Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Men tilbage til de narrative fortællinger fra informanterne. Her følger nu først de tre udvalgte
historier:
1. Historie: ”Således lærte jeg om henkogning og konserveringsmidler”.
En 70-årig mand fortæller:
”Jeg elskede agurker, hindbærsyltetøj mv. Om efteråret gik familien på plukketure i kolonihaven, i
skoven, og samlede ”forråd”. Det var hyggeligt – også at være med til at sylte/henkoge. Men, men,
jeg elskede altså agurker og åbnede engang et glas i viktualierummet, nappede en agurk og spiste
den i smug. Det gik jo godt, så en blev til 2, til 3 osv. – men kun én fra hvert glas; dum var jeg jo
ikke! En dag tog min mor mig med i kælderen og viste mig en række glas fyldt med mug!!! Således
lærte jeg om henkogning og konserveringsmiddel. Jeg husker historien var med til min
konfirmation; 70, og jeg elsker stadig agurker”. (Dreng – 7 år)
Denne historie forekommer så enkel og naturlig. Og dog er den anderledes. Det kunne jo nemt være
gået sådan:
1. Hvem har gjort det? (udløsning af frygt og skyldfølelse)
2. Den skyldige går til bekendelse (følelse af skam)
3. Straf som skældud, fysisk straf eller negative konsekvenser (smerte, ydmygelse).
Her er tale om både berøvelse af emotionel varme og om afvisning. I stedet viste moderen blot
drengen de mugfyldte glas. Ingen bebrejdelser, ingen skældud.
Intet i historien tyder da heller på, at drengen oplever at blive afvist af moderen. Tværtimod
forholder han sig positivt til erindringen. som heller ikke fortæller noget om overbeskyttelse, eller
brug af skældud som redskab til regulering af sønnens adfærd. Det interessante i denne historie
kommer frem i hans egen vægtning af situationen som rig på læring. Manden, som beretter denne
historie, fortæller om en situation, hvor han ikke kunne styre sin trang til at spise af mors
hjemmesyltede agurker. Han ved, hvor meget arbejde der ligger bag, for han har selv været med på
samletogt, og han har selv været med til at henkoge. Han husker ikke tilbage på situationen fyldt
med skam og flovhed, hvilket måske ville have været konsekvensen, hvis han havde fået skældud
for sin ”forbrydelse” – men bruger betegnelser som læring til at beskrive situationen. Han forholder
sig meget positiv i sin erindring og tolkning af situationen. Dette billede ville have været
anderledes, hvis der havde været skældud indblandet. Hvis situationen havde medført, at han fik
skældud, ville denne læring måske have haft karakter af at være negativ. Den ville have handlet
mere om ulydighed, straf og frygt og mindre om agurker. Moren viser i situationen stor tillid til sin
dreng, da hun viser ham de mugne agurker. Hun ved godt, at han er klog nok til at regne
45