Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan ... - Forside
Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan ... - Forside
Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan ... - Forside
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Om</strong> <strong>planen</strong><br />
<strong>Introduktion</strong> <strong>til</strong> <strong>den</strong> <strong>digitale</strong> <strong>kommuneplan</strong><br />
Hillerød Syd<br />
Redegørelse Hillerød Syd<br />
Kommunen i hovedtræk<br />
Hovedstrukturen<br />
Redegørelse Hovedstruktur<br />
Regionalt perspektiv<br />
Fingerplan 2012 og <strong>den</strong> regionale udviklingsplan<br />
Regional Hovedstad<br />
Byudvikling<br />
Erhverv, handel og uddannelse<br />
Turisme og Kultur<br />
Transport - regionalt<br />
Klima<br />
Samarbejde med andre kommuner<br />
Redegørelse Regional Hovedstad<br />
De fire strukturer<br />
1. Bystruktur<br />
Udlæg af arealer<br />
Byudvikling<br />
Redegørelse Byudvikling<br />
Byomdannelse<br />
Redegørelse Byomdannelse<br />
Sommerhuse<br />
Redegørelse Sommerhuse<br />
Redegørelse arealforbrug<br />
Beliggenhed af byformål<br />
Byroller<br />
Redegørelse Byroller<br />
Offentlige institutioner<br />
Redegørelse Offentlige institutioner<br />
Uddannelse<br />
Redegørelse Uddannelse<br />
Nyt Hospital Nordsjælland<br />
Redegørelse Nyt Hospital Nordsjælland<br />
Boliger<br />
Redegørelse Boliger<br />
Erhverv<br />
Redegørelse Erhverv<br />
Stationsnærhed<br />
Redegørelse Stationsnærhed<br />
Detailhandel<br />
Redegørelse Detailhandel<br />
Rækkefølgeplan<br />
Arkitektur og Bevaring<br />
Redegørelse<br />
2. Grøn struktur<br />
Hillerød Syd<br />
Redegørelse Hillerød Syd<br />
Landområdet<br />
Byggeri og anlæg i landområdet<br />
Redegørelse Byggeri og anlæg i landområdet<br />
Transportkorridor<br />
Redegørelse Transportkorridor<br />
Kystnærhedszone<br />
Redegørelse Kystnærhedszone<br />
Natur<br />
Biologiske kerneområder/ spredningskorridor<br />
Redegørelse Biologiske kerneområder / spredningskorridor<br />
Økologiske forbindelser for løgfrø<br />
Redegørelse Økologiske forbindelser for løgfrø<br />
Tørre naturområder<br />
Redegørelse Tørre naturområder<br />
Naturkvalitetsplan<br />
Redegørelse Naturkvalitetsplan<br />
Natura 2000 - naturhandleplaner<br />
Redegørelse Natura 2000 naturplaner<br />
An<strong>den</strong> naturlovgivning<br />
Landskab, Kultur og Geologi<br />
Landskabelige værdier<br />
Redegørelse Landskabelige værdier<br />
Værdifuldt kulturmiljø<br />
4<br />
5<br />
7<br />
8<br />
9<br />
10<br />
13<br />
15<br />
16<br />
17<br />
17<br />
18<br />
19<br />
20<br />
21<br />
22<br />
23<br />
30<br />
30<br />
31<br />
31<br />
32<br />
34<br />
35<br />
39<br />
39<br />
40<br />
41<br />
41<br />
43<br />
47<br />
48<br />
49<br />
50<br />
50<br />
50<br />
51<br />
52<br />
53<br />
54<br />
55<br />
56<br />
56<br />
61<br />
66<br />
69<br />
70<br />
72<br />
73<br />
73<br />
79<br />
79<br />
80<br />
85<br />
85<br />
86<br />
86<br />
87<br />
87<br />
88<br />
90<br />
90<br />
92<br />
92<br />
93<br />
94<br />
95<br />
95<br />
97<br />
98<br />
99<br />
101<br />
104
Redegørelse Geologiske værdier<br />
Geologiske værdier<br />
Redegørelse Geologiske værdier<br />
Friluftsliv<br />
Grøn Strukturplan<br />
Redegørelse Grøn Strukturplan<br />
Friluftsområder<br />
Redegørelse Friluftsområder<br />
Turisme, ferie og fritidsanlæg<br />
Redegørelse Turisme, ferie og fritidsanlæg<br />
Skov- og landbrug<br />
Landbrug særligt værdifuld<br />
Redegørelse Landbrug særligt værdifuld<br />
Skovrejsning<br />
Redegørelse Skovrejsning<br />
3. Blå struktur<br />
Hillerød Syd<br />
Grundvand og drikkevand<br />
Redegørelse grundvand og drikkevand<br />
Sårbare områder<br />
Redegørelse Sårbare områder<br />
Indvindinger<br />
Redegørelse Indvindinger<br />
Vådområder<br />
Lavbundsarealer<br />
Redegørelse Lavbundsarealer<br />
Kvælstofvådområder<br />
Redegørelse Kvælstofvådområder<br />
Fosforvådområder<br />
Redegørelse Fosforvådområder<br />
Vandløb og søer<br />
Vandløb<br />
Redegørelse Vandløb<br />
Søer<br />
Redegørelse Søer<br />
Friluftsliv ved søer og vandløb<br />
Redegørelse Friluftsliv<br />
Dambrug<br />
Redegørelse Dambrug<br />
Regnvand<br />
Regnvand i byen og på landet<br />
Redegørelse Regnvand i byen og på landet<br />
Regnvand i nye byområder<br />
Redegørelse Regnvand i nye byområder<br />
4. Infrastruktur og forsyning<br />
Trafik<br />
Overordnet trafikprioritering<br />
Redegørelse Overordnet trafikprioritering<br />
Kollektiv trafik<br />
Redegørelse Kollektiv trafik<br />
Trafiksikkerhed<br />
Redegørelse Trafiksikkerhed<br />
Trafikstøj<br />
Redegørelse Trafikstøj<br />
Infrastruktur udvikling<br />
Redegørelse Infrastruktur udvikling<br />
Infrastruktur Hillerød Syd<br />
Redegørelse Hillerød Syd<br />
Stier<br />
Stier generelt<br />
Redegørelse Stier<br />
Cykelstier<br />
Redegørelse Cykelstier<br />
Forsyning<br />
Højspændings og naturgasnet<br />
Redegørelse Højspændings og naturgasnet<br />
Varmeforsyning<br />
Redegørelse Varmeforsyning<br />
105<br />
107<br />
108<br />
109<br />
110<br />
110<br />
112<br />
113<br />
114<br />
116<br />
119<br />
120<br />
121<br />
123<br />
124<br />
126<br />
127<br />
127<br />
128<br />
129<br />
129<br />
130<br />
131<br />
132<br />
133<br />
133<br />
134<br />
134<br />
135<br />
135<br />
135<br />
136<br />
137<br />
141<br />
141<br />
144<br />
145<br />
146<br />
146<br />
147<br />
147<br />
148<br />
149<br />
149<br />
150<br />
150<br />
151<br />
152<br />
153<br />
154<br />
155<br />
155<br />
156<br />
157<br />
159<br />
160<br />
161<br />
161<br />
163<br />
163<br />
164<br />
165<br />
166<br />
167<br />
167<br />
167<br />
168<br />
169<br />
2 / 220
Biogasanlæg<br />
Redegørelse Biogasanlæg<br />
Vindmøller<br />
Redegørelse Vindmøller<br />
Spildevand<br />
Redegørelse Spildevand<br />
Elforsyning<br />
Redegørelse Elforsyning<br />
Vandforsyning<br />
Redegørelse Vandforsyning<br />
Affald<br />
Redegørelse Affald<br />
Støjende anlæg<br />
Redegørelse Støjende anlæg<br />
Miljøvurdering<br />
Rammer<br />
Generelle rammer<br />
Byggeri<br />
Veje og anlæg<br />
Vand og jord<br />
Anvendelsestyper<br />
B Boligformål<br />
Rammer for boligformål<br />
C Centerområde<br />
Rammer for centerområder<br />
D Offentlige formål<br />
Rammer for offentlige formål<br />
E Erhvervsområde<br />
Rammer for Erhvervsområder<br />
F Fritidsformål<br />
Rammer for fritidsformål<br />
K Kolonihaveområde<br />
Rammer for Kolonihaveområder<br />
L Landzoneområde<br />
Rammer for landzoneområder<br />
S Sommerhusområde<br />
Rammer for sommerhusområder<br />
T Tekniske anlæg<br />
Rammer for tekniske anlæg<br />
Specifikke rammer<br />
Bybeskrivelser<br />
Bybeskrivelse, Borup BO<br />
Bybeskrivelse, Erhvervsområdet EO<br />
Bybeskrivelse, Gadevang GV<br />
Bybeskrivelse, Gørløse GL<br />
Bybeskrivelse, Hammersholt HH<br />
Bybeskrivelse, Hillerød Syd HS<br />
Bybeskrivelse, Kongens Vænge KV<br />
Bybeskrivelse, Ll. Lyngby LL<br />
Bybeskrivelse, Meløse ML<br />
Bybeskrivelse, Nødebo NB<br />
Bybeskrivelse, Nr. Herlev og Freerslev NH.FS<br />
Bybeskrivelse, Sigerslevøster, Strø og Strølille SØ.ST.SL<br />
Bybeskrivelse, Skævinge SV<br />
Bybeskrivelse, Slotsbyen SB<br />
Bybeskrivelse, St. Lyngby SL<br />
Bybeskrivelse, Tjæreby og Harløse TB.HL<br />
Bybeskrivelse, Tulstrup og Alsønderup TS.AS<br />
Bybeskrivelse, Ullerød UL<br />
Bybeskrivelse, Uvelse og Lystrup UV.LS<br />
Bybeskrivelse, Vestbyen VB<br />
Bybeskrivelse, Østbyen ØB<br />
171<br />
171<br />
172<br />
174<br />
175<br />
177<br />
178<br />
179<br />
180<br />
181<br />
182<br />
184<br />
185<br />
186<br />
189<br />
189<br />
191<br />
191<br />
195<br />
197<br />
199<br />
200<br />
201<br />
201<br />
201<br />
201<br />
202<br />
202<br />
205<br />
205<br />
206<br />
206<br />
206<br />
206<br />
207<br />
207<br />
207<br />
207<br />
207<br />
207<br />
208<br />
208<br />
208<br />
209<br />
209<br />
209<br />
210<br />
211<br />
211<br />
212<br />
212<br />
212<br />
213<br />
214<br />
215<br />
215<br />
215<br />
216<br />
217<br />
218<br />
219<br />
219<br />
3 / 220
<strong>Om</strong> <strong>planen</strong><br />
Kommune<strong>planen</strong>s rolle og indhold<br />
En <strong>kommuneplan</strong> skal dække hele kommunens areal og være<br />
<strong>den</strong> bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere,<br />
virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om<br />
overordnede mål for udviklingen og regler for arealanvendelsen.<br />
Kommuneplanlægning er et centralt niveau i opfyldelsen af<br />
Planlovens formål om, at der ud fra en planmæssig og<br />
samfundsøkonomisk helhedsvurdering skal ske en<br />
hensigtsmæssig udvikling i arealanvendelsen, så<br />
samfundsudviklingen sker på et bæredygtig grundlag i respekt<br />
for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre og plantelivet.<br />
Værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skal skabes og<br />
bevares, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper<br />
forebygges, og offentlighe<strong>den</strong> skal i videst muligt omfang<br />
inddrages i planlægningsarbejdet.<br />
Kommune<strong>planen</strong> er bindeleddet mellem <strong>den</strong> overordnede<br />
statslige og regionale fysiske planlægning og bestemmelser om<br />
anvendelse mv. for <strong>den</strong> enkelte ejendom, som kan fastlægges<br />
i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter plan, natur,miljø,<br />
bygge- og vejlovgivning.<br />
Kommune<strong>planen</strong> skal jævnfør Planloven indeholde overordnede<br />
mål for kommunens fysiske udvikling i et 12årigt perspektiv og<br />
retningslinjer for hvordan det åbne land må anvendes og skal<br />
beskyttes, og kommune<strong>planen</strong>s rammer fastsætter hvordan<br />
hvert enkelt rammeområde i byområder må anvendes og er<br />
rammen for lokalplanlægning (enkelte rammeområder dækker<br />
områder i landområder og nogle retningslinjer gælder også i<br />
byerne). Der er en lang række emner der skal være en<br />
redegørelse <strong>til</strong>, hvori baggrun<strong>den</strong> for mål og retningslinjer<br />
beskrives.<br />
Kommune<strong>planen</strong> i forhold <strong>til</strong> Plansystemet<br />
Det danske plansystem er fastsat i Planloven. Det er bygget<br />
hierarkisk op således at vi i kommunerne skal holde os in<strong>den</strong>for<br />
landsplanlægningen, som regeringen og folketinget udstikker. Så<br />
øverst er landsplanlægningen, der bl.a. udmøntes i Statslige<br />
Interesser (statens krav <strong>til</strong> <strong>kommuneplan</strong>lægningen) og i<br />
landsplandirektiver. Det vigtigste landsplandirektiv i<br />
Hovedstadsområdet er Fingerplan 2012, der fastsætter hvordan<br />
udviklingen må være i Hovedstadsområdet. Finger<strong>planen</strong>s<br />
grundidé er, at byudviklingen skal ske langs Stogslinjerne, som<br />
fingre ud fra centrum af København, så <strong>den</strong> offentlige transport<br />
understøttes og de grønne kiler ind imellem fingerne og området<br />
u<strong>den</strong>for fingerbyen friholdes for bebyggelse i størst muligt<br />
omfang. Kommune<strong>planen</strong> må ikke stride mod Finger<strong>planen</strong>.<br />
Kommune<strong>planen</strong> må heller ikke stride mod statens Vandplaner<br />
og Natura2000 planer eller regionens Råstofplan og skal støtte op<br />
om Den Regionale Udviklingsplan, der indeholder visioner for<br />
4 / 220
Region Hovedsta<strong>den</strong>.<br />
Hver kommune skal i <strong>den</strong> første del af en valgperiode udarbejde<br />
en planstrategi, og i <strong>den</strong> skal det besluttes, om kommune<strong>planen</strong><br />
efterfølgende skal fastholdes eller revideres helt eller delvist. I<br />
Hillerød Kommune er der i april 2011 besluttet en Udviklings- og<br />
Planstrategi for Hillerød Kommune 20112015, som giver<br />
overordnede pejlemærker for kommunens udvikling. I<br />
Udviklings- og Planstrategien blev det besluttet, at der skal laves<br />
en fuld revision af <strong>den</strong> sidste Kommuneplan 2009-2021.<br />
Lokalplaner er det sidste niveau i planhierarkiet og fastsætter<br />
mere specifikt, hvordan et enkelt område kan udnyttes og<br />
udformes med vejadgang, beplantning, udseende og omfang af<br />
bebyggelse osv.<br />
Fuld revision af Kommuneplan 2009-2021<br />
Beslutningen om at der skulle ske en fuld revision har baggrund i<br />
en række forhold. At et nyt hospital skal placeres syd for Hillerød<br />
giver store muligheder for Hillerød Kommune, og et nyt<br />
byområde syd for Hillerød er i <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong> afgrænset og<br />
disponeret, så kommunen får mest muligt ud af <strong>den</strong> nye bydel<br />
og af koblingen <strong>til</strong> <strong>den</strong> eksisterende del af Hillerød by.<br />
Det nuværende hospitalsområde er reserveret <strong>til</strong> attraktivt<br />
fremtidigt byomdannelsesområde og forventning om at nye<br />
muligheder i lovgivningen om detailhandel, via et<br />
landsplandirektiv, også kommer <strong>til</strong> at gælde i<br />
Hovedstadsområdet, er forberedt indarbejdet.<br />
Det åbne land var med i kommune<strong>planen</strong> for første gang i 2009<br />
og var i høj grad en overførsel af retningslinjer fra region<strong>planen</strong><br />
udarbejdet af det daværende Hovedsta<strong>den</strong>s Udviklingsråd<br />
(HUR)og er i <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong> revurderet ud fra kommunens<br />
egen landskabskarakteranalyse. Et projekt, der fastlægger <strong>den</strong><br />
grønne rekreative struktur på landet og i byerne og sikrer kobling<br />
<strong>til</strong> stiadgang og sammenhængende stisystemer er kommet med i<br />
<strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong> og klimaindsatsen er forstærket.<br />
Udviklingen I Hillerød betyder, at der si<strong>den</strong> sidste <strong>kommuneplan</strong><br />
er udarbejdet en række <strong>kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg, der nu<br />
er indarbejdet i <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong>, ligesom<br />
statens Vandplaner og Natura2000planer og kommunens<br />
<strong>til</strong>knyttede handleplaner er forholdt <strong>til</strong> <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong>.<br />
<strong>Introduktion</strong> <strong>til</strong> <strong>den</strong> <strong>digitale</strong> <strong>kommuneplan</strong><br />
Digital plan og personlig vejledning<br />
Hillerød Kommunes Kommuneplan 201325 findes kun i <strong>den</strong>ne<br />
<strong>digitale</strong> udgave og altså ikke i en trykt papirudgave. Det sparer<br />
store papirmængder og udgifter <strong>til</strong> tryk og understøtter<br />
kommunens mål om, via internettet, at give borgerne fri og let<br />
adgang <strong>til</strong> oplysninger, herunder <strong>til</strong> Kommune<strong>planen</strong>. Løbende<br />
5 / 220
opdatering i form af <strong>kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg indarbejdes i<br />
kommune<strong>planen</strong>, så <strong>den</strong> altid er opdateret i det øjeblik, du søger<br />
i <strong>den</strong>.<br />
For dig der ikke har computer og netadgang, er der mulighed for<br />
at få hjælp ved henvendelse i vores borgerservice og på<br />
kommunens biblioteker.<br />
Her fra og ned skal være forfatterindhold der genbruges<br />
i 'brugervejledning' i øverste menulinje<br />
Hvordan finder man rundt i <strong>den</strong> <strong>digitale</strong> <strong>kommuneplan</strong>?<br />
På forsi<strong>den</strong> kan du i <strong>den</strong> øverste vandrette linje, eller via<br />
genvejsknapperne i midten, og på undersiderene i <strong>den</strong> venstre<br />
lodrette menuspalte, under 'Kommunen i hovedtræk' danne dig<br />
det store overblik over Hillerøds geografiske opbygning. Det er<br />
også her du kan læse om Byrådets overordnede mål for<br />
kommunens udvikling, både i de kommende 12 år og på længere<br />
sigt både via tekst og kort. Her er kommunens udvikling også<br />
forholdt <strong>til</strong> det regionale perspektiv.<br />
Du kan i punktet '<strong>Om</strong> <strong>planen</strong>' læse om <strong>planen</strong>s forhold <strong>til</strong><br />
plansystemet og om <strong>planen</strong>s opbygning.<br />
Under de 4 strukturer 'Bystruktur', 'Grøn struktur', 'Blå struktur'<br />
og 'Infrastruktur og forsyning', finder du retningslinjer in<strong>den</strong> for<br />
hver enkelt struktur samt redegørelse herfor. For hvert<br />
tema følger et interaktivt retningslinjekort, hvori du kan zoome<br />
ind/ud og navigere rundt. Det muligt via funktionen 'Kort' at<br />
tænde og slukke for de forskellige lag.<br />
I menupunktet 'Hillerød Syd' kan du læse om planerne for <strong>den</strong><br />
nye bydel, der skal indeholde en ny S-togsstation og et nyt<br />
hospital. Emner fra 'Bystruktur', 'Grøn struktur', 'Blå struktur' og<br />
Infrastruktur og forsyning', der relaterer sig <strong>til</strong> <strong>den</strong> nye bydel kan<br />
læses både under strukturafsnittene og via punktet 'Hillerød<br />
Syd'.<br />
I menupunktet 'Rammer', kan du se de generelle<br />
rammebestemmelser og <strong>den</strong> detaljerede angivelse af anvendelse,<br />
bebyggelsens art og omfang mv. for de enkelte områder.<br />
Rammerne er retningsgivende for, hvad der kan bestemmes i<br />
lokalplaner og er grundlag for sagsbehandling, hvor der endnu<br />
ikke er byplanvedtægt eller lokalplan.<br />
Under 'Miljøvurdering' kan du se <strong>den</strong> lovpligtige vurdering af<br />
miljøpåvirkningen af Kommuneplan 201325's muligheder,<br />
særligt de nye udlæg <strong>til</strong> fremtidig byzone.<br />
Ønsker du en hurtig og samlet oversigt over hvad der gælder for<br />
din ejendom, kan du i boksen hvor der står 'Hvad gælder for mig'<br />
søge dig frem enten via adresse, matrikelnummer eller kort.<br />
Under 'Kort' kan du endvidere kombinere alle temaerne fra<br />
kommune<strong>planen</strong> og sammensætte dit personlige<br />
<strong>kommuneplan</strong>kort. Kortet kan gemmes som pdf.<br />
Hvis du ønsker oplysninger om bestemte emner i<br />
kommune<strong>planen</strong>, kan du søge i søgefeltet 'Søg' i øverste højre<br />
hjørne.<br />
Fra forsi<strong>den</strong> kan du også bruge genvejsknapperne i midten eller<br />
gå direkte <strong>til</strong> kortet via kortsymbolet i højre side.<br />
Fra forsi<strong>den</strong> kan du i høringsperio<strong>den</strong> sende dine kommentarer <strong>til</strong><br />
kommune<strong>planen</strong> via funktionen 'Bliv hørt' i højre side.<br />
Du kan danne dig et overblik over kommune<strong>planen</strong>s indhold ved<br />
at trykke på 'Sitemap' i nederste venstre hjørne, der er en<br />
slags traditionel indholdsfortegnelse.<br />
6 / 220
Farer du vild på hjemmesi<strong>den</strong>, kan du altid vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong><br />
'forsi<strong>den</strong>' ved at trykke på det røde logo med hjerte og krone<br />
øverst <strong>til</strong> venstre.<br />
Print <strong>planen</strong><br />
Printfunktionen er enkel og brugervenlig. Ved at bruge<br />
henholdsvis 'Print ud'- eller 'pdf'funktionen i øverste højre<br />
hjørne, kan du let udskrive enkeltsider eller særlige dele af<br />
kommune<strong>planen</strong>. Printfunktionen sammensætter pdffiler, som<br />
du enten kan gemme på din harddisk eller udskrive på en<br />
printer.<br />
Illustration af henholdsvis forside og underside laves <strong>til</strong> allersidst.<br />
Hillerød Syd<br />
Det er Hillerød Kommunes overordnede mål at udvikle Hillerød<br />
Syd som en ny bydel med lokal sammenhængskraft og regional<br />
<strong>til</strong>trækningskraft.<br />
Derfor skal Hillerød Syd udvikles som en bæredygtig bydel med<br />
et CO 2 neutralt fodaftryk. Under kapitlerne Blå struktur, Grøn<br />
struktur og Infrastruktur, behandles områdets struktur for<br />
henholdvis vandmiljø og overfladevand, natur samt trafik og<br />
forsyning.<br />
I Hillerød Syd skal Nyt Hospital Nordsjælland lokaliseres ved<br />
Overdrevsvejen sammen med <strong>den</strong> nye S-togsstation mellem<br />
Hillerød og Allerød. Her samles Nordsjællands hospitaler i et<br />
samlet Hospital Nordsjælland, der skal sikre behandlingen af<br />
310.000 borgere fra 2020 og frem. Hospital Nordsjælland bliver<br />
dermed det første større hospital i hovedstadsområdet med en<br />
egentlig stationsnær lokalisering.<br />
I Hillerød Syd bliver det muligt for virksomheder, hospitalets<br />
besøgende og beboere i bydelen at nå centrum af København på<br />
kun 30 minutter, uanset om de vælger Stog eller elbil.<br />
Den unikke <strong>til</strong>gængelighed skal medvirke <strong>til</strong> at <strong>til</strong>trække<br />
virksomheder, der ønsker at lokalisere sig tæt ved det regionale<br />
hospital, som en del af biotek miljøet i Hillerød eller som en<br />
greentech virksomhed med gode muligheder for at afprøve<br />
løsninger i <strong>den</strong> nye bydel i 1:1 og stadig være en del af<br />
hovedstadsregionen.<br />
Det arkitektoniske formsprog i <strong>den</strong> nye bydel skal afspejle, at<br />
kommunen ønsker at udvikle en helt ny bydel på nye arealer for<br />
og med fremti<strong>den</strong>s borgere. Det forpligtiger <strong>til</strong> at sikre, at<br />
bæredygtige <strong>til</strong>tag indgår som en naturlig del af de<br />
arkitektoniske løsninger.<br />
Retningslinjer<br />
X.X Som grundlag for fastlæggelse af <strong>kommuneplan</strong>rammer for<br />
lokalplanlægningen i Hillerød Syd, skal der udarbejdes en<br />
helhedsplan for bydelen.<br />
7 / 220
X.X Der skal lokaliseres et regionalt hospital <strong>til</strong> behandlingen af<br />
borgerne i Nordsjælland ved Overdrevsvejen.<br />
x.x Hospitalets primære funktioner, for personale og patienter,<br />
skal planlægges med en beliggenhed in<strong>den</strong> for det stationsnære<br />
kerneområde (højst 600 m fra station).<br />
X.X Der skal i forbindelse med lokaliseringen af det regionale<br />
hospital reserveres arealer <strong>til</strong> sikring af adgangsveje og øvrige<br />
fysisk infrastruktur, der er nødvendig for hospitalets funktion.<br />
X.X Boligbyggeri, in<strong>den</strong> for de stationsnære områder, skal<br />
opføres som etagebyggeri eller an<strong>den</strong> tæt boligbebyggelse.<br />
X.X I Hillerød Syd skal der indtænkes mulighed for opførelse af<br />
50 100 boliger in<strong>den</strong> for planperio<strong>den</strong>, opført som støttet<br />
byggeri.<br />
x.x I Hillerød Syd skal der kunne lokaliseres mellem 600 og<br />
3.000 boligenheder<br />
1.x.x Der skal kunne lokaliseres 500.000 m 2 erhvervsbyggeri i<br />
Hillerød Syd.<br />
1.x.x Der skal kunne lokaliseres 50.000 m 2 kontor- og<br />
servicebyggeri i Hillerød Syd.<br />
X.X In<strong>den</strong>for de stationsnære kerneområde (højst 600 m fra<br />
station) skal der lokaliseres byfunktioner af intensiv<br />
karakter, herunder byggerier <strong>til</strong> kontor- og servicevirksomheder<br />
og offentlige institutioner med et etageareal på mere end 1.500<br />
m 2 , herunder såkaldte domicilejendomme.<br />
X.X In<strong>den</strong> for de stationsnære områder (600 1.200 m fra<br />
station) kan der lokaliseres <strong>til</strong>svarende byfunktioner, men ikke<br />
med et etageareal større end max 1.500 m 2 .<br />
X.X I det stationsnære område ved Hillerød Syd skal der i særlig<br />
grad kunne lokaliseres virksomheder in<strong>den</strong> for brancherne<br />
medico, bioteknologi, greentech, IT og offentlig<br />
sundhedsvirksomhed.<br />
X.X På de ikke stationsære arealer (afstand <strong>til</strong> station større end<br />
1.200 m) i Hillerød Syd kan der også lokaliseres erhverv in<strong>den</strong><br />
for håndværk, frems<strong>til</strong>ling, service eller lignende og erhverv med<br />
en mere ekstensiv arealudnyttelse.<br />
X.X. På arealer u<strong>den</strong> for de stationsnære arealer kan der opføres<br />
boliger som åbenlav eller tætlav boligbebyggelse.<br />
X.X. Forud for planlægningen af Hillerød Syd, skal der ske en<br />
kortlægning af områdets grundvandsinteresser, udpeget OSD<br />
område.<br />
X.X Ved planlægning af Hillerød Syd skal der ske en nærmere<br />
vurdering behovet for skoler, institutioner, idrætsfacililteter samt<br />
øvrig social og kulturel infrastruktur og i givet fald, hvordan et<br />
eventuelt behov opfyldes.<br />
Redegørelse Hillerød Syd<br />
Redegørelse<br />
Det har gennem længere tid været Byrådets ønske at etablere en ny station ved Overdrevsvejen, som en<br />
pendlerstation, der kunne aflaste Hillerød bymidte og Hillerød Station for pendlertrafikken og omstigning mellem bil<br />
og tog. Der er i flere omgange taget <strong>til</strong>løb <strong>til</strong> en planlægning af en ny station mellem Hillerød og Allerød, med<br />
8 / 220
udsendelse af debatoplæg og udarbejdelse af visionsskitser <strong>til</strong> belysning af passagergrundlag og potentiale for<br />
byudvikling.<br />
Landsplandirektivet "Fingerplan 2007" angiver, at kommunens fremtidige byudvikling skal ske langs S-banen mod<br />
Allerød, i en afstand på op <strong>til</strong> 2 km fra banen, under <strong>den</strong> forudsætning, at der træffes beslutning om placeringen af<br />
en ny station mellem Hillerød og Allerød. Udnyttelsen af arealerne langs Sbanen syd for Hillerød er således <strong>den</strong><br />
eneste mulighed for at sikre en fremtidig byudvikling i forbindelse med Hillerød by.<br />
Den statslige beslutning om at samle de nordsjællandske hospitaler på et nyt regionalt hospital ved Hillerød, gav<br />
anledning <strong>til</strong> en analyse af placeringsmulighederne for et nyt hospital og dermed også placeringen af en ny station,<br />
idet det er et planmæssigt krav, at hospitalet placeret stationsnært.<br />
På baggrund af analysearbejdet har Region Hovedsta<strong>den</strong> besluttet at placere sit nye hospital nord for Overdrevsvejen<br />
tæt ved Sbanen. Fra statslig side er der fulgt op med en beslutning om at etablere en ny station umiddelbart syd for<br />
Overdrevsvejen. Den nye station vil blive betjent af både Sbanen og Lokalbanen (HillerødFrederiksværk<br />
Hundested).<br />
Beslutningen om at placere stationen ved Overdrevsvejen indebærer, at der, som angivet i Finger<strong>planen</strong>, kan<br />
planlægges for en byudvikling, in<strong>den</strong> for 2 km båndet, syd for Hillerød, i form af en ny bydel omkring hospital og<br />
station.<br />
Det følger af Finger<strong>planen</strong>s princip om stationsnærhed, at arealerne nærmest stationen skal udnyttes intensivt med<br />
tæt bebyggelse <strong>til</strong> større kontorer, institutioner og etageboliger, mens der i større afstand fra stationen kan bygges<br />
med en åben, mindre tæt, struktur for boliger og erhverv.<br />
Med henblik på at få ideer <strong>til</strong> byudviklingens skiftende skalaer og overgangene mellem <strong>den</strong> tætte del nær stationen<br />
og de mindre tætte områder i bydelen, samt ideer <strong>til</strong> samspillet mellem det store hospital og bydelen i øvrigt, er det<br />
tanken at afvikle en arkitekt, planlægningskonkurrence i løbet af 2013. På baggrund af de ideer, der bliver<br />
præsenteret i konkurrenceforslagene og en bred offentlig debat, skal der udarbejdes en helhedsplan, der kan danne<br />
baggrund for <strong>den</strong> fremtidige byudvikling, kommune<strong>planen</strong>s rammer for lokalplanlægningen og endeligt <strong>den</strong><br />
lokalplanlægning, der skal angive detaljerne for anvendelsen og udnyttelsen af bydelens etaper og kvarterer.<br />
De eksisterende rammer for erhvervsudbygningen i Hillerød er tæt ved at være fyldt ud. Det er derfor givet, at <strong>den</strong><br />
nye bydel, ud over de stationsnære kontor og serviceerhverv, skal omfatte områder <strong>til</strong> andre former for erhverv. De<br />
nye erhvervsområder skal planlægges <strong>til</strong> at kunne rumme både nye og større virksomheder og give mulighed for, at<br />
Hillerøds mange eksisterende virksomheder kan udvikle sig og ekspandere.<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong> planlægger det Nye Hospital Nordsjælland med et etageareal på 136.000 m2 og en<br />
behandlingskapacitet på ca. 500.000 patienter pr. år i ambulant eller dagbehandling. Hospitalet opføres i perio<strong>den</strong><br />
2016 2020 på baggrund af en projektkonkurrence, som Regionen vil gennemføre i 2013 2014.<br />
Forud for planlægningen for byudviklingen syd for Hillerød, er der en række forhold der skal belyses gennem<br />
forundersøgelser, analyser og lignende. Dels er der blandt andet forholdet <strong>til</strong> områdets rige natur og landskab og dels<br />
er der <strong>den</strong> kendsgerning at byudviklingsområdet er beliggende in<strong>den</strong> for område med særlige drikkevandsinteresser<br />
(ODS), hvilket forudsætter en kortlægning af beskyttelsesinteresserne i forhold <strong>til</strong> drikkevandsressourcerne in<strong>den</strong> en<br />
byudvikling kan ske.<br />
Det nye hospital med mange ansatte og brugere vil i sig selv have stor betydning for områdets og Hillerøds<br />
trafikmønstre og afvikling. Herudover vil udviklingen af <strong>den</strong> øvrige bydel og etableringen af en ny station give store<br />
udfordringer <strong>til</strong> <strong>den</strong> kommende planlægning af Hillerød Syd.<br />
Kommunen i hovedtræk<br />
I dette afsnit fastsættes og beskrives de overordnede hovedtræk<br />
in<strong>den</strong>for for Hillerød Kommunes afgrænsning.<br />
9 / 220
I punktet Regionalt perspektiv ses udviklingen for Hillerød<br />
Kommune i sammenhæng med Øresundsog<br />
Hovedstadsregionen, mens punktet Hovedstruktur handler om<br />
de store linjer for udviklingen in<strong>den</strong>for kommunens grænser.<br />
Den overordnede struktur, der fastsættes under punkterne<br />
Regionalt perspektiv og Hovedstrukturen, udmøntes i<br />
retningslinjer for de enkelte emner i de 4 strukturafsnit;<br />
Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og<br />
forsyning samt i <strong>kommuneplan</strong>rammerne, via det traditionelle<br />
Hovedstrukturkort (link skal laves) for byområders anvendelse.<br />
Hovedstrukturen<br />
I Hillerød Kommunes Udviklings og Planstrategi 2011<br />
2015 er Byrådets overordnede pejlemærker for Hillerød<br />
Kommune lagt fast, som et skridt på vejen <strong>til</strong> en langsigtet<br />
og helhedsorienteret udvikling, der styrker Hillerød<br />
Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde,<br />
uddanne sig, starte virksomhed og komme på besøg som<br />
handlende eller turist. Strategien er opbygget omkring 6<br />
temaer: Kommunal service og livskvalitet, Regional<br />
Hovedstad, Infrastruktur og <strong>til</strong>flytning, Uddannelse og job,<br />
Natur, kultur og oplevelser samt kommunen som<br />
arbejdsplads. Mange af strategiens mål og målsætninger<br />
retter sig mod kommunens borgere og <strong>den</strong> daglige drift og<br />
serviceopgaverne. De mål og målsætninger, der retter sig<br />
mod kommunen som fysisk, geografisk område har dannet<br />
grundlaget for <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong>, blandt andet de<br />
overordnede mål.<br />
De overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i<br />
Hillerød Kommune er:<br />
1. at Hillerød Kommune skal være en kommune i vækst,<br />
på et bæredygtigt grundlag<br />
2. at kommunens og Hillerød bys gunstige geografiske og<br />
infrastrukturelle centrale placering skal styrkes og<br />
udnyttes <strong>til</strong> erhvervsvækst og <strong>til</strong> <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong><br />
regionale funktioner<br />
3. at byrollerne i kommunen skal fastholdes og styrkes og<br />
udbygningen af Hillerød by skal fortsætte efter<br />
"trekløver"modellen, så byen udvikles mod nordvest<br />
(Ullerød Nord) og mod syd (Hillerød Syd)<br />
4. at understøtte og udbygge brugen af offentlig<br />
transport og cykeltransport<br />
5. at drage nytte af og styrke de naturgivne og<br />
kulturhistoriske værdier i kommunen.<br />
Uddybning af de overordnede mål:<br />
For mål 1: I Hillerød Kommune skal der fortsat være en<br />
stærk byvækst som kommunen igennem mange år har<br />
stået for. Både in<strong>den</strong>for offentlige funktioner, erhverv,<br />
handel, kultur, uddannelse og boliger. Det sker på et<br />
bæredygtigt grundlag og med respekt for de naturgivne og<br />
kulturhistoriske værdier, der er in<strong>den</strong>for kommunen. Derfor<br />
er der en balance mellem byfortætning og udvikling af nye<br />
10 / 220
områder og der indtænkes miljørigtige løsninger.<br />
For mål 2: Hillerød Kommune ligger strukturelt godt <br />
centralt placeret i det smukke Nordsjælland, med et stort<br />
opland, og er også knudepunkt for <strong>den</strong> offentlige transport i<br />
Nordsjælland og med nem adgang <strong>til</strong> Hillerødmotorvejen og<br />
andre overordnede veje. Derfor har kommunen nogle klare<br />
fordele som erhvervs og handelsby. Hillerød er<br />
Regionshovedstad for Region Hovedsta<strong>den</strong>, der fortsat er<br />
Danmarks vækstmotor nr. 1. Hillerød by ligger som<br />
afslutningen og afrundingen af Hillerødfingeren i regionens<br />
fingerstruktur, der med Stogslinjerne stråler ud fra<br />
København, og lader grønne kiler strække sig langt ind i<br />
hovedsta<strong>den</strong>. Se fingerplankort.<br />
Det udnytter vi i Hillerød Kommune ved aktivt at fastholde<br />
og styrke fordelene ved <strong>den</strong> centrale placering i<br />
Nordsjælland og <strong>den</strong> tætte forbindelse <strong>til</strong> hovedsta<strong>den</strong>, og<br />
dermed Øresundsregionen.<br />
For mål 3: I Hillerød Kommune skal Hillerød by, som det<br />
store bysamfund i <strong>den</strong> østlige del af kommunen, fortsat<br />
være omdrejningspunktet. Hillerød er omgivet af 11 mindre<br />
byer og 12 landsbyer med hver deres særlige karakter, der<br />
skal videreudvikles. Der er mindre erhvervsområder i de<br />
mindre byer, mens de store erhvervsområder fortsat skal<br />
være koncentreret i <strong>den</strong> sydvestlige del af Hillerød by og i<br />
dele af <strong>den</strong> nye bydel i Hillerød Syd.<br />
De 2 mindre og 2 helt små sommerhusområder skal<br />
fastholdes. På længere sigt ønskes sommerhusområdet, der<br />
er integreret i Nødebo by, overført <strong>til</strong> helårsbeboelse, med<br />
<strong>til</strong>tag der sikrer at det <strong>til</strong>stø<strong>den</strong>de Natura2000område ikke<br />
påvirkes negativt.<br />
Det rigt varierede landskab har sat sit præg på byernes<br />
udvikling og form. De store skove; Gribskov, St. Dyrehave,<br />
Freerslev Hegn samt Frederiksborg Slots placering ved<br />
Slotssøen har været bestemmende for<br />
"trekløverstrukturen", der også i fremti<strong>den</strong> skal være <strong>den</strong><br />
overordnede struktur for Hillerød bys udvikling. Udover<br />
byudvikling i <strong>den</strong> nordlige del af Skævinge og<br />
byafrundinger i Gørløse, Alsønderup, Uvelse, St. Lyngby og<br />
Meløse skal de væsentlige byudviklingsområder være<br />
Ullerød Nord og Hillerød Syd, da det er områder der ligger<br />
in<strong>den</strong>fror "Hillerødfingerens" afgræsnings i<br />
Hovedstadsområdet.<br />
Store dele af det centrale og østlige Hillerød ligger mindre<br />
end 2 kilometer fra Hillerød Station og in<strong>den</strong>for 600 m<br />
afstand fra stationen skal <strong>den</strong> primære byomdannelse og<br />
fortætning ske. Ved en ny station ved nyt hospital syd for<br />
Hillerød skal de nye stationsnære arealer udnyttes, så<br />
mange kommer <strong>til</strong> at arbejde og bo med let adgang <strong>til</strong><br />
kollektiv transport.<br />
Hillerød Kommune har mange virksomheder og<br />
erhvervsområdet i Hillerød har let adgang <strong>til</strong> motorvej, og<br />
Hillerød har via vejtrekanten (Isterødvejen, motorvejens<br />
forlængelse og Overdrevsvejen (rute 6)) god adgang <strong>til</strong> det<br />
overordnede vejsystem i Nordsjælland. Hillerød, Skævinge,<br />
Gørløse og Nr. Herlev har lokalbanestationer og det giver<br />
mulighed for byudvikling af lokal karakter.<br />
Hillerød Bymidte skal fortsat være hele kommunens<br />
hovedcenter med <strong>den</strong> største koncentration af butikker,<br />
kulturelle aktiviteter og uddannelser. Skævinge er<br />
sekundært kommunecenter. Se også afsnit om Bystruktur<br />
og Kort, der viser de forskellige byområders anvendelse.<br />
11 / 220
For mål 4: Kommunens byudvikling tager udgangspunkt i<br />
at koncentrere bydannelsen tæt på stationer, så<br />
arbejdsplads og besøgsintensive funktioner og tætte<br />
boligbebyggelser i størts muligt omfang kan dækkes med<br />
offentlig transport, og således mindske behovet for<br />
privatbilisme. Der arbejdes med <strong>til</strong>tag, der skal sikre busser<br />
lettere fremkommelighed i byerne og for gode<br />
omstigningsmuligheder mellem cykel, bus og tog og<br />
parkeringsfaciliter ved stationerne. Særligt <strong>den</strong> nye station<br />
i Hillerød Syd skal udvikles som en pendlerstation med<br />
gode parkeringsfaciliteter. Cykelstinettet udbygges hele<br />
ti<strong>den</strong> så cyklen over kortere afstande bliver et attraktivt<br />
transportmiddel frem for bilen.<br />
For mål 5: Hillerød Kommune er på 214,7 km 2. Skove udgør<br />
ca. 46,7 km 2 og søer udgør ca. 16,1 km 2 svarende <strong>til</strong><br />
henholdsvis 21% og 7,5% af kommunens samlede areal.<br />
Skovandelen skal stige og der er udlagt<br />
skovrejsningsområder, in<strong>den</strong>for hvilke 2 skovprojekter på<br />
<strong>til</strong>sammen ca. 11 km 2 er under realisering. Når de aktuelle<br />
skovprojekter plantes <strong>til</strong> vil andelen af skov stige fra 21<br />
<strong>til</strong> 27% af kommunens areal.<br />
Der findes kun enkelte større husdyrbrug, men en del<br />
mindre landbrugsejendomme, mange med hestehold. I<br />
kommunen er ca. 4% af det samlede areal klassificeret som<br />
vigtige naturområder (eng, hede, mose og overdrev der er<br />
omfattet af Naturbeskyttelsesloven). Kommunen rummer 2<br />
internationalt beskyttede naturområder ved Arresø og<br />
Gribskov.<br />
Landskabet i kommunen er særdeles oplevelsesrigt på<br />
grund af variationen i terrænnet, værdifulde naturområder,<br />
synlige kulturhistoriske træk, landbrugets påvirkning af<br />
landskabet og forekomsten af de store skove og de to store<br />
søer; Arresø og Esrum Sø. Det skal vi værne om og der skal<br />
i <strong>den</strong> sammenhæng videreudvikles en grøn rekreativ<br />
struktur, (gen)skabes vådområder og arbejdes for god<br />
adgang <strong>til</strong> natur og kulturhistoriske steder. Bl.a. andet som<br />
grundlag herfor er hele kommunen blevet gennemgået<br />
efter 'Landskabskaraktermeto<strong>den</strong>', og kommunen er<br />
herudfra blevet opdelt i forskellige områder med forskellig<br />
karakter, der skal fastholdes, eller hvor det er muligt,<br />
understreges. Se Hillerød<br />
Kommunes Landskabskarakteranalyse i boksen øverst <strong>til</strong><br />
højre.<br />
Kommunens landskabskarakter er her kortfattet beskrevet:<br />
Mellem Pøle Ådalen og Æbelholdt Ådalen, der begge er<br />
præget af flade lavbundsarealer, ligger et stærkt bakket<br />
dødislandskab omkring Tulstrup og Alsønderup. Mellem<br />
Skævinge og Hillerød er landskabet præget af et<br />
højtliggende bølgende terræn præget af landbrugsarealer,<br />
der går over i mere fladt og lavereliggende terræn i Havelse<br />
Ådalen og området mellem Skævinge og Arresø.<br />
I kommunens sydvestlige del er landskabet præget af <strong>den</strong><br />
markante ås; Strø Bjerge. Det højtbeliggende landskab ved<br />
Lystrup Skov er gennemskåret af en tunneldal formet af<br />
isti<strong>den</strong>s smeltevand. I <strong>den</strong> sydøstlige del af kommunen er<br />
landskabet svagt bølget og præget af intensiv<br />
landbrugsdrift.<br />
De store skovområder danner markante skovbryn og<br />
indeholder bl.a. en stor randmoræne, der går fra området<br />
ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og op <strong>til</strong><br />
Gadevang, samt mange småbakker, søer og lavninger.<br />
Langtidsplan: Kortet med 'Kommunen i store<br />
træk' fastsætter <strong>den</strong> overordnede struktur, men indeholder<br />
også langtidsplanlægning, der rækker ud over<br />
12 / 220
<strong>kommuneplan</strong>es 12 års planperiode. Langtids<strong>planen</strong><br />
afrunder "trekløverstrukturen" for Hillerøds byudvikling. Det<br />
vestlige kløverblad forudsættes da udbygget med Ullerød<br />
Nord. Det sydlige kløverblad ønskes udviklet ud langs med<br />
Sbanen in<strong>den</strong> for en forlænget Hillerødmotorvejs<br />
afgrænsning. Samtidig med udvikling af nye<br />
byudviklingsarealer skal eksisterende byområder også i<br />
fremti<strong>den</strong> fortættes, særligt i de stationsnære områder i<br />
Hillerød, men også i de 11 mindre byer.<br />
Redegørelse Hovedstruktur<br />
I forbindelse med Udviklings- og Planstrategi<br />
2011 har byrådet besluttet en række mål<br />
bl.a. at Hillerød skal være kendt som<br />
Nordsjællands førende erhvervs og<br />
uddannelsesby, at Hillerød skal være <strong>den</strong><br />
foretrukne handelsby i Nordsjælland, og at<br />
Hillerød Kommune skal være et oplagt sted at<br />
bosætte sig. Hillerød Kommune skal<br />
planlægge langsigtet og bæredygtigt og have<br />
en infrastruktur, der understøtter sikker,<br />
bæredygtig og smidig transport. I Hillerød<br />
Kommune skal natur og kultur være<br />
mangfoldig og tæt på. Disse strategiske mål<br />
er i Kommuneplan 2013 omsat <strong>til</strong><br />
overordnede mål for kommunens fysiske<br />
udvikling og <strong>til</strong> retningslinjer og<br />
rammeområdebestemmelser.<br />
Hensigten med hovedstrukturens regulering<br />
af byudvikling og byfortætning er først og<br />
fremmest at skabe miljørigtige<br />
lokaliseringsmuligheder i Hillerødfingeren i<br />
overensstemmelse med målsætningerne i <strong>den</strong><br />
statslige planlægning, som bl.a. er udtrykt i<br />
Fingerplan 2012. Dette er også i<br />
overensstemmelse med Byrådets strategi om<br />
at medvirke <strong>til</strong> at fremme udvikling og vækst<br />
i Hovedstads og Øresundsregionen, og<br />
klimastrategien om at nedsætte CO 2 udslip fra<br />
privatbilisme.<br />
Byudviklingen for Hillerød har generelt formet<br />
sig efter de naturgivne og kulturhistoriske<br />
forhold som et trekløver. Trekløvermodellen<br />
fastholdes med de 3 grønne kiler, der<br />
strækker sig helt ind <strong>til</strong> Hillerød centrum, da<br />
det giver let adgang <strong>til</strong> kultur-, fritids- og<br />
naturoplevelser for byens beboere og<br />
besøgende. Arealer udlagt <strong>til</strong> fremtidig<br />
Byudvikling og Infrastrukturanlæg er i<br />
overensstemmelse med Fingerplan 2012.<br />
Med allerede planlagte byggemuligheder er<br />
<strong>den</strong> samlede rummelighed for nyt<br />
boligbyggeri jf. opgørelse i redegørelse om<br />
arealforbrug, 1.800 boliger. Da målet jf. afsnit<br />
under bystruktur om boliger er mellem 2.400<br />
og 4.800 boliger i planperio<strong>den</strong> 2013-25 er<br />
der brug for yderligere boligrummelighed i<br />
Hillerød Syd, for at kommunen kan fastholde<br />
<strong>den</strong> årlige øgning af befolkningstallet, som<br />
<strong>den</strong> har været si<strong>den</strong><br />
kommunesammenlægningen i 2007, på i<br />
gennemsnit 370 personer om året. Se<br />
Bystrukturens afsnit om boliger.<br />
13 / 220
Alle arealer, der i Kommuneplan 2009 var<br />
udlagt <strong>til</strong> erhverv er nu lokalplanlagt og under<br />
udbygning, og der er således brug for at<br />
skabe rummelighed <strong>til</strong> fortsat<br />
erhvervsudvikling. Den ny bydel i Hillerød<br />
Syd skal have høj koncentration nær<br />
stationen bl.a. med arbejdspladser med<br />
mange medarbejdere, herunder det nye<br />
hospital, mens erhverv med mere ekstensiv<br />
karakter skal ligge længere fra stationen og i<br />
det nye erhvervsområde mellem motorvejens<br />
forlængelse og erhvervsområdet.<br />
Der er i kommune<strong>planen</strong> udpeget<br />
stationsnære områder og stationsnære<br />
kerneområder, hvor <strong>den</strong> primære<br />
byomdannelse og fortætning skal ske. En<br />
meget stor del af Hillerød by ligger in<strong>den</strong>for 2<br />
kilometer fra Stationen og har busforbindelser<br />
<strong>til</strong> stationerne i både Allerød og Hillerød.<br />
Herudover er der pendlerbusforbindelser fra<br />
stationen <strong>til</strong> skole og erhvervsområder<br />
længere end 2 km fra stationen.<br />
Grøn struktur og Blå struktur respekterer og<br />
forholder sig <strong>til</strong> Statens Natur- og Vandplaner<br />
og kommunens <strong>til</strong>knyttede handleplaner.<br />
Opdelingen i de forskellige<br />
landskabskarakterområder er sket ud fra en<br />
analyse af det geologiske udgangsmateriale,<br />
jordbundsforhold sammenholdt med<br />
arealanvendelsen, og er <strong>den</strong> metode staten<br />
kræver anvendt når der skal ske ændringer i<br />
udpegninger i det åbne land.<br />
En Grøn strukturplan er indarbejdet i<br />
Kommuneplan 2013, for at give mulighed for<br />
sammenhængende grønne områder<br />
understøttet af stisystemer der giver let<br />
adgang <strong>til</strong> rekreative naturoplevelser.<br />
Fingerplan 2012 er et landsplandirektiv, som<br />
indeholder de overordnede retningslinjer for<br />
planlægning og udvikling af<br />
Hovedstadsområdet. Den kommunale<br />
planlægning må ikke stride mod principperne<br />
i direktivet. I Finger<strong>planen</strong> inddeles<br />
Hovedstadsområdet i 4 geografiske<br />
områdetyper: 1) det indre storbyområde, 2)<br />
det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de<br />
grønne kiler, og 4) det øvrige<br />
hovedstadsområde. Byfingrene defineres som<br />
en 2 kilometer bred zone på hver side af Sbanen,<br />
og i <strong>den</strong> zone kan der i <strong>den</strong><br />
kommunale planlægning udlægges ny<br />
byzone, når det respekterer overordnede<br />
interesser. I Hillerød Kommune er det Hillerød<br />
by, samt Ny Hammersholt og Hammersholt<br />
landsby i 2 km zone langs S-togslinjen, der<br />
ligger i byfingerzonen, mens resten af<br />
kommunen, ligger i det øvrige<br />
hovedstadsområde, hvor der kun må ske<br />
byudvikling af lokal karakter.<br />
Finger<strong>planen</strong> udpeger at ny S-togsstation<br />
mellem Hillerød og Allerød skal placeres ved<br />
Overdrevsvejen. I finger<strong>planen</strong> er<br />
14 / 220
yafgrænsningen af Hillerød by revideret så<br />
et areal mellem motorvejens forlængelse og<br />
erhvervsområdet kan overgå <strong>til</strong> byområde.<br />
Finger<strong>planen</strong> giver ikke mulighed for at<br />
overføre sommerhusområder, herunder<br />
sommerhusområdet i Nødebo, <strong>til</strong><br />
helårsbeboelse.<br />
Hillerød Kommune har anbefalet at Fingerplan<br />
2012 fastsætte, at der i Hillerød kan<br />
planlægges for et antal store butikker over<br />
2000 m2. De ændrede bestemmelser om<br />
planlægning for store udvalgsvarebutikker<br />
gælder nemlig ikke for hovedstadsområdet,<br />
medmindre de implementeres ved ændring af<br />
landsplandirektivet for detailhandel i<br />
hovedstadsområdet. Det har været normen,<br />
at der i hovedtræk er parallelitet mellem<br />
reglerne i og u<strong>den</strong> for hovedstadsområdet, og<br />
det har også i forbindelse med <strong>den</strong> seneste<br />
lovændring været s<strong>til</strong>let i udsigt, at<br />
landsplandirektivet for detailhandel i<br />
hovedstadsområdet ville blive revideret med<br />
henblik på implementering af <strong>til</strong>svarende<br />
bestemmelser, som nu er gæl<strong>den</strong>de i resten<br />
af landet. Staten har besluttet at en eventuel<br />
ændring af det landsplandirektivet for<br />
detailhandel bør afvente en eventuel revision<br />
af planloven på detailhandelsområdet, hvor<br />
<strong>til</strong>bagerulning af de ændrede regler om<br />
detailhandelsplanlægning u<strong>den</strong> for<br />
hovedstadsområdet er i spil og har derfor ikke<br />
ændringer for detailhandel med i Fingerplan<br />
2012. I forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2013<br />
forudsættes det at et landsplandirektiv giver<br />
mulighed for 3 store butikker i Hillerød by.<br />
Regionalt perspektiv<br />
Hillerød Kommune er placeret midt i Hovedstadsregionen<br />
og ligger en halv times kørsel fra Rådhuspladsen og 39<br />
minutter i Stog fra Hovedbanegår<strong>den</strong> i København. Som<br />
en af de stærke og attraktive oplandskommuner <strong>til</strong><br />
København, tæt knyttet <strong>til</strong> storbyen, er Hillerød<br />
Kommune en selvstændig kommune med gode<br />
byområder, erhvervsliv og byliv. Vi har vores egen<br />
særlige i<strong>den</strong>titet med kulturhistorie, natur og handel<br />
særligt repræsenteret med Frederiksborg Slot, de store<br />
skove og <strong>den</strong> levende og dynamiske bymidte i Hillerød<br />
by.<br />
Hillerød ligger i et trafikalt knudepunkt i "vejtrekanten"<br />
mellem hovedvej A6, Motortrafikvejen og lsterødvejen og<br />
som bindeled mellem lokalbanerne og S-tog, lige som<br />
byen er udgangspunkt for mange buslinjer. Vi har et stort<br />
geografisk handelsopland og vores korte og mellemlange<br />
Her indsættes "dødt" kort af regionen<br />
15 / 220
uddannelsesinstitutioner <strong>til</strong>trækker studerende fra hele<br />
Nordsjælland.<br />
Den centrale placering og lokalisering af et nyt sygehus<br />
og en ny station giver os gode muligheder for at udnyttte<br />
<strong>den</strong> centrale beliggenhed i forhold <strong>til</strong> at <strong>til</strong>trække<br />
erhvervsvirksomheder og styrke vores position som<br />
regionalt handelscentrum, men giver os også en<br />
forpligtelse <strong>til</strong> at arbejde for en god <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong><br />
hospitalet for alle borgere i Nordsjælland.<br />
En lang række af de opgaver som kommunerne har<br />
ansvaret for rækker udover kommunegrænsen. Det<br />
