iNgEN PANik, vi Er DykkErE! - DAN Europe
iNgEN PANik, vi Er DykkErE! - DAN Europe
iNgEN PANik, vi Er DykkErE! - DAN Europe
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> News - Organo ufficiale del Divers Alert Network <strong>Europe</strong> Periodico trimestrale - Aut. Trib. Pescara n. 19/91 del 4/2/94 - Anno 2011 - n.3<br />
AUTUMN 2011<br />
Alert Diver<br />
Digital Magazine<br />
DybE bAssiN<strong>Er</strong>:<br />
ET hAv Af DATA<br />
Conflans,<br />
et fremragende<br />
trænings- og<br />
forskningscenter<br />
succEshisTOri<strong>Er</strong><br />
Lær hvordan<br />
<strong>DAN</strong> har en gjort<br />
en forskel og<br />
hjulpet dykkere<br />
i nød<br />
EUROPEAN EDITION<br />
<strong>iNgEN</strong><br />
<strong>PANik</strong>,<br />
<strong>vi</strong> <strong>Er</strong><br />
Dykk<strong>Er</strong>E!<br />
så<strong>DAN</strong> Afliv<strong>Er</strong> mAN<br />
misfOrsTåEls<strong>Er</strong><br />
<strong>DAN</strong> rydder op i<br />
hyperbariske fejlopfattelser<br />
FRIDYKNING<br />
Traditionelle apnø-dykkere i<br />
Asien og deres<br />
arbejdstider under vand<br />
1 / AUTUMN 2011
2 / AUTUMN 2011
Alert Diver<br />
AUTUMN 2011<br />
Publisher<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Foundation<br />
Casella Postale 77<br />
64026 Roseto degli Abruzzi - Italy<br />
Editor-in-chief<br />
Prof. Alessandro Marroni, M.D.<br />
Managing Editor<br />
Dr. Nuccia De Angelis<br />
Editors<br />
Cristian Pellegrini, Laura Marroni,<br />
Franca Di Muzio<br />
Graphic Designer:<br />
Laura Volpe<br />
Layout :<br />
Francesca Di Ferdinando<br />
Contributors to this issue:<br />
Dr. Andreas Aceranti<br />
Dr. Joel Dovenbarger<br />
Dr. Marty McCafferty<br />
Dr. Marina Motta<br />
Dr. Jeff Myers<br />
Massimo Pieri<br />
Prof. <strong>Er</strong>ika Schagatay, PhD<br />
Dr. Simonetta Vernocchi<br />
Our Translators :<br />
Croatian Ivan I<strong>vi</strong>ce<strong>vi</strong>c<br />
Czech Klement Hartinger<br />
Danish Olav Balslev<br />
Dutch Els Knaapen<br />
English Da<strong>vi</strong>de Arnold Lamagni<br />
Estonian Markko Junolainen -<br />
Tuuli Piirsalu<br />
Finnish JP Vuorio<br />
French Gwendolyn Hayden<br />
German Stefanie Eder<br />
Greek Vi<strong>vi</strong>ana Delidaki<br />
Hungarian László Fogarasi<br />
Italian Maria Grazia Montanucci<br />
Polish Jaroslaw Woch<br />
Portuguese Tiago Fernandes<br />
Slovenian Igor Urh<br />
Spanish Ramon Verdaguer<br />
Swedish Gustaf Lundskog<br />
Turkish Ozkan Bahar - Murat Egi<br />
skriv Til Os!<br />
editor@alertdiver.eu<br />
eller <strong>vi</strong>a almindelig post til:<br />
Editor, Alert Diver magazine<br />
c/o <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Foundation<br />
Casella Postale 77 - 64026<br />
Roseto degli Abruzzi - Italien<br />
2 3 / AUTUMN 2011
Sammendrag 6<br />
Leder 6<br />
Af Cristian Pellegrini<br />
Opslagstavle<br />
En særlig søndag,<br />
ind i og ud af lugano-søen 8<br />
Research Begivenhed i Ticino, Schweiz<br />
Af Cristian Pellegrini<br />
Dybe bassiner: et hav af data 12<br />
Conflans, et fremragende<br />
trænings- og forskningscenter<br />
Rapport af Massimo Pieri<br />
Altid klar til at redde 15<br />
Den seneste redning udført<br />
af en <strong>DAN</strong>-instruktør<br />
Af <strong>DAN</strong> Europa-personale<br />
Indsigt I Hændelser<br />
Nye dykkere tester vandene 17<br />
Og konkluderer at begrænset<br />
erfaring kan få dig ud på dybt vand<br />
Af Joel Dovenbarger,<br />
<strong>DAN</strong> America Vice President of Medical Ser<strong>vi</strong>ces<br />
Dvale vs. uddannelse 21<br />
Frygteligt vejr kan føre til<br />
indsigtsfuldt foretagende<br />
Af Jeff Myers<br />
4 / AUTUMN 2011<br />
21<br />
17<br />
12
Medcinske Linje<br />
sådan afliver man misforståelser 24<br />
<strong>DAN</strong> rydder op i hyperbariske fejlopfattelser<br />
Af Marty McCafferty,<br />
<strong>DAN</strong> America Medical Information Specialist<br />
spa-behandlinger for rhinosinusitis 28<br />
Af Dr. Marina Motta<br />
Indslag<br />
malarie-truslen 30<br />
Hvor alvorligt skal <strong>vi</strong> tage den?<br />
Af Joel Dovenbarger,<br />
<strong>DAN</strong> America Vice President of Medical Ser<strong>vi</strong>ces<br />
ingen panik, <strong>vi</strong> er dykkere! 37<br />
Af Dr. Andreas Aceranti og Dr. Simonetta Vernocchi<br />
Succeshistorier<br />
Dcs og unge<br />
børn, en situation lige på grænsen 42<br />
Af <strong>DAN</strong> Europa-personale<br />
Fridykning<br />
Traditionelle apnø-dykkere i<br />
Asien og deres arbejdstider under vand 44<br />
En undersøgelse udført af <strong>Er</strong>ika Schagatay,<br />
Angelica Lodin-Sundström og <strong>Er</strong>ik Abrahamsson*<br />
Mærkværdigheder<br />
24<br />
En undervandsscooter til to 47<br />
Det er nu muligt at udforske<br />
havbunden i tandem<br />
Af <strong>DAN</strong> Europa-personale<br />
44<br />
47<br />
41<br />
28<br />
37<br />
4 5 / AUTUMN 2011
Alert Diver<br />
EDITORIAL<br />
Leder<br />
Alessandro Marroni, M.D.<br />
Præsident, <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong><br />
President, International <strong>DAN</strong><br />
Cristian Pellegrini,<br />
Editor,<br />
Alert Diver magazine<br />
6 / AUTUMN 2011<br />
En besked fra præsidenten<br />
Kære <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong>-medlemmer,<br />
Det er med stor glæde at jeg præsenterer jer for den nye redaktør på vores Alert<br />
Diver Magazine, Cristian Pellegrini.<br />
Cristian har arbejdet hårdt de seneste måneder sammen med Dan <strong>Europe</strong><br />
Communications og redaktionsteamet, Laure Volpe, Francesca Di Ferdinando og<br />
Franca Di Muzio på at forbedre bladet og gøre det mere dykkervenligt, informativt<br />
og så “deltagende” som muligt.<br />
Vi håber du <strong>vi</strong>l deltage aktivt i denne proces, deltage i vores bestræbelser på<br />
at give dig bedre oplysninger om dykkersikkerhed, dele historier og personlige<br />
erfaringer. Vi håber du <strong>vi</strong>l indlægge din profil i <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong>’s dykkersikkerhedslaboratorium<br />
Bliv en aktiv del af og hovedperson i promovering af dykkersikkerhed!<br />
Og <strong>vi</strong> siger som altid: “Clear Waters to all of you!”<br />
Sikkerhed er et<br />
”privat anliggende”<br />
Dette er den tiende udgave af det nye Alert Diver magazine: en god mulighed for<br />
at se tilbage på hvad der er sket i de sidste på år, og en mulighed for at tale om<br />
hvor dette mangeårige og velrenommerede <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong>-tidsskrift er på vej hen.<br />
meget har ændret sig. Da <strong>vi</strong> begyndte med det digitale tidsskrift (midt i 2009),<br />
besluttede <strong>vi</strong>, at dette skulle være en måde hvorpå <strong>vi</strong> kunne yde jer alle sammen<br />
bedre ser<strong>vi</strong>ce. Vi forsøgte dette ved at tilføje mere indhold og ved at stille oversættelser<br />
til rådighed for alle.<br />
Du husker sikkert det gamle trykte tidsskrift: kun 6 sprog, ca. 20 sider, hvor det<br />
meste af indholdet var ren tekst.<br />
Den digitale version har et nyt look og design, mange flere sider, og nye klummer.<br />
Oversættelser foreligger på 18 sprog. Dette betyder at næsten alle <strong>DAN</strong>-medlemmer<br />
har adgang til <strong>vi</strong>gtige oplysninger om dykkersikkerhed på hans/hendes<br />
modersmål. Dette var helt utænkeligt i den trykte version.<br />
Digital betyder også ingen CO2-fodspor, en økologisk respektfuld beslutning,
skriv Til Os!<br />
editor@alertdiver.eu<br />
eller <strong>vi</strong>a almindelig<br />
post til:<br />
Editor, Alert Diver magazine<br />
c/o <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Foundation<br />
Casella Postale 77 - 64026<br />
Roseto degli Abruzzi - Italien<br />
som understøtter vores filosofi om <strong>vi</strong>rksomhedsansvar.<br />
Sidst men ikke mindst har digital læsning gjort læsning nemmere og selv sjov,<br />
med tablet og e-bøger.<br />
Det var dog ikke alle som syntes om det. Den traditionelle papirversion var måske<br />
mere behagelig (I elsker selv papir), ingen forbindelser, ingen downloads,<br />
ingen computer<strong>vi</strong>den påkrævet, bare leveret og klar til brug. Men hvor mange<br />
dykkere kunne læse den, sprogvanskelighederne taget i betragtning? Det var en<br />
forhindring meget større end at lære at bruge en computer!<br />
vores primære mål er og <strong>vi</strong>l altid være at <strong>vi</strong>derebringe <strong>vi</strong>gtige oplysninger om<br />
dykkerrelaterede emner.<br />
Tidsskriftet undergik store ændringer i stil, design, levering og indhold. Der er<br />
andre ændringer på vej - bare giv os nogen tid! Forbered dig også på tons nye<br />
inter<strong>vi</strong>ews med medicinguruer inden for dykkerbranchen (EUBS Årsmøde og 7.<br />
<strong>DAN</strong> Divers Day), nye fængslende historier fra dykkerverdenen og opdateringer<br />
om forskningsprojekter. Kan findes i din e-postkasse inden for de næste par<br />
måneder.<br />
i dette nummer finder du som altid mange forskellige emner, som alle drejer sig<br />
om dykkermedicin, forskning og træning.<br />
Det som jeg personligt synes er særligt ved dette nummer er det store antal<br />
personlige historier, gode eller dårlige. ”Private anliggender” der kan betyde så<br />
meget, h<strong>vi</strong>s de deles med dykkersamfundet.<br />
I Altid klar til at redde fortæller medlem Ciro Piccolo historien, om hvordan hans<br />
<strong>DAN</strong>-træning gjorde det muligt for ham at redde en fridykker, som var blevet trukket<br />
ned i bunden af et bassin.<br />
H<strong>vi</strong>s det stemmer, at man lærer af andres fejltagelser, <strong>vi</strong>l du med interesse kunne<br />
læse om erfaringer i klummen indblik i hændelser. Nye dykkere tester vandene<br />
fortæller historierne om to ulykker der pointerer, at dykning handler om mere end<br />
bare at være certificeret.<br />
Tidsskriftet slutter med den nye klumme succeshistorier. Hvorfor? Fordi der<br />
selvfølgelig også findes gode afslutninger!<br />
Jeg håber at du <strong>vi</strong>l nyde dette nummer, ligeså meget som <strong>vi</strong> arbejde hårdt på at<br />
sætte det sammen.<br />
Vi er interesserede i din feedback, da det er den bedste måde at gøre det endnu<br />
bedre.<br />
Vores slogan er: ”Vi har hjulpet dykkere siden 1983” ... Men <strong>vi</strong> behøver også<br />
dykkernes hjælp!<br />
6 7 / AUTUMN 2011
Opslagstavle<br />
Opdateringer til nuværende projekter<br />
8 /<br />
En særlig søndag,<br />
ind i og ud af Lugano-søen<br />
Research Begivenhed i Ticino, Schweiz<br />
Af Cristian Pellegrini<br />
AUTUMN 2011
Præ- og post-dykkertest<br />
Scubadykning, <strong>vi</strong>denskab og forskning, solskin, godt selskab og<br />
masser af sjov: det var de passende ingredienser i “Sikkerhed<br />
under vandet”, en fantastisk dag tilegnet dykning og organiseret<br />
ved Lugano-søen den 3. juli 2011.<br />
Mere end 50 scubadykkere deltog i dykningerne organiseret af<br />
Planet Sea med SSS Lugano, og i de <strong>vi</strong>denskabelige test i DSL<br />
(Di<strong>vi</strong>ng Safety Laboratory), <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong>’s mobile laboratorium.<br />
Der blev udført en række præ- og postdykninger, med det<br />
formål at indsamle data til forskning inden for området<br />
undervandsdykning. Målet var at give svar på nogle stadig<br />
ubesvarede problemstillinger: hvordan optimerer man<br />
dykningsprofiler, årsagerne til DCS, scubadykkeres hydration,<br />
osv.: med andre ord, hvordan øger<br />
man sikkerheden omkring denne<br />
fantastiske sportsgren.<br />
Dagen begynder tidligt med briefing<br />
af den første gruppe og de første<br />
test: Doppler, prædyknings<strong>vi</strong>bration,<br />
hæmatokrit osv. Derefter dykkede<br />
de andre grupper - én efter én - ned<br />
i søen, transporteret af bådene fra<br />
Lugano Rescue, ci<strong>vi</strong>lbeskyttelsen<br />
og søpolitiet, alt sammen under nøje<br />
overvågning af Green Cross-båden,<br />
som havde ansvar for sikkerheden.<br />
Det var en meget travl dag med<br />
både ind og ud, fysiologiske test<br />
og dokumentering af dykkerprofiler. Den <strong>vi</strong>ste<br />
organisatorernes evne til at afholde en begivenhed<br />
som var unik i Schweiz og uden flaskehalse eller<br />
forsinkelser.<br />
Baggrunden var eminent: den blindende afspejling<br />
fra ‘kirsebærsøen’ på en sommerdag, det luksuriøse<br />
Mount Bré i baggrunden, Lugano Roklub, en<br />
fascinerende beliggenhed i sig selv. Og så var der<br />
dykkerne: mange, farverige og entusiastiske, folk i<br />
alle aldre og oprindelse, teenagere og ‘eksperter’<br />
fra nærliggende Ticino, men også fra Lombardiet,<br />
8 9 / AUTUMN 2011
Konference in kongrescentret<br />
Opslagstavle<br />
Opdateringer til nuværende projekter<br />
10 /<br />
AUTUMN 2011<br />
Rapport af<br />
Dr Claudio Camponovo,<br />
SUHMS Præsident<br />
Veneto og Emilia Romagna. De var på forskellige<br />
niveauer, fra begynder til instruktør, og alle havde de<br />
lidenskab for vand og dybde.<br />
Alle havde de samme smil på læben, glade for<br />
at <strong>vi</strong>de at de på deres måde havde bidraget til<br />
sikkerhed inden for scubadykning.<br />
Dagen kulminerede med en konference afholdt<br />
i Palazzo dei Congressi. Foredragsholderne,<br />
Professor Alessandro Marroni (præsident af <strong>DAN</strong><br />
<strong>Europe</strong>) og M.D. Claudio Camponovo (præsident<br />
af SUHMS) forelagde de seneste undersøgelser<br />
om dykkersikkerhed. Det var en mulighed for at<br />
gennemgå dagens begivenheder,<br />
forklare testene der blev udført, og<br />
give praktiske oplysninger til dykkerne.<br />
Planet Sea var blevet in<strong>vi</strong>teret som<br />
“Research Base”, et referencepunkt<br />
i Ticino, med henblik på nærmere<br />
samarbejde med de igangværende<br />
forskningsprojekter.
