) Jeg fik lov til at
gøre ting alene, fordi
jeg følte at mine
forældre stolede på
mig.
W) Jeg syntes mine
forældre tog hensyn
til mine meninger.
X) Mine forældre
brugte udtrykket
”hvis du gør sådan,
så bliver jeg ked af
det”
Y) Det skete jeg fik
dårlig samvittighed
overfor mine
forældre, hvis jeg
opførte mig på en
måde som de ikke
ønskede.
Z) Jeg følte mine
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
Passer rigtig
godt.
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer
nogenlunde.
Passer ikke.
Passer ikke
Passer ikke.
Passer ikke
Passer ikke.
Passer ikke
Passer ikke.
Passer ikke.
Passer ikke.
ikke.
Passer slet
ikke..
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke.
Passer slet
ikke
Passer ikke. Passer slet
ikke.
Bilag C s.9 af 25
74

forældre accepterede
mig som jeg var.
25. Blev du i din barndom skældt ud af en af dine forældre?
Sæt krydser Ja, skældte ud Nej, skældte ikke ud Engang imellem
Far
Mor
26. Hvad gjorde din far eller mor evt. i stedet for at skælde dig ud?
(Skriv et par ord)
Bilag C s.10 af 25
75

27. Skete det at dine forældre var sure eller vrede på dig, uden at du fik at vide, hvad grunden
var til det?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
28. Plejede dine forældre at rose dig?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
Ja, ret så ofte Ja, altid
29. Skete det, at du ønskede at dine forældre bekymrede sig mindre om, hvad du gjorde?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
30. Skete det, at dine forældre gav dig fysisk straf?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
Ja, ret så ofte Ja, altid
Bilag C s.11 af 25
76

31. Når du kom hjem, var du da altid tvunget til at redegøre over for dine forældre, hvad du
havde foretaget dig?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
32. Syntes du, at dine forældre forsøgte at gøre din opvækst stimulerende, interessant og
lærerig (f.eks. ved at give dig bøger, sørge for at du kom på lejr, tage dig med til
foreninger osv.)?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
33. Kritiserede dine forældre dig over for andre, f.eks. om hvor doven og uduelig du var?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
Bilag C s.12 af 25
77

34. Skete det, at dine forældre forbød dig at gøre ting, som andre børn fik lov at gøre, fordi de
var bange for, at der skulle ske dig noget?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
35. Forsøgte dine forældre at anspore dig til at blive den bedste?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
Ja, ret så ofte Ja, altid
36. Blev dine forældre kede af det eller viste de på anden måde, at du havde opført dig dårligt,
således at du rigtigt fik skyldfølelse?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
Bilag C s.13 af 25
78

37. Syntes du, at dine forældre var overdrævent ængstelige for, at der skulle ske dig noget?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
38. Hvis det gik dårligt for dig, følte du da, at dine forældre forsøgte at trøste og opmuntre
dig?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
39. Blev du behandlet som familiens ”sorte får” eller ”syndebuk”?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
40. Viste dine forældre med ord og kropssprog, at de syntes om dig?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
Ja, ret så ofte Ja, altid
Ja, ret så ofte Ja, altid
Bilag C s.14 af 25
79

41. Følte du i perioder, at dine forældre syntes bedre om dine søskende end dig?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
42. Behandlede dine forældre dig på en sådan måde, at du følte dig flov?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
43. Plejede dine forældre at lade dig gå, hvor du ville, uden at bryde sig ret meget om det?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
Bilag C s.15 af 25
80

44. Følte du, at dine forældre blandede sig i alt, hvad du gjorde?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
45. Følte du, at der var varme og ømhed mellem dig og dine forældre?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
46. Satte dine forældre bestemte grænser for, hvad du måtte gøre, hvilket de siden holdt
benhårdt på?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
Bilag C s.16 af 25
81

47. Plejede dine forældre at straffe dig hårdt selv for bagateller?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
48. Ville dine forældre altid bestemme, hvordan du skulle være klædt, eller hvordan du skulle
se ud?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, altid
49. Følte du, at dine forældre blev stolte, når noget du foretog dig lykkes godt for dig?
Sæt kryds
ved begge
forældre
Far
Mor
Nej, aldrig
Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
50. Blev nogle af dine søskende skældt ud af en af dine forældre?
Sæt kryds
Far
Mor
Ja, ret så ofte Ja, altid
Ja Nej Ingen søskende
Bilag C s.17 af 25
82

51. Skete det nogen gange, at du fik skældud et eller flere af følgende steder?
Sæt krydser
Vuggestue
Dagpleje
Børnehave
Fritidshjem
Skole
Hos
bedsteforældre
Andre steder
(nævn hvor)
Nej, aldrig Ja, engang
imellem, men det
hørte til
undtagelsen
Ja, ret så ofte Ja, meget tit
<
Nedenstående spørgsmål frem til spørgsmål nr. 54, udfyldes kun hvis en eller begge dine
forældre lever i dag. Hvis du ingen nulevende forældre har, går du bare videre til spørgsmål
nr. 55.
52. Hvordan er din relation med dine forældre nu?
Sæt krydser Meget god God Nogenlunde Dårlig Lever ikke
Mor
Far
53. Hvor ofte ser du dine forældre?
Sæt krydser
Mor
Ugentligt Månedligt Hvert ½ år 1 gang om
året
Far
Bilag C s.18 af 25
Sjældnere
83

