Dansk Flygtningehjælp og det strategiske ... - Mandag Morgen

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty
uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd
fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx
cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq
Dansk Flygtningehjælps
strategiske samarbejde med virksomheder
wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui
på det frivillige område
opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg
Notat til Mandag Morgen – Fremtidens velfærdsalliancer
hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc
Michael Wulff
vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq
wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui
opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg
hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxc
vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq
wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui
opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg
hjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbn
2010
mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwert
yuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas
dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklz
xcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty

Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde
med virksomheder på det frivillige område
Notatets formål
Dette notat beskriver Dansk Flygtningehjælps (DFH) erfaringer og bestræbelser på at arbejde
strategisk med det private erhvervsliv. Notatet tager udgangspunkt i tidligere erfaringer og ønsker
for at samarbejde med private virksomheder i forhold til ’frivilligt arbejde for ansatte’.
Frivilligt arbejde for ansatte
Frivilligt arbejde for ansatte eller Corporate Volunteering, som det kaldes på engelsk, går ud på, at
medarbejdere i en virksomhed for mulighed for at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden et vist antal
timer. Det kan være som frivillig lektiehjælper for et barn med minoritetsbaggrund et par timer hver
anden uge eller som frivillige mentorer for minoritetsunge. Timerne kan også samles til en hel dag,
så man kan planlægge og deltage i et udflugtsarrangement en hel dag for en gruppe ældre
flygtninge. Frivilligt arbejde for ansatte er et strategisk indsatsområde for DFH, da denne form for
frivillighed kan tilrettelægges på en meningsfuld måde i forhold til flygtninges og indvandreres
behov.
DFHs organisering af det frivillige arbejde
DFHs frivillige netværk består af 4.500 frivillige organiseret i 250 frivilliggrupper, 10
frivilligrådgivninger og et nyetableret ungenetværk (DFUNK).
Eksempler på aktiviteter i det frivillige integrationsarbejde:
Lektiecafeer
Kontaktfamilieordninger
Mentorskaber
Rådgivning
Pigeklubber
Drengeklubber
Drivkræfter for DFH
Der er flere grunde til, at DFH ønsker at samarbejde med private virksomheder om at lade deres
medarbejdere udføre frivilligt arbejde i regi af DFHs frivillige aktiviteter. Disse grunde kan opdeles
fem kategorier:
o Flere frivillige hænder – til at dække behov på det frivillige integrationsområde
o Nye typer frivillige og kompetencer – til at udvikle aktiviteter på nye måder
o Oplysning om flygtninge- og integrationssagen til borgere på danske arbejdspladser
o Opkvalificering af medarbejdere/frivillige – via workshops om CSR og kommunikation
o Langsigtet finansiering – gennem strategiske relationer
1

Flere frivillige hænder
DFH ser gerne, at flere borgere tager ansvar for integrationen i Danmark med en
civilsamfundsindsats, da der er behov for flere frivillige til at støtte flygtninge og indvandrere i
hverdagen. Den frivillige indsats karakteriserer sig ved at adskille sig fra en offentlig, professionel
indsats. Det frivillige bidrag udmærker sig ved at bygge på tillid og engagement samt ideudvikling i
mødet med målgruppen. Borgere med forskellige kompetencer og forudsætninger vil gennem en
frivilligbaseret indsats bidrage til integrationssagen.
Der er brug for langt flere frivillige hænder til at tage sig af integrationsudfordringerne i Danmark.
Det være sig i forhold til at støtte til traumatiserede flygtninge, der brug for opbakning og støtte i
hverdagen; børn der klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende og ikke som deres
kammerater kan få hjælp til lektierne derhjemme; unge der har brug for støtte til at vælge den rette
uddannelses- og karrierevej; ældre, socialt isolerede og ensomme der har brug et socialt netværk
m.v. Kort sagt, der er et stort behov for, at så mange borgere som muligt tager ansvar for
integrationen af flygtninge og indvandrere.
