Forside april 04 - Christianshavneren

Bydelsavis nr. 3 / april 2004 / 21. årgang 

Et dejligt 

billede taget 

fra 

Helgoland, 

mod vindmøllerne 

har igen 

fået os til at 

„vende“ 

forsiden 

Fotografen er 

Susanne Mertz 

Beboerhuset 

reddet?! 

side 3 

Vand lokalt 

og globalt 

side 5 

Helgoland 

side 6 

Ølsmagning 

side 20 

Rugbyklubben 

Nanok fylder 

50 år 

side 23

2 Christianshavneren nr. 3 / april 2004 

Miljøbilen kommer... 

den tredie mandag i måneden, den 19. april, på Christianshavns 

Torv kl 19-20. 

Rugbyklubben Nanok fejrer sin 50 års dag 

med reception, den 3. april kl 15.00 i klubhuset, Arsenalvej 

2 på Holmen 

Christianshavnerens e-mail blev i 

december ændret til: 

christianshavneren@beboerhus.dk 

Frisk kompostmuld 

årgang 2003 bortgives 

Christiania Nærgenbrugsstation inviterer, i samarbejde 

med Amager Forbrænding, christianshavnere og 

christianitter til muldjords fråds. 

Haveaffaldet fra sidste år er komposteret og er nu 

klar til genbrug. 

Derfor vil det fra d. 16 april, så længe lager haves, 

være muligt at afhente den stærke muld, ved 

Christianias genbrugsplads, det er lige indenfor til 

højre, fra indgangen i Prinsessegade. 

Mindeord 

Venlig hilsen og vel mødt 

Christiania Nærgenbrugsstation 

Tlf 32 54 88 26 

Åbningstid 12 - 17 hver dag 

5. marts døde Per Ehlert fra 

os, 61 år gammel. Per var et 

af de kendte ansigter på havnen 

– og ved kanalen. Og 

netop her ydede han en stor 

indsats, såvel i Christianhavns 

Bådelaug som i den 

aktuelle kamp for en fornuftig 

brug af havnen og kanalerne. 

Derfor sad han også 

til det sidste i Christianshavns 

Lokalråd, og redegjorde 

senest for sit og sin 

havnegruppes syn på Den 

Blå Plan og tillægget, 

Kommuneplan ang. Husbåde, 

i novembernummeret 

af denne avis. 

Også i de små nære ting i 

kanalmiljøet ydede Per en 

mangeårig indsats. Alle 

vidste, at man kunne få gode 

råd hos ham, han var hjælpsom 

til det yderste og gjorde 

alt for folk. Dertil har han 

undervist fritidssejlere og 

var en virkelig god pædagog. 

Han døde på sin jubilæumsdag 

i firmaet Furuno, hvor 

han var en yderst afholdt og 

skattet medarbejder. 

Per Ehlert, der efterlader 

sig hustruen Tine og datteren 

Juliane, blev bisat fra 

Christianskirken d. 11. 

marts, hvorefter bjerge af 

blomster blev bragt til deres 

båd Trikker og sejlet ud 

på sundet med Tine ved rattet. 

anvar tollan 

e-post: christianshavneren@beboerhus.dk Avisens formål er at 

oplyse og skabe debat om 

hvad der foregår i bydelen. 

Udgives af avisgruppen, 

grundlagt i 1983. 

Christianshavneren 

bydelsavis 

Deadline for stof til næste 

nummer af avisen: 

tors. 22. april kl 16.00 

Deadline for annoncer 

tirs. 20. april kl 16.00 

Kæmpe Loppemarked 

Lørdag den 27. marts 2004 kl. 11:00 til 

kl. 15:00 afholdes der kæmpe loppemarked 

i CIK Sportscenter 

Program 

11:00 Dørene åbnes og salg fra boderne begynder 

13:00 Auktion over specielt attraktive ting 

13:00 Mannequinopvisning med loppemarked-tøj 

Hele dagen sælges der lodder til et stort lotteri 

med flotte gevinster, herunder er der timegevinster 

på alle nittelodderne. 

Der sælges øl, vand, kaffe, te, kager, Ingers 

flæskestegssandwich, pølser m.m. 

Har du effekter til loppemarkedet bedes du ringe 

på et af nedenstående telefonnumre – så kommer 

vi fluks og henter tingene. 

Æresbi 

Annelise Hansen 

Tlf. 32 55 73 48 Mobil 20 93 91 32 

Til Biens generalforsamling 

blev en af de energiske 

„arbejdsbier“, i foreningen 

gennem mange år, Hanne 

Stærmose, belønnet for sin 

særlige indsats med titlen 

Æresbi. 

Store-Werner er død 

Han blev begravet lørdag d. 

6. marts fra Frelser kirken. 

Han var sømand og boede 

i Bombebøssen. 

Da jeg begyndte at skrive 

disse ord om Werner var det 

en råkold, blæsende vinterlørdag, 

samme vejr som 

havde plaget os de sidste tre 

uger. 

Jeg stod ved mit vindue i 

Kasernen og kiggede ud. 

Pludselig så jeg et mylder af 

fugle i de øverste grene i vores 

højeste træ. frem med 

kikkerten! Det var silkehaler 

på vej nordpå! silkeha- 

Der er kommet mange nye 

medlemmer til på det sidste, 

interesserede kan henvende 

sig til foreningens formand, 

Conny Molander på 

tlf. 3295 68 58. 

ler har en sjov top i nakkefjerene. 

Sådan en tot strittede tit 

i Werners hår, han ligner 

sgu silkehalerne - tænkte 

jeg. Måske med undtagelse 

af fuglenes flokmentalitet. 

Den var Werner fremmed. 

Men at sidde i slud og regn - 

på vej mod endnu koldere 

steder. Med blink i øjet. 

Stædig og stejl, med hjertet 

på rette sted. Kvindekær. En 

rigtig sømand! 

Dejligt at have mødt dig! 

Redaktion af dette 

nummer: 

Anvar Tollan 

Jane Lytthans 

Ole William Ullby 

Lis Schertiger 

Heidi Erschbamer 

Jens Pfeifer 

Nikolaj Nielsen 

Kirsten V. Andersen 

Tegnere: 

Vimse 

Jonas 

Hanne Billing 

Pusherstreet er lukket... 

Og nu får politiet virkelig 

travlt, for pusherne sælger 

nu hash, og det der er værre, 

overalt på Havnen. 

Metroens cykelkælder er 

et populært handelssted, 

men også selve stationen 

bruges. 

På Bodenhoffs Plads holder 

alle pusherbilerne og der 

Tak 

for venlig deltagelse ved 

min søn, Erik Linds 

begravelse den 9. marts 

fra Christianskirken. 

Dødsfald 

Annelise Lind 

Knud Ehlern Jessen, fhv. 

overlæge og med mange års 

specialpraksis i kirurgi i klinikken 

på Christianhavns 

Torv, døde torsdag d. 4. 

marts på sin 87 års fødselsdag. 

Han var barnefødt her 

på øen og døbt i Vor Frelsers 

Kirke. Mest kendt blev 

han for sit arbejde i Foreningen 

for Fodsundhed, og det 

var ham yderst magtpåliggende 

i skrift og tale at bibringe 

folk forståelse af, 

hvor vigtig føddernes pleje og 

tilstand er for resten af 

menneskekroppen. I øvrigt 

var han et udadvendt og 

åbent menneske – og havde 

altid humoren med i sine 

mange foredrag samt i kor- 

Avisen postomdeles til alle 

brevsprækker på Christianshavn, 

Holmen og Christiania. 

Den kan også hentes 

i Beboerhuset og på biblioteket. 

Indlæg og annoncer kan 

lægges i avisens postkasse 

i 

Beboerhuset, 

Dronningensgade 34, 

1420 Kbh. K 

handles livligt, ja, om det så 

er ved de ulovligt holdende 

taxi, på cykelstien i Prinsessegade 

er handelen åbenlys. 

som en herre bemærkede: 

„Det er blevet et rent Al- 

Qaida netværk“. 

Christianshavns Travaljelaug 

Generalforsamling og forårsklargøring 

Også her sker ændringer i papirmæssig og praktisk 

forstand, idet Orlogsmuseet som bekendt er blevet en 

afdeling af Tøjhusmuseet. Men det er altså forår, og i 

marts /april tager roerne sig af ”Hvalen” ude på det 

gamle B&W-skibsværft. Også ”Kongen” går man i gang 

med fra 4. april. 

Lauget blev stiftet 11. januar 1993, og roerne er et 

fast og uundværligt indslag i kanal- og havnemiljøet på 

Christianshavn – herlige at skue, også for turisterne. 

Hvis man får lyst til at prøve sine armkræfter af til 

lands og til vands, kan man blive medlem ved henvendelse 

til kasserer Ove Knudsen, tlf. 3295 1206 eller email: 

Oveknudsen@mail.tele.dk 

anvar 

tere bemærkninger, når man 

mødte ham på gaden. Han 

var også meget historisk interesseret 

og sad bl.a. mange 

år i bestyrelsen for 

Christianshavns Lokalhistoriske 

Forening. Sidste 

leveår tilbragte Knud 

Ehlern Jessen på Rosenborgcentret 

sammen med 

sin elskede hustru Karin. 

Han blev onsdag d. 10. 

marts bisat fra Christianskirken, 

den kirke hans forældre 

var viet i, da hans mor 

og hendes forældre boede i 

Christians sogn, og som han 

selv havde stærk tilknytning 

til. 

anvar tollan 

Redaktionen består af aktivister 

og har ingen fast 

træffetid p.t.. Kontakt os og 

vi kommer tilbage for aftale 

af møde o.a. 

Tlf. 3257 8890 

Giro 1199 0001393758 

CVR nr. 53 39 99 59 

e-mail christians havne 

ren@beboerhus.dk 

Tryk Helsingør Dagblad 

oplag 7.750

Christianshavneren nr. 3 / april 2004 3 

Beboerhuset reddet?! 

