Moderne Kristendom - Institut for Kultur og Samfund - Aarhus ...
Moderne Kristendom - Institut for Kultur og Samfund - Aarhus ...
Moderne Kristendom - Institut for Kultur og Samfund - Aarhus ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Moderne</strong> <strong>Kristendom</strong><br />
Nyt fag på religionsvidenskab<br />
For at kunne <strong>for</strong>stå Grosbøll-sagen, de mange andre debatter om kristendommens plads i<br />
Danmark <strong>og</strong> diskussionerne om, hvad danskerne tror på, må man have indsigt i de hovedtemaer<br />
<strong>og</strong> hovedstrømninger, der har <strong>for</strong>met kristendommen i Danmark i nyeste tid.<br />
Hvilke diskussioner har bestemt udviklingen af folkekirken som majoritetsreligions<strong>for</strong>men<br />
i Danmark? Hvilke personer <strong>og</strong> temaer har været toneangivende i det 20. århundredes<br />
danske kristendomsopfattelse?<br />
DET TEOLOGISKE FAKULTET ÅRSSKRIFT 2009 36<br />
Af Marie Vejrup Nielsen<br />
Faget <strong>Moderne</strong> <strong>Kristendom</strong> er blevet indført som en obligatorisk del af<br />
den religionsvidenskabelige uddannelse ved <strong>Aarhus</strong> Universitet. For vi<br />
mener, at en cand.mag. i religionsvidenskab skal være i stand til at <strong>for</strong>holde<br />
sig vidende <strong>og</strong> kritisk til de mange tematikker <strong>og</strong> debatter, der<br />
angår kristendommen i dagens Danmark.<br />
Undervisningen er baseret på læsning af tekster, der på <strong>for</strong>skellig<br />
vis belyser afgørende elementer i moderne kristendom, fra nyere fagteol<strong>og</strong>iske<br />
tekster til aktuelle indlæg i den kirkelige debat. Desuden<br />
anvendes tekster fra kulturantropol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> religionsvidenskab til at<br />
analysere <strong>og</strong> diskutere denne kristendom. Fagets rammer giver mulighed<br />
<strong>for</strong> at tilrettelægge <strong>for</strong>skellige undervisnings<strong>for</strong>løb. Selv har jeg<br />
baseret min undervisning på det overordnede spørgsmål: Hvordan<br />
tager kristendommen sig ud i en moderne<br />
kontekst, <strong>og</strong> hvordan <strong>for</strong>holder de officielle<br />
religionsrepræsentanter (fx universitetsteol<strong>og</strong>er<br />
<strong>og</strong> præster) sig til den? Det drejer<br />
sig om at få afklaret, hvordan klassiske<br />
temaer fra kristendommens historie (såsom<br />
skabelse, gud, himmel/helvede <strong>og</strong> <strong>for</strong>soning)<br />
fremstilles i en moderne kontekst.<br />
Marie Vejrup Nielsen er adjunkt<br />
ved Afdeling <strong>for</strong> Religionsvidenskab.
<strong>Kristendom</strong> <strong>og</strong> samfundsudvikling<br />
Kurset, som jeg har tilrettelagt det, tager udgangspunkt i Linda Woodheads<br />
introduktion til kristendommens nyere historie. Hun viser, hvordan<br />
kristendommen på globalt plan er blevet påvirket af tendenser i<br />
samfundsudviklingen, af de anti-autoritære oprør i 1960’erne, af sekulariseringen<br />
<strong>og</strong> den stigende individualisering. Hun ser desuden nærmere<br />
på teol<strong>og</strong>iens respons på denne udvikling, bl.a. inden <strong>for</strong> den<br />
liberale <strong>og</strong> den dialektiske teol<strong>og</strong>i. I efterårssemesteret 2008 var Linda<br />
Woodhead gæste<strong>for</strong>elæser ved fakultetet, <strong>og</strong> det var inspirerende <strong>for</strong><br />
holdet at møde personen bag b<strong>og</strong>en <strong>og</strong> få lejlighed til at diskutere med<br />
hende.<br />
Danskerne <strong>og</strong> Grosbøll<br />
Med baggrund i den almene bestemmelse af moderne kristendom<br />
fokuser <strong>for</strong>løbet dernæst på ’danskernes tro’. Både i medierne <strong>og</strong> i flere<br />
<strong>for</strong>skningsbaserede undersøgelser har dette emne i de senere år fået<br />
stor opmærksomhed. Således giver b<strong>og</strong>en Gudstro i Danmark fra 2005<br />
et godt indblik i, hvad danskerne tror <strong>og</strong> ikke tror i dag. Den afslører<br />
samtidig spændingen mellem teol<strong>og</strong>ers <strong>og</strong> præsters <strong>for</strong>ståelse af kristendommen<br />
på den ene side <strong>og</strong> synet på kristendommen hos flertallet<br />
af folkekirkens medlemmer på den anden. Denne spænding var <strong>og</strong>så<br />
tydelig i Cecilie Rubows b<strong>og</strong> Hverdagens Teol<strong>og</strong>i fra 2000. Her undrede<br />
Rubow sig over, at det endnu ikke var kommet til n<strong>og</strong>en åben konflikt<br />
