Biologisk overvågning i Siem/Hellum - NCC

Naturpleje og biologisk overvågning 

Råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011 

Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1 

Rydning af træer i Tørvemosen 

Botanik i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1 

Padder i alle kær 

Efterbehandling i råstofgraven 

NCC Råstoffer A/S

NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011 

Naturpleje og biologisk overvågning 

Råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011 

Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1 

Botanik i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1 

Padder i alle kær 


Titel: Naturpleje og biologisk overvågning. Råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011. Vandspejl i 

Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Botanik i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Padder i alle kær. 


Udgivet: November 2011 

Udgivet af: NCC Råstoffer A/S. Ejby Industrivej 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 26 15 30 

Kontaktpersoner: Teknisk chef Lars M. Nielsen. 

Bedes citeret. NCC Råstoffer A/S 2011. Naturpleje og biologisk overvågning i råstofområde 

Siem/Hellum 2006 - 2011. Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Botanik i Tørvemosen og 

Kær nr. 1. Padder i alle kær. Projekt udarbejdet af Limno Consult for NCC Råstoffer A/S. 

Indhold 

0. Resume 

1. Indledning 

2. Naturplejeindsatsen i 2006 - 2011 

3. Metoder til måling af effekter 

4. Resultater af naturpleje og overvågning 11 

4.1. Rydning af Tørvemosen 11 

4.2. Vandstand i Tørvemosen 11 

4.3. Vandstand i Fattigkær 1 12 

4.4. Botanik i Tørvemosen 13 

4.5. Botanik i Fattigkær 1 16 

4.6. Padder 17 

5. Efterbehandling af råstofgraven 18 

6. Konklusion 

7. Referencer 

8. Bilag 

Forside: Tørvemosen i april 2011, hvor der nu står åbent vand ved bl.a. afløbet. 

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 1 

2 

4 

7 

9 

19 

20 

21


0. Resume 

NCC Råstoffer A/S og Lindenborg Gods startede udvinding af råstoffer i Siem og Hellum Skov i 

2007/08. 

Råstofindvindingen udføres sådan, at den integrerer bl.a. NCC´s miljømålsætninger om at 

efterlade et samlet set større naturindhold i graven såvel som i udvalgte vådområder udenfor. Der 

ligger en tørvemose/højmose i selve graveområdet og en række fattigkær i periferien. De er alle 

mere eller mindre negativt påvirkede af udgrøftning med sænket vandspejl, tilgroning med træer og 

ændringer i floraen. Dog er der alle steder pletter tilbage med karakterarter fra moser/højmoser. 

NCC er jævnfør VVM redegørelsen og den endelige gravetilladelse forpligtet til at bevare og 

forbedre tilstanden i Tørvemosen, forbedre tilstanden i en række fattigkær umiddelbart uden for 

graveområdet samt udføre efterbehandling i graveområdet til en varieret natur samt overvåge 

biologiske effekter af nævnte tiltag. 

Følgende forhold bliver moniteret: 

1. Hævning af vandspejl og vurdering af vandstand og fugtighedsgrad i Tørvemosen (ca. 2,5 

ha) og Fattigkær 1 (ca. 1 ha) 

2. Overvågning af floraen i Tørvemosen og Fattigkær 1 

3. Overvågning af padder i alle kær 

Ad. 1. Opstemningen af vand i Tørvemosen fandt sted i perioden 2008 til 2009 i flere tempi. I 

efteråret 2009 blev vandstanden øget til ca. 63 cm over det niveau, der blev etableret i historisk tid 

ved udgrøftning. 

Fattigkær 1 var væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med Tørvemosen. Her blev 

vandstanden øget med ca. 45 cm i sommeren 2009. 

Ad.2. Tørvemosen var formentlig en aktiv højmose indtil udgrøftning i ”historisk tid”. Floraen i 

Tørvemosen var påvirket af den gamle afvanding og muligvis nedfald af luftbåret kvælstof. 

Randzonerne og dele af mosefladen var ret tør og domineret af uønskede arter som Blåtop og (før 

rydning) vedplanter som Birk, Fyr og Gran. Dog fandtes der delområder med en forholdsvis intakt 

mosevegetation med Sphagnum sp., Klokkelyng og Kæruld. 

Rydningen af alle træer i Tørvemosen fandt sted i vinteren 2008/09. Ca. 20 % af arealet var 

bevokset. I vinteren 2010/11 blev yderligere bevoksningerne med gran uden for mosen på 

sydsiden fældet, og der blev plantet eg. 

Effekterne af tiltagene var i 2011 markante. Tørvemosen var blevet tydeligt mere våd og havde 

tilmed åbne vandspejl flere steder. Den var fortsat helt åben, og der var ikke ny opvækst af træer 

på vej. Det vurderes, at mosen nu er så våd, at den har mulighed for at gendannes som en aktiv 

højmose. Træer som birk og rødgran har omvendt svært ved at etablere sig. 

Udviklingen hos den øvrige vegetation var overraskende hurtig. En nøgleart som den 

mosedannende Sphagnum sp. havde fra 2009 til 2011 fordoblet sin hyppighed og havde etableret 

sig overalt med frisk grønne planter i god vækst - også i de tidligere helt tørre områder. Også 

Kæruld havde haft en signifikant fremgang, mens den uønskede Rødtop havde en uændret 

hyppighed fra 2009 til 2011. 

Også fattigkær 1 var blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet, men her var ikke åbne 

vandspejl. 

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 2


Floraen havde reageret med en, ligesom i Tørvemosen, signifikant fremgang for Spagnum og for 

Kæruld. Også den uønskede Blåtop var ret hyppig og havde haft en lille men ikke signifikant 

fremgang. Andre arters hyppighed var forholdsvis uændret. Det gælder også birk, som ikke 

yderligere viste tegn på at kolonisere mosefladen. 

Det anbefales at hæve vandspejlet yderligere ca. 20 cm i fattigkær 1 for at sikre en gunstig 

udvikling. 

Ad. 3. I det største åbne vandspejl nær afløbet blev der fundet 18 ægklumper af Spidssnudet frø, 

som er på Habitatdirektivets bilag IV. Der er herved skabt en ny ynglelokalitet for arten. 

Desuden var der ynglende Spidssnudede frøer i kær nr. 13 (ikke med i naturplejeprogrammet), 

men antallet af ægklumper var reduceret fra 31 til 6 siden da. Det kan skyldes en meget tør april 

måned i 2009 og 2011, men også en fremadskridende tilgroning. 