Ansatte i virksomheder kan bidrage til den frivillige indsats på flere forskellige måder. De kan enten
være frivillige på lige fod med øvrige frivillige i løbet af året eller de kan være frivillige i hele dage.
Løbende frivillige aktiviteter:
Virksomhedsansatte kan fungere som frivillige lektiehjælpere overfor børn og unge et par gange
om måneden.
Virksomhedsansatte kan fungere som frivillige i en frivilligbaseret drengeklub eller pigeklub
Virksomhedsansatte kan fungere som frivillige mentorer overfor unge og voksne der skal have
afklaret muligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde
Virksomhedsansatte kan fungere som kontaktpersoner/besøgsvenner over for ældre isolerede
indvandrere
Arrangementsdage og events:
Virksomhedsansatte kan planlægge og arrangere udflugter (i samarbejde med frivillige)
Virksomhedsansatte kan planlægge og arrangere en idrætsdag, fodboldturnering el. lign. for
børn og unge
Virksomhedsansatte kan være med til at udsmykke og opfriske lokaler i et frivillighus
Virksomhedsansatte kan bruge deres kompetencer ved at holde inspirerende oplæg om
planlægning, fundraising, ’det effektive møde’, ledelse m.v.
Virksomhedsansatte kan facilitere en teambuilding-dag eller workshops om, hvordan en
bestyrelse samarbejder og bedst udnytter bestyrelsesmedlemmernes ressourcer.
Nye typer frivillige og kompetencer:
Der er brug for ideer til det frivillige arbejde fra borgere med forskellig uddannelsesbaggrund og
erfaringer fra arbejdsmarkedet, da det kan skabe en større mangfoldighed af forskellige typer
frivillige. Virksomhedsansatte har ofte en række kompetencer, som med fordel kan bruges i det
frivillige arbejde.
Kompetenceområder kan være mange. F.eks.: Kompetencer indenfor kommunikation kan bruges
til at styrke den interne og eksterne kommunikation gennem f.eks. nyhedsbreve, hjemmesider,
markedsføring. Kompetencer indenfor ledelse og organisation kan f.eks. bruges til at styrke den
generelle ledelse i en frivillig forening, styrke den enkelte formands lederegenskaber samt samle
foreningens organisatoriske praksis.
2

Virksomheder kan bruge deres kompetencer til at styrke det organisatoriske arbejde. De kan f.eks.
lære foreninger følgende:
hvordan håndteres medlemsinformationer mest hensigtsmæssigt
hvordan opstilles budgetter og regnskaber
hvordan ledes et effektivt møde
hvordan lægges en langsigtet strategi med årlige handlingsplaner
hvordan optimeres korrespondance mellem bestyrelsesmedlemmer og til øvrige frivillige
Hvordan styrkes den interne og eksterne kommunikation
Hvordan sikres en langsigtet finansiering af foreningen
Oplysning
Mange borgere i Danmark har begrænset viden om og kendskab til flygtninge og indvandrere – og
ofte er det begrænset til viden fra medierne. Der er derfor stort behov for, at flere borgere får en
bedre forståelse af disse samfundsgrupper med et personligt kendskab til og erfaring med
integration gennem frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde for ansatte er derfor en måde at få et indblik i
og en bedre forståelse af flygtninges og indvandreres situation og livsvilkår. Virksomheden giver
dermed deres medarbejdere mulighed for at få udvidet deres horisont, samt anvende og udvikle
deres kompetencer.
En medarbejder fra et pensionselskab udtalte følgende efter at have besøgt en drengeklub for etniske
minoritetsunge, samt arrangeret og deltaget i en sportsdag for disse teenagedrenge: ”Min opfattelse af
disse drenge er i dag helt anderledes, og hvor det før nok var præget af fordomme, ser jeg nu på dem,
som det de er”.
Ovenstående citat viser, at DFH dermed er lykkedes med at ændre opfattelserne om
flygtninge/indvandrere for de medarbejdere, der har deltaget i frivilligt arbejde for ansatte. Frivilligt
arbejde for ansatte kan derfor anvendes som et effektivt redskab til at oplyse og ændre opfattelser
om flygtninge og indvandrere.
