25.07.2013 Views

referat - Friluftsrådet

referat - Friluftsrådet

referat - Friluftsrådet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Friluftsrådet Storstrøm

Repræsentantskabsmøde d. 24. marts 2010

Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg.

Til stede:

Terkel Jakobsen, Det Danske Spejderkorps

Pia Grønning, Danmarks Jægerforbund

Svend Larsen, Dansk Ornitologisk Forening

Henrik Simonsen, Dansk Islandshesteforening

Bjarne Nielsen, Dansk Amatørfiskerforening

John Knudsen, Dansk Forening for Rosport

Carl Christian Kristiansen, Danmarks Ride Forbund

Lillian Müller, Det Danske Spejderkorps

Tom Nielsen, Dansk Land-Rover Klub

Leif Olsen, --

Jan Wandy Pedersen, Dansk Kano og Kajak Forbund

Riber Hansen, Sct. Georgs Gilderne

Svend Erik Andersen, Dansk Cyklist Forbund

Inge Mogensen, --

Wilhelm Mogensen, --

Mogens Meier, Danmarks Civile Hundeførerforening

Mogens Raae, Danmarks Jægerforbund

Aage Carlsen, Danmarks Idræts Forbund

Lars Mortensen, Friluftsrådets bestyrelse

1 Velkomst:

Terkel Jakobsen bød velkommen, hvorefter der var en

præsentationsrunde.

2. Valg af

Ordstyrer: John Knudsen

Referent: Aage Carlsen

stemmetæller: Lillian Müller & Mogens Raae

3. Beretning:

Terkel Jakobsen aflagde beretning. Beretningen kan ses som bilag til

referatet.

Jan Wandy Pedersen spørger til Natura 2000 og primitive lejrpladser.

Lars Mortensen fortalte om planerne for behandlingen af natura 2000

planerne.

Terkel Jakobsen henviste til muligheden for tilskud fra tipsmidlerne til

shelters m.m.

Henrik Simonsen henviste til ”overnatning i det fri” – kan ses på nettet.

Mogens Raae advarede om at der i forbindelse med forstyrrelser tales

om administrative retningslinier, hvilket meget vel kan være lig med

adgangsforbud.

Lars Mortensen opfordrede til, at midlerne afpasses til målet, og at man

ønsker dokumentation for forstyrrelsen.

C.C. Kristiansen fortalte om Guldborgsunds naturpark – og et projekt

med sangaftener, information i lokal avis, m.m. for at informere om

naturparken. Paradisstien med i formidlingsprojekt via mobiltelefoner.

4. Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse ved Lars Mortensen:

LM roste kredsen for at være aktiv. LM talte om

adgangsproblematikken. De nye 10 m. bræmmer bør være åbne for

adgang – evt. med kompensation.

Kommunerne kommer til at stå for genopretningen af vådområderne –

vigtigt vi gør vores indflydelse gældende.

Indsatsområdet om stier har mange interesserede, der arbejdes med

”hvordan sikrer vi eksisterende stier” og ”hvordan etablerer vi nye”.

Ridning har det svært, så FR og rideorganisationerne arbejder på at

forbedre mulighederne.

Mødet om pilotprojekter om naturparker fik deltagelse af 38 kommuner.

Årets friluftskommune 2009 fik en halv snes kommuner til at henvende

sig – høj standard – Vejle vandt.

I 2010 er emnet formidling af naturoplevelser og friluftsliv.

Evaluering af kredsopbygningen - er den hensigtsmæssig? – skal der ske

ændringer? Tages op til efteråret.

LM orienterede om de nye vilkår for tilskud fra tips- og lottomidlerne.

C.C. Kristiansen opfordrede flere til at gå ind i stiproblematikken –

orienterede om fælles ridekort.

Henrik Simonsen: Lodsejerne fremfører 3 argumenter for energipil.

Lars Mortensen: i flg. DOF gavner det ikke så meget med energipil – og

det vil gøre vores landskab kedeligere.

5. Fastsættelse af Kredsbestyrelsens størrelse:

Man enedes om 7 personer.

6. Valg til kredsbestyrelsen:

Der er 13 stemmeberettigede foreninger.

Foreslåede: Antal stemmer:

Terkel Jakobsen 11

Tom Nielsen 2

Pia Grønning 9

2

Sven Larsen 5

C. C. Kristiansen 13

Bjarne Nielsen 12

Valgt for 2 år blev:

Terkel Jakobsen, Pia grønning, C.C. Kristiansen & Bjarne Nielsen

7. Valg af suppleanter:

Foreslåede: Antal stemmer:

Aage Carlsen 12

Sven Larsen 12

Tom Nielsen 2

Valgt for 1 år blev:

Aage Carlsen & Sven Larsen

8. Eventuelt:

Terkel Jakobsen orienterede om sommermødet tir. 31. aug. 2010

Dansk Cyklist Forbund havde fremlagt diverse cykelruteforslag på

bordet – forslagene kan ses på www.picasaweb.google.dk/vilh777

Ref. Aage Carlsen

Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig.