Foto 1: Larve af en natsværmer (Lille Natpåfugleøje) som yngler på mosens Hedelyng samt 

Spidssnudet frø (i amplexus), som nu yngler i de nye vanddækkede områder i Tørvemosen. 

I selve råstofgraven var efterbehandlingen af gravens østlige ende så småt ved at starte. Der var 

endnu ikke resultater af dette arbejde. Det skal understreges at forudsætningen for at opfylde 

målet om en stor biodiversitet i den efterbehandlede grav er, at der ikke tilføres næringsrig overjord 

med frøbank. 



1. Indledning 

NCC Råstoffer A/S og Lindenborg Gods har siden 2007 udvundet råstoffer i Siem og Hellum Skov. 

I umiddelbar nærhed af graveområdet ligger flere våde småbiotoper (ekstremt næringsfattige kær 

og tørvemoser) omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3 jævnfør /1/. Flertallet har været 

aktive tørvemoser (måske højmoser), men er så påvirkede af tidligere afvandingsaktiviteter ved 

udgrøftning samt tilgroning, at dele af dem er ret nedbrudte og tilgroede med træer. I selve 

graveområdet ligger den ca. 2,5 ha store tørvemose kaldet ”Tørvemosen”. Alle moser/kær rummer 

fortsat rester af en karakteristisk flora for biotoptypen, hvorfor det vurderes, at der er gode 

muligheder for at restaurere dem ved at hæve vandspejlet og fælde opvækst af træer. 

Råstofindvindingen i Siem/Hellum Skov udføres sådan, at den integrerer bl.a. NCC´s målsætninger 

om at efterlade et samlet set større naturindhold efter gravningen i graveområdet såvel som i 

udvalgte biotoper uden for. 

Det betyder, at NCC jævnfør VVM redegørelsen og den endelige gravetilladelse er forpligtet til at: 

bevare og forbedre tilstanden i ”Tørvemosen” som ligger i graveområdet ved fældning af 

uønskede træer og hævning af vandstanden 

forbedre tilstanden i en række kær umiddelbart uden for graveområdet ved hævning af 

vandstand og træfældning 

udføre efterbehandling i graveområdet til en varieret natur med løvskov, fattigkær mm. 

Overvåge biologiske effekter af ovennævnte tiltag 

Effekten af de udførte indgreb undersøges hvert 2. år. Den løbende evaluering dokumenterer 

udviklingen og muliggør justeringer af tiltagene for at optimere effekterne. 

Den første rapport, der omhandler referenceundersøgelser blev udgivet i 2006 jævnfør /2/. 

Området blev desuden vurderet kvalitativt i 2008 jævnfør /3/ og kvantitativt i 2009 /3/. Denne 3. 

rapport omhandler status for: 

Monitering af vandspejlet i Tørvemosen og Fattigkær 1 med målebrædt 

Vurdering af fugtighedsgrad i Tørvemosen og Fattigkær 1 

Overvågning af floraen i Fattigkær 1 og Tørvemosen 

Overvågning af padder 

Råstofudvindingen startede i 2007/08, hvorfor der kun er sparsomt med efterbehandlet arealer. 

Den del af overvågningen afventer den fremadskridende proces med udvinding og efterfølgende 

efterbehandling af delarealer. Der gives i denne rapport nogle principielle vurderinger af mål og 

midler i forbindelse med efterbehandling. 

Undersøgelsen er udført og rapporteret af Limno Consult for NCC Råstoffer A/S. 

Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. 



1 

Foto 3. Luftfoto Fattigkær nr. 1. 2008. Mosearealet afgrænses af lyseblå markering og er ca. 1 ha. 

Placering af afløb og transektlinierne 1 – 3 til botaniske undersøgelser er markeret. 

Luftfoto: Cowi for NCC råstoffer A/S. 


2 

3 

N


2. Naturplejeindsatsen i 2008 - 2011 

2.1. Fældning af træer på mosefladen i Tørvemosen 

I vinteren 2008/09 blev al opvækst af træer i Tørvemosen fældet på mosefladen. Det vil sige 

anseelige mængder større og mindre træer (Gran, Fyr, Birk) inden for den afgræsning af 

mosearealet som ses figur 1. Det samlede bevoksede areal anslås til ca. 20 %. Mindre træer blev 

hevet op med rod. Træerne blev fjernet fra mosefladen for at undgå tilførsel af næringsstoffer. Det 

blev planlagt, at rydningen foregik på en så skånsom måde som muligt uden kørsel på selve 

mosefladen med tunge maskiner. 

Foto 4. Tørvemosen ved transekt 4 i henholdsvis 2006 (før rydning af træer) og i 2011. I vinteren 

2010/11 var der desuden blevet fældet skov på modsatte side. 

2.2. Hævning af vandstand i Tørvemosen 

Vandspejlet blev i april 2008 hævet ved etablering af en dæmning tætnet med bentonit med et 

stigrør i afløbskanalen ved Tørvemosen. Stigrøret laves med et 90 o bøjning, som kan reguleres. 

Umiddelbart opstrøms blev der placeret et målebrædt, se foto 5. Vandstanden blev hævet i flere 

tempi bl.a. for at kunne vurdere effekten på den omgivende skov. 



2.3. Hævning af vandstand i Fattigkær 1 

Opstemningen blev lavet i april 2009 på samme måde som i Tørvemosen. 

Foto 5. Dæmning med rørunderføring og stigrør i afløbet fra Tørvemosen i august 2009 tv og i 

2011 th.. Det fremgår at der ikke endnu var sket fuld opstuvning af vand i 2009. Umiddelbart 

opstrøms dæmningen ses målebrædtet. 

Der blev bygget dæmning og isat stigrør i afløbet fra Fattigkær 1 i april 2009. Vandstanden stod ca. 

25 cm over den oprindelige bund i august 2009, (0 cm på målebrædtet). Der var endnu ca. 20 cm 

til overløb, hvor vandstanden da står ca. 45 cm over den oprindelige bund. 

Det forventes at vandstanden i Fattigkær 1 nåede maksimum på ca. 45 cm over afvandingsgrøften 

i løbet af efteråret 2009. 



3. Metoder til måling af effekter 

3.1. Monitering af vandspejl i Tørvemosen 

Der blev i maj 2007 opsat en automatisk vandstandsmåler i Tørvemosen, som kontinuerligt måler 

vandspejlet. Måleren er placeret i den vådeste del af Tørvemosen jævnfør figur 1. For at lette en 

kvalitativ bedømmelse af vandstanden mellem tapninger af data fra vandstandsmåleren, blev der i 

november 2008 opsat et vandstandsbræt ved opstemningen. 

