Her kan du læse om teorier, erfaringer og tanker ... - Evas Landsted

Indholdsfortegnelse.
Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Indledning. ........................................................................................................................................... 2
Afgrænsning ......................................................................................................................................... 3
Metodeafsnit......................................................................................................................................... 3
Produktbeskrivelse ............................................................................................................................... 4
Teoriafsnit. ........................................................................................................................................... 5
Verdensbilledet ændrer sig............................................................................................................... 5
Læreprocesserne Assimilation og akkommodation. ........................................................................ 5
Barnets opmærksomhed. .................................................................................................................. 7
Barnet lærer af andre ........................................................................................................................ 8
Børns spørgsmål. .............................................................................................................................. 9
Etik og natursyn ............................................................................................................................. 10
Naturen som personlig reference ................................................................................................... 12
At bruge dyr i det pædagogiske arbejde ......................................................................................... 13
Teori i forhold til praksis. .................................................................................................................. 15
Konklusion ......................................................................................................................................... 16
Perspektivering................................................................................................................................... 17
1

Indledning.
Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Alle daginstitutioner skal i dag ifølge læreplanerne arbejde med naturen og naturfænomenerne.
Jeg mener at læren om vores landbrugsdyr er et lidt overset emne, selvom dyrene er en vigtig del af
vores fødegrundlag og indgår i naturens mange økosystemer. Mange børn får kun
andenhåndserfaringer med landbrugsdyrne, de får ikke mulighed for at komme tæt på dyrene, føle
noget for dem, sanse dem og blive nysgerrige. Det er jo netop disse komponenter der skal til, for at
børnene får erfaringer og i sidste ende viden om dyrene.
Danmark er et landbrugsland, hvis industri er kendt for igennem generationer at levere kød både til
os selv og andre lande. Det industrialiserede samfund har ifølge Bent Leicht Madsen 1 medført en
opsplitning mellem arbejdsliv og fritidsliv og en deling i boligområder og industriområder. Dette
bevirker at vores mulighed for direkte erfaring med husdyrene er meget lille. Vi har kun et forhold
til det sidste led i processen nemlig middagen eller uldtrøjen, man kan sige at vi er blevet
fremmedgjorte over for dyrene og deres plads i naturen.
Jeg mener det er vigtigt at de kommende generationer udvikler respekt for dyrene og naturen.
Derfor skal vi sørge for at børnene får nære oplevelser, så de får mulighed for at føle glæde og
udvikle interesser der er grundlag for de handlekompetencer der er vigtige når det gælder
dyrevelfærd og miljøforståelse. 2
Min egen barndoms dyre og naturoplevelser er stærkt integreret i mig og er blevet en del af min
identitet. Disse utallige oplevelser har givet livskvalitet og dannet en referenceramme som i dag har
indflydelse på mine holdninger og handlinger og er udgangspunkt for min pædagogiske praksis.
For en del år siden arbejdede jeg i Københavns zoologisk have som dyrepasser i børnezoo, hvor
man lægger vægt på at børnene får nære oplevelser med specielt landbrugsdyrene, for at børnene
kan erfarer hvor maden kommer fra. Under arbejdet med formidlingen af dyrene til børnene, fandt
jeg ud af, at dyrene havde mange pædagogiske kvaliteter, der kan bruges som et supplement i det
pædagogiske arbejde i forhold til udviklingen af empati, identitet, moral og etik; personlige styrker
der gør det lettere at kunne navigere i vores meget omskiftelige samfund.
Da jeg stoppede som dyrepasser, lå det mig på sinde at bruge ideen fra børnezoo og lave projekter
hvor børn får nære oplevelser med landbrugsdyr i deres rette miljø, nemlig gården og naturen
1 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”.s.91-96.
2 Ulla Didriksen & Trine Hyllested: ”Er dyr til børn – er børn til dyr?” s. 30.
2

