Politiets forlængede arm - Mikkel Prytz

More documents

Recommendations

Info

iJUni 2011 kører en far med sin datter hjem ad skodsborg strandvej i nordsjælland. de to har netop været på tur i tyskland. men da de når hjem til villaen, bemærker faren, at familiens gamle kassevogn ikke står, hvor den plejer. den er væk, stjålet. der går en måned, så ringer telefonen. en betjent kan fortælle faren en god og en dårlig nyhed. familiens gamle kassevogn er dukket op igen. desværre er den fundet udbrændt ved et gymnasium ikke så langt fra familiens hjem. politiet har mange spørgsmål om vognen, og faren undrer sig. hvordan kan en gammel, udtjent kassevogn påkalde sig så meget interesse? først senere går sagens alvor op for ham. i de lokale aviser læser han, at vognen blev brugt som flugtbil ved et spektakulært indbrud i danske bank i allerød. i nattens mulm og mørke brød tyve ind og vristede en 600 kg tung hæveautomat med 1,7 mio. kr. ud af væggen. et usædvanligt bankkup, der ikke efterlod politiet andre spor efter gerningsmændene end den smule, man på overvågningsbillederne kunne se gennem elefanthuernes huller. ville det være nok til at finde frem til kupmagerne? i filmen ’minority report’ fra 2002 spiller tom cruise politibetjent i en fremtid, hvor man kan forudsige et drab og anholde gerningsmanden, inden mordet bliver begået. så langt er nutidens efterforskning ikke kommet, men med den seneste teknologiske udvikling har ordensmagten taget et skridt på vejen mod dette scenarie. 80 % af verdens data er skabt inden for de seneste to år, og man regner med, at der vil være over 60 1900 politiet herhjemme har taget fingeraftryk af mistænkte siden 1904. fingeraftryk er unikke og dannes på fosteret i tredje- mia. internetforbundne apparater på verdensplan i 2020. den enorme mængde data, der stammer fra fx sensorerne i vores smartphones, gps’en i bilen eller overvågningen af butikker, kan være af uvurderlig betydning for politiets arbejde. man taler i stigende grad om begrebet big data. i det moderne informationssamfund er mængden af data så stor, kompleks og konstant ekspanderende, at tiden er løbet fra de klassiske filmscener, hvor en betjent sætter en computer til at analysere en række data natten over og får svaret næste morgen. de nye computersystemer er i stand til at analysere og visualisere komplekse sammenhænge mellem data og kan udpege forbindelser, efterforskerne ikke var opmærksomme på i forvejen. næsten alle verdens efterretningstjenester bruger sådanne netværksbaserede efterforskningssystemer. læg dertil, at de avancerede fremskridt ikke kun findes i computerudviklingen, men i lige så høj grad inden for fx kemi, retsmedicin og retsantropologi. fremskridt, der giver politiet mulighed for at opdage hidtil usete sammenhænge mellem et væld af tilgængelige data fra vidt forskellige kilder og dermed komme et skridt foran forbryderne, hvad enten det er narkobagmænd eller elefanthueklædte kupmagere i nordsjælland. n ogle Vil Kalde professor niels lynnerups arbejde makabert. i arbejdsrummet ved hans kontor på panum instituttet ligger knoglerester spredt ud over bordene, og i kælderen har han og kollegerne over 30.000 skeletter. her kommer politiet, når de skal have hjælp til at identificere en person ud fra ligrester. men efterhånden har retsantropologen niels lynnerup også udviklet sig til en ekspert i at identificere levende personer ud fra overvågningsbilleder – en ekspertise, der blev brug for i sagen om bankkuppet i allerød. efter kuppet forsvandt gerningsmændene sporløst. først et halvt år senere gjorde politiet fremskridt i sagen, da tre unge mænd blev anholdt på fersk gerning efter et lignende indbrud i en bank i sorgenfri, hvor mændene med donkraft og palleløfter havde tvunget en hæveautomat ud af væggen. de unge mænd hævdede, at lighederne mellem de to spektakulære indbrud var en tilfældighed, men politiet mistænkte dem for at stå bag begge indbrud. Vigtige gennemBrUd for Politiet fjerde måned som fine linjer på fingerspidserne. den politimæssige undersøgelse af fingeraftryk kaldes for daktyloskopi. der skal i danmark være mindst 10 sammenfaldende detaljer i to fingeraftryk, før identifikationen kan siges at være sikker. 