gælder både på naturområdet, hvor natur og<br />
vandhandleplaner udarbejdes i samarbejde med<br />
nabokommuner,i forhold <strong>til</strong> klimaindsatsen, og i forhold<br />
<strong>til</strong> at styrke regionens position på erhvervs og<br />
turismeområdet. Fælles for opgaverne er at de skal løses<br />
dels i et samarbejde kommunerne imellem, dels i<br />
samarbejde med Staten og Region Hovedsta<strong>den</strong>. Hillerød<br />
Kommune indgår i forpligtende samarbejder på disse<br />
områder.<br />
Fingerplan 2012 og <strong>den</strong> regionale udviklingsplan<br />
Planlægningen i Hillerød Kommune skal være i<br />
overensstemmelse med <strong>den</strong> overordnede planlægning.<br />
De planer, der har indflydelse på, hvordan vi bruger vores<br />
arealer i kommunen er især Fingerplan 2012 <br />
Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.<br />
Derudover må kommunens udvikling ikke være i strid<br />
med <strong>den</strong> regionale udviklingsplan for Region<br />
Hovedsta<strong>den</strong>. Byudviklingen skal derudover afvejes<br />
overfor interesser i forhold <strong>til</strong> natur, drikkevand, råstoffer<br />
og infrastruktur.<br />
Fingerplan 2012<br />
Hillerød Kommunes beliggenhed i hovedstadsområdet<br />
giver os nogle særlige udviklingspotentialer og<br />
muligheder for at udnytte nærhe<strong>den</strong> <strong>til</strong> København, men<br />
det giver også særlige forpligtelser. Planlægningen i<br />
hovedstadsområdet er, i kraft af at være et<br />
sammenhængende storbyområde, underlagt en<br />
strammere styring udtrykt blandt andet i Fingerplan<br />
2012. Hillerød ligger i det ydre storbyområde og<br />
hensigten med finger<strong>planen</strong> her er, at byudvikling og<br />
byfortætning sker i byfingrene i et 2 kilometer bælte på<br />
begge sider af S-togslinjen.<br />
Med beslutningen om at placere et hospital og en ny Stogsstation<br />
ved Overdrevsvejen, får Hillerød Kommune<br />
nye stationsnære lokaliseringsmuligheder <strong>til</strong> boliger og<br />
erhverv, som opfylder de krav <strong>til</strong> byudviklingsområder<br />
som ops<strong>til</strong>les i Fingerplan 2012. Der bliver mulighed for<br />
at udvikle et helt nyt byområde med nem adgang både <strong>til</strong><br />
offentlig transport og <strong>til</strong> motortrafikvejen.<br />
Ved udarbejdelsen af forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2013 er<br />
forslag <strong>til</strong> Fingerplan 2012, mod forventning, ikke<br />
offentliggjort, og <strong>den</strong> endelige vedtagelse af<br />
Kommuneplan 2013 er derfor afhængig af at de<br />
forventninger Hillerød Kommune har <strong>til</strong> Fingerplan 2012<br />
indfris.<br />
Den regionale udviklingsplan for Region<br />
Hovedsta<strong>den</strong><br />
Den regionale udviklingsplan 2012 er udarbejdet af<br />
Billede af forsi<strong>den</strong> på hhv fingerplan og regional<br />
udviklingsplan<br />
16 / 220
Region Hovedsta<strong>den</strong> i samarbejde med<br />
Kommunekontaktrådet Hovedsta<strong>den</strong> og de 28 kommuner<br />
i regionen. Den overordnede vision for<br />
hovedstadsregionen er:<br />
"I 2020 har vi øget konkurrence og <strong>til</strong>trækningskraften<br />
så markant, at hovedstadsregionen er Nordeuropas<br />
forbillede in<strong>den</strong>for bæredygtig vækst, vi<strong>den</strong> og<br />
livskvalitet."<br />
For at nå det mål ops<strong>til</strong>les der i Den regionale<br />
udviklingsplan visioner for følgende 4 områder: erhverv,<br />
trafik, uddannelse og klima.<br />
Der er allerede nu etableret flere samarbejder, som skal<br />
understøtte <strong>den</strong> fælles indsats på de 4 områder, en<br />
indsats som forventes intensiveret i <strong>den</strong> kommende<br />
planperiode. Det gælder samarbejde i "vækstforum<br />
Hovedsta<strong>den</strong>", hvor region, kommuner samt erhvervs- og<br />
uddannelsesinstitutioner sammen arbejder på at styrke<br />
erhvervsudviklingen i regionen. På trafikområdet har<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong> og kommunekontaktrådet<br />
Hovedsta<strong>den</strong> indgået en regional trafikaftale i 2011<br />
"Investeringer i fremti<strong>den</strong>" hvor der peges på nødvendige<br />
investeringer i infrastrukturen med henblik på at forbedre<br />
fremkommelighe<strong>den</strong> og <strong>den</strong> geografiske sammenhæng i<br />
hele regionen.<br />
Alle talenter skal i spil, hvis regionens borgere skal have<br />
de kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet i<br />
dag og fremover. Derfor samarbejder Hillerød Kommune<br />
med Region Hovedsta<strong>den</strong> og de øvrige kommuner o<br />
regionen og regionale uddannelsesaktører, for at skabe et<br />
mere rummeligt uddannelsessystem med boglige og<br />
praktiske uddannelser af høj kvalitet.<br />
Hillerød Kommune arbejder i arealplanlægningen aktivt<br />
for, at regionens konkurrence og <strong>til</strong>trækningskraft øges,<br />
blandt andet ved at udlægge nye erhvervsarealer og<br />
Hillerød Kommune arbejder aktivt i de regionale og<br />
tværkommunale samarbejder om erhverv, turisme og<br />
klima.<br />
Regional Hovedstad<br />
Hillerød er regionshovedstad i Region Hovedsta<strong>den</strong>. Vi<br />
har en lang række uddannelsesinstitutioner, og unge fra<br />
hele Nordsjælland uddanner sig i Hillerød. Byen huser<br />
også hospital og store administrative virksomheder<br />
relateret <strong>til</strong> offentlig virksomhed fx. ATP og Region<br />
Hovedsta<strong>den</strong>s administration. Kommunen har mange<br />
virksomheder in<strong>den</strong>for produktion, vi<strong>den</strong>skab og<br />
uddannelse.<br />
Byens erhvervsarealer er in<strong>den</strong>for det seneste årti<br />
fordoblet, så planerne for et nyt sygehus og en ny station<br />
kan være med <strong>til</strong> at sikre, at Hillerød også fremover er et<br />
attaktivt sted at lokalisere sin virksomhed. Den centrale<br />
beliggenhed i Nordsjælland gør Hillerød <strong>til</strong> et attaktivt<br />
sted at etabelere virksomhed, og beslutningen om at<br />
placere et nyt hospital i Hillerød styrker byens position<br />
som centrum i Nordsjælland.<br />
Byudvikling<br />
Hillerød Kommunes centrale placering i Nordsjælland,<br />
sæt foto ind som illustrerer byen og <strong>den</strong>s<br />
virksomheder<br />
Illustration af byudviklingsområder, Ullerød Nord og<br />
Hillerød syd.<br />
17 / 220
nærhe<strong>den</strong> <strong>til</strong> naturen og gode trafikforbindelser har været<br />
og skal fortsat være en del af det, der gør det atttraktivt<br />
at bosætte sig i Hillerød Kommune.<br />
Hillerød er en selvstændig by omgivet af smukke<br />
landskaber med søer og skove. Det er de ting <strong>til</strong>flyttere<br />
nævner som væsentlige årsager <strong>til</strong>, at de bosætter sig i<br />
kommunen. De værdier skal fastholdes og udvikles, for at<br />
Hillerød fortsat kan være en attraktiv<br />
bosætningskommune i hovedstadsregionen.<br />
I <strong>den</strong> kommende planperiode udlægges store nye arealer<br />
<strong>til</strong> byudvikling. Beslutningen om at realisere en ny Stogsstation<br />
syd for Hillerød ved Overdrevsvejen og<br />
lokaliseringen af nyt Hospital Nordsjælland her betyder,<br />
at der bliver mulighed for at udvikle de fremtidige<br />
stationsnære områder syd for Hillerød by. <strong>Om</strong>rådet skal<br />
udvikles i overensstemmelse med principperne i<br />
Fingerplan 2012 - Landplandirektivet for hovedsta<strong>den</strong>s<br />
udvikling. Fælles for både omdannelse og byudvikling i<br />
Hillerød Kommunes byer er, at det skal ske så nye<br />
arealudlæg <strong>til</strong> byzone begrænses, og det skal lokaliseres<br />
optimalt i forhold <strong>til</strong> kollektiv trafik.<br />
Overordnede mål for byudvikling<br />
Boligudbuddet i Hillerød Kommune skal <strong>til</strong>godese de<br />
forskellige behov, der er gennem et livsforløb og<br />
medvirke ti,l at Hillerød Kommune er en attraktiv<br />
bosætningskommune for alle aldre<br />
Der udlægges nye arealer <strong>til</strong> boliger syd for Hillerød<br />
by, centralt i forhold <strong>til</strong> offentlig transport<br />
Byomdannelsen skal primært ske i stationszonen<br />
omkring Hillerød by, hvor de eksisterende<br />
omdannelsesområder fortsat skal udvikles, så der<br />
kan skabes nye muligheder, hvor funktioner er<br />
ophørt, og områderne er nedslidte<br />
Hillerød Kommunes fysiske udvikling skal i <strong>den</strong> 12<br />
årige planperiode ske ved omdannelse af<br />
eksisterende byområder og ved byudvikling på nye<br />
arealer syd for Hillerød i overensstemmelse med <strong>den</strong><br />
overordnede planlægning for regionen<br />
Arealudlæg <strong>til</strong> etablering af store<br />
udvalgsvarebutikker af regional betydning i<br />
Møllebroområdet fastholdes.<br />
Erhverv, handel og uddannelse<br />
Hillerød er et attraktivt sted at lokalisere sig for<br />
virksomheder. Kommunen har mange virksomheder<br />
in<strong>den</strong>for brancherne handel, bygge og anlæg og<br />
uddannelse. Herudover har kommunen flere biotek- og<br />
medicovirksomheder med flagskibe som Biogen Idec,<br />
Novo Nordisk og Foss Electric. Byens erhvervsarealer er<br />
det sidste årti fordoblet, så planerne for et nyt hospital og<br />
en ny station vil være med <strong>til</strong> at fastholde Hillerød, som<br />
et godt sted at placere sin virksomhed.<br />
Beslutningen om at placere Nyt Hospital Nordsjælland<br />
ved Overdrevsvejen i Hillerød giver en helt særlig<br />
mulighed for erhvervsudvikling fremover. Hillerød er en<br />
del af Øresundsregionens koncentration af virksomheder i<br />
"Medicon Valley". Hillerød ønsker at skabe rammerne for,<br />
at <strong>den</strong> type virksomheder fortsat ønsker at placere sig<br />
i kommunen. Med det nye byområde nær Nyt Hospital<br />
Nordsjælland syd for Hillerød by, får vi et område, der er<br />
Billede med tekst: Erhvervsprofilen tegnes af<br />
medicovirksomheder.<br />
18 / 220
velegnet <strong>til</strong> lokalisering af vi<strong>den</strong>stunge virksomheder og<br />
<strong>til</strong> deres underleverandører. Det medvirker <strong>til</strong>, at det<br />
fortsat er interessant for vi<strong>den</strong>stunge virksomheder at<br />
komme <strong>til</strong> Hillerød, ligesom det vil være for andre<br />
virksomheder in<strong>den</strong>for sundheds- og medico brancherne.<br />
Vi<strong>den</strong>stunge virksomheder efterspørger kvalificeret<br />
arbejdskraft. Samling af en række uddannelser på<br />
sundhedsområdet omkring Hillerød Station er med <strong>til</strong> at<br />
sikre dette. En større koncentration af vi<strong>den</strong>stunge<br />
virksomheder medvirker <strong>til</strong>, at det bliver interessant for<br />
forskningsinstitutioner at lokalisere sig i Hillerød.<br />
Hillerød er centrum for en række store administrative<br />
virksomheder. Nogle har ligget i byen længe, andre er<br />
kommet <strong>til</strong>, blandt andet i forbindelse med ny<br />
organisering af offentlige opgaver, fx. udbetaling<br />
Danmark. Hillerød ønsker fortsat at være en kommune,<br />
der er attraktiv for administrative virksomheder. Det<br />
sikrer vi blandt andet ved, at administrative<br />
virksomheder har mulighed for at etablere sig tæt på<br />
Hillerød Station.<br />
Hillerød by har butikker med et varieret udbud af<br />
specialforretninger og større detailkæder, og der er<br />
mulighed for udvikling af Møllebroområdet <strong>til</strong> et center på<br />
kanten af bymidten. Byen har udnyttet sin centrale<br />
beliggenhed i Nordsjælland <strong>til</strong> at få en stærk position<br />
som handelsby.<br />
Overordnede mål for erhverv, handel og uddannelse<br />
Hillerød Kommune vil fastholde <strong>den</strong> positive<br />
erhvervsudvikling ved at udnytte mulighederne for<br />
lokalisering af erhverv omkring <strong>den</strong> nye station ved<br />
Overdrevsvejen<br />
Hillerød Kommune vil udlægge områder <strong>til</strong><br />
arealkrævende virksomheder u<strong>den</strong>for det<br />
stationsnære område, og i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> stationen<br />
udlægges areal <strong>til</strong> arbejdskraftintensive<br />
virksomheder<br />
Den nye bydel Hillerød Syd skal være CO 2-neutral,<br />
og <strong>den</strong> skal indrettes, så der tages højde for<br />
konsekvenserne af klimaforandringerne<br />
Hillerød Kommune skal fortsat have en central<br />
position som Nordsjællands regionale erhvervs og<br />
detailhandelscenter med et livligt handelsmiljø<br />
Hillerød Kommune vil fastholde en stærk position<br />
som handelsby ved at muliggøre placering af 3 store<br />
udvalgsvarebutikker i bymidten<br />
Hillerød Kommune vil styrke <strong>den</strong> eksisterende<br />
Hillerød bymidte ved fortætning og udvikling af<br />
Hillerøds gågademiljø<br />
Revitalisere ældre og nedslidte erhvervsområder i<br />
kommunen, så de matcher virksomhedernes behov<br />
18 ha areal <strong>til</strong> erhverv i Tolvkarlevang skal overføres<br />
<strong>til</strong> byzone<br />
Hillerød Kommune vil skabe mulighed for at<br />
<strong>til</strong>trække udviklings og forskningsintitutioner <strong>til</strong><br />
Hillerød Kommune.<br />
Turisme og Kultur<br />
Hillerød Kommune Turistdestination i Kongernes<br />
Nordsjælland<br />
evt billeder af parforcejagt systemet og bybilleder evt<br />
også noget fra en landsby hvor der er en regional cykelsti<br />
19 / 220
Frederiksborg Slot er udgangspunktet for vores historie<br />
og udvikling. Herudover byder Hillerød Kommune på en<br />
storslået natur, en række levende kulturmiljøer og et<br />
byliv, der gør kommunen <strong>til</strong> en attraktiv turistdestination.<br />
Hillerød Kommune støtter det nordsjællandske<br />
turismesamarbejde i VisitNordsjælland, der er et<br />
samarbejde mellem Fre<strong>den</strong>sborg, Gribskov, Halsnæs og<br />
Helsingør Kommuner. Gennem VisitNordsjælland<br />
synliggøres kommunens seværdigheder og <strong>til</strong>bud,og der<br />
pågår en række initiativer for at udvikle Kongernes<br />
Nordsjælland som turistdestination, blandt andet<br />
udvikling af kystturisme og nye oplevelsesruter.<br />
Hillerød har i samarbejde med 25 øvrige kommuner og<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong> indgået en fireårig kulturaftale med<br />
Kulturministeriet gæl<strong>den</strong>de for 20122015. Målet er at<br />
skabe en unik platform <strong>til</strong> at løfte kulturen i<br />
hovedstadsområdet. Hillerød har herudover med<br />
indsatsområdet "<strong>den</strong> musiske by" en aftale med<br />
Kulturstyrelsen om regionalt spillested Klaverfabrikken<br />
Live i perio<strong>den</strong> 2013 - 2017.<br />
Overordnede mål for turisme og kultur<br />
Fastholde mulighe<strong>den</strong> for at etablere et hotel i<br />
bymidten<br />
Indrette aktive byrum så der er mulighed for sociale<br />
og kulturelle aktiviteter i bymidten med henblik på<br />
at skabe en dynamisk og begivenhedsrig bymidte<br />
Sikre en sammenhængende stistruktur hvor<br />
kulturværdier indtænkes, herunder<br />
parforcejagtområderne i Gribskov og Store Dyrehave<br />
Når Nationalparken Kongernes Nordsjælland<br />
etableres, skal der oprettes støttefunktioner,<br />
herunder et sydligt indgangspunkt for<br />
nationalparken<br />
Udviklingen af Hillerød Kommune som<br />
turistdestination sker i samarbejdet "Visit<br />
Nordsjælland"<br />
Fastholde og udvikle "kulturaksen" ved<br />
Frederiksgade.<br />
Transport - regionalt<br />
Hillerød Kommune trafikknudepunkt i<br />
Nordsjælland<br />
Hillerød ligger i hovedstadsregionen og er hovedstad i<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong>. Hillerød er trafikknudepunkt i<br />
Nordsjælland, med togforbindelser både <strong>til</strong> København og<br />
mod øst og vest i regionen. Med placeringen af Nyt<br />
Hospital Nordsjælland og en ny station syd for Hillerød<br />
by, bliver fastholdelse og forbedring af disse forbindelser<br />
en forudsætning for, at regionens borgere får gode<br />
muligheder for at bruge offentlig transport <strong>til</strong> og fra<br />
sygehuset. Hillerød Kommune presser på for at få styrket<br />
Hovedstadsområdets infrastruktur, fordi det er vigtigt, så<br />
kommunen kan fastholde sin position som <strong>til</strong>flytnings-,<br />
handels-, erhvervs- og uddannelseskommune.<br />
Overordnede mål for regional transport<br />
Der skal arbejdes på en forbedret overordnet trafikal<br />
infrastruktur, særligt forbedringer af Stogsnettet,<br />
herunder en ombygning af Hillerød Station og<br />
udbygning af motortrafikvejen <strong>til</strong> motorvej fra<br />
Kort med toglinjer og overordnede veje??<br />
20 / 220
Klima<br />
Allerød mod nord<br />
Herefter prioriteres anlægget af overdrevsvejens<br />
forlængelse, samt en udbygning af Isterødvejen,<br />
Amtsvejen og motortrafikvej Helsinge - Gilleleje<br />
Trafikudlæg ved Hillerød Station <strong>til</strong> baneformål<br />
fastholdes for plads <strong>til</strong> ombygning, så lokalbanetog<br />
kan føres igennem og dermed sikre grundlag for<br />
bedre vilkår for lokalbanetog, flere Stogsafgange og<br />
bedre omstigningsforhold <strong>til</strong> busser.<br />
Klimaforandringer er kommet stadig mere på<br />
dagsor<strong>den</strong>en i de sidste 4 år. Hillerød Kommune har<br />
hvert år haft voldsomme regnskyl med oversvømmelser<br />
og vand i kældrene i kommunen. Så byerne i Hillerød<br />
skal indrettes, så de kan håndtere de stigende mængder<br />
regnvand - byerne skal klima<strong>til</strong>passes. Derfor<br />
samarbejder Hillerød med de øvrige kommuner i Region<br />
Hovedsta<strong>den</strong> i projektet "Klima, Kommuner og vand"<br />
(KLIKOVAND) om fremtidssikrede løsninger. De<br />
voldsomme regnskyl betyder også, at vi i langt højere<br />
grad end tidligere skal have fokus på<br />
regnvandshåndtering, når vi planlægger nye byområder.<br />
Klima<strong>til</strong>pasning er <strong>den</strong> del af klimaindsatsen, som retter<br />
sig mod konsekvenserne af klimaforandringerne.<br />
Forebyggelse er <strong>den</strong> an<strong>den</strong> del - det handler om at<br />
reducere energiforbruget. I regeringens energistrategi er<br />
det et mål, at Danmark skal være CO 2-neutralt i 2050.<br />
Det s<strong>til</strong>ler krav <strong>til</strong>, at vores nye byområder skal være CO 2neutrale.<br />
En stor del af energiforbruget stammer fra transport.<br />
Hillerød er trafikalt knudepunkt i Nordsjælland. Med både<br />
S-tog og lokalbane. Etablering af Nyt Hospital<br />
Nordsjælland betyder, at der vil ske en stigning i<br />
transportbehovet <strong>til</strong> og fra Hillerød og Nordsjælland.<br />
Derfor arbejdes der på at forbedre forbindelserne, ikke<br />
kun Stog, men også lokalbanens forbindelser, med<br />
henblik på at sikre gode forbindelser <strong>til</strong> det nye sygehus.<br />
Bedre offentlig transport især i form af togforbindelser<br />
kan understøtte at en større andel af pendlerne benytter<br />
offentlig transport fremfor privatbil.<br />
Hillerød Kommunes indsats på klimaområdet er fastlagt i<br />
klimastrategien fra 2009. Indsatsen i forhold <strong>til</strong><br />
gennemførelse af klimastrategien retter sig mod de<br />
opgaver, der løses i kommunalt regi. Det betyder,<br />
at Hillerød Kommune indarbejder klimahensyn<br />
i planlægningen og i opgaveløsningen. Hillerød Kommune<br />
indgår i samarbejde med kommunerne i Region<br />
Hovedsta<strong>den</strong>, når der skal løses problemer, der involverer<br />
flere kommuner.<br />
Overordnede mål for klima<br />
Hillerød Kommune medvirker <strong>til</strong> at gennemføre<br />
klimastrategien for Region Hovedsta<strong>den</strong><br />
Hillerød Kommune indgår regionale samarbejder på<br />
de områder, hvor en indsats på tværs af<br />
kommunegrænser er nødvendig<br />
Klima<strong>til</strong>pasning skal indgå som en integreret del af<br />
<strong>den</strong> kommunale planlægning med henblik på at<br />
afhjælpe og forebygge konsekvenserne af<br />
Illustration med oversvømmelsesbilleder, LAR løsninger,<br />
kanaler, "naturlige regnvandbassiner fx. fra Øresta<strong>den</strong> og<br />
solceller som er velintegretet i en facade.<br />
21 / 220
klimaforandringerne i forhold <strong>til</strong> arealanvendelse og<br />
infrastruktur<br />
Potentialet i at bruge lavtliggende, rekreative<br />
områder <strong>til</strong> at skabe klima<strong>til</strong>pasningsanlæg skal<br />
udnyttes<br />
Der skal bygges højt og tæt ved stationerne for at<br />
sikre flest mulig en god <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> offentlig<br />
transport<br />
Den nye bydel Hillerød Syd skal være CO 2-neutral.<br />
Samarbejde med andre kommuner<br />
Kommunerne løser en række opgaver som kræver<br />
samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det gælder<br />
ikke mindst på de områder, hvor kommunen overtog<br />
opgaverne fra amterne ved kommunalreformen i 2007. I<br />
<strong>den</strong> forbindelse vil der i <strong>den</strong> kommende planperiode være<br />
fokus på vand og naturplaner, hvor man lige nu i alle<br />
kommuner er i gang med at udarbejde handleplaner.<br />
Fokus på konsekvenserne af klimaændringerne betyder,<br />
at Hillerød Kommune samarbejder med de andre<br />
kommuner i region hovedsta<strong>den</strong> om at gennemføre <strong>den</strong><br />
regionale klimastrategi. Hillerød Kommune deltager<br />
også i det tværkommunale projekt "KLIKOVAND" om<br />
håndtering af regnvand i Region Hovedsta<strong>den</strong>s<br />
kommuner. Projektet skal bidrage <strong>til</strong>, at der opbygges<br />
vi<strong>den</strong> i de enkelte kommuner, så regnvandet kan<br />
håndteres.<br />
Hillerød som regional hovedstad og som center i<br />
Nordsjælland, med Nyt Hospital Nordsjælland, mange<br />
administrative virksomheder og store vi<strong>den</strong>stunge<br />
virksomheder betyder, at Hillerød Kommune skal være<br />
opmærksomme på, at der bliver <strong>til</strong>gængelighed for alle<br />
regionens borgere. Hillerød Kommune samarbejder med<br />
de øvrige kommuner i Region Hovedsta<strong>den</strong> om at<br />
forbedre <strong>den</strong> kollektive transport og vejnettet med det<br />
formål at forbedre fremkommelighe<strong>den</strong> og <strong>den</strong><br />
geografiske sammenhæng i hele regionen. Hillerød<br />
Kommune deltager i regionale samarbejder omkring både<br />
turisme og erhvervsudvikling, med henblik på at styrke<br />
Nordsjællands position som turistmål og fastholde, at<br />
Nordsjælland er en attraktiv lokaliseringsmulighed for<br />
virksomheder i Øresundsregionen.<br />
Overordnede mål for samarbejder med andre<br />
kommuner<br />
Hillerød Kommune deltager i genemførelsen af <strong>den</strong><br />
regionale klimastrategi ved at indarbejde<br />
målsætninger og handlinger fra <strong>planen</strong> i <strong>den</strong><br />
kommunale opgaveløsning<br />
Håndtering af regnvand i Hillerød Kommune<br />
indarbejdes i spildevands<strong>planen</strong>, og ved<br />
udformningen inddrages konsekvenserne for de<br />
kommuner, der ligger nedstrøms<br />
Hillerød Kommune. Koordineringen med de andre<br />
kommuner håndteres i projektet "KLIKOVAND"<br />
Planlægning af infrastruktur <strong>til</strong> og fra Nyt Hospital<br />
Nordsjælland sker i samarbejde med de øvrige<br />
kommuner i regionen<br />
I samarbejde med kommunerne i<br />
Kommunekontaktrådet Hovedsta<strong>den</strong>, vil Hillerød<br />
22 / 220
Kommune arbejde for en forbedring af<br />
vejforbindelser og offentlig transport, med henblik<br />
på bedre fremkommelighed og geografisk<br />
sammenhæng i regionen<br />
Gennem samarbejdet Væksthus Hovedsta<strong>den</strong><br />
vil Hillerød Kommune styrke regionens position som<br />
en attraktiv lokaliseringsmulighed for virksomheder<br />
Vand- og naturhandleplaner udarbejdes i<br />
samarbejde med de øvrige kommuner i regionenen<br />
Hillerød Kommune vil i samarbejde med<br />
kommunerne i hovedstsadsregionen udbygge<br />
cykelstinettet, så der i højere grad bliver<br />
sammenhæng mellem stierne og fx. stationer<br />
Udvikle Hillerød Kommune som turistdestination i<br />
samarbejdet "VisitNordsjælland" .<br />
Redegørelse Regional Hovedstad<br />
Forholdet <strong>til</strong> <strong>den</strong> overordnede<br />
planlægning<br />
Rammerne for kommunens udvikling -<br />
Finger<strong>planen</strong><br />
Planlægningen i hovedstadsområdet er, i kraft<br />
af at være et sammenhængende<br />
storbyområde, underlagt en strammere<br />
styring. Det bærende grundlag for regionens<br />
udvikling er Finger<strong>planen</strong>, der blev udviklet<br />
for hovedstadsregionen i 1947.<br />
Hovedprincippet i Finger<strong>planen</strong> er, at<br />
byvæksten i hovedstadsområdet skal holdes<br />
in<strong>den</strong>for "byfingrene", og at områderne<br />
mellem byfingrene friholdes som grønne kiler.<br />
Skelettet i fingerstrukturen udgøres af Stogsnettet<br />
og byvæksten koncentreres<br />
omkring stationerne med København som<br />
naturligt centrum.<br />
Finger<strong>planen</strong> har reguleret rammerne for <strong>den</strong><br />
fysiske planlægning i hovedstadsområdet i<br />
over et halvt århundrede med det ønske, at<br />
de fleste indbyggere i regionen skulle bo med<br />
højst 1 km <strong>til</strong> Stog og 1 km <strong>til</strong> grønne<br />
områder. Finger<strong>planen</strong> består i dag af<br />
Fingerbyens hånd med håndfla<strong>den</strong><br />
(Storkøbenhavn) og byfingrene samt<br />
kommunecentrene u<strong>den</strong>for hån<strong>den</strong>. Trafikken<br />
løber langs fingrene og på tværs i ringe,<br />
mens de grønne områder ligger i kilerne<br />
mellem fingrene og i de grønne ringe, der går<br />
på tværs af fingrene.<br />
Derudover må kommune<strong>planen</strong> ikke være i<br />
strid med <strong>den</strong> regionale udviklingsplan for<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong>. Visionen for udvikling af<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong> er: "I 2020 har vi øget<br />
konkurrence og <strong>til</strong>trækningskraftent så<br />
markant, at Hovedstadsregionen er<br />
Nordeuropas forbillede in<strong>den</strong> for bæredygtig<br />
vækst, vi<strong>den</strong> og livskvalitet".<br />
Den regionale udviklingsplan omhandler<br />
emnerne erhverv, uddannelse, internationalt<br />
samarbejde, kultur, forskning og miljø.<br />
Regionernes opgaver er først og fremmest<br />
sundhedsvæsenet, drift af institutioner på<br />
23 / 220
social og specialundervisningsområdet og i<br />
mindre grad regional udvikling, herunder<br />
erhvervsfremme, turisme, natur og miljø,<br />
beskæftigelse, uddannelse og kultur,<br />
udvikling i udkantsområder og landdistrikter,<br />
jordforurening og råstofkortlægning og<br />
planlægning og kollektiv trafik.<br />
Fingerplan 2012 - Landsplandirektiv for<br />
Hovedstadsområdet<br />
Planloven forudsætter, at <strong>den</strong> kommunale<br />
planlægning in<strong>den</strong>for hovedstadsområdet skal<br />
ske på grundlag af en vurdering af området<br />
som helhed. Planprincipperne og vurderingen<br />
af forudsætningerne for udviklingen i<br />
hovedstadsområdet er fastsat gennem<br />
"Fingerplan 2012 - landsplandirektiv for<br />
hovedstadsområdets planlægning", der udgør<br />
<strong>den</strong> helhedsprægede ramme for byudvikling,<br />
trafik, grønne områder og landskaber.<br />
Kommune<strong>planen</strong> skal være i<br />
overensstemmelse med landsplandirektivet<br />
Fingerplan 2012.<br />
Finger<strong>planen</strong>s ene hovedopgave er at<br />
koordinere byudviklingen med trafiksystemet,<br />
så der opnås en by med kvalitet og et<br />
effektivt miljømæssigt bæredygtigt<br />
transportmønster. Den an<strong>den</strong> hovedopgave er<br />
at koordinere byernes udvikling med<br />
udviklingen af det rekreative landskab og <strong>den</strong><br />
grønne struktur. Planen skal således dels<br />
sikre, at byudviklingen sker de rigtige steder,<br />
så trængslen ikke stiger, og vi nemt kan<br />
komme <strong>til</strong> og fra arbejde, samt at byerne ikke<br />
spreder sig ud i vores grønne områder.<br />
Kommunernes planlægning skal ske i<br />
overensstemmelse med principperne i<br />
Finger<strong>planen</strong>, og der er en række betingelser,<br />
som kommunerne skal imødekomme, når de<br />
planlægger for byudvikling og nye<br />
arealudlæg.<br />
Byudvikling og nye udlæg <strong>til</strong> byzone i Hillerød<br />
Kommune kan principielt kun ske i et to km<br />
bredt bælte på begge sider af Stogsbanen<br />
(det ydre storbyområde) mellem København<br />
og Hillerød. Det forudsættes, at<br />
byudviklingsinteressen er afvejet med andre<br />
interesser fx natur, landskaber, drikkevand<br />
m.v. Det betyder, at nye større arealudlæg <strong>til</strong><br />
byzone i Hillerød kun kan ske på et<br />
begrænset areal syd for Hillerød by omkring<br />
en ny station ved Overdrevsvejen og ved Sbanens<br />
krydsning af transportkorridoren.<br />
Byudvikling i de øvrige områder skal være af<br />
lokal karakter og ske i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />
kommunecentre eller som huludfyldning eller<br />
afrunding af mindre eksisterende bysamfund<br />
eller lokalcentre. Byudvikling og<br />
byomdannelse af regional betydning<br />
forudsætter, at der i dialog med staten<br />
fastlægges rækkefølge for <strong>den</strong> kommunale<br />
planlægning.<br />
Kommuneplan 2009 er udarbejdet med<br />
udgangspunkt i Udviklings- og planstrategi<br />
24 / 220
2011 for Hillerød Kommune. Planstrategien er<br />
byrådets samlede visioner og prioriteringer<br />
for <strong>den</strong> langsigtede udvikling af kommunen.<br />
Kommune<strong>planen</strong>s hovedstruktur og<br />
principperne for <strong>den</strong> fremtidige fysiske<br />
udvikling af kommunen skal understøtte de<br />
fastlagte visioner i Udviklings- og<br />
planstrategien.<br />
Byudvikling<br />
Hillerød Kommunes beliggenhed i<br />
hovedstadsområdet giver os nogle særlige<br />
udviklingspotentialer og muligheder for at<br />
udnytte nærhe<strong>den</strong> <strong>til</strong> København, men giver<br />
også nogle begrænsninger i forhold <strong>til</strong> hvor vi<br />
kan placere vores byudvikling. Hillerød<br />
Kommune har i lighed med andre kommuner<br />
i regionen haft stor byggeaktivitet, <strong>den</strong><br />
sydlige del af vores store byudviklingsområde<br />
Ullerødbyen er næsten udbygget, og vi skal <strong>til</strong><br />
at udvikle og planlægge i <strong>den</strong> nordlige del.<br />
På lidt længere sigt vil vi få behov for nye<br />
arealer <strong>til</strong> boliger, og udlæg af større<br />
byudviklingsområder skal ske i<br />
overensstemmelse med principperne i<br />
Fingerplan 2012. Det betyder, at der kan<br />
udlægges nye arealer <strong>til</strong> byudviklig i Hillerød<br />
omkring <strong>den</strong> nye station. De øvrige byer og<br />
landsbyer i Hillerød Kommune kan ikke<br />
forvente nye arealudlæg <strong>til</strong> byudvikling. Som<br />
følge af <strong>den</strong> nationale planlægning med<br />
placering af Nyt Hospital Nordsjælland og en<br />
ny station syd for Hillerød udlægges store<br />
arealer, både <strong>til</strong> arbejdskraftintensive erhvev i<br />
de stationsnære områder og dels <strong>til</strong><br />
produktionsvirksomheder med stort<br />
arealbehov lidt længere fra stationen, men<br />
med god adgang <strong>til</strong> det overordnede vejnet.<br />
Erhverv og uddannelse<br />
Hillerød er et attraktivt sted at lokalisere sig<br />
for virksomheder. Kommunen har mange<br />
virksomheder in<strong>den</strong>for produktion, vi<strong>den</strong>skab<br />
og uddannelse. Men biotek- og<br />
medicovirksomheder, med flagskibene Biogen<br />
Idec og Novo Nordisk, tegner<br />
erhvervsprofilen. Hillerød Kommune har en<br />
høj erhvervsspecialiseringsgrad in<strong>den</strong> for<br />
medicinal og teknologi, og der er opbygget og<br />
videreudvikles uddannelser in<strong>den</strong>for eller tæt<br />
knyttet <strong>til</strong> disse erhverv. Hillerød indgår i<br />
Øresundsregionens koncentration af<br />
virksomheder i "Medicon Valley".<br />
Byens erhvervsarealer er in<strong>den</strong>for det seneste<br />
årti fordoblet, så der er tæt på "udsolgt".<br />
Umiddelbart er der en stor rummelighed, når<br />
man sammenholder det der er bygget med de<br />
byggemuligheder, der er på de eksisterende<br />
erhvervsarealer. En stor del af disse arealer er<br />
imidlertid ikke <strong>til</strong> rådighed for nyetablering af<br />
virksomheder, fordi de ejes af virksomheder<br />
for udvidelsesmuligheder, virksomheder som<br />
fx. NOVO, Biogen og Foss. For at vi får<br />
mulighed for at fastholde <strong>den</strong> positive<br />
erhvervsudvikling, er det derfor nødvendigt,<br />
at der udlægges nye erhvervsarealer.<br />
25 / 220
Det er et mål for erhvervsudviklingen i<br />
Hillerød Kommune, at vi fortsat kan <strong>til</strong>trække<br />
vi<strong>den</strong>stunge virksomheder, også dem med et<br />
stort arealbehov. Det nye ambitiøse<br />
byområde Hillerød Syd er oplagt <strong>til</strong> placering<br />
for disse brancher samt <strong>til</strong><br />
deres underleverandører. Derfor<br />
skal erhvervsområdet syd for Hillerød<br />
udlægges med store grunde. Derudover skal<br />
der samtidig sikres grunde <strong>til</strong> mindre<br />
virksomheder, blandt andet ved at inddrage<br />
18 ha i Tolvkarlevang samt at arbejde med at<br />
forny (revitalisere) de eksisterende<br />
erhvervsarealer, fx industrivænget.<br />
Kommunen vil i regi af ny erhvervsstrategi<br />
(link) skabe opbakning med innovative <strong>til</strong>tag<br />
for aktivt at <strong>til</strong>trække virksomheder <strong>til</strong> <strong>den</strong><br />
nye bydel.<br />
I området omkring Hillerød Station er en<br />
række uddannelser ved at etablere sig.<br />
Uddannelserne <strong>til</strong>trækker unge fra hele<br />
regionen og styrker Hillerøds position som<br />
regionalt center i Nordsjælland.<br />
Kombinationen af etablering af uddannelser,<br />
placeringen af Nyt Hospital Nordsjælland og<br />
de virksomheder, der allerede er i<br />
kommunen, giver Hillerød mulighed for<br />
at <strong>til</strong>trække forskningsinstitutioner<br />
og virksomheder. Udlæg af erhvervsareal syd<br />
for Hillerød kombineret med en smidig, hurtig<br />
og effektiv sagsbehandling af både<br />
eksisterende og nye virksomheders ønsker<br />
om udvidelse og etablering, skal understøtte<br />
dette.<br />
Hillerød by huser en lang række<br />
administrative virksomheder. En stor del har<br />
ligget i byen i mange år, andre er kommet <strong>til</strong><br />
i de senere år, senest er en af de 5 enheder i<br />
"Udbetaling Danmark" placeret i Hillerød,<br />
nemlig hos ATP. Ved kommunalreformen<br />
blev Hillerød regionshovedstad, og har derfor<br />
fastholdt de administrative arbejdspladser,<br />
som tidligere var i Frederiksborg Amt - de<br />
hører nu <strong>til</strong> Region Hovedsta<strong>den</strong>, hvis<br />
hovedsæde er placeret i <strong>den</strong> gamle amtsgård.<br />
Fortætningen omkring Hillerød Station og<br />
udlæg af nye stationsnære arealer ved Nyt<br />
Hospital Nordsjælland betyder, at vi har gode<br />
muligheder for fortsat at <strong>til</strong>trække<br />
administrative virksomheder.<br />
Hillerød Kommune regionalt center for<br />
detailhandel<br />
Hillerød bys bymidte har en<br />
bystrukturafgrænsning, der giver optimale<br />
vilkår for etableringen af særligt store<br />
udvalgsvarebutikker. Det kan normalt være<br />
svært at finde egnede lokale bymiljøer, der<br />
både arkitektonisk kan håndtere store<br />
butiksenheder, og som samtidig har god<br />
adgang <strong>til</strong> vejnettet og det <strong>den</strong> kollektive<br />
trafik. I Møllebroområdet in<strong>den</strong>for bymidten<br />
er der mulighed for både at opføre de store<br />
butikker med respekt for det eksisterende<br />
bebyggede miljø og samtidig have optimal<br />
vejadgang <strong>til</strong> det overordnede vejnet og <strong>den</strong><br />
26 / 220
kollektive trafik i Hillerød. Placeringen af de<br />
store butikker i udkanten af bymidten vil<br />
således både kunne understøtte handelslivet i<br />
kommunen og samtidig ske med respekt for<br />
de eksisterende forhold. Derudover er der i<br />
erhvervsområderne i <strong>den</strong> vestlige del af<br />
Hillerød over de seneste år lokaliseret en<br />
række virksomheder, som forhandler<br />
pladskrævende varer. <strong>Om</strong>rådet tegner især<br />
bilforhandlere og senest har opførelsen af<br />
Bauhaus og Plantorama styrket Hillerøds<br />
position som regionalt handelsecenter.<br />
Det er et mål for detailhandelsstrukturen i<br />
Hillerød bys bymidte, at der skal være<br />
mulighed for at lokalisere butikker, der<br />
styrker bymidtens rolle som regionalt<br />
detailhandelscenter. Bymidten og <strong>den</strong>s<br />
butikker har hele Nordsjælland som opland,<br />
og <strong>den</strong>ne position skal fastholdes og udvikles<br />
ved at give mulighed for store<br />
udvalgsbutikker.<br />
Det forventes, at opførelsen af store<br />
udvalgsvarebutikker i bymidten vil give de<br />
handlende i Nordsjælland alternativer <strong>til</strong> at<br />
handle i København/City. Det forventes derfor<br />
også, at trafikken på vejene i<br />
hovedstadsområdet, og dermed også CO 2<br />
udledningen, vil blive mindre, ved at etablere<br />
store udvalgsvarebutikker i Hillerøds bymidte.<br />
Etablering af store udvalgsvarebutikker øger<br />
ikke det samlede butiksareal, som er<br />
muliggjort i Kommuneplan 2009, og det<br />
forventes således ikke at medføre trafikale<br />
problems<strong>til</strong>linger.<br />
Det er intentionen, at <strong>den</strong> tidligere ramme fra<br />
<strong>kommuneplan</strong> 2009 <strong>til</strong> særligt pladskrævende<br />
butikker, herunder møbler, vil kunne<br />
anvendes <strong>til</strong> særligt store<br />
udvalgsvarebutikker, der forhandler møbler.<br />
Dette vil forudsætte, at det nuværende<br />
landsplandirektiv for hovedstadsområder for<br />
detailhandel ændres, så mulighederne for at<br />
planlægge for store udvalgsvarebutikker<br />
udmøntes for Hillerød bymidte.<br />
Hillerød Kommune Turistdestination i<br />
VisitNordsjælland området<br />
Frederiksborg Slot er udgangspunktet for<br />
vores historie og udvikling, og herudover har<br />
kommunen en natur, en række kulturmiljøer<br />
og et byliv, der gør kommunen <strong>til</strong> en attraktiv<br />
turistdestination. Kommunens turismestrategi<br />
er at støtte mest muligt op om arbejdet i<br />
VisitNordsjælland, der er et samarbejde med<br />
Fre<strong>den</strong>sborg, Gribskov og Helsingør<br />
kommuner. Her synliggøres hele kommunens<br />
repertoire af seværdigheder og <strong>til</strong>bud, også i<br />
sammenhæng med nabokommuner, og<br />
kommunen indgår i konkrete projekter som<br />
kystturisme, udvikling af cykelruter, osv.<br />
Hillerød har en campingplads med en unik<br />
beliggenhed midt i byen, og der er i<br />
kommune<strong>planen</strong>s rammer åbnet mulighed<br />
for, at der kan etableres et hotel på<br />
markedspladsen i nærhe<strong>den</strong> af Slotsgade og<br />
27 / 220
Frederiksborg Slot. Byrådet støtter<br />
oprettelsen af Nationalparken Kongernes<br />
Nordsjælland og vil i <strong>den</strong> sammenhæng<br />
arbejde for at sikre god adgang samt støtte<br />
formidling omkring nationalparken, herunder<br />
også formidling i forbindelse med det unikke<br />
område udlagt <strong>til</strong> Parforcejagt og de<br />
kulturmiljøer, der er i Hillerød Kommune.<br />
Hillerød Kommune har i de senere år arbejdet<br />
målrettet på at styrke kulturlivet i byen. Det<br />
har givetvis været medvirkende <strong>til</strong>, at<br />
Klaverfabrikken nu er et regionalt spillested.<br />
Som regionalt spillested får Klaverfabrikken<br />
mulighed for en mere offensiv markedsføring,<br />
som kan være med <strong>til</strong> at synliggøre Hillerød.<br />
Udover status som regionalt spillested har<br />
klaverfabrikken også markeret sig på<br />
klimaområdet. De har arbejdet målrettet på<br />
at blive et CO 2 neutralt spillested - og det<br />
lykkedes i 2011. Initiativet er blevet<br />
modtaget godt af brugerne og har givet<br />
inspiration <strong>til</strong> andre spillesteder både i<br />
Danmark og i udlandet.<br />
Hillerød Kommune Hele regionens<br />
hovedstad og trafikknudepunkt i<br />
Nordsjælland<br />
Hillerød er regionshovedstad, en position som<br />
bliver mere markant med beslutningen om at<br />
placere Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød.<br />
Det betyder, at det er nødvendigt at fastholde<br />
og udbygge <strong>den</strong> trafikale infrastruktur, så der<br />
bliver god <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> hospitalet for alle<br />
regionens borgere. Hillerød er allerede nu det<br />
regionale knudepunkt for trafik i<br />
Nordsjælland.<br />
Hillerød Kommune er forbundet med<br />
lokalbaner mod nord og vest og med S-tog<br />
mod syd. Den regionale infrastruktur får<br />
endnu større betydning fremover, når Nyt<br />
Hospital Nordsjælland syd for Hillerød by skal<br />
betjene hele Nordsjælland fra 2020.<br />
Sygehuset skal fuldt udbygget betjene<br />
315.000 borgere, og bliver dermed <strong>den</strong><br />
største arbejdsplads i Nordsjælland. Allerede<br />
nu er der trængselsproblemer på<br />
Hillerødmotorvejens forlængelse. Etableringen<br />
af sygehuset betyder, at en udbygning af<br />
motortrafikvejen <strong>til</strong> en egentlig motorvej<br />
bliver endnu mere aktuel. I forhold <strong>til</strong> <strong>den</strong><br />
kollektive trafik betyder etaberingen af<br />
hospitalet, at behovet for hyppigere afgange<br />
på Sbanen bliver understøttet.<br />
Hillerød Kommune ligger i Øresundsregionen<br />
og er en del af knudepunktet mellem<br />
Skandinavien og Europa. Når Femern Bælt<br />
forbindelsen åbner i 2020 forventes mere end<br />
en fordobling af <strong>den</strong> samlede transport af<br />
personer og gods. På lidt længere sigt kan det<br />
blive aktuelt at etablere en ringforbindelse fra<br />
Helsingør ned gennem Nordsjælland i <strong>den</strong><br />
eksisterende transportkorridor og videre ned<br />
gennem Sjælland. Konkret i forhold <strong>til</strong> <strong>den</strong><br />
regionale infrastruktur har Hillerød Kommune,<br />
som medlem af Kommunekontaktrådet<br />
Hovedsta<strong>den</strong>, indgået en regional trafikaftale<br />
28 / 220
med Region Hovedsta<strong>den</strong> i 2011 -<br />
"Investeringer i fremti<strong>den</strong>". I aftalen peger<br />
region og kommuner i enighed på nødvendige<br />
investeringer i infrastrukturen i regionen.<br />
Trafikaftalen udgør <strong>den</strong> regionale<br />
udviklingsplan på trafikområdet. I <strong>den</strong> aftale<br />
fokuseres på sammenhænge<br />
i Øresundsregionen og sammenhænge<br />
internationalt <strong>til</strong> og fra Øresundsregionen.<br />
Klima<br />
Som alle andre kommuner i landet har<br />
Hillerød oplevet konsekvenserne af<br />
ekstremregn i de senere år. Der har betydet<br />
oversvømmelser i byen, og dermed et behov<br />
for at se på, hvordan vi kan undgå de<br />
problemer fremover. Derudover er der<br />
stigende opmærksomhed generelt på, at<br />
energiforbruget som sådan er alt for højt. Det<br />
var baggrun<strong>den</strong> for, at Byrådet i 2009 vedtog<br />
en klimastrategi for Hillerød Kommune, som<br />
ramme for indarbejdelse af klimahensyn i <strong>den</strong><br />
kommunale planlægning og i vores<br />
opgaveløsning i bred forstand.<br />
Klimastrategien sætter mål for<br />
klima<strong>til</strong>pasning hvordan sikres Hillerød<br />
Kommune mod de klimaforandringer, der ikke<br />
kan afværges, og forebyggelse<br />
af klimaforandringer fx ved at der bruges<br />
mindre energi. I Hillerød Kommunes<br />
udviklings- og planstrategi fra 2011 er klima<br />
et af de tværgående temaer. Det betyder, at<br />
alle medarbejdere i <strong>den</strong> kommunale<br />
organisation skal overveje om<br />
opgaveløsningen kan gøres mere klimavenlig.<br />
Regeringen har derudover besluttet, at alle<br />
landets kommuner skal udarbejde en<br />
klima<strong>til</strong>pasningsplan in<strong>den</strong> udgangen af<br />
2013. Klima<strong>til</strong>pasnings<strong>planen</strong> skal blandt<br />
andet give et samlet overblik og en<br />
tidshorisont på, hvordan Hillerød Kommune<br />
vil sikre infrastruktur og borgernes ejendom<br />
mod ekstremregn.<br />
På det regionale niveau har Region<br />
Hovedsta<strong>den</strong> og Kommunekontaktrådet<br />
Hovedsta<strong>den</strong> samarbejdet om at udarbejde<br />
en regional klimastrategi. Byrådet har<br />
<strong>til</strong>sluttet sig målsætningerne i <strong>planen</strong>, som<br />
skal gennemføres i de kommende år. I<br />
strategien er der fokus på konkrete projekter<br />
og 2 strategiske satsninger; elbiler og sikring<br />
af et sammenhængende energisystem i<br />
hovedstadstregionen.<br />
På <strong>til</strong>pasningssi<strong>den</strong> har Byrådet sat revisionen<br />
af kommunens spildevandsplan i gang. Også<br />
her er der fokus på klima<strong>til</strong>pasning i forhold<br />
<strong>til</strong> regnvandshåndtering. Hillerød Kommune<br />
samarbejder med de øvrige kommuner i<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong> i projekt KLIKOVAND om<br />
at opdatere blandt andet lovgivningen<br />
omkring håndtering af regnvand, så <strong>den</strong> er i<br />
overensstemmelse med de forhold og <strong>den</strong><br />
teknologi, der er relevant <strong>til</strong> løsning af<br />
regnvandsafledning og spildevandshåndtering<br />
under de mere ekstreme vejrforhold, vi har<br />
set de senere år.<br />
29 / 220
Alle kommuner skal udarbejde vand- og<br />
naturhandleplaner. Det betyder, at der nogen<br />
steder etableres søer. Hillerød Kommune vil<br />
være opmærksomme på, hvordan man kan<br />
udnytte mulighederne for at samtænke<br />
vandplaner og klima<strong>til</strong>pasningsarbejde med<br />
vand som et rekreativt element både i byen<br />
og på landet.<br />
Den nye bydel Hillerød Syd skal være CO 2neutral.<br />
Ved nybyggeri s<strong>til</strong>les krav om, at<br />
regnvand skal bruges <strong>til</strong> tøjvask og toiletskyl.<br />
Et andet forebyggende initiativ er<br />
energirenovering af de kommunale bygninger<br />
over 4 år, hvor målet er at reducere<br />
udledningen af CO 2 fra de kommunale<br />
bygninger med 35% in<strong>den</strong> 2020. Det mål<br />
er Hillerød Kommune allerede godt på vej <strong>til</strong><br />
at nå.<br />
Et andet indsatsområde i forhold <strong>til</strong> at<br />
forebygge klimafoandringer er, at det i<br />
byudviklingen i Hillerød Kommune <strong>til</strong>stræbes,<br />
at der fortættes i de stationsnære bydele, idet<br />
tæt bebyggelse bruger mindre energi og<br />
optager mindre plads, og transporten bliver<br />
mere energiøkonomisk.<br />
De fire strukturer<br />
Kommune<strong>planen</strong>s mål og retningslinjer er opdelt i fire strukturer:<br />
Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og<br />
forsyning. Hensigten er at opdele <strong>planen</strong>s emner i logiske<br />
sammenhænge for relaterede emner. Men der er selvfølgelig<br />
emner der er svære at placere, fordi de har flere relationer.<br />
For eksempel er der under Blå struktur retningslinjer om<br />
beskyttelse af grundvand, mens der under Infrastruktur og<br />
forsyning er retningslinjer om <strong>den</strong> egentlige<br />
drikkevandsforsyning. I <strong>den</strong> <strong>digitale</strong> plan er det derfor flere<br />
steder muligt via funktionen 'Find det let' at finde relaterede<br />
emner på tværs af strukturafsnittene.<br />
1. Bystruktur<br />
Her indsættes kort<br />
30 / 220
Hvor skal vi bygge og bo?<br />
Bystruktur handler om hvor byerne i kommuen ligger,<br />
hvor de skal udvikles og hvilken (by)rolle de spiller. Her<br />
kan man se hvilke nye arealer der med kommunen<strong>planen</strong><br />
udlægges <strong>til</strong> byudvikling de næste 12 år. Præsist hvor<br />
byudviklingen skal foregå i perio<strong>den</strong> fastlægges i<br />
en rækkefølgeplan så alt byudvikling ikke sker på en<br />
gang. Det skal sikre, at kommunens økonomiske<br />
muligheder for at kunne levere <strong>den</strong> sociale og fysiske<br />
infrastruktur, som er en forudsætning for byudviklingen,<br />
er <strong>til</strong> stede.<br />
Hvor de mange anvendelser byerne hver i sær skal<br />
rumme kan lokaliseres udgør indholdet i kommunens<br />
bystruktur. Det fastlægges, hvor erhverv, boliger,<br />
butikker, institutioner og mange andre byformål kan<br />
placeres. Udpegningen af beliggenhe<strong>den</strong> af nye byformål<br />
sker på et grundlag der opfylder målene om at styrke de<br />
individuelle byroller og styrke udviklingen af Hillerød by<br />
som regionalt vækstcenter. Af større<br />
udviklingsmuligheder der gives under bystruktur kan<br />
fremhæves , at der udlægges stationsnære<br />
erhvervsudviklingsmuligheder i Hillerød Syd herunder<br />
arealer <strong>til</strong> Ny Hospital Nordsjælland, at der kan udvikles<br />
nye boligområder i Ullerød Nord, Hillerød Syd og i<br />
Skævinge og at campusområdet ved Hillerød Station skal<br />
videreudvikles.<br />
Kvaliteten i det bebyggede miljø skal styrkes ved at s<strong>til</strong>le<br />
krav <strong>til</strong> de arkitektoniske værdier. Nyt byggeri skal<br />
opføres med respekt for de bevaringsværdier, der er<br />
<strong>til</strong>knyttet mange af bygningerne i byerne. Ikke ved at<br />
kopiere tidligere tiders arkitektur, men ved i<br />
materialevalg og volumenovervejelser at forholde sig <strong>til</strong><br />
de bevaringsværdige bygninger.<br />
Udlæg af arealer<br />
Hillerød Kommunes fysiske udvikling skal i <strong>den</strong> 12 årige<br />
planperiode ske ved omdannelse af eksisterende<br />
byområder og ved byudvikling på nye arealer.<br />
<strong>Om</strong>dannelsen skal primært ske i Hillerød by, hvor flere<br />
