referat - Friluftsrådet

Friluftsrådet Storstrøm
Repræsentantskabsmøde d. 24. marts 2010
Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg.
Til stede:
Terkel Jakobsen, Det Danske Spejderkorps
Pia Grønning, Danmarks Jægerforbund
Svend Larsen, Dansk Ornitologisk Forening
Henrik Simonsen, Dansk Islandshesteforening
Bjarne Nielsen, Dansk Amatørfiskerforening
John Knudsen, Dansk Forening for Rosport
Carl Christian Kristiansen, Danmarks Ride Forbund
Lillian Müller, Det Danske Spejderkorps
Tom Nielsen, Dansk Land-Rover Klub
Leif Olsen, --
Jan Wandy Pedersen, Dansk Kano og Kajak Forbund
Riber Hansen, Sct. Georgs Gilderne
Svend Erik Andersen, Dansk Cyklist Forbund
Inge Mogensen, --
Wilhelm Mogensen, --
Mogens Meier, Danmarks Civile Hundeførerforening
Mogens Raae, Danmarks Jægerforbund
Aage Carlsen, Danmarks Idræts Forbund
Lars Mortensen, Friluftsrådets bestyrelse
1 Velkomst:
Terkel Jakobsen bød velkommen, hvorefter der var en
præsentationsrunde.
2. Valg af
Ordstyrer: John Knudsen
Referent: Aage Carlsen
stemmetæller: Lillian Müller & Mogens Raae
3. Beretning:
Terkel Jakobsen aflagde beretning. Beretningen kan ses som bilag til
referatet.
Jan Wandy Pedersen spørger til Natura 2000 og primitive lejrpladser.
Lars Mortensen fortalte om planerne for behandlingen af natura 2000
planerne.
Terkel Jakobsen henviste til muligheden for tilskud fra tipsmidlerne til

shelters m.m.
Henrik Simonsen henviste til ”overnatning i det fri” – kan ses på nettet.
Mogens Raae advarede om at der i forbindelse med forstyrrelser tales
om administrative retningslinier, hvilket meget vel kan være lig med
adgangsforbud.
Lars Mortensen opfordrede til, at midlerne afpasses til målet, og at man
ønsker dokumentation for forstyrrelsen.
C.C. Kristiansen fortalte om Guldborgsunds naturpark – og et projekt
med sangaftener, information i lokal avis, m.m. for at informere om
naturparken. Paradisstien med i formidlingsprojekt via mobiltelefoner.
4. Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse ved Lars Mortensen:
LM roste kredsen for at være aktiv. LM talte om
adgangsproblematikken. De nye 10 m. bræmmer bør være åbne for
adgang – evt. med kompensation.
Kommunerne kommer til at stå for genopretningen af vådområderne –
vigtigt vi gør vores indflydelse gældende.
Indsatsområdet om stier har mange interesserede, der arbejdes med
”hvordan sikrer vi eksisterende stier” og ”hvordan etablerer vi nye”.
Ridning har det svært, så FR og rideorganisationerne arbejder på at
forbedre mulighederne.
Mødet om pilotprojekter om naturparker fik deltagelse af 38 kommuner.
Årets friluftskommune 2009 fik en halv snes kommuner til at henvende
sig – høj standard – Vejle vandt.
I 2010 er emnet formidling af naturoplevelser og friluftsliv.
Evaluering af kredsopbygningen - er den hensigtsmæssig? – skal der ske
ændringer? Tages op til efteråret.
LM orienterede om de nye vilkår for tilskud fra tips- og lottomidlerne.
C.C. Kristiansen opfordrede flere til at gå ind i stiproblematikken –
orienterede om fælles ridekort.
Henrik Simonsen: Lodsejerne fremfører 3 argumenter for energipil.
Lars Mortensen: i flg. DOF gavner det ikke så meget med energipil – og
det vil gøre vores landskab kedeligere.
5. Fastsættelse af Kredsbestyrelsens størrelse:
Man enedes om 7 personer.
6. Valg til kredsbestyrelsen:
Der er 13 stemmeberettigede foreninger.
Foreslåede: Antal stemmer:
Terkel Jakobsen 11
Tom Nielsen 2
Pia Grønning 9
2

Sven Larsen 5
C. C. Kristiansen 13
Bjarne Nielsen 12
Valgt for 2 år blev:
Terkel Jakobsen, Pia grønning, C.C. Kristiansen & Bjarne Nielsen
7. Valg af suppleanter:
Foreslåede: Antal stemmer:
Aage Carlsen 12
Sven Larsen 12
Tom Nielsen 2
Valgt for 1 år blev:
Aage Carlsen & Sven Larsen
8. Eventuelt:
Terkel Jakobsen orienterede om sommermødet tir. 31. aug. 2010
Dansk Cyklist Forbund havde fremlagt diverse cykelruteforslag på
bordet – forslagene kan ses på www.picasaweb.google.dk/vilh777
Ref. Aage Carlsen
Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig.
