iNgEN PANik, vi Er DykkErE! - DAN Europe
iNgEN PANik, vi Er DykkErE! - DAN Europe
iNgEN PANik, vi Er DykkErE! - DAN Europe
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
26 /<br />
mEDciNskE liNJE<br />
Figur 1: Fra <strong>DAN</strong> Rapport<br />
om Decompression<br />
Illness and Project Dive<br />
Exploration, 2005<br />
(2003 data)<br />
Figur 2: Ilt<strong>vi</strong>ndue fra: Di<strong>vi</strong>ng<br />
Medicine, 3rd Edition, Bove<br />
and Da<strong>vi</strong>s<br />
AUTUMN 2011<br />
Siden luft var den eneste gængse indåndingsgas, komprimerede man ved<br />
alvorlige tilfælde ofte til større dybder, især h<strong>vi</strong>s de behandlende medicinere ikke<br />
så nogen umiddelbar forbedring. Det blev derfor anset som altafgørende at have<br />
kapacitet til maksimal kammerbehandlingsdybde på 50 meter.<br />
I slutningen af 1030erne forsøgte Dr. Albert Behnke og hans kolleger at<br />
inkorporere iltterapi ind i behandlingen for at forkorte antallet af timer nødvendige<br />
for at behandle dekompressionssyge. Selv om ideen<br />
gav mening rent fysiologisk, mødte den modstand.<br />
I 1960erne ud<strong>vi</strong>klede forskerne Dr. Michael W. Goodman<br />
og Dr. Robert D. Workman de iltbehandlingstabeller,<br />
som senere blev til U.S. Navy Treatment Tabel<br />
5 og 6. Siden deres første anvendelse i 1965, har<br />
disse tabeller konsekvent givet gode resultater.<br />
Tabel 6 er den behandling som oftest anvendes ved<br />
dykkerskader. (Se figur 1.) I mange år har den amerikanske<br />
flådes dykkermanual anbefalet oprindelig<br />
dekompressionssyge- og arterisk gasembolisme<br />
(AGE)-behandling ved 18 meter, men vedholdt 50m<br />
som en mulighed for tilfælde, hvor dykkerens tilstand<br />
ikke forbedres eller forværres ved behandlingsdybde<br />
på 18m. Sådanne tilfælde er meget sjældne.<br />
En grund til at behandlingstabellerne 5 og 6 har<br />
<strong>vi</strong>st sig at være så effektive er, at forskellen mellem<br />
deltrykkene i kvælstoffet i vævene og alveole i<br />
lungerne eller det arterielle blod. Denne trykforskel,<br />
som normalt måles i millimeter k<strong>vi</strong>ksølv (mm Hg)<br />
repræsenterer drivkraften for at kvælstof slipper ud<br />
af bobler.<br />
Figur 2 <strong>vi</strong>ser, at h<strong>vi</strong>s dykkeren har kvælstofbobler, er<br />
kvælstoffets deltryk mellem bobbel og væv 142 mm Hg<br />
ved overfladen (foroven til venstre). Grafen i nederste<br />
højre hjørne indikerer, at det deltryksforskellen øges<br />
til 2.086 mm Hg ved 2,8 absolut atmosfære (ATA; 60<br />
fsw, 18 msw) ved indtag af 100 % ilt. Desto større<br />
trykgradienten, desto hurtige diffunderer kvælstoffet ud af boblen og ind i det<br />
omkringliggende væv. Det samme princip kan anvendes til at forklare en grund til<br />
hvorfor ilt fra overfladen er så effektivt.<br />
Grafen øverst til højre repræsenterer en dykker der behandles ved 2,8 ATA<br />
(60 fsw/18 msw) uden yderligere ilt (kvælstoffets deltrykdifferens 482 mm<br />
Hg). Grafen i hjørnet nederst til venstre illustrerer deltryksdifferensen med kun<br />
ilt (kvælstoffets deltryk 718 mm Hg). Ilt på overfladen alene skaber en større<br />
kvælstofdeltryksdifferens end tryk ved 60 fsw indåndingsluft.<br />
Når man anvender ilt, kan størstedelen af dekompressionssygetilfælde behandles<br />
ved 18 m. Den amerikanske flådes dykkermanual anbefaler at alle behandlinger
Change language