Indhold

12
PRAKTISK ARGUMENTATION
den altid er forankret i en kommunikationssituation og betinget af afsenders
ønske om at vinde modtagers tilslutning.
Vi kan nu definere retorisk argumentation som kommunikation hvor afsender
søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt. Denne definition
gælder for størstedelen af argumentationen i det praktiske liv, som denne
bog handler om. Praktisk argumentation drejer sig oftere om at retfærdiggøre
synspunkter for at vinde tilslutning end at udlede sandheder. Det gælder
f.eks. i de fire forskellige, praktiske situationer vi skitserede i begyndelsen af
dette afsnit. I den første situation opstår argumentationen fordi der er tvivl
om hvem der hænger på opvasken. En handling skal udføres, og der er brug
for en hurtig beslutning. Hvis problemet løses ad argumentationens vej, vedtages
det forslag der retfærdiggøres bedst. Hvis de to Jehovas Vidner overhovedet
skal gøre sig håb om at frelse mig, må de give mig en grund til ikke
straks at smække døren i. Op til folketingsvalget må partierne argumentere
for deres stillingtagen til valgets politiske spørgsmål, så borgerne kan beslutte
hvor de vil sætte deres kryds. Selv om adgangen til fri abort er vedtaget ved
lov, bliver spørgsmålet stadig taget op, og både tilhængere og modstandere
har brug for at kende argumenterne i debatten for at få bekræftet eller revideret
deres eget standpunkt.
Med de fire eksempler har vi anslået hvilken slags argumentation vi beskriver
i denne bog, nemlig den der søger tilslutning. Vi beskæftiger os ikke
med hvordan man påtvinger andre sine synspunkter i spørgsmål hvis udfald
på forhånd er afgjort ved magt. Med argumentation forstår vi altså noget andet
end den massive påvirkning man f.eks. kender fra politisk propaganda i
totalitære stater. Som vi forstår udtrykket „at vinde tilslutning“, indebærer
det at afsender anerkender modtagers frihed til at tilslutte sig eller ej. Dermed
betragter vi argumentation som en dialogisk proces.
Vi lægger altså afstand til dem – inden og uden for retorikfaget – der sætter
lighedstegn mellem retorik og manipulation, dvs. dem der mener at retorik
går ud på at overtale et bestemt publikum med ligegyldigt hvilke midler.
Vi sondrer principielt mellem retorisk effektivitet og kvalitet. Det er dermed
også retorikerens opgave at spørge om det der faktisk virker, kan forsvares ud
fra etiske normer og faglige kvalitetskriterier. Hvad der så er god argumentation,
gives der næppe endegyldige svar på eller ufravigelige regler for. Det