Formand: Terkel Jakobsen
Næstformand: C. C. Kristiansen
Referent: Aage Carlsen
3

FRILUFTSRÅDET Storstrøm
Marts 2010
Årsberetning fra kredsbestyrelsen.
Det daglige arbejde i kredsbestyrelsen
STRUKTUR
I en årrække efter kommunalreformen med skabelsen af de store kommuner og ikke mindst forårsaget af
nedlæggelsen af amterne har vi i Friluftsrådet haft en regionalstruktur med kredse baseret på 2-3-4
kommuner. Det var naturligt, at de sydlige 3 kommuner: Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, dannede
Kreds Storstrøm. Det er egentlig sjældent, at der er fælles sager, men både geografien og de kulturelle
forhold gør, at de tre kommuner på mange måder har de samme vilkår. Det er derfor naturligt, at vi i
kredsbestyrelsen nemt kan enes om en fælles holdning til de sager/problemer der opstår. Vi er også så
heldige i denne kredsbestyrelse at have en nogenlunde ligelig fordeling mellem os, så vi har i det daglige
arbejde lokal indsigt i alle de tre kommuner. Det er utroligt heldigt, da pladserne i kredsbestyrelsen ikke
bliver besat efter geografiske hensyn, men bestyrelsen bliver valgt af organisationerne her ved
repræsentant-skabsmødet.
GRØNNE RÅD/MILJØRÅD
Det har også været muligt at besætte de udpegede pladser i ”de Grønne råd/miljøråd” med personer fra
selve kredsbestyrelsen. Vi kan altså ”klæde hinanden på” til møderne i disse organer, så vi kommer til
møderne med velovervejede synspunkter, ligesom vi efterfølgende kan orientere hinanden om nye
initiativer, som måske kan bringes videre. Muligheden for dialog med både embedsværket, DN , andre
interesseorganisationer og lodsejerne er en meget vigtig del af arbejdet i disse råd, og vi lægger stor vægt
også fremover at kunne bidrage med seriøse og grundige synspunkter og forslag i denne sammenhæng.
MILJØCENTER. STATSSKOVVÆSENET
Miljøcenteret i Nykøbing F har vi kun kontakt til via diverse sagsafgørelser. Vi bemærker , at centeret
fortsat vogter eksemplarisk over vore kystnære naturværdier. En række sager afgøres af statsskovdistriktet
(det kaldes Distrikt Storstrøm). Personalet fra statsskovvæsenet møder vi i flere sammenhænge, f.eks. i
nogle brugergrupper, men den mere formelle kontakt går via Skovbrugerrådet, hvor Henrik Simonsen
varetager vore interesser.
FREDNINGSNÆVNET
Fredningsnævnet behandler også sager med, som får indflydelse på friluftslivets muligheder, og vi deltager i
gerne i de besigtigelsesmøder , som Fredningsnævnet inviterer til, når det er relevant. Primært er det de
medlemmer af kredsbestyrelsen med lokalt kendskab, der deltager i disse møder. Det er vores indtryk, at der
lyttes til vore meninger, inden nævnet træffer sine afgørelser. Ofte er vi på linje med DN i disse sager, om
end der også kan være eksempler på lidt afvigende holdninger mellem os og DN. Det er en kendsgerning, at
især på fredningsområdet har DN stor styrke igennem sit lokalkendskab og sin primærkommunale
opbygning, så der er mange gode eksempler på et stort positivt udbytte af et samarbejde. Forankringen af
DNs lokalkomite som en lokal juridisk enhed er den store forskel på os som en paraplyorganisation for
mange forskellige foreninger og DN. Det er derfor vigtigt at huske på lighedspunkterne mellem vore to
organisationer, samtidig med at vi i FR selvfølgelig aldrig skal glemme at varetage alle vore
medlemsorganisationers interesser.
