referat - Friluftsrådet

More documents

Recommendations

Info

FRILUFTSRÅDET Storstrøm Marts 2010 Årsberetning fra kredsbestyrelsen. Det daglige arbejde i kredsbestyrelsen STRUKTUR I en årrække efter kommunalreformen med skabelsen af de store kommuner og ikke mindst forårsaget af nedlæggelsen af amterne har vi i <strong>Friluftsrådet</strong> haft en regionalstruktur med kredse baseret på 2-3-4 kommuner. Det var naturligt, at de sydlige 3 kommuner: Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, dannede Kreds Storstrøm. Det er egentlig sjældent, at der er fælles sager, men både geografien og de kulturelle forhold gør, at de tre kommuner på mange måder har de samme vilkår. Det er derfor naturligt, at vi i kredsbestyrelsen nemt kan enes om en fælles holdning til de sager/problemer der opstår. Vi er også så heldige i denne kredsbestyrelse at have en nogenlunde ligelig fordeling mellem os, så vi har i det daglige arbejde lokal indsigt i alle de tre kommuner. Det er utroligt heldigt, da pladserne i kredsbestyrelsen ikke bliver besat efter geografiske hensyn, men bestyrelsen bliver valgt af organisationerne her ved repræsentant-skabsmødet. GRØNNE RÅD/MILJØRÅD Det har også været muligt at besætte de udpegede pladser i ”de Grønne råd/miljøråd” med personer fra selve kredsbestyrelsen. Vi kan altså ”klæde hinanden på” til møderne i disse organer, så vi kommer til møderne med velovervejede synspunkter, ligesom vi efterfølgende kan orientere hinanden om nye initiativer, som måske kan bringes videre. Muligheden for dialog med både embedsværket, DN , andre interesseorganisationer og lodsejerne er en meget vigtig del af arbejdet i disse råd, og vi lægger stor vægt også fremover at kunne bidrage med seriøse og grundige synspunkter og forslag i denne sammenhæng. MILJØCENTER. STATSSKOVVÆSENET Miljøcenteret i Nykøbing F har vi kun kontakt til via diverse sagsafgørelser. Vi bemærker , at centeret fortsat vogter eksemplarisk over vore kystnære naturværdier. En række sager afgøres af statsskovdistriktet (det kaldes Distrikt Storstrøm). Personalet fra statsskovvæsenet møder vi i flere sammenhænge, f.eks. i nogle brugergrupper, men den mere formelle kontakt går via Skovbrugerrådet, hvor Henrik Simonsen varetager vore interesser. FREDNINGSNÆVNET Fredningsnævnet behandler også sager med, som får indflydelse på friluftslivets muligheder, og vi deltager i gerne i de besigtigelsesmøder , som Fredningsnævnet inviterer til, når det er relevant. Primært er det de medlemmer af kredsbestyrelsen med lokalt kendskab, der deltager i disse møder. Det er vores indtryk, at der lyttes til vore meninger, inden nævnet træffer sine afgørelser. Ofte er vi på linje med DN i disse sager, om end der også kan være eksempler på lidt afvigende holdninger mellem os og DN. Det er en kendsgerning, at især på fredningsområdet har DN stor styrke igennem sit lokalkendskab og sin primærkommunale opbygning, så der er mange gode eksempler på et stort positivt udbytte af et samarbejde. Forankringen af DNs lokalkomite som en lokal juridisk enhed er den store forskel på os som en paraplyorganisation for mange forskellige foreninger og DN. Det er derfor vigtigt at huske på lighedspunkterne mellem vore to organisationer, samtidig med at vi i FR selvfølgelig aldrig skal glemme at varetage alle vore medlemsorganisationers interesser. TIPS-OG LOTTO En del af bestyrelsesmøderne går også med at formulere kommentarer til de oversigter over ansøgninger til tips-og lottomidlerne, som vi får tilsendt fra FRs tipsadministration. I enkelte tilfælde har vi hørt om 4
