FAQ vedr. apopleksi - KCKS-vest

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP)
FREQENTLY ASKED QUISTIONS
SPØRGSMÅL SVAR
Inklusion af patienter med akut apopleksi
Hvilke afdelinger skal indberette til
Dansk Apopleksiregister?
Skal de almen medicinske afdelinger
f.eks.? De kirurgiske afdelinger?
Hvor er der skrevet noget om dette?
Inklusion af patienter ”fra tilsyn”:
En patient på kirurgisk afdeling får
neurologisk tilsyn, der konkluderer (en
lille) apopleksi. Patienten forbliver
indlagt på den kirurgisk afdeling, og der
er ikke behov for genoptræning.
Patienten opfylder inklusionskriterierne:
diagnose, sygehusindlæggelse (om end
for noget andet), og symptomvarighed >
24 timer. Den neurolog, der går tilsyn,
Svar:
Som udgangspunkt bør (jvf.
datadefinitionerne for apopleksi,) alle
patienter som opfylder diagnose - og
inklusionskriterierne uanset
indlæggelsesafdeling (neurologisk,
neurokirurgisk, intern medicinsk etc.),
indberettes til Dansk Apopleksiregister.
Det er lagt ud til de enkelte amter/sygehuse
at sikre en organisation, så alle relevante
patienter bliver indberettet. Som oftest er
det de sygehusafdelinger, der primært
varetager diagnosticering, behandling og
pleje af patienter med apopleksi, der er
registeret som dataindberettende enheder.
Hvis det vurderes, at I på nuværende
tidspunkt ikke får indberettet alle relevante
patienter til DAP, bør I rette henvendelse til
den regionale kontaktperson mhp. evt.
oprettelse af yderligere data-indberettende
enheder.
I datadefinitionerne, som kan hentes på
projektets hjemmeside (www.kcks-vest.dk)
under den kliniske database DAP.
Svar:
Patienten skal inkluderes. At patienten ikke
dukker op i forbindelse med PAS-udtrækket
må hænge sammen med at vedkommende
ikke har fået hæftet apopleksidiagnosen på
ved udskrivelsen fra den kirurgiske
afdeling. Under alle omstændigheder bør
evt. logistiske problemer vedr. opgørelse af
komplethedsgrad ikke have betydning for,
hvorvidt patienten skal registreres eller ej.

udfylder side 1 af registreringsskemaet.
Men i datakomplethedsanalysen
kommer denne patient ikke ud på PASlisten
og puster derfor vores
datakomplethed kunstigt op. Vi har
valgt at inkludere patienten, men hvad
er korrekt procedure?
2. indlæggelsesdøgn:
Vi har ikke kunnet finde en definition
på ”2. indlæggelsesdøgn” – hvorledes
afgrænses dette?
Ansvarlig for dataindberetning:
En patient indlægges akut med
apopleksi på sygehus udenfor eget amt
og overføres efter 3 dage til
apopleksiafsnittet på hjemsygehuset.
Hvem er ansvarlig for dataregistrering
og indberetning?
Inklusion af patienter:
Vi har af og til en patient, der indlægges
for obs. apopleksi. Efterfølgende CTskanning
er normal, hvorefter patienten
får en obs. diagnose, som jo ikke skal
NIP-registreres, idet man er i tvivl om
patienten har en apopleksi eller ej. Patienten
bliver så fulgt i daghospitalet
efterfølgende, hvor der udføres MRskanning.
Denne MR-skanning viser
infarkt, et infarkt man så bare ikke kan
Svar:
Ved 2. indlæggelsesdøgn forstås datoen
efter, at patienten er blevet indlagt.
Tidsrammen ”senest 2. indlæggelsesdøgn”
kan således teoretisk variere mellem lige
over 24 timer til lige under 48 timer efter
indlæggelse. Der er dog ingen grund til at
tro, at denne variation vil være systematisk
forskellig mellem forskellige afdelinger
eller sygehuse.
Svar:
I tilfælde af at patientforløbet afviger fra det
standardiserede patientforløb, anbefales, at
der i de konkrete tilfælde laves en aftale
lokalt mellem afdelingerne om, hvem der
skal være dataindberettende enhed.
Da alle indikatorer for NIP-apopleksi, på
nær AK-behandling, relaterer sig til de
første indlæggelsesdøgn, vil det i det
skitserede tilfælde være relevant, at det er
første indlæggelsessted, der er
dataindberettende enhed.
Svar:
Apopleksi er en klinisk diagnose – jf.
definitionen. Infarkt på MR-skanning giver
ikke i sig selv diagnosen. Har patienten
fokal neurologiske symptomer, og er der
infarkt på MR er diagnosen klar. Er der
ikke fokal neurologiske symptomer har
patienten ikke apopleksi - selvom MRskanning
viser infarkt. Vi finder af og til
stumme infarkter, og de indgår ikke i NIP.