Formand: Terkel Jakobsen

Næstformand: C. C. Kristiansen

Referent: Aage Carlsen

3

FRILUFTSRÅDET Storstrøm

Marts 2010

Årsberetning fra kredsbestyrelsen.

Det daglige arbejde i kredsbestyrelsen

STRUKTUR

I en årrække efter kommunalreformen med skabelsen af de store kommuner og ikke mindst forårsaget af

nedlæggelsen af amterne har vi i Friluftsrådet haft en regionalstruktur med kredse baseret på 2-3-4

kommuner. Det var naturligt, at de sydlige 3 kommuner: Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, dannede

Kreds Storstrøm. Det er egentlig sjældent, at der er fælles sager, men både geografien og de kulturelle

forhold gør, at de tre kommuner på mange måder har de samme vilkår. Det er derfor naturligt, at vi i

kredsbestyrelsen nemt kan enes om en fælles holdning til de sager/problemer der opstår. Vi er også så

heldige i denne kredsbestyrelse at have en nogenlunde ligelig fordeling mellem os, så vi har i det daglige

arbejde lokal indsigt i alle de tre kommuner. Det er utroligt heldigt, da pladserne i kredsbestyrelsen ikke

bliver besat efter geografiske hensyn, men bestyrelsen bliver valgt af organisationerne her ved

repræsentant-skabsmødet.

GRØNNE RÅD/MILJØRÅD

Det har også været muligt at besætte de udpegede pladser i ”de Grønne råd/miljøråd” med personer fra

selve kredsbestyrelsen. Vi kan altså ”klæde hinanden på” til møderne i disse organer, så vi kommer til

møderne med velovervejede synspunkter, ligesom vi efterfølgende kan orientere hinanden om nye

initiativer, som måske kan bringes videre. Muligheden for dialog med både embedsværket, DN , andre

interesseorganisationer og lodsejerne er en meget vigtig del af arbejdet i disse råd, og vi lægger stor vægt

også fremover at kunne bidrage med seriøse og grundige synspunkter og forslag i denne sammenhæng.

MILJØCENTER. STATSSKOVVÆSENET

Miljøcenteret i Nykøbing F har vi kun kontakt til via diverse sagsafgørelser. Vi bemærker , at centeret

fortsat vogter eksemplarisk over vore kystnære naturværdier. En række sager afgøres af statsskovdistriktet

(det kaldes Distrikt Storstrøm). Personalet fra statsskovvæsenet møder vi i flere sammenhænge, f.eks. i

nogle brugergrupper, men den mere formelle kontakt går via Skovbrugerrådet, hvor Henrik Simonsen

varetager vore interesser.

FREDNINGSNÆVNET

Fredningsnævnet behandler også sager med, som får indflydelse på friluftslivets muligheder, og vi deltager i

gerne i de besigtigelsesmøder , som Fredningsnævnet inviterer til, når det er relevant. Primært er det de

medlemmer af kredsbestyrelsen med lokalt kendskab, der deltager i disse møder. Det er vores indtryk, at der

lyttes til vore meninger, inden nævnet træffer sine afgørelser. Ofte er vi på linje med DN i disse sager, om

end der også kan være eksempler på lidt afvigende holdninger mellem os og DN. Det er en kendsgerning, at

især på fredningsområdet har DN stor styrke igennem sit lokalkendskab og sin primærkommunale

opbygning, så der er mange gode eksempler på et stort positivt udbytte af et samarbejde. Forankringen af

DNs lokalkomite som en lokal juridisk enhed er den store forskel på os som en paraplyorganisation for

mange forskellige foreninger og DN. Det er derfor vigtigt at huske på lighedspunkterne mellem vore to

organisationer, samtidig med at vi i FR selvfølgelig aldrig skal glemme at varetage alle vore

medlemsorganisationers interesser.