mellem de fleste menneskers <strong>for</strong>ventninger til præsternes tro <strong>og</strong> så<br />
præsternes egen universitetsteol<strong>og</strong>iske <strong>for</strong>ståelse af kristendommen.<br />
I 2003 brød konflikten så ud <strong>for</strong> fuld udblæsning i det, der nu kendes<br />
som ’Grosbøll-sagen’. Det var sagen om præsten, der ikke troede<br />
på Gud, <strong>og</strong> som ikke alene havde <strong>for</strong>mastet sig til at skrive om det,<br />
men <strong>og</strong>så gladelig lod sig interviewe til Weekendavisen. Vi ser nærmere<br />
på Grosbøll-sagen, <strong>for</strong> den er velegnet til at belyse, hvordan skabelse,<br />
frelse <strong>og</strong> synet på Jesus diskuteres i dag, hvordan nyere kristendom<br />
møder ud<strong>for</strong>dringerne fra det moderne samfund, hvilke <strong>for</strong>ventninger<br />
befolkningen har til sine præster, <strong>og</strong> endelig hvilken rolle medierne<br />
spiller i debatter om religion.<br />
37
DET TEOLOGISKE FAKULTET ÅRSSKRIFT 2009 38<br />
Grosbøll-sagen om præsten, der ikke troede på Gud, er velegnet til at belyse, hvordan nyere<br />
kristendom møder ud<strong>for</strong>dringerne fra det moderne samfund. Billedet er fra maj 2005, hvor<br />
Thorkild Grosbøll mødtes med biskop Jan Lindhardt <strong>for</strong> at genbekræfte sit præsteløfte.<br />
Teol<strong>og</strong>ernes kommunikationsstrategi<br />
Til belysning af teol<strong>og</strong>ernes holdning til spørgsmålet om kristendommen<br />
i en moderne verden læses udvalgte klassiske tekster af Johannes<br />
Sløk, K.E. Løgstrup <strong>og</strong> Paul Tillich. Det drejer sig bl.a. om kristendommens<br />
svar på religionskritikken <strong>og</strong> om dens strategier i talen om<br />
gud, <strong>for</strong>soning <strong>og</strong> skabelse. Hvad <strong>og</strong> hvordan tænker teol<strong>og</strong>erne i en<br />
tid, hvor mange traditionelle kristne temaer betragtes som <strong>for</strong>ældede<br />
<strong>og</strong> unødvendige, <strong>og</strong> hvor der er mange andre bud på <strong>for</strong>klaringer af<br />
livet, både når det gælder de sociale, biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>iske elementer?<br />
Disse teol<strong>og</strong>ers indlæg analyseres som <strong>for</strong>skellige strategier<br />
<strong>for</strong> kommunikation med modtagere af den kristne <strong>for</strong>kyndelse i det<br />
moderne samfund.
Hovedstrømninger <strong>og</strong> debatter<br />
Tekster <strong>og</strong> synspunkter fra markante debattører i nyeste tid, såsom “Debatten om fadervor i<br />
teol<strong>og</strong> <strong>og</strong> folketingsmedlem Søren Krarup, inddrages. I den sam- folkeskolen giver fx en<br />
menhæng gives der en introduktion til de teol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> kirkelige god indgang til de<br />
hovedstrømninger, der særligt har påvirket debatten i Danmark. aktuelle holdninger<br />
Det gælder de to klassiske hovedgrupper, grundtvigianerne <strong>og</strong><br />
Indre Mission, men <strong>og</strong>så Tidehverv, som Søren Krarup repræsenterer.<br />
Dette sættes så i <strong>for</strong>hold til situationen i dag, hvor disse traditionelle<br />
bevægelser ikke længere udgør en dominerende ramme<br />
<strong>for</strong> danskernes tro.<br />
Debatten om ’Himmel <strong>og</strong> Helvede’ er ligeledes velegnet til at<br />
afdække de teol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> kirkelige retninger, der har sat dagsordenen i<br />
nyere tid. P.G. Lindhardt, professor i kirkehistorie, afskaffede som<br />
bekendt det evige liv i 1952. Men emnet dukkede op igen i 2007-<br />
2008, hvor hans søn, biskop Jan Lindhardt, blandede sig i debatten <strong>og</strong><br />
talte <strong>for</strong> afskaffelsen af en b<strong>og</strong>stavelig tro på helvede. Ved at læse<br />
debatindlæg fra præster af <strong>for</strong>skellig teol<strong>og</strong>isk observans får de studerende<br />
et godt indtryk af de teol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> kirkelige positioner.<br />
<strong>og</strong> brydninger.<br />
”<br />
Religion,kultur <strong>og</strong> politik<br />
Andre relevante temaer er <strong>for</strong>holdet mellem kristendom <strong>og</strong> danskhed<br />
<strong>og</strong> mellem religion <strong>og</strong> politik. Her er det oplagt at inddrage tidligere<br />
statsminister Anders F<strong>og</strong>h Rasmussens kronik ”Hold religionen<br />
