Udgifter og budgetter på hjælpemiddelområdet - BDO

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Nøgletalsanalyse af
kommunernes udgifter og
budgetforventninger på
hjælpemiddelområdet
April 2010
WWW.BDO.DK

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metode 4
Udgifter på landsplan 5
Budgettering 7
Udliciterede driftsenheder 12
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt
revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO
International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale
BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og
for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det
verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.
www.bdo.dk
2

Indledning
Kommunerne står i disse år overfor store udfordringer med at styre udgifterne på
hjælpemiddelområdet. Mange kommuner har således allerede oplevet at måtte give
tillægsbevillinger for at få området til at hænge sammen. Behovet for hjælpemidler vil blandt
andet også stige fordi der kommer flere og flere ældre.
Samtidig gør loven omkring frit valg sit til, at udgifterne på enkelte områder som fx
høreapparater har været udsat for voldsom vækst de senere år. Tilbagemeldingerne fra
kommunerne viser, at de har svært ved at få et ordentligt styringsgrundlag på plads i dette
krydspres, samt viden om, hvordan den enkelte klarer sig i forhold til andre kommuner.
BDO Kommunernes Revision (BDO KR) har i det følgende udarbejdet en nøgletalsanalyse, der
omfatter samtlige 98 kommuners udgifter på hjælpemiddelområdet. Det primære formål er
at skabe et sammenligningsgrundlag mellem kommunerne, samt give en indikation af,
hvordan kommunerne fremadrettet budgetterer på hjælpemiddelområdet. Desuden vil
analysen se nærmere på, hvordan billedet ser ud for en række udvalgte kommuner, der har
valgt at udlicitere på området.
www.bdo.dk
3

Metode
Ved hjælpemiddelområdet forstår vi de udgifter, der er konteret på funktionerne 5.32.35
(Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring) og 5.35.40 (Rådgivning og
rådgivningsinstitutioner) i den autoriserede kontoplan.
Til nøgletalsanalysen er der på 5.32.35 udvalgt en række grupperinger, som det giver bedst
mening at sammenligne på. Dette er grupperingerne 002-007 samt gruppering 999. De øvrige
grupperinger på funktionen er ikke medtaget af hensyn til kvaliteten af
sammenligningsgrundlaget, herunder de store udsving på enkelte grupperinger fra år til år. En
autoriseret gruppering som fx 001, der indbefatter støtte til køb af bil, kan således være ret
markant i ét år, for derefter at være meget lav det efterfølgende. Gennemsnitligt står de
udvalgte grupperinger for lige under 75 % af de samlede udgifter på hjælpemiddelområdet.
Der er på den måde søgt at få et så retvisende billede af de løbende udgifter for de dele
hjælpemiddelområdet, som det giver mening at sammenligne på. Der skal dog tages det
generelle forbehold, at der kan være forskellig konteringspraksis fra én kommune til en
anden, men det forudsættes her, at kommunerne holder sig til konteringsforskrifterne.
Det skal bemærkes, at der her er tale om en ren nøgletalsanalyse, og at der derfor ikke kan
siges noget om serviceniveauerne, samt at en kommunens udgiftsniveau ikke udtrykker det
samme som kommunens serviceniveau.
Analysen bygger på kommunernes indberetninger for regnskabet 2008 samt på
budgetindberetningerne for 2008, 2009 og 2010. 2008-tallene er løn- og prisfremskrevet til
2009-tal.
www.bdo.dk
4

