Maximilian Kolbe - Danmarks Unge Katolikker

More documents

Recommendations

Info

4 Fader Kolbe For 15 år siden, den 13. marts 1995, bragte lokale aviser i den polske by Brzeg nær Wroclaw en dødsannonce over en tidligere sergent i den polske hær, den 94-årige Franciszek Gajowniczek. Dermed blev der sat punktum for en tragisk og dog vidunderlig historie om barmhjertighed, godhed og offervilje, der udspillede sig i dødslejren Auschwitz midt i det nazistiske inferno af ondskab og massemyrderier – historien om fange nr. 16670 Fader Maximilian Kolbe, der med sit budskab om næstekærlighed frivilligt gav sit liv i august 1941 for netop Gajowiczek. Beretningen om Fader Kolbe tager sin begyndelse i 1894, hvor Raymond Kolbe blev født i Lodz i Polen, i et fattigt hjem, hvor forældrene arbejdede som vævere. Allerede i 1910 sluttede han sig til Franciskanerordenen og blev munk, under navnet Maximilian. Han studerede i Rom og blev ordineret i 1919, hvorefter han vendte tilbage til Polen for at undervise i kirkehistorie og religion på et seminarium. I 1930 tog han til Asien, hvor han grundlagde munkeklostre i Japan og Indien, men blev kaldt tilbage til Polen seks år senere for at lede klostret ved Warsawa. Nazityskland invaderede Polen i 1939, og med stigende brutalitet blev jøder og andre grupper udsat for forfølgelser og terrorhandlinger. Hitlers plan om jødernes totale udryddelse begyndte at gå op for Maximilian Kolbe i al sin gru, og han lod uden tøven klostret huse og beskytte flere tusinde polske flygtninge, heraf de fleste jødiske. I maj 1941 blev klostret luk- ket, Kolbe arresteret og ført til KZ Auschwitz. I lejren fortsatte Fader Kolbe sin præstegerning, afholdt små gudstjenester de mest usandsynlige steder og holdt modet oppe hos sine medfanger. Fangerne blev systematisk udsultet næsten til døde, og overlevende har fortalt, hvorledes munken ved mange lejligheder overlod sin sparsomme ration af brød eller suppe til andre. En læge, der førte nødtørftigt tilsyn med de udsultede og syge fanger, kunne efter krigen berette, hvorledes Kolbe til stadighed ofrede sig for sine medfanger. Mange kravlede hen over barakkens gulv om natten bare for at være i nærheden af Fader Kolbes briks for at søge trøst og lindring. Altid bad Kolbe sine medfanger tilgive de nazistiske bødler, altid bad han dem svare igen på uhyrlighederne med kærlighed og godhed … Skæbnesvanger flugt I juli 1941 flygtede en fange fra Fader Kolbes barak – det var skæbnesvangert: i Auschwitz var det en regel, at 10 medfanger ville blive henrettet uden videre som gengældelse for flugt.
SS-kommandanten Karl Fritsch lod barakkens 600 fanger stille op på rad og række, og efter mange timers venten i hede og bagende sol blev de udmattede fanger vidne til et optrin, de aldrig skulle glemme. Overlevende har efter krigen fortalt, hvordan kommandanten råbte højt, mens han truende pegede på dem: ”Flygtningen er ikke blevet indfanget – som straf vil 10 af jer blive smidt i Blok 13 og sultet ihjel…” De skræmte fanger havde alle hørt om rædslerne i Blok 13, den ubønhørlige sultedød, den værste, mest frygstede straf af alle. 10 af fangerne blev herefter udpeget, blandt dem Franciszek Gajowniczek, der var fængslet og sendt til Auschwitz for sin medvirken i den polske modstandsbevægelse. Han kunne ikke tilbageholde et gisp af fortvivlelse: ”Min stakkels kone”, græd han stille, ”Mine stakkels børn! Hvad vil der ske med dem ?” Tog fangens plads Da trådte Fader Maximilian Kolbe frem fra sin plads i rækken. Uden frygt stillede han sig foran kommandanten og bad med fast stemme på tysk:”Jeg vil gerne fremsætte et ønske .. Jeg er en katolsk præst .. Lad mig tage hans plads. Jeg har ikke familie .. Jeg er gammel og syg – han kan arbejde mere .. ” SS-kommandanten troede ikke sine egne øren. Aldrig tidligere havde en fange vovet at henvende sig direkte til ham, og idet han greb efter sin pistol, råbte han forbløffet: ”Hvad ønsker dette polske svin ?” Fader Kolbe pegede på den dødsdømte Franciszek Gajowniczek og gentog, at han ønskede at gå i døden for ham og tage hans plads i Blok 13. Kommandanten var Af Louis Bülow freelance forfatter 5
Page 1 and 2: Organdonation -Seksuelle overgreb i
Page 3: duk:info Lederkartoteket - et værk
Page 8 and 9: 8 Judas: Goddag Judas Hej Er det OK
Page 10 and 11: Af Petter Becker-Jostes og Daniel N
Page 12 and 13: 12 men det betyder ikke at familien
Page 14 and 15: 14 Den katolske Af Sara Arnkilde ke
Page 16 and 17: 16 Hvor skal du hen Det er sjælden
Page 18 and 19: 18 som en manifestation af generøs
Page 20 and 21: dUkidol? Natflyveren hædrer folk,
Page 22 and 23: Visioner 22 Af Gregers Mærsk-Krist
Page 24: Udgiver: Danmarks Unge Katolikker,

Maximilian Kolbe - Danmarks Unge Katolikker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?