1920 amerikaneren opfandt i 1921 en løgnedetektor til brug ved kriminalsager. ’polygrafen’ kan spore, om en person viser tegn dansk pOliti har ikke ønsket at medvirke i artiklen. Overvågningsbillederne havnede på skrivebordet foran niels lynnerup, som stod over for en vanskelig opgave med at sammenligne gerningsmændene med elefanthuerne med politiets nye mistænkte. vanskelig, men ikke umulig. ”vi kigger først efter specielle ansigtstræk, er der et ar i øjenbrynet, et modermærke eller en tatovering? sidenhen lægger vi billeder af de mistænkte ind over billederne fra gerningsstedet. hvis den mistænkte vil medvirke til det, kan vi lave en 3d-scanning af ansigtet, så vi får en fuld profil, som vi kan vende og dreje, så den fuldstændig matcher vinklen på overvågningsbillederne,” forklarer professor niels lynnerup, der selv fremlagde den retsantropologiske undersøgelse i retten i lyngby, hvor den ene af de tiltalte blev dømt for begge indbrud. i retten forklarede niels lynnerup, hvordan en række ansigtstræk talte for, at gerningsmanden havde medvirket i kuppet i allerød: der var tale om overbevisende ensartethed, bl.a. i øjenbrynenes form, øjenspalternes størrelse, farverne i iris, afstanden mellem øjnene og næserodens udformning. ”alt i alt fandt vi flere ansigtstræk, der taler for et sammenfald af identitet, og ingen, der taler imod,” konkluderede professoren i retten. den tiltalte fik en samlet straf på to år og ni måneders fængsel. det var helt nyt, både herhjemme og i udlandet, da niels lynnerup og hans kolleger i 90’erne første gang identificerede gerningsmænd ud fra videoovervågning. ”da jeg startede med overvågningsbillederne, foregik det på vhs-bånd, der havde været overspillet 300 gange. det hele rystede og hakkede, og det var svært at se noget tydeligt,” husker professoren. men nu er retsantropologerne indblandet i omkring 15 sager om året, og de får stadig mere arbejde af politiet i takt med, at omfanget af videoovervågning og kvaliteten af materialet stiger. flertallet af banker arbejder med harddiske og digitale teknikker, og den teknologiske udvikling har givet retsantropologerne hurtigere og bedre software. på at lyve, fx ved ændret vejrtrækning, anderledes blodtryk eller puls eller øget svedproduktion. i danmark er løgnedetektoren ikke anerkendt som gyldigt bevis i retssager, men i usa bruges den stadig, selv om højesteret i 1998 udtrykte mistillid til metoden. ” ingen går fuldstændig ens, ligesOm ingen ser fUldstændig ens u d , selv ikke enæggede tvillinger.” prOfessOr niels lynnerup 1950 dr. robert borkenstein opfinder i 1954 en metode, hvor man kan få alkoholmolekyler til at danne elektrisk strøm i en brændsels- ➝ Analyser af gangarten kan hjælpe politiet på sporet af en forbryder. ”der er samtidig kommet mere overvågning til, fx i supermarkeder, i offentlig transport og på offentlige områder og i boligforeninger. det betyder, at vi har mere materiale at vælge imellem, og at politiet kan bruge os i højere grad, især i efterforskningen.” s om medicinstuderende bliver man udsat for en række prøvelser, inden titlen cand.med. er i hus. en af de mere kuriøse opgaver er, når niels lynnerup beder de studerende om at gå frem og tilbage i et ganglaboratorium, mens han filmer deres bevægelser. Optagelserne bruger han til sit arbejde med at identificere personer ud fra deres måde at stå og gå på. en metode, celle. strømmen bliver omdannet til et målbart resultat, og dermed har politiet fået en metode til at teste, om bilister har drukket alkohol, et såkaldt alkometer. håndholdte varianter har været i brug blandt danske betjente siden 80’erne. 1990 dna blev første gang isoleret af den schweiziske videnskabsmand friedrich miescher i 1869, men ikke før slutningen af det 20. århundrede var vores