se på CT-skanningen. Skal denne pt.
NIP-registreres eller ej?
Inklusion:
Skal følgende patient inkluderes i NIPapopleksi:
patienten indlægges med
akut apopleksi , men der tilstøder anden
sygdom (fx. AMI), der ”overskygger”
apopleksidiagnosen, således at
apopleksi registreres som bi-diagnose
og den anden sygdom som
hoved(aktions)diagnose?
Registrering af dagpatienter:
Vi har på vores afdeling af og til nogle
patienter, der tilknyttes dagafsnittet med
henblik på verificering af apopleksi.
Nogle af disse patienter får verificeret
apopleksien men har ikke været indlagt
– skal disse dagpatienter registreres til
NIP?
Registrering af patient overflyttet til
ortopædki-rurgisk afdeling:
Hvordan skal følgende patient
registreres: patienten indlægges med
obs. apopleksi, og ved ankomsten finder
man, at patienten også har dobbelt
benbrud, hvorfor man overflytter
vedkommende til ortopædkirurgisk
afdeling til operation nogle timer
senere, da man finder, at dette er
vigtigere end apopleksien. På
ortopædkirurgisk afdeling foretages CTscanning,
hvor man konstaterer et
hjerneinfarkt. Patienten overflyttes ikke
I praksis udfyldes apopleksiskemaerne for
patienter med en obs diagnose men
skemaerne kasseres, hvis diagnosen
frafaldes, og indtastning og registrering til
NIP foretages kun, hvis diagnosen
fastholdes.
Svar:
Ja, denne patient bør registreres.
Udgangspunktet er, at alle patienter med
akut apopleksi bør registreres
for, at vi kan have et dækkende billede af
kvaliteten af behandlingen og plejen i DK.
Svar:
Disse patienter skal ikke indberettes til NIP,
da de angiveligt ikke opfylder
inklusionskriterierne. De patienter, der skal
indberettes til NIP, er patienter der har en
akut apopleksi, og som har haft et
indlæggelsesforløb i afdelingen af kortere
eller længere varighed.
Se endvidere diagnose- og
inklusionskriterierne under
datadefinitionerne.
Svar:
Udgangspunktet er, at alle patienter -
opfyldende inklusionskriterierne – skal
registreres; men i dette tilfælde, hvor I på
jeres afdeling (apopleksiafsnittet) ikke
varetager udredningen/behandlingen af
patienten, skal I heller ikke registrere data
på patienten. Hvis I havde haft patienten
liggende nogle dage og var påbegyndt
udredning/behandling, og patienten
efterfølgende blev overflyttet til
ortopædkirurgisk afdeling til videre
behandling, da skulle I have registreret data
indtil overflytningstidspunktet og

til apopleksiafsnittet men forbliver
indlagt på ortopædkirurgisk afdeling.
Registrering af patient med blødning
i en hjerne-metastase:
Skal en patient med blødning i en
hjernemetastase også NIP-registreres?
Overflytning fra skadestue til andet
sygehus:
Skal patienter der kun ses i skadestuen
for derefter at blive overflyttet til et
universitetshospital til videre
behandling også registreres hos os
(apopleksiafsnittet)?
Neurokirurgisk intervention:
Skal en patient med apopleksi
(diagnosekode I61), der under forløbet
behandles med neurokirurgisk
intervention, registreres i NIP.
indberettet disse til NIP.
Det vil derfor være en ekstra overvejelse,
når disse ”særlige tilfælde” opstår, hvorvidt
I skal indberette eller ej. Kontakt endelig
Det Koordinerende Sekretariat, hvis I er i
tvivl.
Svar:
Nej, denne patient skal ikke registreres.
Ifølge diagnose- og inklusionskriterierne
fremgår det, at :
”I NIP omfatter definitionen af apopleksi
patienter med intracerebral hæmorrhagi,
iskæmisk apopleksi og apopleksi uden
specifikation af type. Registreringen
omfatter således følgende ICD-10 koder:
I 61‘ Hjerneblødning
I 63 Hjerneinfarkt‘
I 64 Slagtilfælde uden oplysning‘ om
blødning eller infarkt
Patienter med subdural hæmatom, epidural
blødning, retinainfarkt og infarkt forårsaget
af traume, infektion eller en intracerebral
malign proces er således ikke omfattet af
ovennævnte definition. Ligeledes omfatter
definitionen ikke patienter med
udelukkende diffuse symptomer, f.eks.
isoleret svimmelhed eller hovedpine, eller
asymptomatiske patienter med infarkt
påvist ved CT eller MR skanning.”
Svar:
Nej, disse patienter skal I ikke registrere, da
de ikke bliver indlagt på jeres afdeling. Det
vil være universitetshospitalet, som skal
varetage registrering og indberetning.
Svar:
Ja, når patienten opfylder diagnose- og
inklusionskriterierne for NIP-apopleksi,