Foroven: Inter<strong>vi</strong>ew med<br />
Prof. Alessandro Marroni<br />
Præsident, <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong><br />
Til højre: Inter<strong>vi</strong>ew med Massimo Pieri<br />
Forskningsleder<br />
De ansatte er altid klar med en<br />
hjælpende hånd!<br />
Genopfyldning af cylinderen til den<br />
anden dykning blev tilbudt gratis.<br />
Tak og links<br />
• Di<strong>vi</strong>ng Planet Sea Lugano og SSS Lugano<br />
for sammen at have organiseret en vellykket<br />
event. Godt gået!<br />
• Green Cross Lugano for at overvåge eventen<br />
med deres ansatte og assistancemuligheder<br />
• Søpolitiet, ci<strong>vi</strong>lpatruljen og roklubben for<br />
deres tekniske og logistiske støtte<br />
• Byrådet og sportsrådet i Lugano for deres<br />
logistiske støtte og for at stille konferencerum<br />
til rådighed<br />
• Comida-firmaet for vores frokost og Chicco<br />
d’Oro for kaffe<br />
• Franchini di Lamone-firmaet, som håndterede<br />
de kabeltekniske 10 11 krav / til AUTUMN vores DSL<br />
2011
Opslagstavle<br />
Opdateringer til nuværende projekter<br />
Dybe bassiner:<br />
et hav af data<br />
Conflans, et<br />
fremragende træningsog<br />
forskningscenter<br />
Rapport af Massimo Pieri<br />
12 /<br />
AUTUMN 2011
Pierre-Yves Cousteau,<br />
præsident for Cousteau Divers,<br />
deltog også i testene<br />
Link:<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Research<br />
Centre Aquatique<br />
de Conflans<br />
Cousteau Divers<br />
Vi ser en ud<strong>vi</strong>kling inden for kompletterende akti<strong>vi</strong>teter i<br />
forbindelse med undervandsakti<strong>vi</strong>teter, hvor professionel<br />
træning forbindes med <strong>vi</strong>denskabelig forskning. Et af de<br />
bedste eksempler på dette er samarbejdet mellem <strong>DAN</strong><br />
<strong>Europe</strong> og de dybe bassiner i Centre Aquatique Conflans,<br />
i Île de France-regionen, hvor dykkere kan øve sig<br />
under fuld sikkerhed og afslutte deres træning i havet eller<br />
søen.<br />
I bassinet Fosse de Conflans, som er 20 meter dybt, og<br />
lægger beliggenhed til 18.000 dykninger om året, udfører<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong>’s DSL (Di<strong>vi</strong>ng Safety Laboratory) en række<br />
test, hvor de overvåger produktionen af gasbobler korreleret<br />
med temperaturvariationer i kroppen. Testene udføres<br />
som firkantede dykninger, hvor faktorerne dybde/tid<br />
og opstigningsfrekvens kan måles korrekt.<br />
Vi blev givet tilstrækkelig med plads og muligheder af alle Conflans’ ansatte, fra<br />
direktør Christophe Riou, som åbnede ”Centret” for DSL-forskning, til ser<strong>vi</strong>cemanageren<br />
på Fosse, Christian Furet, som dykkede med os da <strong>vi</strong> testede en ny<br />
undervandscomputer. Den første monitorering gengiver en instruktørs akti<strong>vi</strong>tet i<br />
en tropisk kontekst ift. antal dykninger, deres dybde og vandtemperaturen. For at<br />
udføre en korrekt måling af kropstemperaturen, har <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> udstyret sig selv<br />
med relevante instrumenter, såsom termografiske kameraer, med det faktum in<br />
mente, at bassinets temperatur er ca. 28°C og at dykningen er ret ”kold”, ikke kun<br />
i svømmetøj, men også med korte våddragter.<br />
I løbet af to dages arbejde, er der blevet udført dykningsprofiler ned til en dybde<br />
på 20 meter, med dybe stops halvvejs på ca. 3 minutter. Pierre-Yves Cousteau,<br />
præsident af Cousteau Divers deltog også i testene, og udsatte sig selv for<br />
postdyknings-dopplertjek for at kontrollere gasboblerne. Doppler-teknikken gør<br />
det muligt at optage et signal, som senere analyseres af <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Research<br />
<strong>vi</strong>denskabsmænd uden at de kender til dykningsprofilen; kun efter at Dopplersignalerne<br />
er blevet fortolket og evalueret <strong>vi</strong>l de blive knyttet til indi<strong>vi</strong>duelle dykningsprofiler.<br />
DSL-databasen indeholder et hidtil uset væld af oplysninger om alle detaljer<br />
vedrørende undervandsoplevelser -- scubadykkerens ”rigtige” liv, så at sige: <strong>vi</strong>denskabelige<br />
data, dykkerens sanseindtryk og alle profiler i <strong>DAN</strong> DL7-format,<br />
internationalt anerkendt og anvendt af de største fabrikanter af undervandscomputere.<br />
En datasamling og analyseprotokol, som gør det muligt at ud<strong>vi</strong>kle meget<br />
<strong>vi</strong>gtige oplysninger der vedrører fremtidig dykkersikkerhed; takket være de enestående<br />
centre såsom Centre Aquatique di Conflans, <strong>vi</strong>l <strong>vi</strong> snart have flere svar<br />
om fænomenet dekompression.<br />
Men det er ikke nok: <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> er altid på forkant med dataindsamling, og<br />
har påbegyndt et samarbejde med Pierre-Yves Cousteau og Cousteau Divers<br />
12 13 / AUTUMN 2011
Opslagstavle<br />
Opdateringer til nuværende projekter<br />
i forbindelse med komparativ overvågning af havbunde, som<br />
Jacques Cousteau - grundlæggeren af moderne scubadykning<br />
- tidligere har udforsket og fotograferet. Et fascinerende komparativt<br />
arbejde, hvor Pierre-Yves stiller de bedste billeder, som hans<br />
far tog, til rådighed, på sin hjemmeside: det <strong>vi</strong>l blive som at dykke<br />
tilbage i tiden med ham og genopleve unikke følelser.<br />
Som man nemt kan forestille sig, er samarbejdet mellem <strong>DAN</strong><br />
<strong>Europe</strong> og Centre Aquatique Conflans blot begyndt: der er blevet<br />
programsat en hel række akti<strong>vi</strong>teter, som involverer<br />
dataindsamling, avanceret forskning i Fosse<br />
de Conflans og i det samme ”Centre”, oprettelsen<br />
af en DSL-base, hvor dykkere <strong>vi</strong>l kunne anvende<br />
mange tjenesteydelser: adgang til alle oplysninger<br />
vedr. forskningen udført af <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> på den<br />
ene side, og fordelene ved træningen udført af<br />
Christian Furet, og den fremtidige <strong>DAN</strong> Research<br />
Technician på den anden side.<br />
14 /<br />
AUTUMN 2011<br />
Centre Aquatique<br />
Conflans<br />
14 / Le piscine profonde: un pozzo di dati
Altid klar til at redde<br />
Den seneste redning udført af en <strong>DAN</strong>-instruktør<br />
Af <strong>DAN</strong> Europa-personale<br />
En dag ved bassinet udmøntede sig næsten i en tragedie for en gruppe unge venner. De havde<br />
alle ingredienserne til an afslappet omgang svømning: entusiasme, masser af energi, deres<br />
svømmefødder og en swimmingpool. Der var også en god portion letsindighed til stede, som<br />
var klar til at afprøve dets sædvanlige tricks på impro<strong>vi</strong>serede fridykkere. Hvad hændte den 18.<br />
juni sidste år er et perfekt eksempel: en 22-årig ung mand, som besøgte ”Aquagym Ner<strong>vi</strong>sia”<br />
i Nervesa della Battaglia (i nærheden af Tre<strong>vi</strong>so i Italien) besluttede sig for at teste sine evner<br />
under vand: efter et par uautoriserede forsøg tabte han be<strong>vi</strong>dstheden og kollapsede på bunden<br />
af bassinet.<br />
Heldig<strong>vi</strong>s var den netop udlærte <strong>DAN</strong>-instruktør Ciro Piccolo livredder den dag. Nogle drenge<br />
kaldte på ham på en ret uklar måde, helt sikkert på grund af den panikagtige situation der var<br />
opstået. The fortalte ham at deres ven helt ”uforklarligt” ikke rørte på sig og var blevet helt stiv.<br />
Det kunne have lydt som en dårlig <strong>vi</strong>ttighed i stedet for en anmodning om hjælp, h<strong>vi</strong>lket let kunne<br />
have for<strong>vi</strong>rret en ikke-professionel redningsmand og dermed forsinket det første, <strong>vi</strong>gtige trin i en<br />
redningsaktion: nemlig det at genkende faren og blæse alarm med det samme. Takket være Ciros<br />
erfaring blev faren afværget. Han forstod med det samme situationens alvor og bad drengene<br />
og at flytte deres ven hen til bassinets kant. Han blev derefter trukket ud af vandet og placeret så<br />
at han var klar til at modtage præliminær førstehjælp.<br />
Drengen reagerede ikke på stimulus. Han var helt stiv og havde ut<strong>vi</strong>vlsomt hjertestop. Da først<br />
Ciro havde bedømt situationen, bad han nogen ringe efter en ambulance; med hjælp fra sin kollega<br />
og <strong>DAN</strong> BLS-D Pro<strong>vi</strong>der 1 , Deborah Coghetto, prøvede han at deblokere offerets luftveje:<br />
dette lykkedes han ikke med, da all ansigts- og nakkemuskler også var blevet stive. Uden at tøve<br />
iførte de sig deres handsker og udførte de første 30 brystkompressioner: disse havde heller ingen<br />
effekt. Insufflation påbegyndes, men da kan kæbe bider sig sammen er det umuligt at åbne<br />
1 At akronym som inkluderer BLS (Basic Life Support (hjerte-lunge redning)) og AED (Automated External Defibrillator)-kurser.<br />
14 15 / AUTUMN 2011
Opslagstavle<br />
Opdateringer til nuværende projekter<br />
16 /<br />
AUTUMN 2011<br />
hans luftveje og udføre effektiv ventilation. Den anden massagecyklus påbegyndes og medfører<br />
denne gang at der kommer lyserød ekspektoration ud af munden, samt en smule næseblod.<br />
Drengen <strong>vi</strong>ste endelig de første tegn på kredsløb. Han udtrykte smerte og hans hud begyndte at<br />
ændre farve, h<strong>vi</strong>lket <strong>vi</strong>ste at hans <strong>vi</strong>tale funktioner fungerede igen: alt sammen inden for et minut<br />
Det spontane åndedræt vender tilbage, men der kom fortsat mere af den skummende substans<br />
ud af drengens mund. Han vendes derefter om på siden. Kvaliteten af hans åndedræt overvåges<br />
og han tales til konstant. På den måde kan man fastlægge, at han er for<strong>vi</strong>rret og har svært ved at<br />
svare. I de efterfølgende minutter forbedres situationen, hans reaktion er verbal og den kognitive<br />
stimulus bliver hurtigere og klarere.<br />
Ambulancen ankommer: indtil da er drengen kontinuerligt blevet hjulpet af sine redningsmænd,<br />
som derefter informerer ambulancefolkene om hvad der er sket og h<strong>vi</strong>lke procedurer der er blevet<br />
anvendt. De står klar til at hjælpe med at transportere offeret til ambulancen. Mens han løftes<br />
op på båren, smiler han, til alles store lettelse. Lettelsen over at have undgået en næsten dødbringende<br />
ulykke bekræftes da swimmingpoolens sekretær ringer til hospital og får at <strong>vi</strong>de, at<br />
drengen <strong>vi</strong>l blive udskrevet om 6 eller 7 timer.<br />
I mellemtiden bekræfter hans venner hvordan ulykken hændte: de skiftedes til at dykke mens de<br />
holdt vejret, og kun...når opsynsmanden ikke kiggede!<br />
Drengen har det fint nu og husker ikke noget af hvad der skete. H<strong>vi</strong>s <strong>DAN</strong>-instruktørerne ikke<br />
havde været så hurtige og kompetente, kunne tingene sagtens være gået meget værre. Dette<br />
bekræftes af Simone Giovanelli, en <strong>DAN</strong>-instruktør og brandmand som arbejder sammen med<br />
swimmingpoolen: ”For nogen tid siden talte jeg med Ciro om vandredning og gav ham nogle<br />
oplysninger, som overbe<strong>vi</strong>ste ham om at han burde lære mere om hjerte-lunge redning og førstehjælp,<br />
dvs. endnu mere erfaring at føje til hans allerede omfattende erfaring inden for udlæring<br />
af opsynsmænd ved svømmebassiner og svømmeinstruktører. Ved at deltage i <strong>DAN</strong>-kurser blev<br />
han førstehjælps-, hjerte-lunge rednings- og defibrillatorinstruktør. Vi <strong>vi</strong>lle aldrig have gættet på at<br />
disse ’opfrisknings’-kurser <strong>vi</strong>lle komme i brug allerede efter et par uger”.<br />
Hændelsen <strong>vi</strong>ser ikke bare hvor effektive <strong>DAN</strong>-kurserne er, men også hvor fremsynet det var at<br />
tilbyde førstehjælpskurserne til ikke-dykkere: instruktører og assistenter ved svømmebassinet,<br />
hvor disse hændelser fandt sted, har næsten alle valgt at blive <strong>DAN</strong> BLS-D Pro<strong>vi</strong>ders. Ledelsen<br />
ved svømmebassinet ”Aquagym Ner<strong>vi</strong>sia” har anbefalet at dets personale udlæres og er opdateret<br />
hele tiden, underordnet om deres kvalifikationer er ved at løbe ud eller ej. dette er et valg<br />
der er truffet ikke bare på baggrund af følelser, men også pga. den be<strong>vi</strong>dsthed der er omkring<br />
ud<strong>vi</strong>klingen inden for undervandssikkerhed. En ’smittende’ beslutning med høj social værdi: Hr.<br />
Giovanelli har også bekræftet sit engagement i at fremme <strong>DAN</strong> BLS- og AED-kurser i alle de<br />
store foreninger i bykommunen Nervesa della Battaglia.