Personalet viser handlekraft og 

offervilje. Bestyrelsen bakker 

op og forhåbentlig vil brugerne 

vise forståelse 

Som læserne af nærværende, 

fremragende organ vil 

vide, overgik Beboerhuset 1. 

januar 2003 til en ret enestående 

status som 

foreningsstyret hus. Dette 

betyder, at vi på Christianshavn 

– som noget ret sjældent 

– kan opretholde et reelt 

demokrati, hvor de berømte 

”græsrødder” har indflydelse. 

Men overgangen har ikke 

været uden sved og tårer: 

kommunens tilskud blev 

kun forhøjet marginalt – til 

gengæld har det lige siden 

væltet ud af Kultur- og 

Fritidsforvaltningens skabe 

med nye udgifter, som vi nu 

også selv skulle bestride. 

Samtidig har Huset i 2003 

været en større succés end 

nogensinde – aktivitets 

niveauét og antallet af brugere 

er historisk højt – hvad 

der jo helt naturligt også 

belaster ressourcerne. Resultatet 

heraf er ikke udeblevet: 

en række glade brugere, 

et engageret personale 

og – et gedigent underskud. 

Regnskabet for 2003 er 

endnu ikke afsluttet – men 

reserverne fra tidligere tider 

er under hastig nedsmeltning. 

Ny Butiksarkade 

Nordea har forsøgt at gøre 

Ørkenfortet kønnere. Med 

flere bånd af kobber hele 

bygningen rundt, har man 

forsøgt at gøre udtrykket lidt 

mildere. Men det er ikke lykkedes 

. Problemet med arkitekt 

Palle Suensons fortagtige 

blokhus fra 1962 er, 

at han er kommet til at pla- 

Lille Beboerhus – hvad 

nu? 

Det er helt klart, at blev der 

ikke grebet ind, så ville dette 

kun kunne ende på én måde 

– nemlig rigtig galt. Som 

også tidligere nævnt i dette 

blad, har man undersøgt 

forskellige muligheder, herunder 

øget tilskud til at 

dække de omkostninger, 

som er blevet væltet over på 

Hul i Muren 

cere kælderen i stueetagen 

og stueetagen på første sal. 

For at skjule dette har arkitektens 

tegnestue så 

etableret en del af Berlinmuren 

( som jo var under 

opførelse på samme tidspunkt 

) ud mod Torvegade. 

Herved har man skabt den 

mest lukkede og grim- me 

os. Det synes ikke, som om 

dette vil bidrage nævneværdigt 

i den nærmere fremtid 

– tværtimod rumler kommunen 

med at lukke huse 

andre steder og fyringer i de 

kommunaliserede huse. 

Der er derfor – med stor 

imødekommenhed og offervilje 

fra personalet – strikket 

en redningsplan sammen, 

som giver håb om, at 

Arkivfoto 

entre til nogen bydel i Danmark. 

Det kan nok så megen 

kobber ikke løse. Ej heller 

vinduernes galge- agtige 

form, som Broby Johansen 

ironiserede over ved en anmeldelse 

af bygningen. 

Nordeas Direktion har nu 

selv erkendt at man må videre. 

Det har været overve- 

Beboerhuset fremover vil 

kunne blive selvbærende indenfor 

det nuværende 

tilskudsniveau. Planen 

rummer - desværre – men 

uundgåeligt - en beskeden 

henrettelse af et par hellige 

køer – det er dog søgt udført 

så blidt som muligt! 

7 trin til genopretning 

Den vedtagne plan rummer 

jet at fjerne muren helt, men 

nu vil man i stedet forsøge 

sig med at lave en butiksarkade 

i muren lidt á la. 

Langeline. 

Man har allerede gennemskåret 

muren ud i 

Strandgade - og der vil i alt 

blive 10 butikker på godt 

100kvm hver. Man forestiller 

sig en linie i kunsthåndværk 

, design, møbler, smykker, 

antikviteter, tæpper og 

tøj, men er dog også åbne for 

et møntvaskeri, da det det 

kunne være morsomt at 

have under en bank, udtaler 

Lau Karup fra direktionen. 

Udlejningen starter allerede 

den 1 april kl. 10 på 

tlf. 33 33 33 33 eller ved personlig 

henvendelse i Nordeas 

hovedsæde i Torvegade. 

Allerede den 1. juni 

regner man med at de fleste 

butikker er i gang. 

Da det i øvrigt er et projekt 

hvor Nordea gene vil 

præsentere sig pænere i 

området, bliver lejepriserne 

yderst rimelige. Vi gør det 

ikke for at tjene penge, slutter 

Karup. 

Søren Jensen 

7 punkter, hvor vi håber, brugerne 

vil have forståelse for 

den del, der kan påføre mindre 

ulemper. Punkterne er. 

1. Brugerbetaling på 

20,-kr/time for brug af Husets 

lokaler. Er 20,- kr et 

problem er der dog muligheden 

for at få et lokale ”på 

chancen”. Lokaler, der ikke 

er bookét, vil være gratis, 

hvis man kan bruge samme 

dag, som man bestiller. 

2. Forøgelse af øverumsbetalingen 

til 200,-kr/ 

måned for dagøvere, 400,-kr/ 

måned for aftenøvere. Det 

bliver dyrere – ja – men er 

nok stadig Kbhv.s billigste 

øvelokaler. 

3. Justering af huslejen 

for brugere på langtidskontrakt. 

4. Reduktion af kokkestillingen 

til 30timer/uge. 

5. Personalet går – frivilligt 

og solidarisk – alle 

et løntrin ned!! 

6. Formiddagsudlejningen 

til oplysningsforbund 

intensiveres og 

7. Al gratis markedsføring 

omkring Huset og brug 

af dets lokaler øges. 

Dette er de hårde facts! 

Det er vedtaget, at disse tiltag 

træder i kraft pr. 1. april 

dette år – og for de, der føler 

sig ramt, må vi – omend 

med beklagelse – sige, at 

der for en gangs skyld ikke 

er noget at snakke om: dette 

skal gennemføres, så vi kan 

være sikre på at have et Beboerhus 

langt ind i fremtiden. 

Så vi har været nødsaget 

til at være hårde – vi har 

prøvet at være retfærdige – 

og nu kalder vi på jeres opbakning 

og solidaritet: når 

personalet kan gå ned i løn 

– og samtidig påtage sig 

yderligere opgaver – så gør 

det nok ikke så ondt at 

slippe den lille skilling, det 

kommer til at koste at bruge 

Huset – vi er jo alle i samme 

båd, der nu skulle blive langt 

mere søstærk. 

Poul Corth, bestyrelsesmedlem 

Sømandstrøjer 

„Islændere“ 

Lambswool 

Armytrøjer 

og meget mere 

Strandgade 24 

Tlf 3254 1903 

Generalforsamling 

i 

Christianshavns 

Beboerhus 

Der indkaldes hermed til 

ordinær generalforsamling 

onsdag den 28. april 2004, 

kl 20 

i 

Caféen i Christianshavns 

Beboerhus 

Dagsorden ifølge vedtægterne 

Husk! Det er denne gang der uddeles 

Christianshavnerpris 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen 

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være bestyrelsen 

i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, 

altså 

onsdag den 14 april 2004 

Adresse: Bestyrelsen, Christianshavns 

Beboerhus, Dronningensgade 34, 

1420 Kbh K


Dobbeltmordet i Dronningensgade 

af Jacob Kjærulff Furberg 5. klasse, Døttreskolen - tegninger: Vimse 

Det 

var 

e n 

kold 

aften i marts 

måned 2004, og 

en uhyggelig mand 

med sort tøj stod i 

en port i Dronningensgade 

på 

Christianshavn. 

To minutter 

efter hørte man et 

skud.... 

Næste dag blev Henning, 

Københavns bedste detektiv, 

hyret for at opklare mordet. 

I en fart ankom han til 

gerningsstedet, hvor han 

fandt en pistol og et lig. Liget 

viste sig at være en vikar, 

der arbejdede på 

Christianshavns Døttre- 

icnic Kurvens Bornholmerbutik 

Bornholmske mad- og drikkevarer er dejlige, det 

kunne man smage sig til på Eiffel Bar søndag den 7. 

marts, hvor der præsenteredes produkter fra 

Picnic Kurvens Bornholmerbutik, en ny butik som 

er kommet til lige over for Eiffel i Wildersgade. Her 

disker et par som holder af bornholmske varer op 

med lækre sager. 

rine og Jonas byder indenfor i den hyggelige butik 

Den ny butik er åbnet i 

Wildersgade 49, kælderen, 

det er utroligt at denne 

mørke kælder er blevet til 

en fin og indbydende butik. 

Man bliver budt en kop 

frisklavet kaffe og den viser 

sig at være meget, meget fin. 

skole, hun hed Bente. Henning 

undersøgte pistolen 

for fingeraftryk, 

men fandt ingen. 

Dagen efter blev 

Henning ringet 

op og en 

mandsstemme 

gentog 

flere gange : 

” Jeg tør ikke 

sige det”!, hvorefter 

samtalen blev afbrudt. 

Det samme 

gentog sig den efterfølgende 

dag. En 

mandsstemme gentog 

flere gange : ” Jeg 

tør ikke sige det”!, hvorefter 

samtalen blev afbrudt. 

Men den tredje dag ringede 

manden op igen, denne gang 

Det er Trine Sandø, tidligere 

ejer af Café Wilder og 

Jonas Neergaard som har 

været kok i mange år, der 

har åbnet butikken. 

De besøgte Bornholm for 

3 år siden og syntes det var 

en skam, at man ikke kunne 

fortalte han, at det var ham, 

der havde dræbt Bente. Han 

havde været sammen med 

nogle venner, og de havde for 

sjov skudt efter et træ, en 

af hans venner havde skubbet 

til ham, da han skulle 

skyde, og ved et uheld var 

han, eller de andre kommet 

til at skyde vikaren, der 

faldt om. Han fortalte, 

at han 

var blevet så 

forskrækket, at 

han kastede pistolen 

fra sig og løb. 