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
omkring den. Gården, dyrene, og erfaringerne havde jeg, men jeg manglede den pædagogiske
faglighed. Derfor startede jeg på pædagoguddannelsen med natur som speciale, hvor jeg har
praktiseret en del af de projekter jeg vil lave i fremtiden på ”Det naturpædagogiske landsted”.
Landstedet skal være et tilbud til institutioner, hvor børn kan få sanselige oplevelser med dyr og
natur. Fra min synsvinkel ville det optimale være, hvis der var et dyrehold på hver enkelt institution,
så dyrene var en del af børnenes hverdag. Men det er de færreste institutioner der holder dyr, da der
kan være problemer med pasning i ferier, love og regler, og mangel på pædagoger med denne
interesse. Det er her det naturpædagogiske landsted kan få betydning. Fordelen ved det, er at
børnene får mulighed for at opleve miljøet på en rigtig gård og de får mulighed for at møde mange
forskellige slags dyr.
Jeg vil gøre opmærksom på ”Det naturpædagogiske landsted” gennem et hæfte der kan sendes ud til
de nærliggende institutioner.
Indledningen fører frem til følgende vision:
At beskrive de pædagogiske teorier Det naturpædagogiske landsted og informationshæftet er bygget
op om, og udforme informationshæftet så det kort og præcist beskriver landstedet, dets formål og
projekter.
Afgrænsning.
I projekterne har jeg valgt at tage udgangspunkt i børn i førskolealderen som udvikler sig kognitivt
gennem deres egne aktiviteter, sansninger og bearbejdelser, med voksne eller andre børn som støtte.
De erfaringer førskolebarnet gør sig, er grundlaget for barnets videre læring, holdninger,
ansvarstagen og forhold til naturen, derfor er det en meget vigtig aldersgruppe at tage fat i.
Produktet som i dette tilfælde er et hæfte der er tiltænkt pædagoger, eller dagplejemødre, der
arbejder med normale børn.
Metodeafsnit.
Rapporten indledes med et teoriafsnit, der beskriver de udviklingspsykologiske teorier, som min
pædagogiske praksis og hæftets indhold er bygget op om. Derefter redegør jeg med teori og
undersøgelser hvorfor det er vigtigt at børn får oplevelser med dyr og natur og hvilke pædagogiske
3

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
kvaliteter der er i forhold til projekterne på Det naturpædagogiske landsted. Til sidst forklarer jeg
teorierne i forhold til hæftets indhold og i forhold til hvordan jeg arbejder.
Produktbeskrivelse.
Produktets målgruppe er pædagogisk personale og dagplejemødre. Jeg har valgt at lave et hæfte
som jeg forestiller mig kan ligge fremme i personalestuen. Det skal indeholde billeder der kan være
med til at fange opmærksomheden. Hæftet skal beskrive hvad Det naturpædagogiske landsted er,
hvem jeg er og hvordan jeg arbejder, landstedets formål, mål og projekter. Det skrevne skal være
kort, præcist, være pædagogisk velbegrundet og lyde spændende, for den person der læser det.
Hæftet indeholder følgende punkter:
Hvad er Det naturpædagogiske landsted?
Hvorfor har vi brug for Det naturpædagogiske landsted?
Hvordan arbejdes der på det naturpædagogiske landsted?
Beskrivelse af projekter.
Kyllingeprojekt.
Hønseprojekt.
Fåreprojekt.
Besøg dyrene.
Årstiderne.
Lamatur.
Hestevognstur.
Det er gavnligt at have en fast skabelon, som bruges til at beskrive de enkelte projekter. Det gør de
forskellige projekter overskuelige og det er nemt at beskrive nye projekter. Skabelonen er bygget op
over teorierne i denne rapport.
Skabelonen indeholder følgende punkter:
Pædagogisk formål.
4

Læringsmiljøet.
Beskrivelse af projektet.
Ideer til bearbejdelse og dokumentation.
Teoriafsnit.
Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Piagets teori om kognitiv udvikling, beskriver hvordan barnet gennem aktivitet, sansning og
bearbejdelse af disse sansninger udvikler sit eget verdensbillede.
Verdensbilledet ændrer sig.
Det er gennem aktivitet og sansning, at barnet skaber et indre billede af hvordan verden ser ud.
Piaget kalder dette indre billede for struktur. Denne struktur der består af mange forskellige
skemaer skifter karakter efterhånden som barnet udvikler sig. Barnet gennemlever forskellige
”stadier” i sit liv og førskolebarnet er på det præoperationelle stadie 3 . Når barnet undersøger verden
omkring sig opstår der handlingsmønstre der til stadighed forandres, tilpasses, kombineres og bliver
mere komplekse. 4 Hvert enkelt barn har dannet et indre verdensbillede som det selv har erfaret sig
frem til, ud fra netop dette barns muligheder. Mødet mellem barnets indre verden og den ydre
verden, er omdrejningspunktet hvorfra barnets udvikling udspringer. 5 Det nye i den ydre verden,
skal kunne relateres til noget genkendeligt i barnets indre verden, for at barnets verdensbillede kan
viderestruktureres eller omstruktureres.
Viderestrukturering eller omstrukturering kaldes af Piaget for assimilation eller akkommodation.
Læreprocesserne Assimilation og akkommodation.
De erfaringer barnet gør sig, søger det indpasset i de erfaringer barnet har gjort sig på et tidligere
tidspunkt, dvs. ved hjælp af de nye erfaringer sker der en udvidelse af det som barnet allerede ved.
3 H. Rudolph Schaffer: ”Børnepsykologi”s.213
4 H. Rudolph Schaffer: ”Børnepsykologi”s.210-211
5 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur” s. 69-73
5