Inklusionsdiagnoser:
Er der alene tale om aktions-diagnoser
eller tæller bi-diagnoser også med?
Indlæggelse:
Hvorledes skal feltet ”Akut indlagt”
udfyldes for patienter, der indlægges via
skadeskuemodtagelse, herefter evt.
overflyttet til almen medicinsk afdeling
og igen efterfølgende overflyttet til
apopleksiafsnit?
Patient overflyttet fra udlandet:
Hvorledes udfyldes
registreringsskemaet med hensyn til
sygehus- og afdelingskoder, hvis en
patient overflyttes fra udlandet?
Patienten frabeder sig undersøgelse /
behandling:
Hvorledes skal registreringen foretages,
skal patienten inkluderes uanset
neurokirurgisk intervention eller ej, og
sædvanlig dataindberetning foretages.
I dette tilfælde skal der derfor sættes kryds
i ”Ja” ud for spørgsmålet ”Har patienten
pga. komplikationer været indlagt på andre
afdelinger under det aktuelle forløb”.
Svar:
Patienter med ICD-10 apopleksikoderne
DI61,
DI63, og DI64 som aktionsdiagnose eller
aktionsdiagnosen DZ501 Rehabilitering,
anden i kombination med bidiagnose DI61,
DI63, og DI64skla inkluderes i Dansk
Apopleksregister.
Svar:
Under ”Akut indlagt” registreres den første
indlæggelse på skadestuemodtagelse og i
rubrikken ”Overflyttet til” registreres
indlæggelsen på selve apopleksiafsnittet.
Dermed registreres den mellemliggende
indlæggelse ikke, men det drejer sig heller
ikke i NIP-apopleksi om at skildre det
detaljerede patientforløb.
Svar:
For patienter, der overflyttes fra udlandet,
benyttes Sundhedsstyrelsens
Sygehusklassifikations koder for udlandet.
Det vil sige, at der for:
- sygehuskode registreres: 9999
- afdelingskode registreres: 999 (ukendt
afdeling)
Svar:
Der afkrydses i feltet ”Ikke relevant”

hvis en patient frabeder sig f.eks. en
CT-scanning?
Trombolyse og trombektomi
Trombolyse og trombektomi
15102012
1) Hvis en patient får trombolyse i
Ålborg og derefter straks overflyttes til
Århus, der foretages trombektomi, skal
der så udfyldes 2 trombolyseskemaer: 1
for trombolysen og 1 for
trombektomien?
2) Ved udfyldelse at 1 fælles
trombolyseskema:
a) Er NIHSS så 2 og 24 timer efter
trombolysen eller trombektomien?
b) Er det scanningerne i forhold til
trombolysen?
Beslutning om trombektomi (juli
2012):
Er det beslutningen om at
trombektomien muligvis kan udføres
(såfremt pt. ikke har kontraindikerende
årsager) eller er det tidspunktet hvor
man tager stilling til endelig udførelse. I
fald det er det sidste skal ankomst til
neuroradiologisk afdeling stå først, da
beslutningen først tages når pt. er på
neuroradiologisk enhed.
EVT-skemaet for trombektomi (juli
2012):
Der spørges om, hvilket sygehus, pt. er
indlagt på. Det viser sig, at vi her i huset
svarer lidt forskelligt. Hvad er korrekt:
1) skal vi skrive vores eget og tidspunkt
for ankomst hertil
2) eller skal vi skrive fx det sygehus,
hvorfra pt. eventuelt er henvist?
Svar:
1) Nej, der skal kun indleveres et skema for
hvert patientforløb.
2a) NIHSS 2 og 24 timer er efter
trombolysen
2b) Scanning er i forhold til trombolysen
Svar:
Variablen skal afspejle det tidspunkt, hvor
man tager stilling til endelig udførelse,
således at vi har mulighed for at se, hvor
lang tids forsinkelse der er i systemet fra
det tidspunkt, man mener, at patienten bør
sendes til trombektomi til det tidspunkt,
hvor proceduren foretages. Dette tidsrum er
umiddelbart mere interessant end det korte
tidsrum, der udspiller sig internt på den
neuroradiologiske afdeling fra endelig
stilling af indikation til behandling.
Svar:
Med ”sygehus” menes i denne kontekst det
sygehus, hvor trombektomien foretages,
dvs I bør skrive jeres eget sygehus.

