Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Kapitel 1:
Interventionsprojektet
”Hvis man skal have det godt i familien, skal moderen og faderen ikke sige; Hold nu op! til den,
der ikke har gjort det.”
Katrine 8 år
Interventionsprojektet blev gennemført af seminarielektorerne Bettina Myggen Jensen og Ulla
Liberg med Erik Sigsgaard som sparringspartner gennem hele forløbet. Derudover var tilknyttet en
uvildig evalueringsgruppe fra RUC (Roskilde Universitets Center).
Idegrundlaget for interventionsprojektet var erfaringerne fra skældud-projektet (Sigsgaard 2002),
hvor det blev klart, at skældud ikke skal ses som en løsrevet adfærdsform, men derimod som noget
der optræder integreret i dialektiske interaktioner mellem voksne og børn. Heraf følger, at skælduds
intensitet og voldsomhed ikke kan ændres varigt ved alene at beslutte at tale pænere, tælle til ti først
eller lignende.
Skældud skal samtidig ses i et historisk perspektiv som en adfærdsform, der er blevet anvendt
gennem generationer, og som resulterer i, at barnet gøres til objekt. Når den voksne skælder ud,
ophæves mødet mellem barn og voksen. De er ikke længere i kontakt med hinanden, men befinder
sig i to separate oplevelsesverdener. Alternativer til skældud må derfor handle om vejen tilbage til
mødet, og om, at forældrene støttes i at komme ud af en evt. afmagtsfølelse og i stedet prøver at
forstå barnets intentioner.
Intentionen med interventionsprojektet var således, at forældrene igennem projektet skulle blive
bedre til at finde vejen tilbage til et ligeværdigt møde med deres barn og derved forsøge at undgå at
skælde ud. Det kan ske ved, at forældrene ændrer deres hverdag, deres indbyrdes roller over for
hinanden og over for barnet, deres magtposition over for barnet, deres syn på barnets ønsker og
perspektiv etc.
Selve interventionsprojektet blev til i samarbejde med en stor institution på Københavns vestegn
med en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Projektet blev præsenteret på forældremøder,
hvorefter forældre havde mulighed for at melde sig direkte til projektet.
Metoden var bygget op om, at der først blev gennemført en individuel samtale med deltagerne af ca.
1 times varighed, hvor der bl.a. blev lavet en ”kontrakt” om, hvad den enkelte forælder gerne ville
arbejde videre med. Dernæst blev der arrangeret gruppesamtaler, hvor forældrenes arbejdsområde
blev diskuteret og udfoldet. Gruppesamtalerne forløb over tre gange og varede ca. 2 timer per gang.
7