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Piaget kalder dette for assimilation. 6 Det der læres assimilativt har den ulempe, at det lærte er
bundet til bestemte mentale strukturer og derfor kan have sine begrænsninger i et moderne samfund
hvor tingene ændre sig hurtigt og uforudsigeligt. 7
Når en ny oplevelse ikke stemmer ikke stemmer overens med det barnet tidligere har erfaret, opstår
en form for uligevægt. Barnet vil da prøve at genoprette en ligevægtstilstand, som
Piaget betegner for den drivende kraft i barnets udvikling. Det vil prøve at omdanne sin forståelse.
Denne proces kaldes for akkommodation. 8 Den forståelse barnet får gennem processen med at
ændre verdensbilledet, giver en erfaring der kan bruges i forskellige og uforudsete situationer som
netop er det centrale i kompetencebegrebet. Piaget mener at det der gør os til forskellige individer
skyldes akkommodationernes mangfoldighed. Hvert barn har hver sin unikke måde at opfatte
verden på og derfor er der ikke to børn der får det samme ud af en fælles læringssituation. 9
Læreprocesserne assimilation og akkommodation fungerer i gensidig afhængighed. Hvis læringen
kun består af assimilation, vil barnet kede sig og blive ret ufleksibel i forskellige situationer.
Derimod vil barnet blive udkørt og højst sandsynlig gå i stå hvis læringen kun består af
akkommodation.
Den proces der sker gennem assimilation og akkommodation, kaldes for adaption, der betyder
tilpasning. De psykologiske faktorer der træder i kraft under assimilation og akkommodation er en
integreret proces mellem følelser og fornuft, der forenes i en dybere erkendelsesproces. Det
følelsesmæssige er, når det sansede berører os og indvirker på vores stemning. Dette påvirker
direkte erfaringen med det sansede og bliver en del af erkendelsen, sammen med fornuften der
handler om at forstå sig selv og tilværelsen, og kunne ændre forholdene. 10
Jeg vil komme med et eksempel på hvordan assimilation og akkommodation fungere sammen.
Rasmus på 3år viser mig en død humlebi der ligger på jorden, jeg tager den op i hånden for at kigge
nærmere på den. Rasmus ser forfærdet ud og råber ”nej, bien stikker!”. Dette er assimilation, han
har haft nogle erfaringer der har formet hans verdensbillede ind til nu. Rasmus nægter at røre
humlebien selv om han kan se at den ligger helt stille i min hånd og jeg siger at den er død. Inde i
6 H. Rudolph Schaffer: ”Børnepsykologi” s. 209-211
7 Knud Illeris: ”Læring” s. 53-57
8 H. Rudolph Schaffer: ”Børnepsykologi” s. 209-211
9 Knud Illeris: ”Læring” s. 53-57
10 Bjarne Ernst: ”Naturens pædagogik”s.25-26
6

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Rasmus må der være en akkommodation i gang, for senere på dagen kommer han med den i hånden
og viser den glad til mig. Det tog et stykke tid før han tog mod til sig, men nysgerrighedens kraft
må have været stærkere end frygten i det gamle skema. Han har ikke kun lært at en død humlebi
ikke stikker, han har også lært at andre ”farlige” dyr muligvis er uskadelige når de er døde.
Barnets opmærksomhed.
I bogen ”Børn, dyr & natur” skriver Bent Leicht Madsen med baggrund i Piagets teori, at der hvor
barnet er opmærksomt, er der hvor barnet er ved at danne et nyt verdensbillede. Barnet har valgt at
lade nogle sanseindtryk komme ind og andre blive ude. Det er opmærksomheden der styrer barnets
aktiviteter og sansninger. Bent Leicht Madsen skriver: ”Opmærksomheden er en del af barnets vilje
til at få noget ud af situationen. Hvis der har været stor opmærksomhed har barnet fået en oplevelse.
Oplevelser er de spor barnets aktivitet og sansning har sat i dets hjerne” 11 . Hvis barnets oplevelse
bliver bearbejdet, bliver det til en erfaring, og erfaringer er det der er basis for vores viden,
forståelse og bevidsthed. Jo flere erfaringer barnet har, jo mere vil fange dets opmærksomhed, fordi
det vil vække genkendelighed til de oplevelser barnet tidligere har haft. 12
Bent Leicht Madsen og Ulla Fischers beskriver opmærksomhedens 3 faser. 13
Oplevelses- og opdagelsesfasen er hvor børn oplever og opdager helt spontant. Her er vigtigt
at pædagogen er medoplevende og indgår på lige fod med børnene, for kun på den måde kan
man fange børnenes opmærksomhed.
Undersøgelsesfasen er hvor børn begynder en nærmere undersøgelse af det de ser. Her skal
pædagogen være medundersøgende.
Refleksionsfasen er hvor børnene begynder at gøre sig tanker om det, de har oplevet og
undersøgt. I denne fase har børnene brug for voksne til at svare på spørgsmål.
11 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s. 76
12 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s.73-79
13 Bent Leicht Madsen og Ulla Fischer: ”Se her!” s. 130-137
7