omdannelsesområder fortsat skal udvikles, så der kan<br />
skabes nye muligheder, hvor funktioner er ophørt og<br />
områderne er nedslidte.<br />
Byudviklingen på nye arealer kommer <strong>til</strong> at fylde meget i<br />
Hillerød <strong>den</strong> kommende planperiode. Beslutningen om at<br />
realisere en ny Stogsstation i Hillerød Syd ved<br />
Overdrevsvejen og nødvendige<strong>den</strong> af at lokalisere det nye<br />
Nordsjællands Hospital her, medfører en forpligtigelse <strong>til</strong><br />
at udvikle de fremtidige stationære områder.<br />
Fælles for både omdannelse og byudvikling i Hillerød<br />
Kommunes byer er, at det skal ske så nye arealudlæg <strong>til</strong><br />
byzone begrænses, og det skal lokaliseres optimalt i<br />
forhold <strong>til</strong> kollektiv trafik.<br />
Byudvikling<br />
Det er Hillerød Kommunes overordnede mål at skabe en<br />
ny bydel ved en byudvikling af områderne syd for Hillerød<br />
by.<br />
31 / 220
Beslutningen om at realisere en ny S-togsstation i<br />
Hillerød Syd ved Overdrevsvejen og nødvendige<strong>den</strong> af at<br />
lokalisere det nye Hospital Nordsjælland her, medfører en<br />
forpligtigelse <strong>til</strong> at byudvikle på de fremtidige<br />
stationsnære områder. Byudvikling på nye arealer bliver<br />
derfor nødvendigt i Hillerød i <strong>den</strong> kommende planperiode.<br />
Byudviklingen af Hillerød Syd sker på arealer, der ligger<br />
op <strong>til</strong> 2 km fra <strong>den</strong> kommende S-togsstation og S-banen<br />
mod København. Det er derfor målet, at byudviklingen<br />
her vil have en højere andel af kollektiv trafik end<br />
byudvikling på ikke stationsnære arealer.<br />
Arealerne der udlægges <strong>til</strong> byudvikling i Hillerød Syd er<br />
betragelige i omfang. Ikke desto mindre sker<br />
arealudlæggene her for at udnytte de stationsnære<br />
arealer optimalt på bekostning af arealforbrug perifært<br />
placeret i hovedstadsområdet. Med en intensiv<br />
arealudnyttelse skal det sikres, at der kan opføres mest<br />
muligt byggeri her, hvor afhængighe<strong>den</strong> af<br />
arealkrævende infrastrukturanlæg er lav.<br />
Retningslinjer<br />
1.1.1<br />
I Hillerød Syd udlægges 275 ha <strong>til</strong> et nyt<br />
byudviklingsområde (landzone <strong>til</strong> byzone) ved<br />
Overdrevsvejen.<br />
1.1.2<br />
I Hillerød Vest udlægges 19 ha fra landzone <strong>til</strong> byzone<br />
ved erhvervsområderne ved Egespurs Alle som afrunding<br />
af bystrukturen.<br />
1.1.3<br />
I Hillerød by, ved Funkevej, udlægges enkelte<br />
ejendomme (ca. 0,4 ha) <strong>til</strong> byzone som en naturlig<br />
afrunding af <strong>den</strong> bymæssige bebyggelse.<br />
1.1.4<br />
I Gørløse udlægges et areal på 0,5 ha <strong>til</strong> byzone som<br />
følge af etableringen af omfartsvejen, der danner en ny<br />
grænse mellem by og land.<br />
Redegørelse Byudvikling<br />
Hillerød har gennem de seneste år fortsat sin<br />
positive erhvervsudvikling. Derfor er der<br />
behov for at udlægge nye arealer <strong>til</strong><br />
lokalisering af ny virksomheder og af lokale<br />
virksomheder i vækst. For at være i stand <strong>til</strong><br />
at efterkomme ønsker om lokalisering af<br />
yderligere store virksomheder in<strong>den</strong> for<br />
medico, IT og lignende højteknologiske<br />
brancher, skal der udlægges arealer <strong>til</strong><br />
fremtidige arealkrævende virksomheder.<br />
Det er herudover vigtigt, gennem nye<br />
arealudlæg, at sikre lokaliseringsmuligheder<br />
for mindre og mellemstore håndværks,<br />
service og frems<strong>til</strong>lingsvirksomheder, såvel<br />
nye virksomheder, der vælger at slå sig ned i<br />
Hillerød, som de mange lokale virksomheder,<br />
der i kraft af vækst har brug for ændrede eller<br />
mere rummelige fysiske rammer.<br />
32 / 220
Konkrete arealvurderinger forhøring<br />
kommune<strong>planen</strong><br />
Forud for arbejdet med udarbejdelsen af<br />
<strong>kommuneplan</strong> 2013 har der været indkaldt<br />
idéer og arealønsker <strong>til</strong> brug for dette<br />
planlægningsarbejde. I det følgende gives en<br />
kort vurdering af de konkrete arealønsker i<br />
forhold <strong>til</strong> kommune<strong>planen</strong>.<br />
Arealudlæg <strong>til</strong> Hillerød Syd omfatter også en<br />
del af <strong>den</strong> tidligere losseplads og en del af<br />
golfbanen tæt på <strong>den</strong> kommende Stogs<br />
station. Arealerne er beliggende in<strong>den</strong> for det<br />
stationsnære kerneområde. På grund af<br />
lossepladsens særlige miljøforhold og <strong>den</strong><br />
særlige beliggenhed af arealerne på<br />
golfbanen, er arealerne foreløbigt udlagt som<br />
perspektivareal, med en forventet<br />
lokalplanlægning efter planperio<strong>den</strong>.<br />
Ved Hammersholt fastholdes områderne i<br />
landzonen. Perspektivarealer på 204 ha<br />
udlagt i Kommuneplan 2009 ved<br />
transportkorridoren tages ud af<br />
kommune<strong>planen</strong> som direkte følge af<br />
beslutningen om at placere S-togs stationen<br />
ved Overdrevsvejen. Arealønske om at<br />
overføre 10,4 ha <strong>til</strong> erhvervsområde ved<br />
Hammersholt imødekommes dermed ikke.<br />
Ved Rønnevang i Hillerød Vest foreslås udlagt<br />
19 ha fra landzone <strong>til</strong> byzone ved<br />
erhvervsområderne ved Egespurs Alle som<br />
afrunding af bystrukturen.<br />
Mågevej 2 fastholdes i landzone.<br />
Støjudbredelsen fra Hillerød Motorvejens<br />
forlængelse, Istedrødvejen og<br />
udfletningsanlægget gør det ikke muligt at<br />
opføre nye boliger pga de store støjgener fra<br />
trafikken. Trafikken forventes desu<strong>den</strong> at ville<br />
stige hvis planerne om at udvide <strong>til</strong> 4 spor<br />
gennemføres.<br />
Funkevej 31 forslås udlagt <strong>til</strong> byzone sammen<br />
med ejendommene Funkevej 27, 29 og 37.<br />
De fire ejendomme udgør en meget lille rest<br />
af et større ældre byzone område i Hillerød By<br />
der <strong>til</strong>synela<strong>den</strong>de ikke er beliggende i<br />
byzonen. For at foretage en naturlig afrunding<br />
af Hillerød By udlægges de fire konkrete<br />
ejendomme <strong>til</strong> byzone. Der er tale om et areal<br />
på ca. 0,6 ha.<br />
Arealer ved Markebækvej 5C, Skævinge Syd<br />
Vest fastholdes i landzone. Det eksisterer en<br />
stor rummelighed <strong>til</strong> nye boliger i Skævinge<br />
på allerede udlagte arealer og der udlægges<br />
derfor ikke flere arealer <strong>til</strong> boligformål med<br />
<strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong>.<br />
Arealer ved Hillerødvej 20, Tulstrup Nord<br />
fastholdes i landzone. Arealet ligger u<strong>den</strong>for<br />
det ydre storbyområde i Fingerplan 2007 og<br />
da der ikke mangler rummelighed <strong>til</strong> nye<br />
boliger i Hillerød Vest kan arealet ikke<br />
inddrages <strong>til</strong> byzone.<br />
33 / 220
Arealer ved Nejedevej og Rugbjergvej,<br />
Tulstrup Syd fastholdes i landzone. Arealet<br />
ligger u<strong>den</strong>for det ydre storbyområde i<br />
Fingerplan 2007 og da der ikke mangler<br />
rummelighed <strong>til</strong> nye boliger i Hillerød Vest<br />
kan arealet ikke inddrages <strong>til</strong> byzone.<br />
Arealer i Alsønderup Nord beliggende i<br />
byzone udlagt <strong>til</strong> fritidsareal fastholdes <strong>til</strong><br />
dette formål og overføres ikke <strong>til</strong> boligformål.<br />
I Gørløse forslås dele af arealerne med<br />
matrikel nummer 23b Gørløse By, Gørløse<br />
svarende <strong>til</strong> et areal på ca. 0,5 ha udlagt <strong>til</strong><br />
byzone. Overførelsen er nødvendig fordi <strong>den</strong><br />
nye omfartsvej rundt om Gørløse by har delt<br />
de pågæl<strong>den</strong>de arealer i to.<br />
I Ny Harløse by forslås en enkelt ejendom<br />
midt i landsbyen fastholdt i landzone, men<br />
overført så <strong>den</strong> indgår i rammeområde 9L3,<br />
der giver mulighed for boligformål i landzone.<br />
Ejendommen med matrikel nr. 4bc Harløse<br />
By, Tjæreby udgør 0,5 ha. Det er ikke<br />
vurderet hensigtsmæssigt i forhold <strong>til</strong><br />
boligudbygningen i Hillerød Kommune og<br />
mulighederne for at inddrage landbrugsland<br />
<strong>til</strong> boligformål, at udvide Ny Harløse By <strong>til</strong><br />
markerne omkring <strong>den</strong> aktuelle ejendom.<br />
Byomdannelse<br />
Det er et mål at udnytte de arealer, byerne i Hillerød<br />
Kommune optager, på <strong>den</strong> mest hensigsmæssige måde.<br />
Det betyder, at udviklngen af kommunens byer først og<br />
fremmest skal søges realiseret gennem omdannelse og<br />
fortætning af eksisterende byområder. Dette skal<br />
medvirke <strong>til</strong> at mindske behovet for nye arealudlæg og<br />
sikre god udnyttelse af eksisterende teknisk og social<br />
infrastruktur, og understøtte målet om at skabe bedre<br />
byliv i vores byer.<br />
Hillerød Kommune skal bygge videre på de bygnings og<br />
bymiljømæssige kvaliteter, der er i byerne og udnytte<br />
dem, når der indpasses og <strong>til</strong>føjes nyt <strong>til</strong> eksisterende<br />
byggeri og strukturer. Samtidig skal Hillerød arbejde for,<br />
at der på udvalgte steder kan opføres spektakulært<br />
byggeri. Der skal skabes tæthed, der giver grundlag for<br />
fx kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner og<br />
styrket byliv, handelsliv, kulturliv og brug af pladser,<br />
torve og rekreative arealer.<br />
Byomdannelse i bymidten og i bykernen i Hillerød by skal<br />
medvirke <strong>til</strong> at aktivere gårdrum og baggårde, skabe<br />
passager og tværgående forbindelser, så der kommer<br />
attraktive byrum, som inviterer <strong>til</strong> merre byliv, leg og<br />
bevægelse, men også <strong>til</strong> ro og refleksion.<br />
Hillerød Kommune skal skærpe opmærksomhe<strong>den</strong> om<br />
æstetiske og bæredygtige principper i bolig og<br />
erhvervsområder via fastsættelse af arkitektoniske<br />
retningslinjer. På centrale arealer ved gågaderne i<br />
Hillerød skal parkering og trafik mindskes, for at byliv og<br />
opholdsarealer kan prioriteres. Ved Hillerød Station skal<br />
byfortætning ikke udløse store parkeringskrav. I de<br />
generelle rammer er der fastsat nærmere herom.<br />
34 / 220
Retningslinjer<br />
1.2.1<br />
<strong>Om</strong>dannelse og fortætning skal primært foregå i områder<br />
udpeget <strong>til</strong> "Byomdannelsesområder" med fokus på<br />
fortætning på centrale og stationsnære områder. De<br />
primære byomdannelsesområder er Slotssøkarréen,<br />
Stationszonen omkring Hillerød Station og<br />
Møllebroområdet.<br />
1.2.2<br />
<strong>Om</strong>dannelse og fortætning skal give mulighed for<br />
blandede byfunktioner, der omfatter kontor- og<br />
servicevirksomheder, restauranter og cafeer, offentlige<br />
institutioner, kulturelle og sociale funktioner flere boliger<br />
og i særlige <strong>til</strong>fælde butikker, se afsnit om detailhandel.<br />
Redegørelse Byomdannelse<br />
I Hillerød Kommune er der en god tradition<br />
for at omdanne større og mindre områder og<br />
bebyggelser og få de nye bebyggelser <strong>til</strong> at<br />
spille sammen i helheder med de<br />
eksisterende bymiljøer. <strong>Om</strong>dannelsen af<br />
Nordstenfabrikken, der i mere end 100 år<br />
producerede landbrugsmaskiner i Hillerød, <strong>til</strong><br />
indkøbscenteret Slotsarkaderne og<br />
kulturhuset Støberihallen er eksempeler fra<br />
starten af 1990'erne, men også omdannelsen<br />
in<strong>den</strong>for de senere år af det gamle Elværk <strong>til</strong><br />
Folkemuseum, Gallerierne på <strong>den</strong> gamle<br />
misssionhotelgrund og<br />
Slangerupgadeområdet med ny Føtex og<br />
Herluf Trolles Torv er eksempler på<br />
revitalisering af nedslidte områder, som er<br />
blevet opdateret i overensstemmelse med de<br />
behov der er i byen nu.<br />
I Hillerød er der udpeget en række<br />
byomdannelsesområder, hvor de tidligere<br />
aktiviteter er ophørt, og hvor områderne er<br />
under omdannelse med nye byfunktioner som<br />
etageboliger, kontorerhverv, uddannelser og<br />
detailhandel. <strong>Om</strong>råderne er Slotssøkarréen,<br />
Stationszonen omkring Hillerød Station,<br />
Møllebroområdet, Slangerupgade og<br />
Åmosevejkarréen.<br />
Ne<strong>den</strong>for er hovedideerne og status for de<br />
enkelte byomdannelsesområder skitseret.<br />
Slotssøkarreen<br />
Hovedelementerne i Helheds<strong>planen</strong><br />
er "Søfronten", "flowene" og "trafikken".<br />
"Søfronten" samler og styrer det bebyggede<br />
ud mod sø og slot. U<strong>den</strong> at bryde <strong>den</strong><br />
historiske struktur med de lange smalle<br />
grunde og sidehuse, "købmandsgårde" og en<br />
mindre tæt bygningsstruktur jo nærmere<br />
man kommer søen, danner <strong>den</strong> en rolig og<br />
respektfuld grænse mod byens slot.<br />
Søfronten skal ikke danne en ny forside, men<br />
danne en flot ramme ned mod Slotssøen.<br />
Søfronten skal være varieret både i forløb,<br />
højde og drøjde, så <strong>den</strong> ikke virker som en<br />
lukket bastion, men skal give mulighed for at<br />
35 / 220
kigge ind og ud af gårdrummene, der hvor<br />
<strong>den</strong> blot danner en lav mur, og give værdige<br />
rammer for de funktioner, der indtænkes som<br />
fx uds<strong>til</strong>ling, værksteder, små butikker,<br />
caféer, scene m.v. Den skal "begrønnes", så<br />
<strong>den</strong> røde teglmur spiller sammen med det<br />
bløde, grønne løv. Søfronten er så stærkt et<br />
element, at ny bebyggelse bag <strong>den</strong> kan have<br />
et mere moderne udtryk. Helheds<strong>planen</strong><br />
angiver retningslinjer for omfang og højde for<br />
ny bebyggelse.<br />
"Flowene" indfanger vigtige punkter i byen,<br />
hvor de allerede eksisterer, og de kan optage<br />
nye, hvor der er behov. De kan lede, opfange,<br />
sammenbinde på tværs af gåga<strong>den</strong> og give<br />
mulighed for helt nye oplevelser i bymidten.<br />
De kan være sprælske og farvestrålende og<br />
indeholde opholdsarealer, legemuligheder,<br />
(vand)kunst, spæn<strong>den</strong>de belysning, tekst<br />
indstøbt i belægningen, siddetrappetrin,<br />
mobile haver m.v. De kan styre trafik, hvor<br />
det fx er hensigtsmæssigt at trække<br />
fodgængere væk fra ud og indkørsler fra Phuse.<br />
Formen er meget <strong>til</strong>pasningsdygtig og<br />
kan udvides og indsnævres og omdannes<br />
lokalt efter de eksisterende forhold og nye<br />
behov. Flowene skal virke som katalysator på<br />
bylivet, så både <strong>den</strong> iscenesatte kultur og det<br />
spontane kan tage afsæt i flowenes<br />
elementer, der kan bruges som scener, ruter,<br />
siddepladser, uds<strong>til</strong>lingssteder m.v.<br />
"Trafikken" skal underordne sig byens rum og<br />
liv. Gåga<strong>den</strong> i Slotsgade forlænges frem <strong>til</strong><br />
Slotsbropladsen. Virkningen af <strong>den</strong> trafik der<br />
ikke kan fjernes fra gåga<strong>den</strong> mindskes ved at<br />
lave korte kørestrækninger afbrudt af<br />
strækninger, hvor man ikke må køre. Ny<br />
bebyggelse fortrænger nuværende privat<br />
parkering i går<strong>den</strong>e. Ny bebyggelse får ikke<br />
mulighed for nye parkeringspladser.<br />
Terrænparkeringen på Fisketorvet nedlægges<br />
og parkeringen på Markedspladsen fastholdes<br />
(og kapaciteten øges som delvis erstatning<br />
for pladser på Fisketorvet) i en underjordisk<br />
og/eller indbygget pløsning, der gerne<br />
strækker sig under Slotsgade <strong>til</strong> en<br />
underjordisk parkering under Fisketorvet. Det<br />
skal undersøges, om der kan etableres Phus<br />
ved Klostervej. Turistbusparkeringen placeres<br />
i <strong>den</strong> sydlige del af Markedspladsen. I<br />
spidssituationer må busserne holde længere<br />
væk og kaldes frem for afhentning af<br />
passagerer. Hvis Slotsbroforpladsen, som<br />
ønsket, skal være bilfri kræver det<br />
ud/ombygning af Frejasvejkrydsene ved<br />
Frederiksværksgade og Herredsvejen, der er<br />
belastede og uheldsramte. Det er<br />
uhensigtsmæssigt, at kollektiv trafik/busser i<br />
rute fjernes fra <strong>den</strong> vestlige del af Bykernen.<br />
Busser kan kun i begrænset omfang vende<br />
ved Markedspladsen og ved Slotskroen. Der<br />
er ikke taget initiativ <strong>til</strong> gennemførelse af<br />
byudviklingsprojektet Slotssøkarreeen<br />
endnu. Private bygherrer kan, efter en<br />
lokalplanlægning, umiddelbart gennemføre<br />
enkeltstående udviklingsprojekter.<br />
36 / 220
Stationszonen<br />
Et større område omkring Hillerød Station<br />
udgør "Stationszonen". Her skal<br />
byomdannelsen ske gennem koncentration,<br />
fortætning og multianvendelse af funktioner.<br />
Her skal skabes et visionært inspirerende<br />
miljø med liv og puls, hvor mennesker mødes<br />
og udveksler idéer og vi<strong>den</strong> og modtager ny<br />
information.<br />
<strong>Om</strong>rådet mellem banen og Carlsbergvej er et<br />
moderne udannelses- og<br />
serviceerhvervsområde med mulighed for<br />
mindre andele af boliger <strong>til</strong> studerende/unge<br />
samt butikker. Her skal "Campus<br />
Nordsjælland" lokaliseres. Det er en samling<br />
af flere af Professionsskolen UCCs<br />
uddannelser i Nordsjælland i et fælles<br />
byggeri. <strong>Om</strong>rådet kan bebygges med tæt<br />
byggeri i flere etager på de mest centrale<br />
placeringer mod banen. Nye byrum skal styre<br />
bygningernes placering i området, de vil bl.a.<br />
omfatte én central campusplads, der skal<br />
være bydelens nye store strukturerende rum.<br />
Herfra udgår studiestræderne mod nord og<br />
syd. De er tænkt som en serie af mindre<br />
byrum og færdselsstræder. <strong>Om</strong>rådet<br />
gennemkrydses af stiforbindelser og<br />
cykelnettet udvides med nye stier langs<br />
banen og på tværs <strong>til</strong> cykelstierne på<br />
Carlsbergvej. Selve Carlsbergvej skal<br />
ombygges, så der skabes bedre muligheder<br />
for de bløde trafikanter, og så biltrafikken<br />
afvikles ved lavere hastigheder.<br />
<strong>Om</strong>bygningen skal omfatte belægninger,<br />
signaler, belysning, grønne træk, og hævede<br />
flader.<br />
På skovsi<strong>den</strong> af Carlsbergvej skal byskolen og<br />
gymnasiet have mulighed for at udbygge<br />
deres aktiviteter. De to fodboldbaner bevares<br />
som udgangspunkt i området som rekreative<br />
og bygningsfrie kiler mellem by og skov. Dele<br />
af de udlagte arealer inddrages <strong>til</strong> vej og<br />
parkeringsarealer mod Carlsbergvej. Mellem<br />
fodboldbanerne udlægges mulighed for en<br />
sportshal, kontoradministration og parkering i<br />
konstruktion.<br />
Hillerød Station skal ombygges <strong>til</strong> en<br />
moderne trafikterminal ved at give mulighed<br />
for nyt byggeri med ny terminal og nye<br />
funktioner, der supplerer trafikfunktionerne.<br />
Centralt i <strong>den</strong> nye terminal skal være<br />
forbindelsen mellem øst og vestsi<strong>den</strong> af<br />
banen. Enten anlagt som en tunnel eller<br />
broløsning. Forbindelsen skal kunne anvendes<br />
af alle befolkningsgrupper og også muliggøre<br />
medbringelse af cykel. Nyt byggeri skal<br />
indeholde serviceerhverv og små butikker,<br />
der henvender sig <strong>til</strong> rejsende.<br />
I Vibekevejområdet, der støder op <strong>til</strong><br />
stationen, kan der bygges tæt byggeri <strong>til</strong><br />
boliger, serviceerhverv og en mindre<br />
dagligvarebutik. Samtidig skal anvendelserne<br />
understøtte udviklingen af livet på Vibekevej,<br />
som det centrale bindeled mellem<br />
gågademiljøet i Hillerød og stationen.<br />
37 / 220
Vibekevej skal opgraderes <strong>til</strong> en sivegade<br />
med blandede trafikformer og nye funktioner<br />
skal også understøtte dette.<br />
I <strong>den</strong> sydlige del af Stationszonen skal<br />
mulighederne for pendlerparkering styrkes,<br />
og derfor udvides parkeringsmulighederne, og<br />
der gives mulighed for opførelse af<br />
parkeringshus.<br />
Med forskellige scenarier for<br />
udbygningstakten er konsekvenserne for<br />
trafikken af byomdannelsen vurderet. Med en<br />
udbygning med 110.000 etagemeter blandet<br />
kontor og uddannelsesbyggeri vil trafikken<br />
stige med op <strong>til</strong> 50 % på de centrale<br />
strækninger. Hvis <strong>den</strong>ne trafik skal kunne<br />
afvikles, er det nødvendigt at investere i<br />
infrastruktur in<strong>den</strong>for Stationszonen.<br />
Investeringerne omfatter infrastruktur, som<br />
styrker cyklen som alternativ <strong>til</strong> bilen for de<br />
lokale rejsende. Derudover skal der laves<br />
investeringer i omdannelse af eksisterende<br />
veje, så de trafiksikkerhedsmæssigt kan<br />
håndtere <strong>den</strong> ekstra trafik. Og der skal ske en<br />
<strong>til</strong>pasning af centrale kryds i Stationszonen,<br />
så <strong>den</strong> nye trafik kan afvikles.<br />
For at sikre at udviklingen af Stationszonen<br />
sker afpasset i forhold <strong>til</strong> infrastruktur, miljø<br />
og økonomi etapeinddeles rammeområderne<br />
med rækkefølge<strong>planen</strong>. De første områder er<br />
igangsat. Planlægningen af de øvrige områder<br />
kan først igangsættes, når der er afsat<br />
økonomi på det kommunale anlægsbudget <strong>til</strong><br />
de nødvendige infrastrukturinvesteringer. Den<br />
nuværende anlægsplan og forventningerne <strong>til</strong><br />
fremtidige kommunale investeringer har<br />
placeret flere rammeområder sidst i <strong>den</strong> 12årige<br />
planlægningsperiode. Rækkefølge<strong>planen</strong><br />
revideres hvert 4. år i forbindelse med<br />
<strong>kommuneplan</strong>lægningen og kan justeres i<br />
forhold <strong>til</strong> de kommunale muligheder for<br />
trafikale investeringer.<br />
Møllebroområdet<br />
Møllebroområdet ligger på kanten af<br />
Hillerødbykerne, men stadig in<strong>den</strong>for<br />
bymidten og spiller en væsentligt rolle når<br />
besøgende kommer <strong>til</strong> Hillerød fra syd og<br />
vest. <strong>Om</strong>rådet ligger i dag ubebygget hen,<br />
men skal udbygges så det kan fungere<br />
som en kobling mellem bymidtens handelsliv<br />
og erhvervsområderne i <strong>den</strong> vestlige del af<br />
Hillerød. Møllebro skal indeholde et samlet<br />
butiksområde, der forhandler særlig<br />
pladskrævende varer, og større butikker der<br />
forhandler udvalgsvarer med fokus på store<br />
butiksenheder, der ikke kan indpasses i<br />
bykernen og gågademiljøet.<br />
I udviklingen af Møllebroområdet skal det<br />
sikres, at der opnås optimale betingelser for<br />
både gående, cyklende og kørende trafik,<br />
ligesom der skal sikres god betjening med<br />
kollektiv trafik. Helheds<strong>planen</strong> for området<br />
skal således forholde sig <strong>til</strong> principper for<br />
bygningsvolumener, grøn kile, facadelinjer,<br />
trafikstruktur osv. Centerets størrelse samt<br />
38 / 220
indhold medfører, at der er VVMpligt for<br />
anlægget.<br />
Sommerhuse<br />
Det er af regional rekreativ interesse at opretholde<br />
sommerhusområderne for at medvirke <strong>til</strong> at opfylde<br />
ønsker om en fritidsbolig <strong>til</strong> fridage og ferier.<br />
Kommune<strong>planen</strong>s retningslinjer fastholder kommunens<br />
sommerhusområder som rekreative områder særligt ved<br />
de store søer <strong>til</strong> glæde for såvel sommerhusbeboerne som<br />
for kommunens og regionens øvrige indbyggere.<br />
Retningslinjer<br />
1.3.1<br />
Sommerhusområderne i Hillerød Kommune opretholdes<br />
som sommerhusområder, rekreative områder <strong>til</strong> ferie og<br />
fritidsformål.<br />
Redegørelse Sommerhuse<br />
Hillerød Kommune har 4 sommerhusområder,<br />
som alle er fuldt udbyggede; Lykkesholm,<br />
ved Nødebo, Pilevang og Lindholm syd for<br />
Lystrup.<br />
I forbindelse med revisionen af Fingerplan<br />
2007 indsendte Hillerød Byråd forslag <strong>til</strong><br />
Miljøministeren om, at sommerhusområdet i<br />
Nødebo skulle overføres <strong>til</strong> helårsbeboelse,<br />
begrundet i områdets beliggenhed i direkte<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Nødebo by. Det har været et<br />
ønske fra sommerhusejerne i mange<br />
år. Hillerød Byråd støtter borgerne i deres<br />
ønske om helårsstatus, men Miljøministeren<br />
har ikke efterkommet dette ønske i<br />
Landsplandirektiv for hovedstadsområdets<br />
planlægning, Fingerplan 2012,<br />
tværtimod fastholdes, at eksisterende<br />
sommerhusområder i Hovedstadsregionen<br />
skal opretholdes som rekreative områder <strong>til</strong><br />
ferieformål.<br />
Derfor fastholdes alle sommerhusområderne i<br />
Hillerød Kommune <strong>til</strong> rekreative formål.<br />
Fakta Lovgivning vedrørende<br />
sommerhuse<br />
En bolig i et sommerhusområde må ikke<br />
anvendes <strong>til</strong> overnatning i perio<strong>den</strong> fra 1.<br />
oktober <strong>til</strong> 31. marts bortset fra kortvarige<br />
ferieophold m.v.<br />
En ejendom i et sommerhusområde må ikke<br />
benyttes <strong>til</strong> an<strong>den</strong> anvendelse end<br />
boligformål (jf. Planlovens kapitel 8, § 38a <br />
40). Kommunalbestyrelsen kan i særlige<br />
<strong>til</strong>fælde dispensere fra forbuddet mod<br />
helårsbeboelse.<br />
En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og<br />
når boligen ikke længere anvendes <strong>til</strong><br />
39 / 220
helårsbeboelse.<br />
En pensionist, der ejer en bolig i et<br />
sommerhusområde og har ejet ejendommen i<br />
mindst 8 år, har en personlig ret <strong>til</strong> at benytte<br />
boligen <strong>til</strong> helårsbeboelse.<br />
Redegørelse arealforbrug<br />
Overvejelser om det samlede<br />
arealforbrug <strong>til</strong> byformål i <strong>den</strong> 12 årige<br />
planperiode<br />
Erhverv<br />
Den eksisterende rummelighed, der er<br />
lokalplanlagt, <strong>til</strong> opførelse af kontor og<br />
servicebyggeri udgør ca. 60.000 m 2<br />
etageareal. Halvdelen af <strong>den</strong>ne rummelighed,<br />
lokaliseret i Stationszonen kan også anvendes<br />
<strong>til</strong> uddannelse. Derudover eksisterer der en<br />
rummelighed, som følge af omdannelse af<br />
områder i Stationszonen, der vil kunne give<br />
mulighed for ca. 30.000 m 2 etageareal kontor<br />
og servicebyggeri in<strong>den</strong> for planperio<strong>den</strong>.<br />
Til erhverv i øvrigt er der en rummelighed på<br />
ca. 50.000 m 2 etageareal på allerede udlagte<br />
arealer.<br />
Der eksisterer i og ved Hillerød by en relativ<br />
stor rummelighed <strong>til</strong> udvidelse af fem<br />
specifikke større virksomheder i kommunen,<br />
på ca. 450.000 m 2 etageareal.<br />
Rummelighederne er lokalplanlagt, så de ikke<br />
kan udstykkes yderligere og kan alene<br />
anvendes som fremtidige<br />
udvidelsesmuligheder for de respektive<br />
virksomheder. Denne rummelighed er dermed<br />
ikke <strong>til</strong>gængelig for andre virksomheder, der<br />
ønsker at lokalisere eller udvikle sig i<br />
kommunen, og indgår derfor ikke med<br />
samme vægt i overvejelserne om det samlede<br />
arealforbrug, <strong>til</strong> byformål, i <strong>den</strong> 12 årige<br />
planperiode.<br />
For at opfylde målet om at sikre<br />
udviklingsmuligheder for regionens<br />
erhvervsvirksomheder, herunder domicil<br />
virksomheder, på stationsnære arealer eller<br />
arealer med en høj <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> det<br />
overordnede vejnet, er der behov for udlægge<br />
nye arealer, der svarer <strong>til</strong> ca. 50.000 m 2<br />
etageareal erhverv, hvert år i planperio<strong>den</strong>.<br />
Der skal derfor i alt udlægges nye<br />
erhvervsarealer, svarende <strong>til</strong> et etageareal<br />
550.000 m 2 fortrinsvist i Hillerød Syd.<br />
For at opfylde mål om at sikre stationsnære<br />
arealer <strong>til</strong> arbejdspladsintensive kontor og<br />
serviceerhverv, udlægges der sidst i<br />
planperio<strong>den</strong> mulighed for at opføre<br />
50.000 m 2 etageareal i de stationsnære<br />
kerneområder i <strong>den</strong> nye bydel.<br />
Boliger<br />
Der er i Ullerød mulighed for at opføre ca. 400<br />
boliger in<strong>den</strong> for de lokalplanlagte områder <br />
40 / 220
fortrinsvist som etageboliger og rækkehuse.<br />
Derudover er der en rummelighed på ca. 700<br />
boligenheder i <strong>den</strong> nordlige del af Ullerød, der<br />
ikke er lokalplanlagt endnu.<br />
I Hillerød By er der lokalplanlagt mulighed for<br />
ca. 100 boliger i Stationszonen.<br />
I Skævinge er der mulighed for at opføre ca.<br />
100 boligenheder på allerede lokalplanlagte<br />
arealer samt omkring 400 boligenheder på<br />
allerede udlagte arealer.<br />
I Gørløse, Meløse, St. Lyngby og Alsønderup<br />
er der eksisterende arealer udlagt <strong>til</strong> lokale<br />
boligudbygninger med en rummelighed på ca<br />
100 boliger.<br />
I alt er der en rummelighed på ca. 1.800<br />
boligenheder i Hillerød Kommune i<br />
planperio<strong>den</strong>.<br />
Ifølge Hillerød Kommunes boligpolitik skal der<br />
hvert år opføres 200400 boliger svarende <strong>til</strong><br />
2.400 - 4.800 boliger i planperio<strong>den</strong>.<br />
Der skal derfor findes nye<br />
lokaliseringsmuligheder <strong>til</strong> mellem 600 -<br />
3.000 nye boliger.<br />
Beliggenhed af byformål<br />
I Hillerød Kommune skal byformålene have en<br />
beliggenhed in<strong>den</strong>for bystrukturen der sikrer og<br />
understøtter byernes roller i kommunen.<br />
Byernes arealer er værdifulde og der opnås <strong>den</strong> bedst<br />
mulige udnyttelse af disse ved at arbejde med<br />
byfortætning på de eksisterende byarealer og ved at nøje<br />
sikre en hensigtsmæssig beliggenhed af byformål på nye<br />
byarealer.<br />
Beliggenhe<strong>den</strong> fastlægges så <strong>den</strong> opfylder målene om en<br />
god trafikal <strong>til</strong>gængelighed der passer <strong>til</strong> de enkelte<br />
byformål. Således skal det sikres at der er en høj<br />
<strong>til</strong>gængelighed med kollektiv trafik ved lokalisering af<br />
kontor- og serviceerhverv med mange arbejdspladser<br />
eller besøgende, samt ved lokalisering af større offentlige<br />
institutioner.<br />
Dette skal særligt opfyldes ved at lokalisere sådanne<br />
byformål på de stationsnære arealer ved stogsstationerne<br />
i kommunen.<br />
Byfortætning og hensigtsmæssig beliggenhe<strong>den</strong> af<br />
byformål skal samtidig sikre, at der skabes de bedste<br />
forudsætninger for at byerne i Hillerød kan betjenes med<br />
cykeltrafik.<br />
Byroller<br />
Byerne i kommunen har forskellige roller, der sikrer<br />
bysamfund i forskellige størrelser, der giver forskellige<br />
kvaliteter og dermed mulighed for, at borgerne in<strong>den</strong>for<br />
kommunens grænser kan bo i et bysamfund, der svarer<br />
41 / 220
<strong>til</strong> <strong>den</strong> enkeltes ønsker og behov.<br />
Hillerød Kommune ønsker aktivt at bidrage <strong>til</strong> en<br />
bæredygtig udvikling af kommunen. Gennem bæredygtig<br />
byudvikling vil vi skabe innovative og miljørigtige<br />
bymiljøer for fremti<strong>den</strong>s borgere, service og erhverv. Vi<br />
vil fremme brug af vedvarende energi, og vi ønsker, at<br />
nyt byggeri Hillerød Kommune opføres ud fra<br />
bæredygtige principper med fokus på energibesparende<br />
foranstaltninger.<br />
Retningslinjer<br />
1.4.1<br />
I kommunecenter Hillerød skal de primære kommunale<br />
servicefunktioner, handel og erhverv placeres. Det er her<br />
<strong>den</strong> primære byudvikling og fortætning skal ske. Hillerød<br />
bymidte skal have et pulserende byliv af blandede<br />
funktioner,<br />
1.4.2<br />
I Hillerød skal de store landskabskiler; Slotskilen,<br />
Kjeldsvangkilen og Præstevangkilen fastholdes og de<br />
indre grønne landskabsrum i Østbyen og Ullerødbyen<br />
udvikles så der <strong>til</strong>godeses en større fauna og<br />
floradiversitet.<br />
1.4.3<br />
Landskabskilen Salpetermosekilen skal vil med<br />
udviklingen af Hillerød Syd blive påvirket af byudvikling<br />
og skal <strong>til</strong>passes i forbindelse med <strong>den</strong> nærmere<br />
planlægning af området.<br />
1.4.4<br />
Der skal sikres gode adgangsforhold i Hillerød <strong>til</strong> de store<br />
landskabskiler og de indre landskabsrum skal danne<br />
rammen om aktiviteter for borgerne,<br />
1.4.5<br />
Byerne (byzone) er Alsønderup, Gadevang,<br />
Gørløse, Meløse, Ny Hammersholt, Nødebo, Nørre Herlev,<br />
Skævinge, Store Lyngby, Tulstrup og Uvelse. Hver deres<br />
særegenhed skal styrkes,<br />
1.4.6<br />
Skævinge fastholdes som sekundært kommunecenter<br />
med mulighed for detailhandel og byudvikling, og<br />
udviklingen af Skævinge bymidte skal ske efter de<br />
principper og retningslinjer der fremgår af Bymidte<strong>planen</strong><br />
for Skævinge.<br />
1.4.7<br />
Udbygning af byerne skal ske in<strong>den</strong>for rammerne af<br />
eksisterende byudlæg og under hensyn <strong>til</strong> kvaliteterne i<br />
bymiljøerne, så de er klart afgrænsede, og der skal efter<br />
nærmere vurdering udpeges centralt beliggende<br />
rammeområder i byerne, hvor der kan ske e fortætning<br />
med tætlav eller etageboligbebyggelse i 23 etager, og<br />
hvor det lokale handelsliv og privar service kan<br />
koncentreres,<br />
1.4.8<br />
Udvikling i byerne skal ske som en afrunding af<br />
bysamfun<strong>den</strong>e af lokal karakter,<br />
1.4.9<br />
Byernes bebyggelse <strong>til</strong>passes <strong>den</strong> enkelte bys struktur og<br />
skal sikre et befolkningsgrundlag for basal service som<br />
skole, daginstitutioner og lokalt handelsliv og være i<br />
overensstemmelse med rækkefølgebestemmelserne,<br />
42 / 220
1.4.10<br />
Nye boliger skal supplere eksisterende<br />
boligsammensætning, så der skabes en vifte af<br />
boligformer i de mindre byer,<br />
1.4.11<br />
Landsbyerne (landzone) er Borup, Freerslev,<br />
Hammersholt, Harløse, Lille Lyngby, Lystrup, Nejede, Ny<br />
Harløse, Sigerslevøster, Strø, Strølille og Tjæreby,<br />
1.4.12<br />
Landsbyer skal fastholdes i landzone og der kan eventuelt<br />
ske "huludfyldning" med enkelte boliger i eksisterende<br />
husrækker, hvis det kan harmonere med landskabelige<br />
og andre hensyn,<br />
1.4.13<br />
Der skal arbejdes på at forbinde byerne og landsbyerne<br />
med de omgivende landskaber og byer med både<br />
rekreative og transport stier,<br />
1.4.14<br />
Der skal arbejdes for at fartdæmpe gennemfartveje i<br />
byerne og landsbyerne, så det bliver mere sikkert at<br />
færdes og trygt at bo.<br />
Redegørelse Byroller<br />
Indledning<br />
Hillerød Kommune har en halv snes lokalråd i<br />
kommunen, i landsbyerne og i bysamfund<br />
tættere på Hillerød. De har hver især<br />
udformet en landsbyvision, som er deres<br />
vision om, hvordan deres by skal bevares,<br />
udvikles og forbedres. Lokalrå<strong>den</strong>e har<br />
igennem arbejdet inddraget borgerne i deres<br />
område <strong>til</strong> at komme med forslag <strong>til</strong>, hvordan<br />
deres område skal være. Visionerne tager<br />
udgangspunkt i de enkelte lokalsamfunds<br />
særlige kvaliteter, muligheder og<br />
udfordringer.<br />
Hillerød Kommune har pt ikke modtaget<br />
landsbyvisioner fra Gadevang, Meløse, Lille og<br />
Store Lyngby.<br />
Ne<strong>den</strong>for står de dele af visionerne, der har<br />
planmæssige referencer, listet op hver by og<br />
landsby for sig. Visionerne vil herefter<br />
være en del af grundlaget og et<br />
idékatalog for <strong>den</strong> videre planlægning i<br />
kommunen. De fuldstændige versioner af<br />
lokalrå<strong>den</strong>es landsbyvisioner kan findes under<br />
"Lokalråd i Hillerød" i kolonnen <strong>til</strong> højre herfor<br />
under "Vi anbefaler også".<br />
Freerslev<br />
Freerslev har et ønske om at trafiksikre<br />
Roskildevej, der deler byen i to, med bump<br />
og stærekasser.<br />
Gørløse<br />
Gørløse lokalråd ønsker en udvikling af byen<br />
med en forøgelse <strong>til</strong> max 2.500 i år 2020,<br />
hvor <strong>den</strong> brede sammensætning af beboere<br />
er i fokus. Det vil sige forskellige boformer<br />
43 / 220
som fx andelsboliger og oldekolle.<br />
Samtidig ønsker Gørløse at være en levende<br />
by med tæt <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> de<br />
omkringliggende byer og landsbyer.<br />
Lokalrådet kommer med forslag <strong>til</strong> at<br />
fredeliggøre <strong>den</strong> gamle hovedvej og placere<br />
butik ved stationen og omfartsvejen, så der<br />
kan være mulighed for torvedage og ophold<br />
langs hovedvejen.<br />
Derudover ønsker Gørløse at blive bedre<br />
forbundet med naturen, de omkringliggende<br />
byer og resten af kommunen med kollektiv<br />
transport og sammenhængende stisystem. I<br />
<strong>den</strong> sammenhæng ønsker lokalrådet også at<br />
få genoprettet vådområderne omkring<br />
Gørløse.<br />
Gørløse vil arbejde for bæredygtighed i byen<br />
med affaldssystem og fjernvarme.<br />
Gørløse lokalråd ønsker muligheder for nye<br />
idrætsfaciliteter som en idrætshal, multibane<br />
og kunstgræsbane for at styrke byens<br />
sundhed. Svæveflyveklubben er et stort aktiv<br />
i Gørløse, som lokalrådet gerne vil fastholde.<br />
Hammersholt<br />
Hammersholt lokalråd har et ønske om, at der<br />
kommer en landlig cykelsti langs<br />
Hammersholt Byvej <strong>til</strong> Allerød. Samtidig<br />
ønskes at formindske <strong>den</strong> tunge lastbiltrafik<br />
igennem byen ved, at der bliver ops<strong>til</strong>let<br />
fartdæmpende cikaner på Hammersholt<br />
Byvej.<br />
Hammersholt ønsker fortsat at fremstå som<br />
en afgrænset landsby ved både at bevare <strong>den</strong><br />
grønne kile imellem Allerød og Hammersholt<br />
samt bevare jorderne omkring Hammersholt<br />
som landsbrugsområde.<br />
Børstingerød Mose er et værdifuldt grønt<br />
område i Hammersholts nære omgivelser, og<br />
beboerne vil støtte op omkring projekter som<br />
naturlegeplads eller andre rekreative ideer i<br />
området.<br />
Ny og Gammel Harløse og Tjæreby<br />
Harløse lokalråd ønsker en større ensartethed<br />
i løsningerne for trafikdæmpning og<br />
fartgrænser i landsbyerne og mellem dem på<br />
Harløsevej.<br />
Lokalrådet vil gerne inddrages i<br />
planlægningen af busruter såfremt at der skal<br />
ske ændringer i forhold <strong>til</strong> <strong>den</strong> nuværende<br />
situation.<br />
Lokalrådet har forslag <strong>til</strong> hvordan det<br />
eksisternede gode netværk af stier omkring<br />
byerne kan forbindes bedre indbyrdes og med<br />
<strong>den</strong> omkringliggende natur såsom Freerslev<br />
Hegn.<br />
Ny Hammersholt<br />
Ny Hammersholt ønsker fortsat at fremstå<br />
som en afgrænset landsby med landbrug syd<br />
44 / 220
for byen, og dermed bevare <strong>den</strong> grønne kile<br />
mellem Hillerød Kommune og Allerød<br />
Kommune, så de geologiske<br />
landsskabsformer i fremti<strong>den</strong> ikke bliver<br />
sløret i området.<br />
Store Dyrehaves gode adgangsforhold langs<br />
de gamle stendiger ønskes bibeholdt i<br />
fremtidig planlægning, da byens kant mod<br />
skoven både er historisk og smuk.<br />
Ny Hammersholts centrum - Slettebjerget -<br />
er byens bynære grønne areal, hvor<br />
lokalrådet ønsker en udvikling af de<br />
<strong>til</strong>knyttede faciliteter. Lokalrådet vil bibeholde<br />
Ny Hammersholt som en mangfoldig by tæt<br />
på Hillerød med mulighed for ældreboliger.<br />
Ny Hammersholt ønsker at få anlagt cykelsti<br />
mod Allerød Kommune og Nyt Hospital<br />
Nordsjælland, samtidig med at de nuværende<br />
cykelruter bliver bedre skiltet og <strong>til</strong>gængelige<br />
for folk, der ikke er så kendte i området.<br />
Derudover ønsker lokalrådet, at der fortsat er<br />
gode og sikre trafikale forhold omkring byens<br />
institutioner og fritidsaktiviteter.<br />
Nødebo<br />
Nødebo bliver delt af Nødebovej, der er<br />
kommunens 6. mest trafikerede vej. Nødebos<br />
lokalråd ønsker en reducering af <strong>den</strong> unødige<br />
trafik gennem byen ved at få videreført<br />
trafikmotorvejen mod Gilleleje, fartdæmpe<br />
Nødebovej samt skabe opmærksomhed ved<br />
overgangene over vejen, så <strong>den</strong> bliver lettere<br />
at krydse, og byen dermed bliver mere<br />
samlet og tryg. Desu<strong>den</strong> ønskes en cykelsti <strong>til</strong><br />
Grønnevang Skole via Stenholtvej og<br />
Jespervej.<br />
Nødebo ønsker ved hjælp af et<br />
naturvi<strong>den</strong>scenter at styrke sin placering tæt<br />
på Gribskov og Esrum Sø i forbindelse med<br />
<strong>den</strong> kommende Nationalpark 'Kongernes<br />
Nordsjælland'. Det skal skabe<br />
opmærksomhed om brugen af naturen<br />
samtidig med at opfordre <strong>til</strong> bevægelse og<br />
frisk luft.<br />
Desu<strong>den</strong> ønskes sommerhusområdet<br />
integreret i Nødebo som helårsbeboelse.<br />
Nørre Herlev<br />
Nr. Herlev ønsker en trafikal fredeliggørelse af<br />
landsbyen ved at finde en løsning for at<br />
undgå <strong>den</strong> gennemkørende trafik og få en<br />
sikker løsning for at komme <strong>til</strong> og fra<br />
stationen. Deslige ønsker Nr. Herlev<br />
etablering af sikker skolevej fra stationen <strong>til</strong><br />
skolen samt Nyt Hospital Nordsjælland og Stogsstation.<br />
Lokalrådet ønsker et stisystem <strong>til</strong><br />
Attemosen for at få en lettere adgang <strong>til</strong><br />
Attemosen og skovrejsningen ved Gørløse.<br />
Nr. Herlevs lokalråd ønsker en idrætshal ved<br />
Hanebjerg Skole og et forsamlingshus i <strong>den</strong><br />
gamle stationsbygning. Derudover en generel<br />
forbedring af området ved Brødeskov Station<br />
og omkring branddammen, som er<br />
45 / 220
landsbyens samlingspunkt.<br />
Der er også et ønske om, at Nr. Herlev skal<br />
være en alsidig by med varierede boligtyper.<br />
Samt mulighed for adgang <strong>til</strong> skovarealet<br />
omkring byen.<br />
Sigerslevøster, Strø, Strølille og Borup<br />
Landsbyernes ønske er at være<br />
sammenhængende med Gørløse via cykel og<br />
gangstier, så det giver let <strong>til</strong>gængelighed, der<br />
underbygger deres tætte <strong>til</strong>knytning.<br />
Skævinge<br />
Skævinge vil gerne have fremhævet sin<br />
bystruktur med ringvejene, 1. ring -<br />
bycentrum, 2. ring institutioner, idræt, 3. ring<br />
erhverv. Skævinge ønsker at fungere som et<br />
byeksperimentarium, hvor der er fokus på<br />
bæredygtighed og byudvikling, samtidig med<br />
at kulturværdierne bliver bevaret. Lokalrådet<br />
vil arbejde for bæredygtighed in<strong>den</strong> for<br />
bygninger, energi, regnvand, varme og affald.<br />
Skævinge har en drøm om at være i front.<br />
Skævinge lokaludvalg har desu<strong>den</strong> en vision<br />
om, at forhol<strong>den</strong>e for idrætsparken bliver<br />
forbedret, og at der anlægges skovrejsning,<br />
kondistier og forhindringsbaner i landskabet<br />
for at skabe et godt og sundt bymiljø.<br />
Yderligere vil Skævinge fremhæve<br />
mulighe<strong>den</strong> for en fremtidig udvikling af<br />
området ved Strø Bjerge, så de bliver<br />
<strong>til</strong>gængelige for borgere og besøgende.<br />
Derudover har borgerne i Skævinge tanker<br />
om at udvide deres plejehjem <strong>til</strong> at få status<br />
som sundhedscenter, der indeholder<br />
plejehjem, aflastningspladser, hospice og<br />
forskellige servicefunktioner.<br />
Tulstrup og Alsønderup<br />
Tulstrup og Alsønderup lokalråd ønsker, at<br />
deres byer ved yderligere byudvikling skal<br />
fortsætte med at være aktive bosteder, der<br />
har plads <strong>til</strong> unge som gamle. Det ønskes<br />
ved, at der bygges tætlav, gårdhavehuse,<br />
ældre og ungdomsboliger.<br />
Tulstrup og Alsønderups klare afgrænsning og<br />
friholdelse fra landskabet ønskes<br />
bibeholdt. Samtidig ønsker begge byer<br />
mulighed for at blive bedre forbundet med<br />
Arresø og Gribskov med gang og cykelstier,<br />
så de får større <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> naturen.<br />
Lokalrådet kommer med et forslag, der kan<br />
understrege samhørighe<strong>den</strong> mellem<br />
Alsønderup og Tulstrup visuelt med en<br />
allébeplantning mellem byerne og stiadgang<br />
fra Tulstrup <strong>til</strong> Ellegårdskvarteret og videre <strong>til</strong><br />
Ullerødbyen samt ud i det åbne land.<br />
Derudover er specielt <strong>den</strong> grønne kile ved<br />
Lyngbakken og rekreative områder vigtige for<br />
Alsønderups borgere, hvor Tulstrup derimod<br />
ser muligheder i at få et bynært rekreativt<br />
grønt område, når graveaftalen med<br />
grusgraven vest for byen ophører.<br />
46 / 220
In<strong>den</strong> for bygrænserne ønsker borgerne<br />
trafikdæmpning af gennemfartvejene samt en<br />
forskønelse af bytorvene, så det bliver trygt<br />
at færdes, og byerne får naturlige<br />
samlingssteder.<br />
Uvelse og Lystrup<br />
Uvelse og Lystrup ser sig selv som byer med<br />
en maks. hastighed på 40 km/t, der vil sikre<br />
gode vilkår for både bilister og bløde<br />
trafikanter. Lokalrådet har et ønske om, at<br />
byerne bliver bedre forbundet med de<br />
nærliggende byer og natur med cykelstier og<br />
gangstier især <strong>til</strong> De grønne bakker og sø<br />
ved Langebjergvej.<br />
Uvelse vil arbejde for og gerne være en del af<br />
planlægningen af udbygningen af byen på<br />
100150 nye boliger, så ønsket om så bredt<br />
som muligt udbud af boliger kan blive muligt.<br />
Samtidig ønskes det også, at<br />
erhvervsområdet bliver udvidet, så byen kan<br />
fastholde sine virksomheder, da der er sket<br />
en stor omdannelse fra erhverv <strong>til</strong> bolig.<br />
Offentlige institutioner<br />
Daginstitutioner<br />
Hillerød Kommunes børnefamilier skal sikres let adgang<br />
<strong>til</strong> gode velfungerende daginstitutioner i deres<br />
nærområder, så hente og bringe afstan<strong>den</strong>e bliver korte,<br />
og mulighe<strong>den</strong> for at bruge gang og cykel bliver så høj<br />
som mulig.<br />
Retningslinjer<br />
1.5.1<br />
Børnefamilier skal sikres nærhed <strong>til</strong> daginstitutioner for at<br />
sikre sammenhængende nærmiljøer og fremme<br />
cykeltransport.<br />
1.5.2<br />
Ved planlægning af ny byudvikling skal der ske konkret<br />
vurdering af behov for og placering af de nødvendige<br />
institutioner.<br />
1.5.3<br />
Når der reserveres arealer <strong>til</strong> daginstitutioner skal der<br />
foretages en konkret vurdering af behovet for friareal.<br />
1.5.4<br />
Når der opføres nye daginstitutioner, skal det sikres, at<br />
de opføres i en multifunktionel form, så de kan <strong>til</strong>godese<br />
flere anvendelsesmuligheder og/eller brugergrupper.<br />
1.5.5<br />
I forbindelse med udviklingen af Ullerød Nord skal<br />
planlægningen sikre mulighed for lokalisering af 1<br />
integreret institution <strong>til</strong> områdets fremtidige<br />
børnefamilier.<br />
Skoler<br />
Hillerød Kommunes skoleelever skal sikres adgang <strong>til</strong><br />
gode velfungerende skoler så vidt muligt i deres<br />
nærområder, så hente og bringe afstan<strong>den</strong>e bliver korte,<br />
og mulighe<strong>den</strong> for at bruge gang og cykel bliver så høj<br />
47 / 220
som mulig.<br />
Retningslinjer<br />
1.5.6<br />
Ved planlægning af Hillerød Syd skal der ske en nærmere<br />
vurdering af, hvordan det fremtidige skolebehov bliver,<br />
og hvordan det kan opfyldes.<br />
Sundhedscenter<br />
Der skal opføres et fælles sundhedscenter for<br />
kommunens borgere, der skal gøre det muligt at samle<br />
alle funktionerne vedrørende sundhed under samme tag.<br />
Sundhedscenteret skal placeres centralt i Hillerød by med<br />
gode kollektive trafikale forbindelser, og hvor der kan<br />
opnås en sammenhæng med eksisterende funktioner.<br />
Retningslinjer<br />
1.5.7<br />
Der skal lokaliseres et sundhedscenter ved Frederiksborg<br />
Centeret på Milnersvej (i Sportskilen).<br />
Sportskilen<br />
Ved Frederiksborgcenteret skal der forsat ske en samlet<br />
udvikling af idræts og kulturelle aktiviter målrettet<br />
kommunens og regionens indbyggere. Nye funktioner kan<br />
lokaliseres i området i overensstemmelse med<br />
helheds<strong>planen</strong> for sportskilen. Sportskilen vil i fremti<strong>den</strong><br />
blive en vigtig forbindelse mellem Hillerød By og <strong>den</strong> nye<br />
bydel Hillerød Syd. Det skal derfor på sigt afklares,<br />
hvordan <strong>den</strong>ne vigtige rolle opfyldes gennem etablering<br />
af veje, stier og bygninger i området.<br />
Retningslinjer<br />
1.5.8<br />
Helheds<strong>planen</strong> for sportskilen skal danne udgangspunkt<br />
for <strong>den</strong> forsatte udvikling af området.<br />
1.5.9<br />
<strong>Om</strong>rådet skal indgå i planlægningen af Hillerød Syd, og<br />
der vil i <strong>den</strong> forbindelse blive udarbejdet et nyt grundlag<br />
for udviklingen af sportskilen, der tager højde for <strong>den</strong> nye<br />
byudvikling og koblingen mellem områderne.<br />
Eksisterende Hillerød Hospital<br />
I slutningen af <strong>den</strong> 12årige planperiode forventes det<br />
eksisterende Hillerød Hospital at skulle omdannes <strong>til</strong> nye<br />
funktioner. Dog forventes omdannelsen først at ske efter<br />
<strong>den</strong> næste <strong>kommuneplan</strong> er udarbejdet i 201617.<br />
Hvordan området kan udvikles mere præcist, forventes<br />
derfor at blive behandlet mere indgående med <strong>den</strong> næste<br />
<strong>kommuneplan</strong>. Den psykiatriske del forventes dog at<br />
fortsætte med at ligge i området også efter <strong>den</strong> 12årige<br />
planperiode.<br />
Retningslinjer<br />
1.5.10<br />
Det eksisterende hospital kan udvikles <strong>til</strong><br />
hospitalsanvendelse in<strong>den</strong> for det gæl<strong>den</strong>de<br />
plangrundlag.<br />