Trombektomi (150811):
Hvis man forsøger at lave trombektomi,
men det ikke kan lade sig gøre pga.
snørklede kar, skal der så svares "ja"
og diverse skemaer udfyldes?
Svar:
Ja, vi bør registrere alle behandlingsforsøg
uanset om de lykkedes eller ej. Således
registreres trombolysebehandling også
selvom behandlingen ikke gennemføres
som planlagt, f.eks. når hele den planlagte
dosis ikke kan gives pga. komplikationer
under behandlingen.
Måling af BT og trombektomi (150811):
Oplysning: Såfremt en patient kun får foretaget trombektomi uden forudgående
trombolyse angives blodtrykket målt henholdsvis før trombektomien, 2 timer efter
trombektomien og 24 timer efter trombektomien.
Trombektomi (090611):
Oplysning: Patienter som udelukkende trombolyseres, men ikke får trombolyse, skal
også have udfyldt de CT/MR scanningsoplysninger, som er på trombolyseskemaet.
Trombolyse (150811):
På trombolyseskemaet står der: "Ved
udskrivelse/på 7. dagen efter
apopleksiens opståen". Når patienten
overflyttes til andet apopleksiafsnit på
dag 2, skal svarene så være fra
trombolyseafsnittet dag 2 eller fra dag 7,
hvor patienten er på et almindeligt
apopleksiafsnit?
Når patienten f.eks. er udskrevet til
Tyskland og man derfor ikke ved om
denne er død, hvordan skal der så i givet
fald svares på 3-mdrs opfølgning efter
trombolyse ved spørgsmålene "dato for
død", "årsag" og "kan dødsårsag
henføres til Actilyse"?
Svar:
Der bør være tale om sidstnævnte. Ved
udskrivelse skal forstås afslutning af det
samlede (akutte) indlæggelsesforløb og
ikke kun opholdet på trombolyseafsnittet.
Svar:
I det eksisterende skema vil det være
tilstrækkeligt blot at undlade at udfylde de
pågældende felter. I forbindelse med
kobling til CPR-registeret vil det
automatisk blive registreret at patienten
ikke er bosiddende i Danmark og derfor
ikke kan følges op med 3 måneders kontrol.
Trombektomi (090611):
Oplysning: Patienter som udelukkende trombolyseres, men ikke får trombolyse, skal
også have udfyldt de CT/MR scanningsoplysninger, som er på trombolyseskemaet.
Ernæringsrisiko og dysfagiscreening

Indikator vedr.
dysfagiscreening/direkte synketest
(090611):
Vi har forståelses-/folkningsproblemer
med den nye indikator "Direkte
synketest" da vi jo har patienter, hvor vi
vurderer i flere omgange om tiden er
moden til at én fra plejen eller en
ergoterapeut kan udføre testen. Skal vi
indberette fra den første gang vi tager
stilling til om vi vil udføre den eller ej,
eller fra en af de senere gange?
Vurdering af ernæringsrisiko:
Hvorledes registreres en oppegående,
sufficienternæret patient, som ud fra en
standardplejeplan er vurderet til ikke at
have behov for en plejeplan?
Svar:
Det er det tidspunkt, hvor vurderingen
finder sted den første gang, som skal
registreres.
Men det er rigtigt, at der kan være
variationer af hvornår i forhold til
indlæggelsesforløbet vurderingen finder
sted på de enkelte afdelinger da vi som
tidsrammen har "på indlæggelsesdagen"
således vil der kunne opstå situationer, hvor
det efter en klinisk vurdering af en meget
dårlig patient i den initiale fase angives
som ”ikke relevant” at foretage en ”direkte
synketest”, men hvor patienten senere i
indlæggelsesforløbet kommer sig så meget,
at en vurdering alligevel gennemføres. Da
NIP-apopleksi primært er fokuseret mod
indikatorer som udspiller sig i den tidlige
fase af indlæggelsesforløbet, vil det i
sådanne tilfælde være mest rimeligt at
fastholde den tidlige kliniske vurdering på
registreringsskemaet, skønt patienten sent i
sit forløb mod forventning alligevel er
fundet egnet til ” ”direkte synketest”.
Det der er vigtigt er, at der blive taget
stilling til om patienten kan spise per os
eller ej. Første vurdering bør selvfølgelig
følges om med en plan for hvornår næste
vurdering bør finde sted. Det er ikke muligt
at måle på alt hvad vi gør, men vi bør kunne
stole på at fagligheden er styrende for det
videre forløb og vil kunne leve op til
afdelingens kvalitetskrav i øvrigt.
Svar:
Såfremt der som led i plejen af
apopleksipatienten anvendes en
standardplejeplan, hvor der særskilt er
opmærksomhed på, hvorvidt patienten er
mobil, og fremtræder sufficient ernæret,
forekommer det rimeligt, at der svares ”ja”
til spørgsmålet om, hvorvidt der er foretaget
vurdering af ernæringsrisiko. Det vigtige i