Udgifter på landsplan
Formålet med analysen på de faktiske udgifter er at skabe et sammenligningsgrundlag mellem
kommunerne, samt om der er nogle indikationer på fællestræk ved de pågældende
udgiftsniveauer.
Udgiftsniveauet på de enkelte grupperinger vil ikke blive gennemgået, blandt andet fordi det
i høj grad handler om konteringspraksis og derfor kan medføre unøjagtigheder. Med dette
menes, at en del kommuner af forskellige årsager vælger at benytte sig af uautoriserede
grupperinger. For disse kommuners vedkommende samles udgifterne i en samlet gruppering
(grp. 999), som er medtaget i de præsenterede data, og derfor vil give et helhedsbillede.
Nedenstående figur viser de 98 kommuners udgiftsniveauer i forhold til hinanden:
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Favrskov
Ringsted
Figur 1: Udgiftsniveauer for alle landets kommuner på udvalgte grupperinger på
hjælpemiddelområdet med angivelse af enkelte kommunenavne og tendenslinje (regnskab
2008).
Kilde: Danmarks Statistik.
Generelt ses det, at der er markante forskelle i den gennemsnitlige udgift pr. indbygger fra
kommune til kommune, og at der er forholdsvis stor spredning. Billedet er præget af nogle
enkelte afstikkere i den høje ende af skalaen, mens der er en forholdsvis stor mellemgruppe.
www.bdo.dk
Udgifter pr. indbygger på hjælpemiddelområdet
Kolding
Hjørring
Skive
Egedal
Vejle
Herlev
Ishøj
Gribskov
Odder
Køge
Morsø
Albertslund
Slagelse
Assens
Vallensbæk
Vejen
Fredericia
Tønder
Lejre
Lolland
Høje‐Taastrup
Langeland
Hillerød
5

Dette understreges både af en meget jævn tendenslinje samt det faktum, at halvdelen af
kommunerne ligger med en margin på +/- 100 kr. pr. indbygger i forhold til gennemsnittet.
For at understrege forskellene ses herunder de fem kommuner med hhv. laveste og højeste
udgifter pr. indbygger.:
5 billigste kommuner 5 dyreste kommuner
Favrskov 503 kr./indb. Samsø 1661 kr./indb.
Læsø 519 kr./indb. Hillerød 1336 kr./indb.
Randers 530 kr./indb. Odsherred 1317 kr./indb.
Frederikshavn 531 kr./indb. Aabenraa 1138 kr./indb.
Ringsted 544 kr./indb. Middelfart 1051 kr./indb.
Tabel 1: Udgiftsniveauer på hjælpemiddelområdet for udvalgte kommuner (regnskab 2008).
Kilde: Danmarks Statistik.
Umiddelbart ses der ikke nogen geografiske sammenhænge, når der ses på de enkelte
kommuner, men på det regionale niveau er der dog en lille forskel at spore. Af nedenstående
figur ses det, at kommunerne i Region Syddanmark skiller sig noget ud ved at have relativt
højere udgifter end de fire andre regioner, mens kommunerne i Region Nordjylland til
sammenligning har de laveste udgifter:
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Figur 2: Udgiftsniveauer på hjælpemiddelområdet for kommuner grupperet efter regionalt
tilhørsforhold (regnskab 2008)
Kilde: Danmarks Statistik.
www.bdo.dk
6

Budgettering
Budget 2010
Kommunernes budgetlægning er et generelt udtryk for forventningen til udgifterne på et
givent område. Det er derfor interessant at se nærmere på kommunernes budgetter på
hjælpemiddelområdet, der som forklaret i indledningen står over for nogle store udfordringer
i de kommende år. Det kan være med til at give en indikation på, om kommunerne har taget
aktivt stilling til disse udfordringer, samt om budgetlægningen er udtryk for en realistisk
tilgang til området eller har ligget under for andre prioriteringer.
I dette afsnit gennemgås de 98 kommuners budgetter på hjælpemiddelområdet for 2010,
herunder hvordan disse står i forhold til de faktiske udgifter, samt hvordan dette fordeler sig
ud fra bl.a. kommunestørrelse og regionalt tilhørsforhold. For læsevenlighedens skyld er
budgetanalysen ved kommunestørrelserne opdelt i intervaller, og for regionerne i fem
diagrammer.
Overordnet er det interessant, at der generelt set for alle kommuner er afsat flere midler på
området i 2010 end i både 2008 og 2009. Nedenstående tabel viser det landsgennemsnitlige
udgiftsniveau, hvor også budgettallene for 2008 er medtaget som sammenligningsfaktor:
Budget- og regnskabstal over årene i gns.
Budget 2008 567 kr./indb.
Regnskab 2008 732 kr./indb.
Budget 2009 603 kr./indb.
Budget 2010 753 kr./indb.
Tabel 2: Budget- og regnskabstal for kommuner (2008, 2009 og 2010) fremskrevet til 2009-tal.
Kilde: Danmarks Statistik.
Dette indikerer, at regnskabstallene for 2008 har haft stor indflydelse på, at kommunerne nu
samlet set budgetterer med væsentlig højere udgifter end i 2009. Det er dog stadig
interessant at se nærmere på, hvordan de enkelte kommuner budgetterer i forhold til deres
reelle udgiftsniveau.
Til dette vil der i det følgende blive arbejdet ud fra nedenstående model, hvori de enkelte
kommuner placerer sig ift. foregående års udgiftsniveau og budget for 2010:
www.bdo.dk
1) 2)
3) 4)
7