Nye dykkere<br />
tester vandene<br />
Og konkluderer at begrænset<br />
erfaring kan få dig ud på dybt vand<br />
Af Joel Dovenbarger,<br />
<strong>DAN</strong> America Vice President of Medical Ser<strong>vi</strong>ces<br />
16 17 / AUTUMN 2011
18 / AUTUMN 2011<br />
indsigt i hændelser<br />
Dykker 1<br />
Dykkeren er en 19-år gammel mandlig universitetsstuderende,<br />
som har taget et 6-måneders certifikat. Han<br />
er aktiv, sund, ikke-ryger og drikker ikke. Dykkeren har<br />
en barndomshistorik med blokeringer i brystet og infektioner,<br />
men han har været symptomfri i mange år.<br />
Hans egen læge sagde god for, at han kunne dykke.<br />
Han har ikke dykket siden han modtog sit certifikat og<br />
begynder med en uges lave dykninger med venner..<br />
hændelsen<br />
Den første dykningsdag begyndte med fire dykninger<br />
ned til 6-12 meter, hvor hver dykning varede i op til 25<br />
minutter. Dykkerstedet var nyt for ham. Under en af<br />
de to dykninger oplevede dykkeren en smule angst<br />
og skilte sig fra gruppen for at hurtigt at dykke op mod<br />
overfladen. Ved begge lejligheder kunne dykkerlederen<br />
stoppe dykkerens opdykning, og kunne opmuntre<br />
dykkeren til at slappe af og gå ned i dybden igen.<br />
På andendagen, foretog den pågældende dykker<br />
to dykninger på samme sted. Første dyk var ned til<br />
18,2 meter i 30 minutter efterfulgt af 60 minutter på<br />
overfladen, og derefter et 15,2 meter dyk i 20 minutter.<br />
Under den anden dykningen oplevede dykkeren igen<br />
en kraftig følelse af angst og påbegyndte en hurtig<br />
opdykning mod overfladen. Dykkerlederen formåede<br />
igen at stoppe dykkeren i nærheden af overfladen og<br />
opmuntrede ham til at vente et par minutter (h<strong>vi</strong>lket<br />
mulig<strong>vi</strong>s afværgede alvorlig skade).<br />
symptomerne<br />
En smule senere da dykkeren kom op af vandet, havde<br />
han det koldt og var meget udmattet. Derhjemme,<br />
senere samme aften, bemærkede han en snigende<br />
smerte i højre albue. Smerten blev stærkere og stærkere<br />
og han fik også hovedpine. Han ringede til sin<br />
oprindelige instruktør, som mente at det var usandsynligt,<br />
at dykkeren kunne have dekompressionssygdom.<br />
Den efterfølgende nat fortsatte symptomerne,<br />
så han ringede til <strong>DAN</strong>. Dykkeren var desværre ikke<br />
<strong>DAN</strong>-medlem og befandt sig mere end tre timers<br />
bilkørsel fra nærmeste rekompressionskammer. På<br />
grund af omkostningerne forbundet med en lokal evaluering,<br />
valgte han at køre med venner til rekompressionskammeret,<br />
og undsagde sig lokal medicinsk<br />
evaluering og hjælp.<br />
behandlingen<br />
Heldig<strong>vi</strong>s for dykkeren forsvandt alle hans symptomer<br />
efter at blive behandlet med en US Navy Treatment<br />
Tabel 6. Han forblev til observation på hospitalet hele<br />
den følgende dag og blev derefter udskrevet.<br />
Selvom symptomerne var ret milde, traf dykkeren den<br />
rigtige beslutningen da kan ringede om råd. Selvom<br />
det havde været bedre h<strong>vi</strong>s han først var blevet set til<br />
af en lokal læge, sat på 100 % ilt og derefter overført<br />
til et rekompressionskammer, oplevede dykkeren<br />
stadig en positiv effekt efter behandlingen.<br />
Ved postdykningssymptomer, som dem oplevet af dykkeren,<br />
anbefales det an man tilses af en lokal læge,<br />
selvom lægen ikke er oplært i dykkermedicin. Lægen<br />
<strong>vi</strong>l kunne indsamle grundlæggende oplysninger og udføre<br />
grundlæggende fysiske og neurologiske undersøgelser.<br />
Dette hjælper ikke bare til at diagnosticere dykkerkompressionssyge,<br />
men også til at eliminere andre<br />
mulige årsager for dykkerens symptomer. Dykkerkompressionssyge<br />
giver sig ikke altid til kende umiddelbart,<br />
og kan indtræffe efter dykninger, som normalt ikke <strong>vi</strong>lle<br />
give mistanke om dekompressionssyge.<br />
Dykker 2<br />
Dykkeren er en 30-år gammel k<strong>vi</strong>nde; hun er ved<br />
fortræffeligt helbred, er i fysisk god form og ikke-ryger.<br />
Hun er blevet certificeret i løbet af en måned og kører<br />
i bil til en beliggenhed hvor hun kan scubadykke. Hun<br />
har planlagt at dykke i to dage.
hændelsen<br />
På førstedagen havde hun planlagt to<br />
dykninger for at genopfriske det hun<br />
havde lært for nylig. Disse dykninger -<br />
begge ned til 7,6 meter i 25 minutter<br />
- var uden hændelse og gnidningsløse.<br />
På andendagen planlagde hun en dykning<br />
på 18,2 meter i 50 minutter. Imod<br />
slutningen af dykningen havde hun<br />
problemer med flydeevnen og forsøgte<br />
at anvende sin BCD-enhed (flydeevnekompensering)<br />
for at opretholde<br />
neutral flydeevne. Dette gjorde hendes<br />
flydeevneproblemer værre, og i sidste<br />
ende steg hun op i panik, hele vejen op<br />
til overfladen.<br />
symptomerne<br />
Hun følte sig s<strong>vi</strong>mmel og havde nogen kvalme da<br />
hun kom op til overfladen. Efter at have taget udstyret<br />
af lagde hun sig ned for at h<strong>vi</strong>le. Efter to timer<br />
på overfladen følte hun sig bedre tilpas og tilsyneladende<br />
uden symptomer; hun besluttede sig for at<br />
foretage dykning nummer to, en 13,7 meter dykning<br />
med en total bundtid på 25 minutter. Hun lavede et<br />
sikkerhedsstop på fem minutter, step op af vandet og<br />
mærkede ingen symptomer.<br />
Hun begyndte at køre hjem lige efter sin dykning.<br />
Men for at komme hjem skulle hun krydse nogle bjerge,<br />
h<strong>vi</strong>lket betød at hun kom på i en højde på 1981<br />
meter godt 90 minutter efter sin seneste dykning. Der<br />
hjemme, godt fem timer efter at hun steg ud af vandet,<br />
begyndte hun at opleve en generel svækkelse<br />
samt en snurrende, ”prikkende” følelse i venstre arm.<br />
Det ud<strong>vi</strong>klede sig til svaghed i hele hendes venstre<br />
arm; den kvalme hun oplevede tidligere vendte også<br />
tilbage efter hun kom hjem.<br />
behandlingen<br />
Dykkeren tog på den lokale skadestue og blev tilset<br />
af en læge. Hun var ikke <strong>DAN</strong>-medlem, men lægen<br />
ringede til <strong>DAN</strong> for at diskutere sagen. Dykkeren blev<br />
transporteret til en hyperbarisk klinik i et stort lokalt<br />
hospital. Hun blev behandlet med en enkelt US Navy<br />
Treatment Tabel 6 og oplevede efterfølgende ikke<br />
længere nogen af symptomerne.<br />
DISkuSSIOn<br />
Disse to hændelser peger på at dykning indbefatter<br />
mere end certificeringen. Som dykkere skal <strong>vi</strong> granske<br />
os selv nøje - og vores dykkermakkere - for at sikre<br />
at <strong>vi</strong> er klar til at <strong>vi</strong>sse hændelser kan indtræffe under<br />
vandet; spørgsmålet om dykkerens velbehag indtræffer<br />
ofte i de skadestilfælde der hen<strong>vi</strong>ses til <strong>DAN</strong>.<br />
Begge dykkere var mulig<strong>vi</strong>s usikre i forhold til deres<br />
evner som nye dykkere, men de reagerede begge<br />
18 19 / AUTUMN 2011
20 / AUTUMN 2011<br />
indsigt i hændelser<br />
med sund fornuft, da de indså at der var noget galt<br />
efter deres dykninger. De traf den rigtige beslutning<br />
om at søge hjælp, selv om de ikke havde nogen<br />
specifik <strong>vi</strong>den om dekompressionssyge.<br />
Dykkere kan gøre alt det rigtige i bassinet og når der<br />
er en instruktør til stede, men hvor godt til mode er<br />
de, når der er alene? Det afhænger af dykkeren og<br />
situationen, men åndedrætskontrol er en nøglefaktor<br />
h<strong>vi</strong>s man <strong>vi</strong>l føle sig vel tilpas i vandet. Der er faktorer<br />
som kan gøre det svære at trække vejret normalt,<br />
såsom BCP-bælter, en del<strong>vi</strong>st opblæst BCD, eller en<br />
stramtsiddende våddragt. Disse kan fremkalde en<br />
følelse af ubehag hos dykkeren; dertil kommer faktorer<br />
som manglende dykkererfaring på ny dybde og ny<br />
beliggenhed. Overvej nu dykkerens dygtighedsniveau<br />
og <strong>vi</strong>den: dette er ikke nødvendig<strong>vi</strong>s lig med velbehag<br />
hos nye dykkere.<br />
Skal det være optimalt, bør hver dykning svare til dykkerens<br />
dygtighedsniveau og <strong>vi</strong>den. De første dykninger<br />
efter certificeringen er stadig indlæringsdykninger.<br />
For at vænne sig til effekten der opstår når man<br />
er under vandet skal man ud<strong>vi</strong>kle dykkerkomfort og<br />
reducere stress, angst og endda panik. I den forbindelse<br />
er komfort i vandet ligeså meget en sikkerhedsfærdighed<br />
som flydeevnekontrol.<br />
Her kan et <strong>DAN</strong>-medlemskab og Alert Diver spille<br />
en rolle. Selv i de måneder, hvor du ikke dykker, kan<br />
du modtage relevante dykkersikkerhedsoplysninger,<br />
som kan hjælpe dig - og de mennesker som du dykker<br />
sammen med - til bedre at forstå fritidsscubadykning.<br />
H<strong>vi</strong>s dine dykkermakkere ikke er <strong>DAN</strong>-medlemmer,<br />
eller h<strong>vi</strong>s du kender nye dykkere, som endnu ikke er<br />
blevet medlem, bør du opfordre dem til at blive medlem<br />
nu.<br />
Der findes ikke én enkelt handling som kan eliminere<br />
skader indenfor dykkerverdenen, men et <strong>DAN</strong>-medlemskab<br />
er en fremragende begyndelse h<strong>vi</strong>s du <strong>vi</strong>l<br />
have en lang og <strong>vi</strong>dende karriere inden for fritidsscubadykning.
Dvale vs. Uddannelse<br />
Frygteligt vejr kan føre til indsigtsfuldt foretagende<br />
Af Jeff Myers<br />
Nogle dykkere vælger at gå i hi i <strong>vi</strong>ntermånederne<br />
og opfører sig mere som bjørne i dvale end eventyrsomme<br />
vandhunde. Man har indtrykket kun at træffe<br />
på disse flygtige kreaturer når de behøver at købe en<br />
ny snorkel til en tropisk dykkerferie. Rejser bør dog<br />
ikke være den eneste grund til at dykkere kommer ud<br />
af “huler” iklædt dykkerudstyr.<br />
“Aktiv” er et relativt udtryk, som betyder forskellige<br />
ting for forskellige mennesker: De fleste dykkere falder<br />
generelt midt i mellem at være næsten helt at gå<br />
i dvale når der opstår frost, og at dykke flere gange<br />
om måneden. Når det er skidt vejr udenfor, kan man<br />
nogen gange finde motivation blot ved at tænke på<br />
dykning fra et andet perspektiv. Med lidt planlægning<br />
og kreati<strong>vi</strong>tet kan du fortsætte med at pleje din dykning<br />
hele året igennem.<br />
Den mest oplagte <strong>vi</strong>nterdykningsakti<strong>vi</strong>tet i koldt klima<br />
er isdykning. Selv om det ikke er noget for alle, <strong>vi</strong>l<br />
hårdføre dykkere finde det ret cool (ordspil tiltænkt).<br />
H<strong>vi</strong>s du tænker lidt fremad, kan det være nemmere<br />
end du tror at overbe<strong>vi</strong>se din dykkermakker om at<br />
deltage i dykning som kræver en motorsav. Dette er<br />
en fremragende mulighed for at ud<strong>vi</strong>de sin horisont,<br />
men hvad kan du ellers foretage dig, som ikke kræver<br />
at du har med frossent vand at gøre?<br />
20 21 / AUTUMN 2011
indsigt i hændelser<br />
Alle sammen ned i bassinet!<br />
Der er talrige akti<strong>vi</strong>teter som kan holde dig aktiv men<br />
hvor du på samme tid minimerer den tid du skal<br />
opholde dig udenfor. Mange af disse begynder med<br />
et svømmebassin og gør dig til en bedre forberedt<br />
dykker.<br />
Det er oplagt at inaktive dykkeres evner fors<strong>vi</strong>nder<br />
hurtigere end aktivere dykkeres. Så hvorfor ikke få<br />
fat på din dykkermakker og fluks af sted til dit lokale<br />
dykkercenter til en træningsrunde? Dykkercentre<br />
overalt ved at <strong>vi</strong>ntermånederne er gode til at øve sig<br />
på sine færdigheder, så der <strong>vi</strong>l du kunne arbejde på<br />
flydeevne, redningsfærdigheder, tørdragt-kurser og<br />
undervandsfotografi / -<strong>vi</strong>deografi.<br />
flydeevne: at lære at hænge<br />
Fremragende flydeevnefærdigheder er <strong>vi</strong>gtige for<br />
alle dykkere. Evnen til at undgå at forstyrre skrøbelige<br />
havdyr, forblive på bunden for at opretholde sigtbarheden,<br />
og udførelse af sikkerhedsstop kræver alle<br />
konsekvent opmærksomhed på din flydeevnekontrol.<br />
EI et svømmebassin kan du arbejde på disse færdigheder<br />
under kontrollerede omgivelser.<br />
Flydeevneklinikker giver dig også mulighed for at arbejde<br />
med din vægtning. Generelt <strong>vi</strong>l du opleve at den<br />
mængde vægt du behøvede da du først begyndte at<br />
dykke ikke længere er nødvendig. Med erfaring kan<br />
du slappe bedre af under vandet, h<strong>vi</strong>lket resulterer<br />
i bedre åndedrætskontrol. Et langsomt, kontrolleret<br />
åndedræt kan effektivt anvendes under vand til at<br />
foretage mindre flydeevnejusteringer, men kun h<strong>vi</strong>s<br />
vægtningen er korrekt.<br />
I et svømmebassin kan du også afprøve forskellige<br />
vægtkonfigurationer med forskellige eksponeringsbeskyttelsesniveauer,<br />
med eller uden hætter, handsker<br />
eller veste. Indgå et venskabeligt væddemål med din<br />
makker for at se hvem der kan fjerne mest vægt fra<br />
sine vægtsystemer. I skal dog naturlig<strong>vi</strong>s sikre, at der<br />
er tilstrækkelig vægt til at udføre et simuleret sikkerhedsstop<br />
med en næsten tom tank.<br />
red mig: øvelse gør mester<br />
Flydeevnefærdigheder er ikke de eneste der er<br />
værd at træne. Et svømmebassin er et fremragende<br />
sted at øve sine redningsfærdigheder. Disse er bl.a.<br />
22 / AUTUMN 2011<br />
respons til situationer hvor en dykker ikke længere<br />
har luft, krampe i benet og panik, og strækker sig fra<br />
begyndertræning, be<strong>vi</strong>dstløse dykkere under vandet<br />
og ved overfladen, panikslagne dykkere og udveje.<br />
Du kan deltage i et skemalagt redningskursus - under<br />
antagelse at du er en certificeret redningsdykker<br />
- for at øve disse færdigheder sammen med nye<br />
redningsdykkere. Og h<strong>vi</strong>s du og din makker ikke er<br />
redningsdykkere er det måske det perfekte tidspunkt<br />
at indskrive sig på et sådant kursus.<br />
Tørdragter: varme og skønne<br />
Tørdragter er fremragende som eksponeringsbeskyttelse<br />
om <strong>vi</strong>nteren - og helt og holdent nødvendige i<br />
nogle områder. Det er mulig<strong>vi</strong>s præcis det du behøver<br />
for at forlænge din dykkersæson. Der findes forskellige<br />
tørdragtstyper og yderligere udstyrskonfigurationskrav,<br />
så afprøv dem i et svømmebassin inden<br />
du gennemfører købet. Dit lokale dykkercenter og din<br />
instruktør er dem der bedst kan vejlede dig ift. det<br />
rette system, og de kan endda give dig nødvendige<br />
oplysninger og træning, som <strong>vi</strong>l lette din transition fra<br />
en våddragt til en tørdragt.<br />
klik løs: skab minder og afpuds dine færdigheder<br />
For undervandsfoto og -<strong>vi</strong>deoentusiaster, er der måske<br />
intet bedre tidspunkt end et dyk i svømmebassinet<br />
om <strong>vi</strong>nteren for at arbejde med kamerateknik og<br />
komposition. En investering i et par ruller film (eller<br />
batterier til dit digitalkamera) eller <strong>vi</strong>deobånd til at<br />
øve sig med i bassinet <strong>vi</strong>l give afkast i forhold til dine<br />
fremtidige dykninger.<br />
Nogle dykkercentre har installeret ”kunstige rev”<br />
på bunden af deres bassin, med f.eks. legetøj og<br />
andre objekter, som kræver at du manøvrerer rundt<br />
for at opnå det rigtige billede. Dette kræver mere<br />
fokuseret opmærksomhed på din flydeevnekontrol<br />
når du skal indfange billedet, tage billedet eller<br />
<strong>vi</strong>deo, og derefter manøvrere bort fra området uden<br />
at forstyrre det kunstige rev.<br />
h<strong>vi</strong>s vejret er forfærdeligt<br />
Selv h<strong>vi</strong>s du beslutter dig for, at det at hoppe i bassinet<br />
- selvom det er indendørs - midt om <strong>vi</strong>nteren ikke lige er<br />
din kop te, kan du fortsætte med at dykke om <strong>vi</strong>nteren<br />
uden så meget som at komme berøring med vand.