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Børn gennemlever faserne i nævnte rækkefølge men i forskelligt tempo. Mindre børn på 3-4 år når
måske kun til de to første faser og først efter flere konkrete oplevelser, når de frem til
refleksionsfasen.
I refleksionsfasen er det vigtigt at barnet får bearbejdet oplevelsen så alsidigt som muligt. Når
oplevelsen er gennembearbejdet, har barnet fået en ny erfaring, der efter mange erfaringer bliver til
viden, som igen bliver til forståelse og bevidsthed. 14
Eksempler på bearbejdelse:
Kropsliggøre, lege, dramatisere.
Tegne, male, forme.
Fortælle, digte, synge.
Drømme, fantasere.
Barnet lærer af andre.
I Piagets teori er det barnet der er den aktive i tilegnelsen af erfaring og viden, men jeg mener ikke
at det kan stå alene. Da vi er sociale væsener, vil vi påvirke hinanden gennem de relationer vi er i,
hvilket igen vil påvirke det lærte.
Derfor har jeg valgt at se på Vygotskys teori om sociokognitiv udvikling 15 , der handler om hvordan
interaktionen mellem barnet og det mere vidende menneske har betydning for barnets kognitive
udvikling.
Barnets evne til at tænke og løse problemer udvikles gennem den vejledning, det får af andre
mennesker. Barnet er afhængig af en ”læremester” til først i fællesskab at udføre færdigheder, som
barnet så senere overtager, så de bliver en del af barnet. Dette kaldes stilladsering. Det er altså i
samspillet med den anden, at barnet udvikler sig. 16
Vygotsky benytter sig af begrebet ”nærmeste udviklingszone” som er forskellen mellem det barnet
allerede ved, og det barnet er i stand til at lære, når det bliver vejledt. Derfor må den voksne være
opmærksom på den viden barnet allerede har og så bygge videre på det, så der sker en udvikling.
14 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur” s. 76-79.
15 H. Rudolph Scahffer: ”Børnepsykologi”s. 245-46
16 H. Rudolph Scahffer: ”Børnepsykologi”s.251-58
8

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Børns spørgsmål.
Når barnet er opmærksomt og nysgerrigt, spørger det for få det indre verdensbillede og den ydre
verden til at passe sammen. Hvis barnet har tiltro til sin egen indre verden, tør det godt prøve den af
og stille spørgsmål. Et spørgsmål repræsentere lige så meget viden som uvidenhed, for hvis man
ikke ved noget eller har et forhold til nye, så spørger man ikke. Den måde barnet bliver svaret på,
har betydning for om barnet holder op med at spørge, eller om det beholder spørgelysten og
udvikler sig. Barnet skal have et svar der virker stimulerende, som viser at man forstår barnets indre
virkelighed og tager den alvorlig. Den bedste indikation for et stimulerende miljø er at barnet stiller
mange spørgsmål. 17
Når barnet er opmærksomt, nysgerrigt og stiller spørgsmål, er barnet i det Vygotsky kalder i den
nærmeste udviklingszone. Pædagogen kan bruge teorien om stillasering, for at give barnet svar på
spørgsmålet. Et eksempel kan være at et barn spørger ”hvad er rådden?” Sammen finder vi nogle
forskellige ting som kan være et æbleskrog, et lille stykke kød, noget stanniol osv. Vi putter tingene
ned i hvert sit glas og holder øje med det i den efterfølgende tid. Efterhånden kan vi tale om hvad
ordet ”rådden” betyder, og endda også tale om hvilke ting der nedbrydes af naturen og hvilke ting
der ikke gør. Det er selvfølgelig ikke muligt at bearbejde alle barnets spørgsmål på denne måde,
men stilen kan godt ligge i mange svar.
Gennem sanserne, følelserne og opmærksomheden skaber barnet sit indre verdensbillede, ved at
bearbejde det oplevede gennem assimilation og akkommodation i den sociale kontekst. Det er
gennem denne udvikling barnet danner sin identitet.
Identitet.
Identitet betyder følelsen af at være den samme gennem livet selv om man udvikler sig.
Ens identitet bliver synlig for en selv og andre, gennem kommunikation og det sociale sammenspil.
Identitetsfølelsen forstærkes gennem alle lege og rollespil, at fortælle om sig selv og hvad man
oplever, lytte til andre der fortæller, tegne, male, synge, digte osv. Viden om sig selv og andre
kommer i samspillet med omgivelserne derfor er det vigtigt at have en bred referenceramme i sin
17 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”kap.2.
9