Langsigtet finansiering
Det er et ønske, at DFH gennem kontakt med private virksomheder etablerer længerevarende
relationer – gennem frivilligt arbejde for ansatte – der kan føre til en eller anden form for
finansiering fra virksomhederne. Når virksomhedens ansatte er engagerede i en frivilligbaseret
drengeklub, en lektiehjælp eller en rådgivning, vil de på egen hånd opleve det meningsfulde
arbejde, og være tilbøjelige til at støtte integrationssagen. Det er således forhåbningen, at
virksomheden vil have en interesse i at støtte det frivillige arbejde økonomisk.
Med konceptet om frivilligt arbejde for ansatte har DFH fået finansiering til følgende:
Finansiering til driften af en frivillig baseret drengeklub
Finansiering til workshops for etniske minoritetsdrenge
Drivkræfter for virksomhederne
Virksomhedernes motivation og drivkræfter viser sig i den type henvendelser, som DFH modtager.
Her er der tydeligvis en interesse for frivilligt arbejde for ansatte som en måde at gøre noget for
’den gode sag’, hvor medarbejderne kan anvende og udvikle deres kompetencer. Virksomhederne
samarbejder med DFH for at gøre en forskel som en del af deres ’sociale ansvar’.
Henvendelser fra virksomheder
DFH oplever en tydelig tendens til en stigende interesse fra virksomhedernes side om at engagere
deres medarbejdere i frivilligt arbejde. Det er tydeligt, at virksomhederne henvender sig
vedrørende arrangementsdage og events, fordi der i virksomheden er en politik om, at man årligt
skal have ’godgørende dage’. Det er fortrinsvis større virksomheder, der henvender sig direkte til
3

DFH, typisk med et ønske om arrangementsdage eller events. Det kan være et større
konsulentfirma, et bogforlag, en forsikringsvirksomhed, et kosmetikfirma eller
entreprenørvirksomhed. I mindre omfang har der også været interesse for, at medarbejderne
deltager i det frivillige arbejde i løbet af året. Virksomhedernes motivation og drivkræfter synes at
bære præg af, at man i virksomhedsledelsen og fra medarbejdernes side er interesserede i at gøre
noget for den humanitære sag. Flere af de virksomheder, som henvender sig til DFH er
internationale virksomheder med moderselskaber i Storbritannien eller USA, hvor dette område er
veludviklet og for mange virksomheder almindelig virksomhedspolitik. De danske afdelinger er
derfor underlagt denne politik, og henvender sig i første omgang til de større – og kendte –
humanitære organisationer.
Denne type henvendelser hilser DFH velkommen, og ser gerne, at flere virksomheder henvender
sig for at engagere deres medarbejdere i det frivillige arbejde. Virksomhederne henvender sig til
DFH, fordi det er en større, professionel, humanitær organisation med en kapacitet til at
samarbejde på et seriøst strategisk niveau.
Kompetenceudvikling
Virksomhederne kan bruge deres engagement med frivillige foreninger på en måde, så deres
medarbejdere kan anvende og udnytte deres kompetencer. En jurist, bogholder/revisor,
kommunikationsekspert, leder kan alle anvende deres kompetencer på det frivillige område.
Derved kan de samtidig udvikle disse kompetencer på områder, der adskiller sig fra det
almindelige arbejdsområde.
Virksomhed med rejse- og sundhedsforsikringer
En virksomhed der arbejder med rejse- og sundhedsforsikringer hendvendte sig til DFH og spurgte,
hvad de kunne gøre for os på én enkelt dag. Der blev taget udgangspunkt i en mentorprojekt i DFH,
der stod overfor store vanskeligheder ved at sikre driftsmidler af mentorprogrammet. Konsulenterne
fra virksomheden afholdt en workshop for de ansatte i mentorprogrammet. Formålet med
workshoppen var at udvikle mentorprogrammet til at være mere attraktivt overfor virksomheder som
potentielle sponsorer af programmet for at sikre den videre finansiering.