denne sammenhæng er, hvorvidt der er
taget stilling til patientens risiko og behov
for en særlig ernæringsmæssig indsats. I
denne vurdering bør indgå patientens
aktuelle ernæringsmæssige tilstand ud fra
BMI, nyligt vægttab, sygdommens
sværhedsgrad og andre risikofaktorer som
dysfagi, nedsat evne til selv at kunne spise,
kvalme og lignende. Så hvis alle
risikofaktorerne er vurderet, og det her er
skønnet, at patienten ikke er i risiko, og det
er denne vurdering, der ligger til grund for,
at patienten ikke har behov for plejeplan,
kan der afkrydses i rubrikken ”ja”.
Tidlig mobilisering og vurdering ved fysioterapeut/ergoterapeut
Tidlig mobilisering (090611):
Hvad menes der med "assisteret" i
forbindelse med tidlig mobilisering af
apopleksi patienter?
Dokumentation for første fysio-
/ergoterapeutiske undersøgelse
(081010):
Hvilken dokumentation skal til for at
indikatorerne vedr. vurdering af fysio-
og ergoterapeut er opfyldt?
Svar:
”Assisteret” i forhold til tidlig mobilisering
i NIP-apopleksi, betyder at patienten ikke
selvstændigt kommer UD af sengen.
Dvs. patienten hjælpes/assisteres af enten
personer eller hjælpemidler: Patienten må
derfor gerne liftes ud af sengen. Det der er
vigtigt er, at patienten forlader sengen,
således er siddende på sengekanten IKKE
tidlig mobilisering.
Svar:
I Det Nationale Indikatorprojekt, skal
vurderingen foreligge på skrift i
patientjournalen senest andet
indlæggelsesdøgn således, at der kan
handles på den i det tværfaglige team. De
hovedområder, der skal vurderes og
dokumenteres, for at indikatoren er opfyldt
fremgår af "Vejledning til første
fysioterapeutiske/ergoterapeutiske
vejledning".
Der vil naturligvis være områder fra
vejledningen, som det ikke er muligt at
vurdere så tidligt i forløbet, men der kan
skrives, at det bør vurderes nærmere. F.eks.
vil man måske ikke kunne nå at have opsat
mål, men vil gøre dette næste dag.

Indikator V og VI: Vurdering ved
fysioterapeut og ergoterapeut
(300508):
Betyder ændringen i indikatorskemaet
pr. 1. maj 2008 i forhold til ergo-fysvurderingen,
at der skal aftales
tidspunkt for start af genoptræningen?
Og skal dette tidspunkt dokumenteres i
journalen? Og vil det sige, at
vurderingen kun kan anføres udført,
hvis der er aftalt en startdato?
Svar:
Det er korrekt, at der er sket en ændring i
forhold til ergo-fys-vurderingen således, at
det sikres, at en terapeutisk vurdering også
altid omfatter en plan for den efterfølgende
ergo/fysioterapeutiske indsats. Herunder
også, at der i planen indgår et tidspunkt for
start af genoptræningen, samt at dette
dokumenteres. Baggrunden for denne
ændring er, at der er evidens for, at tidlig
mobilisering og rehabilitering fremmer
patientens prognose.
Problemet i NIP-apopleksi har jo bl.a.
været, at der kun er begrænset evidens for
en direkte sammenhæng mellem tidlig
vurdering ved fysioterapeut/ergoterapeut og
forbedret prognose for patienterne, og det er
tidligere blevet drøftet, at det er et generelt
problem i NIP, at flere af de anvendte
procesindikatorer vedr. pleje og
rehabilitering faktisk er proxymål for
processer, der vurderes at have en
betydning for resultatet for patienten
(mortalitetsraten) F.eks. kan en tidlig
vurdering af ernæringsrisiko eller vurdering
ved fys-ergoterapuet ikke per se reducere
dødeligheden, men en tidlig vurdering kan
muligvis fremme andre faktorer som tidlig
mobilisering og rehabilitering.
I datadefinitionerne for NIP apopleksi står
allerede, at "Ved en vurdering forstås, at der
ved første ergo/fysioterapeutiske
undersøgelse tages stilling til patientens
behandlingsbehov. Denne vurdering er
forudsætning for stillingtagen til patientens
videre behandlingsplan på en tværfaglig
konference samt iværksættelse af
behandling hurtigst muligt" samt at
"Vurderingen skal være dokumenteret i
patientjournalen". Den aktuelle ændring er
således blot en specifikation af det allerede
eksisterende krav om at en vurdering skal
ledsages af en konkret plan.

Vurdering ved fysioterapeut, når
patienten trombolysebehandles
(020507):
Hvornår starter det første
indlæggelsesdøgn for
trombolysebehandlede patienter?
Hvis det er ved ankomst til sygehuset,
hvor trombolysen finder sted (aktuelt
ikke på vores sygehuse), bliver vores
reg. 'nej' i forhold til vurdering senest 2.
indlæggelses døgn. Men bør det ikke
være 'ikke faglig relevant', fordi anden
behandling prioriteres?
Vurdering ved ergo- eller
fysioterapeut (200306):
Hvis ergo- eller fysioterapeuten
anvender svarkategorien ”ja” og
udfylder datoen, som i nogle tilfælde vil
være senere end 2. indlæggelsesdøgn vil
disse data så udgå og henlægges under
uoplyste?
Vurdering ved ergo- eller
fysioterapeut:
"Svarkategorien "Ikke faglig relevant"
anvendes i situationer, hvor det var
åbenlyst formålsløst at foretage en
vurdering, f.eks. fordi patienten var
moribund eller symptomfri indenfor
kort tid"
Spørgsmål er så:
Hvad dækker "f.eks." mere over?
Svar:
Det første indlæggelsesdøgn starter ved
ankomst til sygehuset, hvor trombolysen
finder sted.
Svarkategorien 'ikke faglig relevant' skal
anvendes fordi anden behandling
prioriteres.
Svar:
Nej, disse data bliver anvendt til opgørelsen
under indlæggelsen mens opfyldelses af
standarden er beregnet ud fra det antal
patienter, der er set senest 2.
indlæggelsesdøgn.
I datadefinitionen for indikatoren
står: ”Vurdering ved
ergoterapeut/fysioterapeut: "Angiver
hvorvidt patienten er vurderet af en
ergoterapeut/fysioterapeut under
indlæggelsesforløbet."
Det er kun "uoplyst" og "ikke faglig
relevant", samt "missing data" der helt
ekskluderes af analyserne.
Svar:
Datadefinitionerne dækker over de kliniske
situationer, hvor vi umiddelbart kan
vurdere, at det er åbenlyst 'ikke relevant'
inkl. en somnolent patient.
Da patienter med apopleksi er en meget
heterogen patientgruppe, og diagnosen er
en klinisk diagnose med stor variation
imellem de 'typiske' patienter, kan der
måske være andre særlige situationer som
også kunne tænkes at indgå under
kategorien 'ikke relevant'. Disse må bero på