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
identitet. En undersøgelse viser hvor vigtig naturen er som referenceramme. (undersøgelsen er
beskrevet s.?)
For at kunne indgå i et socialt sammenspil, er det vigtigt at barnet udvikler evnen til empati, altså
evnen til at kunne leve sig ind i andres følelser og handle konstruktivt derpå. Empati er grundlaget
for at barnet kan forbinde sig følelsesmæssigt med andre og er derfor en vigtig del af
identitetsdannelsen. Empatien udvikles sammen med identiteten fra fødselen, via den kærlighed og
følelsesmæssige forståelse barnet selv oplever fra sine nære omgivelser. Allerede fra 1-2 års alderen
begynder barnet selv at vise empati for andre. 18 Foruden at kunne leve sig ind i andre menneskers
følelser, giver den empatiske evne også barnet mulighed for at indleve sig i naturen og dyrene, og
opøve evnen endnu mere, men det kræver selvfølgelig at barnet får lov at opleve naturen og lære
den og dyrene at kende. Empatien og identitetsdannelsen bliver til grundlaget for barnets morale. 19
Moral er det man personligt anser for rigtigt eller forkert og barnet gennemgår mange processer i
denne udvikling. Når barnet vokser op og måske tænker dybere over sin moral og diskutere den
med andre, kaldes den nu for etik.
Pædagogen er sammen med forældre og andre omsorgspersoner rollemodel og må gøre sig mange
etiske overvejelser i arbejdet med børnene, dyrene og naturen.
Etik og natursyn.
Lasse Thomas Edlev beskriver ”den store etik” og ”den lille etik”. Den lille etik kan være præget af
den offentlige mening og moral. Det er de normer og vaner vi har integreret i de daglige handlinger,
som vi ikke spekulere yderligere over.
Den store etik forudsætter at man tænker dybere over livet og diskutere de etiske spørgsmål der er i
tilværelsen. På dette grundlag kan man handle og leve ud fra bevidste etiske mål, som kan afspejle
ens natursyn, der handler om hvordan man vælger at behandle, bruge og udnytte omgivelserne. 20
Lasse Thomas Edlev beskriver tre grundlæggende natursyn. 21 Under hvert punkt giver jeg et
eksempel min egen del af natursynet.
18 Psykologiske grundtemaer, tekst af Judy Gammelgaard: ”Kan man lære at være empatisk”
19 Bent Leicht Madsen: ”Børn og dyreetik”s.4-31.
20 Lasse Thomas Edlev: ”Natur og miljø i det pædagogiske arbejde”s.213-214.
21 Samme kap.11.
10

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Det antropocentriske natursyn: Mennesket er i centrum og er bestemmende over naturen.
Naturen er til for mennesket. Jeg deler dette natursyn da jeg mener at det er nødvendigt at
slå dyr ihjel for at spise dem.
Det zoocentriske natursyn: Ud over mennesket er også dyrene i centrum. Dyrene skal vises
respekt og naturen ikke belastes unødigt. Jeg deler dette natursyn da jeg mener at
dyrevelfærden er vigtig, jeg er imod avl der forringer dyrenes velfærd. Dyrenes fysiske
behov skal tilgodeses Dyrene skal sikres en værdig død.
Det økocentriske natursyn: Her tillægges alt i naturen en egenværdi og bør bevares og
respekteres i sin helhed. Alt i naturen hænger uløseligt sammen. Jeg deler dette natursyn da
jeg interesserer mig for naturens sammenhænge og kredsløb. F.eks. sorterer og genanvender
jeg organisk affald til dyrene og køkkenhaven.
De fleste mennesker har en blanding af de tre natursyn, og tager specifik stilling fra situation til
situation.
I det følgende vil jeg kort beskrive enkle af mine etiske holdninger der betyder noget for min
pædagogiske praksis.
I hønseprojektet indgår en slagtet høne. Jeg mener at børn skal vide, at det kød vi spiser kommer fra
et dyr der engang har været levende og nødvendigvis må aflives inden det kan blive til mad.
Naturen i sig selv kan godt være ret grusom og når dyr dræber og æder andre dyr, foregår det ikke
altid lige smertefrit. Jeg mener at aflivningen af hønen skal gå hurtigt og respektfuldt. Når hønen er
død skal man ikke skal slippe den, før nerveimpulserne er væk. Det er respektløst at slippe den, så
den basker rundt med blodet sprøjtende omkring sig, til skræk eller morskab for tilskuerne.
Hvis børnene skal se en hønseslagtning, sikrer jeg mig først at det er i orden med forældre og
pædagoger. Der skal være nogle børnene kan tale med i tiden efter oplevelsen. Det er vigtigt at det
er frivilligt for børnene om de vil kigge eller ej. Under slagtningen fortæller jeg hele tiden hvad der
foregår.
11

