Biologisk overvågning i Siem/Hellum - NCC

More documents

Recommendations

Info

NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011 Naturpleje og biologisk overvågning Råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011 Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1 Botanik i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1 Padder i alle kær Efterbehandling i råstofgraven Titel: Naturpleje og biologisk overvågning. Råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011. Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Botanik i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Padder i alle kær. Efterbehandling i råstofgraven Udgivet: November 2011 Udgivet af: NCC Råstoffer A/S. Ejby Industrivej 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 26 15 30 Kontaktpersoner: Teknisk chef Lars M. Nielsen. Bedes citeret. NCC Råstoffer A/S 2011. Naturpleje og biologisk overvågning i råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011. Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Botanik i Tørvemosen og Kær nr. 1. Padder i alle kær. Projekt udarbejdet af Limno Consult for NCC Råstoffer A/S. Indhold 0. Resume 1. Indledning 2. Naturplejeindsatsen i 2006 - 2011 3. Metoder til måling af effekter 4. Resultater af naturpleje og overvågning 11 4.1. Rydning af Tørvemosen 11 4.2. Vandstand i Tørvemosen 11 4.3. Vandstand i Fattigkær 1 12 4.4. Botanik i Tørvemosen 13 4.5. Botanik i Fattigkær 1 16 4.6. Padder 17 5. Efterbehandling af råstofgraven 18 6. Konklusion 7. Referencer 8. Bilag Forside: Tørvemosen i april 2011, hvor der nu står åbent vand ved bl.a. afløbet. Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 1 2 4 7 9 19 20 21
NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011 0. Resume NCC Råstoffer A/S og Lindenborg Gods startede udvinding af råstoffer i Siem og Hellum Skov i 2007/08. Råstofindvindingen udføres sådan, at den integrerer bl.a. NCC´s miljømålsætninger om at efterlade et samlet set større naturindhold i graven såvel som i udvalgte vådområder udenfor. Der ligger en tørvemose/højmose i selve graveområdet og en række fattigkær i periferien. De er alle mere eller mindre negativt påvirkede af udgrøftning med sænket vandspejl, tilgroning med træer og ændringer i floraen. Dog er der alle steder pletter tilbage med karakterarter fra moser/højmoser. NCC er jævnfør VVM redegørelsen og den endelige gravetilladelse forpligtet til at bevare og forbedre tilstanden i Tørvemosen, forbedre tilstanden i en række fattigkær umiddelbart uden for graveområdet samt udføre efterbehandling i graveområdet til en varieret natur samt overvåge biologiske effekter af nævnte tiltag. Følgende forhold bliver moniteret: 1. Hævning af vandspejl og vurdering af vandstand og fugtighedsgrad i Tørvemosen (ca. 2,5 ha) og Fattigkær 1 (ca. 1 ha) 2. Overvågning af floraen i Tørvemosen og Fattigkær 1 3. Overvågning af padder i alle kær Ad. 1. Opstemningen af vand i Tørvemosen fandt sted i perioden 2008 til 2009 i flere tempi. I efteråret 2009 blev vandstanden øget til ca. 63 cm over det niveau, der blev etableret i historisk tid ved udgrøftning. Fattigkær 1 var væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med Tørvemosen. Her blev vandstanden øget med ca. 45 cm i sommeren 2009. Ad.2. Tørvemosen var formentlig en aktiv højmose indtil udgrøftning i ”historisk tid”. Floraen i Tørvemosen var påvirket af den gamle afvanding og muligvis nedfald af luftbåret kvælstof. Randzonerne og dele af mosefladen var ret tør og domineret af uønskede arter som Blåtop og (før rydning) vedplanter som Birk, Fyr og Gran. Dog fandtes der delområder med en forholdsvis intakt mosevegetation med Sphagnum sp., Klokkelyng og Kæruld. Rydningen af alle træer i Tørvemosen fandt sted i vinteren 2008/09. Ca. 20 % af arealet var bevokset. I vinteren 2010/11 blev yderligere bevoksningerne med gran uden for mosen på sydsiden fældet, og der blev plantet eg. Effekterne af tiltagene var i 2011 markante. Tørvemosen var blevet tydeligt mere våd og havde tilmed åbne vandspejl flere steder. Den var fortsat helt åben, og der var ikke ny opvækst af træer på vej. Det vurderes, at mosen nu er så våd, at den har mulighed for at gendannes som en aktiv højmose. Træer som birk og rødgran har omvendt svært ved at etablere sig. Udviklingen hos den øvrige vegetation var overraskende hurtig. En nøgleart som den mosedannende Sphagnum sp. havde fra 2009 til 2011 fordoblet sin hyppighed og havde etableret sig overalt med frisk grønne planter i god vækst - også i de tidligere helt tørre områder. Også Kæruld havde haft en signifikant fremgang, mens den uønskede Rødtop havde en uændret hyppighed fra 2009 til 2011. Også fattigkær 1 var blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet, men her var ikke åbne vandspejl. Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 2
Page 1: Naturpleje og biologisk overvågnin
Page 5 and 6: NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk
Page 27: NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk

Biologisk overvågning i Siem/Hellum - NCC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?