Vi har alle brug for at holde vores genoplivnings- og<br />
førstehjælpsfærdigheder i live, i det tilfælde at der er<br />
brug for bores hjælp, uanset om det er i en dykkersituation,<br />
eller på vej ned ad gaden. Der findes kurser<br />
i brug af automatiske eksterne defibrillatorer og administration<br />
af ilt, h<strong>vi</strong>lke begge er relevante for dykkere.<br />
Husk at dykkersamfundet generelt bliver ældre<br />
og ældre, h<strong>vi</strong>lket betyder at det er meget relevant for<br />
dykkere at lære at bruge automatiske eksterne defibrillatorer.<br />
Tjek med din <strong>DAN</strong>-instruktør, som mulig<strong>vi</strong>s har disse<br />
eller andre kurser på skemaet: Der er altid meget at<br />
lære, uanset om du behøver hele kurset eller bare et<br />
opk<strong>vi</strong>kkerkursus. Hvor ikke bruge de kolde dage på<br />
at forbedre dine muligheder for at give en hjælpende<br />
hånd?<br />
Selv om det bliver lidt køligt udenfor og vandet fryser<br />
til, kan du stadig nyde dykkerakti<strong>vi</strong>teter året rundt.<br />
For oplysninger om andre kurser, heriblandt kurserne<br />
On-site neurologisk evaluering for dykkere og Farlige<br />
skader til havs, skal du ringe til dit dykkercenter.<br />
22 23 / AUTUMN 2011
Sådan afliver man<br />
mEDciNskE liNJE<br />
misforståelser<br />
<strong>DAN</strong> rydder op i hyperbariske fejlopfattelser<br />
Af Marty McCafferty,<br />
<strong>DAN</strong> America Medical Information Specialist<br />
24 /<br />
AUTUMN 2011
Som dykkere ved <strong>vi</strong>l alle at der er en lille men reel risiko til stede in den<br />
sportsgren, <strong>vi</strong> elsker: nemlig trykskader såsom dekompressionssyge. Vi ved<br />
også at hyppigheden af dekompressionssyge og embolisme er meget lav*, så <strong>vi</strong><br />
ønsker at sikre os, at <strong>vi</strong> modtager den bedste behandling h<strong>vi</strong>s disse usandsynlige<br />
skader skulle forekomme.<br />
I dykker samfundet eksisterer der stadig nogle tilbagevendende misopfattelser<br />
om hyperbarisk behandling. Her er nogle eksempler:<br />
• En dykker med mulige symptomer på dekompressionssygdom blev hen<strong>vi</strong>st til<br />
en lokal hyperbarisk klinik for at blive tilset og mulig<strong>vi</strong>s behandlet. Han fortalte<br />
<strong>DAN</strong>-medicineren i forvejen, at klinikken han var blevet hen<strong>vi</strong>st til ikke kunne<br />
behandle ham da deres kammer ”kun går til 18 meter.”<br />
• Ambulancefolk transporterede en potentielt skadet dykker og havde brug for at<br />
<strong>DAN</strong> stillede et alternativt rekompressionskammer til rådighed. Den nærmeste<br />
klinik havde et kammer som ”kun gik til 18 meter” i følge den skadede dykker.<br />
• En militærklinik på en afsidesliggende stillehavsø kunne ikke længere behandle<br />
ci<strong>vi</strong>le dykkere. Lokale dykkere kontaktede <strong>DAN</strong> for råd. De var bekymrede da det<br />
eneste kammer på øen ”kun kunne gå til 18 meter.”<br />
For hver af disse fejlopfattelser kunne en <strong>DAN</strong>-mediciner hurtigt afhjælpe dykkernes<br />
frygt. Hvad har ført til denne misforståelse?<br />
* Hyppighed af dekompressionssyge indenfor USN no-stop-grænse er 1-8,4<br />
dekompressionssygetilfælde/10.000 dykninger. Fra: Vann RD. ”Mechanisms<br />
and risks of decompression,” Bove AA, ed. Bove and Da<strong>vi</strong>s’ Di<strong>vi</strong>ng Medicine, 4.<br />
udgave (Philadelphia: Saunders; 2004:127-164.)<br />
behandling er mere end tryk<br />
Effektiv hyperbarisk behandling er ikke bare en funktion af tryk. Det høje del<strong>vi</strong>se<br />
tryk fra ilt er formentlig ligeså <strong>vi</strong>gtigt. For bedre at forstå egnetheden af et kammer<br />
som ”kun kan gå til 18 meter”, er <strong>vi</strong> nødt til kort at gennemgå historien bag<br />
hyperbarisk behandling.<br />
Behandlingen mod dekompressionssyge begyndte i det 19. århundrede med<br />
sænkekassearbejdere - bygningsarbejdere, som arbejde i undervandskamre i<br />
forbindelse med bygning af broer og andre strukturer med undervandsfundament.<br />
De kunne arbejde i dybden og kunne trække vejret gennem de nyligt ud<strong>vi</strong>klede<br />
(1837) luftrykspumper. Men de oplevede snart at med øget tid og større dybder<br />
det de kaldte ”gigt og kulde”.<br />
Der gik knap fire årtier inden dette fænomen blev identificeret som dekompressionssyge.<br />
Behandlingen som eventuelt fulgte var at sænkekassearbejderne blev<br />
ført tilbage til det tryk, hvor de havde arbejdet, indtil deres symptomer blev bedre.<br />
Derefter begyndte en langsom opstigning til overfladen.<br />
Den procedure blev vedholdt indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Under<br />
behandlingen var indåndingsgassen luft. Der blev oprindeligt anvendt samme<br />
procedurer ved behandling af dekompressionssyge hos dykkere. Eventuelt blev<br />
der implementeret faste behandlingsdybder i et samarbejde mellem den engelske<br />
flåde, den britiske fysiolog J.S. Haldane og den amerikanske flåde.<br />
24 25 / AUTUMN 2011
26 /<br />
mEDciNskE liNJE<br />
Figur 1: Fra <strong>DAN</strong> Rapport<br />
om Decompression<br />
Illness and Project Dive<br />
Exploration, 2005<br />
(2003 data)<br />
Figur 2: Ilt<strong>vi</strong>ndue fra: Di<strong>vi</strong>ng<br />
Medicine, 3rd Edition, Bove<br />
and Da<strong>vi</strong>s<br />
AUTUMN 2011<br />
Siden luft var den eneste gængse indåndingsgas, komprimerede man ved<br />
alvorlige tilfælde ofte til større dybder, især h<strong>vi</strong>s de behandlende medicinere ikke<br />
så nogen umiddelbar forbedring. Det blev derfor anset som altafgørende at have<br />
kapacitet til maksimal kammerbehandlingsdybde på 50 meter.<br />
I slutningen af 1030erne forsøgte Dr. Albert Behnke og hans kolleger at<br />
inkorporere iltterapi ind i behandlingen for at forkorte antallet af timer nødvendige<br />
for at behandle dekompressionssyge. Selv om ideen<br />
gav mening rent fysiologisk, mødte den modstand.<br />
I 1960erne ud<strong>vi</strong>klede forskerne Dr. Michael W. Goodman<br />
og Dr. Robert D. Workman de iltbehandlingstabeller,<br />
som senere blev til U.S. Navy Treatment Tabel<br />
5 og 6. Siden deres første anvendelse i 1965, har<br />
disse tabeller konsekvent givet gode resultater.<br />
Tabel 6 er den behandling som oftest anvendes ved<br />
dykkerskader. (Se figur 1.) I mange år har den amerikanske<br />
flådes dykkermanual anbefalet oprindelig<br />
dekompressionssyge- og arterisk gasembolisme<br />
(AGE)-behandling ved 18 meter, men vedholdt 50m<br />
som en mulighed for tilfælde, hvor dykkerens tilstand<br />
ikke forbedres eller forværres ved behandlingsdybde<br />
på 18m. Sådanne tilfælde er meget sjældne.<br />
En grund til at behandlingstabellerne 5 og 6 har<br />
<strong>vi</strong>st sig at være så effektive er, at forskellen mellem<br />
deltrykkene i kvælstoffet i vævene og alveole i<br />
lungerne eller det arterielle blod. Denne trykforskel,<br />
som normalt måles i millimeter k<strong>vi</strong>ksølv (mm Hg)<br />
repræsenterer drivkraften for at kvælstof slipper ud<br />
af bobler.<br />
Figur 2 <strong>vi</strong>ser, at h<strong>vi</strong>s dykkeren har kvælstofbobler, er<br />
kvælstoffets deltryk mellem bobbel og væv 142 mm Hg<br />
ved overfladen (foroven til venstre). Grafen i nederste<br />
højre hjørne indikerer, at det deltryksforskellen øges<br />
til 2.086 mm Hg ved 2,8 absolut atmosfære (ATA; 60<br />
fsw, 18 msw) ved indtag af 100 % ilt. Desto større<br />
trykgradienten, desto hurtige diffunderer kvælstoffet ud af boblen og ind i det<br />
omkringliggende væv. Det samme princip kan anvendes til at forklare en grund til<br />
hvorfor ilt fra overfladen er så effektivt.<br />
Grafen øverst til højre repræsenterer en dykker der behandles ved 2,8 ATA<br />
(60 fsw/18 msw) uden yderligere ilt (kvælstoffets deltrykdifferens 482 mm<br />
Hg). Grafen i hjørnet nederst til venstre illustrerer deltryksdifferensen med kun<br />
ilt (kvælstoffets deltryk 718 mm Hg). Ilt på overfladen alene skaber en større<br />
kvælstofdeltryksdifferens end tryk ved 60 fsw indåndingsluft.<br />
Når man anvender ilt, kan størstedelen af dekompressionssygetilfælde behandles<br />
ved 18 m. Den amerikanske flådes dykkermanual anbefaler at alle behandlinger
Figur 3: Den amerikanske<br />
flådes behandlingstabel<br />
6 kan ud<strong>vi</strong>des med op til<br />
to yderligere 25-minutters<br />
perioder ved 18 m (20<br />
minutter på ilt og 5 minutter<br />
på luft), eller med op til to<br />
yderligere 75-minutters<br />
perioder ved 10 meter<br />
(15 minutter på luft og 60<br />
minutter på ilt), eller begge.<br />
Figur 4:<br />
Behandlingstabel, Catalina<br />
påbegyndes med tabel 6 (se figur 3). 18 m tabeller er så effektive, at de normalt<br />
kan anvendes på selv alvorlige tilfælde med succes.<br />
En behandlingstabel som bed by blev ud<strong>vi</strong>klet af ansatte på University of Southern<br />
California’s Catalina Hyperbaric Chamber er en modificering af USN TT6, med op<br />
til otte iltcyklusser ved 18 m. Den tabel er blevet anvendt effektivt til at behandle<br />
dykkere med alvorlige symptomer (se figur 4).<br />
Der er blevet ud<strong>vi</strong>klet andre behandlingstabeller specifikt til monoplace-kamre,<br />
som ikke kan levere luftpauser; de <strong>vi</strong>rker at være effektive i de fleste tilfælde.<br />
I en fagtekst skriver <strong>DAN</strong> Senior Medical Consultant Dr. Richard E. Moon:<br />
”<strong>Er</strong>faring med behandling af dekompressionssyge i praksis har <strong>vi</strong>st at det kun<br />
sjældent er nødvendigt at rekompressere en dykker til mere end 2,8 ATA (60<br />
fsw/18 msw). . .” (2)<br />
Når man behandler en potentielt skadet dykker, er<br />
prioriteten at administrere ilt, h<strong>vi</strong>s den findes, og<br />
transportere dykkeren til nærmeste klinik. Kontakt<br />
<strong>DAN</strong> så snart som muligt: Vi kan koordinere med den<br />
modtagende klinik for at finde ud af h<strong>vi</strong>lket kammer<br />
der er til rådighed på det tidspunkt. Kamre, som kan<br />
behandle dykkere med en US Navy tabel 6 (eller<br />
tilsvarende) og som har trænet personale der kan<br />
evaluere og behandle dykkere <strong>vi</strong>l komme i betragtning<br />
Behandlinger ved større dybder giver kun sjældent<br />
bedre resultater. Derfor skal et kammer ikke kun<br />
bedømmes på dets dybdekapacitet når man overvejer<br />
om det er relevant for dykkeren.<br />
NOTAT<strong>Er</strong><br />
1 Moon, R.E.; Sheffield, P.J.; eds. Treatment of<br />
Decompression Illness (Kensington, Md.: Undersea and<br />
Hyperbaric Medical Society, 1996).<br />
2 Moon, R.E.; Sheffield, P.J.; “Guidelines for treatment of<br />
decompression illness,” A<strong>vi</strong>at Space En<strong>vi</strong>ron Med 1997;<br />
68:234-43.<br />
26 27 / AUTUMN 2011
28 /<br />
mEDciNskE liNJE<br />
Spa-behandlinger<br />
for rhinosinusitis<br />
Af Dr. Marina Motta<br />
AUTUMN 2011
Om forfatteren<br />
Marina Motta, Kirurg -<br />
Specialist i otolaryngologi<br />
og arbejder sammen<br />
med “Il Melo”,<br />
Gallarate (Italien)<br />
Dr. Motta har mange års erfaring inden for området spabehandlinger. I løbet af<br />
årene har hun foretaget omfattende ændringer på de instrumenter der anvendes<br />
og dermed gjort deres terapeutiske anvendelsesområde større.<br />
Foruden de traditionelle problemer forbundet med katarrh i mellemøret, behandler<br />
Dr. Motta rhinosinusitis hos både børn og voksne med spabehandlinger.<br />
De paranasale sinusser er luftfyldte hulrum indeni kranieknoglerne<br />
som er forbundet med næsen gennem små passager, som gør<br />
det muligt at fordrive evt. mucus der måtte være til stede.<br />
Rhinosinusitis er en patologisk inflammation i næsen og de<br />
paranasale bihuler. Situationen er karakteriseret af øget produktion<br />
af mucus og samtidig en stramning af drænekanalerne, h<strong>vi</strong>lket<br />
forårsager lokal stagnation af katarrh.<br />
Rhinosinusitis opstår efter en bakteriel, <strong>vi</strong>ral eller mykotisk infektion<br />
i næsehulerne. I nogle tilfælde skyldes det en allergi eller tandproblemer, og<br />
ofte når der foreligger anatomiske problemer (f.eks. af<strong>vi</strong>gelse af septum og<br />
hypertrofi i muslingebenet).<br />
De kliniske udslag der indikerer at der ikke bare er tale om en forkølelse er<br />
smerte i frontalområdet, over og under øjnene og på siderne af næsen; man<br />
ser det end<strong>vi</strong>dere gennem bevægelser med hovedet og med variationer i det<br />
atmosfæriske tryk (f.eks. barotraumatisk sinusitis ved dykning eller når man<br />
lander eller letter med et fly).<br />
symptomer kan bl.a. være feber, hovedpine, stoppet næse, hoste med katarrh,<br />
forringet lugte- eller smagssans, et grønt-gult sekret fra næsen eller i halsen,<br />
snorken eller dårlig ånde.<br />
Når symptomerne varer mindre end to-tre uger kaldes det for akut rinosinusitis,<br />
h<strong>vi</strong>s længere, er det en kronisk tilstand.<br />
Rinosinusitis må ikke forsømmes, da det normalt ikke fors<strong>vi</strong>nder af sig selv.<br />
En læge ordinerer specifikt antibiotikum forbundet med betændelseshæmmende<br />
medikamenter, topisk dekongestans og antihistaminer til allergiske patienter. Det<br />
anbefales at man undgår tørre miljøer og miljøer med mange folk (befugtning<br />
hjælper til med at dræne næsen), røg, træk og ekstreme temperaturer (anvend<br />
hat og sjal om <strong>vi</strong>nteren, overdriv ikke med klimaanlægget om sommeren!).<br />
For at afhjælpe de tilfælde af rinosinusitis, som ikke reagerer på farmakologisk<br />
terapi, og inden man tyr til kirurgi, foreslår jeg at man anvender en Politzer<br />
ultra<strong>vi</strong>brato, som består i insufflation af damp ind i næsehulerne, h<strong>vi</strong>lket man opnår<br />
ved at gurgle, og ikke ved kogning af sulfurholdigt vand der holdes ved en konstant<br />
temperatur. Derefter presses dampen ind ved hjælp af tilstrækkelig tryk-<strong>vi</strong>bration:<br />
dette nye system er et brugbart værktøj til at genoprette korrekt ventilation og fjerne<br />
katarrh i de paranasale bihuler på en naturlig og smertefri måde.<br />
28 29 / AUTUMN 2011
indslag<br />
Malarie-truslen<br />
Hvor alvorligt skal <strong>vi</strong> tage den?<br />
Af Joel Dovenbarger,<br />
<strong>DAN</strong> America Vice President of Medical Ser<strong>vi</strong>ces<br />
30 /<br />
AUTUMN 2011
Du drømmer måske ofte om den ultimative dykkerferie, hvor du rejser den halve<br />
jordklode rundt til et fantastisk dykkerresort, hvor den ene dykning tager den næste<br />
i fuldkommenhed. Du har lagt penge til side måned efter måned, så det står<br />
da helt klart, at ingenting må gå galt.<br />
Problemet er at man kun sjældent finder ultimative dykkersteder på ideelle beliggenheder.<br />
Overdådige havdyr, bemærkelsesværdige koralrev og topiske klima<br />
findes andre - oftest afsidesliggende steder. Mange sådanne beliggenheder findes<br />
mellem 45 grader nordlig breddegrad og 40 grader sydlig breddegrad i et<br />
område der betegnes som ”malariezonen”. Sådanne regioner ligger langt fra moderne<br />
bekvemmeligheder.<br />
Sådan rammes Man Af Malaria<br />
Dykkerne<br />
Tag f.eks. to af vores <strong>DAN</strong>-medlemmer, som udgør et par. De tog en<br />
dykkerferie til Indonesien, som befinder sig i malariezonen. De tjekkede<br />
hjemmesiden for Centers for Disease Control and Prevention<br />
(CDC) (sygdomsforebyggelse), som opremser risikoen for malaria<br />
i <strong>vi</strong>sse områder. Da de ringede til lokale, blev <strong>DAN</strong>-medlemmerne<br />
oplyst at der ikke havde været indrapporteret tilfælde om malaria i<br />
Indonesien i nogen tid.<br />
Yderligere fortale de lokale, at da de ikke tog malariamedicin og<br />
