Moderne Kristendom - Institut for Kultur og Samfund - Aarhus ...

Moderne Kristendom
Nyt fag på religionsvidenskab
For at kunne forstå Grosbøll-sagen, de mange andre debatter om kristendommens plads i
Danmark og diskussionerne om, hvad danskerne tror på, må man have indsigt i de hovedtemaer
og hovedstrømninger, der har formet kristendommen i Danmark i nyeste tid.
Hvilke diskussioner har bestemt udviklingen af folkekirken som majoritetsreligionsformen
i Danmark? Hvilke personer og temaer har været toneangivende i det 20. århundredes
danske kristendomsopfattelse?
DET TEOLOGISKE FAKULTET ÅRSSKRIFT 2009 36
Af Marie Vejrup Nielsen
Faget Moderne Kristendom er blevet indført som en obligatorisk del af
den religionsvidenskabelige uddannelse ved Aarhus Universitet. For vi
mener, at en cand.mag. i religionsvidenskab skal være i stand til at forholde
sig vidende og kritisk til de mange tematikker og debatter, der
angår kristendommen i dagens Danmark.
Undervisningen er baseret på læsning af tekster, der på forskellig
vis belyser afgørende elementer i moderne kristendom, fra nyere fagteologiske
tekster til aktuelle indlæg i den kirkelige debat. Desuden
anvendes tekster fra kulturantropologi og religionsvidenskab til at
analysere og diskutere denne kristendom. Fagets rammer giver mulighed
for at tilrettelægge forskellige undervisningsforløb. Selv har jeg
baseret min undervisning på det overordnede spørgsmål: Hvordan
tager kristendommen sig ud i en moderne
kontekst, og hvordan forholder de officielle
religionsrepræsentanter (fx universitetsteologer
og præster) sig til den? Det drejer
sig om at få afklaret, hvordan klassiske
temaer fra kristendommens historie (såsom
skabelse, gud, himmel/helvede og forsoning)
fremstilles i en moderne kontekst.
Marie Vejrup Nielsen er adjunkt
ved Afdeling for Religionsvidenskab.

Kristendom og samfundsudvikling
Kurset, som jeg har tilrettelagt det, tager udgangspunkt i Linda Woodheads
introduktion til kristendommens nyere historie. Hun viser, hvordan
kristendommen på globalt plan er blevet påvirket af tendenser i
samfundsudviklingen, af de anti-autoritære oprør i 1960’erne, af sekulariseringen
og den stigende individualisering. Hun ser desuden nærmere
på teologiens respons på denne udvikling, bl.a. inden for den
liberale og den dialektiske teologi. I efterårssemesteret 2008 var Linda
Woodhead gæsteforelæser ved fakultetet, og det var inspirerende for
holdet at møde personen bag bogen og få lejlighed til at diskutere med
hende.
Danskerne og Grosbøll
Med baggrund i den almene bestemmelse af moderne kristendom
fokuser forløbet dernæst på ’danskernes tro’. Både i medierne og i flere
forskningsbaserede undersøgelser har dette emne i de senere år fået
stor opmærksomhed. Således giver bogen Gudstro i Danmark fra 2005
et godt indblik i, hvad danskerne tror og ikke tror i dag. Den afslører
samtidig spændingen mellem teologers og præsters forståelse af kristendommen
på den ene side og synet på kristendommen hos flertallet
af folkekirkens medlemmer på den anden. Denne spænding var også
tydelig i Cecilie Rubows bog Hverdagens Teologi fra 2000. Her undrede
Rubow sig over, at det endnu ikke var kommet til nogen åben konflikt
mellem de fleste menneskers forventninger til præsternes tro og så
præsternes egen universitetsteologiske forståelse af kristendommen.
I 2003 brød konflikten så ud for fuld udblæsning i det, der nu kendes
som ’Grosbøll-sagen’. Det var sagen om præsten, der ikke troede
på Gud, og som ikke alene havde formastet sig til at skrive om det,
men også gladelig lod sig interviewe til Weekendavisen. Vi ser nærmere
på Grosbøll-sagen, for den er velegnet til at belyse, hvordan skabelse,
frelse og synet på Jesus diskuteres i dag, hvordan nyere kristendom
møder udfordringerne fra det moderne samfund, hvilke forventninger
befolkningen har til sine præster, og endelig hvilken rolle medierne
spiller i debatter om religion.
37

DET TEOLOGISKE FAKULTET ÅRSSKRIFT 2009 38
Grosbøll-sagen om præsten, der ikke troede på Gud, er velegnet til at belyse, hvordan nyere
kristendom møder udfordringerne fra det moderne samfund. Billedet er fra maj 2005, hvor
Thorkild Grosbøll mødtes med biskop Jan Lindhardt for at genbekræfte sit præsteløfte.
Teologernes kommunikationsstrategi
Til belysning af teologernes holdning til spørgsmålet om kristendommen
i en moderne verden læses udvalgte klassiske tekster af Johannes
Sløk, K.E. Løgstrup og Paul Tillich. Det drejer sig bl.a. om kristendommens
svar på religionskritikken og om dens strategier i talen om
gud, forsoning og skabelse. Hvad og hvordan tænker teologerne i en
tid, hvor mange traditionelle kristne temaer betragtes som forældede
og unødvendige, og hvor der er mange andre bud på forklaringer af
livet, både når det gælder de sociale, biologiske og psykologiske elementer?
Disse teologers indlæg analyseres som forskellige strategier
for kommunikation med modtagere af den kristne forkyndelse i det
moderne samfund.