Redegørelse Offentlige institutioner<br />
48 / 220
Daginstitutioner<br />
Hillerød Kommune har en forholdsvis jævn<br />
fordeling af institutioner <strong>til</strong> børn, unge, ældre<br />
samt handicappede fordelt ud på hele<br />
kommunen.<br />
Udbygningen af nye byområder, og <strong>den</strong><br />
dermed medfølgende øgede<br />
befolknings<strong>til</strong>vækst, har bevirket, at der i<br />
nogle områder af Hillerød Kommune har<br />
været pres på de eksisterende<br />
daginstitutioner. Samtidig har det fal<strong>den</strong>de<br />
børnetal i andre områder af Hillerød<br />
Kommune mindsket presset på <strong>til</strong>svarende<br />
andre daginstitutioner.<br />
Som konsekvens heraf er der i øjeblikket kun<br />
behov for et enkelt udlæg <strong>til</strong> en institution i<br />
Ullerød Nord. Ved <strong>den</strong> fremtidige byudvikling<br />
syd for Hillerød og eventuelt ved Skævinge vil<br />
der på lidt længere sigt skulle ses på behovet<br />
for at etablere nye institutioner i takt med<br />
udviklingen af områderne. I forbindelse med<br />
planlægningen af de enkelte områder vil<br />
behovet for nye institutioner blive vurderet.<br />
Sportskilen<br />
Sportskilen vil med udviklingen af Hillerød<br />
Syd og lokaliseringen af Nyt Hospital<br />
Nordsjælland umiddelbart syd for sportskilen<br />
betyde, at der skal arbejdes med, hvordan<br />
forbindelserne gennem området i fremti<strong>den</strong><br />
kan planlægges. Der vil være mange<br />
mennesker, der vil få deres daglige gang på<br />
det nye hospital. Det er derfor oplagt at skabe<br />
forbindelser fra det ny hospital og resten af<br />
Hillerød Syd gennem sportskilen og forbinde<br />
området med resten af Hillerød By. Samtidig<br />
vil det give beboere og arbejdspladser i<br />
Hillerød Syd en nem adgang <strong>til</strong> de rige<br />
rekreative værdier sportskilen indeholder <br />
både i dag og i fremti<strong>den</strong>.<br />
I <strong>den</strong> fremtidige mere detaljerede<br />
planlægning af Hillerød Syd vil Sportskilens<br />
rolle derfor blive genovervejet nærmere.<br />
Du kan se helhedsplan for Sportskilen i<br />
boksen <strong>til</strong> højre.<br />
Uddannelse<br />
Hillerød er en lærende by med et bredt udbud af korte og<br />
mellemlange uddannelser og er naturligt<br />
uddannelsescenter for <strong>den</strong> nordlige del af regionen.<br />
Koncentrationen og udbuddet af forskellige<br />
uddannelsesretninger skaber gunstige vilkår for en fortsat<br />
udvikling af et regionalt uddannelsescenter med en god<br />
kollektiv trafikbetjening og et attraktivt og inspirerende<br />
miljø. Denne udvikling er fastholdt gennem etableringen<br />
af campusområdet in<strong>den</strong>for Stationszonen ved Hillerød<br />
Station. Det er målet at videreudbygge et samlet<br />
uddannelsesområde her, som kan medvirke <strong>til</strong> at skabe<br />
et helt nyt byområde og et samlet lærende miljø. Det<br />
langsigtede mål for uddannelselesmiljøet i Hillerød<br />
Kommune er at <strong>til</strong>trække en uddannelsesinstitution på<br />
universitatetsniveau.<br />
49 / 220
Retningslinjer<br />
1.6.1<br />
Nye uddannelsesinstitutioner skal lokaliseres i campus<br />
området ved Hillerød Station.<br />
1.6.2<br />
Når campus området ved Hillerød Station er udbygget,<br />
skal der kunne lokaliseres yderligere<br />
uddannelsesinstitutioner ved det eksisterende Hillerød<br />
Sygehus.<br />
Redegørelse Uddannelse<br />
Nyt Hospital Nordsjælland<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong> samler sine hospitaler i<br />
Nordsjælland <strong>til</strong> et nyt Hospital Nordsjælland, der skal<br />
sikre behandlingen af regionens borgere fra 2020 og<br />
frem. Hospital Nordsjælland skal være det første større<br />
hospital i hovedstadsområdet med en stationsnær<br />
lokalisering nær en ny Stogsstation ved Overdrevsvejen<br />
syd for Hillerød. Dette skal, kombineret med placeringen i<br />
Nordsjællands geografiske midtpunkt, sikre regionens<br />
borgere de korteste rejse- og udrykningstider, samtidig<br />
med at adgangen med kollektiv trafik <strong>til</strong> hospitalet får de<br />
bedst mulige forudsætninger for at <strong>til</strong>byde en bæredygtig<br />
transportmulighed.<br />
Retningslinjer<br />
1.7.1<br />
Der skal udlægges areal <strong>til</strong> at lokalisere et regionalt<br />
hospital, ved Overdrevsvejen, <strong>til</strong> behandlingen af<br />
borgerne i Nordsjælland.<br />
1.7.2<br />
Hospitalets primære funktioner, for personale og<br />
patienter, skal planlægges med en beliggenhed in<strong>den</strong> for<br />
det stationsnære kerneområde (afstand højst 600 m).<br />
1.7.3<br />
Der skal i forbindelse med lokaliseringen af det regionale<br />
hospital reserveres arealer <strong>til</strong> sikring af adgangsveje og<br />
øvrig fysisk infrastruktur, som er nødvendig for<br />
hospitalets funktion.<br />
Redegørelse Nyt Hospital Nordsjælland<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong> har vedtaget en<br />
hospitalsplan, der blandt andet samler de<br />
nordsjællandske hospitaler på et nyt<br />
superhospital, Nyt Hospital Nordsjælland, syd<br />
for Hillerød. Hospitalet der skal betjene<br />
områdets ca. 310.000 indbyggere<br />
bliver opført med en ibrugtagning i 2020 /<br />
2021, et etageareal på ca. 136.000 m 2 og et<br />
grundareal på ca. 45 ha, hvoraf ca. 14 ha er<br />
forbeholdt fremtidige udvidelser. Det nye<br />
hospital forventes at få ca. 480 sengepladser<br />
og næsten 500.000 patienter pr. år i<br />
ambulant eller dagbehandling samt mere end<br />
50 / 220
4.000 ansatte.<br />
Hospitalet placeres nær <strong>den</strong> nye station på Sbanen<br />
og Lokalbanen. Den korte gang- og<br />
cykleafstand sker ad en attraktiv<br />
stiforbindelse mellem station og hospital.<br />
Hovedadgangen <strong>til</strong> hospitalet sker fra<br />
Overdrevsvejen. En alternativ adgang for<br />
udrykningskøretøjer og adgang for<br />
varelevering etableres for at sikre <strong>den</strong> bedst<br />
mulige <strong>til</strong>gængelighed.<br />
Ud over ambulanceadgange sikres adgangen<br />
for akutpatienter ved etablering af<br />
helikopterlandingsplads (VVM pligtigt anlæg)<br />
på hospitalets ejendom.<br />
Boliger<br />
Hillerød Kommune skal have en alsidig og attraktiv<br />
boligprofil, der understøtter et såvel socialt, økonomisk<br />
og miljømæssigt bæredygtigt samfund. Her skal være<br />
plads <strong>til</strong> alle, og alle familietyper, i alle dele af livet. Der<br />
skal være særligt fokus på at <strong>til</strong>trække og fastholde unge<br />
studerende og erhvervsaktive. Boligerne og deres<br />
omgivelser appellerer <strong>til</strong> engagement og integration og<br />
giver borgerne tryghed.<br />
I Hillerød Kommune skal der være et varieret udbud af<br />
familieegnede boliger, som kan være med <strong>til</strong> at fastholde<br />
og <strong>til</strong>trække kommende og nye småbørnsfamilier.<br />
Det skal sikres, at <strong>den</strong> voksende befolkningsgruppe af<br />
seniorer, der bor i relativt store boliger har gode<br />
muligheder for at finde attraktive og fremtidssikrede<br />
boligformer.<br />
Gennem krav <strong>til</strong> boligstørrelserne i Hillerød bymidte skal<br />
der skabes bredere udvalg af boliger i bymidten og der<br />
skal fortsat arbejdes for at fortætte de eksisterende<br />
byområder med boliger.<br />
Målet for boligudbygningen er, at der skal opføres 200 <br />
400 nye boliger om året frem mod 2020.<br />
Det skal <strong>til</strong>stræbes, at boligerne fordeles med 3035 %<br />
tætlav, 20 25 % etage og 40 45 % åbenlav boliger.<br />
Dog skal der på de stationsnære arealer være en<br />
fordeling på 40 45 % etage og 20 25 % åben.<br />
Retningslinjer<br />
1.8.1<br />
Kommunen skal gennem salg af byggegrunde arbejde<br />
for, at der fortsat er blandede ejerformer (ejer, andel,<br />
leje, alment) i <strong>den</strong> nye boligmasse i kommunen.<br />
1.8.2<br />
Når der planlægges nye boligområder, skal der arbejdes<br />
for, at boligerne hvor muligt opføres som ældreegnede<br />
boliger.<br />
1.8.3<br />
Boligbyggeri, in<strong>den</strong> for de stationsnære områder, skal<br />
opføres som etagebyggeri eller an<strong>den</strong> tæt<br />
boligbebyggelse.<br />
1.8.4<br />
51 / 220
I Hillerød Syd skal der indtænkes mulighed for opførelse<br />
af 50 100 boliger in<strong>den</strong> for planperio<strong>den</strong> opført som<br />
støttet byggeri.<br />
1.8.5<br />
I Hillerød Syd skal der kunne lokaliseres mellem 600 og<br />
3.000 boligenheder.<br />
1.8.6<br />
In<strong>den</strong> for Hillerød Bymidte skal der ved nyt<br />
etageboligbyggeri være en høj andel af<br />
lejlighedsstørrelser omkring 80100 m 2.<br />
1.8.7<br />
I Ullerød Nord skal der udvikles 50 100 tætlav boliger<br />
opført som støttet byggeri.<br />
1.8.8<br />
I Ullerød Nord skal der kun i begrænset omfang<br />
planlægges for etageboliger.<br />
1.8.9<br />
I Ullerød Nord skal der arbejdes med boligområder, der<br />
opdeles i nabokvarterer, og bæredygtige <strong>til</strong>tag skal<br />
indarbejdes som en naturlig del af området.<br />
1.8.10<br />
I Ullerød Nord skal der være planlægningsmuligheder for<br />
at eksperimentere med arkitektonisk nytænkning på<br />
udvalgte grunde eller kvarterer.<br />
Redegørelse Boliger<br />
Der er vedtaget en Tilflytningsstrategi og en<br />
Boligpolitik, der fastlægger hvordan byrådet<br />
ønsker at boligområdet i kommunen skal<br />
udvikles.<br />
Hillerød Kommunes styrker og<br />
forudsætninger som<br />
bosætningskommune<br />
Hillerød Kommune har en bred vifte af boliger<br />
i forskellige prisklasser. Der har i de sidste 10<br />
år været en markant byudvikling med flere<br />
store og mange små nye erhvervs og<br />
boligområder. Man flytter <strong>til</strong> Hillerød primært<br />
på grund af naturen og de rekreative<br />
muligheder, men også på grund af nærhe<strong>den</strong><br />
<strong>til</strong> familie og venner og det relativt lave<br />
prisniveau.<br />
I Hillerød Kommunes boligpolitik <strong>til</strong>stræbes at<br />
der opføres 200400 boliger om året svarende<br />
<strong>til</strong> 2400-4800 boliger i perio<strong>den</strong> 2013-2025.<br />
Dermed vurderes det, at der kan opnås en<br />
balance mellem målet om vækst og variation<br />
af kommunens boligmasse samt at <strong>den</strong><br />
kommunale service kan følge med. Skole og<br />
institutionsområdet er under omstrukturering<br />
med henblik på at sikre at der fremover er<br />
skole og pasnings<strong>til</strong>bud af god kvalitet.<br />
Det forventes, at en overvejende del af de<br />
nye boliger vil blive opført i områder udlagt <strong>til</strong><br />
nye byområder primært i Ullerød Nord,<br />
Gørløse og Skævinge. Når placering af ny<br />
52 / 220
station og nyt sygehus er fastlagt vil det nye<br />
byområde, herunder områder <strong>til</strong> boliger, blive<br />
indarbejdet i <strong>kommuneplan</strong>lægningen. Andre<br />
nye boliger vil blive opført eller indrettet i<br />
omdannelsesområder udpeget i<br />
kommune<strong>planen</strong>, primært i Slotssøkarréen og<br />
i Stationszonen<br />
Udviklingsten<strong>den</strong>ser i forhold <strong>til</strong><br />
boligønsker i Hillerød Kommune<br />
Oplysninger fra ejendomsmæglere i Hillerød<br />
Kommune tyder på, at der ikke er ændringer i<br />
ønskerne <strong>til</strong> husstandsformer og/eller<br />
familieformer, men ændringer i ønsker <strong>til</strong><br />
boligen, da flere ønsker at boligen er i god<br />
stand og flere ønsker en større bolig, da der<br />
ofte er 2 eller flere børn i husstan<strong>den</strong>e. Der<br />
opleves også en øget interesse i etplans<br />
rækkehuse hos seniorer.<br />
Boligens omgivelser skal enten være rolig<br />
beliggenhed i form af et landsted eller en<br />
s<strong>til</strong>le vej i et børnevenligt område eller <br />
helt centralt i byen tæt på offentlig transport,<br />
ikke "midt i mellem". Prisudviklingen på<br />
boliger har betydet, at det er blevet<br />
vanskeligere at sælge huse i mindre byer<br />
blandt andet ud fra bekymring for lukning af<br />
mindre skoler.<br />
De der sælger boliger er ældre, par hvor<br />
børnene er flyttet hjemmefra, par der skal<br />
skilles og par/børnefamilier der vil have noget<br />
større. Som oftest finder de en ny bolig i<br />
kommunen. Der kommer markant flere ældre<br />
i de kommende 20 år. Mange af de ældre vil<br />
flytte fra store og mellemstore boliger. Det<br />
betyder at der i de kommende år vil være<br />
behov for flere små boliger og det bliver<br />
nødvendigt at være opmærksom på om<br />
stigningen af antallet af ældre der fraflytter<br />
store boliger får betydning for hvilke boliger<br />
vi planlægger at give mulighed for at bygge.<br />
Hvis du vil læse mere om boligpolitik og de<br />
analyser der er gennemført i <strong>den</strong><br />
sammenhæng kan du finde dem på linket <strong>til</strong><br />
høje på <strong>den</strong>ne side<br />
Erhverv<br />
Hillerød Kommune har et mål om at <strong>til</strong>trække yderligere<br />
virksomheder ved at have arealudlæg <strong>til</strong> erhvervsformål,<br />
der kan <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>le lokaliseringskrav fra de vi<strong>den</strong>stunge<br />
erhverv, som trækker på <strong>den</strong> veluddannede arbejdskraft,<br />
der er <strong>til</strong> stede i Nordsjælland.<br />
Det er derfor målet at sikre udviklingsmuligheder for<br />
regionens erhvervsvirksomheder, herunder domicil<br />
virksomheder.<br />
Herudover skal der sikres udviklingsmuligheder, der kan<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>le de eksisterende lokale håndværks, serviceog<br />
frems<strong>til</strong>lingsvirksomheders behov for arealer <strong>til</strong><br />
ekspension samt sikre mulighed for at <strong>til</strong>trække<br />
yderligere virksomheder i disse kategorier.<br />
53 / 220
Retningslinjer<br />
1.9.1<br />
Der skal kunne lokaliseres 500.000 m 2 erhvervsbyggeri i<br />
Hillerød Syd.<br />
1.9.2<br />
Der skal kunne lokaliseres 50.000 m 2 kontor- og<br />
servicebyggeri i Hillerød Syd.<br />
1.9.3<br />
In<strong>den</strong>for de stationsnære områder skal der<br />
lokaliseres byfunktioner af intensiv karakter, herunder<br />
byggerier <strong>til</strong> kontor- og servicevirksomheder og offentlige<br />
institutioner med et etageareal på mere end 1.500 m 2.<br />
1.9.4<br />
U<strong>den</strong> for de stationsnære områder kan der lokaliseres<br />
<strong>til</strong>svarende byfunktioner, men ikke med et etageareal<br />
større end max 1.500 m 2 .<br />
1.9.5<br />
In<strong>den</strong> for de stationsnære områder skal det være muligt<br />
at lokalisere særlige domicil ejendomme.<br />
1.9.6<br />
I det stationsnære område ved Hillerød Syd skal der i<br />
særlig grad kunne lokaliseres virksomheder in<strong>den</strong> for<br />
brancherne medico, bioteknologi, greentech, IT og<br />
offentlig sundhedsvirksomhed.<br />
1.9.7<br />
På de ikke stationsnære arealer i Hillerød Syd kan der<br />
også lokaliseres erhverv in<strong>den</strong> for håndværk, frems<strong>til</strong>ling,<br />
service eller lignende og erhverv med en mere ekstensiv<br />
arealudnyttelse.<br />
Redegørelse Erhverv<br />
RET SÅ DER IKKE STÅR AREALRUMMELIGHED<br />
HER.<br />
In<strong>den</strong>for erhvervområderne i <strong>den</strong> vestligste<br />
del af Hillerød er rummelighe<strong>den</strong> reduceret <strong>til</strong><br />
mindre end 60.000 m 2 etageareal. Den<br />
aktuelle rummelighed forventes ikke at kunne<br />
dække efterspørgslen i planperio<strong>den</strong>.<br />
Herudover er der ikke, i de eksisterende<br />
erhvervsområder, et større<br />
sammenhængende areal for en ny<br />
stor virksomhed.<br />
Der er i perio<strong>den</strong> taget to større<br />
kontorbyggerier i brug. Dels på Munkeengen,<br />
mellem Roskildevej og Slangerupgade, dels<br />
ved Søndre Jernbanevej (tidl.<br />
beredskabskaserne), hvor <strong>den</strong> gamle<br />
hovedbygning har ændret anvendelse <strong>til</strong><br />
administrative formål, suppleret med en<br />
nyopført kontorbygning. Til kontorformål er<br />
der i Hillerød en rummelighed ved<br />
Trollesminde på knap 30.000 m 2 etageareal, i<br />
stationszonen er rummelighe<strong>den</strong> på ligeledes<br />
på 30.000 m 2 etageareal samt en ikke<br />
lokalplanlagt rummelighed på op mod<br />
yderligere 30.000 m 2 etageareal.<br />
For at være i stand <strong>til</strong> at efterkomme ønsker<br />
54 / 220
om lokalisering af yderligere store<br />
virksomheder in<strong>den</strong> for medico, IT og<br />
lignende højteknologiske brancher, skal der<br />
udlægges arealer <strong>til</strong> fremtidige arealkrævende<br />
virksomheder.<br />
Det er herudover vigtigt, gennem nye<br />
arealudlæg, at sikre lokaliseringsmuligheder<br />
for mindre og mellemstore håndværks,<br />
service og frems<strong>til</strong>lingsvirksomheder, såvel<br />
nye virksomheder, der vælger at slå sig ned i<br />
Hillerød, som de mange lokale virksomheder,<br />
der i kraft af vækst har brug for ændrede eller<br />
mere rummelige fysiske rammer.<br />
Den mulighed, som Kommuneplan 2009<br />
angiver, for at udvide Meløse erhvervsområde<br />
(enkeltområde 16.E2) er udtaget af<br />
Kommuneplan 2013. Arealerne er overgået <strong>til</strong><br />
skovrejsningsarealer.<br />
Der kan ikke lokaliseres virksomheder med<br />
særlige beliggenhedskrav i Hillerød<br />
Kommune.<br />
Stationsnærhed<br />
Stationsnærhed er et hovedprincip i byplanlægningen af<br />
hovedstadsområdet. Alle væsentlige byfunktioner, der<br />
medfører transport af et vist omfang, skal lokaliseres<br />
in<strong>den</strong> for de stationsnære arealer.<br />
Stationsnærhedsprincippet bidrager derigennem <strong>til</strong> at<br />
skabe grundforudsætningerne om at nem (kort) adgang<br />
<strong>til</strong> <strong>den</strong> kollektive togtrafik øger andelen af rejsende, der<br />
vælger <strong>den</strong> kollektive trafik.<br />
Stationsnærhedsprincippet er derfor et vigtigt<br />
planlægningsprincip, der medvirker <strong>til</strong> at nedsætte CO 2<br />
bidraget fra transportarbejdet, nedbringer trængslen på<br />
vejene og bremser byspredningen på nye arealer i det<br />
samlede hovedstadsområde.<br />
I Hillerød Kommune gælder stationsnærhedsprincippet<br />
for <strong>den</strong> eksisterende Hillerød Station og for <strong>den</strong><br />
kommende nye Stogs station i Hillerød Syd.<br />
Retningslinjer<br />
1.10.1<br />
In<strong>den</strong>for de stationsnære områder skal der<br />
lokaliseres byfunktioner af intensiv karakter, herunder<br />
byggerier <strong>til</strong> kontor- og servicevirksomheder og offentlige<br />
institutioner med et etageareal på mere end 1.500 m 2 .<br />
Hvis der u<strong>den</strong> for de stationsnære områder kan<br />
lokaliseres <strong>til</strong>svarende byfunktioner, kan det ikke ske<br />
med et eatageareal større end max 1.500 m 2 .<br />
1.10.2<br />
Boligbyggeri, in<strong>den</strong> for det stationsnære område, skal<br />
være etagebyggeri eller an<strong>den</strong> tæt boligbebyggelse.<br />
1.10.3<br />
De stationsnære områder og kerneområder omkring <strong>den</strong><br />
eksisterende Hillerød Station er afgrænset som vist på<br />
kort XXX.<br />
1.10.4<br />
De stationsnære kerneområder og områder omkring ny S<br />
55 / 220
togsstation i Hillerød Syd skal fastlægges med<br />
udgangspunkt i cirkelslag på henholdvis 600 m og 1.200<br />
m.<br />
Redegørelse Stationsnærhed<br />
Landsplandirektivet "Fingerplan 2007" for<br />
hovedstadsområdets planlægning fastholder<br />
stationsnærhedsprincippet som<br />
lokaliseringsprincip for større kontor og<br />
serviceerhverv. <strong>Om</strong>kring Hillerød Station er<br />
der en gæl<strong>den</strong>de afgrænsning af det<br />
stationsnære kerneområde, der principielt<br />
afgrænser et område med gangafstande på<br />
maks. 600 m fra stationen og et stationsnært<br />
område der er principielt afgrænset i forhold<br />
<strong>til</strong> et cirkelslag på 1.200 m og <strong>den</strong> lokale<br />
bygeografi.<br />
<strong>Om</strong>kring ny Stogsstation i Hillerød Syd skal<br />
det stationsnære kerneområde afgrænses<br />
med udgangspunkt i<br />
maksimale gangafstande <strong>til</strong> stationen på 600<br />
m. Afgrænsningen af det stationsnære<br />
område kan række ud over det stationsnære<br />
kerneområde og kan ske med udgangspunkt i<br />
principielle 1.200 m cirkelslag.<br />
Såfremt der lokaliseres kontorbyggeri med<br />
mere end 1.500 etagemeter i det<br />
stationsnære område, men u<strong>den</strong> for det<br />
stationsnære kerneområde, skal der<br />
redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet<br />
med supplerende virkemidler med henblik på<br />
at sikre trafikale effekter svarende <strong>til</strong> i det<br />
stationsnære kerneområde. Det kan være et<br />
begrænset udbud af parkeringspladser<br />
suppleret med forskellige former for mobility<br />
management, som fx direkte <strong>til</strong>bringerservice<br />
<strong>til</strong> og fra stationen, firmacykelordninger <strong>til</strong> og<br />
fra stationen mv.<br />
Detailhandel<br />
Hillerød er Nordsjællands regionale detailhandelscenter. Denne<br />
rolle skal opretholdes og forstærkes ved at fastholde en<br />
detailhandelsudvikling af Hillerød bymidte på regionalt niveau. I<br />
særligt udvalgte områder med høj <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> det<br />
overordnede vejnet skal der lokaliseres butikker med<br />
pladskrævende varer og særligt store udvalgsvarebutikker.<br />
Bydelscentre og lokalcentre skal sikre <strong>den</strong> lokale<br />
dagligvareforsyning og udvikles under hensyn <strong>til</strong> <strong>den</strong><br />
overordnede detailhandelsstruktur i kommunen.<br />
Retningslinjer<br />
56 / 220
I overensstemmelse med kravene i Planloven fastlægges<br />
retningslinjer og rammer for udbygningen af detailhandlen.<br />
1.11.1<br />
Beliggenhed og afgrænsning af bymidter, bydelscentre og<br />
lokalcentre fremgår af retningslinjekort, og af rammekort og<br />
rammebestemmelser for de enkelte områder<br />
1.11.2<br />
Afgrænsningen af bymidten i Hillerød og Skævinge fastholdes<br />
uændret.<br />
1.11.3<br />
Arealrammer for det samlede butiksareal in<strong>den</strong> for de<br />
afgrænsede områder, maksimale butiksstørrelser for <strong>den</strong><br />
enkelte butik i de afgrænsede områder og fastlæggelse af<br />
bestemmelser for øvrige butikker og butikstyper u<strong>den</strong> for de<br />
afgrænsede områder fremgår af skemaet Arealrammer for<br />
butiksareal og maksimale butiksstørrelser.<br />
1.11.4<br />
Eksisterende butiksarealer fremgår af skema Eksisterende<br />
butiksarealer.<br />
1.11.5<br />
Der gives mulighed for at opføre tre store udvalgsvarebutikker i<br />
Møllebroområdet på henholdsvis max. 35.000 m 2, 10.000 m 2 og<br />
5.000 m 2.<br />
De angivne arealrammer er fastlagt som bruttoetagearealer i<br />
overensstemmelse med Planlovens bestemmelser og omfatter<br />
såvel nybyggeri som omdannelse af eksisterende bebyggelse <strong>til</strong><br />
butiksformål.<br />
Skema Eksisterende butiksarealer Butiksarealer 2007, m2<br />
Hillerød Bykerne 44.870<br />
Hillerød Bymidte i øvrigt 14.880<br />
Møllebroområdet 0<br />
Skævinge 2.405<br />
Frederiksværksgade v/ Ullerød Brugs 2.025<br />
Fredskovhellet 3.000<br />
Ullerødbyen 0<br />
Egedamscentret 1.050<br />
Skansevej 1.400<br />
Jespervej 1.085<br />
Hillerødsholmsallé 705<br />
Sophienborg 800<br />
Milnersvej 1.125<br />
Gørløse 200<br />
Nødebo 430<br />
Uvelse 685<br />
Industrivænget (øst og vest) 17.490<br />
Skema Eksisterende butiksarealer ekskl. pladskrævende<br />
varegrupper, 2007.<br />
Centerstruktur for detailhandel<br />
Hillerød bymidte<br />
Hillerød bymidte skal <strong>til</strong>byde et butiksudbud på regionalt<br />
niveau, for kommunens borgere, turister og forbrugere i<br />
Nordsjælland. Sammen med udviklingen af bymidtens kulturelle<br />
kvaliteter og et løft af kvaliteten i byens rum skal butikslivet<br />
kunne understøtte en fortsat udvikling af bymidtens<br />
attraktionsværdi. Det er derfor vigtigt, at der i Hillerød bymidte<br />
er mulighed for en fortsat udvikling af detailhandlen, således at<br />
57 / 220
der kan sikres et varieret og moderne butiksudbud in<strong>den</strong> for et<br />
koncentreret og overskueligt område, der har en let adgang for<br />
alle trafikarter.<br />
Hillerød bykerne med gågadeområderne skal være<br />
detailhandlens centrum med butiksenheder, der er med <strong>til</strong> at<br />
skabe såvel det brede som det specialiserede butiks og<br />
vareudbud. I bykernen kan der indrettes butikker på op <strong>til</strong><br />
3.500 m 2 for dagligvarebutikker og 2.000 m 2 for<br />
udvalgsvarebutikker sammen med mindre møbelforretninger<br />
(maks. 500 m 2).<br />
For at sikre en fortsat udvikling af Hillerød bykerne som<br />
regionens detailhandelscentrum fastholdes <strong>den</strong> eksisterende<br />
ramme <strong>til</strong> nye udvalgsvarebutikker på 15.000 m 2 .<br />
Rammen <strong>til</strong> nye dagligvarebutikker nedsættes <strong>til</strong> 1.000 m 2 .<br />
Rammen <strong>til</strong> særligt pladskrævende butikker (møbler) fastholdes<br />
på 3.000 m 2 .<br />
(se nærmere retningslinjer for <strong>den</strong> del af bymidten, hvori<br />
Møllebroområdet ligger ne<strong>den</strong>for)<br />
Møllebroområdet<br />
Møllebroområdet skal fortrinsvis reserveres <strong>til</strong> store butikker,<br />
som skalamæssigt ikke er egnede <strong>til</strong> en placering i bykernens<br />
gågademiljø.<br />
Møllebroområdet er hovedsageligt placeret in<strong>den</strong>for bymidten<br />
med et mindre område placeret umiddelbart u<strong>den</strong>for.<br />
I delområdet in<strong>den</strong> for bymidten kan der lokaliseres særligt<br />
store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker <br />
hovedsageligt møbler. Hensigten er at butikkerne skal være af<br />
et forretningssegment, der specifikt retter sig mod boligen og<br />
indretningen af <strong>den</strong>ne. <strong>Om</strong>rådet er derfor <strong>til</strong>tænkt butikker med<br />
varer der omfatter: boligudstyr, køkkener, møbler, tæpper,<br />
gardiner, hårde hvidevarer, store elektronikvarer (tv og pc),<br />
badeværelser samt byggematerialer.<br />
In<strong>den</strong> for det delområde, der ligger u<strong>den</strong> for bymidten, kan der<br />
alene placeres butikker, der forhandler særligt pladskrævende<br />
varer, dog ikke møbler. I dette delområde kan også lokaliseres<br />
fælles parkeringsfaciliteter for butikkerne i hele<br />
Møllebroområdet.<br />
Der er i Møllebroområdet en ramme på 20.000 m 2 <strong>til</strong><br />
udvalgsvarer og 50.000 m 2 <strong>til</strong> særligt store udvalgsvarebutikker<br />
og møbelbutikker.<br />
De særligt store udvalgsvarebutikker og møbelbutikker fordeler<br />
sig på tre butiksenheder på henholdsvis max. 35.000 m 2,<br />
10.000 m 2 og 5.000 m 2.<br />
Rummelighe<strong>den</strong> <strong>til</strong> detailhandel i Møllebroområdet er ikke øget i<br />
forhold <strong>til</strong> <strong>kommuneplan</strong> 2009, men der er sket en omfordeling<br />
mellem de respektive grupper.<br />
For at sikre, at der kun opføres større udvalgsbutikker i<br />
Møllebroområdet gælder følgende minimumskrav <strong>til</strong><br />
butiksarealer <strong>til</strong> udvalgsavrebutikker.<br />
Der kan maksimalt indrettes 8 butikker med et butiksareal på<br />
500 - 750 m 2 . Der kan maksimalt indrettes 4 butikker med et<br />
butiksareal på 350 500 m 2 . Udvalgsvarebutikker må i øvrigt<br />
ikke indrettes med et butiksareal mindre end 750 m 2 .<br />
Der kan ikke lokaliseres dagligvarebutikker i Møllebroområdet.<br />
58 / 220
Hillerød bymidte i øvrigt<br />
In<strong>den</strong> for bymidten i øvrigt kan der etableres mindre<br />
dagligvare og udvalgsvarebutikker, der primært betjener et<br />
mere begrænset lokalt opland end butikkerne i<br />
gågadeområderne.<br />
Hillerød stationsområde<br />
I stationsområdet kan der lokaliseres butikker som forhandler<br />
dagligvarer samt mindre butikker med udvalgsvarer. Butikkerne<br />
skal <strong>til</strong>byde de mange rejsende i stationsområdet mulighed for<br />
daglige indkøb foretaget i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> deres rejse.<br />
Der udlægges ikke en ny ramme <strong>til</strong> butikker, men der findes én<br />
uudnyttet lokalplanlagt dagligvareenhed på 1.000 m 2 og én på<br />
550 m 2 .<br />
Skævinge bymidte<br />
I Skævinge bymidte skal ligge butikker, der sikrer <strong>den</strong> lokale<br />
butiksforsyning for byen og de mindre bysamfund i umiddelbar<br />
nærhed. I forbindelse med <strong>den</strong> fortsatte byudvikling ved<br />
Skævinge skal det vurderes nærmere om der kan udlægges<br />
yderligere dagligvareenheder i byen.<br />
I Skævinge bymidte kan der samlet set planlægges for<br />
nybyggeri og omdannelse <strong>til</strong> butiksformål in<strong>den</strong> for en ramme af<br />
1.500 m 2 <strong>til</strong> dagligvarer og 500 m 2 <strong>til</strong> udvalgsvarer. Den<br />
maksimale butiksstørrelse for <strong>den</strong> enkelte butik fastsættes <strong>til</strong><br />
2.000 m 2 for dagligvarer og 500 m 2 for udvalgsvarer.<br />
Bydelscentrene i Hillerød<br />
I bydelscentrene kan der lokaliseres butikker, der har <strong>den</strong><br />
enkelte bydel som sit opland. Butikkerne kan indeholde et mere<br />
bredt udbud af indkøbsmuligheder med god trafikal<br />
<strong>til</strong>gængelighed for gående, cyklister og med kollektiv trafik.<br />
Der er tre bydelscentre i Hillerød:<br />
ved Frederiksværksgade v/ Ullerød Brugs,<br />
i Ullerødbyen (omkring Frederiksværksgade) og<br />
ved Fredskovhellet.<br />
Bydelscenteret på Frederiksværksgade ved Ullerød Brugs har en<br />
samlet ramme på 5.000 m 2 , <strong>den</strong> enkelte dagligvarebutik må<br />
være på maks. 3.500 m 2 , og <strong>den</strong> enkelte udvalgsvarebutik må<br />
være på maks. 250 m 2 .<br />
Bydelscenteret i Ullerødbyen har en samlet ramme på 3.000 m 2 ,<br />
<strong>den</strong> enkelte dagligvarebutik må maks. være på 1.500 m 2 , og<br />
<strong>den</strong> enkelte udvalgsvarebutik må være på maks. 250 m 2 .<br />
Bydelscenteret ved Fredskovhellet har en samlet ramme på<br />
3.000 m 2 , <strong>den</strong> enkelte dagligvarebutik må være på maks. 2.000<br />
m 2 , og <strong>den</strong> enkelte udvalgsvarebutik må være på maks. 250<br />
m 2 .<br />
Der må ikke lokaliseres butikker med særligt pladskrævende<br />
varegrupper.<br />
Lokalcentrene<br />
I lokalcentrene lokaliseres butikker, der har det lokale<br />
boligområde eller mindre bysamfund som opland. Her kan der<br />
lokaliseres mindre dagligvarebutikker og små<br />
udvalgsvarebutikker, der dækker det daglige behov for indkøb i<br />
et lokalområde. Butikkerne spiller en væsentlig rolle for<br />
dagligvareforsyningen i boligområderne og de mindre<br />
bysamfund.<br />
Der er udlagt lokalcentre ved:<br />
59 / 220
Egedamscenteret,<br />
Jespervej (ved Møllebakken),<br />
Skansevej (ved Tamsborgvej),<br />
Hillerødholmsallé,<br />
Milnersvej,<br />
Sophienborg og<br />
i Uvelse,<br />
i Gørløse og<br />
i Nødebo.<br />
Lokalcentrene i Uvelse, ved Skansevej og Jespervej samt i<br />
Egedamscentret kan hver have et samlet butiksareal på maks.<br />
1.500 m 2 . Den enkelte dagligvarebutik kan være på maks.<br />
1.000 m 2 , og <strong>den</strong> enkelte udvalgsvarebutik kan være på maks.<br />
100 m 2 .<br />
Lokalcentrene ved Hillerødholmsallé og Sophienborg samt i<br />
Nødebo og Gørløse kan hver have et samlet butiksareal på<br />
maks. 1.000 m 2 . Den enkelte dagligvarebutik kan være på<br />
maks. 1.000 m 2 , og <strong>den</strong> enkelte udvalgsvarebutik kan være på<br />
maks. 100 m 2 .<br />
Lokalcentret ved Milnersvej kan opføres med et samlet<br />
butiksareal på op <strong>til</strong> 1.150 m 2 . Den enkelte dagligvarebutik kan<br />
være på maks. 1.000 m 2 , og <strong>den</strong> enkelte udvalgsvarebutik kan<br />
være på maks. 100 m 2 .<br />
Lokalcenteret i Gørløse udlægges med 1.000 m 2 <strong>til</strong><br />
dagligvarebutik ved Gørløse station. Lokalcenteret er endnu ikke<br />
etableret.<br />
Butikker i øvrige byer<br />
U<strong>den</strong> for centrene kan der etableres mindre enkeltstående<br />
butikker, der alene betjener en afgrænset del af en bydel eller<br />
en by. I Alsønderup, Gadevang, Nr. Herlev, Tulstrup, Ny<br />
Hammersholt, Store Lyngby og Meløse kan der etableres små<br />
butikker, der alene betjener disse områder. Dagligvarebutikker<br />
må maksimalt være 500 m 2 . Butikker der forhandler<br />
udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer må maksimalt<br />
være 100 m 2 .<br />
Butikker med salg af egne produkter<br />
I erhvervsområder hvor der kan etableres<br />
produktionsvirksomheder, kan der i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> <strong>den</strong> enkelte<br />
virksomheds produktionslokaler <strong>til</strong>lades, at der indrettes mindre<br />
butikker <strong>til</strong> salg af egne produkter. Butiksarealet må normalt<br />
ikke overstige 20 % af virksomhe<strong>den</strong>s samlede etageareal og<br />
må maksimalt være på 250 m 2 .<br />
Butikker med pladskrævende varegrupper<br />
Butikkerne, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper,<br />
betjener et regionalt opland og har en god trafikal<br />
<strong>til</strong>gængelighed for individuel trafik, hvilket vil sige en<br />
lokalisering i umiddelbar nærhed <strong>til</strong> det overordnede vejnet. De<br />
butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er<br />
fortrinsvis lokaliseret in<strong>den</strong> for rammerne af erhvervsområderne<br />
i Hillerød Vest. Herudover kan der i Møllebroområdet, ligeledes<br />
lokaliseres møbelbutikker sammen med større butikker med<br />
udvalgsvarer.<br />
Industrivænget<br />
In<strong>den</strong> for området omkring Industrivænget ønskes der ikke en<br />
yderligere lokalisering af detailhandel. Der udlægges derfor ikke<br />
ny ramme <strong>til</strong> nye butikker.<br />
Rønnevang<br />
I området kan lokaliseres butikker der har et regionalt opland<br />
60 / 220
og som har behov for en høj <strong>til</strong>gængelighed for individuel trafik.<br />
In<strong>den</strong> for området kan der kun opføres eller indrettes butikker<br />
der forhandler særligt pladskrævende varer (undtagen<br />
møbelbutikker). Der kan ikke opføres særligt store<br />
udvalgsvarebutikker.<br />
Der udlægges ikke ny ramme I Rønnevang Nord og Syd.<br />
Tolvkarlevang<br />
I området kan lokaliseres butikker, der har hele regionen som<br />
opland.<br />
Lokaliseringen ved Tolvkarlevang ligger optimalt i forhold <strong>til</strong><br />
regionens overordnede vejnet og har en høj trafikal<br />
<strong>til</strong>gængelighed for individuel trafik.<br />
Der kan lokaliseres butikker, der forhandler særligt<br />
pladskrævende varegrupper (undtagen møbelbutikker). Den<br />
eksisterende lokalplan giver dog mulighed for at opføre mindre<br />
møbelforretninger.<br />
Der udlægges ikke ny ramme.<br />
Redegørelse Detailhandel<br />
Hillerød har med sin centrale, geografiske placering hele<br />
Nordsjælland som sit potentielle handelsopland. Udviklingen<br />
in<strong>den</strong>for detailhandlen i kommunen har de sidste år budt på<br />
etableringen af en række store regionale detailhandelsenheder.<br />
Det har medvirket <strong>til</strong> at styrke en udvikling, hvor Hillerød i dag<br />
fremstår som det naturlige regionale detailhandelscenter for<br />
Nordsjælland.<br />
Opland<br />
Oplandets størrelse varierer efter hvilken varegruppe der måles<br />
på. De fleste vil normalt købe dagligvarer i nærhe<strong>den</strong> af bopælen,<br />
hvorimod udvalgsvarer ofte købes i større centre eller<br />
bymidteområder, hvor udvalget er størst. Mange foretager indkøb<br />
af udvalgsvarer på vej hjem fra arbejde og på større indkøbsture<br />
i weeken<strong>den</strong>. Hillerød Kommunes opland for udvalgsvarer og<br />
særligt pladskrævede varegrupper er derfor betydeligt større end<br />
oplandet for dagligvarer.<br />
Hvad angår udvalgsvarer er Hillerød i regional konkurrence med<br />
de større byer u<strong>den</strong> for det primære handelsopland. Nærhe<strong>den</strong> <strong>til</strong><br />
det centrale hovedstadsområde betyder en væsentlig<br />
konkurrence fra centerområderne i Lyngby og København City. I<br />
Nordsjælland er Helsingør en væsentlig konkurrent. Herudover er<br />
der konkurrence fra Hørsholm, Helsinge, Frederikssund,<br />
Frederiksværk og Allerød samt <strong>til</strong> dels fra Farum og Birkerød, der<br />
alle hører <strong>til</strong> gruppen af mellemstore handelsbyer.<br />
Den fremtidige udvikling i detailhandlen i Hillerød Kommune vil<br />
derfor være påvirket af konkurrencen med disse byer og af<br />
regionale udviklingsten<strong>den</strong>ser som bosætnings og<br />
transportmønstre.<br />
I 2012 udfases de sidste søndagslukke dage så det fremover kun<br />
vil være udvalgte søndag/helligdage hvor butikkerne skal holde<br />
lukket. Dette forventes, at styrke handlen og livet i Hillerød<br />
bymidte, der kan <strong>til</strong>byde en bred vifte af indkøbsmuligheder de<br />
handlende kan drage bedre fordel af når de har godt tid <strong>til</strong> at<br />
handle ind.<br />
Fremtidig forbrugsudvikling<br />
61 / 220
Den fremtidige udvikling i detailhandlen vil blive påvirket af<br />
befolknings<strong>til</strong>væksten og væksten i forbrug pr. husstand. Hillerød<br />
Kommune og omegnen er i befolkningsmæssig fremgang, og en<br />
fremskrivning af befolkningsprognosen fortæller at udviklingen<br />
fortsætter. På baggrund af de ændrede konjunkturer må der i de<br />
kommende år forventes en mere afdæmpet udvikling i såvel<br />
befolknings<strong>til</strong>væksten som i forbruget.<br />
Detailhandel i Hillerød Kommune<br />
Hillerød Kommune har i 2012 gennemført en analyse af<br />
kommunens detailhandel for at kunne redegøre for hvordan<br />
udviklingen i detailhandlen har formet sig.<br />
Hillerød by er fortsat kommunens ubestridte centrum for<br />
detailhandel, og kommune<strong>planen</strong>s beskrivelser af<br />
detailhandelsudviklingen og resultater fremstår derfor, først og<br />
fremmest, opdelt i Hillerød bymidte og <strong>den</strong> resterende del af <strong>den</strong><br />
nye kommune.<br />
Målet med detailhandelsanalysen er at skabe et overblik over de<br />
overordnede udviklingsten<strong>den</strong>ser i detailhandlen i Hillerød<br />
Kommune for, på <strong>den</strong> baggrund at kunne ops<strong>til</strong>le mål og<br />
retningslinjer for <strong>den</strong> fremtidige detailhandelsudvikling.<br />
Butiksstruktur<br />
Detailhandlen i Hillerød Kommune er karakteriseret ved en meget<br />
centraliseret butiksstruktur, hvor langt størsteparten af<br />
butikkerne er lokaliseret i Hillerød by.<br />
Ud af kommunens ca. 300 butikker er 194 butikker - svarende <strong>til</strong><br />
omkring 63 % beliggende i Hillerød bymidte. Størstedelen af de<br />
resterende butikker ligger in<strong>den</strong> for Hillerød by. Her er en stor del<br />
af de store udvalgsvarebutikker og butikker med særligt<br />
pladskrævende varegrupper lokaliseret i Industrivængeområdet,<br />
der tager sin begyndelse i relativ kort afstand fra bymidten (ca.<br />
500 m).<br />
Dagligvarer Teks<strong>til</strong><br />
Øvrige<br />
udvalgsvarer<br />
Særlig pladskrævende<br />
varer<br />
I alt<br />
detailhandel<br />
Bymidte 28 62 97 7 194<br />
Hillerød by i øvrigt 20 2 43 28 93<br />
Øvrig Hillerød Kommune 11 2 6 1 20<br />
I alt 59 66 146 36 307<br />
Antal butikker i Hillerød<br />
Med det store udbud af specialiserede varer in<strong>den</strong> for især<br />
beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, udgør bymidten<br />
og Industrivængeområdet <strong>til</strong>sammen det absolutte centrum for<br />
detailhandlen i Hillerød Kommune.<br />
Kæde<strong>til</strong>knytning<br />
Butiksstrukturen i Hillerød Kommune er kendetegnet ved en<br />
blanding af enkeltejede, uafhængige udvalgsvarebutikker og<br />
kædebutikker. Ten<strong>den</strong>sen viser, som i mange andre større og<br />
mellemstore danske byer, at flere og flere kæder vinder frem og<br />
at butiksmiljøerne i de forskellige byer mere og mere ligner<br />
hinan<strong>den</strong>. Det store antal stærke kædebutikker giver<br />
butiksstrukturen i Hillerød Kommune en stor robusthed. Stærke<br />
kædebutikker har en positiv afsmittende effekt på både<br />
kunde<strong>til</strong>strømning og investeringslyst.<br />
<strong>Om</strong>sætning og handelsbalance<br />
Detailhandelsanalysen estimerer en samlet omsætning i<br />
kommunens butikker i på ca. 4,7 mia. kr. inkl. moms.<br />
<strong>Om</strong>sætningen er opgjort incl. de særligt pladskrævende<br />
varegrupper og incl. forventet omsætning i Bilka, der åbnede<br />
marts 2012.<br />
Af <strong>den</strong>ne omsætning ligger knap halvdelen i Hillerød bymidte og<br />
62 / 220
<strong>den</strong> øvrige halvdel i <strong>den</strong> øvrige Hillerød by. <strong>Om</strong>sætningen i<br />
butikker u<strong>den</strong> for Hillerød by udgør ca 3 %.<br />
Dagligvarer Teks<strong>til</strong><br />
Øvrige udvalgsvarer<br />
Særlig pladskrævende<br />
varer<br />
I alt detailhandel<br />
Bymidte 458 477 1.009 128 2.072<br />
Hillerød by i øvrigt 899 34 340 1.271 2.544<br />
Øvrig Hillerød 140 1 4 0 145<br />
I alt 1.497 512 1.352 1.400 4.761<br />
<strong>Om</strong>sætning 2010<br />
Handelsbalancen også kendt som dækningsgra<strong>den</strong> opgøres<br />
som omsætningen i kommunens butikker set i forhold <strong>til</strong><br />
borgernes samlede forbrug.<br />
Handelsbalance 2010<br />
Dagligvarer 129<br />
Teks<strong>til</strong> 125<br />
Øvrige udvalgsvarer 92<br />
Særlig pladskrævende varer 219<br />
Total 129<br />
Handelsbalance 2010<br />
Det kan ses at <strong>den</strong> gennemsnitlige handelsbalance i Hillerød<br />
Kommune ligger på 129. Det betyder at omsætningen i<br />
kommunens butikker også stammer fra kunder der kommer fra<br />
det øvrige Nordsjælland. Handelsbalancen var i 2006 132.<br />
De særligt pladskrævende varegrupper viser med en<br />
handelsbalance på 219 tydeligt at der in<strong>den</strong> for varegrupper der<br />
bl.a. omfatter bilforretninger og Bauhaus kommer mange<br />
handlende fra et væsentligt større opland.<br />
Butiksarealer<br />
Bruttoetagearealet <strong>til</strong> butiksformål er opgjort på baggrund af<br />
offentligt <strong>til</strong>gængelige oplysninger fra BBRregistret. Arealer<br />
fremgår af tabellen ne<strong>den</strong>for.<br />
Dagligvarer<br />
Øvrige udvalgsvarer<br />
og teks<strong>til</strong><br />
Særlig pladskrævende<br />
varer<br />
I alt detailhandel<br />
Bymidte 21.846 68.145 3.977 93.968<br />
Hillerød By i øvrigt 14.034 30.245 51.245 95.524<br />
Øvrig Hillerød 3.547 2.379 250 6.176<br />
I alt 39.427 100.769 55.472 195.668<br />
Butiksareal 2010<br />
Arealbehov <strong>til</strong> detailhandel<br />
Vækstforventninger<br />
De senere års velstandsstigning har medført et støt stigende<br />
forbrug, som især har slået igennem i udvalgsvarehandlen. Det<br />
forudsættes, at en fortsat stigende velstand vil udmønte sig i et<br />
stigende forbrug omend mere afdæmpet end i <strong>den</strong> foregående<br />
periode. Generelt forventes der i Danmark en mindre vækst i<br />
dagligvarehandlen, men i Hillerød forventes åbningen af Bilka<br />
samt udviklingen med flere discountforretninger, at med føre at<br />
også væksten i dagligvarer i fremti<strong>den</strong> vil være pæn.<br />
Væksten i detailhandlen i Hillerød Kommune er både skabt af<br />
indbyggerne i Hillerød Kommune og i Hillerød Kommunes<br />
handelsopland. På baggrund af befolkningsprognosen for Hillerød<br />
Kommune forudses en vækst i indbyggertallet og der<strong>til</strong> forventes<br />
en vækst i indbyggertallet i det primære handelsopland u<strong>den</strong>for<br />
kommunen i samme periode.<br />
Hillerøds beliggenhed centralt i Nordsjælland med kun få større<br />
konkurrerende byer in<strong>den</strong> for en rækkevidde af 2530 km afstand<br />
betyder, at Hillerød by kan forventes at bevare sin rolle som<br />
63 / 220
egionalt detailhandelscenter med et relativt stort handelsopland.<br />
Samtidig vil en fortsat styrkelse af detailhandlen i bymidten<br />
kunne øge Hillerøds <strong>til</strong>trækningskraft som handelsby med øget<br />
oplandseffekt <strong>til</strong> følge.<br />
I de kommende år vurderes det, at der fortsat er grundlag for<br />
vækst i detailhandelen i Hillerød Kommune. I forhold <strong>til</strong><br />
foregående år må der forventes en mere afdæmpet vækst i<br />
forbruget samt en mindre årlig vækst i indbyggertallet i Hillerød<br />
Kommune og i det primære handelsopland. Da afdæmpningen er<br />
af generel karakter og ikke kun rammer Hillerød, forventes det, at<br />
Hillerød by kan fastholde og udvikle sin attraktion som regionalt<br />
detailhandelscenter.<br />
Det må på baggrund af ovenstående forventninger <strong>til</strong> udviklingen<br />
i detailhandlen forventes, at der også i fremti<strong>den</strong> vil være et<br />
behov for yderligere arealer <strong>til</strong> butiksformål.<br />
Fortsat arealbehov <strong>til</strong> butiksformål<br />
Der er foretaget en vurdering af arealbehovet <strong>til</strong> butiksformål i<br />
perio<strong>den</strong> 2012-2024. Vurderingerne af arealbehovet er sket ud<br />
fra en fremskrivning af arealbehovet, baseret på forudsætninger<br />
om stigende befolkningstal og vækst i købte varemængder i<br />
Hillerød Kommune, og at det deraf afledte forbrug direkte vil<br />
kunne omsættes <strong>til</strong> et øget arealbehov <strong>til</strong> butikker. I vurderingen<br />
er der ikke taget højde for ændringer i konjunkturer og ændrede<br />
oplandsforhold. Der er korrigeret for en forventet stigning i<br />
omsætningen pr. m 2 in<strong>den</strong> for dagligvarer, men der forventes en<br />
status quo i omsætningen pr. m 2 for de øvrige varegrupper.<br />
Dagligvare<br />
Udvalgsvare<br />
inkl. teks<strong>til</strong><br />
Pladskrævende I alt<br />
I alt 46.200 138.000 75.400 259.600<br />
Forventet nødvendigt butiksareal i 2024<br />
Uudnyttet butiksarealer<br />
I kommunen findes der i dag en række udlagte og lokalplanlagte<br />
butikker, der endnu ikke er opført. Disse indgår ikke i<br />
butikslisterne, men i vurderingen af det forventede arealbehov<br />
skal der tages højde for <strong>den</strong>ne rummelighed.<br />
Dagligvarer<br />
Ullerødbyen 3.000 m2 (lp)<br />
Stationszonen 1.000 + 550 (lp)<br />
Hillerød bymidte 1.000 (kp)<br />
Skævinge 1.500 (kp)<br />
Gørløse 1.000 (kp)<br />
Udvalgsvarer<br />
Bykernen 15.000 (kp)<br />
Møllebro området 30.000 (kp)<br />
Særligt pladskrævende<br />
Møllebro området 40.000 (kp)<br />
Tolvkarlevang Nord 10.000 (lp)<br />
Rønnevang Syd 25.000 (lp)<br />
Med en uændret detailhandelsudvikling for perio<strong>den</strong> 20122024<br />
peger detailhandelsanalysen på, at det forventede arealbehov <strong>til</strong><br />
nye butikker og udvidelse af eksisterende opdelt på<br />
hovedbrancher fordeler sig som følgende:<br />
Dagligvarer 7.500<br />
Udvalgsvarer 41.500<br />
64 / 220
Særligt pladskrævende varer 22.000<br />
Tages der højde for <strong>den</strong> udlagte rummelighed ser behovet<br />
således ud:<br />
Dagligvarer: opfyldt<br />
Udvalgsvarer: opfyldt<br />
Særligt pladskrævende varer: opfyldt<br />
Særligt pladskrævende butikker, herunder møbler, indgår med<br />
en stor usikkerhed i arealbehovsanalysen. Gruppen af butikker<br />
omfatter bl.a. både, biler, bygge og plantemarkeder og<br />
møbelforretninger. Der er væsentlige usikkerheder forbundet<br />
med vurderingen af arealbehovet <strong>til</strong> disse butikker, der har store<br />
butiksarealer om en meget forskellig omsætning pr. m 2.<br />
Det vurderede arealbehov <strong>til</strong> butiksformål som følger af<br />
detailhandelsanalysen er mindre end det samlede udlagte<br />
butiksareal i kommune<strong>planen</strong>s hovedstruktur. Det er udtryk for,<br />
at Hillerød byråd ønsker at fremme detailhandelsudviklingen og<br />
styrke Hillerøds position som regionalt detailhandelscenter ved at<br />
udlægge udvidelsesmuligheder, der sikrer <strong>den</strong>ne position. Det<br />
udlagte butiksareal skal også sikre at der eksisterer en vis<br />
"buffer" af arealer <strong>til</strong> butiksformål for at sikre en fleksibel<br />
planlægning af detailhandlen, og for at rammerne for<br />
detailhandlen ikke hindrer en hensigtsmæssig vækst i<br />
kommunens udpegede centerområder.<br />
Redegørelse for mulighederne for at etablere store<br />
udvalgsvarebutikker<br />
Det er et mål for detailhandelsstrukturen i Hillerød bys bymidte, at<br />
der skal være mulighed for at lokalisere butikker, der styrker<br />
bymidtens rolle som regionalt detailhandelscenter. Bymidten og<br />
<strong>den</strong>s butikker har hele Nordsjælland som opland og <strong>den</strong>ne<br />
position skal fastholdes og udvikles ved at give mulighed for<br />
store udvalgsbutikker.<br />
Hillerød bys bymidte har en bystrukturafgrænsning, der er giver<br />
optimale vilkår for etableringen af særligt store<br />
udvalgsvarebutikker. Det kan normalt være svært at finde<br />
egnede lokale bymiljøer der både arkitektonisk kan håndtere<br />
store butiksenheder og som samtidig har god adgang <strong>til</strong><br />
vejnettet og det <strong>den</strong> kollektive trafik. I Møllebroområdet in<strong>den</strong>for<br />
bymidten er der mulighed for både at opføre de store butikker<br />
med respekt for det eksisterende bebyggede miljø og samtidig<br />
have optimal vejadgang <strong>til</strong> det overordnede vejnet og <strong>den</strong><br />
kollektive trafik i Hillerød. Placeringen af de store butikker i<br />
udkanten af bymidten vil således både kunne understøtte<br />
handelslivet i kommunen og samtidig ske med respekt for de<br />
eksisterende forhold.<br />