TIPS-OG LOTTO
En del af bestyrelsesmøderne går også med at formulere kommentarer til de oversigter over ansøgninger til
tips-og lottomidlerne, som vi får tilsendt fra FRs tipsadministration. I enkelte tilfælde har vi hørt om
4

ansøgningen og kan i disse tilfælde komme med relevante bemærkninger til ansøgningen. Men de fleste
gange bygger vore kommentarer på ret kortfattede resumeer af ansøgningen. Det ville gøre vores arbejde i
kredsbestyrelsen mere kvalitativt, hvis vi kendte mere til ansøgningerne. Jeg skal derfor opfordre til, at
ansøgerne i højere grad bruger kredsbestyrelsen, og især vores ”tipsambassadør ” John, helst inden
indsendelsen af en ansøgning. Han kan også vejlede om både begrænsninger og muligheder for tilskud.
Hvordan verden ser på dette område efter diverse lovændringer og indgreb fra den europæiske union, håber
jeg, at Lars senere på mødet vil redegøre for.
KOMMUNALE AFGØRELSER
Løbende får vi tilsendt afgørelser truffet i de tre kommuner. Det drejer sig afgørelser i henhold til
landzonebestemmelser, miljøgodkendelser/-afslag , lokalplanforslag og det helt store , kommuneplanerne.
Heldigvis kommer de fleste af disse afgørelser og forslag elektronisk, så de kan videresendes til de relevante
medlemmer af kredsbestyrelsen. Efter granskning blandt de lokale medlemmer bliver enkelte sager taget op
i kredsbestyrelsen. Vi leder efter ”nålen i høstakken”, for langt de fleste afgørelser tager vi til efterretning.
Embedsværket i vore tre kommuner er professionelle. dygtige og kender til reglerne - naturligvis – så der
kun få eksempler på, at vi har fundet det nødvendigt at kommentere afgørelserne. Men vi holder nøje øje
med sagsbehandlingen, prøver at bemærke tendenser til ændringer i politikken på området. Vi har haft held
med at foreslå forbedringer, f. eks. i en lokalplan omkring campingpladsen ved Møns Klint og i placeringen
af en bebyggelse i en bynær skov ved Nykøbing.
Adgangsproblematikken.
Det er et tema, som vi i FR bestandig må vende tilbage til. Selvfølgelig skal vi i kredsbestyrelsen arbejde på
at få de sidste af de gamle, ulovlige skilte ved mark- og skovveje fjernet. Det skal gøres ved hjælp af
indberetning til kommunerne. En fotosafari i det åbne og ved indkørslen til de lokale skove kan
dokumentere, hvor der skal fjernes et skilt. Det vi igen tage fat på. Der er eksempler på stier, som forsøges
nedlagt ved hjælp af pløjning og anden opdyrkning helt ind til benet. Der skal ofte kæmpes en lang kamp,
hvor især vore gode venner i DN har været på barrikaderne. En gammel stifortegnelse har været en fin
forbundsfælle ved Glentehøjstien ved Birket på Nordlolland. Gid alle kommuner havde gjort deres
lovbestemte pligt med at få udarbejdet en stifortegnelse ! Hele denne problematik er nu også taget op af FRs
bestyrelse i henhold til ”den adgangspolitiske handlingsplan”, som blev vedtaget ved FRs generalforsamling
sidste år. Der er nedsat flere stigrupper, bl.a. en for Sydsjælland og øerne hernede. Her deltager
kredsformanden.
Men uviljen hos lodsejerne om bare at åbne for uskadelig, fredelig færdsel er stadig stor. Det skulle være let
at kanalisere stilfærdig færdsel langs et markskel eller på bræmmen ved et vandløb på en sådan måde, at
både fauna og flora fortsat kan være i fred, men på trampestien langs disse naturlige ledelinier kunne
almindelige mennesker få en god naturoplevelse. Der er tale om en intelligent udnyttelse af de muligheder,
som der faktisk er i det åbne land –uden at det skader miljø- eller naturinteresser. Det er næsten ubegribeligt,
at sådanne forslag kan vække så megen modvilje i lodsejerkredse, ja, endog hos andre naturbrugere. Enhver
burde med sin sunde fornuft kunne forstå, at der aldrig vil være tale om ”horder, der kommer trampende”.
Modviljen bunder i følelser og ikke rationelle overvejelser, så i debatten om problemet falder argumenter til
jorden. Den principielle modstand i ejerkredsen har sit udgangspunkt i grundlovens begreb: den ukrænkelige
personlige ejendomsret. Men en åbenhed hos lodsejerne over for færdsel på trampestien langs åen eller
brakmarken angriber IKKE den såkaldte ejendomsret. Man vil fortsat være at betragte som gæster hos ejeren
på en sådan sti. En åbenhed – ja, man kan næsten tale om gæstfrihed - kunne skabe større forståelse hos
befolkningen for landbrugets vilkår, et erhverv, som i høj grad får offentlig støtte.