Hovedstrømninger og debatter
Tekster og synspunkter fra markante debattører i nyeste tid, såsom “Debatten om fadervor i
teolog og folketingsmedlem Søren Krarup, inddrages. I den sam- folkeskolen giver fx en
menhæng gives der en introduktion til de teologiske og kirkelige god indgang til de
hovedstrømninger, der særligt har påvirket debatten i Danmark. aktuelle holdninger
Det gælder de to klassiske hovedgrupper, grundtvigianerne og
Indre Mission, men også Tidehverv, som Søren Krarup repræsenterer.
Dette sættes så i forhold til situationen i dag, hvor disse traditionelle
bevægelser ikke længere udgør en dominerende ramme
for danskernes tro.
Debatten om ’Himmel og Helvede’ er ligeledes velegnet til at
afdække de teologiske og kirkelige retninger, der har sat dagsordenen i
nyere tid. P.G. Lindhardt, professor i kirkehistorie, afskaffede som
bekendt det evige liv i 1952. Men emnet dukkede op igen i 2007-
2008, hvor hans søn, biskop Jan Lindhardt, blandede sig i debatten og
talte for afskaffelsen af en bogstavelig tro på helvede. Ved at læse
debatindlæg fra præster af forskellig teologisk observans får de studerende
et godt indtryk af de teologiske og kirkelige positioner.
og brydninger.
”
Religion,kultur og politik
Andre relevante temaer er forholdet mellem kristendom og danskhed
og mellem religion og politik. Her er det oplagt at inddrage tidligere
statsminister Anders Fogh Rasmussens kronik ”Hold religionen
indendørs” sammen med andre tekster, der belyser diskussionerne om
kristendom og velfærdsstat, om stat og kirke, om religion og offentlighed
m.m. Debatten om fadervor i folkeskolen giver fx en god indgang
til de aktuelle holdninger og brydninger, som meget vel kan føre til
forandringer i det religiøse landskab i Danmark.
Sexisme og ateisme
Forløbet afsluttes med et udblik til kritikken af kristendommen i en
moderne sammenhæng. Dels med et eksempel på feministisk kritik af
kristendommens gudsforståelse (”Sexism and God-talk” af Rosemary
Radford Ruether), dels med et eksempel på den nye ateisme (”Brev til
39

“Det er en del af kursets
undervisning, at de
studerende selv lærer at
undervise hinanden,
”
DET TEOLOGISKE FAKULTET ÅRSSKRIFT 2009 40
en kristen nation” af Sam Harris). Undervisningsforløbet fokuserer
jo på samspillet mellem modernitetens kritik af kristendommen
og kristendommens repræsentanters respons på denne
udfordring. Dette gøres i et akademisk perspektiv, der har som
formål at sætte de studerende i stand til at analysere og diskutere
centrale elementer af moderne kristendom.
Pædagogisk strategi
Uden afsluttende eksamen, men med krav om aktiv deltagelse, er der
mulighed for at lægge særlig vægt på de studerendes medvirken. Det
har været meget tilfredsstillende at sætte de studerende i gang med at
arbejde på en måde, der er tæt på forskningsprocessen, det vil sige, at
de studerer tekster og diskuterer problemstillinger i hele processen,
fra valg af materiale til analyse og fremlæggelse af resultater.
Resultatformidlingen sker gennem mundtlige oplæg fra de studerende
efter grundig vejledning heri. Det er en del af kursets undervisning,
at de studerende selv lærer at undervise hinanden, så præsentationen
ikke kun bliver en underforstået afrapportering til underviseren,
men henvender sig til hele holdet. Tilegnelsen af et stof fuldendes
i formidlingen af det. De studerende er tilmeldt temagrupper, som er
ansvarlige for feedback til en bestemt undervisningsgang. På den
måde tematiseres og udveksles erfaringer om undervisningens form og
indhold samt egen formidlingspraksis.
Fleksible rammer
For underviseren er Moderne Kristendom spændende, fordi kursets indhold
kun er fastlagt som en tematisk ramme. Det giver mulighed for
at tilrettelægge forskellige kursusforløb og inddrage helt aktuelle
emner. En mulighed kunne være at inddrage Phil Zuckermans bog
Samfund uden Gud med dens nye religionssociologiske undersøgelse
af religiøsitet her i landet. Den ville passe godt sammen med Religion i
Danmark fra Center for SamtidsReligion (jf. artikel herom andetsteds
i årsskriftet). Vi ser jo nu i Danmark eksempler på en vækst i fænomener,
som man tidligere måtte tage til fx USA for at studere nærmere:

”Megachurches” med mere end 1000 deltagere til de faste gudstjenester
og fremkomsten af forskellige kristne trossamfund, der kommer
til Danmark fra andre lande, de såkaldte migrantkirker. Udover at give
en solid baggrund i det 20. århundredes centrale temaer, skal faget
således også beskæftige sig med de helt aktuelle forhold, der er relevante
i forhold til kristendommen, både i og uden for folkekirken. På
den måde vil faget ruste de studerende til selv at kunne undervise i
aktuel og moderne kristendom.
”Megachurches” er et
af de fænomener, vi nu
også ser i Danmark.
Billedet er fra Københavns
Kulturcenter,
hvor over 1000 kristne
i 2007 mødtes til ”Bøn
for Nationen.”
41