6 Danmark - Luxembourg Dennis Rommedahl og Christian Poulsen har Norges John Arne Riise en tur i græsset på Ullevål i Oslo.
Morten Olsen: Vi er favoritter Comeback til Henriksen og Jørgensen. Afbud fra Helveg og Sørensen. Michael Johansen tilbage efter to år. »Vi er favoritter i kampen mod Luxembourg«. Så præcis udtrykte landstræner Morten Olsen rollefordelingen, da han forrige mandag udtog en bruttotrup på 20 spillere til EM-kvalifi kationskampen mod Luxembourg, og uddybede: »Jeg ville ikke påtage os favoritværdigheden mod Norge. Dels mener jeg, det var forkert at vurdere styrkeforholdet sådan, dels mener jeg, at nordmændene havde det for nemt med at tillægge sig rollen som underhund«. »Hvis I husker tilbage på VM-kvalifi - kationskampen mod Malta her i Parken for halvandet år siden, så minder vores situation op til kampen mod Luxembourg om netop den kamp«, sammenlignede Morten Olsen på pressemødet. Ikke noget rotationsprincip »For eksempel havde vi til den kamp ikke brug for så mange forsvarsspillere. Derfor satte vi Martin Laursen helt udenfor truppen på 18 spillere, efter han lige havde spillet en fremragende kamp mod Tjekkiet fi re dage inden. Så der er ikke tale om, at jeg er ved at indføre et rotationsprincip på landsholdet. Det har vi ikke råd til. Men vi er nødt til at se på modstanderne individuelt. Det gjorde vi eksempelvis mod Frankrig under VM-slutrunden i sommer, og det gjorde vi også i kampen mod Malta. Og det er samme fremgangsmåde, vi har valgt denne gang, hvor vi vælger tre af forsvarsspillerne fra kampen mod Norge fra til fordel for et par angribere«, forklarede Morten Olsen om truppen til denne kamp. Landstræneren præsenterede i alt syv ændringer i den oprindelige bruttotrup i forhold til kvalifi kationskampen i Oslo på Ullevaal i september. Anfører René Henriksen er tilbage efter den fi berskade, der holdt ham udenfor i landsholdets første kvalifi kationskamp mod Norge i Oslo. Martin Jørgensen gør også comeback i truppen, hvor han er med for første gang siden VM-slutrunden. Bruttotrup mod skader Nyeste navn i truppen er imidlertid AB’s Michael Johansen. Han var senest med, da landsholdet for to år siden indledte vejen mod VM-slutrunden på Island, hvor han sad på bænken. Michael Johansen blev imidlertid alvorligt skadet i en Superligakamp mod Brøndby samme efterår, og gled derefter ud af landsholdsbilledet. De tre nye i forhold til truppen på 19 spillere, der var med i Norge, erstatter som nævnt Martin Laursen, AC Milan, Steven Lustü, Lyn, samt Per Nielsen og Peter Madsen, Brøndby IF. Martin Albrechtsen, FC København, blev sorteret fra den offi cielle trup på 18 spillere mod Norge på selve kampdagen. Bruttotruppen på 20 spillere blev udtaget for at tage højde for de skader, der var risiko for, at fl ere af spillerne kunne blive udsat for i det hårde program med europæiske klubkampe og hjemlige turneringskampe mellem udtagelsen af truppen mandag den 30. september og landskampen 12 dage efter. Og allerede forrige fredag måtte landstræneren notere sig det første afbud, der kom fra Thomas Helveg. Helveg og Sørensen faldt fra »Det har hele tiden været aftalen, at hvis Thomas ikke nåede at blive klar til Milans turneringskamp i weekenden, ville han ikke kunne komme i betragtning til kampen mod Luxembourg. Og efter min samtale med ham her til aften står det desværre klart, at vi må se bort fra ham«, forklarede Morten Olsen om fredagen. Thomas Helveg har på grund af en skulderskade ikke spillet siden EMkampen mod Norge for en måned siden. Han blev ikke erstattet i bruttotruppen. Mandag stod det tillige helt klart, at førstevalget til målmandsposten, Thomas Sørensen, ville være ukampdygtig på grund af den skade i albuen, han pådrog sig i Sunderlands Premier League-kampe mod Arsenal. Morten Olsen udtog i stedet AaB’s Jimmy Nielsen. Den tidligere U/21landsholdsmålmand (17 kampe) var i 1999 med på Ligalandsholdets træningstur til Sydamerika, hvor han vogtede målet i 1-1 kampen mod Venzuela, mens Peter Kjær stod i de to øvrige kampe mod Colombia og Equador. Truppen blev samlet i træningslejr på Hotel Marina mandag aften. Senest én time inden kick off skal truppen beskæres til de offi cielle 18 navne, der kan fremgå af holdkortet. Tekst Lars Berendt Fotos Per Kjærbye Danmark - Luxembourg 7