Konsekvenserne for butikslivet i bymidten forventes at være<br />
positive da de store butikker forventes at ville <strong>til</strong>trække flere<br />
handlende <strong>til</strong> bymidten. Rummelighe<strong>den</strong> <strong>til</strong> detailhandel øges<br />
ikke med <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong>. De store udvalgsvarebutikker<br />
skal lokaliseres på baggrund af en allerede udlagt rummelighed<br />
<strong>til</strong> særligt pladskrævende varer (møbler) og almindelige<br />
udvalgsvarebutikker. Således er <strong>den</strong> samlede ramme <strong>til</strong><br />
detailhandel ikke øget in<strong>den</strong> for bymidten.<br />
Det forventes, at opførelsen af store udvalgsvarebutikker i<br />
bymidten vil give de handlende i Nordsjælland alternativer <strong>til</strong> at<br />
handle i København/City. Således vil der forventeligt kunne<br />
spares transportarbejdet på vejene i hovedstadsområdet og<br />
dermed CO 2 udledning ved at etablere store udvalgsvarebutikker i<br />
Hilleørds bymidte. Etablering af store udvalgsvarebutikker øger<br />
ikke det samlede butiksareal, som er muliggjort i Kommuneplan<br />
2009, og det forventes således ikke at medføre trafikale<br />
65 / 220
problems<strong>til</strong>linger.<br />
Placeringen af de store udvalgsvarebutikker i Møllebroområdet vil<br />
give optimal adgang <strong>til</strong> det overordnede vejnet i Hillerød og gode<br />
muligheder for at kollektivtrafikbetjene området med buslinjerne<br />
der betjener bymidten allerede. Placeringen giver også optimale<br />
muligheder for at placere <strong>den</strong> nødvendige parkering med mindst<br />
mulige gener for bymiljøet i bymidten og hensigtsmæssigt i<br />
forhold <strong>til</strong> at udnytte bymidtens arealer.<br />
Det er Byrådets mål at arbejde for at <strong>til</strong>vejebringe et<br />
landsplangrundlag, der giver mulighed for at opføre særligt store<br />
udvalgsvarebutikker i Møllebroområdet på op <strong>til</strong> 35.000 m 2 . I<br />
henhold <strong>til</strong> lov om planlægning defineres møbelforretninger som<br />
udvalgsvarebutikker, hvis de ud over møbler sælger en vis andel<br />
udvalgsvarer. En stor møbelforretning på fx 35.000 m 2 vil derfor<br />
blive defineret som en udvalgsvarebutik på 35.000 m 2 , hvis <strong>den</strong><br />
sælger over en vis mængde udvalgsvarer. Et eksempel på en<br />
sådan type butik er møbelkæ<strong>den</strong> Ikea's butikker i Danmark.<br />
Det er intentionen, at <strong>den</strong> tidligere ramme fra <strong>kommuneplan</strong><br />
2009 <strong>til</strong> særligt pladskrævende butikker, herunder møbler, vil<br />
kunne anvendes <strong>til</strong> særligt store udvalgsvarebutikker, der<br />
forhandler møbler. Dette vil forudsætte, at det nuværende<br />
landsplandirektiv for hovedstadsområder for detailhandel ændres<br />
så mulighederne for at planlægge for store udvalgsvarebutikker<br />
udmøntes for Hillerød bymidte.<br />
Rækkefølgeplan<br />
Rækkefølgebestemmelserne giver kommunen mulighed for at<br />
styre hvor væksten skal ske og med hvilken hastighed, og<br />
sammen med kommunens boligprognose er det et af byrådets<br />
vigtigste redskaber <strong>til</strong> at sikre at udviklingen af kommunen sker i<br />
en afpasset takt i forhold <strong>til</strong> udbygningen af infrastruktur,<br />
kollektiv trafik og offentlig service. Byrådet kan afvise, at<br />
udarbejde en lokalplan for et område, hvis det er i strid med<br />
kommunens rækkefølgebestemmelser.<br />
Kommunerne er forpligtiget <strong>til</strong> at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvordan<br />
udbygningen af kommunen skal forløbe gennem <strong>den</strong> 12årige<br />
planperiode.<br />
Rækkefølgen for gennemførelsen af byudviklingen fastlægges i<br />
kommune<strong>planen</strong>s rækkefølgebestemmelser og omfatter både <strong>den</strong><br />
planlagte byomdannelse og <strong>den</strong> planlagte byudvikling.<br />
Kommune<strong>planen</strong>s rækkefølgebestemmelser indeholder også<br />
perspektivarealer. Perspektivarealer er arealer der ikke forventes<br />
at blive inddraget som <strong>kommuneplan</strong>rammeområde i<br />
<strong>den</strong>ne planperiode, men på længere sigt forventes udnyttet <strong>til</strong><br />
byudviklingsformål og rammelagt gennem fremtidig<br />
<strong>kommuneplan</strong>lægning.<br />
Rækkefølgebestemmelser er inddelt i tre planperioder af fire år,<br />
der følger <strong>kommuneplan</strong>perio<strong>den</strong> på 12 år, og revisionsintervallet<br />
på 4 år. Herudover findes perio<strong>den</strong> perspektivarealer der først<br />
forventes udviklet efter <strong>den</strong> 12årige planperiode.<br />
Rækkefølgebestemmelserne giver mulighed for at sikre en<br />
styring af byudviklingen i kommunen, så der <strong>til</strong> enhver tid kan<br />
sikres sammenhæng mellem væksten, <strong>den</strong> offentlige service og<br />
infrastrukturen.<br />
Rækkefølgebestemmelserne er revideret på baggrund af en<br />
konkret vurdering af de enkelte byudviklingsarealer set i forhold<br />
<strong>til</strong> kommunens ønsker for <strong>den</strong> samlede byudvikling, vurderinger<br />
66 / 220
af nødvendig infrastruktur, boligprognosen herunder <strong>den</strong><br />
generelle situation på boligmarkedet.<br />
For enkelte større byudviklingsområder i kommunen er der<br />
knyttet særlige forhold <strong>til</strong> rækkefølgebestemmelsers udformning.<br />
De kan læses herunder.<br />
Skævinge<br />
Byudviklingen omkring Skævinge forudsættter en etableringen af<br />
en række infrastruktur anlæg. Rækkefølgebestemmelserne for<br />
Skævinge fastlægger, at der skal ske en byudvikling af de<br />
Nordøstlige arealer først. Derefter kan byen udvikles mod<br />
Nordvest. Således skal det sikres at der sker en afpasset<br />
udvikling i forhold <strong>til</strong> anlægsainvesteringer og<br />
institutionskapacitet.<br />
Der er ikke medtaget konsekvenserne for skole og -<br />
institutionskapaciteten i Skævinge ved en hurtigere udbygning<br />
end forudsat med rækkefølgebestemmelserne. De skal i givet fald<br />
vurderes nærmere.<br />
Stationszonen (Hillerød Station)<br />
Byomdannelsen in<strong>den</strong>for Stationszonen er betinget af anlæg af<br />
lokal trafikal infrastruktur. Derfor forudsættes dele af området<br />
udbygget<br />
før andre. De første områder er udvalgt på baggrund af trafikale<br />
kapacitetsanalyser og nærhed <strong>til</strong> Hillerød Station.<br />
Hillerød Syd<br />
Byduviklingens etaper i Hillerød Syd vil blive fastlagt mere<br />
detaljeret når der findes et mere konkret plangrundlag for <strong>den</strong><br />
nye bydel. De nuværende rækkefølgebestemmelser giver<br />
mulighed for at <strong>den</strong> del af byudviklingen, der indeholder <strong>den</strong><br />
mere arealekstensive del af erhvervsudviklingen kan ske tidligt i<br />
planperio<strong>den</strong>.<br />
De stationsnære kerneområder, der skal indeholde<br />
arbejdspladsintensiv erhverv forudsættes udviklet sidst i<br />
planperio<strong>den</strong>. Det skal sikre kommunen mulighed for at<br />
<strong>til</strong>vejebringe det økonomiske grundlag for<br />
infrastrukturinvesteringerne og sikre at udviklingen in<strong>den</strong>for<br />
Stationszonen ved <strong>den</strong> eksisterende Hillerød Station er nået<br />
længere og udbygningsrummelighe<strong>den</strong> der er udviklet.<br />
De arealer der skal indeholde boliger forudsættes udviklet når<br />
udviklingen i Ullerød Nord er nået længere. Derfor placeres<br />
boliger i Hillerød Syd i <strong>den</strong> sidste 1/3 af planperio<strong>den</strong>.<br />
Retningslinjer<br />
1.13.1<br />
Rækkefølgebestemmelser<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
2013 -<br />
2016<br />
2017 -<br />
2020<br />
Hillerød By<br />
Slotssøkarren SBC3, SBC4 x<br />
Møllebroområdet SBC17, SBC25 x<br />
Åmosevej SBC21 x x<br />
Hillerød Hospital (eksisterende) ØBD4,<br />
ØBD5<br />
2021 -<br />
2024<br />
Ullerød Nord ULB11, ULB15 x x x<br />
Erhvervsområde Rønbjerg Alle x x<br />
Hillerød Syd<br />
Ved ny station HS.1, HS.2 og HS.4 x<br />
Nordsjælland Hospital HS.D.2, HS.3 x x x<br />
Nord for Overdrevsvejen HS.5 x x x<br />
Syd for Overdrevsvejen - HS.6 x x x<br />
Solrødgård + tekniske arealer HS.D.4 x x x<br />
Stationszonen<br />
Hillerød Station SB.C.44, S.BC.45, SB.C.46 x x x<br />
x<br />
Perspektivarealer<br />
67 / 220
Tikanten / Københavsnvej SB.C.39,<br />
SB.E.3<br />
x<br />
Vibekevej SB.C.29, SB.C.49 x<br />
Carlsbergvej SB.C.51, SB.C.52 x<br />
Skævinge<br />
NV SV.B.11, SV.B.12 og SV.B.13 x x<br />
NØ SV.B.18, SV.B.19, SV.B.20, SV.B.21,<br />
SV.B.22<br />
x x x<br />
NV SV.B.23, SV.B.24, SV.B.25 x<br />
Gørløse<br />
GL.B.8, GL.B.9, GL.B.10 x<br />
GL.E.3 x<br />
St. Lyngby<br />
SL.B.5, SL.B.6 og SL.B.7 x x<br />
Meløse<br />
ML.B.3, ML.B.4 x<br />
FAKTA BOKS - Frivillige udbygningsaftaler<br />
Lov om planlægning indeholder en mulighed for at korrigere<br />
rækkefølge<strong>planen</strong> i planperio<strong>den</strong>. Det drejer sig om frivillige<br />
udbygningsaftaler, der er aftaler grundejere kan indgå med<br />
byrådet omkring medfinansiering af en række nødvendige<br />
infrastrukturanlæg i forbindelse med en byudvikling.<br />
Hvis en privat grundejer bidrager <strong>til</strong> udgifterne <strong>til</strong> <strong>den</strong><br />
nødvendige infrastruktur enten helt eller delvist kan<br />
68 / 220
yudviklingen flyttes frem i rækkefølgebestemmelserne i kommune<strong>planen</strong><br />
og der kan udarbejdes en lokalplan, for det aktuelle<br />
område med <strong>til</strong>hørende udbygningsaftale. Lov om planlægning §<br />
21b.<br />
Arkitektur og Bevaring<br />
Når vi bygger i Hillerød Kommune har vi fokus på <strong>den</strong><br />
visuelle påvirkning af omgivelserne. Dette gælder både<br />
når vi planlægger og bygger, men i lige så høj grad når vi<br />
behandler vores facader og opsætter skilte. Hillerød<br />
Kommune er et attraktivt sted at slå sig ned, og vi skal<br />
turde s<strong>til</strong>le krav <strong>til</strong> kvaliteten af vores omgivelser, så det i<br />
sidste ende højner brugen og værdien af vores kommune.<br />
Retningslinjer<br />
Bygninger og kulturmiljøer med arkitektoniske og<br />
kulturhistoriske kvaliteter skal bevares (link <strong>til</strong> kort med<br />
udpegede bevaringsværdige bygninger og evt. <strong>til</strong><br />
SAVEbydelsbeskrivelser).<br />
Bygninger registeret med høj bevaringsværdig i SAVE<br />
registreringen (bevaringskategori 1-3) er udpeget som<br />
bevaringsværdige. For bygningskategori 4 foretages en<br />
konkret vurdering i forbindelse med<br />
byggesagsbehandling og lokalplanlægning.<br />
I planlægningen skal Frederiksborg Slots dominans i<br />
forhold <strong>til</strong> <strong>den</strong> omliggende by bevares. Det betyder, at<br />
der ved planlægning af byggeri og anlæg, in<strong>den</strong>for de<br />
udpegede indblikskiler , lægges begrænsninger på<br />
bygningernes højde og dimensioner. Ved udarbejdelse af<br />
visualiseringer, fra punkter i indblikskilerne vist på<br />
retningslinjekort XXX, dokumenteres det, at byggeri,<br />
placeret i "indblikskiler" <strong>til</strong> Slottet, ikke hindrer udsigten<br />
<strong>til</strong>/fra Slottet.<br />
I forbindelse med planlægningen af Hillerød Syd skal det<br />
nærmere fastlægges hvordan indblik <strong>til</strong> Frederiksborg<br />
Slot kan sikres og indgå som en kvalitet i <strong>den</strong> kommende<br />
nye bydel.<br />
Den nuværende temalokalplan 322, der i dag omhandler<br />
facader og skilte, skal revideres så <strong>den</strong> bedre kan<br />
medvirke <strong>til</strong> at sikre højere arkitektonisk kvalitet i<br />
Hillerød by. Det skal afklares nærmere, hvor stor en del af<br />
Hillerød by temalokal<strong>planen</strong> skal dække og hvilke nye<br />
emner der skal <strong>til</strong>føjes.<br />
Facaders detaljeringsgrad skal afstemmes efter<br />
bygningens beliggenhed og omgivelser. Bygninger med<br />
et klart arkitektonisk udtryk skal ved renovering<br />
<strong>til</strong>stræbes udført i overensstemmelse med bygningens<br />
arkitektur og historie. Dette gælder særligt udpegede<br />
bevaringsværdige bygninger.<br />
Skiltning skal begrænses <strong>til</strong> et minimum, ud fra kriteriet,<br />
at skiltning primært har <strong>til</strong> formål at vise hvilke firmaer<br />
der har <strong>til</strong> huse på adressen. Voldsom og u<strong>til</strong>passet<br />
69 / 220
skiltning, der helt vil sløre en bygnings arkitektur, må<br />
ikke finde sted.<br />
I Ullerød Nord skal der være plads <strong>til</strong> at eksperimentere<br />
med arkitektonisk nytænkning på udvalgte grunde eller<br />
delområder.<br />
Redegørelse<br />
Arkitektur<br />
I Hillerød Kommune skal der være større<br />
fokus på <strong>den</strong> visuelle påvirkning arkitektur<br />
har på vores omgivelser. Vi skal forholde os <strong>til</strong><br />
hvordan nybyggeri indpasses i landskabet og<br />
<strong>til</strong> hvordan nye bygninger indpasses og<br />
udformes med høj arkitektonisk kvalitet. Høj<br />
arkitektonisk kvalitet medvirker <strong>til</strong> øget<br />
livskvalitet, fordi arkitekturen skaber<br />
æstetiske og velfungerende rammer om vores<br />
liv. God arkitektonisk kvalitet handler ikke<br />
alene om bygningers udformning, det drejer<br />
sig i lige så høj grad om rummet imellem<br />
bygninger hvor vi lever, handler, arbejder og<br />
færdes. Arkitektur bør tage udgangspunkt i<br />
beliggenhed og anvendelse, fx er gågaderne<br />
et sted hvor man færdes <strong>til</strong> fods og derfor<br />
oplever bygningerne, byrummet og detaljen<br />
anderledes end på en indfaldsvej, hvor man i<br />
sin bil passerer hurtigere forbi, men begge<br />
steder opleves dagligt af mange, og der bør<br />
derfor tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> kvaliteten af <strong>den</strong>ne<br />
oplevelse.<br />
Der findes ikke et facit for, hvad god<br />
arkitektur er. Men i en vurdering af arkitektur<br />
kan man have fokus på følgende (de 5 Fèr):<br />
Form: Arkitektur er at forme et rum, det kan<br />
være rum i bygninger, byen, eller landskabet.<br />
Funktion: Hvordan fungerer bygningen i<br />
forhold <strong>til</strong> anvendelsen og i forhold <strong>til</strong><br />
området <strong>den</strong> er beliggende i? Der er fokus på<br />
hvordan en bygning og <strong>den</strong>s materialer<br />
"ældes med ynde" så det sikres at byggeriet i<br />
årene fremover vil fremstå med kvalitet.<br />
Fantasi: Arkitektur må gerne være visionær,<br />
fantasifuld og pirre vores nysgerrighed.<br />
Forståelse: Materialer og udformning i<br />
forening, kan bidrage <strong>til</strong> en forståelse af<br />
bygningen/arkitekturen.<br />
Forbindelse: Det er vigtigt, at arkitekturen<br />
spiller sammen med ti<strong>den</strong> og stedet. Hver<br />
arkitekturopgave er en nyfortolkning af det<br />
særegne sted, hvor bygningen placeres og<br />
<strong>den</strong> periode, der bygges i. Der er fokus på<br />
hvordan et byggeri bidrager <strong>til</strong> byrummet og<br />
bybilledet.<br />
Bevaring<br />
I <strong>den</strong> tidligere Hillerød Kommune blev alle<br />
bygninger opført før 1940 gennemgået i en<br />
SAVE-registrering, hvori <strong>den</strong> enkelte<br />
bygnings bevaringsværdi blev kortlagt. En<br />
sådan registrering er ikke foretaget i gammel<br />
70 / 220
Skævinge Kommune eller gammel Slangerup<br />
Kommune og ligger derfor på kommunens<br />
ønskeliste. Desu<strong>den</strong> bør tages s<strong>til</strong>ling<br />
<strong>til</strong> bygninger, der er yngre end 1940, da der<br />
også her er bevaringsværdige eksempler på<br />
byggeri.<br />
Der er to dominerende bevaringsværdige og<br />
kulturhistoriske træk i strukturen i Hillerød;<br />
Slottet, stutteri og jagtskovene og<br />
industrialismens bygninger med de ældre<br />
boligområder, gågaderne og de<br />
tidlige offentlige bygninger.<br />
Slottet med <strong>til</strong>hørende bygninger, slotssø,<br />
haveanlæg og slotshave er byens hjerte og et<br />
anlæg af national betydning. De fleste af<br />
slottets bygninger er fredede, og alle er<br />
registeret med de højeste bevaringsværdier i<br />
SAVE-registreringen. Dette<br />
bygningskompleks er et stort turistmål i<br />
Nordsjælland og en væsentlig del af Hillerøds<br />
i<strong>den</strong>titet.<br />
I kommune<strong>planen</strong>s generelle rammer er det<br />
fastsat, at bygninger registreret med høj<br />
bevaringsværdig (bevaringskategori 13) er<br />
udpeget som bevaringsværdige. I forbindelse<br />
med byggesagsbehandling og<br />
lokalplanlægning vil det blive vurderet, om<br />
bygninger med middel bevaringsværdi<br />
(bygningskategori 4) er bevaringsværdige<br />
eller ej.<br />
Når en bygning er udpeget som<br />
bevaringsværdig i kommune<strong>planen</strong>s rammer,<br />
betyder det alene, at <strong>den</strong> skal søges bevaret,<br />
og at der kræves en offentlighedsprocedure<br />
in<strong>den</strong> byrådet kan give <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong><br />
en eventuel nedrivning. nedrivning.<br />
Slottets placering havde betydning for, at det<br />
tidligste Hillerød blev grundlagt fra starten af<br />
1600-tallet. Ga<strong>den</strong>ettet og<br />
bebyggelsesstrukturen i <strong>den</strong> oprindelige by er<br />
kulturhistoriske spor herfra, som stadig ses i<br />
dag. Slotsgade, via Torvet <strong>til</strong> Helsingørsgade,<br />
er stadig Hillerøds vigtigste gadeforløb. Det er<br />
i dag centrum for handelslivet og bylivet i<br />
Hillerød med <strong>den</strong> tætte og <strong>den</strong> relativt høje<br />
bebyggelse mod gaderummet og de lange<br />
smalle grunde mod søen, hvor<br />
bebyggelsen bliver mere åben og lavere.<br />
Centrum i byen var og er stadig<br />
dette gaderum. Der er kun få rigtigt gamle<br />
bygninger <strong>til</strong>bage i <strong>den</strong> gamle bystruktur i<br />
bykernen.<br />
Som noget unikt er byens bebyggelse mod<br />
syd og øst holdt forholdsvis lav således, at<br />
Frederiksborg Slot i byens hjerte stadig kan<br />
ses langvejs fra.<br />
Hillerød Station og kvarteret omkring er<br />
typiske elementer i en stationsby med flere<br />
bevaringsværdige bygninger. Samtidig er<br />
området centralt i <strong>den</strong> planlagte renovering<br />
og omdannelsen af stationen og de<br />
stationsnære områder.<br />
71 / 220
Det ældste Hillerød rummer flere<br />
bevaringsværdige<br />
boligbebyggelser. Hansensvej/Rolighedsvej,<br />
Tamsborgsvej, Godthåbsvej,<br />
Teglgårdslund, Slotsvænget/Holmegårdsvej<br />
og villakvarteret nordøst for Slotssøen er alle<br />
gode eksempler på tidstypiske<br />
boligbebyggelser.<br />
Bakkegade er en reminiscens fra Hillerøds<br />
tidligste bebyggelser med købstadshuse i 1<br />
1½ etage fra slutningen af 1700tallet og<br />
første halvdel af 1800tallet. Ga<strong>den</strong> er dog<br />
ikke homogen på grund af senere opførte<br />
bygninger. Margrethevej/Vinkelvej/Langesvej<br />
med villabebyggelser i 1½ 2 etager er små<br />
murede huse med inspiration fra foreningen<br />
"Bedre byggeskik".<br />
I slutningen af 1800-tallet blev nye offentlige<br />
bygninger opført i Hillerød. Det gamle<br />
sygehus (CFkasernen), det tidligere rådhus<br />
på Torvet (Dommerkontoret) og en ny<br />
kommuneskole ved Nordre<br />
Jernbanevej (ungdomsskolen). Alt i alt er der<br />
mange gode bygninger og områder fra<br />
industrialismens tid i bymidten. Det gælder<br />
specielt de mange bygningsfacader mod<br />
Slotsgade.<br />
Bykernen er p.t. omfattet af lokalplan nr. 322<br />
for facader og skilte. Lokal<strong>planen</strong> indeholder<br />
ud over bestemmelser om udformning af<br />
facader, skiltning, reklamering, markiser og<br />
flagning <strong>til</strong>lige eksempler på renovering af<br />
facader, skiltning og andre facadeelementer.<br />
Byfornyelse<br />
Hillerød Kommune skal løbende analysere de<br />
gæl<strong>den</strong>de byfornyelsesstøttemuligheder <strong>til</strong><br />
byomdannelse (Helhedsorienteret<br />
Byfornyelse), samt forskønnelse af<br />
bevaringsværdige beboelsesejendomme og<br />
forbedring af nedslidte og utidssvarende<br />
boliger. P.t. er det ikke attraktivt for Hillerød<br />
Kommune at indgå i bygningsfornyelse efter<br />
Byfornyelsesloven pga. det lave rammebeløb.<br />
2. Grøn struktur<br />
Hillerød Kommune rummer store naturmæssige og<br />
landskabelige værdier, der er med <strong>til</strong> at præge vores<br />
opfattelse af vores omgivelser, vores valg af bolig og<br />
vores brug af det åbne land. Det grønne har stor værdi<br />
for borgerne i kommunen, både for vores sundhed og for<br />
vores livskvalitet. Det er vigtigt for oplevelsen af de<br />
grønne værdier, at de også er <strong>til</strong>gængelige. Skove, søer<br />
og naturområder er højt værdsatte fritidsfornøjelser, og<br />
Her kan indsættes kort<br />
72 / 220
en gå eller løbetur i disse omgivelser er blandt de ting,<br />
der tæller højt i forhold <strong>til</strong> at gøre det let og attraktivt for<br />
befolkningen at bevæge sig mere. Derfor er<br />
<strong>til</strong>gængelighed et vigtigt parameter i forhold <strong>til</strong> de grønne<br />
værdier.<br />
Der er udarbejdet en Grøn Strukturplan med det formål<br />
at tydeliggøre de overordnede grønne rekreative områder<br />
i kommunen, samt at forbinde dem med hinan<strong>den</strong> i et<br />
sammenhængende stisystem. De grønne rekreative<br />
områder udgør hovedtrækket af kommunens største<br />
naturmæssige og landskabelige værdier.<br />
Kommunen har udarbejdet en landskabskarakteranalyse<br />
med det formål at få et større kendskab <strong>til</strong> det åbne land,<br />
specielt de landskabelige bevaringsinteresser. Dette har<br />
dannet basis for en revidering af de landskabelige<br />
værdier. Landskabskarakteranalysen skal danne grundlag<br />
for <strong>den</strong> videre forvaltning af kommunes landskab.<br />
Der er ligeledes i <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong>, foretaget en<br />
revidering af de jordbrugsmæssige interesser på basis af<br />
<strong>den</strong> nyeste analyse af jordbrugserhvervene.<br />
Hillerød Syd<br />
Hillerød Syd skal placeres i det, der i dag er åbent<br />
landbrugsland, beliggende på grænsen mellem by og<br />
land og op mod Store Dyrehave. Hillerød Kommune vil i<br />
forbindelse med en helhedsplanlægning af Hillerød Syd,<br />
fastsætte sigtelinjer <strong>til</strong> slottet, således at der stadig er<br />
steder med udsigt <strong>til</strong> Hillerød by og Frederiksborg Slot fra<br />
Brødeskovvej. Ligeledes skal der fastholdes en skarp<br />
afgrænsning mellem by og land, samt indre grønne kiler,<br />
der skal sikre <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> de nærved liggende<br />
grønne områder, såsom Salpetermosen og Store<br />
Dyrehave.<br />
Retningslinjer<br />
Der skal udarbejdes en helhedsplan for Hillerød Syd, der tager hensyn <strong>til</strong> de<br />
følgende retningslinjer;<br />
Der skal sikres en skarp grænse mellem by og land.<br />
Der skal udpeges indblikskiler <strong>til</strong> Frederiksborg Slot, hvor planlægningen skal<br />
sikre, at der ikke etableres anlæg, der hindrer indblik <strong>til</strong> slottet.<br />
Ved kommende byudvikling skal det sikres, at der er en rekreativ grøn<br />
sammenhæng mellem naturområdet Salpetermosen og vådområdet ved<br />
Favrholm, samt med Smørkildebakken og videre mod syd <strong>til</strong> området ved<br />
Brødeskov.<br />
Nybyggeri skal indpasses skalamæssigt, så det spiller op <strong>til</strong><br />
Salpetermoseområdet, byran<strong>den</strong>, og det åbne landbrugslandskab og<br />
skovbrynene fra de nærliggende skove.<br />
Smørkildebakken skal friholdes som åbent afgræsset område, der friholdes for<br />
terrænbearbejdning samt anlæg, der slører bakkens terrænform.<br />
Salpetermosen og Holmenes naturværdier skal styrkes og genoprettes gennem<br />
pleje af området. Der skal i området arbejdes med en rekreativ forbindelse <strong>til</strong><br />
Hillerød via Sportskilen.<br />
Frederiks d. II´s kanaler er et kulturhistorisk element i området, og en evt.<br />
genskabelse bør indgå som et rekreativt element i <strong>den</strong> kommende<br />
planlægning.<br />
Redegørelse Hillerød Syd<br />
Hillerød Syd skal placeres i det, der i dag er<br />
åbent land i form af fortrinsvis landbrugsland.<br />
<strong>Om</strong>rådet rummer både landskabelige og<br />
73 / 220
iologiske værdier. Det er derfor nødvendigt, i<br />
forbindelse med det planforbere<strong>den</strong>de<br />
arbejde omkring Hillerød Syd, at foretage en<br />
vurdering og en revidering af<br />
beskyttelsesinteresserne i området.<br />
Hillerød by er via landsplandirektivet<br />
Fingerplan 2007 fastsat <strong>til</strong> kun at kunne<br />
byudvikles i en 2 km bræmme langs Stogs<br />
linje, hvilket betyder, at byudvikling kun kan<br />
forekomme i området nær Stogs banen<br />
mellem Hillerød og Allerød. Grundlaget for en<br />
revidering af udpegningerne er, at etablering<br />
af Hillerød Syd med Stogs station og nyt<br />
regionalt hospital vurderes at være et<br />
væsentligt samfundsmæssigt<br />
hensyn. Målsætningen for revideringerne af<br />
beskyttelsesinteresserne er, at de særlige<br />
værdifulde sammenhængende helheder eller<br />
enkeltelementer ikke <strong>til</strong>sidesættes. Ifølge de<br />
statslige interesser anbefales det, at<br />
kommuner, der ønsker at ændre<br />
planlægningsgrundlaget for<br />
beskyttelsesområderne udpeget i Regionplan<br />
2005, gennemfører det på baggrund af en<br />
landskabskarakteranalyse, som fremgår af<br />
<strong>den</strong> vejledning, Miljøministeriet udsendte i<br />
2007. Hillerød Kommune har i 2011<br />
udarbejdet en landskabskarakteranalyse for<br />
hele kommunen, bl.a. med det formål at<br />
kunne foretage en revidering af udpegningen<br />
af de landskabelige værdier. I 2011 er der<br />
ligeledes foretaget en registrering af<br />
beskyttede naturområder<br />
(Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede<br />
naturtyper), samt internationalt beskyttede<br />
arter (Habitatdirektivets bilag 4 arter),<br />
in<strong>den</strong>for <strong>den</strong> nye bydels afgrænsning.<br />
Det fremtidige byområde er omfattet af<br />
følgende beskyttelsesinteresser i<br />
Kommuneplan 2009, som er overført fra<br />
Regionplan 2005: <strong>Om</strong>råder med biologiske<br />
værdier, landskabelige værdier,<br />
lavbundsområder, samt særlig værdifulde<br />
landbrugsområder. Endvidere indeholder<br />
området flere naturbeskyttede områder (§ 3<br />
områder) og beskyttede diger efter<br />
Museumslovens § 29a. Derudover er en del<br />
af området omfattet af udpegningen <br />
uønsket skovrejsningsområde. Størstedelen<br />
af Salpetermosen er desu<strong>den</strong> omfattet af<br />
naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede<br />
naturtyper, som sø, mose og eng. Stor<br />
vandsalamander, spidssnudet frø og flere<br />
arter af flagermus, som alle er optaget på<br />
habitatdirektivets bilag IV som strengt<br />
beskyttede arter, er registreret i<br />
Salpetermoseområdet.<br />
Beskyttelsesinteressen "Lavbundsområder"<br />
beskrives i Blå Struktur. De øvrige<br />
beskyttelsesinteresser beskrives herunder.<br />
Biologiske værdier<br />
<strong>Om</strong>rådet indeholder biologiske værdier og er<br />
en del af en større spredningskorridor, der<br />
bl.a. forbinder skovene Brødeskov og Store<br />
Dyrehave. En spredningskorridor er defineret<br />
74 / 220
som et sammenhængende strøg af habitater<br />
(naturområder), hvor igennem dyr og planter<br />
kan sprede sig. I et landbrugsland er<br />
naturområderne ofte levende hegn, diger og<br />
gærder, læbælter og <strong>til</strong>lige vejrabatter, hvis<br />
de indeholder naturlig vegetation. Ved det<br />
aktuelle område er naturområderne også<br />
større og mindre mose og skovområder,<br />
blandt andet Store Hestehave, Brødeskov,<br />
Børstingerød Mose i Allerød Kommune og<br />
Salpetermosen. Trafikale anlæg vil ofte<br />
udgøre barrierer for spredning af dyr og<br />
planter, og der er flere trafikale anlæg, såsom<br />
Overdrevsvej og to jernbanetracéer in<strong>den</strong>for<br />
området. Hovedformålet er at bevare en<br />
overordnet regional biologisk<br />
spredningskorridor mellem Hillerød og<br />
Allerød, der forbinder Brødeskov og Store<br />
Dyrehave.<br />
Den nuværende placering af<br />
spredningskorridoren er i konflikt med<br />
placering af ny station og nyt hospital. Der<br />
har været foretaget en besigtigelse og<br />
vurderingen er, at en justering af<br />
udpegningen overordnet set ikke<br />
nødvendigvis vil mindske kvaliteten af<br />
spredningskorridoren eller modarbejde<br />
spredningskorridorens formål. Den<br />
nuværende udpegning vurderes at være<br />
baseret på et ekstensivt og intensivt drevet<br />
landbrugslandskab med et større antal af<br />
naturområder såsom vandhuller og levende<br />
hegn, der fungerer som<br />
spredningsveje. Vurderingen er, at<br />
spredningskorridoren med fordel kan justeres<br />
mod øst, idet landskabet mod øst primært<br />
indeholder samme landskabselementer og<br />
variation af naturområder. Den del af<br />
udpegningen, der udtages af<br />
spredningskorridoren, er i dag afskåret fra<br />
<strong>den</strong> resterende del af spredningskorridoren af<br />
jernbane tracéet.<br />
Spredningskorridoren forskydes mod sydøst i<br />
en størrelse som tidligere, og har stadig det<br />
samme overordnet mål, at forbinde de store<br />
naturområder Brødeskov og Store Dyrehave<br />
og forløbe i et åbent landskab, der indeholder<br />
flere mindre naturområder, der kan fungere<br />
som spredningskorridor for plante- og<br />
dyrelivet. En forskydning af<br />
spredningskorridoren har desu<strong>den</strong> <strong>den</strong><br />
positive gevinst, at man får samlet korridoren<br />
på samme side af Overdrevsvejen. Derved<br />
får man fjernet de to barrierer for<br />
spredningen af dyr og planter i <strong>den</strong><br />
eksisterende spredningskorridor, i form af<br />
Overdrevsvejen og lokalbanen. Dette <strong>til</strong>tag<br />
vurderes at bidrage <strong>til</strong> en forbedring af<br />
spredningskorridoren. En del af det område<br />
der inddrages i spredningskorridoren<br />
vil rumme en evt. udvidelse af Hillerød<br />
Golfbane. Vurderingen er, at en anvendelse<br />
som golfbane kan understøtte en<br />
spredningskorridors hensigter i højere grad<br />
end en større dyrket markflade. Udvidelsen af<br />
golfbanen vil desu<strong>den</strong> medføre, at der skal<br />
75 / 220
etableres en underføring under jernbanen.<br />
Der skal i det videre arbejde ses på, om<br />
<strong>den</strong>ne underføring <strong>til</strong>lige vil kunne fungere<br />
som faunapassage for visse dyrearter.<br />
Salpetermosen vil forblive et område med<br />
biologiske værdier (kerneområde).<br />
Salpetermosens forbindelse med<br />
spredningskorridoren vil ske via Sportskilen,<br />
der er et større udlagt natur og rekreativt<br />
område i byzone. På samme måde skal der i<br />
<strong>den</strong> kommende planlægning af området ses<br />
på fastlæggelse af grønne bånd i <strong>den</strong><br />
fremtidige bebyggelse, der kan forbinde de<br />
beskyttede § 3 områder med hinan<strong>den</strong>, og<br />
som kan danne sammenhæng med <strong>den</strong><br />
overordnede spredningskorridor og de mindre<br />
omkringliggende naturområder.<br />
Landskabelige værdier<br />
Ifølge landskabskarakteranalysen for Hillerød<br />
Kommune er landskabet ved Hillerød Syd en<br />
del af karakterområdet UvelseHillerød<br />
landbrugslandskab. <strong>Om</strong>rådet er karakteriseret<br />
ved at være et sammenhængende intensivt<br />
landbrugslandskab i et svagt bølget terræn<br />
med spredte mindre vådområder på de lavere<br />
liggende arealer. Markfelterne er store og<br />
landskabet opleves åbent med lange kik.<br />
Bevoksningsstrukturen er kendetegnet ved<br />
spredte mindre beplantninger med nåletræer,<br />
høj beplantning omkring går<strong>den</strong>e, skoven<br />
Brødeskov samt enkelte rester af levende<br />
hegn. Bebyggelsesstrukturen er præget af<br />
middelstore fritliggende gårde og tætliggende<br />
landsbyer. Der er flere tekniske anlæg i<br />
området, heriblandt kraftvarmeværket.<br />
UvelseHillerød landbrugslandskab<br />
er karakteriseret ved at grænse op <strong>til</strong> større<br />
skove og større byer. Den nordøstlige del af<br />
området er præget af nærhed <strong>til</strong> byerne<br />
Allerød og Hillerød, og har derfor flere<br />
forskellige anvendelsestyper og flere tekniske<br />
anlæg. Det område, der ønskes inddraget <strong>til</strong><br />
byudvikling, har for størstedelen af området<br />
det strategiske mål, at det skal vedligeholdes<br />
jf. landskabskarakteranalysen.<br />
Salpetermosen, Smørkildebakken og<br />
Favrholm har det strategisk mål, at de skal<br />
beskyttes, da de vurderes <strong>til</strong> at have en<br />
oplevelsesmæssig værdi og/eller fremstår<br />
intakte i forhold <strong>til</strong> landskabets oprindelse.<br />
Landskabskarakteranalysens generelle<br />
anbefalinger <strong>til</strong> planlægningen i det<br />
pågæl<strong>den</strong>de område er;<br />
Generelt anbefales det at fastholde<br />
landbrugslandskabet og friholde det for<br />
byggeri, der ikke er landbrugsmæssigt<br />
nødvendigt, så det mellemstore skalalandskab<br />
bibeholdes<br />
Nye store erhverv bør placeres i de<br />
udlagte erhvervsområder tæt på Hillerød<br />
by<br />
Salpetermosen og Holmenes<br />
naturværdier bør styrkes og genoprettes<br />
gennem pleje og bekæmpelse af invasive<br />
76 / 220
arter<br />
Det anbefales at genskabe Frederik d. II<br />
´s kanalsystem øst for Brødeskov og<br />
formidle historien<br />
Ved anlæg af ny bebyggelse og anlæg<br />
skal der sikres udvalgte indblikskiler <strong>til</strong><br />
Hillerød By, hvor Frederiksborg Slot er<br />
synlig<br />
Ved byudvikling omkring Overdrevsvejen<br />
bør udsigter <strong>til</strong> Slottet, samt grønne<br />
sammenhænge mellem naturområdet<br />
Salpetermosen og vådområdet ved<br />
Favrholm sikres.<br />
Nybyggeri bør indpasses skalamæssigt,<br />
så det spiller op <strong>til</strong><br />
Salpetermoseområdet, byran<strong>den</strong>, det<br />
åbne landbrugslandskab og skovbrynene<br />
fra de nærliggende skove.<br />
I forbindelse med revidering af de<br />
landskabelige beskyttelsesinteresser for<br />
området, skal områder med det strategiske<br />
mål at beskyt, fastsættes som særlig<br />
værdifulde landskabsværdier. For<br />
Smørkildebakken vil beskyttelsen ligge i en<br />
friholdelse af området for bebyggelse, og<br />
området vil kunne indgå i <strong>den</strong> nye bydel som<br />
et grønt rekreativt naturområde.<br />
Retningslinjerne for ny bydel er fastlagt på<br />
baggrund af ovenstående anbefalingerne for<br />
området.<br />
Særlige værdifulde landbrugsområder<br />
Det forhenværende Frederiksborg Amt<br />
udpegede i forbindelse med Regionplan 2005<br />
særlige værdifulde landbrugsområder i hele<br />
amtets opland herunder Hillerød Kommune.<br />
<strong>Om</strong>rådet hvor Hillerød Syd skal placeres har<br />
været delvis udpeget <strong>til</strong> særlige værdifulde<br />
landbrugsområder.<br />
Hillerød Kommune har revideret hele<br />
kommunens udpegning for særlige værdifulde<br />
landbrugsområder, dette er sket på baggrund<br />
af Hillerød Kommunes nyeste<br />
jordbrugsanalyse. Jordbrugsanalysen er<br />
udarbejdet på baggrund af Planlovens § 11a,<br />
stk. 1, nr. 10. Den tidligere udpegning fulgte<br />
grænserne for grov og fin sandblandet<br />
lerjord. Hillerød Kommune har vurderet, at<br />
<strong>den</strong> tidligere udpegning ikke har taget<br />
hensyn <strong>til</strong> bl.a. de landskabelige forhold,<br />
husdyrtrykket og diverse beskyttelseszoner,<br />
hvilket kommunen finder nødvendigt for en<br />
egentlig udpegning.<br />
Se hele <strong>den</strong> nye udpegning under Skov- og<br />
Landbrug.<br />
I <strong>den</strong> nye bydel er udpegningen udtaget på<br />
trods af, at området stadig er udmærket<br />
landbrugsjord. Revideringen begrundes i, at<br />
placering af ny S-togs station og hospital<br />
vurderes at udgøre en større<br />
samfundsvæsentlig interesse.<br />
Øvrige naturbeskyttelsesinteresser<br />
77 / 220
Naturbeskyttelsesloven<br />
Hillerød Syd indeholder arealer som er<br />
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om<br />
beskyttede naturtyper. Det drejer sig om<br />
naturtyperne sø, mose, eng og overdrev. I<br />
2011 er der foretaget en registrering af<br />
samtlige områder omfattet af<br />
naturbeskyttelseslovens § 3 i det nye<br />
byområde. Registreringerne kan ses på<br />
Danmarks Miljøportal.<br />
De beskyttede naturtyper udgør<br />
hovedsageligt større mose og søområder i<br />
Salpetermosen, søområdet nord for Favrholm<br />
samt sø, eng og overdrev ved<br />
Smørkildebakken. Desu<strong>den</strong> findes der en del<br />
vandhuller på de dyrkede markflader in<strong>den</strong><br />
for det nye byområde.<br />
Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder<br />
bestemmelser om en generel<br />
beskyttelsesordning for naturtyperne.<br />
Beskyttelsen betyder, at der ikke må<br />
foretages ændringer i <strong>til</strong>stan<strong>den</strong> af de<br />
beskyttede naturtyper u<strong>den</strong> forudgående<br />
dispensation. Der skal foreligge særlige<br />
omstændigheder, før der kan gives<br />
dispensation <strong>til</strong> foranstaltninger, der ændrer<br />
<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> i de beskyttede naturtyper. Det er<br />
kommunen, der er myndighed. Hvis det på<br />
baggrund af samfundsmæssig hensyn er<br />
nødvendigt at dispensere <strong>til</strong> forringende<br />
indgreb i beskyttede naturområder, er det<br />
normalt en forudsætning, at der fastsættes<br />
vilkår om kompenserende foranstaltninger<br />
som erstatningspleje eller etablering af<br />
erstatningsbiotoper.<br />
Generel beskyttelse af visse dyre- og<br />
plantearter på Habitatdirektivets bilag IV<br />
I 2011 er der foretaget en registrering af<br />
arter, der er optaget på habitatdirektivets<br />
bilag IV. Ved disse undersøgelser er det<br />
konstateret, at stor vandsalamander,<br />
spidssnudet frø samt flere arter af flagermus<br />
forekommer i det nye byområde. Alle disse<br />
arter er listet på habitatdirektivets bilag IV.<br />
Stor vandsalamander forekommer i et<br />
vandhul i Salpetermosen samt i et vandhul i<br />
Hestehaven. Spidssnuet frø er fundet i store<br />
dele af Salpetermosen, i søerne ved<br />
Favrholm, ved Smørkildebakken samt i et par<br />
vandhuller i <strong>den</strong> nordlige del af<br />
området. Flagermus er især udbredt i<br />
Salpetermosen, omkring Favrholm og i<br />
Hestehaven. Registreringerne kan ses på<br />
Danmarks Miljøportal.<br />
Beskyttelsen af bilag IV arterne indebærer, at<br />
der ikke må gives <strong>til</strong>ladelse, godkendelse eller<br />
dispensation <strong>til</strong> planer og projekter, som vil<br />
kunne beskadige eller ødelægge yngle eller<br />
rasteområder i det naturlige<br />
udbredelsesområde for de pågæl<strong>den</strong>de<br />
dyrearter. Det vurderes, at dette kan sikres<br />
ved at indarbejde passende<br />
afværgeforanstaltninger i <strong>den</strong> kommende<br />
planproces for udviklingen af det nye<br />
byområde. Passende afværgeforanstaltninger<br />
78 / 220
kan fx være etablering af paddepassager.<br />
Landområdet<br />
Hillerød Kommune ligger centralt i Hovedstadsregionen.<br />
København kan nås på under en time, og der er mange<br />
naturmæssige ressourcer i området.<br />
De mange fordele ved at bo tæt på rekreative og<br />
bymæssige funktioner betyder, at der er et stort ønske<br />
om bosætning og erhvervsaktiviteter i de bynære<br />
landbrugsområder i kommunen, og der er pres<br />
på landområdet.<br />
Landområdet er <strong>den</strong> del af kommunen, som ligger<br />
u<strong>den</strong>for eksisterende eller fremtidig byzone eller<br />
sommerhusområde. Landområdet er stort, og vi skal både<br />
sikre, at <strong>den</strong> gode landbrugsjord kan blive dyrket, at<br />
landsbyerne og mindre bebyggelser lever og er koblet<br />
sammen med de større byer via god infrastruktur<br />
samtidig med, at vi fastholder og styrker de<br />
landskabelige værdier i kommunen. Hillerød Kommune<br />
har derfor udarbejdet mål og retningslinjer, der sikrer, at<br />
vi beskytter og benytter landområdet, så der fremover<br />
også er plads <strong>til</strong> både jordbrugsproduktion, landskabs,<br />
natur og kulturværdier og friluftsliv for kommunens<br />
borgere.<br />
Byggeri og anlæg i landområdet<br />
Det er Hillerød Kommunes mål, at der er en klar grænse<br />
mellem by og land.<br />
Landområdet skal beskyttes og bevares som et attraktivt,<br />
åbent landskab, og aktiviteter, byggeri samt anlæg skal<br />
afstemmes i forhold <strong>til</strong> jordbrugsproduktion,<br />
beskyttelsesinteresser og friluftsliv.<br />
Kommunen har som mål at sikre, at byggeri og<br />
anlæg bliver <strong>til</strong>passet det omgivende landskab og<br />
byggeri. Eventuelle tekniske anlæg for alternative<br />
energiformer, terrænreguleringer, støjværn og lignende<br />
skal udføres under hensynstagen <strong>til</strong> landskabs, natur og<br />
kulturværdierne i det åbne land.<br />
Retningslinjer<br />
2.1.1<br />
Landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner,<br />
dvs. bebyggelse og anlæg der ikke er erhvervsmæssigt<br />
nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri.<br />
Nødvendige trafik og forsyningsanlæg og lignende samt<br />
ikke bymæssige friluftsanlæg, der kan begrundes i et<br />
væsentligt samfundsmæssigt behov, kan placeres i<br />
landområdet efter en afvejning med andre<br />
<strong>kommuneplan</strong>mæssige interesser.<br />
79 / 220
2.1.2<br />
Landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land<br />
skal fastholdes. Der må kun ske begrænset nybyggeri <strong>til</strong><br />
lokalt behov in<strong>den</strong>for landsbyafgrænsningen, og dette<br />
skal ske på grundlag af en lokalplan.<br />
2.1.3<br />
Ved placering af ny bebyggelse og nye anlæg skal der<br />
tages hensyn <strong>til</strong> karakteren og påvirkningen af det<br />
omgivende landskab, specielt <strong>til</strong> beskyttelsesinteresser<br />
og <strong>til</strong> <strong>den</strong> landskabstype og de skalaforhold, som præger<br />
det stedlige landskabsbillede, jf.<br />
landskabskarakteranalysen.<br />
2.1.4<br />
Ved nedrivning af eksisterende bebyggelse, om- eller<br />
<strong>til</strong>bygning af eksisterende bebyggelse i landzone, skal der<br />
tages hensyn <strong>til</strong> de bevaringsværdier, som er registreret i<br />
kommunens SAVE-registrering.<br />
2.1.5<br />
Der må ikke udlægges jordbrugsparceller i Hillerød<br />
Kommune.<br />
2.1.6<br />
Terrænregulering skal ske under hensyn <strong>til</strong> karakteren og<br />
påvirkningen af det omgivende landskab, samt<br />
<strong>til</strong> landskabstype og de skalaforhold, som præger det<br />
stedlige landskabsbillede, jf. landskabskarakteranalysen.<br />
2.1.7<br />
Der må ikke etableres større støjvolde. I forbindelse<br />
med ældre, bymæssige bebyggelser langs kommunens<br />
hovedveje, kan der dog <strong>til</strong>lades etablering af<br />
støjvolde, hvis det kan dokumenteres, at støjen<br />
reduceres på de enkelte ejendomme, og at karakteren og<br />
påvirkningen af det omgivende<br />
landskab, beskyttelsesinteresser og skalaforhold i<br />
landskabsbilledet ikke svækkes.<br />
2.1.8<br />
Tekniske anlæg <strong>til</strong> alternative energiformer, såsom<br />
husstandsvindmøller samt solfanger og solcelleanlæg,<br />
må ikke svække karakteren af det omgivende landskab<br />
og skal <strong>til</strong>passes beskyttelsesinteresser og skalaforhold i<br />
området, jf. landskabskarakteranalysen.<br />
Redegørelse Byggeri og anlæg i<br />
landområdet<br />
Hvad er værdierne?<br />
De fleste landbrug i Hillerød Kommune er<br />
under 30 ha og kan betegnes som<br />
hobbylandbrug, da ejernes<br />
hovedindtægtskilde kommer fra byerhverv.<br />
Hvor der i nogle dele af landet er en ten<strong>den</strong>s<br />
<strong>til</strong> affolkning af landområderne, er der i<br />
Hillerød Kommune, som i <strong>den</strong> øvrige<br />
Hovedstadsregion, <strong>den</strong> modsatte ten<strong>den</strong>s,<br />
nemlig <strong>til</strong> urbanisering af landområdet.<br />
På grund af <strong>den</strong> centrale placering i<br />
Hovedstadsområdet og nærhed <strong>til</strong><br />
naturområder ønsker mange byboere at slå<br />
sig ned i kommunens landområde. Både på<br />
nedlagte landejendomme, på mindre<br />
80 / 220
hobbylandbrug og i landsbyerne. De stigende<br />
energipriser motiverer borgerne <strong>til</strong> at ville<br />
nedrive gamle stuehuse og bygge nye i ny<br />
s<strong>til</strong>, opsætte husstandsvindmøller, anlæg for<br />
solenergi mm. Stigende trafik på de store<br />
veje medfører ønsker om etablering af<br />
støjvolde langs de støjende vejanlæg. Flere<br />
ønsker at gøre brug af planlovens mulighed<br />
for at etablere bolig og erhverv i nedlagte<br />
driftsbygninger. Et stigende antal<br />
hestestutterier ønsker at etablere sig i<br />
kommunen med behov for flere bygninger <strong>til</strong><br />
hestebrug. Jægere ønsker flere søer og<br />
områder, hvor vildtet kan færdes og yngle.<br />
Bybefolkningen ønsker fritidsaktiviteter som<br />
motorcrossbaner, paintballbaner, rideanlæg,<br />
skydebaner, svæveflybaner m.m. Mange<br />
former for friluftsaktører som stavgængerere,<br />
løbere, mountainbikere og ornitologer har<br />
forskellige ønsker for anvendelsen af såvel det<br />
åbne landbrugsland, som af skovområder og<br />
øvrige naturområder. På <strong>den</strong> måde udsættes<br />
kommunens landområde for et massivt<br />
anvendelsespres fra mange forskelligartede<br />
aktører fra beboerne på landet, landbrugerne<br />
og <strong>til</strong> fritidsfolket.<br />
Man kan derfor sige, at landområdet i Hillerød<br />
Kommune i udpræget grad er et<br />
multifunktionelt landskab, med<br />
forskelligartede aktører, der har forskellige<br />
forventninger <strong>til</strong> anvendelsen af landskabet<br />
og dets udtryk. Det betyder, at kommunens<br />
landområde er dynamisk og levende, og <strong>til</strong><br />
tider også konfliktfuldt på grund af de mange<br />
interessenter.<br />
Hvad er værdierne sårbare overfor?<br />
De mange forskelligartede brugere og ønsker<br />
<strong>til</strong> brugen af landområdet kan give anledning<br />
<strong>til</strong> interessekonflikter. Det er kommunens<br />
opgave at sikre en sund balance imellem de<br />
mange forskelligartede aktiviteter, så<br />
landområdet både beskyttes og bevares,<br />
samtidig med at aktiviteter, byggeri og anlæg<br />
er afstemt i forhold <strong>til</strong> jordbrugsproduktion,<br />
beskyttelsesinteresser og friluftsliv.<br />
Hvordan tages der hensyn <strong>til</strong> værdierne?<br />
Hillerød Kommunes hensigt er at fastholde<br />
<strong>den</strong> klare grænse mellem by og land ved i<br />
videst muligt omfang at fastholde landzonen<br />
som ubebygget landbrugsland med skov og<br />
natur. For at kvalificere dette mål vil<br />
kommunen in<strong>den</strong>for planperio<strong>den</strong> udarbejde<br />
et administrationsgrundlag for<br />
landzoneadministrationen.<br />
Landzoneadministrationsgrundlaget vil blive<br />
baseret på <strong>den</strong> landskabskarakteranalyse,<br />
som Hillerød Kommune har udført i<br />
forbindelse med udarbejdelsen af <strong>den</strong>ne<br />
<strong>kommuneplan</strong>, samt på Miljøministeriets<br />
81 / 220
vejledning om landzoneadministration fra<br />
2002.<br />
Landzoneadministrationsgrundlaget skal<br />
udstikke detaljerede retningslinjer for<br />
anvendelse, omfang, placering og karakter af<br />
byggeri og anlæg, herunder støjvolde og<br />
terrænreguleringer, tekniske anlæg mm.<br />
Retningslinjerne for Byggeri og anlæg i<br />
landområdet<br />
Retningslinjen om at friholde landområdet<br />
mest muligt for byggeri, der ikke har direkte<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> landområdet, følger<br />
landzonebestemmelserne i planlovens kapitel<br />
7.<br />
Der er mulighed for rekreativ anvendelse og<br />
etablering af friluftsanlæg i visse dele af<br />
beskyttelsesområderne, hvis anlæggene kan<br />
begrundes ud fra et væsentligt<br />
samfundsmæssigt hensyn, og hvis det kan<br />
ske u<strong>den</strong> at forringe de landskabs-, natur og<br />
kulturværdier, som beskyttelsesområderne er<br />
udpeget for at beskytte, og i øvrigt ikke<br />
strider mod andre <strong>kommuneplan</strong>mæssige<br />
interesser.<br />
Der er mulighed for gennemførelse af<br />
overordnede, fastlagte forsynings- og<br />
infrastrukturanlæg og mulige fremtidige<br />
anlæg , som transportkorridoren reserverer<br />
plads <strong>til</strong>, jf. Fingerplan 2012. Anlæggene skal<br />
kunne <strong>til</strong>passes, så der tages størst mulig<br />
hensyn <strong>til</strong> bl.a. beskyttelsesinteresser og<br />
landbrugsinteresser. Større trafik og<br />
forsyningsanlæg, som kommunen antager at<br />
ville påvirke miljøet væsentligt, kræver<br />
planlægning og vurdering efter VVMreglerne.<br />
Landsbyerne<br />
Retningslinjen for landsbyer følger<br />
landzonebestemmelserne i planlovens kapitel<br />
7 og gælder alle landsbyer,<br />
husmandsudstykninger o.l. i såvel landzone<br />
som byzone, der indgår i eller grænser op <strong>til</strong><br />
det åbne land i landområdet eller <strong>til</strong> de dele<br />
af byområdet, der kan karakteriseres som del<br />
af landområdet.<br />
Begrænset nybyggeri ved landsbyer vil sige,<br />
at der er tale om få boliger, og<br />
enkelt<strong>til</strong>ladelser in<strong>den</strong>for<br />
landsbyafgrænsningen, og om byggeri, der<br />
kan indpasses i eksisterende bebyggelse.<br />
Kommunens landsbyer har generelt<br />
kulturhistorisk bevaringsværdi. Visse<br />