Felterne 1-4 indikerer forskellige scenarier, der kræver forskellige handlinger:
1) Kommunen forventer færre udgifter i 2010, men udgiftsniveauet ligger over
landsgennemsnittet. Ligger en kommune her må man umiddelbart spørge sig selv om, om det
et udtryk for en målrettet indsats med valide analyser eller om der blot er tale om, at der er
indlagt faste besparelser. Er sidstnævnte tilfældet, så er der behov for at se de indlagte
besparelser efter i sømmene, og navnlig på hvilke grupperinger, man forventer et fald i
udgifterne. Dette skyldes, at udgifterne på nogle grupperinger de senere år har været i
voldsom vækst, og at manglende opmærksomhed omkring dette kan få konsekvenser for
driften af hele hjælpemiddelområdet.
2) Kommunen forventer flere udgifter i 2010, og udgiftsniveauet ligger også over
landsgennemsnittet. Ligger en kommune her, kan det umiddelbart virke uambitiøst at lade
udgifterne fortsætte deres himmelflugt, når man i forvejen ligger højt – og i flere kommuner
vil det også være et udtryk for, at man mangler redskaber som kan danne baggrund for et
velovervejet budget. Der kan derfor være en bekymring for, at der i budgettet er ikke er
taget stilling til mulige effektiviseringer, men at der blot er sket en ukritisk opjustering heraf
uden at årsagerne er nærmere belyst. Selvom budgettet på den anden side skulle være
retvisende og begrundet, så ligger der under alle omstændigheder et behov for at se nærmere
på, hvad de høje udgifter skyldes.
3) Kommunen forventer færre udgifter i 2010, og udgiftsniveauet ligger under
landsgennemsnittet. Hvis en kommune ligger i dette felt, kan der muligvis være tale om en
ukritisk videreførelse af tidligere års budgetter og regnskaber eller en aktiv stillingtagen til et
ændret udgifts- og serviceniveau. Det er dog interessant at få en forklaringen på, at man
ligger så lavt, som man gør – og om man altid har gjort det. For så er det nok ikke her, man
skal lægge kræfterne, da der tilsyneladende er styr på området. På den anden side kan en
kommune i Felt 3 også være udtryk for et politisk ønske om at indlægge besparelser på
området.
4) Kommunen forventer flere udgifter i 2010, men udgiftsniveauet ligger under
landsgennemsnittet. Ser man på den generelle udgiftsstigning, så er det umiddelbart et
udtryk for realistisk tilgang til budgettet, når en kommune ligger her. Det er dog meget
væsentligt at få undersøgt, hvad stigningen bygger på, da det kan indikere, om det er noget,
der kan styres på. På den måde bør kommuner i dette felt få lavet en hurtig undersøgelse af,
om der er behov for at tage noget i opløbet. Der er flere alternativer i forhold til at ligge i
dette felt, idet det også kan være et udtryk for et ændret serviceniveau eller indikere, at der
har været lavet en grundig budgetanalyse, der viser, at der er udgiftsstigninger på vej.
Budgettering i forhold til indbyggertal
I det foregående blev det vist, at der er store forskelle på udgiftsniveauerne fra kommune til
kommune, men det blev også anført, at der ikke umiddelbart var nogle klare geografiske
sammenhænge.
Til gengæld synes der at være en tydelig sammenhæng mellem kommunestørrelse (forstået
ved indbyggertal) og forventninger ift. stigning/fald i udgifterne for 2010.
www.bdo.dk
8