viden om dna stor nok til, at materialet han har udviklet sammen med sin assistent peter kastmand, der særligt har specialiseret sig i nøjagtige opmålinger og gangartsanalyse. ganganalysen bliver allerede anvendt i politiets efterforskning, men med nye computerprogrammer og et særligt fokus på emnet håber niels lynnerup, at hans analyser kan blive endnu mere præcise og hjælpe med til at udpege mistænkte alene ud fra deres gangart eller kropsholdning. ”ingen går fuldstændig ens, ligesom ingen ser fuldstændig ens ud, selv ikke enæggede tvillinger. mennesket er en visuel art, og vi har lært os selv at genkende hinanden på vores gang. de fleste kender det, at man ud fra skridtene kan høre, hvem der kommer gående, eller genkende en person, selv om vedkommende er langt væk og går med ryggen til,” siger professoren, der i ganganalyser – selv om de endnu kunne bruges i politiarbejde. første gang dna fældede en forbryder i danmark, var i 1993 i sagen om voldtægt og drab af 36-årige inga nørgaard jensen. i 2000 blev det centrale dnaregister over spor fra gerningssteder og sigtede personer etableret. mangler at bevise deres værd – ser et stort potentiale for politiets efterforskere: ”men ligesom med ansigtsanalyser bliver vores arbejde aldrig det fældende bevis. i bedste fald producerer vi indicier, som kan kædes sammen med andre indicier og danne et samlet billede for efterforskerne.” et andet efterforskningsværktøj, der har vist sig at være nyttigt, er såkaldte kemiske fingeraftryk. det er politiets nye trumf mod organiseret narkokriminalitet. princippet er, at der i selv den mindste portion narkotika gemmer sig oplysninger, der kan lede politiet på sporet af bagmændene. ved at analysere stofferne kan teknikere finde frem til urenheder fra fx planten eller rester af de opløsningsmidler, der er blevet brugt til forarbejdning af narkoen. 2010 politiet flere steder i verden bruger avanceret software til at analysere komplekse data og påvise sammenhænge mellem personer og handlinger. med predictive analytics kan politiet endda forudse forbrydernes næste træk og forberede sig på dem. Tom Cruise i ’Minority Report’. 86 EUROMAN MARts 2013 kilder ’EftErforskErnE’ af BEnt IsagEr-nIElsEn, polItI.dk, dEnstorEdanskE.dk m.fl. MARts 2013 EUROMAN 87
kilde polItI.dk i en beslaglagt pose kokain kan forskerne finde stoffer fra kokaplanten. stoffets profil vil altid være forskelligt fra andre partier kokain, fordi mange faktorer spiller ind i sammensætningen af urenhederne i stoffet, bl.a. plantens geografiske placering, dens alder og sort. amerikanske forskere kan endda måle på radioaktive isotoper i stoffet og udpege den nøjagtige mark, planten stammer fra. kim blauenfeldt gosmer har som ph.d.-studerende ved institut for retsmedicin i aarhus forsket i de kemiske fingeraftryk, og han fortæller, at forskerne også kigger på de nedbrydningsprodukter, der er dannet i processen med at fremstille stoffet. dermed kan man nå frem til et resultat, der er endnu mere sikkert og derfor som bevis kan sammenlignes med menneskelige fingeraftryk, siger han: ”vi tør ikke sætte en fast procentsats på analysens validitet, men den holder i retten. vi har i hvert fald endnu ikke prøvet at blive tilbagevist.” teknikken har været kendt i flere år, men kim blauenfeldt gosmer har arbejdet på at forbedre analysemetoden og systematisere processen. inden for et års tid står en database klar, hvor politiet automatisk vil kunne få information, hvis forskellige nar- BanKeKød til store drenge kofund peger tilbage mod samme sending. dermed får politiet flere vigtige informationer, når de afleverer narkoprøver til instituttet for at få bestemt stoffernes indhold og renhed. ”politiet er glade for vores arbejde. det er objektivt, videnskabeligt baseret og systematisk – kvaliteter, som efterforskernes daglige arbejde savner, fordi det ofte kører forskelligt fra sag til sag og fra person til person. vi kan påvise et link mellem to personer, som politiet ikke vidste havde noget