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Men hvad får børnene ud af at se et dyr blive slået ihjel? De får forståelse af hele processen fra dyr
til mad. Når jeg kommer med en død høne uden hoved, som vi skal til at dissekere, spørger børnene
hvordan jeg har slået den ihjel. Der hvor børnene spørger, er der hvor de er ved at lære noget, der er
noget i deres verdensbillede de gerne vil have på plads. Hvis disse børn havde lyst til at overvære en
slagtning, ville det muligvis kunne åbne for mange flere spørgsmål.
I kyllingeprojektet hvor børnene får følelser for deres egen kylling, fortæller jeg selvfølgelig ikke
noget om at kyllingen måske bliver slagtet når den bliver stor. ”Slagtedyr” skal man ikke kæle med
og kæledyr skal man ikke slagte.
Det der er med til at danne natursyn og etiske holdninger er barndommens naturoplevelser i samspil
med rollemodeller og læremestre, der videregiver viden, fascination og etiske holdninger
Naturen som personlig reference.
Lasse Thomas Edlev beskriver en landsdækkende undersøgelse, hvor over halvdelen af de
adspurgte mener at barndommens naturoplevelser spiller en stor rolle i livet, og kun hver femte
mener at naturoplevelserne ingen betydning har. 22
”Barndommens natur har stor betydning som referenceramme, identitetsskabende faktor og som
erfaringer, folk viderebringer til de næste generationer, altså en del af kulturarven. Endvidere har
naturen samlet set en stor betydning for udfoldelse og socialiseringsprocesser”. (Kaae 2003)
Fælles træk for de adspurgte der uddyber betydningen af barndommens oplevelser, er at det er
vigtigt at have minder om særlige steder og oplevelser. Det er vigtigt at have lært at færdes i naturen
fra barnsben, det giver rødder og identitet. Man glædes ved at give den viden om naturen, man selv
fik som barn, videre til sine børn.
På baggrund af denne undersøgelse mener Lasse Thomas Edlev, at barndommens naturoplevelser
har stor betydning for den almene dannelse, som bærer af personlige, kulturelle og sociale værdier.
Mennesket, dyrene og naturen.
22 Lasse Thomas Edlev: ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde”s.15,38.
12

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Mennesket har været jægere og samlere i over 40.000 generationer 23 , vi er udviklet til at kunne
klare os i naturen og leve af dyr og planter. Udviklingen går fra jagt over husdyrbrug til
industrialisering. Jægeren havde stor samhørighedsfølelse med dyrene og naturen, på husdyrbruget
var dyrene en del af eksistensgrundlaget og blev behandlet med respekt. Men da industrialiseringen
kom, begyndte man at se på dyr som et produkt der kunne skabe økonomisk overskud og respekten
trådte i baggrunden 24 . Vi har kun været industrimennesker i 10 generationer og nok har mennesket
en stor tilpasnings evne, men måske hører vores biologiske udvikling og tanker til en vis grad stadig
til hos jægeren og samleren. 25 I vores globaliseret samfund mener jeg at det kan give en
jordbundenhed og ro at kende til naturen og dens sammenhænge, at vide hvor maden kommer fra
og hvordan den bliver til. Derfor mener jeg at det er vigtigt at børn er med til at dyrke køkkenhaven,
passe dyrene og lave maden sammen med engagerede voksne.
På landstedet oplever børnene at inde under fjerene på en slagtet høne findes en ”kylling” som de
kender fra køledisken i supermarkedet. De samler selv æggene i hønsenes reder og prøver at lave
mad ud af råvarerne fra dyrene.
På Det naturpædagogiske landsted, oplever børnene dyrene i deres naturlige omgivelser og derfor
også deres naturlige adfærd og behov. Børn der i deres opvækst har haft kontakt med dyrene, bliver
på sigt i stand til at tage medansvar for de forhold vi byder vores dyr i Danmark.
At bruge dyr i det pædagogiske arbejde.
Dyr er gode at bruge i det pædagogiske arbejde, da samværet med dyr kan bidrage positivt på børns
personlige udvikling. Dyr er spændende fordi de er levende og gør uforudsigelige ting, børn elsker
at se dyrene reager på det de selv gør. Oplevelsen af at kunne håndtere dyret, f.eks. at trække det og
mærke at det følger efter, giver følelsen af at kunne mestre noget. For et barn er magten over og
evnen til at mestre andre mennesker meget lille, mens magten over et dyr kan være betydelig større.
Der bør altid være en voksen i nærheden, der kan gribe ind så hverken barn eller dyr kommer til
skade, da dyret kan gøre modstand hvis barnet går for langt. Barnet kan i denne relation lære noget
om hvornår andres grænser er nået og respektere dem. Det er vigtigt at dyrets robusthed passer til
barnets udvikling. Jo mindre barnet er jo mere robust skal dyret være. 26 Når børn er i kontakt med
dyr der er bløde og søde, sætter de gang i følelserne, specielt omsorgsfølelsen. En lille kylling er
23 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s. 26
24 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s. 94,95
25 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur” s. 26
26 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur” s. 89-115
13