I Kær 1 blev ligeledes opsat et målebrædt i 2009. 

3.2. Botaniske undersøgelser 

I 2006 blev der startet en monitering af vegetationens artssammensætning og arternes hyppighed 

og fordeling. Undersøgelsen tjener som referenceundersøgelse i forhold til en vurdering af 

ændringer som følge af naturplejeindgrebene. 

En lignende referenceundersøgelse blev udført i Fattigkær 1 i august 2009 kort efter etablering af 

opstemningen her. 

For at opnå en kvantitativ viden om floraens sammensætning, blev der anvendt en kombination af 

en linietaksering og dækningsgradsanalyse. Vegetationens dækningsgrad kvantificeres visuelt set 

fra oven langs transekterne. 

Der blev udlagt 4 transekter på tværs af Tørvemosen i nord- sydlig retning, jævnfør skitse figur 1 

og 3 transekter i Fattigkær 1 jævnfør figur 2. Transekterne blev markeret med pæle på hver side af 

Tørvemosen, sådan at de kan genfindes og en ny analyse senere kan finde sted præcis samme 

sted. Langs transekterne blev plantearternes dækningsgrad vurderet på tilfældigt udvalgte 

stikprøver (a´ 1 m 2 ) for hver ca. 8 - 10 m langs transektlinien. På den måde blev 14 stikprøver 

vurderet i hvert transekt i Tørvemosen og 10 i hvert i Fattigkær 1 svarende til i alt henholdsvis 56 

og 30 stikprøver i alt. 

Planternes dækningsgrad blev vurderet visuelt, og følgende scores blev givet: 

Tabel 1. Scores ved forskellige dækningsgrader. 

Plantens 

dækningsgrad 


Kvadratmeter Score 

> ½ 5 

¼ - ½ 4 

1/8 – 1/4 3 

1/16 – 1/8 2 

< 1/16 1 

Til stede x 

Det skal bemærkes, at nogle arter sjældent får en stor dækningsgrad på grund af en undseelig 

størrelse og vækstform (aktuelt f.eks. Tranebær), mens andre har en kraftig og dominerende 

vækstform (f.eks. Spagnum sp. Blåtop og Hedelyng). 

Det kan forekomme, at der gives scores for mere end samlet 1 m 2 , hvilket skyldes vegetationens 

struktur, hvor forskellige arter kan vokse i overlappende lag.


Der blev beregnet middelscore for hvert transekt, mens data fra samtlige stikprøver blev anvendt 

som et udtryk for arternes samlede øjeblikkelige score med Standardafvigelse og 95 % 

Konfidensgrænser. 

Vurderingen af om vegetationens sammensætning var signifikant forskellig i årene fandt sted med 

en Man Whitney U test med 5 % signifikansniveau. 

Vegetationsundersøgelsen blev udført den 4. august 2006, d. 27. august 2009 og den xx. August 

2011. 

Nøgletal præsenteres i rapporten, mens rådata findes i bilag tabel 3 – 11. 

3.3. Padder 

Alle kær blev gennemgået i april for at finde ægklumper af frøer og tudser eller voksne dyr. 

Det antages, at hver hun lægger en ægklump, hvorfor bestanden kan vurderes ud fra antal 

klumper, se foto 6 og 7. 

Da ægklumper lagt af spidssnudet henholdsvis butsnudet frø ikke kan adskilles med sikkerhed, 

blev nogle få æg hjemtaget til opdræt af haletudser, som kan artsbestemmes. 



4. Resultater af overvågning og naturplejeindsats 

4.1. Rydning af træer i Tørvemosen 

Al opvækst af træer (især Rødgran, Fyr og Birk) blev ryddet i vinteren 2008/09. Det kunne 

konstateres, at rydningen var udført perfekt, idet alle træer på mosefladen og i randzonen var 

fjernet (se figur 1 og 3 samt foto 4). Det skønnes, at arealet med lysåben moseflade herved blev 

øget ca. 20 %. Samtidig blev den igangværende tilgroning standset. Selve udførslen skete med 

stor forsigtighed, sådan, at der ikke var spor efter tunge køretøjer på mosefladen. Træet var blevet 

slæbt ud, og al kørsel fandt sted i den omgivende skov på tør bund. Fældede træer var deponeret i 

god afstand til Tørvemosen. 

Desuden blev skovparcellen med rødgran på vestsiden fældet i vinteren 2010/11 og der blev 

genplantet eg og rød-el. 

4.2. Vandstand i Tørvemosen 

Der blev i april 2008 udlagt en dæmning og isat et stigrør, som hævede vandstanden i grøften ca. 

25 cm. Det blev efter kort tid vurderet, at stigrøret ikke var højt nok, hvorfor der blev hævet 

yderligere i marts 2009 og igen i april 2009 til et niveau ca. 63 cm over afløbsgrøftens bund. I april 

2009 var vandstanden ikke steget helt til overløb, men stod nu 17 cm under. Da Mosen på det 

tidspunkt var blevet tydeligt mere våd, blev det vurderet, at målet mht. vådgørelse af Mosen 

sandsynligvis var nået, når vandstanden steg til overløb i forbindelse med regn. 

Det betyder, at målet for vandstanden endnu kun delvist var nået under de biologiske 

undersøgelser i 2009. 

Vandstanden steg til overløb i løbet af efteråret 2009, hvorfor Mosen har haft den maksimale 

vandstand (ca. 63 cm højere) i knapt 2 år frem til undersøgelsen i 2011 

Ved undersøgelserne i 2011 var vandstanden både i april og august 2011 i niveau med overløbet, 

men der var ingen vandføring. 

Score 

1,5 

1 

0,5 

0 

2006 2009 2011 

Figur 1. Scores for åbent vand i Tørvemosen i de tre år. 

Mosen var blevet markant vådere. For første gang var der i 2011 en del åbne vandspejl. Særligt 

omkring afløbet var der i april ca. 200 m 2 med åbent vand og en dybde op til 30 cm, se forsidefoto 

og foto 6. Hist og her stod der åbent vand på mosefladen og generelt var der meget vådt – også 

der hvor der i 2009 var helt tørt. 



Foto 6. Åbent vand i foråret 2011 i Tørvemosen. I forgrunden kan en større samling af ægklumper 

af Spidssnudet frø anes. 