De ansatte brugte deres kompetencer og erfaringer med at afholde workshops indenfor
kommunikation og strategisk planlægning, hvor de ansatte skulle se på mentorprogrammets styrker
og svagheder samt finansieringsmæssige udviklingsmuligheder.
Medarbejderloyalitet
Virksomhedernes engagement med frivillige og humanitære organisationer har også den fordel for
virksomheden, at deres medarbejdere bliver gladere for deres arbejdsplads. Det kan give
medarbejderne et ’frisk pust’ i hverdagen, hvor de får mulighed for at beskæftige sig med andre
typer opgaver sammen med deres kolleger. Frivilligt arbejde for ansatte kan være med til at styrke
sammenholdet på tværs af medarbejderstaben. Det er givet vis med til at styrke
medarbejderstabens loyalitet, og undersøgelser fra Storbritannien 1 viser, at medarbejderne i sidste
ende bliver mere produktive – ikke mindst fordi de lærer deres kolleger bedre at kende.
1 Brewis, Georgina (2004): Beyond banking: Lessons from an impact evaluation of employee volunteering at Barclays Bank, Voluntary
Action, Volume 6 Number 3, Institute for Volunteering Research, London
4

En medarbejder fra et pensionsselskab udtalte følgende efter at have deltaget i en sportsdag for
etniske minoritetsdrenge: ”Det er da fantastisk, at jeg arbejder et sted, hvor jeg får mulighed for at
bruge tid på at lave noget for Dansk Flygtningehjælp”.
Flere af de medarbejdere, som har haft til opgave at arrangere workshops eller arrangementsdage
for DFH, er kommet fra forskellige afdelinger i deres virksomhed, og de har dermed lært andre
kolleger bedre at kende.
Profilering
De virksomheder, der har samarbejdet med DFH, giver udtryk for, at de gør det som en del af
deres ’sociale ansvar’. Dette beskrives på deres hjemmeside for at profilere sig udadtil overfor
deres kunder, samarbejdspartnere, potentielle nye medarbejdere, og indadtil vise overfor deres
nuværende medarbejdere, at de arbejder for en socialt ansvarlig virksomhed.
Det er DFHs vurdering, at de virksomheder, der har samarbejdet med DFH, har gjort det, fordi de
har et oprigtigt ønske om at gøre noget for ’den gode sag’ – og dette skinner tydeligt igennem i
medarbejdernes engagement.
Entreprenørfirmaet NCC henvendte sig til DFH for at lave en arrangementsuge. Dagen gik ud på, at
børn fra en lektiecafe i DFH, børn fra asylcentre i Røde Kors og medarbejdernes egne børn gennem en
hel uge kunne se, hvordan man bygger boliger. Børnene gav udtryk for, at de havde nogle fantastiske
dage. NCC begrundede deres initiativ med, at det var en del af deres sociale ansvar at gøre noget for
udsatte børn, samtidig med at de så det som en langsigtet rekrutteringsstrategi med børnene som
potentielle medarbejdere i NCC i fremtiden. Dette initiativ blev vist i et nyhedsindslag på TV2 og fik en
vis pressedækning.
Barrierer og udfordringer
Det er DFHs erfaring, at et samarbejde med private virksomheder rummer en række potentialer –
men også store barrierer og vanskelige udfordringer. Disse barrierer og udfordringer handler
grundlæggende om forskellige forståelser og kulturer mellem en frivillig, humanitær organisation og
en privat virksomhed.
Virksomhedernes udfordringer
Virksomhedernes ønske om at deltage én dag
Når DFH får en henvendelse fra en virksomhed er det primært med et ønske om at deltage i en
arrangementsdag eller events som en del af årlige dag for ’humanitært arbejde’. Man er dermed
ikke interesseret i at deltage i frivillige aktiviteter i løbet året, men blot engagere sig i en enkelt
dags aktiviteter.