ikke havde været ude for sygdommen, følte de at området var relativt<br />
sikkert, et sted med ”minimal risiko”.<br />
Ud fra disse samtaler konkluderede dykkerne to ting: 1) området<br />
havde minimal risiko for malaria; og 2) brugere af antimalaria medicin<br />
havde rapporteret sjældne bi<strong>vi</strong>rkninger: mental konfusion og<br />
hallucinationer. Da de rejsende <strong>vi</strong>dste at disse sideeffekter ikke <strong>vi</strong>lle<br />
gå godt sammen med dykning, besluttede de rejsende sig for at forbigå antimalaria-medicin.<br />
Inden de tog af sted, havde de modtaget alle de anbefalede<br />
vaccinationer i forbindelse med rejser til Indonesien.<br />
Mens i Indonesien boede parret i en hytte (med glas<strong>vi</strong>nduer og ikke kun med afskærmning)<br />
med klimaanlæg og anvendte insektspray med DEET (N,N-diethylmeta-toluamide).<br />
Begge tiltag hjælper generelt til at beskytte indi<strong>vi</strong>der mod mygge-<br />
og andre insektbid. Tidligt om morgenen gik manden normalt en tur, og om aftenen<br />
vendte parret tilbage til hytten efter middag i korte bukser og kortærmede trøjer.<br />
Dykkerne havde en <strong>vi</strong>dunderlig uge, hver dykningsdag var mere spændende end<br />
den forrige. De foretog 25 dykninger i løbet af 10 dage, og rapporterede at de<br />
aldrig overskred deres dykkerprofiler. De bekræftede begge at de havde anvendt<br />
insektspray og at de ikke havde følt nogen myggestik. Ved slutningen af ugen<br />
pakkede de deres udstyr og vendte hjem efter en drømmeferie.<br />
Problemet and behandlingen<br />
Parret rapporterede ingen problemer på flyet hjem, men under den første uge tilbage,<br />
begyndte manden at få influenza-lignende symptomer, mest overordnede<br />
smerter i kroppen. På arbejdet begyndte han at føle sig træg og tog et par dage<br />
fri for at komme sig.<br />
30 31 / AUTUMN 2011
indslag<br />
32 /<br />
AUTUMN 2011<br />
Hans blodtryk begyndte at falde sporadisk; hans temperatur<br />
steg hurtigt og hans syn blev sløret. Han var<br />
nu bekymret over det mulig<strong>vi</strong>s var mere end influenza<br />
og formodede malaria. Han tog til den lokale klinik.<br />
Efter en undersøgelse blev han hurtigt transporteret<br />
til et lokalt hospital og kom på intensivafdelingen. Efter<br />
at have taget mange blodprøver, foretaget transfusioner,<br />
gennemgået mange intravenøse og diagnostiske<br />
procedurer, mindes dykkeren at han vågnede.<br />
Det var 22 dage senere, og han mindedes ikke de forgangne<br />
tre uger eller det faktum at han næsten døde.<br />
Han forblev på hospitalet i 32 dage, og blev derefter<br />
sendt på rehabiliteringsklinik i 2 1/2 uge. Der kom han<br />
igen til kræfterne og kunne nå igen gå og spise selv.<br />
Det tog fire måneder til inden han kom sig til et ”normalt” energiniveau og genoptog<br />
arbejdet.<br />
Diskussionen<br />
Disse <strong>DAN</strong>-medlemmer gjorde næsten alting korrekt, men de ønsker at alle dykkere<br />
lærer det som de lærte på den hårde måde. For det første er det generelt<br />
bedre at tage anti-malaria-medikamenter og leve med bi<strong>vi</strong>rkningerne end at lide<br />
af selve sygdommen. H<strong>vi</strong>s de skulle gøre det igen, sagde de, <strong>vi</strong>lle de tage antimalaria-medikamenter,<br />
selv om der ikke var nogen specifik advarsel for deres<br />
områder og de følte at risikoen var minimal.<br />
Overvej følgende anbefalinger når du rejser til et område hvor der er risiko for<br />
malaria:<br />
• Tag medikamenterne. Anvend de medikamenter der anbefales for området.<br />
Tjek CDC-websiden (www.cdc.gov/travel) og verdens sundhedsorganisation<br />
(www.who.int/ith) for de seneste oplysninger om vaccinationer og landespecifikke<br />
sundhedsoplysninger. Viderebring disse oplysninger til din læge, som <strong>vi</strong>l<br />
kunne give dig de recepter, du har brug for.<br />
• Anvend DEET. Spray en god myggespray, som indeholder DEET 1 , på huden og<br />
udvendige tøjlag såvel som på dit myggenet.<br />
• sørg for at du er dækket til. Når du befinder dig udenfor i tidsrummet mellem<br />
solnedgang og solopgang, skal du dække eksponeret hud til med langærmede<br />
skjorter og bukser. Om muligt skal du helt undgå at befinde dig udenfor mellem<br />
solnedgang og solopgang.<br />
• Anskaf et myggenet. H<strong>vi</strong>s det <strong>vi</strong>rker nødvendigt, skal du anvende myggenet<br />
der hvor du bor. Dette gælder f.eks. når du kun har afskærmninger på <strong>vi</strong>nduerne,<br />
eller h<strong>vi</strong>s der er åbninger, som myggene kan komme igennem.<br />
Malaria har forårsaget flere dødsfald i verden end nogen anden smittesygdom: Det er<br />
den mest alvorlige smittesygdomsfare for dykkere der rejser til troperne.<br />
1 Med mindst 30 % DEET. (Bemærk: Koncentrationer over 30 % giver ikke markant bedre eller forlænget<br />
beskyttelse). Standardprodukter varer i ca. 4 timer, og der findes længevarende produkter.
Prøv at overkomme t<strong>vi</strong>vl eller bekymringer, du måtte have. Det er bedst at tage antimalaria-medikamenterne.<br />
Den Bedste Medicin<br />
For at finde frem til den mest egnede medicin, skal du kontakte din læge eller<br />
klinik allerede under planlægningsfasen af din rejse. Generelt træffer din læge<br />
en beslutning baseret på fire kriterier:<br />
1. risikoen for malaria - afhænger af din destination og beliggenheden indenfor<br />
den pågældende destination, tidspunkt på året og opholdets varighed.<br />
2. Den rejsendes profil - mere specifikt, din alder og gra<strong>vi</strong>ditetsstatus, såvel<br />
som aktuel eller tidligere medicinsk eller kirurgisk historik. Yderligere tages rejsens<br />
formål i betragtning, da eventyrrejsende, missionærer og fri<strong>vi</strong>llige (f.eks.<br />
fredskorpset) er mere udsatte for risiko end forretningsrejsende.<br />
3. medikamentets effekti<strong>vi</strong>tet - baseret på kendte modstandsområder.<br />
4. Din indi<strong>vi</strong>duelle tolerance overfor medikamentet.<br />
Aralen (chloroquinfsfat), oftere kendt som ”chloroquin”, regnes som værende<br />
effektiv i den første behandling mod malaria i nogle områder. For rejsende som<br />
bevæger sig ind i områder hvor Plasmodium falciparum malaria (regnes for at<br />
være den mest alvorlige type) ikke er til stede, er chloroquin ofte det foretrukne<br />
medikament. Givet den omfattende spredning af P. falciparum, er dette medikament<br />
blevet mindre effektivt.<br />
I behandlingen administreres medikamentet ugentligt, begynde mindst én uge<br />
inden rejsetidspunktet og fortsættende fire uger efter hjemkomsten. Hyppigt forekommende<br />
bi<strong>vi</strong>rkninger er gastrointestinale problemer og hovedpine, og nogle<br />
har klaget over sløret syn, tinnitus (ringen for ørerne) eller s<strong>vi</strong>mmelhed.<br />
Lariam (mefloquin hydroklorid), eller ”mefloquin”, er stadig det mest populære<br />
valg blandt rejsende, der begiver sig til de områder hvor der er P. falciparum.<br />
Dets kontroversielle ry for bi<strong>vi</strong>rkninger har også vækket bekymringer for eventyrrejsende,<br />
som deltager i mere risikobetonede akti<strong>vi</strong>teter der kræver finmotorfærdigheder<br />
og koordination. Som med alle medikamenter, skal dykkere der ikke er<br />
tolerante overfor medicinen overveje de risici forbundet med medikamentet og<br />
dykkersikkerhed. Nogle dykkere har rapporteret at dykkercharterfirmaer forbyder<br />
folk at dykke, h<strong>vi</strong>s de anvender mefloquin, tilsyneladende fordi dets bi<strong>vi</strong>rkninger<br />
kan være svære at skelne fra dekompressionssyge. Disse rapporter er ikke blevet<br />
bekræftet.<br />
Hyppige bi<strong>vi</strong>rkninger er søvnforstyrrelser, humørs<strong>vi</strong>ngninger, kvalme, diarre og<br />
hovedpine, og fremkommer normalt inden for de første tre ugers brug. Når mefloquin<br />
tages for første gang, bør man begynde administrationen mindst tre uger<br />
inden rejseafgang så at man kan blive stabiliseret, eller for på betimelig <strong>vi</strong>s at<br />
skifte til et andet mere egnet medikament. Bi<strong>vi</strong>rkninger som <strong>vi</strong>ser sig inden for de<br />
første tre uger bliver sandsynlig<strong>vi</strong>s ikke værre i senere uger.<br />
Ligesom kloroquin kræver mefloquin kun én ugentlig dosis, og man skal begynde<br />
at tage den mindst to uger inden rejseafgang, og fortsætte i fire uger efter hjemkomsten.<br />
Der findes nogle sikkerhedsdata som man bør anvende under gra<strong>vi</strong>ditet:<br />
Der er generel enighed om at det er sikkert at anvende medikamentet fra<br />
32 33 / AUTUMN 2011
indslag<br />
medikament Doseringsinterval varighed under of<br />
efter rejsen<br />
Aralen<br />
Chloroquinfosfat<br />
Lariam<br />
Mefloquin<br />
hydroklorid<br />
Malarone<br />
Atovaquoneproguanil<br />
Plaquenil<br />
Hydroxychloro-quine<br />
34 /<br />
AUTUMN 2011<br />
måned 4-9 under gra<strong>vi</strong>diteten. Mange organisationer anbefaler dog at man er<br />
forsigtig med at anvende det i måned 1-3.<br />
Malarone (atovaquone/proguanil) blev først godkendt i USA i 2002. Siden da<br />
er det blevet et populært valg blandt rejsende til områder, hvor der er chloroquinmodstandsdygtige<br />
stammer. Hyppigt rapporterede bi<strong>vi</strong>rkninger er gastrointestinale<br />
problemer, hovedpine og s<strong>vi</strong>mmelhed. Til trods for at der er blevet indrapporteret<br />
ny tilfælde af modstandsdygtighed overfor P. falciparum, har malarone<br />
fortsat et godt ry som profylaktisk middel malaria.<br />
Plaquenil (hydroxychloroquin) er blevet anvendt i mange år til at behandle og<br />
undertrykke malaria. De mest hyppige bi<strong>vi</strong>rkninger er mild kvalme, sporadisk<br />
mavekrampe og diarre.<br />
Vibramycin (doxycyclin) er et af de mest effektive medikamenter afprøvet i<br />
kliniske prøver og har <strong>vi</strong>st sig at være meget effektivt mod P. falciparum-malaria.<br />
Da det er både anti-malaria og antibiotisk, kan det også have en positiv effekt<br />
ift. at begrænse hyppigheden af andre sygdomme, såsom diarre. Doseringen<br />
og bi<strong>vi</strong>rkningerne gør dog ofte, at det ikke er så attraktivt for dykkere på rejse.<br />
De hyppigste bi<strong>vi</strong>rkninger er gastrointestinale problemer, lysfølsomhed og større<br />
risiko for svampeinfektioner hos k<strong>vi</strong>nder.<br />
Doxycyclin tages én gang dagligt, begyndende mindst én dag inden man indtræder<br />
i en malariazone og bør fortsættes dagligt i fire uger efter at have forladt<br />
området. Det anbefales ikke til gra<strong>vi</strong>de k<strong>vi</strong>nder eller børn under 8 år.<br />
Én gang om ugen 2 uger forinden<br />
4 uger efter<br />
Én gang om ugen 1 uge forinden<br />
4 uger efter<br />
Daglig dosis 1-2 dage før<br />
7 dage efter<br />
Én gang om ugen 2 uger forinden<br />
8 uger efter<br />
Vibramycin Daglig dosis 1-2 dage før<br />
4 uger efter<br />
ANTimAlAriE-mEDikAmENT<strong>Er</strong><br />
kontraindikationer hyppige bi<strong>vi</strong>rkninger<br />
Det retinale eller<br />
synsfeltet ændrer sig<br />
Ikke til profylaktisk<br />
anvendelse hos<br />
patienter med<br />
psykiske sygdomme<br />
eller en historik med<br />
depression eller<br />
slagtilfælde<br />
Profylakse<br />
mod alvorlig<br />
nyresvækkelse<br />
Langtidsanvendelse<br />
hos børn. Det<br />
retinale eller<br />
synsfeltet ændrer sig<br />
Solskoldning,<br />
gastrointestinale<br />
problemer,<br />
svampeinfektioner<br />
modstand<br />
Hovedpine pruritis Modstand <strong>vi</strong>rker<br />
udbredt<br />
Kvalme/opkast,<br />
livagtige drømme,<br />
s<strong>vi</strong>mmelhed,<br />
humørs<strong>vi</strong>ngninger,<br />
søvnløshed,<br />
hovedpine og diarre<br />
Gastrointestinale<br />
problemer / smerte,<br />
hovedpine<br />
Hovedpine,<br />
s<strong>vi</strong>mmelhed,<br />
gastrointestinale<br />
problemer<br />
Modstand <strong>vi</strong>rker<br />
sjælden, men<br />
forekommer<br />
hovedsageligt i<br />
Sydøstasien
Malariaens Mekanismer<br />
I følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO), dræber malaria mellem 700.000 og<br />
2.7 millioner mennesker om året. Organisationen melder om 300 til 500 millioner nye<br />
tilfælde hvert år. I USA, er 1000 af de 1500 mennesker om året der diagnosticeres med<br />
malaria, for nylig vendt hjem fra malariezonen, som omfatter længegraderne fra 45°N<br />
til 40°S og strækker sig på langs af jordkuglen.<br />
På verdensplan er malaria en af hovedårsagerne til død og sygdom. Malaria overføres<br />
ikke gennem kontakt mellem mennesker. Det er en sygdom der forårsages af parasitten<br />
Plasmodium og overføres <strong>vi</strong>a stikket fra de inficerede Anopheles hunmyg, som<br />
bidder fra solnedgang til solopgang.<br />
Når myggen stikker, leder den inficerede myg spyt og sporozoiter (parasittens smittestadie)<br />
ind i offeret. Disse sporozoiter invaderer derefter leveren i infektionens første<br />
stadie, kendt som det exoerythrocytiske stadie, eller stadiet umiddelbart inden der angribes<br />
(exo- = udenfor; erythrocytic = vedrører erythrocyter, eller røde blodceller).<br />
I leveren gennemgår sporozoiterne en inkubationsperiode på alt fra en uge til flere<br />
måneder. De modner og bliver til merozoiter (parasittens bevægende eller parasittens<br />
smittestadie), som udskilles fra levercellerne. Disse merozoiter invaderer derefter røde<br />
blodceller i det der kaldes det erythrocytiske stadie.<br />
I de røde blodceller undergår en merozoit schizogoni - aseksuel reproduktion gennem<br />
gentaget segmentering - og bliver til mange merozoiter. De inficerede røde blodceller<br />
brister og udløser et nyt hold merozoiter, h<strong>vi</strong>lket initialiserer en ”paroksysme”, en ny<br />
cyklus hvor flere røde blodceller inficeres. Disse brist er det der fører til mange malaria/<br />
influenza-lignende symptomer.<br />
Siden malaria på<strong>vi</strong>rker røde blodceller, kan den overføres h<strong>vi</strong>s man deler kanyler, gennem<br />
blodtransfusion eller fra mor til ufødt barn. Hen<strong>vi</strong>sning er til et foster under gra<strong>vi</strong>ditet.<br />
Se http://www.cdc.gov/malaria/pregnancy.htm).<br />
Når myggen stikker en allerede inficeret person, indtager den mikroskopiske parasit,<br />
som findes i personens blod. Parasitten vokser indeni myggen i ca. en uge og overføres<br />
derefter <strong>vi</strong>a myggens spyt til den næste person der stikkes.<br />
malariatyper<br />
Der findes fire artstyper af malariaparasitten, som inficerer mennesker: Plasmodium<br />
<strong>vi</strong>vax, P. ovale, P. malaria og den mest alvorlige, Plasmodium falciparum. P. falciparum<br />
har 48-timers cyklusser og angriber hjernen, nyrerne og det gastrointestinale rør. Fordi<br />
inficerede røde blodceller har tendens til at klumpe sig sammen, kan P. falciparum endda<br />
på<strong>vi</strong>rke blodkar ved at tilstoppe dem og afskære blodforsyningen til <strong>vi</strong>tale organer.<br />
H<strong>vi</strong>s sygdommens leverfase ikke behandles tilstrækkeligt, kan der opstå både P. <strong>vi</strong>vax<br />
og P. ovale fra en dvalende leverfase. P. malariae kan ligge i dvale i åre<strong>vi</strong>s i blodceller -<br />
der er derfor at du ikke kan donere blod h<strong>vi</strong>s du har været udsat for malaria.<br />
- Rapporter fra Da<strong>vi</strong>d Dubois, M.D.<br />
34 35 / AUTUMN 2011
indslag<br />
36 /<br />
AUTUMN 2011<br />
Hvad skal man gøre<br />
Tjek CDC-websiden (www.cdc.gov/travel) og verdens sundhedsorganisation<br />
(www.who.int/ith) for de seneste oplysninger om vaccinationer og landespecifikke<br />
sundhedsoplysninger.<br />
<strong>DAN</strong>-medlemmer kan også ringe til <strong>DAN</strong>s informationslinje og rådspørge sig om<br />
specifikke sundhedsadvarsler.