TIPS-OG LOTTO

En del af bestyrelsesmøderne går også med at formulere kommentarer til de oversigter over ansøgninger til

tips-og lottomidlerne, som vi får tilsendt fra FRs tipsadministration. I enkelte tilfælde har vi hørt om

4

ansøgningen og kan i disse tilfælde komme med relevante bemærkninger til ansøgningen. Men de fleste

gange bygger vore kommentarer på ret kortfattede resumeer af ansøgningen. Det ville gøre vores arbejde i

kredsbestyrelsen mere kvalitativt, hvis vi kendte mere til ansøgningerne. Jeg skal derfor opfordre til, at

ansøgerne i højere grad bruger kredsbestyrelsen, og især vores ”tipsambassadør ” John, helst inden

indsendelsen af en ansøgning. Han kan også vejlede om både begrænsninger og muligheder for tilskud.

Hvordan verden ser på dette område efter diverse lovændringer og indgreb fra den europæiske union, håber

jeg, at Lars senere på mødet vil redegøre for.

KOMMUNALE AFGØRELSER

Løbende får vi tilsendt afgørelser truffet i de tre kommuner. Det drejer sig afgørelser i henhold til

landzonebestemmelser, miljøgodkendelser/-afslag , lokalplanforslag og det helt store , kommuneplanerne.

Heldigvis kommer de fleste af disse afgørelser og forslag elektronisk, så de kan videresendes til de relevante

medlemmer af kredsbestyrelsen. Efter granskning blandt de lokale medlemmer bliver enkelte sager taget op

i kredsbestyrelsen. Vi leder efter ”nålen i høstakken”, for langt de fleste afgørelser tager vi til efterretning.

Embedsværket i vore tre kommuner er professionelle. dygtige og kender til reglerne - naturligvis – så der

kun få eksempler på, at vi har fundet det nødvendigt at kommentere afgørelserne. Men vi holder nøje øje

med sagsbehandlingen, prøver at bemærke tendenser til ændringer i politikken på området. Vi har haft held

med at foreslå forbedringer, f. eks. i en lokalplan omkring campingpladsen ved Møns Klint og i placeringen

af en bebyggelse i en bynær skov ved Nykøbing.

Adgangsproblematikken.

Det er et tema, som vi i FR bestandig må vende tilbage til. Selvfølgelig skal vi i kredsbestyrelsen arbejde på

at få de sidste af de gamle, ulovlige skilte ved mark- og skovveje fjernet. Det skal gøres ved hjælp af

indberetning til kommunerne. En fotosafari i det åbne og ved indkørslen til de lokale skove kan

dokumentere, hvor der skal fjernes et skilt. Det vi igen tage fat på. Der er eksempler på stier, som forsøges

nedlagt ved hjælp af pløjning og anden opdyrkning helt ind til benet. Der skal ofte kæmpes en lang kamp,

hvor især vore gode venner i DN har været på barrikaderne. En gammel stifortegnelse har været en fin

forbundsfælle ved Glentehøjstien ved Birket på Nordlolland. Gid alle kommuner havde gjort deres

lovbestemte pligt med at få udarbejdet en stifortegnelse ! Hele denne problematik er nu også taget op af FRs

bestyrelse i henhold til ”den adgangspolitiske handlingsplan”, som blev vedtaget ved FRs generalforsamling

sidste år. Der er nedsat flere stigrupper, bl.a. en for Sydsjælland og øerne hernede. Her deltager

kredsformanden.

Men uviljen hos lodsejerne om bare at åbne for uskadelig, fredelig færdsel er stadig stor. Det skulle være let

at kanalisere stilfærdig færdsel langs et markskel eller på bræmmen ved et vandløb på en sådan måde, at

både fauna og flora fortsat kan være i fred, men på trampestien langs disse naturlige ledelinier kunne

almindelige mennesker få en god naturoplevelse. Der er tale om en intelligent udnyttelse af de muligheder,

som der faktisk er i det åbne land –uden at det skader miljø- eller naturinteresser. Det er næsten ubegribeligt,

at sådanne forslag kan vække så megen modvilje i lodsejerkredse, ja, endog hos andre naturbrugere. Enhver

burde med sin sunde fornuft kunne forstå, at der aldrig vil være tale om ”horder, der kommer trampende”.

Modviljen bunder i følelser og ikke rationelle overvejelser, så i debatten om problemet falder argumenter til

jorden. Den principielle modstand i ejerkredsen har sit udgangspunkt i grundlovens begreb: den ukrænkelige

personlige ejendomsret. Men en åbenhed hos lodsejerne over for færdsel på trampestien langs åen eller

brakmarken angriber IKKE den såkaldte ejendomsret. Man vil fortsat være at betragte som gæster hos ejeren

på en sådan sti. En åbenhed – ja, man kan næsten tale om gæstfrihed - kunne skabe større forståelse hos

befolkningen for landbrugets vilkår, et erhverv, som i høj grad får offentlig støtte.