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
sød og har brug for varme og beskyttelse. At passe den kan være med til at barnet udvikler sin
empatiske evne, fordi barnet prøver at sætte sig ind i hvad kyllingen har brug for og har fokus på
kyllingens kropssprog. Barnet får en fornemmelse af at andre væsener også har et behov. Det at
forstå andres behov, er en vigtig del af empatiudviklingen.
Samværet med andre mennesker indeholder altid strejf af forventning eller bedømmelse, hvorimod
dyr ikke stiller nogen betingelser og ikke har nogle fordomme. En undersøgelse på en række
byggelegepladser hvor børnene blev interviewet, fortalte 61 % af børnene, at de fortalte dyrene ting
som andre børn ikke måtte høre. Det de fortalte til dyrene, handlede om at de var kede af det på
grund af uvenskab med kammeraterne, eller andre ting der var gået galt. 27
Det at sidde og kæle med et dyr, eller gå i en stald med rolige dyr der står og gumler på deres foder,
har gennem forsøg vist at have en beroligende virkning på mennesker. Bent Leicht Madsen skriver
at det ligger dybt i os, at vi bliver rolige og blodtrykket falder når vi oplever at dyrene i naturen er
rolige, så er der ingen tegn på farer, mens vi bliver urolige over flygtende dyr da det er tegn på
farer. 28
At være i kontakt med dyr kan give en sanselig helhedsoplevelse. Fra barnet bliver født og indtil det
begynder at kunne kommunikere gennem sproget, er tilværelsen fyldt med sanselige
helhedsoplevelser, som barnet udtrykker sig igennem. Når barnet lærer sproget, åbner der sig en
helt ny verden af kommunikationsmuligheder. Men det er ikke alt man kan sætte ord på, og der er
en risiko for, at sproget adskiller tanken fra følelsen. 29 Når barnet er sammen med et dyr, må det
bruge kropssproget for at kommunikere med dyret og derigennem får barnet en sanselig
helhedsoplevelse.
Identiteten dannes i kontakt med dyr. Allerede fra omkring 1års alderen, opfatter barnet sig
udseendemæssigt forskellig fra dyret, dette er med til at barnet forstår hvordan det selv ser ud og
fungere. Senere finder barnet også ud af at dyret og barnet er forskellig ”indvendig”, erfaringer
barnet kan bruge til at bygge videre på i forståelsen af sig selv og dannelsen af sin identitet.
Dyrene kan bruges i det pædagogiske arbejde, på lige fod med mange andre pædagogiske aktiviteter
og det er vigtigt at pointere at kontakt til dyr, aldrig kan erstatte en menneskelig kontakt.
27 Ulla Didriksen: ”Jeg tænker bedre når jeg kæler med min kanin”s.43
28 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s.125
29 Daniel Stern: ”At blive sig selv”s.91
14

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
Teori i forhold til praksis.
Dette afsnit handler om hvordan jeg bruger teorien i den måde jeg arbejder på og i den måde
projekterne og turene er bygget op. Jeg vil forklare dette ud fra den skabelon jeg har lavet til at
beskrive projekterne i hæftet.
Pædagogiske formål.
Her beskriver jeg hvilke pædagogiske kvaliteter der er for børnene i de enkelte projekter. Det er
kvaliteter jeg selv har erfaret med børn, dyr og natur og bearbejdet gennem teorierne i denne
rapport.
Læringsmiljøet.
For at gøre det realistisk for institutionerne at kunne deltage i projekterne, arrangerer jeg det sådan
at institutionen besøger Det naturpædagogiske landsted en dag og resten af projektet foregår på
institutionen. Jeg mener det er vigtigt at børnene kommer ud mindst en gang og oplever dyrene,
naturen og miljøet der er på en ”rigtig” bondegård.
Beskrivelse af projekterne.
Jeg beskriver hvilken aldersgruppe projekterne egner sig for. Disse opdelinger er jeg nået frem til
gennem erfaringer og teoribearbejdelse. F.eks. er et toårs barns nærmeste udviklingszone ikke at
kunne mestre at passe en kylling. Derimod kan barnet få en sanselig oplevelse ved at holde
kyllingen, med hjælp fra en voksen.
Varighed af projekterne er planlagt så der er god tid til at børnene kan nå at følge med i en proces.
Indholdet i projekterne er tilrettelagt ud fra forståelsen af Piagets og Vygotskys teorier, nemlig at
børn udvikler sig sammen med andre, ved at få sanselige oplevelser som bearbejdes gennem
assimilation eller akkommodation. Jo mere alsidigt oplevelsen siden hen bliver bearbejdet, jo større
er chancen for at den bliver en integreret del af barnets verdensbillede. Dette vender jeg tilbage til
under punktet ideer til bearbejdelse og dokumentation. I projekterne er der god tid til at svare på
spørgsmål, fantasere, eksperimentere og undersøge. Alt sammen noget der er vigtigt i
læringsprocessen. Der kan under projekterne og turene være en god følelsesmæssig og afslappet
stemning, specielt hvis de voksne engagere sig. Den følelsesmæssige stemning vil huskes af
børnene sammen med det lærte. Projekterne er planlagt så de indeholder noget børnene kender til i
forvejen, men også noget de ikke har prøvet, som jeg ved de vil kunne komme til at mestre. F.eks. i
15