med hinanden at gøre, og selv om oplysningen kommer et halvt eller et helt år efter, kan det være lige den information, der mangler for at lukke sagen. de kriminelle har metoder til at omgå overvågning og aflytning fra politiets side, men stoffernes kemiske profiler kan de ikke skjule.” m ens man i aarhus forbereder sig på næste angreb mod handlen med stoffer, arbejder næsten 2.500 betjente i memphis, tennessee, med at forbedre sikkerheden for byens 670.000 indbyggere. for et par år siden fik politiet et nyt redskab, nemlig computersystemet crush – crime reduction utilizing statistical history. ved at analysere historiske data og sammenligne med aktuelle oplysninger kan politiet prioritere mandskabet og lægge en mere effektiv taktik for deres arbejde. dermed kan patruljerne fange flere kriminelle på fersk gerning eller forhindre forbrydelser i at blive begået, lyder påstanden, og konceptet kaldes derfor også for predictive analytics. politiet kan, så vidt vides, endnu ikke læse forbrydernes tanker som i cruise-filmen. men statistikken i memphis, der er usa’s 16. største politienhed, viser, at kriminaliteten er faldet med 28 % i løbet af de fem år, systemet har været i funktion. det er ibm, der har leveret løsningen, ligesom virksomheden samarbejder med en lang række myndigheder, efterretningstjenester, banker og forsikringsselskaber over hele verden. ”når man taler med efterforskere i politiet, ved de ofte, hvornår specifikke hændelser vil finde sted. de kender folk i miljøet og har meddelere, og på samme måde kan man med forskellige data forudsige bestemte elementer. når en håndfuld bestemte forudsætninger er opfyldt, når bestemte personer fx har forladt fængslet, eller når vi har en speciel ugedag, ved man erfaringsmæssigt, at der er sandsynlighed for, at der vil ske noget, og så kan man flytte folk til opgaven,” forklarer kim escherich, innovationsarkitekt hos ibm. ”pOlitiet prøver til stadighed nye metOder af, Og V i ønsKer iKKe at Komme nærmere ind På, hvad der virker, Og hvad der ikke virker." hans henrik jensen, kriminalteknisk afdeling eksemplet er tænkt, men det illustrerer forholdene i en politiorganisation, der er med længst fremme i brugen af den nyeste digitale teknologi. det, kombineret med en mindre striks lovgivning om indsamling af personlige data, giver politiet en klar fordel i forhold til kollegerne i danmark. ”her i danmark ringer betjenten hjem til centralen over radioen for at finde ud af, om en person optræder i kriminalregistret. i new york vil man have informationerne direkte ud til manden på gaden, og derfor har man etableret et stort real time crime center og udstyret betjentene med en mobil device, som på få sekunder kan lave en netværksanalyse og vurdere, om der er grundlag for en anholdelse – og endda om den mistænkte skal smides op på køleren og have håndjern på, eller om det kan foregå i mildere grad,” fortæller kim escherich. erfaringerne fra usa tyder på, at de nye systemer ikke bare er en hjælp for betjenten på gaden og giver positivt udsving i kriminalitetsraterne. de kan også være en god forretning. i memphis betalte investeringen sig selv tilbage på mindre end tre måneder, og det har den ifølge de seneste tal nu gjort 863 gange. politiet i danmark halter dog noget bag efter de amerikanske kolleger, når det gælder om at udnytte mulighederne for dataanalyse, vurderer escherich: ”min fornemmelse er, at andre politiorganisationer er længere end i danmark. men jeg håber, dansk politi vil forstå, at der også er god økonomi i den nye teknologi. politiet kan sænke kriminaliteten med disse systemer, og samtidig kan vi påvise, at de er en god forretning. jeg tror, politiet herhjemme er nødt til at flytte sig i den retning på sigt, for kriminaliteten ændrer sig jo også tilsvarende.” dansk politi har ikke ønsket at medvirke i artiklen. hans henrik jensen, der er leder af kriminalteknisk afdeling, har følgende kommentar: ”udmeldingen er, at der hele tiden kommer nye muligheder inden