4.3. Vandstand i Fattigkær 1 

Der blev bygget dæmning og isat stigrør i afløbet fra Fattigkær 1 i april 2009. Vandstanden stod ca. 

25 cm over den oprindelige bund i august 2009, (0 cm på målebrædtet). Der var endnu ca. 20 cm 

til overløb, hvor vandstanden når ca. 45 cm over den oprindelige bund. 

Fattigkæret var mere vådt end hidtil den 27.08.09, hvilket vurderes at skyldes de 25 cm højere 

vandstand på det tidspunkt. I løbet af 2009 fyldtes mosen med vand og der var overløb i stigrøret i 

efteråret med et hævet vandspejl på 45 cm.. 

I april 2011 var der en smule overløb. Mosen var blevet tydeligt vådere, men der var ingen åbne 

vandspejl. Langs kanterne var der stadig ret tørt. 

Det vurderes derfor, at målet endnu ikke var helt indfriet og at der derfor var behov for yderligere at 

hæve vandspejlet. I foråret 2011 blev der derfor hævet yderligere ca. 10 cm. Vandstanden var 

steget til overløb ved besigtigelsen i august 2011, og mosen var nu meget våd, men uden åbne 

vandspejl. 

Det vurderes at mosen med i alt ca. 55 cm hævet vandspejl var blevet betydeligt vådere og at en 

udvikling mod en aktiv højmose understøttes. Dog kan det overvejes at øge med yderligere 10 – 

20 cm for på den måde at sikre en stabil udvikling og måske etablere muligheder for at 

Spidssnudet frø kan yngle. 



4.4. Botaniske undersøgelser i Tørvemosen 

4.3.1. Floraens fordeling og dækningsgrader 

Tørvemosen var formentlig en aktiv højmose indtil udgrøftning i ”historisk tid”. Den havde i 2006 

fortsat en karakteristisk flora for højmose/ekstremt fattigkær, men blev vurderet at være kraftigt 

påvirket af udtørring, tilgroning og muligvis næringsberigelse med luftbåret kvælstof. Udviklingen i 

perioden 2006 – 2011 fremgår af figur 2 - 7. 

I 2006 var Sphagnummen død i de tørre dele af mosen og der var en kolonisering af træer 

(Rødgran, Fyr, Birk) og en dominans af Hedelyng og Blåtop. Efter rydning af træer på mosefladen 

i 2009 var den nu helt åben, og det kunne i 2011 konstateres, at der ikke var ny opvækst på vej. 

Det vurderes, at mosen nu er så våd, at træer som birk og rødgran har svært ved at etablere sig. 

Udviklingen hos den øvrige vegetation er interessant og der kan især fokuseres på ”nøglearter”, 

som den mosedannende Sphagnum sp. samt den uønskede græsart Rødtop. Rødtop er i 

fremgang mange steder i Danmark, da den begunstiges af afvanding og næringsberigelse. Med 

sin kraftige og tætte vækst kan den reducere forekomsten af de ønskede karakteristiske mosearter 

og med tiden komme til helt at dominere. 

Det ses af figur 2, at der var en markant fremgang for Spagnum, som fra 2009 til 2011 har 

fordoblet sin dækning. Den sås nu overalt. Også i de tidligere tørre områder langs kanterne og i 

den højere beliggende kile midt i Mosen. Det var tydeligt, at Sphagnummen havde etableret sig og 

var frisk grøn og i god vækst i de tidligere tørre områder, hvor den kun forekom sporadisk eller var 

helt død i 2009. 

Score 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

2006 2009 2011 

Figur 2. Scores for Sphagnum i Tørvemosen i de tre år. For 2006 – 2009 ikke forskellig (P = 

0,827). For 2009 - 2011 signifikant forskellig (p= 0,001). 

Blåtop var den hyppigste planteart i 2006 i kraft af høje scores særligt i randområderne. Den gik 

signifikant tilbage fra 2006 til 2009. Den holdt niveauet i 2011, men er nu overhalet i hyppighed af 

Sphagnum. Det synes som om, den har bredt sig mere ensartet ud over mosen, hvor den nu ses 

undtagen i de mest våde områder. Dog i generelt ret tynde bevoksninger. 



Score 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

2006 2009 2011 

Figur 3. Scores for Blåtop i Tørvemosen i de tre år. For 2006 - 2011 signifikant forskellig (p= 

0,025). For 2009 - 2011 ikke signifikant forskellig (p= 0,773). 

I de nye mere våde områder sås der en stor og signifikant fremgang for Kæruld (Tuekæruld samt 

Smalbladet kæruld) jævnfør figur 4. 

Score 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

2006 2009 2011 

Figur 4. Scores for Kæruld (Tuekæruld samt Smalbladet kæruld) i Tørvemosen i de tre år. For 

2006 - 2009 ikke signifikant forskellig (p= 0,688). For 2009 - 2011 signifikant forskellig (p= 0,016). 

Tranebær gik tilbage ligesom arterne af lyng viser en vigende tendens. Det kan skyldes den øgede 

fugtighed i store dele af mosen 

Score 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0 

2006 2009 2011 

Figur 5. Scores for Tranebær i Tørvemosen i de tre år. 



Score 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

2006 2009 2011 

Figur 6. Scores for Hedelyng i Tørvemosen i de tre år. 

Score 

1 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0 

2006 2009 2011 

Figur 7. Scores for Klokkelyng i Tørvemosen i de tre år. 

Resultaterne på vegetationen skal ses i sammenhæng med, at effekterne af stemmeværket slog 

ret langsomt igennem og først i 2009 fik den fulde effekt på vandspejlets niveau. At der på blot 2 år 

kan ses en så markant fremgang for Spagnum og kæruld er overraskende, da 

vegetationsudviklingen i tørvemoser er ekstremt langsom. 

Imidlertid er det tydeligt, at en tilbagevenden til bedre kår mht. fugtighedsforhold og lys kan 

resultere i en meget hurtig reaktion i form af opvækst af planter fra frøbank og/eller undertrykte 

små planter. 

Med et øget vandspejl fra og med efteråret 2009 på ca. 63 cm (jævnfør kap. 4.2.1) og en hurtig 

reaktion hos vigtige mosedannende arter, er der derfor basis for store ændringer i vegetationen 

henimod en aktiv højmose i de kommende år. Den største joker mht. en ønsket udvikling er den 

ret store forekomst af Blåtop, som forhåbentlig vil gå tilbage/stabilisere sig med de nye 

fugtighedsforhold. 