Vurdering ved ergo- eller
fysioterapeut:
I de tilfælde, hvor vi kommer op på
afdelingen, og patienten er
tungtsovende, og derefter beskriver i
journalen, at patienten er tungsovende
dags dato, og at planen er at patienten
revurderes i morgen.
Spørgsmålet er så:
Skal der da sættes krydset i ja eller ikke
relevant?
Vurdering ved ergoterapeut:
I de tilfælde, hvor vi har sat tid af til at
se patienten og så kommer op på
afdelingen, er patienten ikke tilstede
pga. andre undersøgelser m.v.
Altså et besøg, hvor vi reelt ikke ser
patienten men har afsat tid til det.
Spørgsmålet er så: Er den
ergoterapeutiske ydelse startet eller ej?
Vi har en del patienter, hvor dette er
gældende, og det har betydning for
opfyldelse af standarden.
Vurdering ved ergo- eller
fysioterapeut:
Undertiden er det ikke relevant, at
patienten vurderes af terapeut de første
2 døgn, idet patienten måske er for
dårlig. Der krydses derfor af i " Ikke
relevant".
Senere i forløbet bliver patienten bedre
og bliver derfor vurderet og behandlet
af terapeut.
en konkret vurdering i den specielle
situation.
Som udgangspunkt skal alle patienterne
vurderes senest 2. indlæggelsesdøgn.
Svar:
Der skal i denne situation sættes kryds i 'ja',
og samtidig anføres tidspunktet for den dag
hvor vurderingen foretages - dvs. ikke den
dag, hvor patienten sover, men den dag,
hvor patienten reelt bliver vurderet.
For at være helt klar over hvad der forstås
ved "tungtsovende” antages, at der er tale
om en sovende patient - ikke om en
somnolent patient - dvs. patienten kan
vækkes, men I vælger at lade
vedkommende sove.
Svar:
I den situation som her beskrives, bør der
sættes kryds i "Nej" på
registreringsskemaet.
Af datadefinitionen fremgår det bl.a., at
"ved en vurdering forstås, at der ved første
ergoterapeutiske undersøgelse tages stilling
til ...." .........og "vurderingen skal være
dokumenteret i journalen".
Svarkategorien "Nej" anvendes i
situationer, hvor der ikke er foretaget
vurdering ved en ergoterapeut, selvom dette
kunne være relevant, f.eks. hvis der ikke er
personalemæssige ressourcer til at
gennemføre en vurdering".
Svar:
Den beskrevne situation er et godt
eksempel på, at ikke alle aspekter af de
individuelle patientforløb kan afspejles i et
generelt registreringsskema.
Med henblik på at sikre at NIP-resultaterne
på bedst mulig vis afspejler kvaliteten af
den givne behandling og pleje, vil det i den
beskrevne situation være mest rimeligt, at
vurdering ved fys-/ergoterapeut fortsat