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
forhold til uldprojektet, ved jeg at børnene kender et får, men de har aldrig prøvet at klippe en tot
uld af og karte den sammen med en kammerat. Dette er i forhold til Vygotskys teori om nærmeste
udviklingszone. Jeg bruger stillasering når jeg f.eks. forklarer børnene hvad et dyrs kropssprog
betyder eller hvorfor dyret opfører sig på en bestemt måde. Eller når jeg viser hvordan de skal passe
og fodre kyllingerne og børnene efterhånden mestre dette og kan vise det til deres kammerater.
Undervejs i projekterne og turene, taler vi om alt det dyrene gør, hvorfor de gør sådan, hvorfor de
ser ud som de gør, hvad der er smart ved dem, hvad de spiser, hvordan de lever i sammenhæng med
naturen osv. Det er for at børnene skal lære dyrene at kende, det skal danne et grundlag for følelser
og interesse for dyrene og den natur de lever i. Det nytter ikke at jeg begynder at tale om hvad jeg
mener der er etisk og uetisk i forhold til dyrevelfærd, da børnene endnu ikke har nået en alder, hvor
de kan tænke abstrakt. Det vigtige er at børnene lærer f.eks. hønen at kende. At de oplever at den
spiser regnorme og korn, at den har brug for plads og kan lide at skrabe og støvbade osv. Når
børnene kender til hønen og dens sammenhænge i naturen, kan man senere begynde at tale om
dyrevelfærd og økologi.
Ideer til bearbejdelse og dokumentation.
Når jeg har dette punkt med, er det fordi det er vigtigt at bearbejde oplevelsen, for at den kan få en
plads i det indre verdensbillede, derfor har jeg skrevet nogle få ideer til hvert projekt. Hvert barn har
dannet sit eget verdensbillede lige netop ud fra dette barns muligheder for aktivitet og sansning, og
derfor er der ikke to børn der får det samme ud af disse oplevelser og bearbejdninger. Hos nogle
børn vil et projekt ramme plet og børnene udvide deres verdensbillede meget, mens andre ikke er
særlige ivrige og modtagelige lige netop for denne aktivitet.
Konklusion.
De teorier jeg har præsenteret i rapporten og bygget hæftet op om, er teorier jeg har tilegnet mig
gennem praktiske og teoretiske forløb via mit sociale virke under pædagoguddannelsen. Dette har
været med til at danne min nuværende faglige identitet. Jeg mener at teorierne og mine erfaringer
kan danne baggrund for hæftet, der beskriver hvad børnene kan opleve, hvordan det kan lade sig
gøre og hvilke pædagogiske kvaliteter der ligger i projekterne. Jeg føler mig rustet til at være med
til at give børn en naturfaglig dannelse med en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig
dimension. Naturoplevelser som kan give børnene livskvalitet, interesse og viden om dyrene og
16

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
naturen, og som skaber grundlaget for børnenes forståelse af deres omverden. Dette kan bevirke at
de på sigt danner deres egen etiske holdning og tager stilling til f.eks. dyretik og miljøspørgsmål.
Perspektivering.
Jeg er klar over at hvis ideen med min pædagogiske praksis virkelig skal kunne gøre en forskel, er
det vigtigt at institutionerne jævnligt skal være med i projekterne. Derfor vil jeg arbejde på at lave et
samarbejde med kommunen. På nuværende tidspunkt findes der ingen naturskole i kommunen, det
bør der selvfølgelig være, og jeg mener at det er et gunstigt tidspunkt at præsentere Det
naturpædagogiske landsted. Under pædagoguddannelsen har jeg fundet ud af at jeg brænder for
naturvejledning. Med pædagoguddannelsen som fundament og i et samarbejde med kommunen, vil
det muligvis kunne lade sig gøre at videreuddanne mig som naturvejleder. Det ville også kunne gøre
mit virke i kommunen bredere. Jeg har under alle omstændigheder i tankerne at udvikle flere
projekter i forhold til Det naturpædagogiske landsted. Jeg ønsker blandt andet at lave projekter hvor
vi arbejder direkte med miljøet. I forhold til brugergruppen tænker jeg at skoleklasser kan have
glæde af at komme på Landstedet, men det er fremtidstænkning for da skal jeg først kvalificere mig
til at udvikle opgaver der relatere til de forskellige aldersgrupper. Landstedet bliver på sigt lavet så
man kan komme rundt i kørestol, så også personer med funktionsnedsættelser kan komme og være
med i projekterne. Hæftet skal bruges til at gøre opmærksom på Det naturpædagogiske landsted og
kan sagtens udbygges med flere projekter, men på sigt kan det danne grundlag for en hjemmeside.
Jeg er klar over at jeg har mange planer for fremtiden, men det er også dem der er med til at drive
værket. I første omgang skal jeg færdiggøre pædagoguddannelsen, derefter vil jeg stille og roligt
arbejde mig videre, da der også er en masse praktiske ting der skal hænge sammen.
17

Eva Larsen, Studienr. 524318
Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen
Bachelorprojekt Type 2, januar 2009
18