At der er de samme adgangsregler i skove ejet af en offentlig stiftelse som i statens skove, fik vi via en
dialog med Det Classenske Fideikommis (Corselitze) slået fast.
5

Lad mig i øvrigt bemærke helt klart: Bliver der i forbindelse med regeringens /landbrugets plan kaldet
GRØN VÆKST udvidede bræmmer langs vandløb, ønsker FR ikke, at disse bræmmer bliver beplantet med
”energipil” eller lignende. En sådan beplantning giver i hvert fald ikke mere natur.
NATURPARKER
Et middel til netop at udvikle naturforståelse og miljøhensyn på en gang kan være etableringen af lokale
”naturparker”. Helt tilbage i begyndelsen af 90´erne stod det nu hedengangne Storstrøms amt bag
etableringen af ”Naturpark Maribo-søerne”. Det er meget glædeligt, at både Lolland og Guldborgsund
kommune fortsat aktivt arbejder for denne naturpark, bl.a. med kommunal ansættelse af naturvejledere.
”Naturpark Maribo-søerne” er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, hvor lang tid, det tager og
hvordan sund skepsis kan ændres hos de involverede parter. Det har været et langt sejt træk. Vi er naturligvis
repræsenteret i naturparkens brugergruppe.
Guldborgsund kommune vil gerne udvikle en regional naturpark omkring selve farvandet Guldborgsund. De
store jordbesiddere i området har mødt planerne med en vis skepsis, men det er mit håb, at de dygtige
planlæggere og politikere i Guldborgsund kommune får overbevist skeptikerne. I Vordingborg kommune
opererer man ligeledes med naturparkplaner ved Knudshoved, Præstø Fjord og ikke overraskende på Møn.
KOMMENDE OPGAVER
Den første umiddelbare opgave udarbejdelse af kommentarer til natur- og vandplanerne. Der er rigtig mange
Natura 2000 områder i vores tre kommuner, og nu kommer disse planer meget snart i en offentlig
høringsfase. På et tidligere tidspunkt har indsendt de første kommentarer til planerne, lige i øjeblikket ligger
de til teknisk gennemgang i kommunerne. Hele processen har været langtrukken, men nu skulle det være
lige op over. FRs sekretariat ”screener” de mange planer, før de lander på kredsbestyrelsens bord. Her vil vi
alle blive involverede. Jeg har erfaret, at DN vil tage initiativ til at nedsætte nogle baggrundsgrupper ved
hvert enkelt område. Det vil vi naturligvis gerne deltage i, samtidig med vi ihukommer netop vores opgave:
at varetage balancen mellem natur-brugerne og naturbeskyttelseshensynene.
Vi vil fortsat være vagthunde over for kommunerne, statsskovvæsenet, miljøcenteret og fredningsmyndighederne.
Vi skal være aktive og konstruktive i de to Grønne Råd på Lolland-Falster og i Miljørådet i
Vordingborg. Kredsbestyrelsen er med i flere brugerråd, f.eks. på Aunø, ved Kalvehave havn, Vordingborg
kommunes vindmølleråd, Naturpark Maribo-søerne. Ved Nakskov Fjord fandt vi gennem vores
repræsentantskab frem til en lokal person med tilknytning til aktiviteterne omkring fjorden. Kommer der
flere af den slags, skal vi naturligvis gøre alt for at blive repræsenteret i disse råd.
De grønne råd – i Vordingborg: Miljørådet – har efterhånden fundet en form, især som et dialogforum for
alle de forskellige natur- og miljøinteresser. De to sydlige grønne råd har begge en embedsperson som
formand. Det er vores opfattelse, at rådenes gennemslagskraft ville være større, hvis der sad en
kommunalpolitiker for bordenden. Det ville give større synlighed i offentligheden, men især give indflydelse
i det politiske system.
Kommuneplanerne er nu offentliggjort i to af kommunerne, Vordingborg og Guldborgsund. De blev
naturligvis kommenteret af kredsbestyrelsen. Lolland kommune er vist lige på trapperne. Vi forestiller os, at
vi nu analyserer disse kommuneplaner nøje og sammenligner dem med vore tidligere kommunale
friluftsoplæg.
Den ulovlige – uheldige – skiltning har også vores opmærksomhed. En fotosafari kunne medvirke til - med
kommunernes hjælp - at få fjernet de sidste rester af de gamle skræmmeskilte.
De kystnære muligheder, småhavnene og aktiviteterne deromkring er vigtige for lokalsamfundene. Der
foregår ofte et lidt overset, men spændende friluftsliv på disse beskedne og halvglemte steder. Vores
sommermøde vil tage denne udfordring op.
6