Ingen panik,<br />
<strong>vi</strong> er dykkere!<br />
Af Dr. Andreas Aceranti og Dr. Simonetta Vernocchi<br />
36 37 / AUTUMN 2011
indslag<br />
At føle ængstelse, selv i en kort periode, er aldrig<br />
behageligt. Især når det ledsages af dens onde bror,<br />
panik, og endnu mere når det opleves ikke på land,<br />
men under vandet. Grunden til at sunde mennesker<br />
uden en historik eller familiehistorik med ængstelse eller<br />
panik pludselig går i panik under vandet står til dags<br />
dato uklart. Det er dog <strong>vi</strong>gtigt at prøve at forstå de bagvedliggende<br />
mekanismer. Panik, som i bund og grund<br />
er harmløst, er formentlig den mest hyppige årsag til<br />
dykkerulykker; som James Jones skrev i sin roman Go<br />
to the Widowmaker: “Panikken var den største fare,<br />
fjenden, den eneste fare der var i dykning”.<br />
Bevæger <strong>vi</strong> os væk fra fiktionsområdet, er der enighed<br />
blandt eksperterne i dykkerrelateret panik, Arthur<br />
Bachrach og Glen Egstrom, som har forfattet artiklen<br />
Stress and Performance in Di<strong>vi</strong>ng: “De fleste af os<br />
som forsker i dykning mener at panik er hovedårsagen<br />
til størstedelen af skader og dødsfald i dykning”.<br />
Enhver erfaren divemaster eller instruktør kan bekræfte<br />
disse udtalelser. Det bør ikke foranledige os<br />
til at tro at panik altid er en fjende der ligger på lur,<br />
klar til at angribe alle, uanset alder, erfaring, køn eller<br />
race: selv om panik er farlig, kan det normalt undgås.<br />
Et nyligt studie (colvard et al., 2000) undersøgte<br />
mere end 12.000 dykkere som havde oplevet panik<br />
under dykning, med det formål at kortlægge grundene.<br />
Resultaterne var overraskende. Respondenterne<br />
blev givet en liste med 43 mulige årsager til panik,<br />
38 /<br />
AUTUMN 2011<br />
såsom “hajer”, “mørke”, “luftmangel” osv. Valgmulighederne<br />
var opdelt i tre kategorier relateret til dykkerforhold,<br />
problemer med udstyr, fysiske og/eller<br />
psykologiske problemer. Dykkerne blev bedt om at<br />
vurdere h<strong>vi</strong>lken af disse trusler de havde oplevet under<br />
panikanfaldene. Blandt de 43 mulige trusler hvor<br />
de tre hyppigst valgte i hver kategori de sidste: “Andet.”<br />
Med andre ord, hændelserne der førte til panikreaktionerne<br />
er ikke blandt de objektive årsager til et<br />
problem, som <strong>vi</strong>lle kunne retfærdiggøre ængstelse. I<br />
de fleste tilfælde var triggerårsagen noget tri<strong>vi</strong>elt eller<br />
rutinemæssigt, noget som ingen <strong>vi</strong>lle se som grund til<br />
panik under nogen andre omstændigheder.<br />
ved at læse <strong>DAN</strong>s årsrapporter om ulykker og<br />
dødsfald i dykning, står det klart, at et overraskende<br />
stort antal dykninger kunne være blevet gennemført<br />
uden problemer, h<strong>vi</strong>s dykkeren havde henholdt sig til<br />
de an<strong>vi</strong>sninger der gives i den grundlæggende træning.<br />
Tænk bare på reglen “Hold ikke vejret og gå ikke<br />
for hurtigt op”. Vi har læst, studeret, under<strong>vi</strong>st, praktiseret<br />
den så mange gange, at <strong>vi</strong> aldrig kunne drømme<br />
om at <strong>vi</strong> <strong>vi</strong>lle begå sådan en fejl.<br />
Til trods for det kan alle gå i panik. Et panikanfald er<br />
så fri<strong>vi</strong>lligt som et hjerteanfald.<br />
Panikken er ikke fejhed, det er ikke mangel på mod,<br />
men en ufri<strong>vi</strong>llig reaktion på en massiv afsondring af<br />
adrenalin ind i blodstrømmen på opfordring af det<br />
sympatiske nervesystem, som h<strong>vi</strong>s det står overfor<br />
en enorm trussel, får hjertefrekvensen,<br />
kropstemperaturen og blodsukkerspejl til<br />
at øges dramatisk. Du får “sommerfugle”<br />
i maven eller føler kvalme. Du begynder<br />
at svede. Din hud bliver rød eller bleg.<br />
Dit åndedræt bliver hurtigere, mindre<br />
dybt og dyspnøisk (eller uregelmæssigt).<br />
Du oplever fænomenet kendt som “perceptual<br />
indsnævring” under h<strong>vi</strong>lket det<br />
manglende synsfelt kan begrænse det<br />
perifære syn. Effekten er at du ser verden<br />
som gennem et rør.<br />
Det værste er, at du føler dig mere og<br />
mere oprevet og kan ikke tænke klart.<br />
Din opmærksomhed bliver derfor rettet<br />
på problemet, og den rigtige løsning i situationen<br />
synes at s<strong>vi</strong>nde hen eller ikke<br />
længere eksistere. Når du har et rigtigt<br />
panikanfald, er der meget lidt som den<br />
rationelle del af din hjerne kan gøre for at<br />
stoppe det, da kroppen tager flere minutter<br />
om at absorbere adrenalinen og risikoen<br />
for udføre de forkerte handlinger øges.
De gode nyheder er at panik, til<br />
trods for det mysterium det underligger,<br />
næsten altid kan undgås. Der<br />
er et spor, som til at begynde med <strong>vi</strong>rker<br />
u<strong>vi</strong>gtigt, men som der hen<strong>vi</strong>ses til<br />
i ovennævnte studie. Selv om resultaterne<br />
indhentet fra dykkerne om de mulige<br />
årsager til deres panikanfald <strong>vi</strong>rker<br />
at være urelaterede, og tilsyneladende<br />
så spredte, at det var umuligt at drage<br />
en logisk, statistisk, eller epidemiologisk<br />
konklusion, var alle stort set enige<br />
om at de var begyndt at hyperventilere<br />
lige før panikanfaldene begyndte.<br />
Det er værd at nævne at hyperventilation<br />
(hurtigt åndedræt, overfladisk,<br />
uregelmæssigt) er et klassisk tegn på<br />
ængstelighed. Ængstelighed er en ophobning<br />
af daglig stress, som desuden<br />
kunne bestå af en ube<strong>vi</strong>dst frygt eller<br />
manglende evne til at løse problemer;<br />
dette fører til en følelse af magtesløshed<br />
som forstærker usikkerheden, bekymringen,<br />
trætheden, frustrationen og<br />
frygten, som stadig er del af det daglige<br />
liv. Det er derfor sandsynligt at det er<br />
dette der sker for dykkeren, der som de<br />
fleste af os, er stresset selv inden han/<br />
hun går i vandet. Der kan være minder<br />
om en svær eller skræmmende dykning<br />
- dykkeren tænker på dette. Måske er<br />
dykningsforholdene usædvanligt svære. Eller måske<br />
gik han/hun for sent i seng aftenen forinden, sad i en<br />
trafikprop om morgenen og skulle løbe for at indhente<br />
dykkerbåden. Eller han/hun kan ikke få det satans<br />
problem på kontoret ud af hovedet. Eller instruktøren,<br />
som i det tilfælde burde ændre metode, gør ham nervøs,<br />
håner ham, fornærmer ham. Eller studenterne<br />
er specielt uregerlige og nægter at følge an<strong>vi</strong>sninger.<br />
Når dykkeren går i vandet er han urolig, sur, mindre<br />
klar til at reagere på en konsekvent og klar måde:<br />
så han kan nemt blive ramt af frygt. Det er sværere<br />
end normalt at trække vejret, han anvender BC mere<br />
end normalt, og når der hænder noget uventet, selv<br />
om det er harmløst (som en maske der falder af eller<br />
en svømmefod der sidder fast), begynder han at<br />
hyperventilere, men det føles som om der aldrig er<br />
nok luft. Følelsen af at være “sulten efter luft” og risikoen<br />
for kvælning stiger. Panikken breder sig. Man<br />
bør selvfølgelig ikke antage, at alle dykkere, som<br />
sidder fast i morgentrafikken oplever et panikanfald:<br />
da mennesker er forskellige fra hinanden og unikke,<br />
tackler de også stress og daglige problemer på forskellige<br />
måder. Nogle er mere modtagelige overfor<br />
stress, og derfor mere udsatte i forhold til panik. Som<br />
nævnt, er der dog ingen der er immune overfor panik,<br />
da vores indi<strong>vi</strong>duelle paniktærskel også kan ændre<br />
sig fra dag til dag.<br />
selv om det kan <strong>vi</strong>rke uhyggeligt, bør dette overbe<strong>vi</strong>se<br />
læseren om, at et panikanfald sjældent finder<br />
sted under en dykning - i de fleste tilfælde har stressfaktoren<br />
været til stede i time<strong>vi</strong>s, ja selv i dage<strong>vi</strong>s.<br />
Til sidst kommer dråben der får bægeret til at flyde<br />
over, og dykkeren føler sig overbelastet: frygten for<br />
at fejle udløser panik. Forestil dig en jonglør med tre<br />
tallerkener i luften, derefter fire, og så fem. Endeligt,<br />
et element for mange, og forestillingen ender med en<br />
kaskade af porcelænssplinter og en eksplosion. Årsagen<br />
til at jongløren mister kontrollen er ikke den sjette<br />
tallerken, men ganske enkelt at han har for mange tallerkener<br />
i luften. På samme måde kan ethvert element<br />
udløse panik og forårsage en eksplosion, men det kan<br />
38 39 / AUTUMN 2011
indslag<br />
nemt undgås ved “at fjerne nogle tallerkener”, eller ved<br />
at reducere stress og psykologisk pres når <strong>vi</strong> er under<br />
vand og nægter at tage os af alle unødvendige presfaktorer<br />
og ansvar, som <strong>vi</strong> mener ikke relevante.<br />
En af de bedste måder at reducere og undgå<br />
stress på, er at indsætte en række pauser på dykningsdagen:<br />
h<strong>vi</strong>l dig, fokuser på situationen og tænk<br />
over, hvad du skal gøre som det næste. H<strong>vi</strong>s du er<br />
stresset når du ankommer på mødestedet, bør du -<br />
om muligt inden du flytter udstyret - tage en pause<br />
på 1-2 minutter og slappe af. Når udstyret er ombord<br />
skal du igen tage en pause inden du skifter. Når du er<br />
i vandet skal du tage en pause inden du dykker. Og<br />
så <strong>vi</strong>dere i løbet af dykningen.<br />
Der er mindst tre gode grunde til at hyppige pauser<br />
reducerer stress og hjælper med at forhindre<br />
panik. For det første medfører regelmæssige pauser<br />
mindre træthed; h<strong>vi</strong>le medfører at adrenalinniveauet<br />
og hjertefrekvensen mindskes, man får et langsommere<br />
og dybere åndedræt, og CO2-niveuet i blodet<br />
vender tilbage til1 normal. For det andet kan du med<br />
pauserne nyde et øjebliks mental afslappethed, og<br />
uden stress køre tempoet ned i gear, for på den måde<br />
at kunne give mere opmærksomhed til nye behov<br />
efterhånden som de opstår. Endelig giver hyppige<br />
pauser dig en mulighed for at tænke på den næste<br />
opgave og hvordan den skal løses. <strong>Er</strong> næste trin at<br />
40 /<br />
AUTUMN 2011<br />
komme i udstyret? Inden du hopper i våddragten, tag<br />
en pause og organiser mentalt de efterfølgende trin,<br />
et efter et, og gennemgå mentalt din liste. Prøv at<br />
<strong>vi</strong>sualisere der problemer der kan opstå og deres løsninger:<br />
sportspsykologien har på<strong>vi</strong>st at<br />
<strong>vi</strong>sualisering er et kraftfuldt våben mod<br />
ængstelighed, stress og panik.<br />
Pauser kan også give dig mulighed for<br />
at styre dit åndedræt. Det at ånde med<br />
brystkassevæggen og ikke med en meget<br />
energikrævende handling, fordi <strong>vi</strong><br />
anvender de forkerte muskler. At ånde<br />
med mellemgulvet er den naturlige<br />
måde at ånde på, og fører til en afslappet<br />
tilstand og er grundlæggende for at<br />
kunne kontrollere åndedrættet: det er<br />
velkendt at hyperventilering er en hyppig<br />
årsag til ængstelighed og panik.<br />
man kan konkludere at det er bedre<br />
ikke at dykke, h<strong>vi</strong>s du ikke føler dig<br />
veltilpas. H<strong>vi</strong>s du føler kvalme og af<br />
en eller anden u<strong>vi</strong>s grund ikke har lyst<br />
til at dykke, er det bedre at lade være.<br />
Lad ikke gruppepres få dig ud over dine<br />
grænser, fordi du <strong>vi</strong>l da påbegynde dykningen<br />
med stress og <strong>vi</strong>l være mere<br />
modtagelig overfor panik. H<strong>vi</strong>s der er nogen<br />
der ikke forstår det og prøver at gøre dig flov, kan<br />
du altid skyde skylden på en pludselig opstået otalgi.<br />
bEmÆrk<br />
1: Når man hyperventilerer, sænkes CO2-niveauet<br />
(O2-mætningen øges), og normalt åndedræt hjælper<br />
dig med at gendanne normale tilstande. Dette<br />
punkt er dog stadig under debat.
