Kæmpefest, da DF overtog grænsen - Dansk Folkeparti

Plads til landmanden
GÆSTEN
En del borgere i det ganske
danske land vil mene,
at vi landmænd har mere
end rigeligt plads til at
boltre os på, og at vi til
tider kommer helt ind i
stuerne med vores gyllelugt
fra marken. Det er
rigtigt, at vi fylder meget
i landskabet. Vi er nemlig
forvaltere af næsten 70
procent af den danske
natur, og derfor vil vi også
være i fokus i fremtiden.
Så snart man færdes på
de danske landeveje og har
passeret byskiltet, er det
landbruget, man får øje på.
Så snart den menige borger
er på ferie eller væk fra byen,
bliver vi vurderet på,
hvordan vi forvalter naturen.
Også fordi vi fremstiller
råvarerne til maden, som vi
jo har tæt på os hver dag,
idet fødevarer er til indvortes
brug (og de fleste danskere
spiser tre til seks gange
om dagen).
Det er indlysende, at fødevarerne
skal være på et højt
kvalitativt niveau, og det er
helt i tråd med den målsætning,
vi i landbruget har om,
at vi skal overleve på kvalitetsproduktion
(og et godt
renommé i den danske befolkning)
for også at kunne
klare os i den internationale
konkurrence. Men hvis det
fortsat skal være muligt,
kræver det acceptable vilkår.
Det kræver, at landets
øverste politiske ledelse har
en positiv holdning til landbrug
og landbrugsproduktion
og er interesseret i at
være med til at løse de opgaver
vi har foran os (frem
for at flytte rundt med dem,
som var det ludobrikker).
Under pres
Landbruget såvel som
gartnerier og fiskeri er under
pres. De tre erhverv, der
har været Danmarks basale
erhverv gennem århundreder,
er under pres af den udvikling,
der sker i vores
samfund. Men disse erhverv
har fortsat – hver for sig
meget stor betydning for
samfundet, og specielt landbruget
bidrager fortsat meget
til eksporten og beskæftigelsen.
Fødevareministeren fastslår
således i sin fødevarepolitiske
redegørelse, at 25
pct. af den samlede eksport
stammer fra eksport af fødevarer,
landbrugsvarer og udstyr.
Og der er mere end
250.000 mennesker beskæftiget
i vores sektor dybt afhængige
af de råvarer, der
produceres ude på gårdene.
De landmænd, der fremstiller
råvarerne, bliver stadig
færre, men de danner
baggrund for en stadig stigende
beskæftigelse i industrien,
eksempelvis på slagterier
og mejerier samt i
salgsled, distribution, agroindustri
osv. Vi bliver simpelthen
mere og mere sårbare
i takt med de miljø- og
strukturpolitiske indgreb,
der sker fra politisk side.
Det rammer os landmænd
såvel som gartneren og fiskeren.
Meget at
glæde sig over
Den politiske fokus på
landbruget er stor ( både når
det gælder miljø, fødevarekvalitet
og fødevaresikkerhed.
På det miljøpolitiske
område har vi utrolig mange
ting at være stolte af. Vi har
stort set nået de mål, der
blev lagt fast i Vandmiljøplan
I og II.
Vi kan i dag konkludere,
at vi er langt foran mange af
de lande, vi sammenligner
os med, når det gælder om
at udnytte næringsstofferne
på vores marker. Næringsstofferne
i husdyrgødningen
udnyttes i dag tre gange så
godt, som de blev, da Vandmiljøplan
I blev vedtaget i
1986.
Vi gør også meget for at
reducere ammoniakfordampningen,
og den er stærkt
faldende på grund af de
ændringer, som sker inden
for opbevaringsforhold for
husdyrgødningen, udbringningsmetoder
og staldindretning.
Fordampningen
falder i takt med de planer,
der er fastlagt af politikerne.
Og det er i stærk kontrast til
den debat, der har foregået
22
om det i medierne, hvor der
har været fokus på en
stærkt stigende husdyrproduktion
og stærkt stigende
problemer med ammoniakfordampning.
Forhold, som
efter statsministerens udsagn
kunne få den sidste del
af heden til at dø.
Realiteten er, at der er
tale om, at den samlede husdyrproduktion
har en størrelse
som for 30 år siden.
Svine- og fjerkræproduktionen
stiger, kvægproduktionen
falder. Når vi kigger på
de næringsstoffer, der bliver
produceret på bedrifter med
dyr, er det i dag færre end
tidligere, idet vi er blevet
bedre til at producere og
udnytte foderet.
Der er således meget at
glæde sig over. Nu er der
stærke politiske ønsker og
kræfter i gang for at genetablere
naturområder. Det
arbejde spiller vi positivt
med i, men ændringerne må
naturligvis ske på vilkår, så
de enkelte landmænd ikke
kommer i klemme i den
udvikling, hvor samfundet
ønsker, der nu skal være
flere naturområder. Det er
samtidig værd at huske på,
at det er det samme samfund,
som i 70’erne og først i
80’erne motiverede os landmænd
kraftigt til at dræne
jord og dyrke noget mere, så
den samfundsøkonomiske
betydning af landbrugsproduktionen
kunne blive endnu
større.
Sammenhængende
EU-regler
Fødevaresikkerheden er
også en af vores centrale
holdepunkter, og vi arbejder
hele tiden med at opretholde
det høje niveau. Hvis vi skal
overleve som erhverv, skal
vi sikre den danske befolkning
rene og sikre fødevarer,
og vi har et ganske godt
udgangspunkt. Vi tåler sammenligning
med de bedste
lande i verden. Vi har rene
fødevarer, både når det
gælder medicin- og pesticidrester,
og når det gælder
salmonella, ligger niveauet i
dag på et fuldt acceptabelt
niveau.
Men det er vigtigt i den
sammenhæng også at huske
på, at danskerne rejser mere
end nogensinde, og transporten
over landegrænser er
større end nogensinde. Mange
af de problemer, vi slås
med i den forbindelse, er ikke
danskskabte, men problemer
der er kommet til os
udefra. Sygdomme slæbes
hjem ved besøg i udlandet.
Det vil vi aldrig kunne eliminere.
BSE er et andet eksempel
på en sygdom, der ikke er
skabt i Danmark, men i
udlandet. Dioxinproblemerne
i Belgien var jo heller
ikke danske.
Det understreger behovet
for, at vi ikke kun har danske
regler på det her felt,
men at vi har gode, sammenhængende
EU-regler, så
den samlede fokus på føde-