Her kan du læse om teorier, erfaringer og tanker ... - Evas Landsted

Recommendations

Info

Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen Bachelorprojekt Type 2, januar 2009 Piaget kalder dette for assimilation. 6 Det der læres assimilativt har den ulempe, at det lærte er bundet til bestemte mentale strukturer og derfor kan have sine begrænsninger i et moderne samfund hvor tingene ændre sig hurtigt og uforudsigeligt. 7 Når en ny oplevelse ikke stemmer ikke stemmer overens med det barnet tidligere har erfaret, opstår en form for uligevægt. Barnet vil da prøve at genoprette en ligevægtstilstand, som Piaget betegner for den drivende kraft i barnets udvikling. Det vil prøve at omdanne sin forståelse. Denne proces kaldes for akkommodation. 8 Den forståelse barnet får gennem processen med at ændre verdensbilledet, giver en erfaring der kan bruges i forskellige og uforudsete situationer som netop er det centrale i kompetencebegrebet. Piaget mener at det der gør os til forskellige individer skyldes akkommodationernes mangfoldighed. Hvert barn har hver sin unikke måde at opfatte verden på og derfor er der ikke to børn der får det samme ud af en fælles læringssituation. 9 Læreprocesserne assimilation og akkommodation fungerer i gensidig afhængighed. Hvis læringen kun består af assimilation, vil barnet kede sig og blive ret ufleksibel i forskellige situationer. Derimod vil barnet blive udkørt og højst sandsynlig gå i stå hvis læringen kun består af akkommodation. Den proces der sker gennem assimilation og akkommodation, kaldes for adaption, der betyder tilpasning. De psykologiske faktorer der træder i kraft under assimilation og akkommodation er en integreret proces mellem følelser og fornuft, der forenes i en dybere erkendelsesproces. Det følelsesmæssige er, når det sansede berører os og indvirker på vores stemning. Dette påvirker direkte erfaringen med det sansede og bliver en del af erkendelsen, sammen med fornuften der handler om at forstå sig selv og tilværelsen, og kunne ændre forholdene. 10 Jeg vil komme med et eksempel på hvordan assimilation og akkommodation fungere sammen. Rasmus på 3år viser mig en død humlebi der ligger på jorden, jeg tager den op i hånden for at kigge nærmere på den. Rasmus ser forfærdet ud og råber ”nej, bien stikker!”. Dette er assimilation, han har haft nogle erfaringer der har formet hans verdensbillede ind til nu. Rasmus nægter at røre humlebien selv om han kan se at den ligger helt stille i min hånd og jeg siger at den er død. Inde i 6 H. Rudolph Schaffer: ”Børnepsykologi” s. 209-211 7 Knud Illeris: ”Læring” s. 53-57 8 H. Rudolph Schaffer: ”Børnepsykologi” s. 209-211 9 Knud Illeris: ”Læring” s. 53-57 10 Bjarne Ernst: ”Naturens pædagogik”s.25-26 6
Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen Bachelorprojekt Type 2, januar 2009 Rasmus må der være en akkommodation i gang, for senere på dagen kommer han med den i hånden og viser den glad til mig. Det tog et stykke tid før han tog mod til sig, men nysgerrighedens kraft må have været stærkere end frygten i det gamle skema. Han har ikke kun lært at en død humlebi ikke stikker, han har også lært at andre ”farlige” dyr muligvis er uskadelige når de er døde. Barnets opmærksomhed. I bogen ”Børn, dyr & natur” skriver Bent Leicht Madsen med baggrund i Piagets teori, at der hvor barnet er opmærksomt, er der hvor barnet er ved at danne et nyt verdensbillede. Barnet har valgt at lade nogle sanseindtryk komme ind og andre blive ude. Det er opmærksomheden der styrer barnets aktiviteter og sansninger. Bent Leicht Madsen skriver: ”Opmærksomheden er en del af barnets vilje til at få noget ud af situationen. Hvis der har været stor opmærksomhed har barnet fået en oplevelse. Oplevelser er de spor barnets aktivitet og sansning har sat i dets hjerne” 11 . Hvis barnets oplevelse bliver bearbejdet, bliver det til en erfaring, og erfaringer er det der er basis for vores viden, forståelse og bevidsthed. Jo flere erfaringer barnet har, jo mere vil fange dets opmærksomhed, fordi det vil vække genkendelighed til de oplevelser barnet tidligere har haft. 12 Bent Leicht Madsen og Ulla Fischers beskriver opmærksomhedens 3 faser. 13 Oplevelses- og opdagelsesfasen er hvor børn oplever og opdager helt spontant. Her er vigtigt at pædagogen er medoplevende og indgår på lige fod med børnene, for kun på den måde kan man fange børnenes opmærksomhed. Undersøgelsesfasen er hvor børn begynder en nærmere undersøgelse af det de ser. Her skal pædagogen være medundersøgende. Refleksionsfasen er hvor børnene begynder at gøre sig tanker om det, de har oplevet og undersøgt. I denne fase har børnene brug for voksne til at svare på spørgsmål. 11 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s. 76 12 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s.73-79 13 Bent Leicht Madsen og Ulla Fischer: ”Se her!” s. 130-137 7
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse. Eva Larsen, St
Page 3 and 4: Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskil
Page 5: Læringsmiljøet. Beskrivelse af pr

Her kan du læse om teorier, erfaringer og tanker ... - Evas Landsted

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?