DFH hilser denne type henvendelser velkommen, men ser gerne, at flere virksomheder ønsker at
engagere deres medarbejdere i aktiviteter i løbet af året. Der er nemlig brug for flere frivillige til
aktiviteter i løbet af året f.eks. i en lektiecafe for etniske minoritetsbørn – og ikke kun til de
’underholdende’ arrangementsdage.
Et pensionsselskab stiller deres medarbejdere til rådighed 2 timer om måneden. Disse timer kan
samles sammen til en hel dag. Medarbejderne foretrækker foreståeligt nok at samle timerne til en
arrangementsdag, men det betyder, at der ikke er plads til aktiviteter i løbet af året. Det må derfor
5

konkluderes, at 2 timer er for lidt, hvis tiden skal kunne bruges til andre aktiviteter end
arrangementsdage.
Virksomhedernes forståelse af planlægning i en frivillig organisation
Det kræver stor planlægning samt megen tid og ressourcer at afholde arrangementsdage for
virksomheders medarbejdere. Det er derfor begrænset i hvilket omfang, at DFH kan afholde disse
arrangementsdage.
Et konsulentfirma henvendte sig til DFH og spurgte om de kunne stille op med 100 medarbejdere til en
arrangementsdag i DFH den efterfølgende måned. DFH er ligesom så mange andre NGO’er pressede i
forhold til tid og ressourcer, og har derfor ikke mulighed for at efterleve virksomhedernes ønske med så
kort varsel.
Der synes at mangle en grundlæggende forståelse blandt mange virksomheder om, hvordan
NGO’er arbejder, og hvorfor planlægning i god tid er nødvendig.
Det er helt afgørende, at virksomheder henvender sig i god tid, så man kan begynde en dialog om,
hvad der er behov for, og hvordan en eventuel arrangementsdag el. lign. kan tilrettelægges, så det
giver mening for DFH og målgruppen.
Et kosmetikfirm henvendte sig til DFH for at lave en arrangementsdag for en frivillig lektiehjælp. Tolv
medarbejdere deltog på dagen, hvor der blev spillet spil, lavet konkurrencer og spillet fodbold. Børnene
gav udtryk for, at de havde en fantastisk dag. Efterfølgende beskrev de frivillige optakten til dagen som
meget rodet, fordi virksomheden ikke tog højde for, at børnene ikke er i en lektiehjælp en hel dag, men
blot enkelte timer sent på eftermiddagen, og det virkede som frivilliggruppen skulle tilpasse sig
virksomhedens ønsker. En medarbejder fra virksomheden gav efterfølgende udtryk for, at DFH burde
overveje, hvordan man samarbejder med virksomheder. Eksemplet viser, at på trods af at
arrangementet var en succes, er der tydelige kulturforskelle mellem en frivilligbaseret gruppe og en
virksomhed. Virksomhederne må forstå, at de samarbejder med frivillige, der ikke kan tilpasse deres
aktiviteter efter virksomhedernes ønsker.
DFH som attraktiv samarbejdspartner
Det er en gennemgående udfordring for en organisation som DFH, at der er visse dele af den
danske befolkning, der betragter det som politisk at samarbejde med en organisation som DFH.
DFH er uafhængig af partipolitik, men udtaler sig udelukkende om flygtningepolitiske emner. Der
kan dog være virksomhedsledere, der foretrækker at samarbejde med børneorganisationer frem
for DFH, fordi de er af den opfattelse, at integrations- og flygtningesagen vil være mindre attraktiv
blandt deres medarbejdere.
I en intern undersøgelse i TDC spurgte man medarbejderne om, hvilke typer sager og frivillige
organisationerblev, de ønskede at samarbejde med. Medarbejderne foretrak at arbejde med
børneorganisationer. Dette viser, at der kan opstå en skæv fordeling af de organisationer, der får
henvendelser fra virksomheder.