I de små kommuner ligger langt
størstedelen i felt 1 og 3. Det
betyder, at størstedelen af de
små kommuner budgetterer med
lavere udgifter end de
foregående år.
Samtidig er det interessant at
se, at de fleste små kommuners
udgiftsniveau ligger omkring
landsgennemsnittet.
I dette interval er kommunerne
ca. ligeligt fordelt i de fire
felter, men med en stor
koncentration omkring +/- 200
kr./indb. på både udgiftsniveau
og forventet budget.
Dog er der enkelte afstikkere,
der pga. højt udgiftsniveau
budgetter med kraftige
reduktioner i 2010.
Langt størstedelen af
kommunerne i dette interval
budgetterer med stigende
udgifter i forhold til foregående
år (felt 2 og 4).
Desuden er det interessant at
iagttage, at størstedelen af
kommunerne har større udgifter
end landsgennemsnittet.
www.bdo.dk
Indbyggertal 0‐25.000
1000
800
600
400
200
‐400 ‐300 ‐200 ‐100 0 100 200
‐200
0
‐400
Indbyggertal 25‐50.000
800
600
400
200
‐800 ‐600 ‐400 ‐200 0 200 400
‐200
500
400
300
200
100
0
‐200
‐300
0
‐400
Indbyggertal 50‐75.000
‐400 ‐200 ‐100 0 200 400
9

De fleste af de større kommuner
placerer sig som før i felt 2 og 4,
og budgetterer altså med
stigende udgifter i forhold til
foregående år.
Der ses stor variation i
udgiftsniveauet, med en lille
overvægt af kommuner under
landsgennemsnittet.
Det er interessant at se, at 2/3
af de helt store kommuner er at
finde i felt 2 og 4, og dermed
budgetterer med stigende
udgifter i forhold til foregående
år.
Igen er der stor variation i
udgiftsniveauerne, dog med en
tendens til at ligge under
landsgennemsnittet.
Afsluttende kommentar
Tendensen er klar. Små kommuner budgetterer i langt højere grad med lavere udgifter i 2010
end de store kommuner, hvor der de fleste steder forventes flere udgifter. Når
kommunestørrelsen stiger ses derfor samtidig en bevægelse i antallet af kommuner i felterne
1 og 3 (færre udgifter) over imod 2 og 4 (flere udgifter).
Til gengæld er der ikke noget der tyder på, at stor kommunestørrelse nødvendigvis er lig med
hverken lave eller høje udgifter. Det eneste vi kan konstatere i den sammenhæng er, at jo
større kommunen er, jo større spredning ser vi også i de fire felter med kommuner i samme
størrelsesinterval.
www.bdo.dk
Indbyggertal 75‐100.000
‐200 ‐100
200
150
100
50
0
‐50
‐100
‐150
‐200
‐250
0 100 200 300
300
250
200
150
100
50
0
‐100 ‐50
‐100
0 100 200 300
‐150
‐200
‐250
Indbyggertal over 100.000
10

Selvom der ikke umiddelbart er de store generelle forskelle at spore i den komparative
analyse, så viser analysen også, at der kan være markante forskelle fra kommune til
kommune.
Med de styringsudfordringer som kommunerne står over for, så bør alle kommuner se
nærmere på sit hjælpemiddelområde, og afgøre, hvor godt rustet man er til at imødegå disse
udfordringer. Den overordnede fordeling i den præsenterede model for samtlige 98 kommuner
ses i nedenstående tabel:
www.bdo.dk
Fordeling af samtlige kommuner ift. udgiftsniveau og forventet budget
Felt 1: 24 % af kommunerne har et
udgiftsniveau, der ligger over
landsgennemsnittet, men man forventer
færre udgifter i 2010.
Felt 3: 27 % af kommunerne har et
udgiftsniveau, der ligger under
landsgennemsnittet, og man forventer
færre udgifter i 2010.
Felt 2: 17 % af kommunerne har et
udgiftsniveau, der ligger over
landsgennemsnittet, og man forventer flere
udgifter i 2010.
Felt 4: 30 % af kommunerne har et
udgiftsniveau, der ligger under
landsgennemsnittet, men man forventer
flere udgifter i 2010.
Tabel 3: Fordeling af samtlige kommuner i forhold til udgiftsniveau og forventet budget 2010.
Kilde: Danmarks Statistik
Kommunerne fordeler sig med enkelte undtagelser nogenlunde jævnt i de fire felter. Således
ses en svag tendens til, at flere forventer højere udgifter, hvor de i forvejen ligger under
landsgennemsnittet. I den anden ende af skalaen er det kun ca. hver sjette kommune, der
selvom de ligger over landsgennemsnittet, fortsat forventer stigende udgifter.
Som beskrevet før er der stor forskel på, om man ligger i Felt 1 eller i Felt 4, og
handlemulighederne er også derefter.
Ser man en tendens til at budgettere lavere (Felt 1 og 3) bør man se efter, om der blot er
indlagt faste besparelser på området eller om der fx er fokus på de af grupperingerne, som
har været i voldsom vækst. Manglende opmærksomhed omkring dette kan som bekendt få
konsekvenser for driften af hele hjælpemiddelområdet på både kort og lang sigt.
Forventer man på den anden side højere udgifter end tidligere bør man se på, om der er
iværksat særlige analyser eller andre initiativer, der kan godtgøre disse forventede
stigninger. Hvis dette ikke er tilfældet, er der god grund til at få set nærmere på, om de
budgetredskaber, der er til rådighed, er præcise nok til at kunne danne grundlag for en kritisk
vurdering af budgettet. Selvom budgettet er retvisende og begrundet, så ligger der under alle
omstændigheder et behov for at se nærmere på, hvad de høje udgifter skyldes. Det er altid
væsentligt at få undersøgt, hvad stigningen bygger på, da det kan indikere, om det er noget,
der er styrbart og kan effektiviseres.
11