Skal man da fjerne "Ikke relevant -
krydset" og skrive datoen for
vurderingen?
Resultatindikator: 30 dages dødelighed
Mortalitet (090611):
Hvilke beregninger ligger bag den
justerede mortalitetsanalyse. Der er
behov for en afklaring af hvordan en
korrektion for risikofaktorer kan give
højere oddsratio for død på de mere
perifere sygehusenheder, når vi ved, at
befolkningen i de mere perifere dele af
regionen har en højere forekomst af
risikofaktorer. Hvordan foretages
justeringen ift. co-morbiditet i den
justerede mortalitetsanalyse? Er der
taget højde for geografisk comorbiditet?
angives som "ikke relevant", selv om
patienten skulle blive bedre senere i
forløbet.
Den valgte kvalitetsindikator for dette
område reflekterer nytten af en hurtig
terapeutindsats hos de patienter, som må
formodes at kunne opnå en gevinst i den
tidlige fase af sygdomsforløbet. Såfremt
patienten omklassificeres senere i forløbet,
vil det i dataanalysen komme til at fremstå
som om, afdelingen for sent har iværksat en
vurdering af patienten, hvilket ikke
afspejler det reelle forløb.
Svar:
Ved sammenligningen af 30 dages
mortalitet på tværs af afdelingerne
analyseres data ved hjælp af multivariabel
logistisk regression. Teknikken muliggør at
der i sammenligningerne kan kontrolleres
for en række forskelle i
patientsammensætningen mellem
afdelingerne. I analyserne i årets rapport er
der kontrolleret for forskelle i alder, køn,
civilstatus, tidligere apopleksi, diabetes,
atrieflimren, hypertension, rygning,
alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale
score og type af apopleksi. Evt. forskelle i
30 dages mortalitet i de justerede analyser
kan derfor ikke forklares ud fra forskelle
mellem afdelingerne i fordelingen af disse
karakteristika.
Generelt udgør alder, sværhedsgrad af
apopleksi og komorbiditet de vigtigste
prognostiske faktorer i forhold til
mortalitet. Der er med ovennævnte analyse
taget højde for forskelle i alder,
sværhedsgrad og en række vigtig
komorbide tilstande. Det kan dog ikke
udelukkes at der stadig resterer forskelle i
fordelingen af komorbiditet mellem
afdelingerne, f.eks. i form af KOL, cancer,
nyre- og leversygdomme. Med henblik på

Nogle af de data der kontrolleres for, er
meget afhængige datakompletheden i
NIP databasen. Variable som køn og
alder er givet, men alkohol, social
status, rygning, og co-morbiditet som
atrieflimmer, tidl. apopleksi samt SSSscore
ved indlæggelsen, ved vi
erfaringsmæssigt kan være inkomplet
udfyldt.
Sekundær medikamentiel profylakse
Indikator III: Andel af patienter med
akut apopleksi og atrieflimren, der
sættes i antikoagulationsbehandling
(051108):
Hvad der skal svares til spørgsmålet om
AK-behandling, når en patient får
konstateret få sekunders AFLI lige ved
indlæggelsen, og lægen vurderer, at det
ikke er fagligt relevant at give AK-
fremadrettet yderligere at forbedre de
statistiske analyser og øge mulighederne for
at sikre sammenlignelige tal vedr. mortalitet
vil der i analyserne fremover indgå det
såkaldte Charlsons komorbiditets index.
Dette index omfatter 19 tilstande, bl.a.
ovennævnte sygdomme som der ikke i dag
kontrolleres for. Indexet kan konstrueres ud
fra patienternes indlæggelseshistorie i
Landspatientregisteret og har vist sig at
være pålideligt hos patienter med apopleksi
(Goldstein LB, Samsa GP, Matchar DB,
Horner RD: Charlson Index comorbidity
adjustment for ischemic stroke outcome
studies. Stroke. 2004;35:1941-1945).
Svar:
Patienter, hvor der mangler oplysninger om
en eller flere prognostiske faktorer kan
rigtig nok udgøre et potentielt problem.
Men denne problemstilling kan dog i
mange sammenhænge håndteres i de
statistiske analyser ved hjælp af imputation.
Med denne fremgangsmåde kan den mest
sandsynlige værdi for en given prognostisk
faktor beregnes baseret på viden fra de data
som er til rådighed i datasættet som helhed
og for den enkelte patient.
Fremgangsmåden er også anvendt i den
aktuelle rapport, hvor den har særlig værdi i
forhold til de prognostiske faktorer, hvor
der mangler oplysninger fra en substantiel
del af patienterne (d.v.s. rygning,
alkoholindtag og Scandinavian Stroke Scale
score).
Svar:
I den konkrete situation bør svares "Nej"
vedr. atrieflimren, forudsat at der er tale om
en enkeltstående episode af kort varighed.
Selv intermitterende atrieflimren er
forbundet med en øget apopleksirisiko, men
rent mekanistisk vil det kræve mere end få
sekunders varighed at få dannet en
trombose i venstre ventrikel, som kan være

