Her kan du læse om teorier, erfaringer og tanker ... - Evas Landsted

Recommendations

Info

Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen Bachelorprojekt Type 2, januar 2009 sød og har brug for varme og beskyttelse. At passe den kan være med til at barnet udvikler sin empatiske evne, fordi barnet prøver at sætte sig ind i hvad kyllingen har brug for og har fokus på kyllingens kropssprog. Barnet får en fornemmelse af at andre væsener også har et behov. Det at forstå andres behov, er en vigtig del af empatiudviklingen. Samværet med andre mennesker indeholder altid strejf af forventning eller bedømmelse, hvorimod dyr ikke stiller nogen betingelser og ikke har nogle fordomme. En undersøgelse på en række byggelegepladser hvor børnene blev interviewet, fortalte 61 % af børnene, at de fortalte dyrene ting som andre børn ikke måtte høre. Det de fortalte til dyrene, handlede om at de var kede af det på grund af uvenskab med kammeraterne, eller andre ting der var gået galt. 27 Det at sidde og kæle med et dyr, eller gå i en stald med rolige dyr der står og gumler på deres foder, har gennem forsøg vist at have en beroligende virkning på mennesker. Bent Leicht Madsen skriver at det ligger dybt i os, at vi bliver rolige og blodtrykket falder når vi oplever at dyrene i naturen er rolige, så er der ingen tegn på farer, mens vi bliver urolige over flygtende dyr da det er tegn på farer. 28 At være i kontakt med dyr kan give en sanselig helhedsoplevelse. Fra barnet bliver født og indtil det begynder at kunne kommunikere gennem sproget, er tilværelsen fyldt med sanselige helhedsoplevelser, som barnet udtrykker sig igennem. Når barnet lærer sproget, åbner der sig en helt ny verden af kommunikationsmuligheder. Men det er ikke alt man kan sætte ord på, og der er en risiko for, at sproget adskiller tanken fra følelsen. 29 Når barnet er sammen med et dyr, må det bruge kropssproget for at kommunikere med dyret og derigennem får barnet en sanselig helhedsoplevelse. Identiteten dannes i kontakt med dyr. Allerede fra omkring 1års alderen, opfatter barnet sig udseendemæssigt forskellig fra dyret, dette er med til at barnet forstår hvordan det selv ser ud og fungere. Senere finder barnet også ud af at dyret og barnet er forskellig ”indvendig”, erfaringer barnet kan bruge til at bygge videre på i forståelsen af sig selv og dannelsen af sin identitet. Dyrene kan bruges i det pædagogiske arbejde, på lige fod med mange andre pædagogiske aktiviteter og det er vigtigt at pointere at kontakt til dyr, aldrig kan erstatte en menneskelig kontakt. 27 Ulla Didriksen: ”Jeg tænker bedre når jeg kæler med min kanin”s.43 28 Bent Leicht Madsen: ”Børn dyr & natur”s.125 29 Daniel Stern: ”At blive sig selv”s.91 14
Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskilde pædagogseminarium, Frøbelhøjskolen Bachelorprojekt Type 2, januar 2009 Teori i forhold til praksis. Dette afsnit handler om hvordan jeg bruger teorien i den måde jeg arbejder på og i den måde projekterne og turene er bygget op. Jeg vil forklare dette ud fra den skabelon jeg har lavet til at beskrive projekterne i hæftet. Pædagogiske formål. Her beskriver jeg hvilke pædagogiske kvaliteter der er for børnene i de enkelte projekter. Det er kvaliteter jeg selv har erfaret med børn, dyr og natur og bearbejdet gennem teorierne i denne rapport. Læringsmiljøet. For at gøre det realistisk for institutionerne at kunne deltage i projekterne, arrangerer jeg det sådan at institutionen besøger Det naturpædagogiske landsted en dag og resten af projektet foregår på institutionen. Jeg mener det er vigtigt at børnene kommer ud mindst en gang og oplever dyrene, naturen og miljøet der er på en ”rigtig” bondegård. Beskrivelse af projekterne. Jeg beskriver hvilken aldersgruppe projekterne egner sig for. Disse opdelinger er jeg nået frem til gennem erfaringer og teoribearbejdelse. F.eks. er et toårs barns nærmeste udviklingszone ikke at kunne mestre at passe en kylling. Derimod kan barnet få en sanselig oplevelse ved at holde kyllingen, med hjælp fra en voksen. Varighed af projekterne er planlagt så der er god tid til at børnene kan nå at følge med i en proces. Indholdet i projekterne er tilrettelagt ud fra forståelsen af Piagets og Vygotskys teorier, nemlig at børn udvikler sig sammen med andre, ved at få sanselige oplevelser som bearbejdes gennem assimilation eller akkommodation. Jo mere alsidigt oplevelsen siden hen bliver bearbejdet, jo større er chancen for at den bliver en integreret del af barnets verdensbillede. Dette vender jeg tilbage til under punktet ideer til bearbejdelse og dokumentation. I projekterne er der god tid til at svare på spørgsmål, fantasere, eksperimentere og undersøge. Alt sammen noget der er vigtigt i læringsprocessen. Der kan under projekterne og turene være en god følelsesmæssig og afslappet stemning, specielt hvis de voksne engagere sig. Den følelsesmæssige stemning vil huskes af børnene sammen med det lærte. Projekterne er planlagt så de indeholder noget børnene kender til i forvejen, men også noget de ikke har prøvet, som jeg ved de vil kunne komme til at mestre. F.eks. i 15
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse. Eva Larsen, St
Page 3 and 4: Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskil
Page 5 and 6: Læringsmiljøet. Beskrivelse af pr
Page 13: Eva Larsen, Studienr. 524318 Roskil

Her kan du læse om teorier, erfaringer og tanker ... - Evas Landsted

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?