Her kan du læse om teorier, erfaringer og tanker ... - Evas Landsted

Recommendations

Info

Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen Bachelorprojekt Type 2, januar 2009 Men hvad får børnene ud af at se et dyr blive slået ihjel? De får forståelse af hele processen fra dyr til mad. Når jeg kommer med en død høne uden hoved, som vi skal til at dissekere, spørger børnene hvordan jeg har slået den ihjel. Der hvor børnene spørger, er der hvor de er ved at lære noget, der er noget i deres verdensbillede de gerne vil have på plads. Hvis disse børn havde lyst til at overvære en slagtning, ville det muligvis kunne åbne for mange flere spørgsmål. I kyllingeprojektet hvor børnene får følelser for deres egen kylling, fortæller jeg selvfølgelig ikke noget om at kyllingen måske bliver slagtet når den bliver stor. ”Slagtedyr” skal man ikke kæle med og kæledyr skal man ikke slagte. Det der er med til at danne natursyn og etiske holdninger er barndommens naturoplevelser i samspil med rollemodeller og læremestre, der videregiver viden, fascination og etiske holdninger Naturen som personlig reference. Lasse Thomas Edlev beskriver en landsdækkende undersøgelse, hvor over halvdelen af de adspurgte mener at barndommens naturoplevelser spiller en stor rolle i livet, og kun hver femte mener at naturoplevelserne ingen betydning har. 22 ”Barndommens natur har stor betydning som referenceramme, identitetsskabende faktor og som erfaringer, folk viderebringer til de næste generationer, altså en del af kulturarven. Endvidere har naturen samlet set en stor betydning for udfoldelse og socialiseringsprocesser”. (Kaae 2003) Fælles træk for de adspurgte der uddyber betydningen af barndommens oplevelser, er at det er vigtigt at have minder om særlige steder og oplevelser. Det er vigtigt at have lært at færdes i naturen fra barnsben, det giver rødder og identitet. Man glædes ved at give den viden om naturen, man selv fik som barn, videre til sine børn. På baggrund af denne undersøgelse mener Lasse Thomas Edlev, at barndommens naturoplevelser har stor betydning for den almene dannelse, som bærer af personlige, kulturelle og sociale værdier. Mennesket, dyrene og naturen. 22 Lasse Thomas Edlev: ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde”s.15,38. 12
Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen Bachelorprojekt Type 2, januar 2009 Mennesket har været jægere og samlere i over 40.000 generationer 23 , vi er udviklet til at kunne klare os i naturen og leve af dyr og planter. Udviklingen går fra jagt over husdyrbrug til industrialisering. Jægeren havde stor samhørighedsfølelse med dyrene og naturen, på husdyrbruget var dyrene en del af eksistensgrundlaget og blev behandlet med respekt. Men da industrialiseringen kom, begyndte man at se på dyr som et produkt der kunne skabe økonomisk overskud og respekten trådte i baggrunden 24 . Vi har kun været industrimennesker i 10 generationer og nok har mennesket en stor tilpasnings evne, men måske hører vores biologiske udvikling og tanker til en vis grad stadig til hos jægeren og samleren. 25 I vores globaliseret samfund mener jeg at det kan give en jordbundenhed og ro at kende til naturen og dens sammenhænge, at vide hvor maden kommer fra og hvordan den bliver til. Derfor mener jeg at det er vigtigt at børn er med til at dyrke køkkenhaven, passe dyrene og lave maden sammen med engagerede voksne. På landstedet oplever børnene at inde under fjerene på en slagtet høne findes en ”kylling” som de kender fra køledisken i supermarkedet. De samler selv æggene i hønsenes reder og prøver at lave mad ud af råvarerne fra dyrene. På Det naturpædagogiske landsted, oplever børnene dyrene i deres naturlige omgivelser og derfor også deres naturlige adfærd og behov. Børn der i deres opvækst har haft kontakt med dyrene, bliver på sigt i stand til at tage medansvar for de forhold vi byder vores dyr i Danmark. At bruge dyr i det pædagogiske arbejde. Dyr er gode at bruge i det pædagogiske arbejde, da samværet med dyr kan bidrage positivt på børns personlige udvikling. Dyr er spændende fordi de er levende og gør uforudsigelige ting, børn elsker at se dyrene reager på det de selv gør. Oplevelsen af at kunne håndtere dyret, f.eks. at trække det og mærke at det følger efter, giver følelsen af at kunne mestre noget. For et barn er magten over og evnen til at mestre andre mennesker meget lille, mens magten over et dyr kan være betydelig større. Der bør altid være en voksen i nærheden, der kan gribe ind så hverken barn eller dyr kommer til skade, da dyret kan gøre modstand hvis barnet går for langt. Barnet kan i denne relation lære noget om hvornår andres grænser er nået og respektere dem. Det er vigtigt at dyrets robusthed passer til barnets udvikling. Jo mindre barnet er jo mere robust skal dyret være. 26 Når børn er i kontakt med dyr der er bløde og søde, sætter de gang i følelserne, specielt omsorgsfølelsen. En lille kylling er 23 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s. 26 24 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s. 94,95 25 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur” s. 26 26 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur” s. 89-115 13
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse. Eva Larsen, St
Page 3 and 4: Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskil
Page 5 and 6: Læringsmiljøet. Beskrivelse af pr
Page 11: Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskil

Her kan du læse om teorier, erfaringer og tanker ... - Evas Landsted

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?