Udliciterede driftsenheder
I de sidste 10-15 år har debatten om udlicitering fokuseret på behovet for evidensbaseret
viden om, om det kan betale sig at gøre det. Også på hjælpemiddelområdet har udlicitering
været på dagsordenen, og en del kommuner har da også benyttet sig af muligheden for at få
private til at drive området.
Det kan være svært at forholde sig til nøgletalsanalyser på udlicitering af driftsopgaver, da
sammenligningsgrundlaget i mange tilfælde ikke vil være det samme. Således ser man ofte
opgaven redefineret eller snitfladerne lagt anderledes ved udliciteringer, ligesom der er også
forskel på, hvor mange gange man har været i udbud med området, da en udbudsrunde ofte
er med til at skærpe netop snitflader mv.
Med dette forbehold har vi alligevel valgt at se nærmere på forskellene i udgiftsniveauerne
ved kommuner, der har og ikke har udliciteret driften af deres hjælpemiddelområde. Det skal
understreges, at der her er tale om området for genbrugshjælpemidler, og at der også på
dette område er en lang række myndighedsopgaver som fx visitation, der ikke kan udliciteres.
I nedenstående figur er medtaget 20 kommuner, der enten har udliciteret hele eller dele af
driften på hjælpemiddelområdet. Figuren tager udgangspunkt i den model, som er beskrevet
på side 7, og som viser forholdet mellem nuværende og forventet udgiftsniveau:
‐200 ‐150 ‐100 ‐50
250
200
150
100
50
0
‐50
‐100
‐150
‐200
‐250
0 50 100 150 200 250 300
Figur: Nuværende og forventet udgiftsniveau i hos kommuner med hel eller delvis udlicitering
på hjælpemiddelområdet (regnskab 2008 og budget 2010). Rød er gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik
www.bdo.dk
Hel eller delvis udlicitering
12

Som det ses ovenfor, så er der relativt stor spredning i både nuværende og forventet
udgiftsniveau mellem de 20 udvalgte kommuner. Det er interessant at se, hvordan de 20
kommuner deler sig ligeligt i de fire felter, og at der ses et gennemsnitligt udgiftsniveau med
en svag tendens til at budgettere med flere udgifter i 2010.
For halvdelen af kommunerne er tendensen dermed, at man forventer at forøge budgettet,
der hvor man ligger under landsgennemsnittet, og omvendt. For den anden halvdel af
kommunerne gælder det, at de enten forventer at fortsætte med at ligge lavere end
gennemsnittet eller fortsætte med at ligge højere.
Med de forbehold, der nu engang ligger ved at lave en undersøgelse af denne karakter, så er
der altså ikke noget entydigt svar på, om hel eller delvis udlicitering skulle være billigere end
hvis kommunerne selv driftede området.
www.bdo.dk
13