landsbyer er udpeget som særlige landsbyer<br />
fordi de i særlig grad er velbevarede og<br />
vidner om <strong>den</strong> kulturhistoriske arv.<br />
Nedrivning, om-eller <strong>til</strong>bygning af<br />
82 / 220
ygninger<br />
Retningslinjen om nedrivning, om- eller<br />
<strong>til</strong>bygning følger kommunens SAVEregistrering.<br />
Retningslinjen om nedrivning, om- eller<br />
<strong>til</strong>bygning er medtaget for at bevare de<br />
arkitektoniske værdier i bevaringsværdig<br />
bebyggelse med høj arkitektonisk værdi. Du<br />
kan læse mere om kommunens SAVEregistrering<br />
i linket.<br />
Ny bebyggelse Retningslinjen om ny<br />
bebyggelse, såvel anlæg og bebyggelse, der<br />
er nødvendig for landbrugsog<br />
skovbrugserhvervet som andet byggeri, følger<br />
landzonebestemmelserne i planlovens kapitel<br />
7 og kommunens landskabskarakteranalyse.<br />
Jordbrugsparceller<br />
Retningslinjen om at der ikke må udstykkes<br />
jordbrugsparceller i Hillerød Kommune, er jf.<br />
Fingerplan 2012.<br />
Terrænregulering<br />
Retningslinjen om terrænregulering følger<br />
planlovens kapitel 7 og kommunens<br />
landskabskarakteranalyse.<br />
I takt med <strong>den</strong> byudvikling, der finder sted i<br />
kommunen, opstår der behov for at håndtere<br />
overskudsjor<strong>den</strong> fra byggemodning af de nye<br />
byområder. Der er ofte et ønske om placering<br />
af overskudsjor<strong>den</strong> i landområdet, dels fordi<br />
der er tale om store mængder jord, som ikke<br />
kan placeres in<strong>den</strong>for byzonearealerne, dels<br />
fordi det er en indtægtskilde for lodsejerne,<br />
og dels fordi landområdet er mindre<br />
lovreguleret end byzonen.<br />
Det er forbundet med udfordringer at udføre<br />
større terrænreguleringer i landområdet, da<br />
landskabet kan være sårbart overfor sløring<br />
og udjævning af de landskabelige<br />
karakteristika, og fordi større jordarbejder<br />
over længere perioder kan resultere i trafikale<br />
problemer i lokalområderne. Endelig kan<br />
større terrænarbejder skabe problemer med<br />
videreførsel af overfladevand på<br />
naboejendomme. Hillerød Kommune ønsker<br />
derfor ikke at <strong>til</strong>lade større<br />
terrænreguleringer.<br />
Støjvolde<br />
Retningslinjen om støjvolde følger planlovens<br />
kapitel 7 og kommunens<br />
landskabskarakteranalyse.<br />
Mange ejendomme i landområdet støder op<br />
mod det overordnede vejnet, og bliver i takt<br />
83 / 220
med <strong>den</strong> stigende trafikmængde på vejnettet<br />
mere påvirket af støj herfra. Derfor ønsker en<br />
del lodsejere at løse støjproblemet ved<br />
etablering af jordvolde.<br />
Hillerød Kommune betragter uplanlagte<br />
støjvolde langs vejnettet som en uønsket<br />
barriere i landskabet, og som udgangspunkt<br />
er kommunen derfor <strong>til</strong>bagehol<strong>den</strong>de med at<br />
<strong>til</strong>lade spredte støjvolde på enkelte<br />
ejendomme. Vi skønner, at der er andre<br />
muligheder for at udføre støjdæmpende<br />
foranstaltninger på støjplagede ejendomme.<br />
Bl.a. kan begrønnede støjhegn reducere støj,<br />
samtidig med, at disse elementer fremstår<br />
mere nedtonede i forhold <strong>til</strong> omgivelserne.<br />
Langs det overordneded vejnet i Hillerød<br />
Kommune, ligger der flere større bymæssige<br />
bebyggelser. Da støjgenerne i disse områder<br />
berører en større personkreds, kan<br />
kommunen <strong>til</strong>lade etablering af en støjvold<br />
ved netop disse større bebyggelser, hvis det<br />
kan dokumenteres, at en støjvold kan<br />
reducere støjpåvirkningerne med mindst 3 dB<br />
i området, og at kommunen skønner, at<br />
vol<strong>den</strong>e ikke strider imod natur, landskab- og<br />
kulturværdierne i landområdet.<br />
Tekniske anlæg <strong>til</strong> alternative<br />
energikilder<br />
Retningslinjen om tekniske anlæg <strong>til</strong><br />
alternative energikilder følger planlovens<br />
kapitel 7 samt kommunens<br />
landskabskarakteranalyse.<br />
De stigende energipriser motiverer mange<br />
ejere af ejendomme i landområdet <strong>til</strong> at ville<br />
producere alternativ energi og der er derfor<br />
stor interesse for opsætning af<br />
husstandsvindmøller, solfangere og<br />
solcelleanlæg.<br />
Hillerød Kommune ønsker, at <strong>den</strong>ne type<br />
energikilder skal fremmes. Energikilderne må<br />
dog ikke medføre væsentlige gener for ejere<br />
af ejendomme i nærområdet, og må ikke<br />
strider imod natur, landskab- og<br />
kulturværdierne i landområdet. Herudover<br />
skal det dokumenteres, at miljølovgivningens<br />
støjkrav er overholdt.<br />
84 / 220
Transportkorridor<br />
Hillerød Kommune ønsker at sikre en langsigtet<br />
arealreservation, som giver placeringsmuligheder for<br />
fremtidige, overordnede trafik og forsyningsanlæg. Der<br />
skal dog samtidigt tages hensyn <strong>til</strong> skoven ved Store<br />
Dyrehave og <strong>den</strong>s unikke parforcejagt system, således at<br />
der sker mindst mulig ændring i skoven.<br />
Retningslinjer<br />
2.2.1<br />
Der er reserveret areal <strong>til</strong> transportkorridoren <strong>til</strong> fremtidig<br />
overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg og<br />
lignende. Arealreservationen er overført fra Fingerplan<br />
2012.<br />
2.2.2<br />
I transportkorridoren skal landzonearealer friholdes for<br />
yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra<br />
bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af<br />
landbrugsejendomme, og som er opført i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />
eksisterende bebyggelse.<br />
2.2.3<br />
Midlertidige bygninger og tekniske anlæg i landzone, der<br />
ikke tjener transportkorridorformål, kan placeres in<strong>den</strong> for<br />
transportkorridorens arealreservation, hvis de<br />
pågæl<strong>den</strong>de bygninger og anlæg pålægges klausul om<br />
erstatningsfri nedtagning.<br />
2.2.4<br />
Transportkorridoranlæg in<strong>den</strong>for transportkorridorarealer,<br />
der har beskyttelsesinteresser vedrørende landskabs,<br />
natur og kulturværdier, skal i videst muligt omfang være<br />
placeret og udformet under hensyntagen <strong>til</strong><br />
beskyttelsesinteresserne.<br />
Redegørelse Transportkorridor<br />
Kommunen administrerer arealanvendelse,<br />
byggeri og anlæg in<strong>den</strong> for arealreservationen<br />
gennem kommune- og lokalplaner, landzoneog<br />
bygge<strong>til</strong>ladelser m.m.<br />
Transportkorridoren er principielt udlagt i en<br />
bredde på ca. 1 km. Den del af<br />
transportkorridoren, som ligger i Hillerød<br />
Kommune, berører et areal på ca. 134 ha, og<br />
ligger i landzone, hvoraf <strong>den</strong> største del ligger<br />
i Store Dyrehave. Arealet er udlagt med<br />
henblik på en eventuel fremtidig<br />
motorvejsstrækning, Ring 5.<br />
Du kan læse mere om baggrund og principper<br />
for udlæg af transportkorridoren for<br />
fremtidige infrastrukturelle anlæg under<br />
kapitlet om "Infrastruktur".<br />
Bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for<br />
driften af jordbrugsejendomme, er ikke<br />
omfattet af kommune<strong>planen</strong>s bestemmelser<br />
om transportkorridorer. Midlertidige<br />
bygninger og anlæg kan placeres i<br />
transportkorridorerne, når der i forbindelse<br />
med landzone<strong>til</strong>ladelser tinglyses<br />
85 / 220
fjernelsesvilkår for de pågæl<strong>den</strong>de anlæg.<br />
Fjernelsesvilkåret medfører, at hvis der opstår<br />
et samfundsmæssigt behov for at anvende<br />
transportkorridoren <strong>til</strong><br />
transportkorridorformål, skal de pågæl<strong>den</strong>de<br />
anlæg fjernes u<strong>den</strong> udgift for det offentlige.<br />
Hillerød har som mål, at skoven Store<br />
Dyrehave, med det unikke<br />
parforcejagtsystem, bevares bedst muligt og<br />
vil arbejde for, at skoven i mindst mulig grad<br />
inddrages <strong>til</strong> transportformål ved en<br />
realisering af transportkorridoren.<br />
Kystnærhedszone<br />
Det er Hillerød Kommunes mål at beskytte <strong>den</strong> særlige<br />
natur og de landskabelige og rekreative interesser, der<br />
knytter sig <strong>til</strong> kysten ved generelt at begrænse<br />
byudvikling, byggeri, tekniske anlæg og ferie og<br />
fritidsanlæg i kystnærhedszonen.<br />
Retningslinjer<br />
2.3.1<br />
Det kystnære landområde i kommunen skal friholdes for<br />
bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af<br />
kystnærhed. In<strong>den</strong>for kystnærhedszonen, må der kun<br />
planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig<br />
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for<br />
kystnær lokalisering.<br />
2.3.2<br />
Der må kun inddrages nye arealer i byzone og<br />
planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig<br />
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for<br />
kystnær lokalisering.<br />
2.3.3<br />
Nye sommerhusområder må ikke udlægges.<br />
2.3.4<br />
Ferie og fritidsanlæg skal lokaliseres efter<br />
sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i<br />
forbindelse med eksisterende bysamfund eller større<br />
ferie- og fritidsbebyggelser.<br />
2.3.5<br />
Placering af tekniske anlæg i kystzonen kan kun<br />
accepteres, hvis en kystnær placering er påkrævet af<br />
funktionelle årsager, eller hvor placering af tekniske<br />
anlæg u<strong>den</strong> for kystzonen vil medføre uforholdsmæssige<br />
samfundsøkonomiske omkostninger.<br />
2.3.6<br />
Eksisterende bygninger kan udnyttes <strong>til</strong> andre formål<br />
forudsat, at det sker in<strong>den</strong>for de nuværende<br />
bygningsmæssige rammer.<br />
Redegørelse Kystnærhedszone<br />
Kommunen skal sikre, at <strong>den</strong> overordnede<br />
86 / 220
planlægning er i overensstemmelse med<br />
Fingerplan 2012 og de<br />
planlægningsmuligheder for<br />
kystnærhedszonen, som fremgår af<br />
Fingerplan 2012.<br />
Kystnærhedszonen i Hillerød Kommune<br />
strækker sig fra Roskilde Fjord og 3 km ind i<br />
landet. Ca. 234 ha af kommunens vestlige<br />
landområde, vest for Lyngby skov og Strølille,<br />
er omfattet af kystnærhedszonen.<br />
Kommunen skal gennem lokalplanlægning og<br />
landzoneadministration sikre, at der kun<br />
meddeles <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> byggeri og anlæg af<br />
helt underordnet betydning i forhold <strong>til</strong><br />
nationale planlægningsinteresser i<br />
kystområderne, der ellers skal friholdes for<br />
bebyggelse og anlæg.<br />
Natur<br />
Naturbeskyttelsesinteresserne er knyttet <strong>til</strong> de vilde dyr<br />
og planter og deres levesteder i kommunen. Generelt<br />
gælder det, at kvaliteten af naturen aldrig har været så<br />
ringe, som <strong>den</strong> er nu, og at mangfoldighe<strong>den</strong> af arter<br />
aldrig har været mindre. Større sammenhængende<br />
naturområder er især vigtige for dyre og plantelivet, idet<br />
de fleste arter er afhængige af store bestande for at<br />
overleve på længere sigt. Større sammenhængende<br />
naturområder, rummer desu<strong>den</strong> et rigt udbud af føde og<br />
af levesteder, som giver mulighed for stabile plante- og<br />
dyresamfund.<br />
Naturnetværk<br />
Den danske natur er i dag fragmenteret, og naturområder<br />
som fx søer, skove, overdrev, moser og enge er ikke<br />
bundet sammen af grønne korridorer eller indgår i større<br />
sammenhængende områder. En af de store udfordringer<br />
er således at få skabt større sammenhængende<br />
naturområder.<br />
Derfor er det et krav fra staten, at kommune<strong>planen</strong><br />
indeholder udpegninger af naturområder og økologiske<br />
forbindelser, som udgør et naturnetværk. Formålet med<br />
naturnetværket er at sikre sammenhæng i naturen på<br />
tværs af administrative grænser.<br />
Kommunens naturnetværk udgøres af biologiske<br />
kerneområder, spredningskorridorer, EFfuglebeskyttelsesområder,<br />
EFhabitatområder, tørre<br />
naturområder og økologiske forbindelser for løgfrø.<br />
Biologiske kerneområder/ spredningskorridor<br />
Hillerød Kommune vil beskytte og synliggøre særligt<br />
værdifulde naturområder.<br />
87 / 220
<strong>Om</strong>råder, hvor der er eller kan skabes levesteder og<br />
spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv,<br />
skal bevares og forbedres. Vi vil sikre stor artsrigdom<br />
og bevare truede og sårbare arter og naturtyper via<br />
et sammenhængende naturnetværk, gennem<br />
planlægning, administration og naturforvaltning. På<br />
<strong>den</strong>ne måde bidrager beskyttelsen <strong>til</strong> en bæredygtig<br />
udvikling <strong>til</strong> gavn for kommunens naturgrundlag samt for<br />
befolkningens oplevelsesmuligheder og for forskning og<br />
undervisning.<br />
Der skal skabes og genoprettes nye naturområder i<br />
samarbejde med offentlige og private investorer samt<br />
andre relevante aktører, og naturformidlingen<br />
og informationen om kommunens naturværdier<br />
skal styrkes.<br />
Stor artsrigdom (biodiversitet) samt truede og sårbare<br />
arter skal sikres gennem udpegning af kerneområder og<br />
økologiske forbindelser.<br />
Retningslinjer<br />
2.4.1<br />
In<strong>den</strong> for de udpegede beskyttelsesområder må<br />
<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> eller arealanvendelsen af særligt værdifulde<br />
sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke<br />
ændres, hvis det forringer deres værdi eller mulighe<strong>den</strong><br />
for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringerne<br />
kan dog ske som led i forbedring af områdernes<br />
naturværdi eller i medfør af allerede gæl<strong>den</strong>de<br />
bestemmelser i en fredning eller lokalplan.<br />
2.4.2<br />
Tilstan<strong>den</strong> og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne<br />
må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra<br />
væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra<br />
en konkret vurdering kan ske u<strong>den</strong> at <strong>til</strong>sidesætte de<br />
særligt værdifulde sammenhængende helheder eller<br />
enkeltelementer.<br />
2.4.3<br />
In<strong>den</strong> for beskyttelsesområderne må der ikke planlægges<br />
eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er<br />
erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug,<br />
skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer <strong>til</strong> byudvikling<br />
og placering af ren jord. Bygninger og anlæg in<strong>den</strong> for<br />
beskyttelsesområder skal placeres og udformes under<br />
hensyntagen <strong>til</strong> bevaring og beskyttelse samt mulighed<br />
for forbedring af naturværdierne.<br />
2.4.4<br />
In<strong>den</strong> for beskyttelsesområder skal der generelt<br />
<strong>til</strong>stræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse<br />
og forståelse af naturværdierne. Den almene adgang kan<br />
dog begrænses in<strong>den</strong> for naturområder, der er særligt<br />
sårbare.<br />
2.4.5<br />
Der må ikke foretages ændringer, som overskærer de<br />
økologiske forbindelser, reducerer eller i øvrigt forringer<br />
de økologiske forbindelsers værdi, u<strong>den</strong> at der sikres<br />
kompenserende foranstaltninger.<br />
2.4.6<br />
Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal<br />
søges øget gennem forbedring af eksisterende eller<br />
etablering af nye naturområder.<br />
88 / 220
Redegørelse Biologiske kerneområder /<br />
spredningskorridor<br />
Hvad er værdierne?<br />
Kommune<strong>planen</strong>s biologiske kerneområder<br />
omfatter større sammenhængende områder<br />
med skove, søer samt eng, mose og overdrev.<br />
Kerneområderne omfatter generelt en 25 m<br />
beskyttelseszone rundt om eksisterende<br />
skove og § 3naturtyper.<br />
Kommune<strong>planen</strong> udpeger<br />
desu<strong>den</strong> spredningskorridorer og økologiske<br />
forbindelser for løgfrø, som forbinder<br />
kerneområderne med hinan<strong>den</strong> og giver<br />
mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig<br />
gennem dyrkede områder i det åbne land.<br />
Nogle spredningskorridorer og økologiske<br />
forbindelser for løgfrø indeholder allerede<br />
naturområder, bl.a. beskyttede § 3naturtyper.<br />
Disse forbindelser der allerede har<br />
en reel biologisk funktion, omfatter generelt<br />
en 25 m beskyttelseszone rundt om<br />
eksisterende skove og § 3naturtyper. Andre<br />
steder har forbindelserne begrænset<br />
naturindhold, og deres værdi er derfor her at<br />
reservere mulighed for fremtidig<br />
naturgenopretning og nye levesteder for dyr<br />
og planter.<br />
Hvad er værdierne sårbare overfor?<br />
Vilde planter og dyr er først og fremmest<br />
sårbare over for, at deres levesteder<br />
forsvinder eller ændres, så livsvilkårene<br />
forringes. Byudvikling, nye trafikanlæg,<br />
rekreative anlæg mv. har betydet, at det<br />
åbne land er blevet indskrænket igennem<br />
mange år, og det er stadig nogle af de<br />
væsentligste faktorer, der påvirker det åbne<br />
land og naturen. Især vandindvinding og<br />
ændrede driftsformer i landbruget har<br />
betydet store ændringer i mange<br />
naturarealers <strong>til</strong>stand.<br />
Naturtyper som enge og overdrev, og de<br />
planter og dyr, der lever der, er gået meget<br />
<strong>til</strong>bage. De <strong>til</strong>bageværende, tidligere<br />
græsningsarealer er sårbare både over for<br />
intensiv dyrkning og over for det fal<strong>den</strong>de<br />
kreaturhold som betyder, at arealerne ligger<br />
ubenyttet hen og gror <strong>til</strong>. En del af de<br />
allerede beskyttede eller fredede naturtyper<br />
og arealer risikerer at gro <strong>til</strong> og miste deres<br />
naturmæssige værdi, med mindre der<br />
foretages naturpleje. Udledning af spildevand<br />
kan være en trussel mod søer, vandløb og<br />
moser, mens påvirkning af kvælstof og fosfor<br />
fra landbrug, trafik og industri forringer alle<br />
naturtyper. Mange naturarealer påvirkes også,<br />
når der sker indgreb i <strong>til</strong>grænsende områder.<br />
Mange af de mest værdifulde naturområder,<br />
som er levesteder for sjældne planter og dyr,<br />
er sårbare over for slid og forstyrrelser fra<br />
rekreativ færdsel og anvendelse (fx visse<br />
typer kær, moser og kildevæld). Ved anlæg af<br />
stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt<br />
at tage hensyn <strong>til</strong> naturområdets sårbarhed. I<br />
89 / 220
enkelte <strong>til</strong>fælde kan det være nødvendigt helt<br />
at forbyde færdsel. I områder med ynglende<br />
fugle kan det være nødvendigt at forbyde<br />
færdsel i yngleperio<strong>den</strong>.<br />
De forskellige plante- og dyrearter s<strong>til</strong>ler<br />
meget forskellige krav <strong>til</strong> deres levesteder.<br />
Samme indgreb kan derfor påvirke nogle<br />
plante- og dyrearter positivt og andre<br />
negativt. Sårbarhe<strong>den</strong> af et<br />
beskyttelsesområde er således afhængig af,<br />
hvordan der prioriteres imellem arter og<br />
naturtyper.<br />
Hvordan tages der hensyn <strong>til</strong> værdierne?<br />
In<strong>den</strong>for beskyttelsesområderne må der ikke<br />
gennemføres byudvikling, rekreative eller<br />
tekniske anlæg, hvis det forringer<br />
eksisterende naturområder og levesteder.<br />
Endvidere må mulighe<strong>den</strong> for at foretage<br />
naturgenopretning eller etablering af nye<br />
levesteder i områder, som er egnede her<strong>til</strong> og<br />
som mangler naturindhold ikke forringes.<br />
Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber<br />
barrierer gennem<br />
kerneområder, spredningskorridorer og<br />
økologiske forbindelser for løgfrø, vil normalt<br />
have stor negativ effekt for plante- og dyreliv.<br />
Ska<strong>den</strong> kan dog ofte mindskes ved<br />
kompenserende foranstaltninger, fx<br />
faunapassager og erstatningsbiotoper.<br />
I forbindelse med indgreb<br />
i beskyttelsesområderne skal der med<br />
udgangspunkt i kommune<strong>planen</strong>s<br />
retningslinjer og de lovgivningsmæssige krav<br />
vedrørende naturbeskyttelse og<br />
landzoneadministration foretages en konkret<br />
vurdering af, hvilke naturtyper der berøres,<br />
om nødvendigt også af deres <strong>til</strong>stand og<br />
konsekvenserne for de berørte arter og<br />
naturtyper.<br />
Kommunen kan aktivt medvirke <strong>til</strong> at<br />
forbedre naturværdierne ved naturpleje og<br />
naturgenopretning og ved at <strong>til</strong>skynde ejere<br />
af landbrugsarealer <strong>til</strong> at udnytte<br />
<strong>til</strong>skudsmulighederne <strong>til</strong> fx forbedring af<br />
vandhuller, skovrejsning og miljøvenlig<br />
jordbrugsdrift.<br />
Økologiske forbindelser for løgfrø<br />
Hillerød Kommune vil skabe og opretholde stabile<br />
bestande af løgfrøen ved at bevare og forbedre områder,<br />
hvor der er eller kan skabes levesteder og<br />
spredningsmuligheder for løgfrøen.<br />
Retningslinjer<br />
2.5.1<br />
In<strong>den</strong>for de udpegede økologiske forbindelser for<br />
løgfrø skal der ved planlægning og administration tages<br />
hensyn <strong>til</strong> løgfrøen.<br />
Redegørelse Økologiske forbindelser for<br />
90 / 220
løgfrø<br />
Hvad er værdierne?<br />
Hillerød Kommune har valgt at tage<br />
udgangspunkt i de eksisterende og mulige<br />
levesteder for løgfrøen. Baggrun<strong>den</strong> for at<br />
vælge løgfrøen som grundlag for<br />
udpegningen er, at løgfrøen er sjæl<strong>den</strong> i<br />
Danmark. Desu<strong>den</strong> regnes løgfrøen for at<br />
være <strong>den</strong> art af padder, som er gået mest<br />
<strong>til</strong>bage. I Hillerød Kommune forekommer<br />
løgfrøen dog i små bestande i området<br />
omkring Alsønderup og Bendstrup, ved Lille<br />
Lyngby, omkring Meløse, samt ved Strø<br />
Bjerge. Bestan<strong>den</strong>e i Hillerød Kommune<br />
udgør nogle af løgfrøens vigtigste levesteder i<br />
Nordsjælland. Andre arter af padder og øvrigt<br />
dyre- og planteliv som er knyttet <strong>til</strong> rene,<br />
solbeskinnede vandhuller vil ligeledes blive<br />
begunstiget af de <strong>til</strong>tag, som gennemføres for<br />
at <strong>til</strong>godese løgfrøen. Tiltag som kan <strong>til</strong>godese<br />
løgfrøen skal ske i samarbejde med de<br />
berørte lodsejere.<br />
Hvad er økologiske forbindelser for<br />
løgfrø?<br />
Større og mere sammenhængende<br />
naturområder er en forudsætning for at<br />
bevare naturværdierne og sikre stabile<br />
bestande af vilde dyr og planter. Med henblik<br />
på at sikre spredningsmuligheder mellem<br />
naturområderne, som grundlag for stabile<br />
bestande af vilde dyr og planter, ønsker<br />
kommunen at fortsætte arbejdet med at sikre<br />
sammenhæng mellem levesteder og<br />
spredningsmuligheder.<br />
Løgfrøen er optaget på Habitatdirektivets<br />
bilag IV, der omfatter en række arter af vilde<br />
dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod<br />
beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen<br />
af dyrene omfatter både ynglesteder,<br />
rastesteder, fødesøgningssteder,<br />
overvintringssteder m.m.<br />
Af oversigt over statslige interesser i<br />
kommune<strong>planen</strong> fremgår, at kommunerne<br />
opfordres, <strong>til</strong> gennem planlægningen af<br />
økologiske forbindelser, at understøtte<br />
hensynet <strong>til</strong> <strong>den</strong> natur, som Danmark<br />
internationalt er forpligtet <strong>til</strong> at beskytte.<br />
Kommunerne kan således planlægge for<br />
økologiske forbindelser, der medvirker <strong>til</strong> at<br />
sikre, at yngle og rasteområder for bilag IVarter<br />
ikke beskadiges eller ødelægges.<br />
Målsætningen betyder ikke, at kommunen<br />
ikke kan eller vil gennemføre<br />
naturforbedrende <strong>til</strong>tag <strong>til</strong> gavn for løgfrø og<br />
andre arter af padder u<strong>den</strong>for de økologiske<br />
forbindelser for løgfrø.<br />
Hvordan tages hensyn <strong>til</strong> løgfrøen in<strong>den</strong><br />
for de økologiske forbindelser for løgfrø?<br />
I eksisterende vandhuller med løgfrø er det<br />
vigtigt at sikre, at der ikke sker opvækst<br />
omkring vandhullet, da løgfrøen kræver varmt<br />
vand. Ligeledes kræver løgfrøen en god<br />
vandkvalitet, og der må derfor ikke ske<br />
udledning af næringsstoffer og udsætning af<br />
91 / 220
ænder. For at sikre løgfrøens bestand og<br />
udbredelse skal der genoprettes søer og<br />
etableres nye søer tæt på de eksisterende<br />
levesteder, og der skal sikres spredningsveje<br />
mellem søerne.<br />
Tørre naturområder<br />
Hillerød Kommune vil bevare og forbedre tørre<br />
naturområder, hvor der er gode muligheder for et dyreog<br />
planteliv, som er karakteristisk for tørre naturområder.<br />
Målet er, at landbrugsarealer som er udpeget som tørre<br />
naturområder, gradvist udgår af omdrift med henblik på,<br />
at områderne i fremti<strong>den</strong> kan overgå <strong>til</strong> naturområder.<br />
Retningslinjer<br />
2.6.1<br />
Inddragelse af tørre naturområder <strong>til</strong> formål, der kan<br />
forringe naturindholdet i området som helhed, skal<br />
undgås.<br />
2.6.2<br />
Formål der kan vanskeliggøre, at landbrugsjord som er<br />
udpeget som tørre naturområder på et senere tidspunkt<br />
udgår af omdrift, skal undgås.<br />
Redegørelse Tørre naturområder<br />
Hvad er tørre naturområder?<br />
Tørre naturområder er områder, hvor det er<br />
muligt at genskabe værdifulde levesteder for<br />
vilde dyr og planter. Tørre naturområder kan<br />
også være områder, som kan genskabes som<br />
natur for at skabe større sammenhængende<br />
naturområder. Udpegningen af tørre<br />
naturområder kan være med <strong>til</strong> at forbedre<br />
forhol<strong>den</strong>e for vilde dyr og planter og skabe<br />
naturoplevelser for befolkningen, både som<br />
elementer i landskabet og i forbindelse med<br />
en mulig adgang for friluftslivet.<br />
Hillerød Kommune har valgt at tage<br />
udgangspunkt i de tørre naturtyper, som er i<br />
<strong>til</strong>bagegang i kommunen. De udpegede tørre<br />
naturområder er skrånende arealer, hvor<br />
jordbun<strong>den</strong> består af sand eller grus. Disse<br />
arealer er i dag ofte under landbrugsmæssig<br />
intensiv drift eller henligger som skov.<br />
Andelen af disse tørre naturtyper er især gået<br />
<strong>til</strong>bage som følge af dyrkning og <strong>til</strong>plantning.<br />
Hensigten med udpegningen af tørre<br />
naturområder er at sikre mulighed for at<br />
genskabe nogle af disse tidligere tørre<br />
naturtyper, gennem naturgenopretning og<br />
etablering af fx afgræsning eller høslæt.<br />
Der er udpeget arealer, hvor hældningen er<br />
mere end 6 grader. For at give en helhed i<br />
udpegningen, er der desu<strong>den</strong> i nogle <strong>til</strong>fælde<br />
udpeget arealer med et mere fladt terræn,<br />
men som ligger i forbindelse med skrånende<br />
arealer, fx en flad bakketop.<br />
Skrånende arealer udgør naturmæssigt og<br />
92 / 220
landskabeligt værdifulde elementer, som<br />
giver terrænmæssig variation og rummer<br />
mulighed for etablering af områder med<br />
naturtyper, der forekommer på tørre,<br />
naturligt veldrænede arealer, der <strong>til</strong>lige ofte<br />
er næringsfattige.<br />
Den sandede og grusede jordbund holder<br />
dårligt på regnvand, og <strong>til</strong>førte næringsstoffer<br />
udvaskes relativt hurtigt. Ofte vil der derfor<br />
være et lavt udbytte på arealerne. Skrånende<br />
arealer på sandet og gruset jordbund udgør<br />
derfor et potentiale for at rumme planter,<br />
som er <strong>til</strong>passede tørre og næringsfattige<br />
forhold. Denne type vegetation er<br />
karakteristisk for overdrev og hede.<br />
For plantearter, der er karakteristiske for<br />
overdrev og heder, er de rette betingelser<br />
blandt andet, at der skal være næringsfattige<br />
vokseforhold. Ofte har de arealer, der rummer<br />
potentiale for etablering af hede-<br />
/overdrevsvegetation, været under omdrift og<br />
er i <strong>den</strong> forbindelse blevet <strong>til</strong>ført gødning.<br />
Derfor kan det være af stor betydning at<br />
foretage en udpining af jor<strong>den</strong> gennem et par<br />
år, eksempelvis i form af gentagne slåninger<br />
med efterfølgende fjernelse af det afslåede<br />
plantemateriale.<br />
Hvordan tages hensyn <strong>til</strong> potentielle tørre<br />
naturområder?<br />
Alle tørre naturområder skal så vidt muligt<br />
friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er<br />
erhvervsmæssigt nødvendigt for<br />
jordbrugsdrift, og som forhindrer senere<br />
naturgenopretning.<br />
Det bør undgås at intensivere drift og<br />
udnyttelse. Tilplantning bør<br />
undgås. Ekstensiv landbrugsdrift som<br />
afgræsning og/eller høslet vil styrke<br />
mulighe<strong>den</strong> for at øge naturindholdet.<br />
Naturkvalitetsplan<br />
Hillerød Kommune vil prioritere naturområdet ved at<br />
igangsætte en naturkvalitetsplanlægning<br />
(naturkvalitetsplan) <strong>til</strong> brug for at opnå en bedre<br />
naturkvalitet, med ops<strong>til</strong>lede kvalitetsmål for hver<br />
naturtype og efterfølgende indsatsplaner.<br />
Retningslinjer<br />
2.7.1<br />
Naturkvalitets<strong>planen</strong> skal være et redskab <strong>til</strong> at vurdere<br />
naturens <strong>til</strong>stand, ops<strong>til</strong>le målsætninger og danne<br />
grundlag for at prioritere indsatsen på geografisk<br />
afgrænsede naturområder.<br />
2.7.2<br />
Havelse delområdeplan skal indarbejdes i <strong>den</strong> kommende<br />
naturkvalitetsplan.<br />
2.7.3<br />
In<strong>den</strong> for områderne omfattet af Havelse<br />
delområdeplan, må der ikke foretages foranstaltninger,<br />
der hindrer eller besværliggør <strong>til</strong>tag som foreslås i<br />
projekter i område/delområdeplaner o.l., hvis arealerne<br />
er omfattet af kommune<strong>planen</strong>s retningslinjer,<br />
Redegørelseskort<br />
93 / 220
udpegninger og reguleringsområde.<br />
Redegørelse Naturkvalitetsplan<br />
Formålet med en naturkvalitetsplan er at<br />
opnå en bedre naturkvalitet, som bygger på<br />
ops<strong>til</strong>ling af kvalitetsmål for hver naturtype<br />
og efterfølgende indsatsplaner.<br />
Naturkvalitets<strong>planen</strong> kan bruges <strong>til</strong> at<br />
prioritere indsatsen i eksempelvis de<br />
internationale naurbeskyttelsesområder, § 3<br />
områder, potentielle nye naturområder og<br />
potentielle økologiske forbindelser,<br />
lavbundsområder mv. Tiltag efter en<br />
naturkvalitetsplan skal ske ved lodsejernes<br />
frivillige medvirken.<br />
Kommunen vil bruge en naturkvalitetsplan i<br />
arbejdet med;<br />
at prioritere de fremtidige naturopgaver i<br />
kommunen<br />
at sammentænke varetagelsen af natur<br />
med andre emner i <strong>den</strong> kommunale<br />
planlægning og vurdere, hvor<br />
naturarealet eventuelt bør udvides og<br />
økologiske forbindelser<br />
etableres/forbedres,<br />
at yde bedre information <strong>til</strong> borgerne om,<br />
hvor naturværdierne findes i kommunen<br />
og<br />
at hente inspiration <strong>til</strong> at arbejde videre<br />
med større og mindre <strong>til</strong>tag, der kan<br />
forbedre kommunens naturværdier.<br />
Det tidligere Frederiksborg Amt har<br />
udarbejdet en områdeplan for<br />
vandløbssystemet i Havelse Å (Havelse<br />
delområdeplan). Afgrænsning af<br />
indsatsområderne i område<strong>planen</strong> fremgår af<br />
redegørelseskortet.<br />
In<strong>den</strong> for beskyttelsesområderne må der ikke<br />
foretages foranstaltninger, der hindrer eller<br />
besværliggør <strong>til</strong>tag som foreslås i projekter i<br />
område/delområdeplaner o.l., hvis arealerne<br />
er omfattet af kommune<strong>planen</strong>s<br />
retningslinjer, udpegninger og<br />
reguleringsområde. Kommune<strong>planen</strong><br />
hens<strong>til</strong>ler, at også foranstaltninger u<strong>den</strong> for<br />
beskyttelsesområderne respekterer planernes<br />
projektforslag.<br />
Havelse delområdeplan vil blive indarbejdet i<br />
<strong>den</strong> kommende naturkvalitetsplan.<br />
Naturpleje<br />
Kommunen har hovedansvaret for at udføre<br />
naturpleje. Lysåbne naturtyper som overdrev,<br />
enge og nogle moser og heder har igennem<br />
århundreder været afhængige af græssende<br />
husdyr og høslet. I dag er antallet af<br />
græssende dyr lille, og de gamle driftsformer<br />
er ophørt mange steder, hvorfor områderne<br />
gror <strong>til</strong> i træer, buske og højtvoksende urter.<br />
Det betyder, at de lavtvoksende, lyskrævende<br />
planter og det <strong>til</strong>knyttede dyreliv forsvinder,<br />
94 / 220
og dette plante og dyreliv udgør en meget<br />
stor del af <strong>den</strong> danske artsmangfoldighed.<br />
Naturpleje af disse områder er fremover helt<br />
afgørende for mange arters overlevelse.<br />
Kommunen har plejepligt på de<br />
fortidsminder, beskyttede naturtyper<br />
(naturbeskyttelseslovens § 3) og de Natura<br />
2000 områder, som kommunen ejer. Desu<strong>den</strong><br />
har kommunen adgang <strong>til</strong> at pleje fredede<br />
arealer i overensstemmelse med fredningens<br />
formål. Naturkvalitetsplanlægning kan være<br />
med <strong>til</strong> at prioritere indsatsen.<br />
Formidling<br />
Kommunen vil aktivt arbejde med formidling<br />
af naturværdier og <strong>til</strong>tag på naturområdet.<br />
Derfor skal formidling indgå som en del af<br />
kommunens naturprojekter. Målet er<br />
naturoplevelser, som kan skabe glæde og<br />
bidrage <strong>til</strong> forståelse for og af naturens værdi.<br />
Formidlingen skal desu<strong>den</strong> øge de<br />
besøgendes forståelse for driften af<br />
naturområderne, herunder de eventuelle<br />
gener, som brugerne oplever på grund af<br />
driften.<br />
Natura 2000 - naturhandleplaner<br />
Målet med Natura 2000planlægningen er at stoppe <strong>den</strong><br />
nationale <strong>til</strong>bagegang af naturtyper og <strong>til</strong>hørende planteog<br />
dyrearter in<strong>den</strong>for Natura 2000områderne in<strong>den</strong><br />
2015. Naturhandleplanerne skal sikre plejen af de<br />
udpegede naturarealer in<strong>den</strong>for kommunens Natura<br />
2000områder.<br />
Handleplanerne er udarbejdet i et samarbejde mellem<br />
Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Hillerød<br />
Kommune og Naturstyrelsen.<br />
Retningslinjer<br />
2.8.1<br />
In<strong>den</strong> for de udpegede internationale<br />
naturbeskyttelsesområder for plante og dyrearter og<br />
naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om<br />
Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der<br />
ikke ske skade på naturtyper og levesteder eller de arter,<br />
for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning<br />
fra ændringer u<strong>den</strong> for områderne.<br />
X.X.2<br />
Sektorplaner, administration, og <strong>til</strong>ladelser må ikke<br />
hindre eller vanskeliggøre anlæg eller pleje som angivet i<br />
Naturhandleplanerne.<br />
Redegørelse Natura 2000 naturplaner<br />
Administration af internationale<br />
naturbeskyttelsesområder<br />
De internationale fuglebeskyttelsesområder<br />
og habitatområder, som er udpeget i<br />
overensstemmelse med EF-direktiver,<br />
omfatter en række af kommunens biologisk<br />
set bedste naturområder med levesteder og<br />
95 / 220
arter af betydning i europæisk sammenhæng.<br />
De indgår også i Natura 2000, et europæisk<br />
økologisk netværk af beskyttede<br />
naturområder, der skal bidrage <strong>til</strong> at øge<br />
biodiversiteten i EU.<br />
In<strong>den</strong> for de internationale<br />
naturbeskyttelsesområder må der ikke<br />
udlægges byzone eller sommerhusområder,<br />
planlægges nye vejanlæg og sideanlæg<br />
(servicestationer, materialepladser mv.),<br />
planlægges nye eller væsentlige udvidelser af<br />
andre trafikanlæg og tekniske anlæg m.v. (fx<br />
flyvepladser, jernbaner, luftledningsanlæg,<br />
vindmølleklynger og parker, lossepladser og<br />
andre anlæg for deponering).<br />
Før kommunen træffer afgørelse i<br />
administrationen af plan-, natur- og<br />
miljølovgivningen skal kommunen foretage en<br />
vurdering af, om projektet i sig selv, eller i<br />
forbindelse med andre planer og projekter,<br />
kan påvirke et internationalt<br />
naturbeskyttelsesområde væsentligt. Hvis<br />
kommunen vurderer, at projektet kan påvirke<br />
et internationalt naturbeskyttelsesområde<br />
væsentligt, skal der foretages en nærmere<br />
konsekvensvurdering af projektets virkninger<br />
på det internationale<br />
naturbeskyttelsesområde, under hensyn <strong>til</strong><br />
bevaringsmålsætningen for det pågæl<strong>den</strong>de<br />
område. Viser vurderingen, at projektet vil<br />
skade det internationale<br />
naturbeskyttelsesområde, kan der ikke<br />
meddeles <strong>til</strong>ladelse, dispensation eller<br />
godkendelse <strong>til</strong> det ansøgte.<br />
Uanset ovennævnte kan der dog planlægges<br />
for foranstaltninger, som vil medføre<br />
forbedringer af naturforhol<strong>den</strong>e i områderne.<br />
Hverken in<strong>den</strong>for eller u<strong>den</strong>for de<br />
internationale naturbeskyttelsesområder, må<br />
der ske planlægning eller administration, som<br />
kan føre <strong>til</strong> beskadigelse eller ødelæggelse af<br />
yngle eller rasteområder i det naturlige<br />
udbredelsesområde for de dyrearter eller<br />
ødelæggelse af de plantearter, som er listet<br />
på Habitatdirektivets bilag IV.<br />
Kommunen er som <strong>den</strong> planlæggende<br />
myndighed, eller <strong>den</strong> myndighed der giver<br />
<strong>til</strong>ladelse, dispensation eller godkendelse,<br />
forpligtet <strong>til</strong> at varetage hensynet <strong>til</strong> arter<br />
omfattet af bilag IV in<strong>den</strong> for de pågæl<strong>den</strong>de<br />
områder, som vil blive påvirket af planer og<br />
projekter.<br />
Natura 2000 - Naturhandleplaner<br />
Ifølge miljømålsloven skal der igangsættes en<br />
planlægning for kommunernes internationale<br />
beskyttelsesområder (Natura 2000 områder).<br />
Statslige Natura 2000planer fastlægger<br />
målsætninger og retningslinjer for <strong>den</strong><br />
indsats, som er nødvendig for at sikre eller<br />
genoprette en gunstig bevaringsstatus for de<br />
naturtyper og arter, der er på områdernes<br />
udpegningsgrundlag.<br />
96 / 220
På baggrund af de statslige Natura 2000planer<br />
har Hillerød Kommune udarbejdet<br />
Naturhandleplaner for henholdsvis Natura<br />
2000områder nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og<br />
Snævret Skov og Natura 2000område nr.<br />
134 Arresø, Ellemosen og L. Lyngby Mose.<br />
Naturhandleplaner er udarbejdet i<br />
samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland<br />
og de øvrige berørte nabokommuner og har<br />
været i offentlig høring fra 8. juni 17.<br />
august 2012. Hillerød Kommune skal in<strong>den</strong><br />
udgangen af 2015 sikre gennemførelse af de<br />
forvaltnings<strong>til</strong>tag, der fremgår af<br />
naturhandleplanerne. Herefter må hverken<br />
sektorplaner, administration og <strong>til</strong>ladelser<br />
hindre eller vanskeliggøre anlæg, eller pleje,<br />
som angivet i Naturhandleplanerne.<br />
An<strong>den</strong> naturlovgivning<br />
Beskyttede naturområder<br />
Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder<br />
bestemmelser om en generel<br />
beskyttelsesordning for visse naturtyper.<br />
Beskyttelsen efter § 3 gælder for søer,<br />
vandløb, heder, moser, ferske enge og<br />
overdrev. Beskyttelsen betyder, at der ikke<br />
må foretages ændringer i <strong>til</strong>stan<strong>den</strong> af de<br />
beskyttede naturtyper.<br />
Beskyttelsesordningen er ikke <strong>til</strong> hinder for,<br />
at arealernes hidtidige (lovlige) benyttelse<br />
fortsættes. For eksempel kan <strong>den</strong> hidtidige<br />
driftsform, med hensyn <strong>til</strong> bl.a. omlæg,<br />
gødskning, sprøjtning og vedligeholdelse af<br />
dræn og grøfter fortsætte i samme omfang og<br />
med samme intervaller som tidligere.<br />
Kommunen er myndighed på<br />
naturbeskyttelsesområdet. Kommunen<br />
foretager således registrering af beskyttet<br />
natur og kan i særlige <strong>til</strong>fælde give<br />
dispensation <strong>til</strong> <strong>til</strong>standsændringer i<br />
beskyttede naturområder. På Danmarks<br />
Miljøportal under arealinformation kan du se,<br />
om der er registreret beskyttet natur på din<br />
ejendom. Den generelle beskyttelse betyder,<br />
at et areal kan være omfattet af beskyttelsen<br />
selvom det ikke er registeret af kommunen.<br />
Det er natur<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> på arealet, der afgør,<br />
om der er tale om et beskyttet naturområde.<br />
Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke<br />
sker indgreb i beskyttede områder.<br />
Størrelsesgrænserne for de beskyttede<br />
naturtyper er fastsat <strong>til</strong> en fælles<br />
mindstegrænse på 2500 m 2 i<br />
sammenhængende areal for alle de<br />
beskyttede naturtyper bortset fra søer, hvor<br />
størrelsesgrænsen er 100 m 2. De beskyttede<br />
vandløb er udpeget af de tidliger amter.<br />
Bygge- og beskyttelseslinjer<br />
De smukkeste og mest markante landskabsog<br />
kulturelementer er beskyttet med<br />
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om<br />
beskyttelseslinjer. Beskyttelsen omfatter sø<br />
97 / 220
og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen,<br />
fortidsmindebeskyttelseslinjen og<br />
kirkebyggelinjen. Bestemmelserne skal sikre,<br />
at de nærmeste omgivelser ved søer og åer<br />
og omkring fortidsminder, skove og kirker<br />
friholdes for bebyggelse eller andre<br />
væsentlige landskabelige indgreb. Det<br />
overordnede formål med bygge og<br />
beskyttelseslinjerne er at sikre de<br />
landskabelige og kulturhistoriske værdier,<br />
deriblandt:<br />
sikre områder mod bebyggelser,<br />
<strong>til</strong>plantning og terrænændringer mv.,<br />
sikre levesteder og<br />
spredningsmuligheder for planter og dyr,<br />
sikre de arkæologiske lag og<br />
sammenhænge mellem fortidsminder og<br />
sikre kirkernes omgivelser mod byggeri<br />
over 8,5 m<br />
Kommunen er myndighed og kan i særlige<br />
<strong>til</strong>fælde give dispensation fra bygge og<br />
beskyttelseslinjerne. På Danmarks<br />
Miljøportal under arealinformation kan du se,<br />
om din ejendom ligger in<strong>den</strong> for bygge- og<br />
beskyttelseslinjer.<br />
Fredninger<br />
Visse arealer er fredet i henhold <strong>til</strong><br />
Naturbeskyttelseslovens kapitel 6. For de<br />
enkelte fredede områder gælder specifikke<br />
fredningsbestemmelser.<br />
Fredningsbestemmelserne kan have <strong>til</strong> formål<br />
fx at sikre en udsigt over et unikt landskab<br />
mod fx <strong>til</strong>plantning og bebyggelse, at sikre at<br />
en bestemt natur<strong>til</strong>stand fastholdes eller at<br />
begrænse offentlighe<strong>den</strong>s færdsel af hensyn<br />
<strong>til</strong> dyre- og plantelivet.<br />
Kommunen er <strong>til</strong>synsmyndighed på fredede<br />
arealer og har en ret <strong>til</strong> at gennemføre<br />
naturpleje i fredninger, som et led i at opfylde<br />
fredningens formål. Kommunen kan rejse<br />
fredningssager og bliver desu<strong>den</strong> hørt af<br />
Fredningsnævnet i sager om dispensation fra<br />
fredningsbestemmelserne.<br />
På Danmarks Miljøportal under<br />
arealinformation kan du se beliggenhe<strong>den</strong> af<br />
de fredede arealer i kommunen.<br />
Landskab, Kultur og Geologi<br />
De kulturhistoriske værdier, de geologiske værdier og de<br />
landskabelige værdier er vigtige for at give os selv<br />
oplevelsesmuligheder nu og i fremti<strong>den</strong>. For at fastholde<br />
kommunen som et attraktivt sted at bo og besøge, samt<br />
98 / 220
for at give mulighed for fremtidig forskning og dermed<br />
for at forstå det sted vi bor, dets i<strong>den</strong>titet og historie.<br />
Rigdom og kvalitet i natur og landskab er afgørende for<br />
kommunens <strong>til</strong>trækningskraft i konkurrence med andre<br />
kommuner i hovedstadsregionen.<br />
Landskaber med varierende geologiske formationer har<br />
stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for,<br />
hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange<br />
geologiske landskabsdannelser er <strong>til</strong>lige iøjnefal<strong>den</strong>de og<br />
af stor landskabelig værdi.<br />
<strong>Om</strong>råder med værdifulde kulturmiljøer er områder, hvor<br />
man skal være opmærksom på ikke at forringe de særlige<br />
kulturværdier, som findes in<strong>den</strong> for områderne. De<br />
værdifulde kulturmiljøer knytter sig <strong>til</strong> de fysiske spor i<br />
landskabet, der fortæller noget væsentligt om vores egen<br />
historie.<br />
Landskabelige bevaringsinteresser og landskabelige<br />
værdier er et vigtigt fundament i planlægningen af det<br />
åbne land. De landskaber og landskabskiler, der er<br />
mellem byerne, har stor betydning for <strong>den</strong> oplevelse man<br />
har af forskellen mellem land og by. Nærhe<strong>den</strong> <strong>til</strong><br />
værdifulde landskaber og smuk natur har betydning for<br />
Hillerøds borgere. Samtidig øges interessen for at placere<br />
sig på attraktive og markante beliggenheder, hvilket<br />
giver et stigende pres på det kvalitative landskab. De<br />
landskabelige bevaringsværdier knytter sig i høj grad <strong>til</strong><br />
de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj<br />
kvalitet, og fremtidig planlægning er rettet mod en<br />
bevaring af de værdifulde landskaber og<br />
landskabselementer som fx åse, dale og bakker samt de<br />
uforstyrrede landskaber, som er uberørt af byudvikling og<br />
tekniske anlæg.<br />
Formålet med at beskytte landskabs, kultur og de<br />
geologiske værdier i kommunens åbne land og grønne<br />
struktur er ikke at pålægge restriktioner for byudvikling<br />
og andre samfundsmæssige interesser. Men visse<br />
begrænsninger er nødvendige af flere grunde. Naturen og<br />
kulturlandskabet har længe været under pres.<br />
Mange landskabs, kultur og geologiske værdier kan ikke<br />
genskabes, når de først er forsvundet. Beskyttelsen af<br />
disse værdier sker <strong>til</strong> glæde for os alle, og derfor er det<br />
vigtigt, at der er en almen forståelse for værdierne.<br />
Landskabelige værdier<br />
Hillerød Kommune vil beskytte, styrke og pleje områder,<br />
der rummer væsentlige værdier knyttet <strong>til</strong> landskabet i<br />
det åbne land. Ved at beskytte og synliggøre de særligt<br />
værdifulde landskaber med støtte i vores arbejde med<br />
landskabskaraktermeto<strong>den</strong>, er der mulighed for at opleve<br />
smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er<br />
særligt upåvirkede af indgreb. Disse egnskarakteristiske<br />
og kulturhistoriske træk i landskabet skal styrkes,<br />
herunder områder hvor det er muligt at opleve<br />
landskabets geologi og dannelse.<br />
Hillerød Kommune vil sikre, at der stadig er større<br />
sammenhængende og uforstyrrede landskaber, hvor<br />
landskabets helhed fremstår sammenhængende og<br />
upåvirket af nærhed <strong>til</strong> byer og større tekniske anlæg.<br />
Retningslinjer<br />
99 / 220
Særlige landskabelige værdier:<br />
2.9.1<br />
In<strong>den</strong>for områder med særlige landskabelige værdier, må<br />
<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> eller arealanvendelsen af særligt værdifulde<br />
sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke<br />
ændres, hvis det forringer deres værdi eller mulighe<strong>den</strong><br />
for at styrke eller genoprette deres værdi.<br />
2.9.2<br />
Tilstan<strong>den</strong> og arealanvendelsen må kun ændres, såfremt<br />
det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige<br />
hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske<br />
u<strong>den</strong> at <strong>til</strong>sidesætte de særligt værdifulde<br />
sammenhængende helheder eller enkeltelementer.<br />
2.9.3<br />
Der må ikke planlægges eller gennemføres byggeri og<br />
anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt<br />
for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller<br />
inddrages arealer <strong>til</strong> byudvikling og placering af ren jord.<br />
2.9.4<br />
Hvis der placeres bygninger og anlæg in<strong>den</strong> for<br />
beskyttelsesområderne, skal de placeres og udformes<br />
under hensyntagen <strong>til</strong> landskabskarakteranalysens<br />
anbefalinger for området, således at landskabsværdierne<br />
ikke forringes.<br />
2.9.5<br />
Der skal generelt <strong>til</strong>stræbes størst mulig adgang og<br />
mulighed for oplevelse og forståelse af<br />
landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog<br />
begrænses in<strong>den</strong> for naturområder, der er særligt<br />
sårbare.<br />
Landskabelige værdier:<br />
2.9.6<br />
In<strong>den</strong>for områder med landskabelige værdier, må<br />
<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> eller arealanvendelsen af særligt værdifulde<br />
sammenhængende helheder eller enkeltelementer kun<br />
ændres, hvis det kan begrundes ud fra et væsentligt<br />
samfundsmæssigt hensyn, og såfremt at det sker ud fra<br />
en konkret vurdering, og i henhold <strong>til</strong> anbefalingerne i<br />
landskabskarakteranalysen.<br />
2.9.7<br />
Der må som hovedregel ikke planlægges eller<br />
gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er<br />
erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug,<br />
skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer <strong>til</strong> byudvikling<br />
og placering af ren jord.<br />
2.9.8<br />
Såfremt at der placeres bygninger og anlæg in<strong>den</strong> for<br />