Mandens forklaring 

blev pludselig afbrudt 

af et skingrende 

skrig og så 

fuldstændig stilhed. 

Henning var med det 

samme klar over, at der 

var sket noget alvorligt, og 

få andet end burgere og pizzaer 

til ” at tage med”, når 

nu der er så mange dejlige 

bornholmske produkter. Og 

de tænkte, der må være andre 

der gerne vil kunne købe 

en lækker salat, sandwich 

eller lignende. 

De forpagtede Gæstgivergården 

i Allinge i 2002, men 

havde også købt en forretning 

der åbnede 2003 og som 

kun sælger mad ud af huset 

og lidt delikatesser. Der bliver 

kun brugt bornholmske 

produkter og forretningen 

blev døbt ”Picnic Kurven”, og 

de har bl.a. en aftale med 

Bornholmerrevyen, i Rønne 

Teater, om at levere picnickurve 

til dem, som publikum 

så kan nyde før forestillingen, 

i teatrets gårdhave. 

Da de så åbnede her i 

Wildersgade kom butikken 

til at hedde Picnic Kurvens 

Bornholmerbutik. 

Kælderlokalet i Wildersgade 

giver ikke mulighed for 

at lave mad, men man kan 

købe picnickurven, uden indhold. 

Man har også lavet 

gavekurve både til private 

og til firmaer, som har brugt 

dem som julegaver. 

Privatfoto 

Den smilende krimiforfatter, 

David Kjærulff Furberg 

bevæbnet med sin nye scanner, 

som kunne scanne igennem 

huse, gik han afsted. 

Han havde også undersøgt, 

hvem der havde det telefon- 

Produkterne 

Picnic Kurven får hver uge 

brød fra Nyker på Bornholm, 

pølser og koldrøget skinke 

fra Hallegaard, røget torsk 

og laks fra Arnes Røgeri i 

Allinge og rigtige Christiansø 

sild fra Ruths Sild. Så 

er der oste fra Skt. Clemens 

og en del kolonialvarer: bornholmsk 

rapsolie, sennep, 

honning, honningkager, bolcher, 

mel fra Bornholms 

Valsemølle, rugkiks, to 

slags bornholmsk snaps og 

øl fra Svaneke Bryghus. Det 

fik man at smage til Beboerhusets 

Ølsmagning og også 

til Eiffels sildebord, og det 

er rigtig, rigtig godt. 

Der er også the og kaffe, 

det er sådan omtrent de 

eneste produkter der ikke er 

fra Bornholm, der er seks 

forskellige kaffetyper, og 

forretningen har en kaffemølle 

så man kan få dem 

malet i lige den finhedsgrad 

man ønsker. 

Senere på sæsonen kommer 

der mjød og jordbærvin 

fra Lille Gadegaard, og der 

vil hele tiden komme flere 

produkter til. 

Forretningen har også lidt 

brugskunst og senere kommer 

mere til fra Bornholm. 

Jonas Neergaard fortæller 

at forretningen deltager 

i Bornholmsk Påskemarked 

i Frederiksberg Have fra 8. 

til 12. april, her kommer 

tyve bornholmske kunsthåndværkere 

og forskellige 

firmaer. Picnic Kurven vil 

nummer, der var blevet ringet 

fra og hvor personen befandt 

sig. 

Da Henning kom hen til 

Dronningensgade, så han, at 

der lå endnu et lig ved bygningen 

ved siden af Bombe- 

NB. Vi venter i åndeløs spænding på næste afsnit........... 

Bornholms vindue mod Wildersgade 

være der og repræsentere 

alle de bornholmske producenter, 

som er for små til at 

komme over selv. 

E n hyggelig butik, med en 

engageret betjening som altid 

byder på en kop dejlig 

kaffe,og der er tid til at fortælle 

om hvor alle sagerne 

kommer fra, og selvfølgelig 

er der dejlige smagsprøver. 

bøssen. Der stod også en flok 

skumle mænd, der blev arresteret. 

De indrømmede, at 

det var dem, der havde myrdet 

Bente og senere deres 

ven, fordi han ville afsløre 

dem. 

Og så er det det eneste sted 

i København hvor de bornholmske 

produkter er samlet 

på et sted. Foreløbig har 

butikken åbent: torsdag og 

fredag 15-19 og lørdag 11- 

16. 

Vi ønsker god vind. 

Tekst og fotos Marie Markus

Projekt - Vand globalt 

og lokalt 

Har du tænkt på at ? ”Når 

vi tænder for vandhanen, 

kommer der vand ud som er 

så rent, at vi kan drikke det 

uden videre. Det er helt enestående 

i forhold til andre 

lande, og sådan skal det 

blive ved med at være. 

Vores drikkevand er truet 

på flere områder bl.a. gennem 

landbrugets anvendelse 

af pesticider og kunstgødning, 

og der er allerede 

flere steder i Danmark, hvor 

grundvandet er forurenet. Vi 

har også allerede accepteret, 

at der bliver fastsat grænseværdier 

for forskellige stoffer 

og vi skal arbejde for at 

undgå nye grænseværdier. 

Rent drikkevand er noget, 

alle danskere har et forhold 

til, og det er vigtigt for folkesundheden, 

at vi fortsat har 

rent vand. En af løsningerne 

er at bl.a. arbejde for økologisk 

produktion i områder 

med vigtige grundvandsressourcer, 

og vi vil både fagligt 

og politisk rette fokus på 

at sikre, at vi i Danmark kan 

anvende vores drikkevand 

uden at skulle rense eller på 

anden måde forarbejde vandet 

først.” Citat fra Økologisk 

Landsforening. 

Aktiviteter i forbindelse 

med projektet 

Vi laver vandbesparende 

tiltag i Sofiebadet, hvor du 

f.eks kan afprøve eksempler 

på sparebrusere (i de nye 

store messing brusehoveder). 

Vi har samtidig 

besluttet at spare på ressourcerne, 

ved at folk selv 

medbringer badekåbe og 

håndklæde, for at nedsætte 

forbruget til vask og tørring 

i forbindelse med de daglige 

åbningstider. 

Fremover vil du finde 

mere materiale om, hvorfor 

vi introducerer renere produkter 

til kropspleje, rengøring, 

vedligeholdelse og 

istandsættelse af badet. 

Følg med og få yderligere 

informationer om vandprojektet 

på vores hjemmeside 

www.sofiebadet.dk 

Planlagte ”vandoplevelser” 

Projektet kommer til at 

foregå indtil sommerferien, 

og indtil videre har vi planlagt 

opbygning af vand- 

forklaring for børn fra 7–10 

år. I maj måned opbygges et 

”Vandværksted” for børn 7- 

10 år i Sofiegade 15 A., her 

vil vi fortælle for skoler og 

daginstitutioner om vandet 

Alt vand hænger sammen 

og dets vej til vandhanen 

derhjemme og forklare om 

vandet som en livsvigtig ressource 

f.eks. med et fysisk 

eksempel på et dansk barns 

gennemsnitlige vandforbrug 

og et U-lands barns vandforbrug 

! 

Vi har planlagt et par lørdags 

familieudflugter og 3 

debataftener. 

Første gang til Øresundsmiljøskolen, 

som holder 

åbent for os lørdag den 15. 

Maj fra kl. 13.00 – 16.00, 

hvor vi skal ud og sejle, høre 

om hvordan det går med 

havn, vand og miljø. 

Tilmelding nødvendig på 32 

57 88 89 eller på mail 

anne@sofiebadet.dk 

Næste gang forsøger vi at 

få arrangeret en lørdagsudflugt 

i juni måned til 

Energi- & Vandværkstedet 

i Valby, som er et slags 

vandeksperimentarium for 


børn og barnlige sjæle. 

Debataftener i Sofiebadet, 

Sofiegade 15 A. Første 

gang bliver torsdag den 

22. April kl. 20.00 under 

titlen ”Hvorfor økologisk 

landbrug” med oplæg af 

Jens Prom, som selv er økologisk 

landmand. 

Et andet debatmøde med 

arbejdstitlen ”Vand er liv” 

kommer til at handle om 

bl.a. renere produkter. Hvordan 

undgår vi allergi, 

hormonforstyrrende stoffer, 

m.m. Vi vil invitere Københavns 

Energi og Miljøkontrollen 

til at fortælle om, 

hvad de gør for vandmiljøet 

og vandkvaliteten. 

Og et tredje om vandet 

globalt. EU problematik. 

Kapitalisering af vandet. 

Retten til rent vand globalt. 

Hvor vi inviterer organisationer 

og NGO’ere, der arbej- 

fra maleri af den færøske maler Kàri Svensson 

der med vandproblematikken 

på verdensplan. 

Læs nærmere om disse to 

debataftener i Christianshavnerens 

majnummer. 

Har du gode idéer eller 

kan give en hånd med, så 

kontakt Anne i Sofiegade 15 

A på tlf. 27 12 14 80 eller 

mail anne@sofiebadet.dk. 

Gallerier, udstillinger, 

museer 

april 2004 

Bankmuseet 

Overgaden Neden Vandet 11 

permanent udstilling 

Beboerhuset 

Dronningensgade 34 

se avisens midtersider 

B&W museet 

Strandgade 4 

permanent udstilling 

ma-fr og 1. sø i måneden 10-13. Gratis adgang 

Frederiks Bastion 

Refshalevej 80 

Ungkonst, censureret udstilling for unge kunstnere 

i Øresundsregionen (1/4-25/4) 

Alle dage 12-17 

DAC, Dansk Arkitektur Center 

Gammel Dok, Strandgade 27 B 

Haverne på 5. sal – boliger I Ørestad Nord 

(til 9/5) 

Hver dag 10-17. Entré 

Galerie Edition Copenhagen 

Strandgade 66 

Husets kunstnere 

ma-fr 9-17, lø 11-14, gratis adgang 

Galerie Helth 

Sofiegade 4 

Husets kunstnere – og ønsket om en god påske! 