4.5. Botaniske undersøgelser i Fattigkær nr. 1. 

4.5.1. Floraens fordeling og dækningsgrader 

Fattigkær nr. 1 har fra starten haft en mere intakt moseflora sammenlignet med Tørvemosen med 

gode dækningsgrader for karakteristiske arter som Sphagnum sp. Klokkelyng, Tranebær, 

Rundbladet soldug og Hvid næbfrø jævnfør figur 8. 

Score 

4,5 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

Sphagnum 09 

Sphagnum 11 

Blåtop 09 

Blåtop 11 


Kæruld 09 

Kæruld 11 

Hvid næbfrø 09 

Hvid Næbfrø 11 

Figur 8. Dækningsgrader (score 0 – 5) af de dominerende plantearter i Fattigkær nr. 1 i august 

2009 og august 2011. Statistisk usikkerhed (+/-95 % Konfidensgrænser) omkring middelværdierne 

for planternes scores jævnfør tabel 9 - 11. Planter med lille dækning uden for transekterne: 

Rosmarinlyng, Pil, Kær mangeløv og Ørnebregne. 

Randzonerne bar præg af udtørring og nogen kolonisering med vedplanter i 2009, men store dele 

af mosefladen er meget våd og uden vedplanter og Blåtop. 

Den uønskede Blåtop havde en ikke signifikant udvikling (p = 0,445). Ej heller Hedelyng havde en 

signifikant udvikling (P = 0,499). Også andre arters hyppighed var forholdsvis uændret. Det gælder 

også birk, som ikke yderligere viste tegn på at kolonisere mosefladen. 

Den var fra starten mindre påvirket af afvanding i de centrale dele sammenlignet med 

Tørvemosen, hvilket fremgår af artslisten og planternes hyppigheder i 2009 og 2011. Det er 

påfaldende, at arter som Rundbladet soldug og Hvid næbfrø er almindelige i Fattigkær 1, men helt 

mangler i Tørvemosen. 

Med en øget vandstand med ca. 45 cm (jævnfør afsnit 4.2.3) blev mosens tidligere tørre randzoner 

mere våde og her sås en signifikant fremgang for Spagnum (P = 0,001) og for Kæruld (P = 0,026) 

Klokkelyng 09 

Klokkelyng 11 

Hedelyng 09 

Hedelyng 11 

Tranebær 09 

Tranebær 11 

Soldug 09 

Soldug 11 

Birk 09 

Birk 11


4.6. Padder 

I Tørvemosen var der 18 ægklumper i området nær afløbet med ca. 200 m 2 åbent vand og en 

dybde op til 30 cm. Der var ingen åbne vandområder og dermed ingen ynglemuligheder i kær nr. 1. 

Der blev hjemtaget enkelte æg til opdræt og artsbestemmelse. Haletudserne viste sig som i 2005, 

at være Spidssnudet frø. Arten er oplistet på Habitatdirektivets bilag 4 som strengt beskyttet. 

Tabel 2. Antal ægklumper fra Spidssnudet frø i årene 2006 – 2011. 

Antal ægklumper 

År Kær nr. 13 Kær nr. 1 Tørvemosen 

2005 31 0 0 

2009 5 0 0 

2011 6 0 18 

I de andre kær var der kun yderst beskedne åbne vandspejl frem til 2010/11, hvorfor mulighederne 

for ynglende padder var små. 

En undtagelse herfra er kær nr. 13. Her er lidt åbent vand og der har fra starten været en lille 

ynglende bestand. Tilbagegangen siden 2005 skyldes sandsynligvis nedbørsfattige forår i 2009 og 

11 med næsten udtørring samt tilgroning med birk. 

Foto 7. Ægklumper fra Spidssnudet frø i Tørvemosen i april 2011. 



5. Efterbehandling af råstofgraven 

Gravefronten er nu nået så langt, at efterbehandlingsarbejdet så småt skal i gang i den 

færdiggravede del. Jævnfør gravetilladelsen skal der skabes et varieret landskab med en vekslen 

mellem mindre skovpartier, tørre områder uden vedplanter med overdrevspræg og våde lavninger i 

bunden med karakter af fattigkær /4/. 

Flere undersøgelser og upublicerede observationer har vist, at der i råstofgrave med den rette 

efterbehandling kan opnås en meget stor biodiversitet jævnfør /4/, /5/, /6/ og /7/. Det skyldes i høj 

grad de næringsfattige omgivelser, som er en forudsætning for en tynd bevoksning med en lang 

række arter af planter samt insekter, padder og krybdyr. Ofte arter som i dag er hårdt pressede af 

landbrug og intensivt skovbrug og som for manges vedkommende er på EU Habitatdirektivet eller 

den danske rødliste. Ligeledes er en række naturtyper, præget af næringsfattigdom, på 

Habitatdirektivet. 

Foto 8. Volden af overjord i Siem Skov ud mod Thoruphedegårdsvej. Her ses tydeligt, hvordan der 

på få år er blevet en tæt vegetation af kraftige græsser og hindbær på grund af et højt indhold af 

næring og plantefrø. Efterbehandling i råstofgraven ved spredning af sådan overjord er tydeligvis 

ikke forenelig med mål om en høj biodiversitet. 

En større undersøgelse på Djursland blev publiceret på et biodiversitetssymposium på Århus 

universitet i 2010. Det blev entydigt konkluderet, at råstofgravene rummede et enormt stort 

potentiale som refugier med stor biodiversitet. Konklusionen var tillige, at sikring af denne natur 

efter endt udnyttelse formentlig er den nemmeste og billigste måde at bevare dele af den 

biologiske mangfoldighed i Danmark på jævnfør /6/. 

Forfatterne opstiller nogle anbefalinger mht. efterbehandling, som NCC Råstoffer A/S allerede 

søger implementeret i sine efterbehandlingsplaner, nemlig: Ingen opfyldning med næringsrig 

overjord med frøbank, etablering af lavvandede søer, ingen udsætning af ænder og fisk, ingen 

udplantning af træer, kun begrænset afretning af stejle skråninger, udlægning af store sten spredt i 

områderne, efterfølgende pleje jævnfør /6/. 

Forudsætningerne for at fremme en høj biodiversitet ved efterbehandlingen er således 

veldokumenterede og det skal blive interessant at følge udviklingen i råstofgraven i de kommende 

år. 