En organisation henvendte sig til DFH for – som de fortalte – kunne Red Barnet og UNICEF ikke
tage imod flere henvendelser. Med andre ord er der tydeligvis organisationer, der bliver foretrukne
samarbejdspartnere.
6

Det er derfor vigtigt, at virksomhedsledere ikke på forhånd fravælger bestemte organisationer og
sager, fordi man er bange for at støde deres medarbejdere, og det er samtidig vigtigt, at der sker
en mere jævn fordeling af henvendelser til de forskellige typer frivillige organisationer. Det vil derfor
være en fordel, hvis organisationerne eksempelvis på en hjemmeside får mulighed for at beskrive
behov blandt deres målgrupper, så virksomhederne kan se de eksisterende behov.
Forståelse af arbejdet med sårbare grupper
Det kan være udfordring for DFH at leve op til virksomhedernes forventninger om at kunne tilbyde
medarbejderne den direkte kontakt til målgruppen. DFH arbejder ofte med sårbare grupper som
traumatiserede flygtninge og andre udsatte flygtninge/indvandrere, og det er DFHs ansvar, at disse
mennesker ikke bliver brugt i et forsøg på at tilfredsstille andres ønsker om at få en underholdende
og spændende arrangementsdag. DFH har eksempelvis ikke suppekøkkener, hvor
virksomhedernes medarbejdere blot kan stille op på en række og servere mad til flygtninge. DFHs
frivilligarbejde er ofte præget af personlige relationer, og en arrangementsdag gør det derfor
vanskeligt at skabe en meningsfuld kontakt mellem medarbejdere og målgruppen.
Derfor vil arrangementsdage typisk være præget af, at virksomhedens medarbejdere deltager som
eksterne personer, der f.eks. arrangerer en sportsdag, udflugt eller lignende, hvor der ikke skabes
forventninger om nære relationer mellem medarbejdere og målgruppen.
Dertil kommer, at det er vigtigt, at virksomhederne forstår nødvendigheden af, at der på lige fod
med andre frivillige må indhentes børneattester på virksomhedens medarbejdere – netop for at
beskytte målgruppen, og der kan ikke gøres undtagelser for virksomheder.
DFHs udfordringer
DFH har gennem de senere år gjort sig en række erfaringer med at samarbejde med
virksomheder, der viser flere udfordringer og barrierer for at udnytte potentialerne.
Forståelse af rekruttingsmetoder
DFH rekrutterer dagligt frivillige til det frivillige integrationsarbejde. Dette foregår typisk gennem de
traditionelle rekrutteringskanaler som lokalaviser, hjemmeside, opslag på bibloteker og kulturhuse
m.v. Rekruttering af virksomhedsfrivillige er endnu ikke inkorporeret som en del af almindelige
rekrutteringspraksis. Dette skyldes formentlig, at det ikke er tydeligt, hvilke virksomheder, der kan
stille med medarbejdere til frivillige aktiviteter i løbet af året.
Det samme gør sig gældende med planlægning af arrangementsdage, hvor det som nævnt typisk
er virksomheder, der henvender til DFH og ikke omvendt. Det er vanskeligt at vide, hvilke
virksomheder, der er interesserede i at samarbejde med NGO’er. Derfor burde der være en
offentlig portal – en hjemmeside el. lign. – hvor man kan se, hvilke virksomheder man kan
samarbejde med. Dermed vil det blive muligt at planlægge og rekruttere medarbejdere som
frivillige til det frivillige integrationsarbejde.
Det er samtidig en udfordring for en organisation at tilrettelægge frivilligarbejdet med virksomheder,
når deres medarbejdere kun kan deltage enten i arrangementsdage eller blot 2 timer om måneden.
Skal frivillige organisationer i højere grad anvende virksomheders medarbejdere som frivillig
arbejdskraft i aktiviteter, som ofte er båret af personlige relationer, vil det kræve, at virksomheder
kan frigive flere timer om måneden til deres medarbejdere.