for dette specielle fagområde. politiet prøver til stadighed nye metoder af, og vi ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. begrundelsen er ene og alene risikoen for, at vi løfter sløret for meget på en måde, der kan ødelægge vores efterforskningsmuligheder.” afdelingen for n det hurtigt voksende problem med anabolske steroider er næste udfordring for retskemien. gennem de seneste år har skat dokumenteret en stigende smuglervirksomhed af ulovlige dopingmidler som steroider, og antallet af sigtelser for overtrædelse af dopingloven er også stigende. i 2010 endte 1.067 sager hos politiet med sigtelser, mens tallet i 2011 var 1.234. politiet har dog ikke de samme værktøjer mod den organiserede handel, som de kan tage i brug mod narkobagmændene, fordi strafferammen på maksimalt to års fængsel ikke er høj nok til, at man fx må aflytte mistænkte. ifølge retsplejeloven må en efterforsker, der har mistanke om salg og køb af anabolske steroider, holde sig til at bruge normale observationer, ransagninger og indhentning af oplysninger fra de mistænktes kildenet og andre instanser. hvis man udvikler en teknik til at identificere de kemiske fingeraftryk i steroiderne, kan politiet med simple midler få kortlagt omfanget af den organiserede handel og netværket af bagmænd. det mener kim blauenfeldt gosmer, tidligere ph.d.-studerende ved institut for retsmedicin i aarhus. særlige metoder ”udfordringen er, at ingen har lavet nogen form for sammenligning af den type stoffer før. da vi gik i gang n nogle kriminalteknikere leder i efterforskningsarbejdet efter insekter på gerningsstedet. mange insekter findes kun på specifikke steder og er kun aktive på bestemte tidspunkter af døgnet, og derfor kan tilstedeværelsen af insekter, æg og larver på et offer give efterforskerne nyttige spor at gå efter. metoden kaldes entomologi. n en anden metode er lingvistik, som bruges, hvis der forekommer trussels- eller kidnapningsbreve i en kriminalsag. afsenderen kan have gjort sig store anstrengelser for at sløre sin identitet, men gennem analyser af ordvalg og stavemåde kan sprogeksperter give et bud på både alder, geografisk oprindelse og uddannelsesbaggrund. i den berømte sag om unabomberen fra usa var det en lingvist, der kædede gerningsmandens 35.000 ord lange manifest sammen med skrifter fra den senere dømte matematiker ted kaczynski. n københavns politi introducerede i november 2012 et såkaldt narkometer, der kan spore syv former for euforiserende stoffer i en person: kokain, opium, cannabis, amfetamin, metaamfetamin, metadon og nervemedicin. med en vatpind tager betjenten en prøve af personens spyt, og inden for otte minutter giver narkometeret et resultat. hvis svaret er positivt, tager politiet en blodprøve for at bekræfte resultatet. narkometeret er på størrelse med en printer, koster 23.000 kr. og er indført som pilotprojekt, som rigspolitiet vil udbrede til hele landet, hvis det bliver en succes. med at systematisere analyserne af kokain, amfetamin og heroin, kunne vi drage fordel af, at andre havde lavet tilsvarende arbejde. anabolske steroider vil kræve et mere tilbundsgående arbejde. men den videnskabelige anerkendelse vil også være så meget større.” i marts 2011 blev strafferammen for doping diskuteret på et samråd i den daværende vk-regering. baggrunden var bl.a. advarsler fra antidoping danmark om, at danmark kan ende som et smørhul for salg og distribution af dopingmidler. samrådet endte med en udtalelse fra regeringen om, at det ikke var aktuelt med en stramning. ineW YorK standses en bilist i et af politiets rutinetjek. betjenten tjekker føreren og køretøjet på sin mobile device, som på få sekunder fortæller ham, at bilisten ikke har betalt skat. køreturen er slut. bilisten får oplyst sine rettigheder og bliver anholdt på stedet. 88 EUROMAN MARts 2013 MARts 2013 EUROMAN 89
Page 1: Politiets forlængede arm 84 EUROMA

Politiets forlængede arm - Mikkel Prytz

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?