6. Konklusion 

Væsentlige forudsætninger for at genskabe aktive højmoser var i 2011 på plads i Tørvemosen og 

fattigkær nr. 1. Mosefladen på Tørvemosen var blevet ryddet for opvækst af træer i vinteren 

2008/09 og hævning af vandstanden var sket i flere tempi, men afsluttet i 2009. I Tørvemosen blev 

der opnået en hævning på ca. 63 cm og i Kær 1 ca. 45 cm. 

Der var derfor en mulighed for at såvel flora som padder havde reageret på de nye betingelser ved 

undersøgelsen i 2011 - om end 2 år er meget kort tid mht. udvikling af floraen i tørvemoser. 

Tørvemosen 

Floraen i Tørvemosen var ved starten af projektet i 2006 påvirket af afvanding og muligvis nedfald 

af luftbåret kvælstof. Randzonerne og dele af mosefladen var ret tørre og domineret af uønskede 

arter som Blåtop og vedplanter som Birk, Fyr og Gran (før rydning). Dog fandtes der delområder 

med en forholdsvis intakt mosevegetation med Sphagnum, Klokkelyng og Kæruld. 

Effekterne af tiltagene var i 2011 markante. Tørvemosen var blevet tydeligt mere våd og havde 

tilmed åbne vandspejl flere steder. Den var fortsat helt åben, og der var ikke ny opvækst af træer 

på vej. Det vurderes, at mosen nu er så våd, at den har mulighed for at gendannes som en aktiv 

højmose. Træer som birk og rødgran har omvendt svært ved at etablere sig. 

Udviklingen hos den øvrige vegetation var overraskende hurtig. En nøgleart som den 

mosedannende Sphagnum sp. havde fra 2009 til 2011 fordoblet sin hyppighed og havde etableret 

sig overalt med frisk grønne planter i god vækst - også i de tidligere helt tørre områder. Også 

Kæruld havde haft fremgang, mens den uønskede Rødtop havde en uændret hyppighed. 

I det største åbne vandspejl nær afløbet blev der fundet 18 ægklumper af Spidssnudet frø, som er 

på Habitatdirektivets bilag IV. Det er første gang, at arten har kunnet yngle i Tørvemosen siden 

afvandingen. 

Derud over var der kun ynglende Spidssnudede frøer i kær nr. 13 (ikke med i 

naturplejeprogrammet), men antallet af ægklumper var reduceret fra 31 til 6 siden da. Det kan 

skyldes tilgroning med vedplanter samt en meget tør april måned i 2009 og 2011. 

Fattigkær 1 

Fattigkær 1 var fra starten væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med 

Tørvemosen, hvilket også ses af artslisten og planternes hyppigheder. Det er påfaldende, at 

almindelige arter som Rundbladet soldug og Hvid næbfrø i Fattigkær 1, mangler i Tørvemosen. 

Også fattigkær 1 var blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet, men her var ikke åbne 

vandspejl og dermed ingen ynglende padder. 

Floraen her havde reageret ved, at der også her sås en signifikant fremgang for Spagnum og for 

Kæruld. Også den uønskede Blåtop var ret hyppig og havde haft en lille men ikke signifikant 

fremgang. Andre arters hyppighed var forholdsvis uændret. Det gælder også birk, som ikke 

yderligere viste tegn på at kolonisere mosefladen. 

Det anbefales at hæve vandspejlet yderligere ca. 20 cm i fattigkær 1. 

I selve råstofgraven var efterbehandlingen af gravens østlige ende så småt ved at starte. Der var 

endnu ikke resultater af dette arbejde. Det skal understreges at forudsætningen for at opfylde 

målet om en stor biodiversitet i den efterbehandlede grav er, at der ikke tilføres næringsrig overjord 

med frøbank. 



7. Referencer 

/1/: Lindenborg Gods A/S og NCC Råstoffer A/S 2005. VVM for råstofindvinding i Hellum og Siem 

Skove. 

/2/: NCC Råstoffer A/S 2006. Tørvemosen i Siem Skov moniteringsprogram. Overvågning af 

botanik 2006. Undersøgelse og rapport ved Peter W. Henriksen, Limno Consult. 

/3/: NCC Råstoffer A/S 2009. Notat vedrørende Naturpleje og biologisk monitering i moser i Siem 

og Hellum Skove. 

/4/: NCC Råstoffer A/S 2003. Vurdering af effekter på flora og fauna af råstofgravning ved 

Pederseje Stenværk Nordfalster. Tillæg til VVM redegørelse august 2003. Projekt udført for NCC 

af Peter W. Henriksen, Limno Consult. 

/5/: Agger P. 1997. Råstofgravning i fredningsbiologisk perspektiv. Råstofgravning, Roskilde 

Universitet 1997. 

/6/: Olsen, K. og Hansen, M. D. D. 2010. Råstofgrave er refugier med stor biodiversitet. Poster ved 

biodiversitetssymposium på Århus Universitet. 

/7/: Madsen, I.B.(red.) 2006. Naturovervågning i Tarup-Davinde 2006. Odense Kommune og 

Naturskole Åløkkestedet. 



8. Bilag 

Tabel 3. Dækningsgrader i transekt 1. Tørvemosen i Siem Skov den 18.08.2011. 

Stikprøve 

Blåtop 

Molinia 

caerulea 

Mosebølle 

Vaccinium 

uliginosum 

Hedelyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokkelyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empetrum 

nigrum 


Kæruld 

Smalbladet 

og 

tue kæruld 

Sphagnum 

sp 

Tranebær 

Oxycoccu 

s 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescen 

s 

Kær 

mangelø 

v 

1 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2 2 0 0 1 0 3 1 1 0 0 0 

3 2 0 0 1 0 3 2 0 1 0 0 

4 1 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

5 1 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

6 1 0 0 0 0 2 5 0 2 0 2 

7 3 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0 

8 3 0 2 0 0 1 2 1 0 0 1 

9 3 0 3 0 0 0 3 0 0 0 0 

10 2 0 2 1 0 1 4 0 1 0 0 

11 3 0 2 1 0 0 0 0 0 0 0 

12 4 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 

13 3 0 2 0 0 1 2 0 0 0 0 

14 0 0 0 0 0 4 5 0 0 0 2 

Middel 2,4 0,0 0,9 0,3 0,0 1,4 2,6 0,1 0,3 0,0 0,4 

Standardafv. 1,3 0,0 1,1 0,5 0,0 1,3 1,9 0,4 0,6 0,0 0,7 

Arter til stede Pil, Rødgran, Bølle 


Stikprøve 

Blåtop 

Molinia 

caerulea 

Mosebølle 

Vaccinium 

uliginosum 

Hedelyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokkelyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empetrum 

nigrum 

Kæruld 

Smalbladet 

og 

tue kæruld 

Sphagnum 

sp 

Tranebær 

Oxycoccu 

s 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescen 

s 

Kær 

mangelø 

v 

1 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3 4 0 0 0 0 0 0 0 0 2 0 

4 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

5 2 0 1 0 0 3 2 0 0 0 0 

6 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7 5 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 