Gallopperiet 

Bådsmandsstræde 43 

Udstilling og malerværksted: Wanda og børnene 

fra Børnehuset 

ti-sø 10.30 – 16.00. Gratis adgang 

Meldahls Smedie 

Danneskiold-Samsøes Allé 51 

Tid og rum, Kunstakademiets Arkitektskoles 

udstilling i anledning af Akademiets 250 års 

jubilæum (til 18/4) 

Galleriet (i nr. 53) D-line, Architectural Review 

Prize (2/4-30/4) 

“Udvalgte Stoletyper”, permanent udstilling. 

Besøg efter aftale m. Dan Swarth på 32 68 63 12 

Nordatlantisk Brygge 

Strandgade 91 

Islandske malerier, fra private samlinger i 

Danmark (til 18/4) 

ti-sø 10-17 (onsd.10-21) 

Orlogsmuseet 

Overgaden Oven Vandet 58 

Særudstilling ”Et krigsskib bliver til. Skibsdesign 

i 100 år” ( til 6. marts 2005) 

Børnemuseet, permanent udstilling 

ti-sø 12-16. Entre (dog gratis om onsdagen) 

Overgaden, Institut for Samtidskunst 

Overgaden Neden Vandet 17 

Jørgen Michaelsen, ENDO (forts. til 18/4) 

Kristian Devantier, maleri, og Mette Vangsgaard, 

maleri, collager (8/4-9/5) 

ti-sø 13-17. Gratis adgang 

v/Anvar Tollan.


For H.....elgoland! 

Hvad med Christianshavnernes åndehul? 

tekst: Poul Cohrt - 

fotos: Susanne Mertz 

Rivieraén et stenkast væk! 

Lyder det ikke som en overskrift, 

enhver ejendomsmægler 

med respekt for sig 

selv ville elske i sine annoncer. 

Men for Christanshavnerne 

(og Amagerkanerne) 

skal det nu være en 

realitet. Den store plan – til 

mange millioner kroner – for 

udbygning af Amager 

Strandpark skal nu være en 

realitet. Med udsøgte faciliteter, 

skønne sandstrande 

og alt til faget hørende af 

herlighedsværdier – samt 

nye ”riviera”-bebyggelse ud 

til området. Jo, der kommer 

til at ske noget – og det skal 

såmænd nok også vise sig at 

rumme rigtig mange gode 

sider. 

Men som ved alle store og 

gode projekter, er der af og 

til nogle detaljer, der godt 

kunne trænge til en ekstra 

gennemtænkning: 

Åndehul i klemme.... 

Hele det sydlige Københavns 

åndehul – for alle om 

sommeren, for de modigste 

også om vinteren – nemlig 

badeanstalten Helgoland 

skal også indgå i den nye 

strandpark. Men så er det 

problemerne begynder at 

melde sig: I den nuværende 

plan for strandparken skal 

Helgoland genopføres i forbindelse 

med nordpynten på 

den nye nordø for enden af 

en 30-35 meter lang badebro. 

Meningen hermed er – 

fmlt. – at sikre så uforstyrret 

en udsigt som muligt for 

de boliger, som bygges på 

landsiden af strandparken. 

Men placeringen er ikke 

helt hensigtsmæssig. 30-35 

meter er ikke langt nok ud: 

dels når man ikke ud på dybt 

nok vand, dels – netop på 

grund af det lave vand – vil 

risikoen for tilsanding og tilgroning 

med tang mv være 

ganske betydelig – og derfor 

medføre løbende udgifter til 

opmudring m.m. 

Helgolands mest ihærdige 

brugere – de ca. 1000 medlemmer 

af foreningen ”Gyset” 

(gæt selv, hvornår, de 

går i vandet!) – fremhæver 

også herlighedsværdien ved 

en badeanstalt, der ligger 

helt frit, med kun Vorherres 

sol og vand omkring sig. 

Hvorfor så ikke forlænge 

broen? 

Det er desværre også problematisk. 

Et er, at de reduceredevedligeholdelsesomkostninger 

måske godt 

kunne bære 50 meter badebro 

ekstra. Men så kommer 

badeanstalten dels ud i den 

udsigt fra de nye boliger, som 

man gerne ville friholde, 

dels – og måske meget værre 

– kommer man alt for tæt 

Helgoland i dis - selve badeanstalten anes kun fra land 

på sejlløbet til den ny, store 

lystbådehavn, der skal opføres 

lige nord for. 

Og så gik der l... i den! 

Den seneste udvikling er, 

at miljøministeriet – i hvert 

fald indtil videre – har dispenseret 

for lystsejlernes 

pligt til at have opsamlingstanke 

ombord til deres toiletter. 

Dette betyder meget 

nemt gammeldags udtømning 

med enden ud over rælingen. 

Da der er planlagt en 

havn til 1500-2000 lystbåde, 

vil det – med blot 2 

personer på hver båd – 

kunne blive til en del ”boller 

på suppen”. Fornøjelsen ved 

at bruge den nordlige del af 

strandparken vil på dage 

med rette strøm- og vindforhold 

kunne blive en stærkt 

blandet fornøjelse. Og i vir- 

keligheden må man vel forudse, 

at badning, ved hjælp 

af flagsignaler, vil blive forbudt 

en del af tiden. 

21. april – en afgørende 

dato! 

Selvfølgelig er der klaget 

til Naturklagernævnet, der 

den 21. april vil fælde afgørelse. 

Men allerede nu kan 

det ses, at placeringen af 

Helgoland måske nok er en 

af de ”streger på kortet” der 

bør tegnes på ny. En lidt sydligere 

placering og en længere 

bro ville kunne løse en 

stor del af de med Helgoland 

forbundne problemer. 

Og måske Miljøministeriet 

- påskyndet af 

kommunen? – bør tage sin 

dispensation op til overvejelse? 

sommermodellen er klar... 

Ny dansk sciencefiction 

tilbage til fremtiden: 

Da jeg var barn 

Så ku’ det ske 

der flød en lort 

i vandet når vi svømmede 

fordi’ 

nogen havde gjort 

det rene vand 

var ikke just 

det 

man badede i 

for hygiejne fandtes mest 

som husmorhysteri 

kloarken ledtes ud i sundet 

så gode toiletforhold var vundet 

at det lugtede lidt ku’ man ej ta’ sig af 

det måtte fremtiden gøre en dag 

Så kom der mere kontrol med vandet 

Lynette-rensning 

blandt andet – 

og miljøkontrol 

så man ku’ få 

et vand hvor lort 

man ikke så! 

Meget nyt sker der i disse år 

og også meget venligt 

man foreslår 

en ny strandpark 

hvor man fra land 

får udsigt over det samme vand 

nu fyldt med mængder 

af lystsejladser 

der ude på søen dejligt fjaser 

og medens de glider over salten vand 

så skider de 

på bådens spand 

som sænkes i det klare vand 

dog i behørig afstand 

fra strand 

eller er der noget vi har misforstået? 

Blandt de nye paragraffer - 

nu tillader miljøministeren minsandten 

for alle 

at ofre til havet 

hvad var klemt ud med din balle 

så nu, når vi får vores nye strand 

blir’ det ren nostalgi 

når man svømme kan – og boltre sig 

som menig mand 

i det herlige moderne lortevand. 

tekst og tegning: 

Annie Hedvard 19-3-04

Superbrugsens årsmøde 

Den 15. marts samlede 

Superbrugsen på Christianshavn 

igen sine medlemmer 

til årsmøde. Det blev en 

fornøjelig aften i Beboerhuset, 

med orientering om 

Superbrugsen, en bid brød 

med drikkelse og ikke 

mindst et festligt Kosmisk 

Banko med Master Fatman. 

Butikrådets bestyrelsesformand, 

Dennis Nielsen 

bød velkommen til alle og 

især til den nye uddeler, 

Christian Johnsen. Erik Pe- 

Den gamle og den nye bestyrer 

dersen blev valgt som dirigent 

og derefter gik formanden 

til sin beretning. 

Han introducerede 

butiksrådet og med hans 

egne ord er det: ” vores evigt 

fraværende næstformand, 

Claus Biering, papirløs sekretær 

Jens Kofoed, som det 

umagelige par har vi butiksrådsmedlemmerne 

Per 

Månsson og Peter Nielsen, 

som medarbejderrepræsentant, 

Lone Nielsen, og så 

uddeler Christian Johnsen~~~~~~.” 

Trods ombygning og luk- 

Nyt fra Christianshavns Lokalråd 

April 2004 

Idrætshal på Holmen 

Lokalrådet, CIK og flere andre foreninger har været til 

foretræde for Fritids- og Kulturudvalget for at understrege 

sin støtte til projektet for en ny multihal/idrætshal 

på Arsenaløen. 

Christiania 

Lokalrådet har sørget for at vores forskellige udtalelser 

om Christiania er sendt til pressen og til Christianiaudvalget. 

Trafikken på Torvet 

Efter sidste års underskriftindsamling blandt beboere 

og handlende, har Vej og Park nu besluttet at arrangere 

to trafikforsøg som skal gøre Torvet mere sikkert. Lokalrådet 

følger forsøgene tæt. 

Busslusen på Holmen 

Initiativgruppen ”Busslusens Venner” arbejder stadig 

for at gøre busslusen permanent. En teknikergruppe har 

lavet en flot CD’rom som viser hvordan man kan lave en 

mekanisk spærring - der virker! CD’en er sendt til kommunen. 

Politi inviteret til møde 

Politiets færdselsafdeling er inviteret som gæster til 

indledningen af næste lokalrådsmøde den 20. april kl. 

19:30. Vi har endnu ikke fået bekræftelse. Lokalrådet 

holder sine møder i Beboerhuset. Møderne er åbne. 

Vil du vide mere 

Vil du vide mere? Send din e-postadresse til knud@eln.dk 

og modtag et elektronisk nyhedsbrev om lokalrådets arbejde. 

