Forord

Forord
Af Lene Metner og Peter Storgård, PsykologCentret Viborg
Det er med stor glæde, at vi skriver forordet til denne bog om anvendelsen af
KRAP i praksis. Vi skrev i 2008 den første bog om KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret
og Anerkendende Pædagogik, som siden er blevet trykt i otte oplag. Det
har vist sig, at bogen har kunnet inspirere mange danske fagfolk til at indarbejde
KRAP’s ideer, tilgange og metoder i deres daglige praksisser.
Da vi skrev den første bog, var det på baggrund af en lang række opfordringer fra
deltagerne på vores KRAP-kurser, som efterlyste en lærebog om elementerne og
metoderne i KRAP – en bog, som de også senere ville kunne vende tilbage til igen.
At bogen er blevet så stor en succes, som tilfældet er, har været overraskende for
os. Men det har bekræftet vores antagelse om, at der er hårdt brug for pædagogiske
fagbøger for praktikere. Fagbøger, som går ned i de mange praktiske detaljer.
Fagbøger, som anviser veje, man kan følge, som er hjælpsomme for mennesker
ude i virkeligheden. Og fagbøger, som samtidig bygger på et gennemarbejdet,
teoretisk fundament.
Systemet KRAP er grundlæggende baseret på vores mangeårige erfaringer i arbejdet
med mennesker og menneskelige udviklingsprocesser. Den teoretiske baggrund
har vi blandt andet hentet fra den kognitive terapi – men også den anerkendende tilgang
til mennesker og ideen om ressourcefokus spiller en afgørende rolle. Herudover
har vi i KRAP integreret dele af en række andre teorier og faglige tilgange.
KRAP er, kort fortalt, et integreret system, hvor kognitive metoder og principper
forenes med et systematisk ressourcefokus og en grundlæggende anerkendelse af
det enkelte menneske og dets perspektiver og mestringsstrategier. Det er heri, vi
tager udgangspunkt for arbejdet med de forandrings-, udviklings- og/eller læringsprocesser,
der måtte være behov for. Dette betyder, at KRAP tilbyder metoder
og tilgange, som har bevist deres værd i praksis. Vi kan derfor også stå inde
for, at KRAP virker.
Læseren vil sagtens kunne give sig i kast med denne bog uden at have læst vores
første bog om KRAP. Udbyttet vil dog blive noget eller meget større, når man går
til læsningen med et solidt kendskab til KRAP, ligesom bogens forfattere man-
9

ge gange henviser til afsnit eller modeller fra vores første bog. Et forudgående
kendskab til KRAP vil givetvis også gøre det lettere for læseren at forstå, hvad
mange af nærværende bogs forfattere mener, når de kalder en tilgang eller metode
KRAP’sk.
En teori har først bevist sin bæredygtighed, når den har vist sig at kunne omsættes
til – og virke i – praksis. Der har nu i en årrække, såvel på det pædagogiske
som på andre felter, været et stærkt fokus på dokumentation og evidens. KRAP
er baseret på den kognitive terapi, hvis positive effekter der findes stærk evidens
for. I KRAP har vi desuden fokus på vigtigheden af at møde og anerkende det
enkelte menneske, vi arbejder med, og herudfra tilrettelægge den pædagogiske
indsats eller intervention. Dét gør metoderne endnu mere virkningsfulde – men
det betyder også, at vi i KRAP ikke har udarbejdet egentlige manualer, man som
fagperson kan gå frem efter. Vi har erfaret, at den skræddersyede, pædagogiske
indsats har bedre effekt end den standardiserede.
Da vi opdagede, at interessen for at implementere KRAP i praksis var stor og
stadigt voksende, besluttede vi at få skabt en foreløbig dokumentation af, hvad
det er, fagfolk, institutioner og organisationer har tænkt og gjort med KRAP
– og et antal beskrivelser af, hvordan deres erfaringer har været. Den bog, du
nu sidder med, udgør denne dokumentation. I bogen kan du læse om en større
gruppe praktikeres arbejde med børn, unge og voksne og helt konkrete anvisninger
på, hvordan et pædagogisk arbejde bygges op ud fra forskelligartede udfordringer.
Også for den erfarne vil der forhåbentlig være noget at hente; flere af
bogens praktikere har videreudviklet KRAP-metoderne og givet dem en retning,
som passer lige præcis til deres konkrete praksis og målgruppe. Så der er også
KRAP’sk nytænkning at finde i bogen!
Bogens forfattere arbejder på det pædagogiske område, på det sociale område
og på skoleområdet. Deres funktioner er forskellige, ligesom deres uddannelsesmæssige
baggrunde er det, og det samme gælder de grupper af mennesker, de
arbejder med. Men alle har deltaget i KRAP-kursusforløb af kortere eller (især)
længere varighed, og de fleste af forfatterne har været i gang med at omsætte
og implementere KRAP i længere tid, typisk gennem flere år. Vi har tilrettelagt
bogens tilblivelsesproces sammen med forfatterne og forlaget Dafolo og vores
forlagsredaktører herfra, Anne Marie Mencke og Astrid Holtz. Undervejs har der
meldt sig flere interesserede forfattere, og bogen er derfor endt med at blive lidt
mere omfangsrig end først planlagt.
Hvordan undgår man, at en bog som KRAP – fortællinger fra praksis blot bliver
en slags skjult reklame for KRAP-konceptet? Hvordan kan en bog, som vi selv er
redaktører af, komme til at fungere som dokumentation af, at KRAP virker? Vi
10