områderne der skal vedligeholdes, skal disse placeres og<br />
udformes under hensyntagen <strong>til</strong><br />
landskabskarakteranalysens anbefalinger for området,<br />
således at landskabsværdierne ikke forringes.<br />
2.9.9<br />
Der skal generelt <strong>til</strong>stræbes størst mulig adgang og<br />
mulighed for oplevelse og forståelse af<br />
landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog<br />
begrænses in<strong>den</strong> for naturområder, der er særligt<br />
sårbare.<br />
Landskabelige udviklingsområder:<br />
100 / 220
2.9.10<br />
In<strong>den</strong>for landskabelige udviklingsområder, skal<br />
ændringer ske i henhold <strong>til</strong> anbefalingerne for området jf.<br />
Landskabskarakteranalysen, eller såfremt der foreligger<br />
en gæl<strong>den</strong>de bestemmelse i en fredning eller lokalplan<br />
for området.<br />
2.9.11<br />
Landskabelige helheder, herunder kulturhistoriske<br />
sammenhæng, landskabstræk etc. skal i videst muligt<br />
omfang bevares.<br />
Større sammenhængende og uforstyrrede<br />
landskaber:<br />
2.9.12<br />
De større sammenhængende og uforstyrrede landskaber<br />
skal friholdes for nye større tekniske anlæg såsom<br />
vindmøller, husstandsvindmøller, master over 30 m,<br />
kraftvarmeværker, biogasanlæg, råstofanlæg, samt større<br />
rekreative anlæg der visuelt vil påvirke oplevelsen af det<br />
uforstyrrede landskab.<br />
Redegørelse Landskabelige værdier<br />
Hvad er de landskabelige værdier?<br />
De landskabelige værdier drejer sig om<br />
landskabet, som det umiddelbart kan ses og<br />
opleves. Nogle af kommunens landskaber er<br />
varierede og sammensatte af mange<br />
landskabselementer, for eksempel skove,<br />
bakker, vandhuller og levende hegn. Andre<br />
landskaber er enkle med kun ét element, for<br />
eksempel en stor søflade. Kommunen består<br />
af mange forskellige egne landskabeligt set.<br />
For at få kendskab <strong>til</strong> det åbne land og de<br />
bevaringsværdier det rummer, har<br />
kommunen udarbejdet en<br />
landskabskarakteranalyse, der fastlægger de<br />
forskellige karakterområder, som det åbne<br />
land rummer, samt deres karakteristika,<br />
styrke, <strong>til</strong>stand og sårbarhed. <strong>Om</strong>rådernes<br />
naturgeografiske og kulturgeografiske<br />
grundlag har præget landskabet, og de<br />
forskellige områder rummer forskellige<br />
landskabelige oplevelser og i<strong>den</strong>titeter. Det<br />
har derfor betydning, at der sikres mulighed<br />
for at opleve variationen af forskellige<br />
landskaber med tydelige egnskarakteristiske<br />
træk.<br />
De landskabelige værdier skal ikke kun ses<br />
som enkelte områder eller elementer, men i<br />
lige så høj grad også som en helhed og i en<br />
sammenhæng mellem enkeltelementer og<br />
naturgrundlaget, fx landsbyen og landsbyens<br />
dyrkningsflade og omgivende landskabstræk.<br />
Det er således både disse særligt værdifulde<br />
helheder og de særligt værdifulde<br />
enkeltelementer, som kommune<strong>planen</strong> skal<br />
beskytte.<br />
Hvad er værdierne sårbare overfor?<br />
<strong>Om</strong>råder med landskabelige værdier er<br />
særligt sårbare over for indgreb, som<br />
afgørende ændrer landskabsbilledet. Store<br />
ændringer kan medføre, at forskellene<br />
101 / 220
mellem de karakteristiske landskabstyper<br />
udviskes. Bymæssig bebyggelse, åbent<br />
beliggende erhverv og større fritidsanlæg<br />
ændrer ofte det omgivende landskabs<br />
karakter. Tekniske anlæg som fx<br />
højspændingsledninger og belysningsanlæg,<br />
oplyste skilte m.m. virker tit visuelt<br />
dominerende, selv på lang afstand. Nye<br />
skovplantninger kan sløre et områdes<br />
karakteristiske landskabstræk.<br />
Hvordan tages hensyn <strong>til</strong> værdierne?<br />
Det åbne land er inddelt i tre zoner. Særlige<br />
landskabelige værdier, landskabelige værdier<br />
og landskabelige<br />
udviklingsområder. Derudover er der lavet en<br />
udpegning af større sammenhængende og<br />
uforstyrrede landskaber. Inddelingen er sket<br />
med baggrund i landskabskarakteranalysen<br />
og ud fra en vurdering af landskabets<br />
karakteristika og særlige<br />
oplevelsesmuligheder, <strong>til</strong>lige med deres<br />
<strong>til</strong>stand og sårbarhed overfor ændringer.<br />
<strong>Om</strong>råder med særlig landskabelig værdi er<br />
områder med en særlig tydelig karakter<br />
og/eller som indeholder særlige visuelle<br />
oplevelsesmuligheder. Disse områder har <strong>den</strong><br />
største beskyttelsesgrad, og skal beskyttes<br />
mod forandringer, som kan svække eller<br />
udviske disse kvaliteter.<br />
<strong>Om</strong>råder med betegnelsen "Landskabelig<br />
værdier", er områder hvor landskabets<br />
specifikke karakter skal vedligeholdes,<br />
eksempelvis ved at understøtte, at en<br />
igangværende udvikling sker i<br />
overensstemmelse med <strong>den</strong> eksisterende<br />
landskabskarakter.<br />
Landskabelige udviklingsområder er områder,<br />
hvor der kan ske ændringer. Med det menes<br />
der, at områderne kan ændres eller helt<br />
nyskabes ved at give plads <strong>til</strong> nye funktioner<br />
og landskabselementer, der kan give området<br />
en ny karakter og eventuelt visuelle<br />
oplevelsesmuligheder. Ændringer skal ske<br />
under hensyn <strong>til</strong> karakteren af det<br />
omkringliggende landskab og i harmoni<br />
hermed, samt jf. anbefalingerne for det<br />
pågæl<strong>den</strong>de område i<br />
landskabskarakteranalysen.<br />
In<strong>den</strong> for de udpegede<br />
beskyttelsesområder, må der som hovedregel<br />
kun opføres bygninger og nye anlæg, der er<br />
erhvervsmæssigt nødvendige for driften af<br />
landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger<br />
og anlæg som ikke slører eller forringer de<br />
særlige landskabsværdier. En analyse ud fra<br />
de særlige og karakteristiske landskabstræk,<br />
bør indgå i <strong>den</strong> konkrete vurdering af<br />
placering og udformning af evt. nye<br />
bygninger, anlæg m.v. Der skal tages<br />
udgangspunkt i <strong>den</strong> udarbejdede<br />
landskabskarakteranalyse, herunder<br />
terrænforhold, udsigtsforhold, markante<br />
natur- og dyrkningsarealer og bebyggelser.<br />
Hensigten er, at bygninger og anlæg ikke<br />
102 / 220
virker dominerende eller fremmede i<br />
landskabet.<br />
De områder, der er kategoriseret som større<br />
sammenhængende og uforstyrrede<br />
landskaber, omfatter større områder med<br />
betydelige landskabelige værdier, både i form<br />
af kystforland, samt landskaber, hvor<br />
kulturlandskabet med stjerneudskiftede byer<br />
er særligt velbevaret. De større<br />
sammenhængende landskabsområder er<br />
sårbare over for større tekniske anlæg og skal<br />
derfor især friholdes for sådanne anlæg, med<br />
mindre hensynet <strong>til</strong> bevaring af<br />
landskabsværdierne kan løses på<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende vis.<br />
Kommune<strong>planen</strong>s retningslinjer skal sikre, at<br />
der ved ønsker om byudvikling, anlæg og<br />
ændret anvendelse in<strong>den</strong> for<br />
beskyttelsesområderne altid sker en konkret<br />
vurdering af særligt værdifulde helheder og<br />
elementer, herunder omgivelserne, hvorfra de<br />
kan opleves eller blive påvirket. Det skal<br />
vurderes, om <strong>den</strong> planlagte ændring er<br />
uforenelig med de særlige værdier, eller om<br />
<strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de bebyggelse, anlægget med<br />
flere, evt. kan gennemføres, hvis der tages<br />
særlige hensyn ved placering og udformning.<br />
Endelig skal offentlighe<strong>den</strong>s muligheder for at<br />
opleve og få adgang <strong>til</strong> værdierne vurderes,<br />
hvor det er aktuelt.<br />
Kommune<strong>planen</strong>s krav om en konkret<br />
vurdering i forbindelse med ændringer af<br />
<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> in<strong>den</strong> for beskyttelsesområder<br />
<strong>til</strong>sidesætter ikke allerede gæl<strong>den</strong>de<br />
bestemmelser i en fredning eller lokalplan,<br />
der for eksempel muliggør bestemte anlæg.<br />
Kun hvis ændringen går ud over fredningens<br />
eller lokal<strong>planen</strong>s rammer, skal der i disse<br />
<strong>til</strong>fælde foretages en konkret vurdering i<br />
forhold <strong>til</strong> beskyttelsesinteresserne.<br />
Ændringer af <strong>til</strong>stan<strong>den</strong> og arealanvendelsen<br />
in<strong>den</strong> for beskyttelsesområderne forudsætter,<br />
at der er tale om væsentlige<br />
samfundsmæssige hensyn. Det vil sige, at<br />
byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for<br />
landbrug, skovbrug og fiskeri, skal kunne<br />
begrundes som nødvendigt ud fra almene<br />
interesser. Anlægget må ikke stride mod<br />
kommunale overordnede og tværkommunale<br />
interesser og hensyn, og skal være omfattet<br />
af en beslutning fra en offentlig myndighed<br />
med en nærmere begrundelse for det<br />
samfundsmæssige behov for anlægget eller<br />
ændringen. Med samfundsmæssige hensyn<br />
forstås således ikke kun større<br />
samfundsmæssige nødvendige anlæg såsom<br />
trafik og forsyningsanlæg, men også andre<br />
offentlige og private anlæg, som kommunen<br />
vurderer er planlægningsmæssigt<br />
velbegrundede og forenelige med<br />
landskabsværdierne i det konkrete<br />
beskyttelsesområde.<br />
Det betyder imidlertid også, at der i landzone<br />
u<strong>den</strong> for beskyttelsesområder, og alene ud fra<br />
103 / 220
et privat ønske, ikke kan gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> fx<br />
rekreative anlæg eller placering af ren jord på<br />
landbrugsarealer. Rekreative friluftsanlæg kan<br />
bl.a. være begrundet ud fra almene interesser<br />
ved at være alment benyttede eller offentligt<br />
<strong>til</strong>gængelige, ved at opfylde et<br />
samfundsmæssigt behov eller ved i øvrigt at<br />
<strong>til</strong>godese lokale almene hensyn.<br />
Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri<br />
eller indgreb ud fra samfundsmæssige<br />
hensyn, som vil forringe konkrete<br />
landskabsværdier væsentligt in<strong>den</strong> for et<br />
beskyttelsesområde, må der i givet fald<br />
foretages en afvejning i form af et<br />
<strong>kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg, som prioriterer anlægget<br />
højere end beskyttelsesinteresserne.<br />
Værdifuldt kulturmiljø<br />
Hillerød Kommune vil beskytte og synliggøre værdifulde<br />
kulturmiljøer og kulturspor, både fra ældre og nyere tid.<br />
De kulturhistoriske enkeltelementer og helheder i det<br />
åbne land skal beskyttes og sikres. <strong>Om</strong>råder, der rummer<br />
væsentlige værdier knyttet <strong>til</strong> kulturhistorien i det åbne<br />
land, skal beskyttes, plejes og styrkes.<br />
Hillerød Kommune vil sikre, at kirkerne og<br />
kirkeomgivelserne, samt markante fortidsminder og<br />
fredede bygningsanlæg, bevares som tydelige<br />
kendingsmærker i landskabet.<br />
I samarbejde med relevante aktører, skal kvaliteten af<br />
vores værdifulde kulturmiljøer fastholdes og<br />
udvikles. Formidlingen om kommunens<br />
kulturmiljøværdier og informationen om<br />
kulturmiljøværdierne i kommunen skal styrkes.<br />
Retningslinjer<br />
2.10.1<br />
In<strong>den</strong> for de udpegede værdifulde kulturmiljøer må<br />
<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> eller arealanvendelsen af særligt værdifulde<br />
sammenhængende kulturhistoriske helheder eller<br />
enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres<br />
værdi eller mulighe<strong>den</strong> for at styrke eller genoprette<br />
deres værdi. Ændringerne kan dog ske som led i<br />
forbedring af områdernes kulturværdier eller i medfør af<br />
allerede gæl<strong>den</strong>de bestemmelser i en fredning eller<br />
lokalplan.<br />
2.10.2<br />
Tilstan<strong>den</strong> og arealanvendelsen i de værdifulde<br />
kulturmiljøer må kun ændres, såfremt det kan begrundes<br />
ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det<br />
ud fra en konkret vurdering kan ske u<strong>den</strong> at <strong>til</strong>sidesætte<br />
de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller<br />
enkeltelementer.<br />
2.10.3<br />
In<strong>den</strong> for de værdifulde kulturmiljøer må der ikke<br />
planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over<br />
det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af<br />
landbrug, skovbrug og fiskeri. Der må ikke inddrages<br />
arealer <strong>til</strong> byudvikling og placering af ren jord. Bygninger<br />
og anlæg in<strong>den</strong> for de værdifulde kulturmiljøer skal<br />
placeres og udformes under hensyntagen <strong>til</strong> bevaring og<br />
104 / 220
eskyttelse samt mulighed for forbedring af<br />
kulturværdierne.<br />
2.10.4<br />
In<strong>den</strong> for de værdifulde kulturmiljøer, skal der generelt<br />
<strong>til</strong>stræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse<br />
og forståelse af kulturværdierne.<br />
2.10.5<br />
In<strong>den</strong> for de værdifulde kulturmiljøer skal der i<br />
forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der<br />
kræver miljøgodkendelse, foretages en konkret vurdering<br />
af konsekvenserne for kulturværdierne. Det skal ved <strong>den</strong><br />
konkrete afgørelse om <strong>til</strong>ladelse eller ved fastsættelse af<br />
konkret <strong>til</strong>ladelsesvilkår sikres, at virksomhe<strong>den</strong> eller<br />
anlægget ikke er <strong>til</strong> gene for oplevelsen af områdernes<br />
værdifulde kulturmiljøer.<br />
2.10.6<br />
I det øvrige landområde u<strong>den</strong> for de værdifulde<br />
kulturmiljøer skal kulturhistoriske helheder og<br />
sammenhænge i videst muligt omfang bevares.<br />
2.10.7<br />
In<strong>den</strong> for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder<br />
yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må<br />
gennemføres, hvis det ikke forringer samspillet mellem<br />
kirke og landskab eller landsbymiljø.<br />
2.10.8<br />
I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske,<br />
oprindelige træk <strong>til</strong>stræbes bevaret, og eventuelt<br />
nybyggeri, anlæg m.v. skal ske på baggrund af en<br />
lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have <strong>til</strong> formål<br />
at bevare landsbyen og tage hensyn <strong>til</strong> kulturhistoriske,<br />
landskabelige og andre naturmæssige træk samt <strong>til</strong><br />
sammenhængen med kulturhistoriske træk i <strong>den</strong><br />
omgivende dyrkningsflade.<br />
Redegørelse Geologiske værdier<br />
Hvad er værdierne?<br />
Hillerød Kommune indeholder flere værdifulde<br />
kulturmiljøer, dvs. afgrænsede områder, hvor<br />
samspillet mellem natur- og kulturgrundlag<br />
afspejler væsentlige træk af <strong>den</strong><br />
samfundsmæssige udvikling. Det kan for<br />
eksempel være en landsby og <strong>den</strong>s ejerlav og<br />
udskiftningsmønster, som det kan ses med<br />
levende hegn, sten eller jorddiger, vejforløb<br />
og gamle mose- eller engarealer. In<strong>den</strong> for<br />
områderne er der ofte også synlige spor fra<br />
oldtid <strong>til</strong> nyere tid, for eksempel stendysser,<br />
gravhøje, kirker, landsbyer,<br />
husmandsbebyggelser, og Frederiksborg Slot<br />
inde i Hillerød. Men der kan også være<br />
områder, hvor der ikke er synlige spor, men<br />
stor sandsynlighed for at gøre værdifulde<br />
fund i jor<strong>den</strong>.<br />
U<strong>den</strong> for de udpegede værdifulde<br />
kulturmiljøer findes der også spor og<br />
elementer, som har kulturhistorisk værdi og<br />
som bør bevares. Det er især velbevaret<br />
bebyggelse, oprindelig vejstruktur og<br />
karakteristisk beplantning, eng, mose,<br />
overdrev som <strong>til</strong>lige har stor landskabelig<br />
105 / 220
værdi.<br />
De bevaringsværdige landsbyer<br />
De bevaringsværdige landsbyer udgør en<br />
særlig vigtig del af kommunens kulturmiljøer,<br />
fordi de er særligt velbevarede eller viser en<br />
særlig tydelig sammenhæng med de<br />
omgivende dyrkningsarealer.<br />
Kirkeomgivelser<br />
Kirkeomgivelser er områder, hvor kirkerne og<br />
deres samspil med de omgivende arealer<br />
opleves særlig tydeligt. In<strong>den</strong> for <strong>den</strong> næste<br />
<strong>kommuneplan</strong>periode skal kommunen<br />
ajourføre kirkeomgivelserne. Der henvises <strong>til</strong><br />
Bygge og Beskyttelseslinjer for nærmere<br />
bestemmelser om kirkebyggelinjer.<br />
Beskyttede fortidsminder, sten -og<br />
jorddiger og kulturarvsarealer<br />
Flere af de kulturhistoriske spor og elementer<br />
er beskyttet direkte gennem lovgivningen.<br />
Det gælder eksempelvis sten og jorddiger og<br />
fortidsminder, som er beskyttet gennem<br />
museumslovens § 29a og § 29e. Andre er<br />
spor og elementer, der er beskyttet gennem<br />
fredninger. Oplysninger om alle kendte<br />
enkelte fortidsminder findes elektronisk i "<br />
Det kulturhistoriske Centralregister" på<br />
Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Her findes<br />
også registreringen af "Kulturarvsarealer i<br />
Danmark", som omfatter bevaringsværdige<br />
arkæologiske lokaliteter, hvor der<br />
sandsynligvis gemmer sig værdifulde fund.<br />
Kulturarvsarealerne er en hjælp <strong>til</strong> bygherrer<br />
og myndigheder, så de i en tidlig fase kan se,<br />
om et areal har særlig arkæologisk betydning<br />
eller ej.<br />
Se <strong>den</strong> vejle<strong>den</strong>de registrering af sten- og<br />
jorddiger på Danmarks arealinformation.<br />
Hvad er værdierne sårbare overfor<br />
Mange kulturhistoriske spor i landskabet er<br />
forsvundet eller er i fare for at gå tabt.<br />
<strong>Om</strong>råder med kulturhistoriske interesser fra<br />
oldti<strong>den</strong> er ofte sårbare over for indgreb i<br />
form af dræning og dybdepløjning, da det<br />
ødelægger eventuelle fund i jor<strong>den</strong>. Desu<strong>den</strong><br />
er de fleste kulturmiljøer sårbare over for fx<br />
større byggeri og anlæg, skovrejsning,<br />
beplantninger, terrænregulering, fjernelse af<br />
karakteristisk beplantning og levende hegn,<br />
omlægninger af gamle vejstrækninger samt<br />
ændring af bygningsanlægs placering og<br />
udseende.<br />
Hvordan tages hensyn <strong>til</strong> værdierne?<br />
Kommune<strong>planen</strong>s retningslinjer skal sikre, at<br />
der ved ønsker om byudvikling, anlæg og<br />
ændret anvendelse in<strong>den</strong> for områder med<br />
værdifulde kulturmiljøer, altid sker en konkret<br />
vurdering i forhold <strong>til</strong> de særligt værdifulde<br />
helheder og elementer. Herunder påvirkning<br />
af omgivelserne, hvorfra de kulturhistoriske<br />
bevaringsværdier kan opleves eller blive<br />
påvirket.<br />
Bygninger og anlæg må ikke forringe, men<br />
skal derimod harmonere med de værdifulde<br />
106 / 220
kulturmiljøer. En analyse ud fra de særlige og<br />
karakteristiske træk, fx bevaringsværdig<br />
bebyggelse, bebyggelsesmønster og<br />
byggetradition, ejendomsstruktur og<br />
egnstypisk beplantning skal indgå i <strong>den</strong><br />
konkrete vurdering af placering og<br />
udformning af evt. nye bygninger, anlæg mv.<br />
De må ikke virke dominerende og bryde<br />
helhe<strong>den</strong> af landskabs- og naturtyper og<br />
kulturhistoriske elementer. Endelig skal<br />
offentlighe<strong>den</strong>s muligheder for at opleve og få<br />
adgang <strong>til</strong> værdierne vurderes i <strong>den</strong> konkrete<br />
sagsbehandling.<br />
Kommune<strong>planen</strong>s krav om en konkret<br />
vurdering i forbindelse med ændringer af<br />
<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> in<strong>den</strong> for et område med<br />
værdifulde kulturmiljøer <strong>til</strong>sidesætter ikke<br />
allerede gæl<strong>den</strong>de bestemmelser i en<br />
fredning eller lokalplan. Kun hvis ændringen<br />
går ud over fredningens eller lokal<strong>planen</strong>s<br />
rammer, skal der i disse <strong>til</strong>fælde foretages en<br />
konkret vurdering i forhold <strong>til</strong><br />
beskyttelsesinteresserne. Ændringer af<br />
<strong>til</strong>stan<strong>den</strong> og arealanvendelsen inde for<br />
områder med værdifulde kulturmiljøer<br />
forudsætter, at der er tale om "væsentlige<br />
samfundsmæssige hensyn". Det vil sige, at<br />
byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for<br />
landbrug, skovbrug og fiskeri, skal kunne<br />
begrundes som nødvendigt ud fra almene<br />
interesser. Anlæg mv. skal således være<br />
omfattet af en beslutning fra en offentlig<br />
myndighed med en nærmere begrundelse for<br />
det samfundsmæssige behov for anlægget<br />
eller ændringen.<br />
Med "samfundsmæssige hensyn" forstås ikke<br />
kun større samfundsmæssigt nødvendige<br />
anlæg såsom trafik og forsyningsanlæg, men<br />
også andre offentlige og private anlæg, som<br />
kommunen vurderer planlægningsmæssigt<br />
velbegrundede og forenelige med<br />
kulturværdierne i det konkrete område.<br />
Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri<br />
eller indgreb ud fra samfundsmæssige<br />
hensyn, som vil forringe konkrete<br />
kulturværdier in<strong>den</strong> for et område med<br />
værdifulde kulturmiljøer, må der i givet fald<br />
foretages en afvejning i form af et<br />
<strong>kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg, som prioriterer anlægget<br />
højere end beskyttelsen af de værdifulde<br />
kulturmiljøer.<br />
Geologiske værdier<br />
Hillerød Kommune vil sikre, at de geologiske<br />
landskabsformer, deres indbyrdes overgang og<br />
sammenhæng ikke sløres, men fremtræder intakte<br />
og tydelige i landskabet. Dette gælder både de nationale<br />
geologiske interesseområder samt de værdifulde<br />
geologiske områder.<br />
Retningslinjer<br />
2.x.1. In<strong>den</strong> for de udpegede nationale geologiske<br />
107 / 220
interesseområder, og de værdifulde geologiske områder,<br />
skal de karakteristiske sammenhængende geologiske<br />
helheder og enkeltelementer bevares på en sådan måde,<br />
at landskabets karakter og dannelsesformer ikke sløres.<br />
2.x.2. In<strong>den</strong> for de nationale interesseområder må der<br />
kun meddeles <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> byggeri, anlæg, ændret<br />
arealanvendelse eller ændret <strong>til</strong>stand af et areals karakter<br />
i øvrigt, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige<br />
samfundsmæssige hensyn. Herudover skal der foretages<br />
en konkret planmæssig vurdering af, om ændringen kan<br />
ske u<strong>den</strong> at skæmme eller sløre landskabets<br />
dannelsesformer eller forringe mulighederne for at<br />
opleve, undervise og forske i de geologiske processer.<br />
Ændringer kan dog ske som led i forbedring af<br />
områdernes geologiske værdier eller i medfør af allerede<br />
gæl<strong>den</strong>de bestemmelser i en fredning eller lokalplan.<br />
2.x.3. In<strong>den</strong>for de værdifulde geologiske områder, må<br />
der kun meddeles <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> byggeri, anlæg, ændret<br />
arealanvendelse eller ændret <strong>til</strong>stand af et areals karakter<br />
i øvrigt, såfremt det ud fra en konkret planmæssig<br />
vurdering kan ske u<strong>den</strong> at skæmme eller sløre<br />
landskabets dannelsesformer. Ændringer kan dog ske<br />
som led i forbedring af områdernes geologiske værdier<br />
eller i medfør af allerede gæl<strong>den</strong>de bestemmelser i en<br />
fredning, lokalplan eller byplanvedtægt.<br />
2.x.4. Tilgængelighe<strong>den</strong> <strong>til</strong> de udpegede<br />
interesseområder og enkeltlokaliteter samt mulighe<strong>den</strong><br />
for at opleve og forstå områdernes geologiske værdier<br />
skal søges opretholdt eller forbedret.<br />
2.x.5. Nye enkeltlokaliteter, i form af særligt værdifulde<br />
geologiske profiler, der afdækkes ved råstofgravning, skal<br />
søges bevaret og aktivt plejet i forbindelse med<br />
efterbehandling af råstofgrave.<br />
Redegørelse Geologiske værdier<br />
Hvad er værdierne?<br />
Naturstyrelsen har foretaget en udpegning af<br />
de nationale geologiske interesseområder,<br />
dvs. af områder og lokaliteter, som vurderes<br />
at være unikke eksempler på dansk natur,<br />
geologisk set.<br />
De nationale geologiske interesser knytter sig<br />
i Hillerød Kommune <strong>til</strong> Strø Bjerge, der er en<br />
næsten 22 km lang bakkeformation, der<br />
strækker sig fra Arresø <strong>til</strong> Lystrup Skov ved<br />
Slangerup. Strø Bjerge blev dannet, da isens<br />
afsmeltning for ca. 12.000 år si<strong>den</strong> efterlod<br />
disse, på steder op i mod 20 m høje bakker<br />
og er <strong>den</strong> længste, højeste og bedst bevarede<br />
åsformation på Sjælland. Åsen viser <strong>den</strong><br />
geologiske udviklingshistorie lige fra isti<strong>den</strong><br />
og helt op <strong>til</strong> i dag. Derudover er en mindre<br />
del af området kaldet Farum Naturpark<br />
in<strong>den</strong>for kommunegrænsen, ved Lystrup<br />
Skov. <strong>Om</strong>rådet er et glacialt landskab, hvor<br />
det karaktergivende element er et netværk af<br />
tunneldale med åsrygge og langsøer.<br />
Landskabet mellem dalene tager ofte form af<br />
jævne plateauer med udbredte forekomster af<br />
grus. Dette tunneldalssystem kendes ikke fra<br />
andre steder i Danmark, hvorfor det har stort<br />
108 / 220
forskningsmæssigt potentiale.<br />
Ud over de nationale geologiske<br />
interesseområder, er der udpeget værdifulde<br />
lokale geologiske områder. Udpegningen er<br />
sket for at få særlig opmærksomhed på de<br />
geologiske værdier i disse områder, når der<br />
planlægges for det åbne land.<br />
Hvad er værdierne sårbare overfor?<br />
<strong>Om</strong>råder med geologiske interesser er især<br />
sårbare over for visuelle ændringer, som<br />
fjerner eller slører landskabets oprindelige<br />
former. Det drejer sig først og fremmest om<br />
ødelæggelse ved bortgravning,<br />
råstofindvinding eller terrænreguleringer og<br />
jorddeponering m.v., som ændrer<br />
karakteristiske oprindelige landskabsformer.<br />
Men de geologisk værdifulde områder er også<br />
sårbare over for dominerende eller<br />
forstyrrende bebyggelse og anlæg,<br />
<strong>til</strong>plantning med skov, plantager og lignende,<br />
naturlig <strong>til</strong>groning med krat og<br />
træbevoksning samt dræning, der ændrer<br />
jordlagsstrukturen.<br />
Hvordan tages hensyn <strong>til</strong> værdierne?<br />
In<strong>den</strong> for de udpegede nationale geologiske<br />
beskyttelsesområder må der som hovedregel<br />
kun opføres bygninger og nye anlæg, der er<br />
erhvervsmæssigt nødvendige for driften af<br />
landbrug, skovbrug og fiskeri eller bygninger<br />
og anlæg, som ikke slører eller forringer<br />
oplevelsen af de særlige landskabsdannelser.<br />
Der kan normalt ikke gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong><br />
råstofgravning, terrænregulering eller større<br />
beplantninger. En analyse ud fra de særlige<br />
og karakteristiske geologiske landskabstræk,<br />
terrænforhold og udsigtsforhold bør indgå i<br />
<strong>den</strong> konkrete vurdering af placering og<br />
udformning af evt. nye bygninger, anlæg eller<br />
andre indgreb, så de ikke virker dominerende<br />
eller forstyrrende.<br />
Friluftsliv<br />
I Hillerød Kommune er naturen tæt på, og med en<br />
nærhed der bidrager <strong>til</strong> et aktivt friluftsliv. Kommunens<br />
opgave er at støtte udviklingen af et friluftsliv, som<br />
fremmer sundhed og et mangfoldigt idrætsliv, samt<br />
stimulerer sanserne. Derfor arbejder kommunen for bedre<br />
adgang <strong>til</strong> det åbne land og på at skabe plads <strong>til</strong> et aktivt<br />
friluftsliv på mange niveauer. Kommunen skal skabe<br />
rammer for oplevelser for borgere, turister og<br />
erhvervslivet. Det kan være i form af en tur i skoven, en<br />
cykeltur på stinettet, en hverdagsløbetur i et nærliggende<br />
grønt område, eller bare at nyde s<strong>til</strong>he<strong>den</strong>, landskabet og<br />
nærhe<strong>den</strong> <strong>til</strong> naturen. Der<strong>til</strong> kommer <strong>den</strong><br />
mere sportsbetonede side af friluftslivet, som kan kræve<br />
store arealer og et anlæg i det åbne land for eksempel<br />
109 / 220
golfbaner, rideanlæg, friluftsscener m.m.<br />
Udviklingen af naturen kræver, at vi går sammen om det.<br />
Vi er alle aktører og de mange frivillige og foreninger på<br />
kultur, natur, idræts og fritidsområdet er med <strong>til</strong> at<br />
skabe, hvad Hillerød Kommune kan <strong>til</strong>byde af aktiviteter.<br />
Grøn Strukturplan<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for en større sammenhæng mellem de store landskabelige, naturmæssige,<br />
kulturhistoriske samt rekreative værdier i kommunen og sammenbinde disse med et rekreativt stisystem.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for, at alle får nem adgang <strong>til</strong> og har mulighed for at udfolde sig i naturen. Ligeledes vil<br />
vi sikre <strong>til</strong>gængelighed mellem de rekreative muligheder i kommunens grønne områder samt fremme, at der fra<br />
byerne er adgang <strong>til</strong> det åbne land, <strong>til</strong> bynær natur og videre <strong>til</strong> de større natur og landskabsværdier i kommunen.<br />
De landskabelige kiler ved Hillerød by og de indre grønne kiler/landskabsrum skal fastholdes.<br />
Kommunen vil medvirke <strong>til</strong> at realisere et større sammenhængende rekreativt stisystem på tværs af<br />
kommunegrænser.<br />
Retningslinjer<br />
2.12.1<br />
<strong>Om</strong>råder in<strong>den</strong>for <strong>den</strong> Grønne Strukturplan skal fastholdes og udvikles i forhold <strong>til</strong> områdets kvaliteter og med fokus<br />
på både rekreative værdier og natur og landskabsværdier.<br />
2.12.2<br />
Nye bynære natur og skovområder bør <strong>til</strong>stræbes anlagt i relation <strong>til</strong> <strong>den</strong> Grønne Strukturplan eller sikres en<br />
sammenhæng dermed via etablering af stier.<br />
2.12.3<br />
De store landskabskiler ved Hillerød by samt de indre grønne kiler/landskabsrum skal fastholdes som ubebyggede<br />
natur/rekreative områder og plejes, så de <strong>til</strong>godeser en større fauna og floradiversitet. Der skal sikres gode<br />
adgangsforhold <strong>til</strong> de store landskabskiler, og de indre landskabsrum skal danne rammen om aktiviteter og rekreativ<br />
brug for borgerne.<br />
2.12.4<br />
Etablering af nye rekreative stier i det åbne land og mellem by og land skal ske med formålet at sikre sammenhæng<br />
og <strong>til</strong>gængelighed, og i henhold <strong>til</strong> <strong>den</strong> Grønne Strukturplan.<br />
2.12.5<br />
Planlægning af stiføringer og manglende stistrækninger (missing links) skal ske i samarbejde med nabokommuner,<br />
og der skal sikres en sammenhæng mellem det overordnede rekreative stinet og det øvrige stinet, også ud over<br />
kommunale grænser.<br />
2.12.6<br />
Det rekreative stinet skal indarbejdes som en del af det samlede cykel- og stinet, for derved at sikre mulighe<strong>den</strong> for<br />
stiernes etablering.<br />
2.12.7<br />
Etablering af det regionale rekreative stinet skal ske i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier,<br />
og Hillerød Kommune skal medvirke <strong>til</strong> realisering og skiltning i henhold her<strong>til</strong>.<br />
2.12.8<br />
Regionale rekreative stier skal have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer som veje,<br />
baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng <strong>til</strong>godeses. Ved nye statslige vej og<br />
baneanlæg skal <strong>den</strong> statslige planlægning indarbejde de overordnede rekreative stier med sikret skæring af nye<br />
statsanlæg.<br />
kort<br />
Redegørelse Grøn Strukturplan<br />
110 / 220
Det overordnede formål, med at udarbejde en<br />
Grøn Strukturplan for det åbne land, er at<br />
tydeliggøre de overordnede grønne rekreative<br />
områder i kommunen samt at forbinde dem<br />
med hinan<strong>den</strong> i et sammenhængende<br />
stisystem.<br />
Det grønne, og herunder <strong>den</strong> Grønne<br />
Strukturplan, skal forstås bredt og ud fra et<br />
rekreativt sigte. Den Grønne Strukturplan<br />
rummer de store helheder in<strong>den</strong>for<br />
naturområder, geologiske interessante<br />
områder, områder med kulturhistoriske<br />
værdier, værdifulde landskaber og områder,<br />
der af an<strong>den</strong> årsag bidrager med et rekreativt<br />
sigte. Den Grønne Strukturplan skal ikke ses<br />
som en direkte arealudpegning, men som et<br />
overordnet princip for en grøn struktur. Det er<br />
hensigten, at <strong>den</strong> Grønne Strukturplan på sigt<br />
skal danne basis for en dialog med<br />
lokalrå<strong>den</strong>e, evt. via landsbyvisionerne om<br />
hvorledes de enkelte byer kan sammenkobles<br />
med <strong>den</strong> overordnede Grønne Strukturplan.<br />
Kommunen ønsker at forbedre adgangen <strong>til</strong><br />
kommunens landskaber og naturområder<br />
gennem et udbygget stisystem, hvor der kan<br />
motioneres, løbes, cykles osv. På baggrund af<br />
en Naturgruppe, der var nedsat i forbindelse<br />
med kommunalreformen, blev der udarbejdet<br />
en sammenfatning over friluftsoplevelser og<br />
gåture i Hillerød Kommune, eksisterende stier<br />
samt ønsker <strong>til</strong> nye faciliteter og stier. Dette<br />
har både resulteret i et friluftskort, der er at<br />
finde på kommunens hjemmeside, samt<br />
ønsker <strong>til</strong> kommende stier i det åbne land.<br />
Disse stier er for en stor del forsøgt<br />
indarbejdet i <strong>den</strong> Grønne Strukturplan.<br />
Der hvor <strong>den</strong> Grønne Strukturplan møder<br />
Hillerød by, skal der sikres sammenhæng<br />
mellem de tre landskabskiler, de indre grønne<br />
kiler og det omkringliggende åbne land. Det<br />
rekreative stisystem vil her skulle kobles op<br />
på tre ringstier i Hillerød by. De tre ringe<br />
består af Søringen, Byringen og Naturringen.<br />
Søringen løber rundt om Slotssøen. Byringen,<br />
forbinder vores hverdagsliv, såsom skolerne,<br />
større virksomheder, biblioteket, stationen<br />
etc. Naturringen griber fat om nogle af de<br />
naturområder, der ligger umiddelbart op ad<br />
Hillerød by, herunder landskabskilerne.<br />
Samlet stiplanlægning<br />
Kommune<strong>planen</strong> indeholder et forslag <strong>til</strong> et<br />
samlet net af rekreative stier, hvor mål og<br />
retningslinjer for stier i kommunen ses i<br />
sammenhæng med stinettet i de<br />
omkringliggende kommuner og i<br />
sammenhæng med kommunes Grønne<br />
Strukturplan. Kommune<strong>planen</strong> fastlægger et<br />
samlet netværk af overordnede rekreative<br />
stier og et finmasket net af underliggende<br />
rekreative stier, som er koblet med hele<br />
Hovedstadsregionen. De rekreative stier er en<br />
del af det samlede stinet i kommunen.<br />
Trafikstier beskrives i kapitlet om<br />
Infrastruktur og forsyning.<br />
111 / 220
Stier, medtaget i <strong>den</strong> Grønne Strukturplan, er<br />
både regionale rekreative stiruter, (lokale)<br />
rekreative stier, samt planlagte og/eller<br />
ønskede stier. Kommune<strong>planen</strong> indeholder<br />
ikke retningslinjer for specielle rekreative<br />
stier som ridestier, handicapstier,<br />
rulleskøjtestier osv. Der henvises istedet <strong>til</strong><br />
friluftskortet. De regionale rekreative stier<br />
lægger op <strong>til</strong> længere vandre eller cykelture.<br />
Den Grønne Strukturplan har ikke set på<br />
forhold mellem offentlige og private veje.<br />
Kommunen udfører og koordinerer skiltning af<br />
de rekreative stiruter, som vurderes at<br />
opfylde krav <strong>til</strong> sikkerhed og<br />
fremkommelighed. Kommunen<br />
detailplanlægger og realiserer stier i henhold<br />
<strong>til</strong> Vejloven og Naturbeskyttelsesloven.<br />
Kommunen planlægger og etablerer såkaldte<br />
"naturstier" som led i<br />
naturgenopretningsprojekter i henhold <strong>til</strong><br />
Naturbeskyttelsesloven. Der kan være<br />
sammenfald mellem naturstier, trafikstier og<br />
det rekreative stinet. Skiltning af stier skal<br />
følge "Vejregler for vejvisning på cykel og<br />
vandreruter".<br />
De rekreative stiers udformning<br />
Stierne skal være egnede for både cyklende<br />
og gående. Barrierer, som store veje, baner<br />
og vandløb, forhindrer tit, at stier kan skiltes<br />
og tages i brug, selvom stierne findes på<br />
begge sider. Kommunen bør planlægge for og<br />
anlægge passage af barrierer på en måde, der<br />
både er trafiksikker og ikke forringer stiens<br />
oplevelsesværdi med lange omveje, trafiklarm<br />
osv. På mindre trafikerede steder kan der<br />
være tale om midterhelle, lysregulering osv.,<br />
mens der ved nye større veje og baner skal<br />
påregnes anlæg af tunnel eller bro. I byerne<br />
passerer stierne mange steder veje med tung<br />
trafik, hvor det er teknisk vanskeligt at<br />
etablere niveaufri skæringer. Her må stierne<br />
sikres bedst muligt. Staten opfordres <strong>til</strong> at<br />
tage højde for passage af eksisterende og<br />
planlagte rekreative stier i nye<br />
anlægsprojekter.<br />
Friluftsområder<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for, at der gives mulighed<br />
for friluftsliv i det åbne land og i <strong>den</strong> bynære zone, hvor<br />
hensynet er det rekreative, så områderne friholdes for<br />
byfunktioner og støj, også fra andre friluftsanlæg. Vi vil<br />
arbejde for, at der er offentlig <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong><br />
friluftslivet, og at vi får etableret et friluftsliv, der<br />
inspirerer <strong>til</strong> bevægelse. Kommunen vil via udpegning af<br />
bynære friluftsområder sikre, at der i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />
Hillerød og Skævinge er områder, hvor friluftslivet er i<br />
fokus i umiddelbar nærhed <strong>til</strong> byen. Ligeledes vil vi sikre,<br />
at der er mulighed for, at beboerne i de tæt bebyggede<br />
byområder får mulighed for rekreation mv. bl.a. i form af<br />
kolonihaver og nyttehaver.<br />
Hillerød Kommune vil indgå samarbejde med relevante<br />
aktører således, at vi i fællesskab kan fastholde og<br />
udvikle kvaliteten i vores natur, kultur og de oplevelser,<br />
112 / 220
vores kommune rummer, samt øge formidlingen heraf.<br />
Retningslinjer<br />
2.13.1<br />
Der er udpeget områder <strong>til</strong> lokale bynære fritidsformål<br />
ved kommunens større byer, Hillerød by og Skævinge by.<br />
I disse områder kan der planlægges for konkrete arealer<br />
og anlæg <strong>til</strong> overvejende almene ikkebymæssige<br />
friluftsformål, samt for anlæg <strong>til</strong> det overordnede stinet i<br />
landområdet, jf. områdernes rammebestemmelser.<br />
2.13.2<br />
Som forudsætning for anvendelsen af de udpegede<br />
områder <strong>til</strong> friluftsformål, skal kommunen gennemføre en<br />
helhedsplanlægning af området, som tager hensyn <strong>til</strong><br />
landskabs, natur og kulturværdier, og som sikrer en<br />
klar grænse mellem by og land.<br />
2.13.3<br />
Bynære friluftsområder skal fastholdes i landzone.<br />
2.13.4<br />
Udlagte arealer <strong>til</strong> kolonihaver/overnatningshaver<br />
opretholdes.<br />
2.13.5<br />
Ved fornyet lokalplanlægning skal det sikres, at nye<br />
havelodder ikke er større end 400 m 2 i gennemsnit, og at<br />
de ikke anvendes <strong>til</strong> helårsbosætning.<br />
2.13.6<br />
Til nye kolonihaveområder og <strong>til</strong> kommunalt ejede<br />
kolonihaveområder skal der være adgang for<br />
offentlighe<strong>den</strong> <strong>til</strong> fods på veje og stier i området fra kl. 8<br />
<strong>til</strong> kl. 21 i perio<strong>den</strong> fra <strong>den</strong> 1. april <strong>til</strong> <strong>den</strong> 30. september.<br />
Redegørelse Friluftsområder<br />
Det åbne land i sin helhed har en rekreativ<br />
værdi for befolkningen. Generelt kan der<br />
udlægges områder <strong>til</strong> friluftsformål, hvor der<br />
stadig opretholdes en landbrugsmæssig<br />
anvendelse, som er forenelig med de<br />
rekreative interesser. <strong>Om</strong>råder, der udlægges<br />
<strong>til</strong> rekreativ brug, ligger ofte i områder, der<br />
har en rekreativ oplevelsesværdi. De<br />
beskyttelsesinteresser, der er i det åbne land<br />
såsom landskabs, natur og kulturværdier,<br />
skal respekteres, bevares og om muligt<br />
styrkes.<br />
Rekreativ brug af vandløb og søer er<br />
beskrevet under <strong>den</strong> blå struktur.<br />
Kolonihaver<br />
Et kolonihaveområde er defineret som et<br />
areal, der omfatter mindst 5 havelodder.<br />
Begrebet kolonihaver omfatter både<br />
overnatningshaver, hvor der er mulighed for<br />
at opføre en bygning <strong>til</strong> eventuelt dag og<br />
natophold. Det svarer <strong>til</strong> de områder, der i<br />
daglig tale kaldes "kolonihaver". "Daghaver"<br />
eller "nyttehaver" er, hvor der alene er<br />
mulighed for at opføre en lille bygning <strong>til</strong><br />
opbevaring af redskaber. Kommunen skal<br />
sikre, at der er udlagt bynære arealer <strong>til</strong><br />
kolonihaver i et antal og med en placering,<br />
der er i overensstemmelse med<br />
113 / 220
ebyggelsesforhol<strong>den</strong>e og mulighederne for<br />
at udlægge kolonihaveområder i kommunen.<br />
Arealerne skal ligge i cykelafstand, højst 4<br />
km, fra en station og med god adgang for<br />
cyklister. Det skal ved lokalplanlægningen<br />
sikres, at nye havelodder ikke er større end<br />
400 m 2 i gennemsnit, samt at de ikke<br />
anvendes <strong>til</strong> helårsbeboelse.<br />
På det grundlag blev der i Kommuneplan<br />
2005 udpeget arealer på i alt ca. 13,5 ha <strong>til</strong><br />
nye overnatningshaver. Efterfølgende er ca.<br />
6,2 ha ved Tirsdagsskoven lokalplanlagt og<br />
taget i anvendelse <strong>til</strong> overnatningshaver. Der<br />
er udlagt ca. 14 ha ved Kulsviervej øst for<br />
Hillerød by og ca. 18,5 ha er udlagt i <strong>den</strong><br />
vestlige del af byen, syd for Tirsdagsskoven<br />
mellem Rønnevang og Trollesmindealle.<br />
Størstedelen af arealerne er taget i<br />
anvendelse som kolonihaver. Ved Kulsviervej<br />
er der endnu et areal på godt 7 ha, der er<br />
lokalplanlagt med en anvendelse <strong>til</strong><br />
kolonihaver, men som endnu ikke er taget i<br />
anvendelse <strong>til</strong> formålet. Dermed er der i og<br />
omkring Hillerød by, og i en afstand på<br />
mindre en 4 km fra stationen, udlagt større<br />
arealer, i alt ca. 32,5 ha, <strong>til</strong> fritidsformål i<br />
form af overnatningshaver.<br />
Fra de tæt bebyggede områder i byen, hvor<br />
beboerne i særlig grad kan have behov for et<br />
"privat" friareal i form af en kolonihave, er<br />
afstan<strong>den</strong> <strong>til</strong> de eksisterende og planlagte<br />
kolonihaver omkring 1.000 m.<br />
Til de planlagte, men endnu ikke anlagte<br />
kolonihaver ved Kulsviervej, er der let adgang<br />
for gående og cyklende beboere i Østbyen, fx<br />
i etageboligerne ved Østervang. De udlagte<br />
arealer forventes at kunne <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>le<br />
efterspørgslen på overnatningshaver i<br />
planperio<strong>den</strong>. Alle kolonihaver, der bliver<br />
oprettet efter lovens ikrafttræ<strong>den</strong>, bliver<br />
varige uanset, om de ligger i by- eller<br />
landzone. Samtlige af de eksisterende haver i<br />
kommunen blev permanente ved lovens<br />
ikrafttræ<strong>den</strong>. Varige haver, som de kaldes i<br />
loven, kan ikke nedlægges, med mindre<br />
samfundsmæssige hensyn gør det<br />
nødvendigt.<br />
Turisme, ferie og fritidsanlæg<br />
Det åbne land skal fortrinsvis opleves som et overvejende<br />
dyrket landbrugslandskab. Det er således kun<br />
fritidsanlæg, som ikke kan indpasses i byen, der kan<br />
lokaliseres i det åbne land. Målet er, at det åbne land<br />
indeholder en bred vifte af fritidsanlæg, der kan<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>le behovet for fritidsaktiviteter og oplevelser,<br />
samt at friluftsanlæggene gøres offentlig <strong>til</strong>gængelige og<br />
kan anvendes <strong>til</strong> flere former for friluftsaktivitet.<br />
Retningslinjer<br />
2.14.1<br />
Friluftsanlæg, der af areal eller miljømæssige grunde<br />
ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet<br />
under hensyntagen <strong>til</strong> beskyttelsesområdernes<br />
114 / 220
landskabs, natur og kulturværdier.<br />
2.14.2<br />
Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes <strong>til</strong> flere<br />
forskellige friluftsaktiviteter og være offentlige<br />
<strong>til</strong>gængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i<br />
landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg<br />
begrænses og udformes med hensyntagen <strong>til</strong><br />
omgivelserne.<br />
2.14.3<br />
Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet, ved<br />
oplevelsesmuligheder langs søerne og i det øvrige<br />
landområde, når det efter en konkret vurdering ikke<br />
skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal<br />
fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan<br />
indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes <strong>til</strong><br />
eksisterende frilufts, kultur eller overnatningsanlæg i<br />
landområdet. I støttepunkter kan der etableres<br />
begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv, for<br />
eksempel mindre parkering, primitive teltpladser,<br />
shelters, kiosk mindre udlejnings- eller<br />
udskænkningssteder og naturformidling.<br />
2.14.4<br />
Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i<br />
zone 3. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og<br />
besøgsgårde og <strong>til</strong>svarende begrænsede bygningsanlæg<br />
etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når<br />
anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader<br />
beskyttelsesinteresserne.<br />
2.14.5<br />
I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg<br />
eller andre større, landskabeligt indgribende areal eller<br />
bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg<br />
kan ikke udvides. Råstofområder, der ikke er udgravet,<br />
overgår fra zone 1 <strong>til</strong> zone 3 i takt med, at de er<br />
efterbehandlet. I zone 3 kan der anlægges nye golfbaner,<br />
rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der<br />
kræver bygninger, og eksisterende anlæg kan udvides i<br />
områder u<strong>den</strong> beskyttelsesinteresser.<br />
2.14.6<br />
I zone 2 kan der anlægges nye golfbaner, rideanlæg og<br />
andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger,<br />
og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at<br />
landskabs, natur og kulturværdier in<strong>den</strong> for<br />
beskyttelsesområder ikke forringes og at der tages<br />
hensyn <strong>til</strong> kommune<strong>planen</strong>s øvrige retningslinjer.<br />
2.14.7<br />
I zone 3 kan der anlægges nye golfbaner, rideanlæg og<br />
andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger,<br />
og eksisterende anlæg kan udvides i områder u<strong>den</strong><br />
beskyttelsesinteresser. Nyanlæg og udvidelse af<br />
eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede<br />
råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes,<br />
gødskes eller på an<strong>den</strong> måde forurener grundvandet.<br />
Undtaget fra dette krav er dog udvidelser af eksisterende<br />
anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er<br />
dokumenteret, at der ikke er risiko for<br />
grundvandsforurening.<br />
2.14.8<br />
Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med<br />
bygninger skal overalt <strong>til</strong>passes landskab og beplantning,<br />
og terrænregulering må kun finde sted i begrænset<br />
omfang, med mindre anlægget indrettes i<br />
115 / 220
efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og<br />
u<strong>den</strong>oms arealer skal i videst muligt omfang være<br />
offentligt <strong>til</strong>gængelige. Bygninger og parkeringsanlæg<br />
skal holdes samlet og knyttes <strong>til</strong> eksisterende bygninger,<br />
hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører<br />
væsentlige støj eller trafikgener. Der må ikke indrettes<br />
kunstig belysning bortset fra dæmpet belysning ved<br />
bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe<br />
grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger in<strong>den</strong> for<br />
kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives<br />
miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og<br />
drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider.<br />
Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overfladeeller<br />
genbrugsvand.<br />
2.14.9<br />
Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a.<br />
primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og<br />
kajakker ved søer, hvor det efter en konkret vurdering<br />
ikke skader beskyttelsesinteresserne.<br />
2.14.10<br />
Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan indrettes med<br />
ind<strong>til</strong> 10 værelser/ferielejligheder på max. 40 m 2, når<br />
ejeren selv bor på ejendommen.<br />
2.14.11<br />
Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt,<br />
hvor det efter en konkret vurdering ikke skader<br />
beskyttelsesinteresser.<br />
2.14.12<br />
Nye vandrehjem kan indrettes i eksisterende bygninger i<br />
landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs,<br />
natur og kulturværdier in<strong>den</strong> for beskyttelsesområderne.<br />
2.14.13<br />
Mindre kulturelle anlæg af lokal betydning kan efter<br />
konkret vurdering <strong>til</strong>lades indrettet i eksisterende<br />
bygninger.<br />