Eller ring til forretningsudvalget – i denne måned 

formand Sven Erik Brockdorff på telefon 3254 4856 


ning i nogle sommeruger, går 

det rigtig fint for Superbrugsen, 

i 2003 var omsætningen 

på 51 millioner, overskuddet 

på 7,5 % heraf. 

Formanden fortalte lidt 

om hvad der er sket i Coop- 

Danmark i 2003. Vi er de 

første med 100% FSC mærkede 

havemøbler, fortalte 

han, det vil sige de er lavet 

af træer fra skovbrug der er 

kendt bæredygtigt og hvor 

arbejderne får en rimelig løn. 

Vi er de første med campylobacterfrie 

kyllinger, der 

er vækst i omsætningen af 

økologiske varer og coop har 

nu 1200 økologiske varer. 

Han fortalte om indsamlinger 

foretaget i coop, bl.a. til 

krigsofre i Irak, hvor der, via 

stregkoder, er samlet 1 million 

kroner ind. Superbrugsen 

er rykket 3 pladser frem 

på listen over gode arbejdspladser 

og er nu nummer 31. 

Årstemaet for butiksrådet 

var i 2003 Forbrugertryghed 

og det bliver det 

samme 

i 2004. 

Sidste 

å r 

købte 

m a n 

en bus, 

s o m 

blev 

parkeret 

ved 

Sundby 

Kvickly. 

En rullendeudstilling, 

hvor 

folk 

k a n 

komme 

ind og 

få afprøvet deres viden om 

varer og koder. I år (2004) 

vil den komme til at stå på 

Islands Brygge i Havneparken, 

så får christianshavneren 

ikke så langt til 

den. 

Et nyt tema i 2004 bliver 

Ernæring og Etik, det vil 

handle om børnearbejde og 

noget man kalder ”Fair 

Trade”, hvor man som f.eks 

med Max Havelaar varerne 

sørger for at bønderne får en 

ordentlig pris for deres produkter. 

Der blev berettet om bonusordningen.Bonuschecken 

kommer jo her i 

april. Der er i 2003 optjent 

248 mio. i bonus. Medlemstallet 

er steget med 105.000 

til 1.6 mio., det skyldes nok 

de mere synlige medlemsrabatter. 

Man kan få en folder 

i Superbrugsen om alle 

de mange rabatter et medlemskab 

giver eller man kan 

kigge på: www.fdb.dk 

Vi snakker meget om det 

forbrugerpolitiske, fortæller 

formanden. Bl.a. er vi ikke 

tilfredse med, at FDB’s formand, 

Ebbe Lundgaard også 

er formand for Coop-Norden 

(sammenslutningen af brugser 

i Norge, Sverige og Danmark). 

Det bliver uklart hvornår 

han har hvilken kasket 

på, så det arbejder vi på at 

få ændret. 

En ting der også har optaget 

meget er et kongresforslag 

om at indføre et kort- 

gebyr på kr 50. Desværre 

blev det vedtaget af Abrugserne, 

men ikke af 

Superbrugserne. 

Så var der en medlemsudflugt, 

som var en havnerundfart, 

og alle syntes den 

var kanon. I år går turen til 

den nye DR-by i Ørestaden 

den 24. april og vil koste kr 

15,-. Kig i butikken. 

Og så ikke mindst har vi 

haft uddeler skift i år. Vi 

måtte sige farvel til Jørgen 

Lethan og velkommen til 

Christian Johnsen, lige 

midt i julehandelen, men det 

klarede han med bravour. Så 

trods skærpet konkurrence 

fra Fields og ny Døgn-Netto, 

ser vi med fortrøstning på 

fremtiden. 

Herefter fortalte uddeler, 

Christian Johnsen lidt om 

sig selv. Han kommer fra 

Lolland, men har nu været i 

København i 14 år, sidst i 

Vanløse. Han fortalte, at 

han længe har haft kig på 

Superbrugsen på Christia 

n s - 

havn. 

Han har 

tidligere 

arbejdet 

i Sydhavnen 

og syntes, 

at 

her var 

noget af 

d e n 

samme 

stemning. 

Og 

da stillingen 

som uddeler 

så 

blev ledig, 

slog 

jeg til, 

fortæller han, og jeg fik den 

og det er jeg meget, meget 

glad for. 

Master Fatman som rugbrødspakker 

Ris og underholdning 

Herefter kan medlemmerne 

fremkomme med ris 

og ros. Vi får at vide, at kiosken 

kører godt, Tips og 

Lotto kører rigtig fint. Det 

har vist sig, at tiden fra 17- 

21 lørdage og søndage er meget 

stille, så måske vil det 

være hensigtsmæssigt at 

lukke de timer. 

Dennis er ikke tilfreds 

med tomaterne i grøntafdelingen, 

et nyt medlem 

på havnen fortæller at flugtvejen 

ofte er spærret med 

indkøbskurve, Jens synes 

det kan være svært at finde 

frem til hvor de økologiske 

varer ligger. Her vil der 

komme en slags uroer i loftet 

til at vise vej, får vi at 

vide. Anvar fortæller at der 

skumles en del over lange 

køer ved kasserne, og så er 

der et problem med snævre 

passager visse steder, så 

varerne falder på gulvet. 

Hun synes også der har været 

problemer med registrering 

af tilbud ved kasseapparaterne.Superbrugsens 

personale tager klagerne 

til efterretning og vil 

gøre hvad de kan for at rette 

op på tingene. 

Så er der valg til butiksrådet 

og alle fortsætter bortset 

fra den fraværende 

Claus Biering, i stedet for 

ham vælges Jørgen Lethan 

med akklamation. 

Så er der ellers rettet an 

med lækre sager fra 

Superbrugsen og en pokal øl. 

Derefter kommer endelig 

Master Fatman med sit 

Kosmiske Bankospil. Han 

har i år bankopigen Rarbjerg 

med og vi koncentrerer 

os om spillet. Første vinder 

er den nye uddeler, det 

er et svedigt job, mener Fatman, 

så du får en deodorant 

og en body-shampoo og så en 

dåse frugtsalat og vi jubler 

videre. Hver gang et rundt 

tal bliver råbt op, skal vi 

klappe, glemmer nogen det , 

standser spillet indtil synderen 

har klappet. Spillet 

ruller, nogen vinder for anden 

gang, nå men i Kosmisk 

Banko, fortæller Fatman, 

der er det sådan at det ikke 

bare er mig, mig, mig, så nu 

må du af med frugtsalaten 

igen. 

Rikke, som er kioskleder 

i Superbrugsen vinder igen, 

jeg ved jo du er glad for dyr, 

siger Fatman, så du skal 

have noget mel. Rug-, 

grahams og hvedemel får 

hun. Senere er der to der har 

banko samtidig, de må så 

dele blandt andet en pakke 

rugbrød, den ene er jo heldig 

og får indpakningen med, til 

den andens rugbrød 

fremtryller Fatman et viskestykke 

og så skal han lige 

bruge noget af Rikkes hvedemel, 

jo det er godt til rugbrød, 

man stryger noget hvedemel 

ud på viskestykket og 

pakker det så om rugbrødet. 

Vi er færdige af grin, da 

bankospillet slutter, han 

kan virkelig noget ham Master 

Fatman. Da han ankom 

var vi ved at være lidt matte, 

men han fik sat liv i kludene. 

T~~~~~~ak for endnu 

et festligt årsmøde. 

Tekst og fotos 

Marie Markus


Charter for fremtidens Christiania 

Meget forkortet: Jane Lytthans 

I efteråret 2003 opstod ideen blandt medlemmer af foreningen 

PlaNet og laboratoriet Supertanker om at skabe 

et konstruktivt og kritisk debatforum for diskussionen af 

CAs fremtid som en del af København. Igennem et halvt år 

arbejdede gruppen på at stable en konference på benene, 

hvis formål var at kvalificere og nuancere debatten om CA, 

fokusere på CAs rolle som bydel i hovedstaden og sidst, 

men ikke mindst, at levere konstruktive forslag til områdets 

fremtid. CAkonferencen var i weekenden 28.-29. februar. 

28. februar var helliget en spændende høring med 

ekspertvidner og to dygtige journalister som dommere. Hvis 

der havde været en jury, ville den have „dømt“ Christiania 

til at overleve. Den 29. februar fordelte konferencedelta- 

gerne sig i 8 workshops, som diskuterede forskellige temaer 

og handlemuligheder for CA. Det nedenstående charter 

er forkortet, men kan læses i sin helhed på www.supertan 

ker.info, hvor også resten af konferencen er omtalt. 

Første workshop: 

Christiania som samfundseksperiment 

vision En legeplads for folket. 

Vi ønsker: Et CA som en 

åben legeplads med fri adgang 

for kreative og 

nytænkende kræfter. 

Et CA som praktisk 

mulighedsrum for alternative 

livs- og organisationsformer, 

forankret i idealer 

om mangfoldighed og 

tolerance, menneskelig frihed 

og socialt ansvar. 

Et CA, der som bydel kan 

være med til at udvikle det 

samfund, som CA selv er 

en del af. 

Baggrund Hvorfor stoppe 

mens legen er god ? 

Samfundet som helhed 

kan lære af og med CA. Vi 

mener, at ethvert samfund 

har behov for et praktisk 

rum, hvor de bestående 

regler kan bøjes og brydes, 

nye lege leges og erfaring 

opstå. CA bliver ofte betragtet 

som folkets losseplads 

- et sted for pushere 

og sociale tilfælde. Lossepladsen 

er ærlig, fordi her 

står vort samfunds konsekvenser 

til åbent skue. Men 

Anden workshop : Økonomi og ejendom 

vision Fælles brugsret 

CA ejes af Danmark, og brugsretten til CA forvaltes af 

christianitterne ud fra CAs målsætning: 

„CAs målsætning er at 

opbygge et selvstyrende 

samfund, hvor hvert enkelt 

individ frit kan udfolde sig 

under ansvar over for fællesskabet. 

Dette samfund 

skal økonomisk hvile i sig 

selv, og den fælles stræben 

må til stadighed gå ud på 

at vise, at den psykiske og 

fysiske forurening kan afværges“ 

(13. november 

1971). 