indendørs” sammen med andre tekster, der belyser diskussionerne om<br />
kristendom <strong>og</strong> velfærdsstat, om stat <strong>og</strong> kirke, om religion <strong>og</strong> offentlighed<br />
m.m. Debatten om fadervor i folkeskolen giver fx en god indgang<br />
til de aktuelle holdninger <strong>og</strong> brydninger, som meget vel kan føre til<br />
<strong>for</strong>andringer i det religiøse landskab i Danmark.<br />
Sexisme <strong>og</strong> ateisme<br />
Forløbet afsluttes med et udblik til kritikken af kristendommen i en<br />
moderne sammenhæng. Dels med et eksempel på feministisk kritik af<br />
kristendommens guds<strong>for</strong>ståelse (”Sexism and God-talk” af Rosemary<br />
Rad<strong>for</strong>d Ruether), dels med et eksempel på den nye ateisme (”Brev til<br />
39
“Det er en del af kursets<br />
undervisning, at de<br />
studerende selv lærer at<br />
undervise hinanden,<br />
”<br />
DET TEOLOGISKE FAKULTET ÅRSSKRIFT 2009 40<br />
en kristen nation” af Sam Harris). Undervisnings<strong>for</strong>løbet fokuserer<br />
jo på samspillet mellem modernitetens kritik af kristendommen<br />
<strong>og</strong> kristendommens repræsentanters respons på denne<br />
ud<strong>for</strong>dring. Dette gøres i et akademisk perspektiv, der har som<br />
<strong>for</strong>mål at sætte de studerende i stand til at analysere <strong>og</strong> diskutere<br />
centrale elementer af moderne kristendom.<br />
Pædag<strong>og</strong>isk strategi<br />
Uden afsluttende eksamen, men med krav om aktiv deltagelse, er der<br />
mulighed <strong>for</strong> at lægge særlig vægt på de studerendes medvirken. Det<br />
har været meget tilfredsstillende at sætte de studerende i gang med at<br />
arbejde på en måde, der er tæt på <strong>for</strong>skningsprocessen, det vil sige, at<br />
de studerer tekster <strong>og</strong> diskuterer problemstillinger i hele processen,<br />
fra valg af materiale til analyse <strong>og</strong> fremlæggelse af resultater.<br />
Resultat<strong>for</strong>midlingen sker gennem mundtlige oplæg fra de studerende<br />
efter grundig vejledning heri. Det er en del af kursets undervisning,<br />
at de studerende selv lærer at undervise hinanden, så præsentationen<br />
ikke kun bliver en under<strong>for</strong>stået afrapportering til underviseren,<br />
men henvender sig til hele holdet. Tilegnelsen af et stof fuldendes<br />
i <strong>for</strong>midlingen af det. De studerende er tilmeldt temagrupper, som er<br />
ansvarlige <strong>for</strong> feedback til en bestemt undervisningsgang. På den<br />
måde tematiseres <strong>og</strong> udveksles erfaringer om undervisningens <strong>for</strong>m <strong>og</strong><br />
indhold samt egen <strong>for</strong>midlingspraksis.<br />
Fleksible rammer<br />
For underviseren er <strong>Moderne</strong> <strong>Kristendom</strong> spændende, <strong>for</strong>di kursets indhold<br />
kun er fastlagt som en tematisk ramme. Det giver mulighed <strong>for</strong><br />
at tilrettelægge <strong>for</strong>skellige kursus<strong>for</strong>løb <strong>og</strong> inddrage helt aktuelle<br />
emner. En mulighed kunne være at inddrage Phil Zuckermans b<strong>og</strong><br />
<strong>Samfund</strong> uden Gud med dens nye religionssociol<strong>og</strong>iske undersøgelse<br />
af religiøsitet her i landet. Den ville passe godt sammen med Religion i<br />
Danmark fra Center <strong>for</strong> SamtidsReligion (jf. artikel herom andetsteds<br />
i årsskriftet). Vi ser jo nu i Danmark eksempler på en vækst i fænomener,<br />
som man tidligere måtte tage til fx USA <strong>for</strong> at studere nærmere:
”Megachurches” med mere end 1000 deltagere til de faste gudstjenester<br />
<strong>og</strong> fremkomsten af <strong>for</strong>skellige kristne trossamfund, der kommer<br />
til Danmark fra andre lande, de såkaldte migrantkirker. Udover at give<br />
en solid baggrund i det 20. århundredes centrale temaer, skal faget<br />
således <strong>og</strong>så beskæftige sig med de helt aktuelle <strong>for</strong>hold, der er relevante<br />
i <strong>for</strong>hold til kristendommen, både i <strong>og</strong> uden <strong>for</strong> folkekirken. På<br />
den måde vil faget ruste de studerende til selv at kunne undervise i<br />
aktuel <strong>og</strong> moderne kristendom.<br />
”Megachurches” er et<br />
af de fænomener, vi nu<br />
<strong>og</strong>så ser i Danmark.<br />
Billedet er fra Københavns<br />
<strong>Kultur</strong>center,<br />
hvor over 1000 kristne<br />
i 2007 mødtes til ”Bøn<br />
<strong>for</strong> Nationen.”<br />
41