Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
118 • Dag Heede<br />
Godt og Ondt, alt som hans Villie var« (s. 164). Nu kommer denne<br />
drøm på en prøve; og kærligheden sejrer. Marie reagerer med resigneret<br />
bedrøvelse: Herrens vilje ske.<br />
Denne Herre vedbliver Marie at tjene resten af sine dage. Da Søren<br />
er død, er livet blevet hende en byrde, og hun mister under sin sidste<br />
sygdom sin forstand. Karakteristisk nok kan præsten ikke berette hende<br />
(s. 204). Marie forbliver således tro mod sin sande gud.<br />
Kærlighedens bagside<br />
Den absolutte kærlighedslogik rummer som bagside en menneskeofring,<br />
der som en skygge hviler bag de smukke idealer. Denne dobbelthed<br />
i tematikken afspejler sig i tekstens form og billedsprog. På fikserbilledagtig<br />
vis er en grusomhedens subtekst indvævet i de æstetiserede<br />
beskrivelser af kærlighedslængsel og sammensmeltningstrang. Bag idealiseringen<br />
af den absolutte kærlighed ligger der skjulte fare- og angstmomenter.<br />
Denne dobbelthed i kærligheden tematiseres antydningsvis i selve<br />
teksten i samtalen i Johan Adolfs Have, hvor den tilsyneladende indholdsfattige<br />
udveksling af klichéer og sladder rummer fingerpeg om dybere<br />
betydningslag. Den desillusionerede Marie, der stadig er mærket<br />
af skuffelsen over Ulrik Christian (hvis dødsscene da også spøger i citatet)<br />
udtaler her: »jeg holder Elskov for at være lig en Demant, for ligesom<br />
Demanten er skjøn og prægtig at se til, saadan er og Elskov skjøn<br />
og liflig, og ligesom Demanten er giftig for den, der nedsvælger den,<br />
saaledes er ogsaa Elskov en Slags Forgiftighed eller skadelig Rasenheds<br />
Sot for den, der bliver beladt dermed ...« (s. 77). Kærlighedens<br />
dobbelthed antydes her for den der ikke blot vil se, men også røre.<br />
I denne Forbindelse er det tankevækkende, at det næsthyppigste<br />
symbol for Marie (efter blomsten naturligvis) netop er denne tvetydige<br />
»Demant« (jvf. s. 73 om hendes øjne: »dybe som en Safirsten, der hviler<br />
i Skygge«, s. 109: »Indialands dyrbareste Demantsperle«, s. 126:<br />
»Paragon«, s. 165: »taarefunklende Diadem«; jvf. også Sofie Urnes øjne:<br />
»som en sort Diamantsten, der spiller i Solskjæret« s. 45). Den<br />
svagt antydede dæmoni i kvinde- og naturbeskrivelserne er med til at<br />
give dem deres poetiske tæthed og gådefuldhed.<br />
Udover diamantsten rummer Maries øjne andre uhyggelige elemen-
Change language