Biologisk overvågning i Siem/Hellum - NCC

NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011
6. Konklusion
Væsentlige forudsætninger for at genskabe aktive højmoser var i 2011 på plads i Tørvemosen og
fattigkær nr. 1. Mosefladen på Tørvemosen var blevet ryddet for opvækst af træer i vinteren
2008/09 og hævning af vandstanden var sket i flere tempi, men afsluttet i 2009. I Tørvemosen blev
der opnået en hævning på ca. 63 cm og i Kær 1 ca. 45 cm.
Der var derfor en mulighed for at såvel flora som padder havde reageret på de nye betingelser ved
undersøgelsen i 2011 - om end 2 år er meget kort tid mht. udvikling af floraen i tørvemoser.
Tørvemosen
Floraen i Tørvemosen var ved starten af projektet i 2006 påvirket af afvanding og muligvis nedfald
af luftbåret kvælstof. Randzonerne og dele af mosefladen var ret tørre og domineret af uønskede
arter som Blåtop og vedplanter som Birk, Fyr og Gran (før rydning). Dog fandtes der delområder
med en forholdsvis intakt mosevegetation med Sphagnum, Klokkelyng og Kæruld.
Effekterne af tiltagene var i 2011 markante. Tørvemosen var blevet tydeligt mere våd og havde
tilmed åbne vandspejl flere steder. Den var fortsat helt åben, og der var ikke ny opvækst af træer
på vej. Det vurderes, at mosen nu er så våd, at den har mulighed for at gendannes som en aktiv
højmose. Træer som birk og rødgran har omvendt svært ved at etablere sig.
Udviklingen hos den øvrige vegetation var overraskende hurtig. En nøgleart som den
mosedannende Sphagnum sp. havde fra 2009 til 2011 fordoblet sin hyppighed og havde etableret
sig overalt med frisk grønne planter i god vækst - også i de tidligere helt tørre områder. Også
Kæruld havde haft fremgang, mens den uønskede Rødtop havde en uændret hyppighed.
I det største åbne vandspejl nær afløbet blev der fundet 18 ægklumper af Spidssnudet frø, som er
på Habitatdirektivets bilag IV. Det er første gang, at arten har kunnet yngle i Tørvemosen siden
afvandingen.
Derud over var der kun ynglende Spidssnudede frøer i kær nr. 13 (ikke med i
naturplejeprogrammet), men antallet af ægklumper var reduceret fra 31 til 6 siden da. Det kan
skyldes tilgroning med vedplanter samt en meget tør april måned i 2009 og 2011.
Fattigkær 1
Fattigkær 1 var fra starten væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med
Tørvemosen, hvilket også ses af artslisten og planternes hyppigheder. Det er påfaldende, at
almindelige arter som Rundbladet soldug og Hvid næbfrø i Fattigkær 1, mangler i Tørvemosen.
Også fattigkær 1 var blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet, men her var ikke åbne
vandspejl og dermed ingen ynglende padder.
Floraen her havde reageret ved, at der også her sås en signifikant fremgang for Spagnum og for
Kæruld. Også den uønskede Blåtop var ret hyppig og havde haft en lille men ikke signifikant
fremgang. Andre arters hyppighed var forholdsvis uændret. Det gælder også birk, som ikke
yderligere viste tegn på at kolonisere mosefladen.
Det anbefales at hæve vandspejlet yderligere ca. 20 cm i fattigkær 1.
I selve råstofgraven var efterbehandlingen af gravens østlige ende så småt ved at starte. Der var
endnu ikke resultater af dette arbejde. Det skal understreges at forudsætningen for at opfylde
målet om en stor biodiversitet i den efterbehandlede grav er, at der ikke tilføres næringsrig overjord
med frøbank.
Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 18