Planlægning og prioritering af tid og ressourcer
Det kræver megen tid og ressourcer at samarbejde med virksomheder. Det er vanskeligt for
mange frivillige organisationer at frigøre tid til at stable arrangementsdage på benene. Det er derfor
en stor udfordring at få etableret kontakt til de rette virksomheder, og få tilrettelagt arbejdet på en
7

meningsfuld måde, så det gavner alle parter. Organisationerne er nødt til at prioritere tid og
ressourcer, så det ikke går ud over arbejdet med målgruppen.
Samtidig har DFH oplevet, at det er en udfordring for frivillige organisationer at bruge tid på frivilligt
arbejde for ansatte, når der ikke er en økonomisk gulerod. Et økonomisk samarbejde med
virksomheder prioriteres derfor højere, og henvendelser fra organisationer bliver derfor de
traditionelle ønsker om filantropiske, økonomiske donationer og sponsorater.
Det er DFHs erfaring, at flere virksomheder retter henvendelse om, at de gerne vil deltage i et
samarbejde med DFH, men virksomhederne har ikke altid forberedt sig og overvejet, om de reelt
ønsker samarbejdet. Det er DFHs erfaring, at virksomheder ikke altid føler sig forpligtet i
samarbejdet, og de har efterfølgende trukket deres henvendelse tilbage. Dette gør det vanskeligt
for DFH at arbejde med virksomheder.
Det vil derfor være en stor hjælp for organisationerne, hvis virksomhederne har gjort sig klart om
de reelt ønsker samarbejdet, hvorfor de ønsker samarbejdet, og at de på forhånd forbereder,
hvilke typer frivillige opgaver de vil kunne deltage i, hvor meget tid de kan afsætte, og ikke mindst
vil kunne stå for en del af planlægningen i forbindelse med arrangementsdage.
Forbindelsesled mellem NGO’er og virksomheder
Det er tydeligt for DFH, at der bruges for meget tid og mange kræfter på at finde de rette
samarbejdspartnere. Der mangler en organisation, der kan fungere som forbindelsesled eller
’broker’ mellem NGO’er og virksomheder. Her ville det være oplagt, hvis frivilligcentre kunne have
den rolle, men erfaringer viser, at de på nuværende tidspunkt ikke har den fornødne kapacitet til
koordinere NGO’ers og virksomheders ønsker.
Finansiering
Frivilligt arbejde for ansatte er en god investering i tid og ressourcer. Det er ikke dyrt for
virksomheder at engagere deres medarbejdere enkelte timer om måneden eller en årlig
arrangementsdag. Enkelte timers engagement i frivilligt arbejde kan gøre en stor forskel. Samtidig
er det dog vigtigt at være opmærksom på, at frivilligt arbejde ikke er gratis. Der er udgifter
forbundet med rammerne for arbejdet som lokaler, forsikring, forplejning m.v. Virksomhederne må
være indstillede på at finansiere denne form for udgifter.
For samfundet er frivilligt arbejde for ansatte også en god investering. Frivilligt arbejde er med til at
sprede kendskabet til udsatte samfundsgrupper, og samtidig engageres en række borgere i frivilligt
arbejde, som ikke almindeligvis udfører frivilligt arbejde.
Det vil derfor være en god ide, hvis man iværksatte en række tiltag, der kunne stimulere
udviklingen af frivilligt arbejde for ansatte. Det kan gøres med at finansiere:
En pulje som frivillige organisationer kan søge til at etablere strategisk samabejde med
virksomheder
Rådgivende konsulenter der kan skabe kontakt mellem relevante samarbejdspartnere
En hjemmeside hvor både frivillige organisationer og virksomheder kan søge efter
samarbejdspartnere til kommende arrangementsdage og frivilligjobs til det almindelige
frivillige arbejde i løbet af året
Det strategiske samarbejde mellem frivillige organisationer og virksomheder kan på lang sigt være
med til at styrke forholdet mellem de rette samarbejdspartnere, der kan føre til, at virksomheder
kan være med til finansiere det frivillige arbejde samt dække behov blandt virksomhederne.
8