54. Hvor ofte taler du i telefon med dine forældre?
Sæt krydser
Mor
Ugentligt Månedligt Hvert ½ år 1 gang om
året
Far
Sjældnere
Hvis du ikke har børn gå videre til spørgsmål nr. 58.
55. Hvordan er din relation til dine egne børn?
(Barnets nummer er det samme som i spørgsmål nr. 22)
Sæt krydser Meget god God Nogenlunde Dårlig Ingen børn
Barn nr.1
Barn nr.2
Barn nr.3
Barn nr.4
Barn nr.5
Barn nr.6
56. Hvor ofte skælder du dine egne børn ud?
Sæt krydser
Barn nr.1
Aldrig Meget
sjældent
Barn nr.2
Barn nr.3
Barn nr.4
Barn nr.5
Barn nr.6
Bilag C s.19 af 25
Ind i mellem Ugentligt Oftere
84

57. Hvis du ikke skælder dine egne børn ud, hvilke andre sanktioner anvender du så i stedet?
(Skriv et par ord)
58.a. Er det nødvendigt at du skælder ud på din arbejdsplads?
(sæt kryds)
Nej, aldrig:
Ja, engang i
mellem, men det
hører til
undtagelsen:
Ja, ret så ofte
Ja, altid:
Bilag C s.20 af 25
Arbejder ikke:
58.b. Hvis der er nødvendigt at skælde ud på arbejdspladsen, i hvilke situationer er det da
nødvendigt?
(skriv er par ord)
85

59. Hvordan påvirker det dig, når du hører andre skælde børn eller voksne ud?
(skriv et par ord)
A) Børn:
B) Voksne:
Bilag C s.21 af 25
86

60. Værdier.
Nedenfor er der nogle eksempler på, hvad voksne mener, der er godt for børn.
Læs først alle udsagn igennem og sæt derefter kryds i søjle 1 ved de 6 udsagn, som du synes er de
vigtigste for børn mellem 5-9 år.
I søjle 2 sætter du kryds ud for de 3, som du er mest uenig i.
Søjle 1 Søjle 2
Vigtigste
Mest
uenig i
Sæt 6 x’er
Sæt 3
x’er
Det er vigtigt for børn, at
1 1 .. føle at deres forældre holder af dem, uanset hvad
2 2 .. det der gælder i dag også gælder i morgen
3 3 .. kunne gøre hvad de vil
4 4 .. vide, hvad de må og ikke må
5 5 .. mor og far er enige om opdragelsen
6 6 .. blive rost, når de fortjener det
7 7 .. kunne bestemme selv
8 8 .. der er faste rammer om deres liv
9 9 .. forældrene har det godt med sig selv og hinanden
10 10 .. forældrene kan sætte grænser
11 11 .. de lærer at hjælpe andre, når det bliver forlangt
12 12 .. de tør udtrykke både glæde og vrede
13 13 .. de voksne tør stille krav og stå fast ved dem
14 14 .. at der er en fast rytme i dagligdagen
15 15 .. de føler sig som en del af et fællesskab
16 16 .. kunne indordne sig
17 17 .. blive respekteret
18 18 .. lære at vise respekt for de voksne
19 19 .. kunne sige nej, hvis der er noget de ikke vil
20 20 .. blive tilpasset til forholdene, som de faktisk er
21 21 .. turde prøve at lave om på det, de er utilfredse med
22 22 .. der er plads til at være anderledes
23 23 .. der er orden og faste rammer i skole og institution
24 24 .. kunne vise deres følelser
25 25 .. vænne sig til at gøre, hvad der bliver sagt
26 26 .. turde være sig selv
27 27 .. der sættes klare grænser i skole og institution
28 28 .. kunne beherske sig
29 29 .. blive taget alvorligt
30 30 .. blive lyttet til
Bilag C s.22 af 25
87

Bilag C s.23 af 25
61. På de følgende sider vil vi bede dig om at komme med to erindringer, fra din barndom,
som har gjort en forskel i dit liv.
(brug evt. bagsiden hvis der ikke er plads)
A) Erindring 1:
88

B) Erindring 2:
Må vi evt. kontakte dig igen, hvis der opstår forståelsesspørgsmål eller for at bede om uddybende
kommentarer?
Sæt kryds
Ja: Nej:
Mange tak for hjælpen
Bilag C s.24 af 25
Hvis du har uddybende kommentarer er du meget velkommen til at vedlægge dem.
89

Kommentarer:
Bilag C s.25 af 25
90