Succeshistorier<br />
Lær hvordan <strong>DAN</strong> har en gjort en forskel og hjulpet dykkere i nød<br />
40 41 / AUTUMN 2011
succeshistorier<br />
DCS og unge<br />
børn, en situation<br />
lige på grænsen<br />
Af <strong>DAN</strong> Europa-personale<br />
42 /<br />
AUTUMN 2011
En 47-år gammel hollandsk k<strong>vi</strong>nde ønskede at tilbringe<br />
en afslappende ferie ved Rødehavet med<br />
sin familie sidste november, og drog til Marsa Alam<br />
med hendes mand og fire børn, alle under 18. Efter<br />
en række dykninger ned til 32 meter, blev k<strong>vi</strong>nden<br />
desværre ramt af alle de ubehagelige symptomer forbundet<br />
med dekompressionssyge i det inderste øre:<br />
kvalme, opkast og s<strong>vi</strong>mmelhed. Hendes mand blev<br />
bekymret, fandt sin kones <strong>DAN</strong>-medlemskort frem og<br />
ringede til <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong>-hotlinen, som stillede ham<br />
over til en lægespecialist der havde hollandsk som<br />
modersmål. Så snart lægen havde klarlagt k<strong>vi</strong>ndens<br />
symptomer, stillede han diagnosen Type II DCS og<br />
hen<strong>vi</strong>ste patienten til nærmeste hyperbariske klinik, i<br />
dette tilfælde Baromedical i Marsa Alam.<br />
K<strong>vi</strong>nden havde en Sport Silver-forsikringspolice, så <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong><br />
overtog med det samme sagen og dækkede omkostningerne for<br />
hendes hyperbariske behandling: to behandlinger à 6 timer. Da<br />
først det mest presserende problem var blevet løst, drejede det sig<br />
om hjemrejsen, som var planlagt til 21. november: dykkerlæger anbefaler<br />
på det kraftigste at man IKKE flyver hjem umiddelbart efter<br />
at have modtaget hyperbarisk terapi og anbefaler en h<strong>vi</strong>leperiode<br />
på 72 timer inden man flyver. Der opstod derfor et behov for at flyve<br />
familien hjem til Holland i to etaper: først de fire børn med eskort,<br />
og derefter manden og konen, som ikke kunne flyve hjem med det<br />
samme. Men børnene kunne ikke rejse tidligere hjem, da der ikke<br />
var nogen pårørende derhjemme, som <strong>vi</strong>lle kunne passe dem. Omkostningerne<br />
for børnenes <strong>vi</strong>dere ophold var ikke dækket af forsikringen<br />
og ej heller deres flybilletter. Givet den særlige situation,<br />
lykkedes det <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> gennem komplicerede forhandlinger at<br />
ud<strong>vi</strong>de k<strong>vi</strong>ndens forsikring, så at den også dækkede hendes børn,<br />
selv om dem oprindeligt kun dækkede hende og hendes mand.<br />
Resultatet: den 26. november sidste år, da patienten var i stabil tilstand,<br />
kunne hele familien vende tilbage til Holland sammen, uden<br />
at skulle betale den dyre hyperbariske behandling og flybilletterne.<br />
De fik også deres ekstra hotelomkostninger refunderet, i alt ca.<br />
14.000 euro. Dette er en sag, som på den ene side understreger<br />
den fantastiske ser<strong>vi</strong>ce, som <strong>DAN</strong> yder, sammenlignet med andre<br />
typer sygeforsikring; og på den anden side understreger den <strong>vi</strong>gtigheden<br />
i at vælge en forsikringsplan som passer til dine faktiske<br />
behov og som ikke kun tager de økonomiske faktorer i betragtning.<br />
42 43 / AUTUMN 2011
fridykning<br />
FRIDYKNING<br />
nyheder fra<br />
medicinsk litteratur<br />
Traditionelle apnø-dykkere i<br />
Asien og deres arbejdstider<br />
under vand<br />
En undersøgelse udført af <strong>Er</strong>ika Schagatay,<br />
Angelica Lodin-Sundström og <strong>Er</strong>ik Abrahamsson*<br />
Abstrakt taget fra “Arbejdstider under vand i to grupper bestående af traditionelle apnødykkere i Asien: Ama og<br />
Bajau”, Di<strong>vi</strong>ng and Hyperbaric Medicine. 2011;41(1):27-30.)<br />
Om forfatterne<br />
*<strong>Er</strong>ika Schagatay, PhD, er professor i dyrefysiologi ved Mid Sweden University, Östersund, Sverige. Hun<br />
forsker i menneskelige præstationer i ekstreme miljøer, heriblandt apnø-dykning, høje højder og forskellige<br />
klimaforhold, f.eks. kulde. Hun leder miljøfysiologigruppen, som har fundet frem til h<strong>vi</strong>lke faktorer der<br />
forudsiger menneskelig apnø-relateret dykkerpræstation.<br />
*Angelica Lodin-Sundström, BSc, lægestuderende ved Department of Engineering and Sustainable<br />
Development, Mid Sweden-universitetet.<br />
*<strong>Er</strong>ik Abrahamsson, BSc, Masters-student ved sociologi-fakultetet, afdelingen for social antropologi, Lund-<br />
44<br />
universitetet,<br />
/ AUTUMN<br />
Sverige.<br />
2011
Der var en interessant artikel i Di<strong>vi</strong>ng and Hyperbaric<br />
Medicine (Vol. 41 Nr. 1 marts 2011), som fremstillede<br />
resultaterne fra en undersøgelse udført i august 2009<br />
og marts-april 2011 af et hold svenske forskere i to asiatiske<br />
samfund bestående af traditionelle apnødykkere:<br />
Ama-gruppen i Japan og Bajau-gruppen i Filippinerne.<br />
Den begynder med at fremstille forskellen mellem konkurrencebetonet<br />
apnødykning, hvor målet er - på en enkelt<br />
dykning - at nå maksimal varighed/længde/dybde<br />
og høst eller “naturlig” dykning, hvor dykkere bestræber<br />
sig på at begrænse apnø-varigheden for at kunne arbejde<br />
så lang tid som muligt under vandet.<br />
Ama-dykkere arbejder på Hegura Island, en næsten<br />
øde ø h<strong>vi</strong>s befolkning vokser i fiskesæsonen (begrænset<br />
til 3 måneder om året, 4 timer om dagen). Gruppen består af ca. 60 dykkere der<br />
arbejder i relativt koldt vand én gang om året. De blev betragtet som de mennesker<br />
der var mest modstandsdygtige overfor koldt vand, men med indførelsen af våddragter<br />
er de tiltagende blevet afklimatiseret. Dykkerne som deltog i undersøgelsen<br />
indbefattede 14 Ama af hunkøn (gennemsnitsalder 60 år), som anvendte komplet<br />
våddragt, maske, svømmefødder af gummi, vægtbælte, bomuldshandsker og et<br />
værktøj til indsamling af konkylier. De arbejdede ved<br />
en gennemsnitstemperatur på 23°C.<br />
Bajau-dykkere bor enten i husbåde eller på pælehuse i<br />
vandet. Sidst i 80erne blev det bemærket at de tilbragte<br />
50 % af deres arbejdstid under vandet med kun lidt<br />
eller intet dykkerudstyr - kun hjemmelavede træbriller.<br />
En gang tilbage i tiden blev der slet ikke anvendt briller,<br />
og selv i dag kan man finde børn som har exceptionelt<br />
undervandssyn. I dag er der nogle Baju som anvender<br />
rudimentært fridykningsudstyr. Dykningscyklusserne<br />
for 5 hankøn Bajau-dykkere (gennemsnitsalder 38 år)<br />
blev noteret; de fiskede med spyd ved en gennemsnitlig<br />
vandtemperatur på 26°C, bar svømmebriller, svømmebukser<br />
og svømmefødder i træ.<br />
Der var ikke store kønsforskelle når man sammenlignede Ama’ernes og Bajau’ernes<br />
dykkerpræstationer: Der findes mandlige og k<strong>vi</strong>ndelige dykkere i begge grupper.<br />
At der er flere k<strong>vi</strong>ndelige dykker i Ama og flere mandlige dykkere i Bajau<br />
bunder i tradition og socialøkonomiske grunde.<br />
Data blev indsamlet fra både og under vandet; der blev målt dykningstider og overfladeintervaller,<br />
dybde og tider for opstigning/nedstigning. Begge grupper ud<strong>vi</strong>ste<br />
effektive dykkermønstre med en gennemsnitlig dykningstid under vandet på 50 %<br />
for Ama og 60 % for Bajau. Daglige tidsintervaller med holdt åndedræt under vandet<br />
var i gennemsnit 2 timer for Ama og op til 5 timer for Bajau, forskelle der til dels<br />
skyldtes vandets temperatur. Yderligere undersøgelser kommer til at beskæftige<br />
sig med variationer i dykkerpræstationer ift. faktorer såsom træthed og alder.<br />
44 45 / AUTUMN 2011
mærkværdigheder<br />
fra undervandsverdenen<br />
Mærkværdigheder<br />
Fra<br />
undervandsverdenen<br />
46 / AUTUMN 2011
en<br />
undervandsscooter<br />
til to<br />
Det er nu muligt at<br />
udforske havbunden i<br />
tandem<br />
Af <strong>DAN</strong> Europa-personale<br />
Udstyret der anvendes i dag til undervandsakti<strong>vi</strong>tet<br />
<strong>vi</strong>rker måske som om det<br />
er meget forskelligt fra det der anvendtes<br />
af pionerer som Jacques Cousteau,<br />
men sandt at sige, er grundelementerne<br />
de samme. du dykker med en komprimeret<br />
lufttank, maske, snorkel og<br />
svømmefødder. I nogle år har man kunnet<br />
købe tilbehør og instrumenter, som<br />
gør dykkeroplevelsen mere sikker og<br />
behagelig, såvel som mere dynamisk;<br />
<strong>vi</strong> taler her om undervandsscootere,<br />
som Kaptajn Cousteau også eksperimenterede<br />
med i de rudimentære versioner<br />
under hans legendariske ekspeditioner.<br />
Scootere gør at man ikke behøver at<br />
bruge benene og kan bevæge dig hurtigere<br />
under vandet. I Cousteaus dage<br />
anvendtes de kun af få professionelle<br />
huledykkere på grund af de tårnhøje<br />
priser og fordi de var relativt svære at<br />
manøvrere. I de seneste år er der kommet<br />
nogle masseproducerede modeller<br />
på markedet. De er mindre massive,<br />
lettere, og nemmere at styre og meget<br />
billigere. Undervandsscootere er bygget<br />
til at modstå dybder på 40/meter<br />
og er fremstillet af teknopolymerer og<br />
stødsikre ABS, og har store sidehåndtag<br />
hvorpå styresystemet sidder. De får<br />
strøm fra forseglede elektriske batterier,<br />
som varer mellem 40 og 60 minutter,<br />
og har anti-overstrømningssystemer til<br />
deres motorer. De kan nå en hastighed<br />
på 3,5-4 km i timen.<br />
Foruden de generelle karakteristika,<br />
som er fælles for alle modellerne på<br />
markedet. De forskellige firmaer udtænker<br />
forskellige tekniske detaljer,<br />
som gør deres produkt specielt. Den<br />
seneste originale funktion er en scooter,<br />
som gør det muligt at gå romantiske og<br />
spændende ture under vandet: Den er<br />
bygget til to mennesker. Det er en sjov<br />
og smidig maskine som kan anvendes<br />
uden særligt kørekort; passagerer anvender<br />
en særlig hjelm som giver en<br />
<strong>vi</strong>sion næsten helt uden forstyrrelser.<br />
Scooteren kan anvendes i 70 minutter<br />
ad gangen, og har motorer som gør det<br />
muligt nemt at flytte sig vertikalt og horisontalt.<br />
Den når en hastighed på 5 km<br />
i timen og en dybde på 12 meter: Den<br />
får dig måske ikke ned på de klassiske<br />
20.000 favne under havet, men giver<br />
dig helt sikkert en unik oplevelse og<br />
især en delt oplevelse.<br />
46 47 / AUTUMN 2011
<strong>DAN</strong><br />
mission<br />
statement<br />
<strong>DAN</strong> EUROPE FOUNDATION<br />
Territory: Geographical <strong>Europe</strong>, <strong>Europe</strong>an<br />
territories and protectorates, with regional<br />
I<strong>DAN</strong> responsability for the Mediterranean<br />
Sea and Shore, the Red Sea, the Arabian<br />
Gulf, Ethiopia, and the Maldives.<br />
Registered Address and Headquarters:<br />
26, Triq Fidel Zarb, Gharghur NXR07,<br />
Malta;<br />
TEL. +356 2141 9804 - FAX. +356 2141<br />
9294<br />
Operations Head Office:<br />
P:O: BOX: <strong>DAN</strong>, 64026 Roseto Italy,<br />
TEL. +39 085 8930333<br />
FAX. +39 085 8930050<br />
E-mail: mail@daneurope.org<br />
Web: www.daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Regional Offices<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Balkans<br />
(Serbia and Montenegro, Bosnia and<br />
Hezego<strong>vi</strong>na)<br />
Area Drector: Prof. Alessandro Marroni<br />
Regional Director: Dr. Dragana Ivko<strong>vi</strong>c,M.D.<br />
Milovana Marinko<strong>vi</strong>ca 17. 11000 Belgrade,<br />
Serbia and Montenegro<br />
TEL. and FAX. +381 (0) 11 247 10 40<br />
MOBILE. +381 (0) 63 8129 687<br />
E-mail: Balkans@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> BeNeLux<br />
(Belgium, Netherlands, Luxembourg)<br />
Area Director: Prof. Costantino Balestra<br />
Ph.D.<br />
Area Medical Director: Dr. Peter Germonpre<br />
M.D.<br />
National Medical Director for The<br />
Netherlands: Dr. Menno Gaastra M.D.<br />
Regional Head of Training (Dutch):<br />
Guy Thomas<br />
Regional Head of Training ( French):<br />
Frédéric Venderschueren<br />
Phone and Fax: refer to Central Office in<br />
Italy<br />
Email: benelux@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Česko<br />
Area Director: Prof Alessandro Marroni<br />
National Director Dr. Pavel Macura M.D.<br />
K Břízkám 4/7, Hradec Králové, PSC 500<br />
Divers Alert Network (<strong>DAN</strong>), a nonprofit<br />
organization, exists to pro<strong>vi</strong>de expert medical<br />
information and ad<strong>vi</strong>ce for the benefit of the<br />
di<strong>vi</strong>ng public. <strong>DAN</strong>´s historical and primary<br />
function is to pro<strong>vi</strong>de emergency medical<br />
ad<strong>vi</strong>ce and assistance for underwater di<strong>vi</strong>ng<br />
accidents, to work to prevent accidents and<br />
to promote di<strong>vi</strong>ng safety. Second, <strong>DAN</strong><br />
promotes and supports underwater di<strong>vi</strong>ng<br />
research and education, particularly as it<br />
09, Česká Republika<br />
Phone + 420 495 516 147<br />
Fax-phone + 420 495 264 641<br />
Email: cekia@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Croatia<br />
Area Director: Prof Alessandro Marroni<br />
National Director Dr. Darko Kovace<strong>vi</strong>c M.D.<br />
Kruge 19A, 10000 Zagreb, Croatia ,<br />
Fax +385 (0)1 6151900<br />
Email: croatia@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> France<br />
Area Director: Prof. Costantino Balestra<br />
Ph.D.<br />
Area Medical Director: Dr. Peter Germonpre<br />
M.D.<br />
National Medical Director:<br />
Dr. Bruno Grandjean M.D.<br />
Ser<strong>vi</strong>ce de Médecine Hyperbare,<br />
Centre Hospitalier d'Ajaccio, 27 Avenue<br />
Impératrice Eugénie, 20303 AJACCIO<br />
CEDEX.<br />
Phone and Fax : refer to Central Office in<br />
Italy<br />
Email: france@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Germany, Austria & Hungary<br />
Area Director: Dr. Ulrich van Laak M.D.<br />
Eichkoppelweg 70, 24119 Kronshagen,<br />
Germany,<br />
Phone +49 (0)431 549 861<br />
(Monday and Thursday, 18 until 21 h CET),<br />
Fax +49 (0)431 544 288,<br />