Ejerskabet og brugsretten 

skal tilsammen skabe 

rammerne for rummelighed, 

social mangfoldighed 

og lysten til at tage ansvar 

for fællesskabet. Den enkeltes 

boligafgift/brugsleje 

skal have en størrelse, der 

giver overskud til at følge 

sine drømme og bidrage 

med et socialt engagement. 

baggrund 

Fællesskabet skal skabe 

sociale og økonomiske rammer 

for, at individet kan 

tage ansvar for udbygning 

og vedligeholdelse af CAs 

bygninger, fællesarealer og 

fællesskabet i øvrigt. 

Vigtige bestanddele i 

skabelsen af rammerne er 

at: 

Undgå ‘privatisering’, 

hævd, ‘stavnsbinding’ og 

CA er og skal være mere 

end en losseplads - fremtidens 

CA er en legeplads for 

folket. 

handlinger Kan du lege? 

CAs rolle som samfundets 

eksperimenterende legeplads 

skal udvikles ved at 

sikre udveksling af erfaringer 

og impulser. Det kan 

ske ved oprettelse af en ‘aktionsgruppe’ 

på CA, som 

primært består af brugere. 

Denne gruppe skal kunne 

tage initiativ til udvekslende 

aktiviteter mellem 

brugere og christianit 

ter.Samtidig skal gruppen 

agere bindeled mellem de 

mange brugere, der ønsker 

at udnytte nogle af CAs 

mange muligheder og rum 

for social, kulturel, politisk, 

økonomisk og økologisk 

aktivitet. Ydermere 

kan aktionsgruppen være 

et organ til fremsættelse 

af brugeres konkrete ønsker 

for CAs fremtid - såsom 

revurdering af legeplad 

sens inventar eller 

indholdet af selve legen. 

privilegier i forhold til boliger 

og arealer på Fristaden. 

handlinger 

Der oprettes en byggeboligkasse. 

Kassen står 

for: Finansiering af vedligehold, 

tilskud til renovering 

og nybygning og lån. Tilskuddet/lånet 

uddeles i 

penge og arbejdstimer. 

Bygge-boligkassen kan styres 

via to modeller: 

Model 1: En bestyrelse af 

christianitter plus evt. repræsentanter/bisiddere 

med faglig kompetenceudefra. 

Model 2: En henvisningsgruppe, 

der opsamler forslag 

fra områder og henviser 

til fællesmøde. 

Forslag kan indstilles af 

individer, områder og fællesmøde.Bygge-boligkassen 

kan fyldes med: 

Tilskud fra brugsleje, evt . 

kulturarvsmidler til bevaringsværdigeanlæg/bygninger, 

donation (privat/ 

stat), lokal valuta, ‘ Folkeaktier’ 

og støttearrangementer. 

Alle ovennævnte forslag 

forudsætter en godkendelse 

fra fællesmøde. 

Forudsætning: Der vedligeholdes 

kun, når der er 

penge i kassen. 

Tredje workshop: Hvem skal bestemme hvad og 

hvordan? 

vision Integration af CA, Christianshavn og Holmen til 

ét nærområde. 

Overførelse af ejerforhold 

vedr. CA til nærområdet 

(CA, Christianshavn og 

Holmen). 

baggrund 

CA har i dag en række problemstillinger, 

det ikke selv 

kan løse. En fælles ejerskabsfølelse 

kan bedre understøtte 

en positiv udvikling. 

Lige så har Christianshavn 

og Holmen en række 

uløste problemer, som CA 

kan være med til at løse. 

Her tænkes på trafik, 

idrætsanlæg, grønne og rekreative 

områder, vandveje, 

hash, institutioner for børn 

og unge, kriminalitet, bygnings 

vedligeholdelse og 

kultur. 

CAs befolkning er i dag 

ikke i stand til at stoppe eller 

begrænse hashhandelen, 

da befolkningsgruppen 

er for lille.Ved at inddrage 

Christianshavn og Holmen, 

hvor de fleste er imod hashen, 

vil befolkningsgrundlaget 

for understøttelse af 

hashhandelen forsvinde, og 

der vil lettere kunne skabes 

en aktion, der afskaffer handelen. 

Fælles brug af goder, 

som f.eks. ridebane, fodboldbane 

og multihal, er en 

naturlig baggrund for et 

samarbejde, ligesom udveksling 

af metoder, som 

f.eks. innovation og pædagogik 

i vore børne- og ungdomsinstitutioner 

kan 

være det. Et centralt 

spørgsmål er desuden, 

hvad det omkringliggende 

samfund kan acceptere i 

forbindelse med civil ulydighed 

og kriminalitet. 

handlinger 

Et fælles styringsorgan 

udvikles for CA, Christianshavn 

og Holmen med 

rammestyring. 

Økonomien vil komme 

fra hhv. staten, Københavns 

Kommune og CA . 

Fysisk åbning af Stadsgraven 

til gennemsejlads. 

Fælles ansvar for at 

holde infrastruktur og 

fællesanlæg. 

Fælles socialt ansvar for 

at stoppe hashhandlen i 

Pusher Street. 

Fjerde workshop: Normalisering som bypolitik 

vision Plads til ekstraordinære byrum- og ekstraordi- 

nær bypolitik. 

Vi ønsker et ideal for bypolitik, 

der rummer muligheden 

for at værdsætte det 

ekstraordinære og det irrationelle. 

CA er et ekstraordinært 

rum i byen, et troldspejl, 

hvor vi bliver konfronteret 

med vores egen “normalitet”. 

baggrund 

Forståelsen af sammenhængen 

mellem ekstraordinær 

bypolitik og ekstraordinære 

byrum er central for 

det problemfelt, som CA 

befinder sig i. Diskussionen 

af det ekstraordinære 

byrum, CA, er iboende politisk 

i sin karakter - derfor 

bør vi anskue denne problematik 

ved skabelse af en 

ekstraordinær bypolitik. 

handlinger 

CA er udgangspunktet, 

men er egentlig mere en 

case, der eksemplificerer, 

hvad vi ønsker og anbefaler 

på et bredere plan i forbindelse 

med byrumsplanlægning. 

Vi anbefaler, 

at realiseringen af visionen 

bør udfoldes i en særlovgivning, 

som evner at 

danne de nødvendige rammebetingelser 

for disse 

ekstraordinære byrum . 

Vi anbefaler samtidig: 

At politiske aktører også 

fokuserer på de mistede 

kvaliteter ved dramatiske 

ændringer af byrum, i stedet 

for som nu, hvor det ene 

og alene forholder sig til de 

erhvervede kvaliteter. 

Femte workshop: Christiania åbent for alle? 

vision CA som kulturelt væksthus. 

En opfordring til det omgi- boligproblemer. 

vende samfund om at bruge Mentalitetsmæssigt er 

de mange faciliteter og mu- der behov for, at christialigheder, 

der findes på nitter og det omkringlig- 

Christiania. Og en opforgende samfund åbner op for 

dring - til diverse kollektive hinanden; at de frigør sig 

grupper bag de forskellige fra deres gensidige berø- 

faciliteter på CA - om åbenringsangst.Christianithed og mindre berøringsterne har brug for nye imangst 

i forhold til folk og ide pulser, samtidig med at 

er udefra. 

områdets rekreativitet og 

Tingene skal mødes. kreativitet bevares. Heri er 

baggrund 

der et behov for, at det om- 

Vi synes, at der står uudkringliggende samfund delnyttede 

ressourcer på CA, tager. 

som kunne udnyttes bed handlinger 

re.Vi må inddrage Køben- Omverdenen skal inddrahavn 

og byens beboere som ges gennem tilbud om at 

en mere aktiv medspiller i bruge faciliteter og institu- 

CAs kulturliv. 

tioner på CA. 

Vi må bevare CAs ander- Især nærmiljøet omkring 

ledeshed samtidig med, at CA: Christianshavn og de 

der skabes et boost til den kulturelle uddannelsesin- 

kulturelle mangfoldighed. stitutioner (Filmskolen, 

Er CA åben for alle? Ja, Teaterskolen, Arkitektsko- 

men med forbehold. Alle len, Rytmiske Konservatori 

kan komme på besøg.Der um, Christianshavns Gym 

er gode muligheder for at nasium, Christianshavns 

deltage (få arbejde, bruge Skole, Røde Kors Kultur- 

kulturelle tilbud mv.).Der hus i Strandgade mv.). 

er ikke bolig til alle, og CA De eksisterende institu- 

kan ikke løse Københavns tioner på CA skal udnyttes 

bedre (Rockmaskinen, Grå 

hal, ByensLys-Biffen, Ram 

pen, Loppen, Dojo, Operaen, 

Børneteateret, Radion, 

Månen, CAs sportsklub, 

Bøssehuset, Energiværk- 

stedet som værksted 

og workshopsted, diverse 

gallerier og værksteder). 

Sjette workshop: Fondsmodellen 

vision CA som samfundslaboratorium. 

En fonds- og selvforvalt- handlinger 

ningsmodel kan sikre beva- For at opnå en offentlig acrelse 

og videreudvikling af cept af CA som alternativ 

CAs værdier, og tjener til samfundsmodel foreslås en 

at afklare ejerforhold, fonds-og selvforvaltnings- 

brugsret, styring og beslutmodel, hvor beslutningsningsproces. 