ansøgningen og kan i disse tilfælde komme med relevante bemærkninger til ansøgningen. Men de fleste gange bygger vore kommentarer på ret kortfattede resumeer af ansøgningen. Det ville gøre vores arbejde i kredsbestyrelsen mere kvalitativt, hvis vi kendte mere til ansøgningerne. Jeg skal derfor opfordre til, at ansøgerne i højere grad bruger kredsbestyrelsen, og især vores ”tipsambassadør ” John, helst inden indsendelsen af en ansøgning. Han kan også vejlede om både begrænsninger og muligheder for tilskud. Hvordan verden ser på dette område efter diverse lovændringer og indgreb fra den europæiske union, håber jeg, at Lars senere på mødet vil redegøre for. KOMMUNALE AFGØRELSER Løbende får vi tilsendt afgørelser truffet i de tre kommuner. Det drejer sig afgørelser i henhold til landzonebestemmelser, miljøgodkendelser/-afslag , lokalplanforslag og det helt store , kommuneplanerne. Heldigvis kommer de fleste af disse afgørelser og forslag elektronisk, så de kan videresendes til de relevante medlemmer af kredsbestyrelsen. Efter granskning blandt de lokale medlemmer bliver enkelte sager taget op i kredsbestyrelsen. Vi leder efter ”nålen i høstakken”, for langt de fleste afgørelser tager vi til efterretning. Embedsværket i vore tre kommuner er professionelle. dygtige og kender til reglerne - naturligvis – så der kun få eksempler på, at vi har fundet det nødvendigt at kommentere afgørelserne. Men vi holder nøje øje med sagsbehandlingen, prøver at bemærke tendenser til ændringer i politikken på området. Vi har haft held med at foreslå forbedringer, f. eks. i en lokalplan omkring campingpladsen ved Møns Klint og i placeringen af en bebyggelse i en bynær skov ved Nykøbing. Adgangsproblematikken. Det er et tema, som vi i FR bestandig må vende tilbage til. Selvfølgelig skal vi i kredsbestyrelsen arbejde på at få de sidste af de gamle, ulovlige skilte ved mark- og skovveje fjernet. Det skal gøres ved hjælp af indberetning til kommunerne. En fotosafari i det åbne og ved indkørslen til de lokale skove kan dokumentere, hvor der skal fjernes et skilt. Det vi igen tage fat på. Der er eksempler på stier, som forsøges nedlagt ved hjælp af pløjning og anden opdyrkning helt ind til benet. Der skal ofte kæmpes en lang kamp, hvor især vore gode venner i DN har været på barrikaderne. En gammel stifortegnelse har været en fin forbundsfælle ved Glentehøjstien ved Birket på Nordlolland. Gid alle kommuner havde gjort deres lovbestemte pligt med at få udarbejdet en stifortegnelse ! Hele denne problematik er nu også taget op af FRs bestyrelse i henhold til ”den adgangspolitiske handlingsplan”, som blev vedtaget ved FRs generalforsamling sidste år. Der er nedsat flere stigrupper, bl.a. en for Sydsjælland og øerne hernede. Her deltager kredsformanden. Men uviljen hos lodsejerne om bare at åbne for uskadelig, fredelig færdsel er stadig stor. Det skulle være let at kanalisere stilfærdig færdsel langs et markskel eller på bræmmen ved et vandløb på en sådan måde, at både fauna og flora fortsat kan være i fred, men på trampestien langs disse naturlige ledelinier kunne almindelige mennesker få en god naturoplevelse. Der er tale om en intelligent udnyttelse af de muligheder, som der faktisk er i det åbne land –uden at det skader miljø- eller naturinteresser. Det er næsten ubegribeligt, at sådanne forslag kan vække så megen modvilje i lodsejerkredse, ja, endog hos andre naturbrugere. Enhver burde med sin sunde fornuft kunne forstå, at der aldrig vil være tale om ”horder, der kommer trampende”. Modviljen bunder i følelser og ikke rationelle overvejelser, så i debatten om problemet falder argumenter til jorden. Den principielle modstand i ejerkredsen har sit udgangspunkt i grundlovens begreb: den ukrænkelige personlige ejendomsret. Men en åbenhed hos lodsejerne over for færdsel på trampestien langs åen eller brakmarken angriber IKKE den såkaldte ejendomsret. Man vil fortsat være at betragte som gæster hos ejeren på en sådan sti. En åbenhed – ja, man kan næsten tale om gæstfrihed - kunne skabe større forståelse hos befolkningen for landbrugets vilkår, et erhverv, som i høj grad får offentlig støtte. At der er de samme adgangsregler i skove ejet af en offentlig stiftelse som i statens skove, fik vi via en dialog med Det Classenske Fideikommis (Corselitze) slået fast. 5
Page 1 and 2: Friluftsrådet Storstrøm Repræsen
Page 3: Sven Larsen 5 C. C. Kristiansen 13

referat - Friluftsrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?