Email: germany@daneurope.org<br />
Hungary<br />
National Info-line Tel.: +36 30 8114451,<br />
National Emergencies Tel.: +36 30 5222497<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Hellas<br />
Area Director: Prof Alessandro Marroni<br />
Medical Director: Dr Bassilis Zachariades<br />
C/o Hyperbaric Medical Center:,<br />
5 Klazomenon st., Tavros Athens, 17778<br />
Tel/Fax +30 210 3462898<br />
(workdays,14:00 to 19:00 pm)<br />
e-mail : Hellas@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Ibérica (Andorra, Portugal,<br />
Spain)<br />
Area Director: Dr. Jordi Desola, M.D., Ph.D.<br />
CRIS Unitat de Terapèutica Hiperbàrica,<br />
Dos de Maig 301, Hospital Creu Roja,<br />
08025 Barcelona, Spain,<br />
48 / AUTUMN 2011<br />
Mo<strong>vi</strong>ng? If you have moved in the last year, please send <strong>DAN</strong> your new address.<br />
Questions? Call <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> al +39 085 893 0333 or any of your regional offices indicated above<br />
relates to the improvement of di<strong>vi</strong>ng safety,<br />
medical treatment and first aid. Third, <strong>DAN</strong><br />
strives to pro<strong>vi</strong>de the most accurate, up-todate<br />
and unbiased information on issues<br />
of common concern to the di<strong>vi</strong>ng public,<br />
primarily, but not exclusively, for di<strong>vi</strong>ng safety.<br />
Phone +34 93 347 7366,<br />
Fax +34 93 450 3736,<br />
Email: iberica@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Italia<br />
National Director: Dr. Nuccia De Angelis<br />
Medical Director: Prof. Alessandro Marroni<br />
M.D.<br />
P.O. Box <strong>DAN</strong>, 64026 Roseto , Italy,<br />
Phone +39 085 893 0333,<br />
Fax +39 085 893 0050.<br />
Email: italy@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Malta<br />
National Director:<br />
Dr. Ramiro Cali Corleo M.D.<br />
26, Triq Fidiel Zarb, Gharghur NXR07,<br />
Malta.<br />
Tel: +356 2141 9804; Fax: +356 2141<br />
9294 ; Email: malta@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Polska<br />
Area Director: Prof Alessandro Marroni<br />
Medical Director, Zdzislaw Sicko, M.D.,<br />
Ph.D.<br />
Membership Assistance Coordinator, Jacek<br />
Kot, M.D., Ph.D.<br />
National Center for Hyperbaric Medicine,<br />
Institute of Maritime and Tropical Medicine,<br />
Medical University of Gdansk<br />
Powstania Styczniowego 9B<br />
Gdynia 81-519, Poland<br />
Phone +48 58 699 8610 ( 08:00 – 15:00)<br />
Fax: +48 58 622 2789<br />
Email: polska@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Skandina<strong>vi</strong>en (Denmark,<br />
Norway,<br />
Sweden, Finland)<br />
Area Director: Dr. Ole Hyldegaard, MD,<br />
Ph.D.<br />
P.O.Boks 11, 2830 Virum, Denmark.<br />
Tel +45 45 836330<br />
Fax +45 45 836 331.<br />
Email: skandina<strong>vi</strong>en@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Slovenia<br />
Area Director: Prof Alessandro Marroni<br />
National Director: Prof. Dr. Igor Mekja<strong>vi</strong>c<br />
Department of Automation,<br />
Biocybernetics and Robotics<br />
Jozef Stefan Institute<br />
Jamova 39, SI-1000 Ljubljana, Slovenia<br />
Tel +386 41 696 558
Fax +386 1 423 2209<br />
Email: slovenia@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Portugal<br />
National Director: Dr. Oscar Ferraz Camacho<br />
Apartado 3046, 4451-801<br />
Leça da Palmeira, Portugal<br />
Info Line: +351 910 49 2121 (1-5, 15:30 –<br />
17:30)<br />
Email: portugal@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Suisse<br />
National Director: Dr.Jürg Wendling M.D.<br />
Faubourg du Lac 67, 2502 Biel,<br />
Switzerland, Phone +41 32 322 3823<br />
Fax +41 32 322 3839.<br />
Email: suisse@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Türkiye<br />
Area and Medical Director :<br />
Dr. Ramiro Cali Corleo<br />
National Medical Directors: Dr Salih Aydin,<br />
Regional Managers : Murat Egi, Ali Konoklu<br />
C/o Yavuztürk Sok, No32, D:1;<br />
Söğütlüçeşme<br />
34716, Kadıköy ISTANBUL<br />
Phone: +90 533 341 5404<br />
+90 533 448 0458<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> United Kingdom Gibraltar<br />
& Ireland<br />
Area Director: Dr. Ramiro Cali Corleo, M.D.<br />
Regional Manager:<br />
Christopher Young CertEd<br />
EMP House, Telford Way<br />
Coal<strong>vi</strong>lle, Leicestershire, LE67 3HE<br />
United Kingdom<br />
Phone:<br />
National 0845 029 1990;<br />
International +44 845 029 1990<br />
Fax :<br />
National 0845 029 1991;<br />
International +44 845 029 1991<br />
Email: uk@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Affiliate Organizations<br />
<strong>DAN</strong> Maldives<br />
Area Director: Prof Alessandro Marroni<br />
Medical Director. Dr. Guenter Frey, M.D.<br />
Bandos Hyperbaric & Medical Clinic -<br />
Bandos Island Resort. Republic of Maldives.<br />
Fax +960 44 0060<br />
Email: maldives@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> Egypt<br />
Area Director: Prof Alessandro Marroni<br />
Regional Director: Dr. Adel Taher, M.D.<br />
Hyperbaric Medical Center<br />
Sharm el-Sheikh, Egypt<br />
Tel.: +20 69 3 660 922 or 23<br />
(from 10:30 till 18:00 - daily)<br />
Fax: +20 69 3 661 011<br />
E-mail: egypt@deneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> Israel<br />
Area Director: Prof Alessandro Marroni<br />
Regional Director: Mr. Shai Roth<br />
P.o.box 36667 , Tel – A<strong>vi</strong>v, 61366 , Israel<br />
Fax :+972-3-9213838 .<br />
e-mail: israel@daneurope.org<br />
The other International <strong>DAN</strong> Organizations<br />
<strong>DAN</strong> America<br />
territory: United States and Canada, with<br />
regional I<strong>DAN</strong> responsibility for Central and<br />
South America, the Caribbean, Polynesia,<br />
Micronesia and Melanesia (except Fiji), and<br />
any other area not designated for the other<br />
<strong>DAN</strong> entities<br />
President and CEO: Dan Orr<br />
The Peter B. Bennett Center, 6 West<br />
Colony Place, Durham, NC 27705, USA,<br />
Phone +1 919 684 2948,<br />
Fax +1 919 490 6630<br />
Email: dan@diversalertnetwork.org .<br />
Website: http://www.diversalertnetwork.org<br />
<strong>DAN</strong> America - Mexico<br />
Director, Dr. Cuauhtemoc Sanchez, M.D.<br />
Indiana 260-907, Col. Nápoles Mexico, D.F.<br />
03710, Phone +52 55 5568 8082,<br />
Fax +52 55 5568 8083<br />
Email: danmex@hotmail.com<br />
Website: http:// www.diversalertnetwork.org<br />
<strong>DAN</strong> Japan<br />
Territory: Japanese mainland and islands,<br />
with regional I<strong>DAN</strong> responsibility for<br />
Northeast Asia-Pacific<br />
Director Prof. Yoshihiro Mano, M.D.<br />
<strong>DAN</strong> JAPAN /J apan Marine Recreation<br />
Association<br />
Kowa-Ota-Machi Bldg,2F, 47 Ota-machi<br />
4-Chome Nakaku,<br />
Yokohama City, Kagawa 231-0011 Japan<br />
Tel:(81)45-228-3066<br />
Fax:(81)45-228-3063<br />
<strong>DAN</strong> fAcTs<br />
Email: dan@danjapan.gr.jp<br />
Website: http://www.danjapan.gr.jp<br />
<strong>DAN</strong> Asia-Pacific<br />
Territory: Australia and New Zealand, with<br />
regional I<strong>DAN</strong> responsibility for Papua New<br />
Guinea, Fiji, Indonesia, Malaysia, Vietnam,<br />
Singapore, Cambodia, Myanmar,<br />
Philippines, Vanuatu, Solomon Islands,<br />
Brunei, Thailand, Hong Kong, Korea, China<br />
and Taiwan<br />
Director Mr. John Lippmann<br />
49A Karnak Rd, Ashburton, Victoria 3163,<br />
Australia.<br />
Postal address: PO Box 384 Ashburton, Vic.<br />
3147, Australia.<br />
Tel: +61-3-9886 9166;<br />
Fax: +61-3-9886 9155<br />
Email: info@danasiapacific.org<br />
Website: http://www.danasiapacific.org<br />
<strong>DAN</strong> Asia Pacific - Philippines<br />
Medical Director, Dr. Benjamin G. Luna,<br />
Jr.M.D.<br />
Makati Medical Center; 2 Amorsolo St.;<br />
Makati City 1200; Philippines<br />
Phone/Fax: +63 (0)2 817 5601 (office<br />
hours); or Phone: +63 (0)2 815 9911<br />
(ask for Ext. 2123; office hours);<br />
Email: blunamd@cnl.net<br />
<strong>DAN</strong> Southern Africa<br />
Territory: Austral Africa, Comoros,<br />
Madagascar, Seychelles Islands, plus<br />
Kenya and Zanzibar (for residents only,<br />
<strong>Europe</strong>an expatriates refer to <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong>)<br />
Director Dr. Frans J. Cronje, M.D.<br />
<strong>DAN</strong>-SA Building, Rosen Office Park, Cnr<br />
In<strong>vi</strong>cta and Third Roads, Halfway House,<br />
South Africa 1685<br />
Telephone: + 27 11 312 0512<br />
Fax:+ 27 11 312 0054<br />
Email: mail@dansa.org<br />
Website: http://www.dansa.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> E-mail address list<br />
General mail@daneurope.org,<br />
Membership members@daneurope.org<br />
Medical medical@daneurope.org<br />
Training training@daneurope.org<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Sponsor Program<br />
sponsors@daneurope.org<br />
Insurance Claims claims@daneurope.org<br />
48 49 / AUTUMN 2011<br />
Mo<strong>vi</strong>ng? If you have moved in the last year, please send <strong>DAN</strong> your new address.<br />
Questions? Call <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> al +39 085 893 0333 or any of your regional offices indicated above
DAn Partner Program<br />
50 / AUTUMN 2011
50 51 / AUTUMN 2011
52 / AUTUMN 2011
52 53 / AUTUMN 2011
54 / AUTUMN 2011
54 55 / AUTUMN 2011
€ 8,16<br />
+ vAT<br />
56 / AUTUMN 2011<br />
€ 12,00<br />
+ vAT<br />
Shop<br />
lED light stick with <strong>DAN</strong> logo<br />
Single LED light Stick for low <strong>vi</strong>sibility or night dives (waterproof until 300<br />
meters), shock proof and available in 2 colours. The batteries last for about<br />
36 hours.<br />
scuba sight mirror<br />
ScubaSight is a useful and innovative<br />
tool that enlarges the <strong>vi</strong>sual field in di<strong>vi</strong>ng,<br />
which is often limited by encumbrance and<br />
difficoulties due to the dive equipment.<br />
This special dive mirror makes it easier to<br />
locate your dive buddy without unnecessary<br />
movements; check your equipment;<br />
solve di<strong>vi</strong>ng problems and make <strong>vi</strong>sual<br />
signalations.
Visit the online catalogue today and discover the complete range of <strong>DAN</strong> products!<br />
€ 3,30<br />
+ vAT<br />
€ 31,46<br />
+ vAT<br />
€ 26,39<br />
+ vAT<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Product selection<br />
<strong>DAN</strong> keycord<br />
The anti chocking release respects EU safety regulations and<br />
automatically opens when the tension (pulling force) on the keycord/<br />
release becomes too high.<br />
The detachable carabiner hook makes it possible to use your keys without<br />
the need to remove the whole keycord. Also avoids a long keycord from<br />
hanging under a car or motorcicle ignition lock.<br />
Mobile phone connector can be removed if not used to carry a cellular<br />
phone.<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> polo<br />
This red, 100% cotton, modern and stylish<br />
Polo Shirt for men is made exclusively for<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong>.<br />
The polo represents the <strong>DAN</strong> colours red,<br />
white and grey, while the number “83” refers<br />
to the year <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> was founded.<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> shirt<br />
Sportive, white, 100% cotton, long sleeve Shirt, personalised for <strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong><br />
with a <strong>DAN</strong> logo above the front pocket, the di<strong>vi</strong>ng / Alfa flag (blue/white) on<br />
the right sleeve and a nice patch with <strong>DAN</strong> logo and the image of an octopus<br />
on the left sleeve.<br />
56 57 / AUTUMN 2011
€ 132,33<br />
+ vAT<br />
€ 30,64<br />
+ vAT<br />
€ 668,84<br />
+ vAT<br />
58 / AUTUMN 2011<br />
<strong>DAN</strong> <strong>Europe</strong> Product selection<br />
Ear model 1,5 times life size<br />
This slightly enlarged model of a human ear with detailed reproduction of<br />
all anatomical details shows the auditory canal, the tymphanic membrane,<br />
malleus, incus, stapes and cochlea. Surrounding bony structures are<br />
<strong>vi</strong>sible as well as muscular and cartilaginous tissues. A perfect model for<br />
desktop use.<br />
More anatomical models availbe in our online shop<br />
Size: 11 x 9 x 5 cm<br />
standard “Pin index” <strong>DAN</strong> Oxygen<br />
unit (with empty cylinder)<br />
This standard <strong>DAN</strong> Oxygen unit is specially<br />
developed to treat injured divers and<br />
includes a 2,5 liter Pin Index Oxygen<br />
cylinder.<br />
Extended care <strong>DAN</strong> first Aid kit<br />
This big Divers First Aid kit is developed by <strong>DAN</strong> for both the<br />
recreational and professional diver. It contains not only the<br />
same materials as the Standard <strong>DAN</strong> first Aid kit to disinfect<br />
and treat injuries which may occur during dive trips, but also<br />
includes an Oronasal Resuscitation Mask, SAM splint, anti<br />
burn gel, ice spray, extra hot packs, an extra emergency<br />
blanket, thermometer and a stethoscope.
Photocontest<br />
The Winner of the<br />
3rd Session 2011<br />
TAMSIN is 34 and lives in the South West<br />
of England. He completed a degree in<br />
Photographic Art in 2000 but didn’t take<br />
up underwater photography until 2005,<br />
after learning to scuba dive on holiday.<br />
His favourite dive destination is Grand<br />
Cayman’s East End and his favourite piece<br />
of camera kit is his close-focusing Sigma<br />
8mm lens for capturing close up shots of<br />
underwater creatures in their en<strong>vi</strong>ronment.<br />
sTEfANO scOrTEgAgNA<br />
People’s choice award,<br />
results from online votes<br />
Guidelines and<br />
Instructions on our<br />
website:<br />
www.daneurope.<br />
org/web/guest/<br />
photocontest<br />
TAmsiN EylEs<br />
Results by the pool<br />
of expert underwater<br />
photographers.<br />
58 59 / AUTUMN 2011
Organo ufficiale del Divers Alert<br />
Network <strong>Europe</strong><br />
Periodico trimestrale - Anno 2011 - n.3<br />
sped. in abb.post. art.2 comma 20/c<br />
legge 662/96 - filiale di Teramo
Change language