Nødvendige kompetencen fordeles mel- 

dispensationer fra gældenlem en fondsbestyrelse og 

de lovgivning understøtter selvforvaltningen. 

muligheden for, at CA fort- Fondsbestyrelsen kan 

sat kan virke som sam- bestå af ni medlemmer, 

fundslaboratorium. hvoraf et antal udpeges af 

baggrund 

CA, evt. fordelt med repræ- 

CA er fortsat et alternativ sentanter for beboerne og 

til det omgivende sam- virksomhederne. Derudovfund,men 

er under konstant er udpeges medlemmer af 

pres udefra. 

henholdsvis relevante res- 

En afklaring af CAs stasortministerier og Købentus 

er nødvendig for at ende havns Kommune. Parterne 

den politiske konflikt, så udpeger herefter i fælles- 

man både bevarer en alterskab de resterende bestyrel 

nativ samfundsmodel og op sesmedlemmer ud fra den 

når det omgivende sam- forudsætning, at de pågælfunds 

accept. Heri ligger dende skal besidde rele- 

blandt andet et ønske om vant indsigt i CAs forhold. 

at bevare et beboerengage- Selvforvaltningen udgøment, 

bibeholde social res af et konsensusdemo- 

mangfoldighed og sikre en krati suppleret med en art 

fortsat unik byudvikling. sikkerhedsventil til at 

Ved at gøre CA til en sikre, at der i sidste ende 

selvejende institution und- bliver truffet en beslutning, 

går man privatisering af f.eks. i form af flertalsafgø- 

bygninger og arealer. Man relse på baggrund af en 

undgår også ejendomsvær- skriftlig afstemning blandt 

distigning og hvidvask- de fremmødte efter tredje 

ning af sorte penge. Christi- møde uden enighed. 

anitterne kan bevare deres Fællesmødets afgørelse 

boliger, og store huslejestig- vil udgøre mandatet for 

ninger og social udstødning Christianias medlemmer i 

undgås. 

fondsbestyrelsen. 

Syvende workshop: Dialog med omgivelserne 

vision En positiv dialog mellem et beslutningsdygtigt 

CA og det omgivende samfund, baseret på åbenhed over 

for alternativer. Og baseret på gensidig respekt for og 

med fokus på dét, CA kan bidrage med. 

baggrund 

Med et beslutningsdygtigt 

CA mener vi, at CA skal 

ændre den nuværende 

beslutningsstruktur, da 

det er en forudsætning for 

et stærkere kommunikationsforum. 

Med åbenhed over for alternativer 

mener vi, at det 

omgivende samfund såvel 

som CA skal acceptere anderledes 

måder at leve og 

kommunikere på. 

Med fokus på, hvad CA 

kan bidrage med på godt og 

ondt, mener vi, at CA skal 

identificere og kommunikere 

de processer og resultater, 

CA opnår. 

handlinger 

For at denne vision kan 

realiseres foreslår vi følgende 

initiativer: 

At CA ændrer sin beslutningsstruktur, 

således at 

beslutninger kan træffes 

mere effektivt. 

At der oprettes et samarbejdsråd, 

hvor interessenter 

(brugere, naboer, politi, 

sociale og andre myndigheder, 

repræsentanter 

Ottende workshop: En visionær bydel 

vision CA som inspiration og provokation for København; 

som signal til Danmark og udlandet om tolerance 

og mangfoldighed. 

baggrund 

Vores centrale problematik 

har været sansning og oplevelse 

af CAs miljø. 

Dette er væsentligt for at 

kunne opfatte mangfoldighed 

i de menneskelige rela- 

for CA m.fl.) mødes for at 

komme med rådgivende 

indstillinger til fællesmødet. 

Samarbejdsrådet 

skal være ledet af en uvildig 

konfliktløser. 

At der oprettes et dialogudvalg, 

som kan repræsentere 

CA udadtil og give CA 

en samlet stemme overfor 

det omgivende samfund. 

At der skabes åbenhed i 

Christianias selvforvaltning, 

så alle interesserede 

borgere kan få indsigt i CAs 

beslutningsprocesser, organisation, 

reglementer og 

initiativer. Der kan for eksempel 

oprettes en særlig 

hjemmeside, hvor oplysninger 

om CAs selvforvaltning 

er nemt tilgængelige. 

At CA har særlig fokus 

på at forbedre og formalisere 

dialogen med særligt 

vigtige grupper som naboer 

og pushere. 

At CA og det offentlige 

deles om udgifterne til at 

realisere de ovenstående 

forslag. 

tioner. Mellem christianitter 

indbyrdes og mellem 

dem og besøgende. 

Hvordan er de fysiske be- 

tingelser herfor? 

CA er på samme tid en inspiration 

og provokation.

Pusherstreet ryddet foto’s: Jette Rasmussen 

Siden 


1979 har det officielt 

været Christianias politik, 

at man absolut ikke vil tolerere 

hårde stoffer, og i den 

forbindelse blev pushere af 

hårde stoffer smidt på porten 

i november 1979, da 

christianitterne indførte en 

junkblokade, hvorefter man 

kun har kunne købe hash og 

pot. 

Men også dét blev der sat 

en stopper for, da en del af 

regeringens politik tirsdag 

d. 16.3.04 blev manifesteret 

i form af en rydning af 

Pusherstreet. Omkring kl. 

6.00 om morgenen blev christianitter 

og pushere vækket 

af politiet, der blandt 

andet var mødt op med en 

bulldozer og en dommerkendelse, 

der bevirkede, at politiet 

kunne igangsætte deres 

længe forberedte aktion 

mod den åbenlyse hashhandel 

i fristaden. 

69 personer blev i løbet af 

dagen anholdt, siden politiet 

mødte talstærkt op tidligt 

om morgenen, og 20 per- 

Byttelejlighed på Christianshavn 

Haves: Dejlig lys 3 værelser 100 kvm, 

nyere ejendom med elevator 

Leje kr. 7.200,00 + forbrugsafg. 

Ønskes: min. 2 værelser ca. 70 kvm. 

Gerne ved kanal eller vold 

Tlf.: 30 54 42 92 

soner blev alle fængslet i 

foreløbig 14 dage efter 

grundlovsforhør samme dag. 

Der fandt desuden anholdelser 

sted uden for Christiania 

i andre dele af landet. 

Selve rydningen forløb 

stille og roligt med en del 

tilråb fra nogle christianitter 

og med høj sol og musik 

fra en ghettoblaster, der 

skrålede ordene ”I kan ikke 

slå os ihjel” ud over den 

gade, der i mange år har haft 

navnet Pusherstreet og sågar 

kan ses på et almindeligt 

kort fra Krak. 

Spørgsmålet er bare, om 

gaden fortsat vil leve under 

denne navngivelse, for ifølge 

politiet er der sat så enorme 

ressourcer ind, at hashhandlen 

ikke længere vil få 

lov til at bestå så åbenlyst 

på gaden. Dette blev understreget, 

da politiet vendte 

tilbage og satte ind mod pushere, 

der kort efter at politiet 

havde forladt fristaden 

om eftermiddagen, var begyndt 

at sælge igen. 

Flere af fristadens beboere 

har udtalt til forskellige 

medier, at de føler sig forulempet 

af al det politi, der 

rykkede ind, mens andre 

igen udtrykte en form for forståelse 

og enighed i, at det 

er på sin rette plads at få 

ryddet Pusherstreet, hvis 

det er de omkostninger, der 

skal til, for at resten af Christiania 

for lov at blive. 

Nikolaj Nielsen


Regeringens plan for Christiania 

handler mest om cool cash 

af Julius Lund 

Mens vores statsminister 

sidste uge landsfaderligt 

beroligede os alle med en 

udtalelse om, at Christiania 

er kommet for at blive, 

fortæller regeringsudvalgets 

to publikationer os noget 

ganske andet. De blev 

udsendt fredag d. 12. marts, 

og på et pressemøde velsignet 

af finansminister Thor 

Pedersen og økonomi- og 

erhvervsminister Bendt 

Bendtsen. Alene valget af 

netop de to fagministre til 

at præsentere planen taler 

om, hvad Christiania betyder 

for regeringen: penge. 

Planen består af to nydelige 

og velskrevne hefter 

med gode illustrationer, 

overskuelige kort, luftfotos 

og plantegninger, der gør det 

nemt at se, hvad planerne 

går ud på. Det tykkeste hefte 

hedder Christianiaområdets 

fremtid – helhedsplan 

og handlingsplan. I dette 

hefte finder man lovforslaget 

med bemærkninger og 

nogle interessante afsnit om 

scenarier for ejerskab og 

udvikling, handlingsplanen 

og tidsplanen. Det tyndeste 

hefte hedder Helhedsplan 

for Christianiaområdet, og 

hvis man har travlt, kan 

man nøjes med at læse det. 

Selvforvaltning 

Selvforvaltningen afskaffes, 

og christianitternes kollektive 

brugsret til bygningerne 

og området erstattes af tidsbegrænsede 

individuelle 

brugstilladelser, som der 

skal ansøges om. Disse 

brugstilladelser ophører, 

når bygningerne skal overgå 

til andet ejerskab eller nedrives 

eller ombygges. Staten 

afhænder den del af Christiania, 

som ikke henregnes 

til fortidsmindet, dvs. som 

ikke henregnes til voldanlæggene 

og Dyssen. Udgif 

terne til opretning af 

fæstningsanlægget og til 

ekstraordinær renovering af 

de misligholdte kasernebygninger 

opgøres til små 

200 millioner kr., som modsvarer 

de forventede indtægter 

ved statens salg af 

grunde og bygninger. Fortidsmindet 

forbliver deri- 

mod i offentligt eje og må 

formodes at blive gjort til en 

friseret og barberet park i 

lighed med den sydlige del 

af Christianshavns Vold. 

Der bliver altså ikke tale 

om, at rigmænd kan købe 

grunde langs Stadsgraven og 

bygge villaer, sådan som 

visse demagogiske journalister 

har antydet. 

Der skal bygges mellem 

200 og 250 nye boliger i den 

bymæssige del af Christiania. 

Heraf regner man med, 

at nogle bliver ejerboliger og 

nogle andre andelsboliger, i 

alt 25-30.000 m2 etageareal. 

Der kan også blive tale 

om, at private køber grunde 

og bygger etageejendomme, 

som de udlejer. Desuden 

skal 20-30 huse foran volden 

og på volden rives ned i 2006, 

og flere siden hen. Fra andre 

bydele ved man, at når 

husene renoveres og sælges, 

og middelklassen flytter ind 

i andelsboliger og ejerboliger, 

så forsvinder de utilpassede 

og de underlige langsomt, 

fordi de ikke længere 

føler sig velkomne, og de socialt 

og økonomisk svage 

flytter, fordi de ikke har råd 

til at blive boende. Det er så 

sikkert som amen i kirken, 

at dette også vil ske på Christiania. 