8 2 0 4 0 0 1 2 0 0 0 0 

9 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

10 3 0 1 0 0 2 2 0 0 0 2 

11 0 0 2 0 0 2 4 0 0 0 0 

12 1 0 3 0 0 1 2 1 0 0 0 

13 2 0 0 2 0 2 3 0 0 0 0 

14 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Middel 3,1 0,0 0,8 0,1 0,0 0,8 1,1 0,1 0,1 0,1 0,1 

Standardafv. 2,0 0,0 1,3 0,5 0,0 1,1 1,4 0,3 0,3 0,5 0,5 

Arter til stede: Kær mangeløv, Brombær 

Åbent 

vand 

Åbent 

vand



Stikprøve 


Stikprøve 

Blåtop 

Molinia caerulea 

Blåtop 

Molinia 

caerulea 

Mosebøl-le 

Vaccinium 

uliginosum 

Mosebølle 

Vaccinium 

uliginosum 

Hedelyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokkelyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empetrum 

nigrum 


Kæruld 

Smalbladet 

og 

tue kæruld 

Sphagnum 

sp 

Tranebær 

Oxycoccu 

s 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescen 

s 

Kær 

Mangeløv 

1 1 0 0 0 0 2 4 0 0 0 2 

2 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0 

3 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

4 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1 

5 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

6 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

7 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

9 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

10 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

11 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

12 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

13 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1 

14 3 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0 

Middel 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 1,9 4,6 0,0 0,0 0,0 0,3 

Standardafv. 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,9 0,0 0,0 0,0 0,6 

Arter til stede: Kær mangeløv 

Hede-lyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokke-lyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empe-trum 

nigrum 

Kæruld 

Smalbladet og 

tue kæruld 

Sphagnum sp 

Tranebær 

Oxycoccus 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescens 

Kær 

mangeløv 

1 4 0 0 0 0 1 0 0 0 0 2 

2 2 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0 

3 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0 

4 0 0 0 0 0 2 4 0 0 0 0 

5 0 0 0 0 0 1 5 0 2 0 0 

6 0 0 0 0 0 2 4 0 0 0 0 

7 0 0 0 1 0 2 5 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1 

9 1 0 3 0 0 2 2 0 0 0 0 

10 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 2 

11 1 0 2 0 0 3 4 0 0 0 0 

12 1 0 0 1 0 2 1 0 0 0 2 

13 3 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0 

14 1 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0 

Middel 0,9 0,0 0,9 0,1 0,0 1,6 2,9 0,0 0,1 0,0 0,5 

Standardafv. 1,3 0,0 1,6 0,4 0,0 0,9 2,0 0,0 0,5 0,0 0,9 

Åbent 

vand 

Åbent 

vand


Tabel 7. Beregning for hele Tørvemosen den 18.08.2011. 

Stikprøve 

Blåtop 

Molinia 

caerulea 

Mosebølle 

Vaccinium 

uliginosum 

Hedelyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokkelyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empetrum 

nigrum 


Kæruld 

Smalbladet 

og 

tue kæruld 

Sphagnum 

sp 

Tranebær 

Oxycoccu 

s 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescen 

s 

Kær 

mangelø 

v 

1 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2 2 0 0 1 0 3 1 1 0 0 0 

3 2 0 0 1 0 3 2 0 1 0 0 

4 1 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

5 1 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

6 1 0 0 0 0 2 5 0 2 0 2 

7 3 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0 

8 3 0 2 0 0 1 2 1 0 0 1 

9 3 0 3 0 0 0 3 0 0 0 0 

10 2 0 2 1 0 1 4 0 1 0 0 

11 3 0 2 1 0 0 0 0 0 0 0 

12 4 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 

13 3 0 2 0 0 1 2 0 0 0 0 

14 0 0 0 0 0 4 5 0 0 0 2 

1 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3 4 0 0 0 0 0 0 0 0 2 0 

4 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

5 2 0 1 0 0 3 2 0 0 0 0 

6 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7 5 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 

8 2 0 4 0 0 1 2 0 0 0 0 

9 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

10 3 0 1 0 0 2 2 0 0 0 2 

11 0 0 2 0 0 2 4 0 0 0 0 

12 1 0 3 0 0 1 2 1 0 0 0 

13 2 0 0 2 0 2 3 0 0 0 0 

14 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

1 4 0 0 0 0 1 0 0 0 0 2 

2 2 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0 

3 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0 

4 0 0 0 0 0 2 4 0 0 0 0 

5 0 0 0 0 0 1 5 0 2 0 0 

6 0 0 0 0 0 2 4 0 0 0 0 

7 0 0 0 1 0 2 5 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1 

9 1 0 3 0 0 2 2 0 0 0 0 

10 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 2 

11 1 0 2 0 0 3 4 0 0 0 0 

12 1 0 0 1 0 2 1 0 0 0 2 

13 3 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0 

14 1 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0 

1 1 0 0 0 0 2 4 0 0 0 2 

2 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0 

3 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

4 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1 

5 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

Åbent 

vand


Tabel 7 fortsat 

6 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

7 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

9 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

10 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

11 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

12 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0 

13 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1 

14 3 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0 

Middel 1,7 0,0 0,6 0,1 0,0 1,4 2,8 0,1 0,1 0,0 0,3 

Standardafv. 1,8 0,0 1,2 0,4 0,0 1,0 2,0 0,2 0,4 0,3 0,7 

95 % CL (+/-) 0,47 0,00 0,31 0,10 0,01 0,26 0,52 0,05 0,10 0,08 0,18 

N 56 56 56 56 56 56 56 56 56 56 56 



Tabel 8. Dækningsgrader i transekt 1. Kær 1 i Siem Skov den 18.08.2011 

Stikprøve 

Blåtop 

Molinia 

caerulea 

MosebølleVacciniumUliginosum 

Hedelyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokkelyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empetrum 

nigrum 


Smalbl. 

kæruld 

Eriophoru 

m 

vaginatum 

Sphagnum 

sp 

Tranebær 

Oxycoccus 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescens 

Rundbl. 

soldug 

Drosera 

Rotundifolia 

1 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

2 0 0 0 0 0 1 5 0 2 0 0 

3 0 0 0 0 0 2 5 1 0 0 0 

4 0 0 0 1 0 2 5 0 0 2 0 

5 0 0 0 1 0 1 5 2 1 0 0 

6 0 0 3 0 0 1 5 2 0 0 0 

7 0 0 0 1 0 2 3 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 3 3 1 0 0 0 

9 2 0 0 0 0 2 3 0 0 0 0 

10 2 0 0 0 0 1 4 1 0 0 0 

Hvid Næbfrø 

Rhynchospora 

alba 

Middel 0,4 0,0 0,3 0,3 0,0 1,6 4,3 0,7 0,3 0,2 0,0 

Standardafv. 