ehandling. Da vi snart skal til at
telemetri-overvåge deres patienter, så
vil det formentlig blive et hyppigere
problem.
Registrering af medikamentel
behandling:
Det er i visse tilfælde umuligt at
afkrydse helt korrekt på
registreringsskemaet, da
svarkategorierne ”ikke relevant” er
blevet erstattet med ”kontraindiceret”:
Mht. trombocythæmmende behandling
er det ikke muligt at svare rigtigt for en
patient, der er oppegående og ingen
pareser har. Vi har tidligere svaret ”ikke
relevant”, men svarer
nu ”kontraindiceret”, skønt dette ikke er
rigtigt. Ligeså kan der ikke svares ”ikke
relevant” ved oral ak-behandling for en
patient, der ikke har nogen årsag til akbehandling.
Der svarer vi ligeså
kontraindiceret, men patienten har ingen
blødning og er ej heller døende.
AK-behandling:
I indikatoren vedr. AK-behandling står
nævnt, at det drejer sig om AKbehandling
ved apopleksi og
atrieflimren. Atrieflimren står dog ikke
nævnt på de skemaer, der skal udfyldes
- der står kun, om patienten starter oral
AK-behandling, og nogle patienter
sættes jo i AK-behandling af anden
årsag. Skal disse slettes i skemaet?
kilde til cerebrale embolier af klinisk
betydningsfuld størrelse. I NIP-apopleksi er
vi kun interesseret i at få registreret
atrieflimren, som har en
varighed/hyppighed, der vurderes at være af
klinisk betydning.
Svar:
Datadefinitionerne er ikke helt entydige i
forhold til de situationer, som beskrives her.
Det er dog korrekt af jer at sætte kryds
i ”kontraindiceret”, idet disse patienter
således udelades af analyserne, sv.t. hvis
der var sat kryds i et ”ikke relevant”-felt (jf.
læsevejledningen til standard- og
auditrapporterne).
Svar:
I beregning af indikatoren vedr. AKbehandling
er det kun patienter med
iskæmisk apopleksi og atrieflimren, som
indgår. Rent registreringsmæssigt er det
dog mest hensigtsmæssigt, at alle patienter i
AK-behandling uanset årsag registreres. På
denne vis skulle registreringsarbejdet på
den enkelte afdeling gerne lettes, idet man
ikke behøver at gøre sig overvejelser om
årsag.
Der skal således svares "Ja" til AKbehandling,
hvis patienten er i behandling
(uanset årsag), da det er i den efterfølgende
analyse, at der foretages selektion i forhold
til, om patienten har atrieflimren.

CT/MR scanning
CT/MR-scanning på
indlæggelsesdagen
(130508):
Ang. indikator IV CT/MR scanning;
hvorfor står der som standard og
tidsramme på "indlæggelsesdagen",
hvor der konsekvent for alle andre
indikatorområder står
"indlæggelsesdøgnet"?
Hvad ligger der i dette?
Svar:
Det blev på den nationale kliniske audit
marts 2008 besluttet at fastholde
indikatoren, idet det efter indikatorgruppens
opfattelse er rimeligt at forvente, at der som
led i en moderne diagnostisk udredning, hos
patienter med formodet apopleksi,
gennemføres en hurtig CT/MR scanning.
Det specificers dog, at tidsrammen reelt
er på indlæggelsesdagen. Hermed er
tidsrammen i overensstemmelse med det
nationale referenceprogram for behandling
af patienter med apopleksi, hvor det
anbefales, at billeddiagnostisk udredning
iværksættes allerede inden for det første
døgn, helst straks ved indlæggelsen.
Som konsekvens af den korte tidsramme
nedsættes standarden fra 90 % til 80 %.
Standarden skal ses i lyset af, at >75 % af
patienterne med apopleksi i 2007 blev
indlagt inden kl. 18.00, d.v.s., at der for den
helt overvejende del af patientpopulationen
er minimum 5 timer til at få gennemført en
billeddiagnostisk undersøgelse, indenfor
den opstillede tidsramme.

CT-scanning indenfor det første
døgn:
Hvorledes kan dette måles (opgøres),
når der ikke registreres klokkeslæt men
kun dato for undersøgelsen?
Prognostiske faktorer
Rygning:
Patienten er holdt op med at ryge for 3
måneder siden. Hvor sættes krydset?
Sidst opdateret d. 15. oktober 2012
Svar:
I Referenceprogram for behandling af
patienter med apopleksi anbefales, at
udredningen med CT/MR scanning sker
indenfor første døgn og helst straks efter
indlæggelsen. Det er forbundet med
praktiske vanskeligheder at anvende denne
tidsramme i NIP-apopleksi, idet
erfaringerne fra pilotfasen viste, at det ikke
var muligt for afdelingerne at registrere
klokkeslæt, og tidsregistreringen er derfor
aktuelt begrænset til registrering af dato.
Det er derfor ikke muligt at opgøre om
udredningen præcist er foretaget indenfor
de første 24 timer af indlæggelsen. I
rapporterne fra NIP-apopleksi vil der derfor
både blive beregnet indikatorværdier
baseret på andelen af patienter, som er
udredt indenfor 1. indlæggelsesdøgn (for
flertallet af patienter vil det sige indenfor
12-16 timer) og andelen af patienter, som er
udredt senest 2. indlæggelsesdøgn (dvs. op
til 48 timer efter indlæggelse).
Svar:
Svarkategorierne for Rygning er opdelt i
henhold til svarkategorierne fra "Rygeophør
på sygehuse" fra ”Netværk af
Forebyggende Sygehuse i Danmark". Man
kan først betragtes som eks-ryger, når man
ikke har røget i 6 måneder. For den patient,
som er ophørt for 3 måneder siden, vil der
skulle sættes kryds i feltet "lejlighedsvis
ryger".