Helhedsplanen angriber 

christianitterne for 

gradvist at privatisere området, 

men den privatisering 

som helhedsplanen selv 

lægger op til, vil slå Christiania 

ihjel. Statsministeren 

vildleder befolkningen 

med sine beroligende udtalelser, 

mens hans embedsmænd 

og direktøren for 

Freia fører kniven. 

Palmehaven (Røde Sols 

Plads) og Psyak-området 

skal bebygges med etageejendomme 

i 3-4 etager ud 

til Prinsessegade, hvilket 

betyder at baraklandsbyen 

skal fjernes. Man forestiller 

sig tre scenarier for bebyggelser 

af Prærien, den ene i 

form af en lang 3½ etages 

bygning parallelt med 

Loppebygningen, den anden 

i form af en slags parkbebyggelse 

på 3 etager, den 

tredje i form af en krans af 

etageejendomme omkring 

en græsplæne. Det betyder i 

alle tre scenarier, at Rockerborgen 

(Infohuset) må lade 

livet, hvad der ser ud til at 

blive den eneste trøst. Man 

planlægger endvidere en forlængelse 

af Fredens Ark hen 

mod Pusher Street, og hvis 

Fredens Ark skal nedrives, 

fordi den pga. råd og svamp 

ikke kan restaureres, skal 

der bygges en etageejendom 

af samme dimensioner, dvs. 

på 4½ etage. Man hævder, 

at nybyggeriet ikke vil bryde 

med områdets åbne, grønne 

kasernestruktur, men så 

vidt jeg kan se, kommer det 

hele til at ligne Schifters 

Kvarter på Holmen, hvor der 

ganske vist er græsplæner, 

men hvor der er ikke er noget 

liv. Mellem Den Grønne 

Hal og Månefiskeren bygges 

der nyt i 2 etager. Selv i 

Langgaden bygges der nyt, 

blandt andet et 4 etages hus 

vinkelret på Løvehuset, lige 

over for Indkøbscentralen, og 

mellem Langgaden og Refshalevej 

en ny bebyggelse på 

2 etager over for rideskolen. 

Endelig forestiller man sig, 

at man eventuelt kan bygge 

en eller to ekstra etager oven 

på de seks langhuse på 

Mælkevejen. 

Helhedsplanen fastholder, 

at buskadserne og de 

selvsåede træer på voldene 

skal fjernes for at give luft 

til græsset, der holder på 

jorden. Kun de store træer 

samt tjørnene får lov at blive. 

Husene oppe på voldene og 

ude på bastionerne skal 

væk, mens husene imellem 

bastionerne kan få lov at 

blive lidt endnu. Hold kæft 

hvor bliver der kedeligt! Alle 

de overraskende oplevelser 

ved samspillet mellem 

landskabet og den originale 

Christianiaarkitektur forsvinder. 

På Dyssen vil embedsmændene 

dog tillade 

en tættere bevoksning, for at 

man ikke skal generes af 

synet af kolonihavehusene 

bagved. Alene til genopretning 

af fortidsmindet regner 

de med at skulle bruge 50 

mio. kr. Ikke nok med at vi 

mister nogle store sociale og 

kulturelle værdier: Vi skal 

også betale 50 mio. for det! 

Er der nogen chancer for, 

at regeringen vil undlade at 

privatisere Christiania? 

Måske kan det virke afskrækkende, 

at den kan forvente 

et helvede af retssager, 

anlagt af christianitter 

der trues med at miste deres 

boliger. Desuden er det 

formodentlig et held i uheld 

for Christiania, at der er så 

stor bolignød for mindrebemidlede 

i København. For 

hvis staten gennemfører helhedsplanen, 

vil flere hundrede 

christianitter stille op 

i boligkøen, og Københavns 

Kommune vil ikke råde over 

nogen boliger at henvise 

dem til. Derfor må man antage, 

at borgerrepræsentationen 

er modstander af, at 

staten sælger Christiania. 

Om Kommunen selv har 

planer om et begrænset boligbyggeri 

på Christiania, er 

ikke godt at vide, men hvis 

Christiania blev overdraget 

til en selvejende institution, 

ville det nok være til at leve 

med lidt nybyggeri, og måske 

oven i købet i overensstemmelse 

med christianitternes 

ønsker, for vi ved i 

hvert fald, at der mangler 

boliger til de unge. Man må 

endvidere antage, at myndighederne 

kender til andre 

former for finansiering af 

genopretningen af kasernebygningerne 

end salget af 

dem, f.eks. særlig langfristede 

lån med meget lave 

ydelser. Det er jo heller ikke 

sikkert, at alle kasernebygninger 

og alle dele af 

fæstningsanlægget i lige høj 

grad trænger til øjeblikkelig 

renovering. Man kunne 

så begynde med det uopsættelige: 

Krudthuset på 

Børneengen (Vilhelms Bastion) 

og Fredens Ark, og 

sprede indsatsen over en 

længere årrække. Det er 

grundlæggende vigtigt, at 

myndighederne finder en 

model, der tillader christianitterne 

en form for ansvarlig 

selvforvaltning, og at 

genopretningen af de store 

bygninger, som de selvbyggende 

christianitter ikke 

selv magter, sker i dialog 

med dem. For hvis christianitterne 

ikke får lov at forvalte 

sig selv, så dør engagementet, 

solidariteten og 

den kollektive kreativitet. 

Godt for christianshavnerne? 

Men hvad betyder så alt 

dette for christianshavnerne? 

Det er glædeligt, at 

embedsmændene er endt 

med at anbefale, at Christiania 

ikke åbnes for biltrafik. 

Det er også glædeligt, 

at konsensusdemokratiet 

ikke får lov at fortsætte, for 

det er roden til, at de fleste 

christianitter har været så 

dårlige naboer, og at Christiania 

ikke har evnet at 

løse de virkelig vanskelige 

problemer, 

som har betydet 

så store 

skadevirkninger 

for naboerne.Derimod 

er det sørgeligt, 

at embedsmændene 

ikke har kunnet 

forestille 

sig en form for 

selvforvaltning, 

hvor der 

træffes flertalsafgørelser 

ved skriftlige 

afstemninger 

blandt de 

fremmødte på 

fællesmødet. 

Men det har 

embedsmændene 

ikke ønsket 

at bidrage til. Vi kan 

så håbe på, at regeringen vil 

imødekomme det krav, som 

overborgmesteren ifølge 

pressen har stillet om, at 

der oprettes et Christianiaråd, 

der skal være et beslutningsorgan, 

som kan indgå 

bindende aftaler for christianitterne 

med det omgivende 

samfunds myndigheder. 

Hvis denne idé bliver 

realiseret, kan vi formodentlig 

regne med, at et Christianiaråd 

også vil kunne stille 

med ansvarlige forhandlingspartnere 

over for naboerne. 

Hvad angår byudviklingen 

kan vi forudse, at den 

bymæssige del af Christiania 

vil blive et relativt tæt 

bebygget område, og vi ved, 

at loven kræver, at der til 

hver ny 100 m2 bolig hører 

plads til at parkere en bil. 

Helhedsplanen forudser, at 

der skal indrettes p-pladser 

til christianitternes biler 

inde på Christianias område, 

hvilket naboerne 

længe har udtrykt ønske om. 

Men hvis der ud over disse 

130 p-pladser indrettes 

parkering til nybyggeri på 

25-30.000 m2, skal der laves 

yderligere 250-300 ppladser. 

Derudover planlægger 

helhedsplanen også en 

af- og påstigningsplads til 

taxaer og busser lige inden 

for den nuværende hovedindgang. 

Hvor pokker har de 

så tænkt sig, at der skal 

blive plads til, at børn og 

voksne kan udfolde sig? 

Ganske vist har man forudset, 

at nogle af p-pladserne 

skal bygges i konstruktion, 

dvs. p-kældre. Men det koster 

jo mange penge og truer 

de omkringliggende huses 

fundamenter, så hvad er der 

vundet ved at sælge ud af 

statens ejendom? 

Både Christianshavns 

Lokalråd og Christianias 

Naboer har anbefalet myndighederne 

at afstå fra nybyggeri 

på Christiania med 

henvisning til, at vores 

kvarter i forvejen er meget 

tætbebygget og vores gader 

spækket med biler. Vi har 

også bedt om, at der bliver 

forbud mod, at turistbusser 

kører ind i kvarteret. 

Ganske vist har vores kvarter 

en herlighedsværdi pga. 

kanalerne og de gamle 

huse, men vi og vores børn 

mangler udfoldelsesmuligheder 

på åbne, grønne områder, 

og dem har vi hidtil 

fundet på Christiania. Regeringens 

udvalg har 

imidlertid ikke vist sig imødekommende 

over for vores 

ønsker. Selv om bebyggelsesgraden 

af Christianiaområdet 

bliver mindre end 

Aladdinkvarterets, er helhedsplanen 

– alene pga. 

byggeriets omfang - uacceptabel 

for christianshavnerne. 

Andre har tidligere lavet 

skønmalerier af det bestående 

Christiania. Nu 

har regeringens embedsmænd 

udgivet to glansbilledhefter 

om fremtidens 

pæne og renoverede Christiania, 

ledsaget af statsministerens 

hykleriske forsikringer 

om, at Christiania 

er kommet for at blive. 

Ja, rent geografisk vil fristaden 

stadig ligge på det 

samme område, men hvis 

helhedsplanen gennemføres, 

dør Christiania, og vi 

christianshavnere mister 

et livsvigtigt og inspirerende 

frirum

Christianshavneren nr. 3 / april 2004 11


Christianshavneren nr. 3 / april 2004 13

Forside april 04 - Christianshavneren

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?