har på flere måder bestræbt os på at undgå sådanne faldgruber. Alle interesserede
forfatteres kapitler, som har levet op til forlagets tekstmæssige krav, er kommet
med i bogen, og vi har aktivt opfordret forfatterne til også at skrive om, hvilke besværligheder,
udfordringer med videre de har oplevet ved at bruge og implementere
KRAP i praksis. Endelig prøver vi at undgå at idyllisere KRAP ved her åbent
at skrive om vores bestræbelser i retning af at opnå åbenhed og transparens.
Arbejdet med menneskelige lærings- og udviklingsprocesser, som jo ofte er fokus
i pædagogiske, sociale og undervisningsmæssige miljøer, stiller store krav til vores
faglige redskaber, etik og menneskeforståelse. Derfor kan det være guld værd
at høre om, hvordan andre har grebet en faglig udfordring an – og hente inspiration
derfra. Når vi som fagpersoner gerne vil være katalysatorer for udvikling og
forandring i andre menneskers liv, er en vigtig forudsætning for dette, at vi møder
mennesket anerkendende og med respekt for den måde, hvorpå den enkelte
tænker om sig selv og sin situation, samt med respekt for de handlestrategier,
personen har anvendt. For mange er dette da også en logisk forudsætning. Udfordringerne
dukker op, når man kommer til: Hvordan gør man så det i praksis?
De fleste mennesker er i dag bevidste om at skulle have en anerkendende tilgang
og at arbejde ud fra et ressourcesyn. Hvordan man gør det, har samtlige bogens
forfattere arbejdet med – og ikke sjældent har de hen ad vejen erfaret, at dette
ikke er så enkelt, som det lyder. Derfor vil deres erfaringer og måder at agere på
forhåbentlig kunne være til inspiration for mange andre praktikere. Bogens forfattere
arbejder, som tidligere nævnt, på det pædagogiske område, på det sociale
område og på skoleområdet. De har i deres kapitler anlagt forskellige perspektiver
på KRAP i praksis. Nogle af de tydelige perspektiver, læseren vil kunne finde
i bogens tekster, handler om:
• KRAP’s betydning for vores afdeling eller organisation
• De KRAP’ske metoder: Hvilke metoder bruger vi især, hvordan virker de – og
for nogles vedkommende: Sådan har vi videreudviklet KRAP’s tilgange
• Case-beskrivelser: Beskrivelser af et konkret menneske, beskrivelser af hans
eller hendes ressourcer og udfordringer samt redegørelser for de KRAP’ske
forståelsesrammer og arbejdsprocesser, vi har brugt i arbejdet med netop dette
menneske
• Praksisfortællinger, for eksempel med fokus på forandringsprocesser eller forældresamarbejde
med et KRAP’sk udgangspunkt
• Vores udformning af overordnede, KRAP’ske tilgange til det pædagogiske arbejde
• Fortællinger om KRAP’s betydning for mig som menneske og fagperson
• Arbejdet med at implementere KRAP hos os; hvordan har vi grebet dette an,
og hvor langt er vi kommet?
11

Bogens kapitler er grupperet, så de kapitler, der beskæftiger sig med relativt sammenlignelige
børn, unge, beboere eller klienter, er placeret sammen. Dette vil
forhåbentlig øge bogens anvende lighed som idékatalog, som inspiration inden
for éns eget fagområde. De forskellige KRAP-skemaer, der anvendes i bogens kapitler,
er samlet til sidst i bogen. Skemaerne kan desuden downloades gratis på
www.krap.nu – under ”Download” og ”Arbejdsskemaer”.
Afslutningsvis vil vi sende en stor tak til vores forfattere, fordi de har villet lægge
deres praksis, deres faglige refleksioner, deres metoder og deres resultater frem i
denne bog. Det har krævet en betydelig arbejdsmæssig indsats fra deres side – og
et ikke ubetydeligt mod. Når man præsenterer sit arbejde for offentlig heden, lægger
man det også frem til diskussion – og måske til kritik. Vi håber og tror dog, at
læ ser ne vil gå til bogens kapitler ud fra et ressourceperspektiv.
Vi håber, at du som læser vil finde bogen interessant og inspirerende. God læselyst!
12
Lene Metner og Peter Storgård,
PsykologCentret Viborg,
februar 2012