0,84 0,00 0,95 0,48 0,00 0,70 0,95 0,82 0,67 0,63 0,00 

Desuden: Lysesiv, Rosmarinlyng, Kær mangeløv. 

Tabel 9. Dækningsgrader i transekt 2. Kær 1 i Siem Skov den 18.08.2011 

Stikprøve 

Blåtop 

Molinia 

caerulea 


Hedelyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokkelyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empetrum 

nigrum 

Smalbl. 

kæruld 

Eriophorum 

vaginatum 

Sphagnum 

sp 

Tranebær 

Oxycoccus 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescens 

Rundbl. 

soldug 

Drosera 

Rotundifolia 

1 0 0 0 1 0 1 5 0 0 0 0 

2 0 0 1 1 0 1 5 0 0 0 0 

3 0 0 0 1 0 0 5 1 0 0 0 

4 0 0 1 0 0 3 1 0 0 0 0 

5 3 0 0 1 0 1 4 0 0 0 0 

6 0 0 0 1 0 1 5 0 0 0 0 

7 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 1 5 3 0 0 0 

9 0 0 0 0 1 2 3 1 2 0 0 

10 0 0 0 0 1 2 2 1 0 0 0 

Hvid Næbfrø 

Rhynchospora 

alba 

Middel 0,3 0,0 0,2 0,5 0,2 1,3 4,0 0,6 0,2 0,0 0,0 

Standardafv. 

0,95 0,00 0,42 0,53 0,42 0,82 1,49 0,97 0,63 0,00 0,00 

Desuden: Rosmarinlyng, Bølle, pil


Tabel 10. Dækningsgrader i transekt 3 Kær 1 i Siem Skov den 18.08.2011 

Stikprøve 

Blåtop 

Molinia 

caerulea 


Hedelyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokkelyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empetrum 

nigrum 


Smalbl. 

kæruld 

Eriophorum 

vaginatum 

Sphagnum 

sp 

Tranebær 

Oxycoccus 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescens 

Rundbl. 

soldug 

Drosera 

Rotundifolia 

1 1 0 1 2 0 1 2 0 0 0 0 

2 0 0 0 1 0 2 3 2 0 0 0 

3 0 0 0 1 0 0 5 0 0 1 3 

4 0 0 1 0 0 1 5 0 0 1 3 

5 0 0 0 0 0 1 5 0 0 1 1 

6 0 0 0 0 0 1 5 0 0 1 1 

7 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 1 

9 1 0 0 1 0 1 5 0 0 1 0 

10 1 0 3 0 0 1 2 0 0 0 0 

Hvid Næbfrø 

Rhynchospora 

alba 

Middel 0,3 0,0 0,5 0,5 0,0 1,0 4,2 0,2 0,0 0,5 0,9 

Standardafv. 

0,48 0,00 0,97 0,71 0,00 0,47 1,32 0,63 0,00 0,53 1,20 

Tabel 11. Beregning for hele Kær 1 i Siem Skov den 18.08.2011. 

Stikprøve 

Blåtop 

Molinia 

caerulea 


Hedelyng 

Calluna 

vulgaris 

Klokkelyng 

Erica 

tetralix 

Revling 

Empetrum 

nigrum 

Smalbl. 

kæruld 

Eriophorum 

vaginatum 

Sphagnum 

sp 

Tranebær 

Oxycoccus 

palustris 

Birk 

Betula 

pubescens 

Rundbl. 

soldug 

Drosera 

Rotundifolia 

1 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

2 0 0 0 0 0 1 5 0 2 0 0 

3 0 0 0 0 0 2 5 1 0 0 0 

4 0 0 0 1 0 2 5 0 0 2 0 

5 0 0 0 1 0 1 5 2 1 0 0 

6 0 0 3 0 0 1 5 2 0 0 0 

7 0 0 0 1 0 2 3 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 3 3 1 0 0 0 

9 2 0 0 0 0 2 3 0 0 0 0 

10 2 0 0 0 0 1 4 1 0 0 0 

1 0 0 0 1 0 1 5 0 0 0 0 

2 0 0 1 1 0 1 5 0 0 0 0 

3 0 0 0 1 0 0 5 1 0 0 0 

4 0 0 1 0 0 3 1 0 0 0 0 

5 3 0 0 1 0 1 4 0 0 0 0 

6 0 0 0 1 0 1 5 0 0 0 0 

7 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0 

8 0 0 0 0 0 1 5 3 0 0 0 

9 0 0 0 0 1 2 3 1 2 0 0 

10 0 0 0 0 1 2 2 1 0 0 0 

1 1 0 1 2 0 1 2 0 0 0 0 

2 0 0 0 1 0 2 3 2 0 0 0 

3 0 0 0 1 0 0 5 0 0 1 3 

4 0 0 1 0 0 1 5 0 0 1 3 

5 0 0 0 0 0 1 5 0 0 1 1 

6 0 0 0 0 0 1 5 0 0 1 1 

Hvid Næbfrø 

Rhynchospora 

alba 

7 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0


Tabel 11 fortsat 

8 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 1 

9 1 0 0 1 0 1 5 0 0 1 0 

10 1 0 3 0 0 1 2 0 0 0 0 

Middel 1,0 0,0 0,3 0,4 0,1 1,3 4,2 0,5 0,2 0,2 0,3 

Standardafv. 

0,76 0,00 0,80 0,57 0,25 0,70 1,23 0,82 0,53 0,50 0,79 

95 % CL(+/-) 0,27 #NUM! 0,29 0,20 0,09 0,25 0,44 0,29 0,19 0,18 0,28 

N 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 

Desuden: Kær mangeløv, Ørnebregne, Pil, Rosmarinlyng, Lysesiv.

Biologisk overvågning i Siem/Hellum - NCC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?