At der er de samme adgangsregler i skove ejet af en offentlig stiftelse som i statens skove, fik vi via en

dialog med Det Classenske Fideikommis (Corselitze) slået fast.

5

Lad mig i øvrigt bemærke helt klart: Bliver der i forbindelse med regeringens /landbrugets plan kaldet

GRØN VÆKST udvidede bræmmer langs vandløb, ønsker FR ikke, at disse bræmmer bliver beplantet med

”energipil” eller lignende. En sådan beplantning giver i hvert fald ikke mere natur.

NATURPARKER

Et middel til netop at udvikle naturforståelse og miljøhensyn på en gang kan være etableringen af lokale

”naturparker”. Helt tilbage i begyndelsen af 90´erne stod det nu hedengangne Storstrøms amt bag

etableringen af ”Naturpark Maribo-søerne”. Det er meget glædeligt, at både Lolland og Guldborgsund

kommune fortsat aktivt arbejder for denne naturpark, bl.a. med kommunal ansættelse af naturvejledere.

”Naturpark Maribo-søerne” er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, hvor lang tid, det tager og

hvordan sund skepsis kan ændres hos de involverede parter. Det har været et langt sejt træk. Vi er naturligvis

repræsenteret i naturparkens brugergruppe.

Guldborgsund kommune vil gerne udvikle en regional naturpark omkring selve farvandet Guldborgsund. De

store jordbesiddere i området har mødt planerne med en vis skepsis, men det er mit håb, at de dygtige

planlæggere og politikere i Guldborgsund kommune får overbevist skeptikerne. I Vordingborg kommune

opererer man ligeledes med naturparkplaner ved Knudshoved, Præstø Fjord og ikke overraskende på Møn.

KOMMENDE OPGAVER

Den første umiddelbare opgave udarbejdelse af kommentarer til natur- og vandplanerne. Der er rigtig mange

Natura 2000 områder i vores tre kommuner, og nu kommer disse planer meget snart i en offentlig

høringsfase. På et tidligere tidspunkt har indsendt de første kommentarer til planerne, lige i øjeblikket ligger

de til teknisk gennemgang i kommunerne. Hele processen har været langtrukken, men nu skulle det være

lige op over. FRs sekretariat ”screener” de mange planer, før de lander på kredsbestyrelsens bord. Her vil vi

alle blive involverede. Jeg har erfaret, at DN vil tage initiativ til at nedsætte nogle baggrundsgrupper ved

hvert enkelt område. Det vil vi naturligvis gerne deltage i, samtidig med vi ihukommer netop vores opgave:

at varetage balancen mellem natur-brugerne og naturbeskyttelseshensynene.

Vi vil fortsat være vagthunde over for kommunerne, statsskovvæsenet, miljøcenteret og fredningsmyndighederne.

Vi skal være aktive og konstruktive i de to Grønne Råd på Lolland-Falster og i Miljørådet i

Vordingborg. Kredsbestyrelsen er med i flere brugerråd, f.eks. på Aunø, ved Kalvehave havn, Vordingborg

kommunes vindmølleråd, Naturpark Maribo-søerne. Ved Nakskov Fjord fandt vi gennem vores

repræsentantskab frem til en lokal person med tilknytning til aktiviteterne omkring fjorden. Kommer der

flere af den slags, skal vi naturligvis gøre alt for at blive repræsenteret i disse råd.

De grønne råd – i Vordingborg: Miljørådet – har efterhånden fundet en form, især som et dialogforum for

alle de forskellige natur- og miljøinteresser. De to sydlige grønne råd har begge en embedsperson som

formand. Det er vores opfattelse, at rådenes gennemslagskraft ville være større, hvis der sad en

kommunalpolitiker for bordenden. Det ville give større synlighed i offentligheden, men især give indflydelse

i det politiske system.

Kommuneplanerne er nu offentliggjort i to af kommunerne, Vordingborg og Guldborgsund. De blev

naturligvis kommenteret af kredsbestyrelsen. Lolland kommune er vist lige på trapperne. Vi forestiller os, at

vi nu analyserer disse kommuneplaner nøje og sammenligner dem med vore tidligere kommunale

friluftsoplæg.

Den ulovlige – uheldige – skiltning har også vores opmærksomhed. En fotosafari kunne medvirke til - med

kommunernes hjælp - at få fjernet de sidste rester af de gamle skræmmeskilte.

De kystnære muligheder, småhavnene og aktiviteterne deromkring er vigtige for lokalsamfundene. Der

foregår ofte et lidt overset, men spændende friluftsliv på disse beskedne og halvglemte steder. Vores

sommermøde vil tage denne udfordring op.

6

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!