Redegørelse Turisme, ferie og<br />
fritidsanlæg<br />
Det er vigtigt for bybefolkningens sundhed, at<br />
kommunen giver plads <strong>til</strong> et aktivt friluftsliv.<br />
Det almene friluftsliv kræver ikke store<br />
anlæg, <strong>til</strong> gengæld bidrager et aktivt<br />
friluftsliv <strong>til</strong> befolkningens livskvalitet. Der er<br />
dog også en an<strong>den</strong> sportsbetonet side af<br />
friluftslivet, som beslaglægger store arealer<br />
og forudsætter anlæg i det åbne land såsom;<br />
golfbaner, rideanlæg med lugtgener, spejderog<br />
jagthytter, friluftsscener, boldbaner,<br />
campingpladser, feriecentre, vandrehjem,<br />
besøgsgårde, sommerland og meget mere. En<br />
del af disse anlæg kan ikke finde plads i<br />
byområdet, fordi de fylder for meget, og der<br />
må derfor planlægges for, hvor anlæggene<br />
bedst kan placeres i landområdet.<br />
Retningslinjerne skal sikre, at friluftsanlæg,<br />
der er afhængige af en placering i<br />
landområdet, placeres hensigtsmæssigt og<br />
kan sameksistere med andre aktiviteter u<strong>den</strong><br />
for byområdet og under hensyn <strong>til</strong>, at der<br />
bevares uberørte områder <strong>til</strong> s<strong>til</strong>le natur og<br />
116 / 220
landskabsoplevelser. Retningslinjerne og <strong>den</strong><br />
<strong>til</strong>hørende zoneinddeling hindrer ikke<br />
rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en<br />
fredning, lokalplan o.l.<br />
I forbindelse med byudviklingen omkring<br />
Hillerød Syd er det planlagt at flytte en del af<br />
Hillerød Golfbane mod syd for at sikre et<br />
område <strong>til</strong> en ny Stogs station. <strong>Om</strong>rådet der<br />
i dag benyttes af mange <strong>til</strong> rekreative formål,<br />
vil fortsat være offentlig <strong>til</strong>gængeligt og vil<br />
indgå som en del af en større overordnet grøn<br />
spredningskorridor mellem Brødeskov og<br />
Store Dyrehave. Dermed vil området også<br />
have funktion af bynært grønt område for <strong>den</strong><br />
nye bydel Hillerød Syd.<br />
Flersidig anvendelse<br />
For at sikre en optimal udnyttelse af de<br />
begrænsede grønne områder og åbne<br />
landskaber er det fremover et grundlæggende<br />
princip, at der så vidt muligt planlægges for<br />
en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det<br />
åbne land. Offentlighe<strong>den</strong> bør have adgang <strong>til</strong><br />
at benytte anlæg og bygninger af almen<br />
interesse, der skal tages hensyn <strong>til</strong> naturen,<br />
så anlæggene også bliver udflugtsmål, og der<br />
skal anlægges stier, som giver adgang <strong>til</strong><br />
andre natur og landskabsområder.<br />
Gennemføres dette, kan friluftsanlæg <strong>til</strong> fx<br />
golf og ridning også bruges <strong>til</strong> aktiviteter som<br />
gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil.<br />
Støttepunkter<br />
Kommune<strong>planen</strong> giver mulighed for at<br />
realisere fremtidige støttepunkter med<br />
formålet at fremme det almene friluftsliv.<br />
<strong>Om</strong>råder, der byder på landskabs, kultur og<br />
naturoplevelser, åer og søer, er steder, hvor<br />
støttepunkter kan blive attraktive og gavne<br />
friluftslivet. Støttepunkter indebærer kun<br />
beskedne anlæg; mindre parkeringsområder,<br />
primitive teltpladser, shelters, kiosk, mindre<br />
udlejnings eller udskænkningssteder og<br />
naturformidling. Derfor kan de ofte etableres<br />
u<strong>den</strong> at genere de landskabs- og<br />
naturværdier, som de besøgende kommer for<br />
at nyde. Støttepunkter skal have god<br />
stiadgang, og kan de nås med offentlig<br />
transport, er det en fordel. De kan med fordel<br />
indrettes i eksisterende bygninger eller ved<br />
friluftsanlæg i det åbne land, som har en form<br />
for betjening.<br />
Friluftsanlæg på land<br />
Retningslinjerne om friluftsanlæg på land<br />
handler primært om generel placering i<br />
landområdet af de areal eller<br />
bygningskrævende anlæg, som er særligt<br />
indgribende landskabeligt set fx golfbaner og<br />
rideanlæg. Formålet med retningslinjerne er,<br />
at de store anlæg både placeres rigtigt og<br />
indrettes hensigtsmæssigt i forhold <strong>til</strong> fx<br />
beskyttelsesinteresser og flersidig<br />
anvendelse.<br />
Arealkrævende anlæg<br />
Kommune<strong>planen</strong> indeholder en zoneinddeling<br />
(1,2,3) af landområdet afhængig af, om store<br />
117 / 220
friluftsanlæg kan sameksistere med andre<br />
interesser og aktiviteter u<strong>den</strong>for byområdet.<br />
Retningslinjerne gælder for nye anlæg og<br />
ændring eller udvidelse af eksisterende<br />
anlæg. Kommune<strong>planen</strong> respekterer allerede<br />
fastlagte anlæg, som er muliggjort gennem<br />
fredning, lokalplan o.l.<br />
Zone 1 er en "forbudszone", hvor nye<br />
arealkrævende friluftsanlæg ikke kan<br />
placeres, fordi de er uforenelige med andre<br />
interesser såsom internationale<br />
naturbeskyttelsesområder for dyr og planter,<br />
eksisterende skov, råstofområder, der ikke er<br />
udgravet, og arealer <strong>til</strong><br />
transportkorridorformål.<br />
Zone 2 er en zone med bl.a.<br />
beskyttelsesinteresser. Her åbner<br />
kommune<strong>planen</strong> mulighed for at indpasse<br />
arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages<br />
hensyn <strong>til</strong> beskyttelsesinteresser, landbrug,<br />
skovrejsning, lavbundsarealer og andre<br />
<strong>kommuneplan</strong>interesser, herunder de<br />
værdier, der er årsagen <strong>til</strong> udpegningen af<br />
beskyttelsesområdet. Det er en klar<br />
forudsætning, at der foretages en konkret<br />
vurdering, således at beskyttelsesområdernes<br />
landskabs, natur og kulturværdier ikke<br />
forringes. Det forudsætter endvidere, at<br />
eventuelle friluftsanlæg i zone 2 ikke griber<br />
ind i beskyttede områder såsom § 3naturområder,<br />
potentielle vådområder og<br />
fredede områder mv. Golfbane og store<br />
rideanlæg medfører intensiv brug af arealer,<br />
der ændrer landskabets karakter og<br />
oplevelsen. Derfor skal anlæggene <strong>til</strong>passes<br />
stedets terræn og beplantning. Naturtyper og<br />
beskyttelsesområder med unikke landskabsog<br />
kulturværdier må ikke <strong>til</strong>sidesættes.<br />
I biologiske kerneområder og<br />
spredningskorridorer skal der tages særligt<br />
hensyn <strong>til</strong> dyrs og planters levesteder, og<br />
anlæggene skal medvirke <strong>til</strong> at forbedre<br />
levesteder ved etablering af våde områder og<br />
beplantning. På lavbundsarealer skal<br />
anlægget omfatte genopretning af<br />
vådområder eller andre naturområder. I<br />
kulturhistoriske og geologiske<br />
interesseområder skal anlæggene kunne<br />
indrettes u<strong>den</strong> at forringe de<br />
sammenhængende kulturmiljøer og<br />
dannelsesformer, der er årsag <strong>til</strong><br />
udpegningen. På arealer med<br />
grundvandsressourcer eller vandløb må store<br />
friluftsanlæg indrettes på vilkår, der tager<br />
hensyn her<strong>til</strong>. Store græsarealer <strong>til</strong> rideanlæg<br />
skal tage hensyn <strong>til</strong> § 3naturområder fx ved<br />
græsning og gødningshåndtering. Ved<br />
etablering af nye golfbaner, som i gennemsnit<br />
bruger 5-10.000 m 3 vand om året, skal der<br />
ved <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> vandindvinding <strong>til</strong>godeses<br />
hensyn <strong>til</strong> nærliggende vådområder. I<br />
områder med drikkevandsinteresser skal der<br />
spares på vandet, for eksempel ved at vande<br />
med genbrugsvand eller overfladevand. Ved<br />
vandings<strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> golfbaner og andre<br />
118 / 220
større friluftsanlæg i grusgrave, hvor<br />
grundvandsressourcen er særlig sårbar, skal<br />
der s<strong>til</strong>les krav, som sikrer, at der ikke kan<br />
ske nedsivning af forurenende stoffer <strong>til</strong><br />
grundvandet. I områder med kildepladszoner<br />
og nitratfølsomme indvindingsområder skal<br />
golfbaner etableres og drives med et<br />
minimalt forbrug af gødning og pesticider<br />
dvs., at der anvendes robuste græstyper og<br />
at der udføres <strong>den</strong> pleje af golfbanerne, der<br />
kræver mindst forbrug af gødning og<br />
pesticider. I særligt værdifulde<br />
landbrugsområder skal der tages hensyn <strong>til</strong><br />
landbrugets struktur, og i<br />
skovrejsningsområder skal skovplantning<br />
indgå i anlægget.<br />
Zone 3 er områder, hvor der kan etableres<br />
nye arealkrævende friluftsanlæg, hvis der<br />
tages hensyn <strong>til</strong> § 3naturområder,<br />
grundvandets særlige sårbarhed i tidligere<br />
grusgrave og eventuelt andre<br />
<strong>kommuneplan</strong>mæssige interesser i området.<br />
Friluftsanlæg ved sø<br />
Eventuelle nye anlæg forudsætter, at der<br />
foreligger et konkret projekt med oplysninger<br />
om placering, omfang, miljøpåvirkninger mv.<br />
og at der udarbejdes <strong>kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg.<br />
Kulturelle anlæg, forlystelser og<br />
overnatning<br />
De fleste kulturelle anlæg, forlystelser og<br />
overnatningsanlæg bør placeres i byområdet,<br />
hvor udbuddet af service, oplevelser og<br />
trafikbetjening er stort. Museer,<br />
forlystelsesparker, teatre, hoteller,<br />
vandrehjem, campingpladser og autocamping<br />
skal normalt ikke placeres u<strong>den</strong> for byen. Dog<br />
er der tradition for, at museer og uds<strong>til</strong>linger,<br />
der har en speciel lokal <strong>til</strong>knytning,<br />
sommerlande, historiske forsøgscentre,<br />
besøgsgårde med dyr, vandrehjem og<br />
campingpladser også kan indpasses i<br />
landområdet i det åbne land. Anlæg som<br />
sommerland og feriecentre er så store, at de<br />
normalt forudsætter, at der udarbejdes et<br />
<strong>kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg med VVMredegørelse.<br />
Skov- og landbrug<br />
Det statslige mål for skovrejsning er, at der i løbet af de<br />
næste 80100 år skal ske en fordobling af skovarealet i<br />
hele Danmark. Skovrejsningen skal primært ske i de<br />
områder af landet, hvor der mangler skov og i bynære<br />
områder. Hovedparten af skovarealet i Hillerød Kommune<br />
er statsskov og ligger i <strong>den</strong> østlige del af kommunen.<br />
Hillerød Kommune ligger langt over landsgennemsnittet,<br />
og med 21 % skov ligger Hillerød Kommune in<strong>den</strong> for det<br />
119 / 220
landsdækkende mål om 2025% skov. Yderligere er<br />
der planlagt nye skovrejsnings- og naturprojekter ved<br />
Skævinge og Gørløse, som skal bidrage med bynære<br />
skove i <strong>den</strong> vestlige del af kommunen.<br />
Landbruget har en central rolle i forvaltningen og<br />
benyttelsen af det åbne land. Det er landbrugsdriften der<br />
i høj grad har skabt de landskabelige, kulturhistoriske og<br />
naturmæssige værdier, som Naturbeskyttelsesloven<br />
søger at beskytte og bevare. Det er også disse værdier,<br />
som landbrugsdriften i fremti<strong>den</strong> bør medvirke <strong>til</strong> at sikre<br />
samtidig med <strong>den</strong> landbrugsmæssige drift.<br />
Landbrugsjord er dog en begrænset ressource, og det er<br />
derfor vigtigt at værne om <strong>den</strong>ne ressource. Hensynet <strong>til</strong><br />
at bevare landbrugsjord skal ske i samspil<br />
med varetagelsen af natur og miljømæsssige,<br />
landskabelige samt kulturhistoriske interesser, herunder<br />
kvaliteten og anvendelsen af vandet i vandløb og søer,<br />
sikring af drikkevandsinteresser, Vand- og Naturplaner,<br />
naturgenopretning og sikring af de beskyttede naturtyper<br />
samt sten- og jorddiger.<br />
Ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder,<br />
samt områder <strong>til</strong> større husdyrbrug, bliver de områder,<br />
hvor Hillerød Kommune mener, der er en høj grad af<br />
investeringssikkerhed og fortsat er udviklingsmuligheder<br />
for de traditionelle jordbrugserhverv, sikret.<br />
Landbrug særligt værdifuld<br />
Hillerød Kommune ønsker, at de særligt værdifulde<br />
landbrugsområder skal søges opretholdt <strong>til</strong><br />
landbrugsformål og fastholdes som hovedsagligt<br />
landbrugspræget, beboet åbent land.<br />
Samtidig ønsker Hillerød Kommune, at natur og<br />
miljøinteresser så vidt muligt <strong>til</strong>godeses i forbindelse<br />
med jordbrugsdriften.<br />
Kommunens landmænd skal have mulighed for at udvide<br />
deres dyrehold, såfremt placeringen af dyreholdet kan<br />
godkendes efter Husdyrloven og i respekt for det<br />
omkringsliggende landskab. Store husdyrbrug (over 500<br />
dyreenheder) skal placeres in<strong>den</strong>for de udpegede<br />
områder her<strong>til</strong>.<br />
Retningslinjer<br />
2.15.1<br />
De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges<br />
opretholdt <strong>til</strong> landbrugs formål.<br />
2.15.2<br />
Når landbrugsarealer inddrages <strong>til</strong> byformål, tekniske og<br />
rekreative anlæg mv., skal der i kommune og<br />
lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn <strong>til</strong><br />
landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte<br />
ejendommes arrondering (afgrænsning),<br />
investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for<br />
jordfordeling.<br />
2.15.3<br />
Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem<br />
eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse,<br />
som fx boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter<br />
undgås både af hensyn <strong>til</strong> de nye boliger og rekreative<br />
anlæg og af hensyn <strong>til</strong> landbrugets produktionsvilkår.<br />
120 / 220
2.15.4<br />
In<strong>den</strong> for særligt følsomme landbrugsområder (SFLområder)<br />
søges landbrugsdriften ekstensiveret via<br />
frivillige aftaler og der<strong>til</strong> hørende <strong>til</strong>skudsordning <strong>til</strong><br />
miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.<br />
2.15.5<br />
In<strong>den</strong> for områder, herunder landbrugspligtige arealer,<br />
der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes<br />
<strong>til</strong> vådområder, kan der gennemføres undersøgelser,<br />
projekter og etablering af vådområder for at reducere<br />
udvaskningen af næringsstoffer <strong>til</strong> vandmiljøet, jf.<br />
Vand<strong>planen</strong>. I de udpegede områder må der ikke<br />
meddeles <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> byggeri, anlæg mv. som<br />
forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan<br />
genskabes.<br />
2.15.6<br />
Anlæg <strong>til</strong> store husdyrbrug skal lokaliseres in<strong>den</strong>for<br />
udpegningen <strong>til</strong> større husdyrbrug, og under<br />
hensynstagen <strong>til</strong> de landskabelige værdier jf.<br />
landskabskarakteranalysen.<br />
Redegørelse Landbrug særligt værdifuld<br />
I forbindelse med Kommuneplan 2013 har<br />
Hillerød Kommune foretaget en fuld<br />
revidering af udpegningen af særlig<br />
værdifulde landbrugsområder på baggrund af<br />
følgende:<br />
- Den tidligere udpegning fra Regionplan<br />
2005 er udelukkende basseret på jor<strong>den</strong>s<br />
bonitet. Udpegningen er fuldstændig<br />
sammenfal<strong>den</strong> med jordtypen; sandblandet<br />
lerjord.<br />
Der er kommet nye landsdækkende analyser<br />
af jordbrugserhvervene, som udpegningen<br />
skal basseres på.<br />
- En del af <strong>den</strong> tidligere udpegning ligger i<br />
det område, hvor der skal bygges det nye<br />
Hillerød Hospital.<br />
Det har derfor været nødvendigt at lave en<br />
vurdering af, om udpegningen for området<br />
skulle revideres.<br />
Hillerød Kommune har udarbejdet en<br />
kommunal jordbrugsanalyse, som er baseret<br />
på de nyeste statslige jordbrugsdata;<br />
jordbrugsanalyser.dk, og dette har resulteret i<br />
en fuldstændig revidering af udpegningen.<br />
Der er i <strong>den</strong> kommunale jordbrugsanalyse for<br />
Hillerød Kommune blevet konkluderet<br />
følgende:<br />
Hillerød Kommune er ikke en kommune<br />
med storskala landbrug. Langt størstedelen af<br />
ejendommene i kommunen, hvorfra der<br />
drives landbrug, er mindre end 30 ha og<br />
drives som hobbylandbrug.<br />
- Der er 4 husdyrbrug i kommunen, som har<br />
mere end 75 dyreenheder.<br />
- De mindre husdyrbrug er spredt ud over<br />
hele kommunen.<br />
Marklodderne er primært præget af<br />
planteavl.<br />
- Der er store marker i <strong>den</strong> vestlige del af<br />
121 / 220
kommunen, mens der i <strong>den</strong> nordøstlige del<br />
primært er små mindre marklodder i samspil<br />
med store naturinteresser.<br />
- Der er i kommunen enkelte<br />
malkekvægbesætninger og en del mindre<br />
kødkvægsbesætninger. Kødkvæget er en<br />
vigtig del af afgræsningen af naturarealerne.<br />
Der er over de senere år sket en lille<br />
stigning i antallet af hestehold i kommunen,<br />
mens antallet af kvæg og svinehold har<br />
været fal<strong>den</strong>de.<br />
Mange af arealerne i kommunen er præget<br />
af beskyttelsesinteresser. Enten i form af<br />
naturbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse eller<br />
beskyttelse af landskabet og kulturhistoriske<br />
værdier.<br />
Det samlede billede af kommunen er, at <strong>den</strong><br />
østlige del af kommunen er præget af skov og<br />
by, mens resten af kommunen er præget af<br />
landbrug og åbent land.<br />
Der tegner sig ikke noget klart billed af, at<br />
der er nogen områder i kommunen hvor<br />
landbrug er mere dominerende end andre,<br />
hvis man ser bort fra områderne omkring<br />
Gribskov og St. Dyrehave.<br />
Der er på baggrund af jordbrugsanalysen ikke<br />
noget entydigt billede af, at der er områder i<br />
kommunen, hvor landbruget er vigtigere end<br />
andre, når man ser på landbruget som<br />
helhed. Det hele afhænger dog af, hvordan<br />
landbrug defineres. I Hillerød Kommune er<br />
der kun enkelte industrialiserede,<br />
konventionelle store bedrifter med dyrehold,<br />
og kommunen er derfor ikke en<br />
landbrugskommune, hvis man sammenligner<br />
med andre arealtunge kommuner u<strong>den</strong>for<br />
hovedstadsområdet. Derimod er Hillerød<br />
Kommune en typisk Nordsjællandsk<br />
kommune i hovedsta<strong>den</strong>; med ganske få<br />
fuldtidslandmand og i stedet mange fritidsog<br />
hobbylandmænd. Landmæn<strong>den</strong>e i Hillerød<br />
har en vigtig rolle i form af naturforvaltere og<br />
kulturbærere, og er en vigtig faktor i arbejdet<br />
med at bevare det kulturlandskab, som<br />
karakteriserer det åbne land i kommunen.<br />
Hillerød Kommune anerkender, at dette<br />
multifunktionelle landbrug er vigtigt for<br />
kommunens kultur- og naturlandskab og, at<br />
landbruget i alle <strong>den</strong>s former forsat skal spille<br />
en vigtig rolle med at forvalte og bevare det<br />
åbne land.<br />
Landbruget i kommunen spiller mange<br />
forskellige roller. Rollerne er hver især<br />
betydningsfulde for det omkringliggende<br />
landskab, og er derfor vigtige i det åbne land<br />
i hele kommunen. Der er dog områder, hvor<br />
kommunen helst ser, at områderne bliver<br />
drevet ekstensivt, enten for at bevare<br />
naturværdier, eller for at bevare et åbent,<br />
mindre kulturlandskab med de læhegn og de<br />
terrænformationer. Hillerød Kommune har<br />
derfor vurderet, at udpegningen af de særlige<br />
værdifulde landbrugsområder skal indeholde<br />
de områder, hvor kommunen ønsker, at det<br />
intensive landbrug med store<br />
122 / 220
jordbrugsmæssige interesser og store<br />
sammenhængende marker kan dominere<br />
landskabet. Der er med andre ord ikke i<br />
udpegningen medtaget områder, hvor<br />
ekstensivt, naturplejende afgræsning<br />
forekommer, og hvor det er nødvendigt, om<br />
end dette også kan kategoriseres som<br />
landbrug.<br />
Derudover er der områder, hvor der ikke bør<br />
ske intensiv dyrkning af arealerne. Dette er<br />
på lavbundsområderne, på de geologiske<br />
interesseområder (Strø Bjerge), i de sårbare<br />
naturområder samt i de områder, som er<br />
udpeget som potentielle<br />
skovrejsningsområder.<br />
Store husdyrbrug<br />
I henhold <strong>til</strong> statens interesser i<br />
<strong>kommuneplan</strong>lægningen skal kommunen<br />
udpege områder <strong>til</strong> større husdyrbrug. De<br />
større husdyrbrug er defineret som anlæg<br />
(driftsbygninger) med plads <strong>til</strong> mere end 500<br />
DE (dyreenheder). Udpegningen af<br />
hensigtsmæssige områder <strong>til</strong> disse<br />
husdyrbrug er sket med baggrund i gode<br />
transportmuligheder, områdets robusthed og<br />
de landskabelige interesser.<br />
I Danmark findes der på landsplan omkring<br />
400 husdyrbrug med mere end 500 DE, og<br />
dette antal forventes at vokse. Ten<strong>den</strong>sen er<br />
dog, at et fåtal af disse brug er og vil blive<br />
placeret i Nordsjælland. I Hillerød Kommune<br />
er der ingen nuværende husdyrbrug over 500<br />
DE.<br />
Hillerød Kommune har på baggrund af vi<strong>den</strong><br />
om de eksisterende dyrehold,<br />
udviklingspotentialet i disse,<br />
transportmuligheder samt de landskabelige<br />
interesser vurderet, at der er to mindre<br />
områder i kommunen, hvor der på sigt kan<br />
etableres dyrehold på mere end 500 DE.<br />
Skovrejsning<br />
Hillerød Kommune ønsker at prioritere områder <strong>til</strong><br />
skovrejsning for at sikre grundvands- og<br />
drikkevandsressourcer, når det kan ske i henhold <strong>til</strong> de<br />
landskabelige værdier, som er beskrevet i<br />
landskabskarakteranalysen.<br />
Målet er, at en øget skovrejsning fremmer biodiversiteten<br />
og spredningsmulighederne for det vilde plante- og<br />
dyreliv og giver øget mulighed for friluftsoplevelser<br />
omkring byområderne.<br />
Retningslinjer<br />
2.16.1<br />
De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne)<br />
ønskes <strong>til</strong>plantet med skov.<br />
2.16.2<br />
In<strong>den</strong>for de områder hvor skovrejsning er uønsket<br />
(negativområderne), må der ikke plantes skov.<br />
2.16.3<br />
In<strong>den</strong>for det øvrige landområde (neutralområderne) kan<br />
123 / 220
der plantes skov.<br />
Redegørelse Skovrejsning<br />
Hvem gør hvad<br />
Kommunen har efter Planloven ansvaret for at<br />
udpege områder, som ønskes <strong>til</strong>plantet med<br />
skov, på grundlag af en afvejning i forhold <strong>til</strong><br />
de øvrige areal og miljøinteresser og<br />
rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende<br />
har kommunen ansvaret for at udpege<br />
områder, hvor <strong>til</strong>plantning med skov er<br />
uønsket af landskabelige, kulturhistoriske<br />
eller andre grunde.<br />
Det er Naturstyrelsen, der <strong>til</strong>deler <strong>til</strong>skud.<br />
Ifølge VVMreglerne skal<br />
skovrejsningsprojekter screenes. Hvis mere<br />
end 30 ha ligger i et område, hvor<br />
skovrejsning er uønsket, er skovrejsningen<br />
VVM-pligtig.<br />
Hillerød Kommune vil i <strong>den</strong> næste<br />
planperiode revurdere udpegningerne, på<br />
baggrund af kommunens<br />
landskabskarakteranalyse, udpegning af<br />
vindmølleområder, råstofindvinding, arealer<br />
med højdebegrænsninger samt<br />
grundvandsinteresserne i kommunen.<br />
Skovene<br />
Staten besluttede i 1990, at skovarealet i<br />
Danmark skulle fordobles in<strong>den</strong>for en<br />
trægeneration, det vil sige i løbet af de næste<br />
ca. 80100 år. I dag dækker skovene ca. 11<br />
% af Danmarks areal og målet er fremover at<br />
plante 4.000 5.000 hektar ny skov om året,<br />
hvoraf halvdelen skal være statsskov og<br />
halvdelen private skove. Det vil resulterer i,<br />
at vil vil have godt 20-25 % skov i Danmark.<br />
Skovrejsningsindsatsen målrettes blandt<br />
andet mod de områder af landet, hvor der<br />
mangler skov og mod bynære områder.<br />
Udover at forøge træproduktionen skal<br />
skovrejsningen fremme hensynene <strong>til</strong><br />
friluftslivet, det vilde plante- og dyreliv og<br />
beskyttelse af drikkevands- og<br />
grundvandsressourcerne.<br />
Skovarealet i Hillerød Kommune udgør ca.<br />
45,31 km2 (ca. 4.531 ha) ud af et samlet<br />
areal på 214,7 km2 (ca. 21.470 ha), hvilket<br />
betyder, at omkring 21 % af kommunens<br />
areal er skov.<br />
Udover de 21 % skov, der er i kommunen på<br />
nuværende tidspunkt, er der udlagt<br />
yderligere 12,70 km2 (ca. 1.270 ha) <strong>til</strong><br />
positiv skovrejsning. Hvis alle positivområder<br />
bliver <strong>til</strong>plantet med skov, vil skovarealet i<br />
Hillerød Kommune udgøre 27 % af<br />
kommunens areal.<br />
Hovedparten af skovarealet i Hillerød<br />
Kommune er statsskov og er centreret i <strong>den</strong><br />
østlige del af Hillerød Kommune. De nye<br />
skovrejsnings- og naturprojekter ved<br />
124 / 220
Skævinge og Gørløse vil bidrage med bynær<br />
skov i <strong>den</strong> vestlige del af kommunen.<br />
Udpegning af skovrejsningsområder<br />
Skovrejsningsindsatsen skal målrettes de<br />
områder af landet, hvor der mangler skov<br />
samt mod bynære områder. Skovrejsningen<br />
skal fremme hensynene <strong>til</strong> friluftslivet, det<br />
vilde plante- og dyreliv, samt <strong>til</strong> beskyttelse<br />
af drikkevands- og grundvandsressourcerne.<br />
Udpegning af områder, hvor skovrejsning<br />
er uønsket<br />
I de områder, hvor skovrejsning er uønsket,<br />
er baggrun<strong>den</strong> for udpegningerne at sikre<br />
kirkernes omgivelser samt værdifulde<br />
kulturmiljøer og landskaber, herunder<br />
områder hvor, særlige naturværdier ønskes<br />
bevaret. Der er taget hensyn <strong>til</strong><br />
lavbundsområder og områder, hvor hensynet<br />
<strong>til</strong> geologiske interesser er uforeneligt med<br />
skovrejsning. Der er også taget hensyn <strong>til</strong><br />
dyrkningsjorde af høj kvalitet og områder,<br />
hvor der fx skal ske byudvikling. Endelig skal<br />
vindmølleområder af hensyn <strong>til</strong> optimal<br />
udnyttelse af vin<strong>den</strong>ergien, friholdes for<br />
skov<strong>til</strong>plantning, og der bør etableres en<br />
friholdelseszone for skovrejsning på 2 km fra<br />
vindmølleområder (jf. vejledning <strong>til</strong> amternes<br />
regionplanlægning 1999).<br />
Uddybning af retningslinjer<br />
Skovrejsning er ny skov, som rejses på<br />
landbrugsjord. Der plantes hovedsagligt<br />
løvskove med danske hjemmehørende<br />
træarter som eg, bøg, ask, el og mange<br />
buske. Nåletræer plantes mest for<br />
variationen, vildtets og for frøforsyningens<br />
skyld. I mange skovrejsningsprojekter<br />
genoprettes småbiotoper som vandhuller og<br />
græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på<br />
<strong>den</strong> landskabelige indpasning fx<br />
understregning af terrænet, flotte udsigter<br />
mv. En ny skov skal være på minimum 2 ha,<br />
men bør helst være større for at sikre en<br />
rentabel træproduktion. De nærmere regler<br />
for rejsning af ny skov findes i "Vejledning<br />
om <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> privat skovrejsning" udgivet af<br />
Naturstyrelsen.<br />
Udpegningerne af skovrejsningsområderne er<br />
inddelt i 3 områdetyper:<br />
Skovrejsningsområder (positivområderne),<br />
områder, hvor skovrejsning er mulig<br />
(neutralområderne) og områder, hvor<br />
skovrejsning er uønsket (negativområderne).<br />
I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må<br />
der ikke plantes skov på<br />
landbrugsejendomme. I særlige <strong>til</strong>fælde kan<br />
der gives dispensation.<br />
I Hovedstadsregionen er udpegningen af<br />
skovrejsningsområder sket med henblik på<br />
at:<br />
beskytte grund- og<br />
drikkevandsressourcer,<br />
forbedre forhol<strong>den</strong>e for dyre- og<br />
plantelivet herunder fremme deres<br />
125 / 220
spredningsmuligheder,<br />
øge mulighederne for friluftsoplevelser<br />
omkring byerne.<br />
Skovrejsnings- og naturprojekter ved<br />
Skævinge og Gørløse<br />
Naturstyrelsen har sammen med <strong>den</strong> tidligere<br />
Skævinge Kommune, Hillerød Kommune og<br />
Københavns Energi indgået en<br />
samarbejdsaftale om to skovrejsnings- og<br />
naturprojekter ved Skævinge og Gørløse.<br />
Formålet med projekterne er at etablere to<br />
nye skov og naturområder, som varigt kan<br />
beskytte vigtige drikkevandsressourcer og<br />
sikre rekreative grønne områder <strong>til</strong> gavn for<br />
befolkningens friluftsliv og for naturen. I<br />
projektområderne forventes der etableret<br />
skov på lidt mere end halvdelen af arealerne,<br />
men en betydelig del af områderne skal også<br />
henligge som åbne arealer, dvs. enge, søer,<br />
moser o.a. Beslutningen om<br />
projektområdernes konkrete udformning sker<br />
i samråd med et brugerråd, der er nedsat <strong>til</strong><br />
projektet. <strong>Om</strong>råderne udgør ca. 1100 ha.<br />
Heraf bliver de ca. 720 ha <strong>til</strong> Skævinge Skov<br />
og de ca. 380 ha <strong>til</strong> Gørløse Skov. Købehavns<br />
Energi bevilger pengene <strong>til</strong> opkøb af<br />
ejendommene efterhån<strong>den</strong> som de bliver <strong>til</strong><br />
salg. Naturstyrelsen Nordsjælland står for<br />
opkøbene, <strong>til</strong>plantningen og pasningen af<br />
arealerne fremover.<br />
3. Blå struktur<br />
Nye naturområder, i form af vådområder og 10 meter<br />
bræmmer langs kommunens vandløb, giver borgerne nye<br />
rekreative arealer og muligheder for at færdes i naturen.<br />
Byrådet ønske at fremme en overordnet blå struktur, hvor<br />
man i fremti<strong>den</strong> kan færdes langs vandløb og våde<br />
naturområder, fra Hillerød By, <strong>til</strong> Arresø og Roskilde<br />
Fjord.<br />
Som et resultat af de globale klimaforandringer, kan<br />
Hillerød kommune forvente, at opleve mere ekstremregn i<br />
fremti<strong>den</strong>. Hvis ikke vi gør noget, medfører det flere<br />
oversvømmelser i byen og overløb med vand, der<br />
forurener vores vandløb og vådområder.<br />
Statens vandplaner, s<strong>til</strong>ler øgede krav <strong>til</strong> kvaliteten af<br />
vandmiljøet og vandet i naturens kredsløb. Samtidigt<br />
forurenes en stadig større del af hovedsta<strong>den</strong>s grundvand<br />
med pesticider, så vi kan forvente at have langt mindre<br />
rent drikkevand i fremti<strong>den</strong>. Hillerød Kommune ser det<br />
som udfordringer, der kræver nye løsninger.<br />
[Kort: Overordnet Blå struktur, dødt kort, PDF<br />
Korttekst: Overordnet blå struktur]<br />
126 / 220
Hillerød Syd<br />
Hillerød Kommune får store udfordringer, når kommunen<br />
skal udvikle en ny bydel i forbindelse med Nyt Hospital<br />
Nordsjælland med en ny station, op mod 7000 nye<br />
boliger og mere end en million etagemeter<br />
erhvervsbyggeri.<br />
En af de væsentligste udfordringer handler om, hvordan<br />
bydelens vand skal håndteres, samtidig med at<br />
kommunen lever op <strong>til</strong> de nye skærpede krav i<br />
vandplanerne og målsætningen om at skabe en CO2neutral<br />
bydel.<br />
Grønt laboratorium<br />
Hillerød Kommune ser vandplanernes nye skærpede krav<br />
<strong>til</strong> vandmiljøet som en udfordring <strong>til</strong> at tænke nyt og<br />
finde nye løsninger og måder at planlægge en by.<br />
For at undgå væsentlige ændringer i vandets kredsløb,<br />
skal alt regnvand fra befæstede arealer nedsives. Bydelen<br />
skal udelukkende spildevandskloakeres, mens regnvand<br />
skal håndteres i landskabet og indgå rekreativt i bydelen.<br />
Byrådet ønsker, at <strong>den</strong> ny bydel etableres som et grønt<br />
laboratorium for vandteknologi og klimaløsninger, hvor<br />
kommunen og Hillerød Forsyning indgår samarbejder<br />
med cleantechvirksomheder (OPI) om at løse<br />
udfordringerne på nye måder.<br />
Retningslinjer<br />
Se afsnittet regnvand i nye byområder.<br />
Grundvand og drikkevand<br />
[Foto: Barn der drikker vand]<br />
Hillerød Kommune vil gennem kommunens indsatsplaner<br />
for grundvandsbeskyttelsen øge opmærksomhe<strong>den</strong> på de<br />
områder i kommunen, der er særligt følsomme i forhold<br />
<strong>til</strong> landbrugsmæssig udnyttelse både i forbindelse med<br />
brug af pesticider og <strong>til</strong>førsel af nitrat.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for, at der sker en<br />
begrænsning af pesticidforbruget i kommunen. Det er<br />
derfor ikke <strong>til</strong>ladt at bruge pesticider på de jorde, som<br />
Hillerød Kommune ejer og/eller forpagter ud. Hillerød<br />
Kommune hens<strong>til</strong>ler <strong>til</strong> borgerne, at der ikke benyttes<br />
pesticider i private haver i kommunen.<br />
I Hillerød Kommune indvindes der på vandværkerne<br />
årligt ca. 8 mio m 3 grundvand, der benyttes <strong>til</strong><br />
drikkevand. Heraf indvinder Københavns Energi godt 5<br />
mio m 3 <strong>til</strong> drikkevand. Derudover er der i Hillerød<br />
Kommune ca. 150 ejendomme, som har egen<br />
vandindvinding og på ca. 20 ejendomme foregår der<br />
indvinding <strong>til</strong> vanding af afgrøder på enten friland eller i<br />
[Statisk kort (PDF) med højdemodel ned udgangspunkt i<br />
Sydbyen]<br />
Kort:<br />
<strong>Om</strong>råder med særlige drikkevandsinteresser<br />
Indsatsplaner og kortlægninger<br />
- Vandforsyningsdelplaner<br />
127 / 220
væksthus.<br />
Hillerød Kommune er grundvands og<br />
vandforsyningsmyndighed og står dermed for<br />
vandforsyningsplanlægning, <strong>til</strong>syn med<br />
drikkevandskvalitet og vandforsyningsanlæg. Derudover<br />
er det kommunen, der giver <strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> indvinding af<br />
grundvand <strong>til</strong> både drikkevand og afgrødevanding.<br />
Dette afsnit beskrives retningslinjer for anvendelsen og<br />
beskyttelsen af grundvandsressourcen på baggrund af de<br />
statslige vandplaner, de afgiftsfinansierede<br />
grundvandskortlægninger samt de kommunale handleog<br />
indsatsplaner.<br />
Hillerød Kommune vil i 2014 udarbejde en<br />
vandforsyningsplan, som dækker hele kommunen.<br />
Hillerød Kommune udarbejder indsatsplaner for<br />
beskyttelse af grundvandsressourcen. En indsatsplan for<br />
et område udarbejdes første gang på baggrund af en<br />
afgiftsfinancieret kortlægning, der er foretaget af<br />
Naturstyrelsen. Efterfølgende skal indsatsplaner revideres<br />
hvert 5. år, eller hvis der er kommet nye oplysninger,<br />
som gør en revision af indsatserne nødvendig.<br />
Vandplanernes retningslinjer kan ses i Hillerød<br />
Kommunes Vandhandleplan.<br />
Redegørelse grundvand og drikkevand<br />
Hillerød Kommune har på nuværende tidspunkt 3 delvandforsyningsplaner,<br />
der dækker kommunen. Én der<br />
dækker <strong>den</strong> gamle Skævinge Kommune, én der dækker<br />
<strong>den</strong> gamle Hillerød Kommune, og én der dækker området<br />
omkring Uvelse (del af <strong>den</strong> gamle Slangerup Kommunes<br />
Vandforsyningsplan).<br />
Da <strong>den</strong> ene af vandforsyningsplanerne planmæssigt<br />
udløber i 2014, vil det være naturligt, at udarbejde en<br />
samlet plan for vandforsyningen i Hillerød Kommune.<br />
Indsatsplanerne for beskyttelsen af<br />
grundvandsressourcen udarbejdes af Hillerød Kommune.<br />
Indsatsplanerne laves på baggrund af en<br />
afgiftsfinansieret kortlægning. De afgiftsfinansierede<br />
kortlægninger bliver foretaget og betalt af Naturstyrelsen.<br />
Tidligere blev kortlægningerne foretaget af det<br />
daværende Frederiksborg Amt. Hillerød Kommune har ét<br />
år <strong>til</strong> at udarbejde en indsatsplan, efter der er modtaget<br />
en afsluttet kortlægning. Det er et lovpligtigt krav, at<br />
vandværkerne involveres i udarbejdelsen af <strong>den</strong><br />
indsatsplan, der omfatter deres område.<br />
I forbindelse med indsatsplanarbejdet bliver der lavet<br />
aftaler om, på hvilken måde vandværkerne og kommunen<br />
skal arbejde videre med beskyttelsen af grundvandet.<br />
Derudover er det et krav, at der nedsættes et<br />
koordinationsforum bestående af politikere,<br />
naturforeninger, landbruget og andre interessenter <strong>til</strong><br />
behandling af indsatsplanerne, in<strong>den</strong> de bliver forelagt<br />
Miljø og Teknikudvalget og Byrådet.<br />
Koordinationsforummet i Hillerød Kommune hedder<br />
Grundvandsrådet.<br />
Hillerød Kommune har udarbejdet indsatsplaner for<br />
beskyttelse af grundvandet i forlængelse af <strong>den</strong><br />
afgiftsfinansierede kortlægning foretaget af tidligere<br />
128 / 220
Frederiksborg Amt og nu Naturstyrelsen. Indsatsplanerne<br />
dækker det meste af Hillerød Kommune. Det forventes, at<br />
Naturstyrelsen afslutter kortlægningen af <strong>den</strong> sidste del<br />
af Hillerød Kommune i 2015.<br />
Sårbare områder<br />
Hillerød Kommune vil arbejde videre med at beskytte<br />
grundvandet og sætte fokus på de sårbare områder<br />
in<strong>den</strong>for kommunen.<br />
Hillerød Kommune arbejder for at begrænse belastningen<br />
af områderne nær vandværkernes boringer<br />
(vandværkernes beskyttelsesområde) samt andre<br />
områder med særligt følsomme drikkevandsinteresser.<br />
Hillerød vil arbejde for, at vandplanernes foreslåede<br />
virkemiddel med at udpumpe rent grundvand for at<br />
undgå sommerudtørring af vandløb, ikke kommer <strong>til</strong><br />
anvendelse. I stedet vil kommunen give<br />
indvindings<strong>til</strong>ladelse med særlige vilkår <strong>til</strong> indvindinger,<br />
der kan give problemer med sommerudtørring af<br />
vandløb.<br />
I forbindelse med påbud om spildevandsrensning på<br />
ejendomme i det åbne land vil Hillerød Kommune arbejde<br />
for, at der ikke sker forskelsbehandling for de<br />
<strong>til</strong>bageværende ejendomme set i forhold <strong>til</strong> de<br />
ejendomme, der allerede har modtaget påbud om<br />
spildevandsrensning.<br />
Retningslinjer<br />
3.1.1<br />
Vandværkerne skal efterleve de aftaler der er og bliver<br />
lavet i indsatsplanerne for de respektive vandværker.<br />
3.1.2<br />
Vandværker og andre der ønsker at etablere en ny<br />
vandindvinding, eller andet der kan påvirke<br />
grundvandsressourcen, skal benytte kommunens<br />
grundvandsmodel <strong>til</strong> en vurdering af projektets<br />
påvirkning af området.<br />
3.1.3<br />
<strong>Om</strong>råderne omkring vandværkernes indvindingsboringer<br />
skal sikres ved at der foretages beregning af vandværkets<br />
BNBO. Ind<strong>til</strong> <strong>den</strong>ne beregning er foretaget, vil<br />
vandværkets tidligere kildepladszone være gæl<strong>den</strong>de<br />
som vandværkets beskyttelsesområde.<br />
3.1.4<br />
In<strong>den</strong> for sårbare eller nitratfølsomme<br />
grundvandsområder samt vandværkernes<br />
beskyttelsesområder må der ikke gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong><br />
nedsivning af spildevand, med mindre der kan gøres rede<br />
for, at nedsivning kan ske u<strong>den</strong> risiko for forurening af<br />
grundvandet.<br />
Redegørelse Sårbare områder<br />
Sårbare områder for grundvand og<br />
drikkevandsindvinding kan ses i forhold <strong>til</strong><br />
Kort<br />
Vandværkernes beskyttelsesområder<br />
Vandværkernes indvindingsområder<br />
Nitratfølsomme områder<br />
129 / 220
flere forskellige komponenter.<br />
Generelt vurderes sårbarhe<strong>den</strong> af<br />
grundvandsmagasinet på, hvor tykt et lerlag,<br />
der er ovenover magasinet. Lerlagene over<br />
grundvandet spiller en vigtig rolle i<br />
vurderingen af <strong>den</strong> naturlige<br />
grundvandsbeskyttelse, fordi lerlagene kan<br />
virke som en barriere eller forsinkelse overfor<br />
nedsivning af forskellige typer af uønskede<br />
stoffer. Derudover sker der i lerlagene en<br />
naturlig nedbrydning af visse stoffer, nitrat,<br />
pesticider og klorerede opløsningsmidler.<br />
Lerlagstykkelsen varierer meget i Hillerød<br />
Kommune. Beskyttelsen af grundvandet<br />
afhænger også af, om der indvindes<br />
grundvand fra det dybtliggende kalkmagasin<br />
eller fra et mere overfla<strong>den</strong>ært sandmagasin.<br />
Vandplanerne viser at der sker en<br />
overudnyttelse af grundvandsressourcen<br />
under Hillerød Kommune.<br />
Et sårbart område i forhold <strong>til</strong><br />
drikkevandsindvinding er området omkring<br />
vandværkernes boringer. I tidligere<br />
regionplaner har der været defineret en<br />
kildepladszone omkring vandværket og<br />
boringerne. Denne zone er udgået i<br />
forbindelse med vandplanerne.<br />
Vandværkernes indvindingsoplande bliver<br />
defineret i forbindelse med <strong>den</strong><br />
afgiftsfinansierede grundvandskortlægning,<br />
der udføres af Naturstyrelsen Roskilde.<br />
Der kan beregnes boringsnære<br />
beskyttelsesområder (BNBO)<br />
for vandværkernes boringer, og på <strong>den</strong> måde<br />
danne grundlag for at lave beskyttelsesaftaler<br />
med omkringboende.<br />
Hillerød Kommune samarbejder med de<br />
omkringliggende kommuner om beskyttelse<br />
af grundvandsressourcen. Samarbejdet består<br />
bl.a. i deltagelse i erfamøder generelt på<br />
grundvandsområdet. Derudover har Hillerød<br />
Kommune en opdateret grundvandsmodel,<br />
der kan benyttes <strong>til</strong> vurderinger af nye <strong>til</strong>tag,<br />
som kan påvirke grundvandsressourcen og<br />
<strong>den</strong> omkringliggende våde natur.<br />
Vandplanernes retningslinjer er gengivet som<br />
bilag i Hillerød Kommunes Vandhandleplan.<br />
Indvindinger<br />
Hillerød Kommune vil give nye og forlænge eksisterende<br />
indvindings<strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> erhvervsdrivende, markvandere<br />
og lignende i forhold <strong>til</strong> enhedsforbrug for vanding af<br />
afgrødetype m.m. Retningslinjerne, der benyttes <strong>til</strong><br />
meddelelse af vandindvindings<strong>til</strong>ladelse, fremgår af<br />
Hillerød Kommunes Vandhandleplan.<br />
Hillerød Kommune vil skabe overblik over, hvor mange<br />
ubenyttede brønde og boringer der er i kommunen.<br />
Ubenyttede brønde og boringer giver direkte adgang <strong>til</strong><br />
grundvandsressourcen, og der kan u<strong>til</strong>sigtet ske en masiv<br />
forurening af ressourcen, hvis der sker et spild tæt ved.<br />
Kort:<br />
- Vandindvindingsboringer<br />
130 / 220
Hillerød Kommune vil derfor jf. Vandforsyningsloven<br />
påbyde lukning af brønde og boringer, der ikke længere<br />
benyttes <strong>til</strong> indvinding af drikkevand eller <strong>til</strong> lovlig<br />
indvinding <strong>til</strong> markvanding.<br />
Retningslinjer<br />
3.2.1<br />
Der kan kun meddeles nye og forlængelse af eksisterende<br />
<strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> indvinding af overfladevand fra søer og åer,<br />
hvis <strong>den</strong> naturmæssige påvirkning er ubetydelig.<br />
3.2.2<br />
Der skal i forbindelse med ansøgning om nye eller<br />
forlængelse af eksisterende indvindings<strong>til</strong>ladelser<br />
fremsendes dokumentation for, at <strong>den</strong> ønskede<br />
vandindvinding ikke påvirker overfla<strong>den</strong>ære<br />
vandforekomster i området. Dette gøres ved, at der<br />
foretages en modellering af vandindvindingen i Hillerød<br />
Kommunes Grundvandsmodel.<br />
3.2.3<br />
Ejendomme, som indvinder <strong>til</strong> eget og andres forbrug fra<br />
egen boring/brønd, skal foretage en forenklet kontrol af<br />
vandet fra egen boring/brønd hvert 3. år.<br />
Analyseresultatet skal fremsendes <strong>til</strong> Hillerød Kommune.<br />
Redegørelse Indvindinger<br />
Hillerød Kommune skal på baggrund af<br />
ansøgninger udarbejde forlængelse af<br />
eksisterende indvindings<strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong><br />
indvindere i kommunen. Tilladelserne skal<br />
indeholde vilkår for overholdelse af<br />
vandplanerne og vil nogen steder måske<br />
betyde en begrænsning af<br />
indvindingsmæng<strong>den</strong>. I Hillerød Kommunes<br />
Vandhandleplan er det defineret, hvilken<br />
indvindingsmængde der forventes at være<br />
nødvendig for, at kunne have vand nok <strong>til</strong> de<br />
forskellige former for afgrøder, virksomheder,<br />
personer m.m.<br />
Indvinding af drikkevand og vand <strong>til</strong><br />
industrien kan påvirke de vandløb, der ligger i<br />
nærhe<strong>den</strong>. Dette ses især i de<br />
indvindingsområder, hvorfra der oppumpes<br />
og eksporteres vand <strong>til</strong> forsyning af store<br />
bebyggede områder, og de områder der<br />
forsyner hovedstadsområdet (indvindes af<br />
Københavns Energi).<br />
De erhvervsdrivende, der indvinder vand <strong>til</strong><br />
markvanding, kan også påvirke de vandløb,<br />
der ligger i nærhe<strong>den</strong>. I <strong>den</strong>ne forbindelse<br />
afgøres påvirkningen bl.a. af <strong>den</strong> benyttede<br />
indvindingsborings dybde. Hvis der indvindes<br />
fra en kort boring, som tager vandet fra mere<br />
overfla<strong>den</strong>ære lag, vil der ses en større<br />
påvirkning af omkringliggende vandområder<br />
og naturtyper.<br />
Den årlige vandindvinding må ifølge<br />
vandplanerne ikke overstige <strong>den</strong> langsigtede<br />
grundvandsdannelse. Det er beregnet sådan,<br />
at <strong>den</strong> udnyttelige grundvandsressource<br />
svarer <strong>til</strong> 35% af grundvandsdannelsen.<br />
131 / 220
Grundvandsstan<strong>den</strong> må ikke påvirkes så<br />
meget af menneskeskabte ændringer, at der<br />
sker en forringelse af <strong>til</strong>stan<strong>den</strong> i <strong>til</strong>knyttede<br />
vandområder, eller gøre at de <strong>til</strong>knyttede<br />
vandområder ikke kan opnå deres miljømål,<br />
eller medfører at der kan ske signifikant<br />
skade på tørre naturtyper, der er direkte<br />
afhængige af grundvandsforekomsten.<br />
Vandplanernes retningslinjer er gengivet som<br />
bilag i Hillerød Kommunes Vandhandleplan.<br />
Hvert vandværk i Hillerød Kommune<br />
indvinder vand fra mindst en boring. I<br />
vandværkernes indvindings<strong>til</strong>ladelser er det<br />
angivet, at der omkring hver boring skal<br />
etableres en beskyttelseszone på 10 meter.<br />
Staten har lovfastsat, at der skal etableres en<br />
25 meters sprøjte, gødnings og<br />
gødskningsfri zone omkring<br />
vandindvindingsboringer.<br />
Hillerød Kommune skal via <strong>til</strong>syn på<br />
vandværkerne være med <strong>til</strong> at sikre, at der<br />
sker en beskyttelse af vandværkernes<br />
boringer.<br />
Det er det enkelte vandværk, der er forpligtet<br />
<strong>til</strong> at orientere ejere af matrikler og<br />
nabomatrikler om, at der er en 25 meters<br />
beskyttelseszone på ejendommen. Der kan<br />
ifølge loven ansøges om kompensation for<br />
zonen af <strong>den</strong> person, der har boringen<br />
liggende på sin ejendom. Derudover kan det<br />
enkelte vandværk lave frivillige aftaler med<br />
naboejere om at begrænse brugen af<br />
sprøjtemidler m.m.<br />
Hillerød Kommune fører <strong>til</strong>syn med, at der<br />
foretages vandanalyser af vand fra boringer<br />
og brønde, der benyttes <strong>til</strong> drikkevand. Det er<br />
et krav at kommunalbestyrelsen tager s<strong>til</strong>ling<br />
<strong>til</strong> analysefrekvensen for borgernes egne<br />
boringer. Der er tidligere taget en beslutning<br />
om, at vandet fra borgernes egne<br />
vandforsyninger skal analyseres hvert 3. år.<br />
Vådområder<br />
Vådområder er områder som oversvømmes, i perioder<br />
med meget regn.<br />
Vådområder giver større afveksling i landskabet, bidrager<br />
<strong>til</strong> at skabe flere rekreative oplevelser i naturen, større<br />
artsrigdom (biodiversitet) og så bidrager de <strong>til</strong> at fjerne<br />
næringsstoffer, der ellers skaber algevækst og iltsvind i<br />
søer, fjorde og have.<br />
[Kort: Dynamisk kort som viser udpegede<br />
lavbundsarealer]<br />
132 / 220
Andelen af vådområder er i mange år gået <strong>til</strong>bage, som<br />
følge af intensiv afvanding, dyrkning og byudvikling.<br />
Hillerød Kommune ønsker at bidrage <strong>til</strong> at vende <strong>den</strong>ne<br />
udvikling.<br />
Lavbundsarealer<br />
Hillerød Kommune ønsker at bidrage <strong>til</strong>, at flere<br />
lavbundsarealer i fremti<strong>den</strong> genskabes <strong>til</strong> vådområder for<br />
at øge naturkvaliteten og undgå iltsvind og<br />
algeopblomstring i Arresø og Roskilde Fjord.<br />
De udpegerde lavbundsarealer er særligt følsomme<br />
landbrugsområder, hvor der gives <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ekstensiv<br />
drift med afgræsning og høslæt.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for at hindre<br />
grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres<br />
<strong>til</strong>grænsende områder, fordi det påvirker naturens<br />
<strong>til</strong>stand, og fordi der ofte findes kulturhistoriske spor, der<br />
ødelægges ved udtørring.<br />
Hillerød Kommune prioriterer de lavbundsarealer<br />
naturmæssigt højest, som ligger in<strong>den</strong> for<br />
kommune<strong>planen</strong>s biologiske kerneområder og<br />
spredningskorridorer.<br />
Hillerød Kommune reducerer de udpegede<br />
lavbundsarealer ved Sydbyen, for at give mulighed for, at<br />
der kan anlægges et nyt hospital.<br />
Retningslinjer<br />
3.4.1<br />
Når et genopretningsprojekt er gennemført, må<br />
lavbundsarealerne ikke anvendes <strong>til</strong> normal intensiv<br />
landbrugsdrift igen.<br />
3.4.2<br />
Alle lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for<br />
byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt<br />
nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere<br />
genopretning <strong>til</strong> vådområde eller andre naturområder.<br />
Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så<br />
det ikke forhindrer eller fordyrer etablering af vådområder<br />
i lavbundsarealerne.<br />
3.4.3<br />
I lavbundsarealer skal landbrugsdriften søges<br />
ekstensiveret og vandstan<strong>den</strong> hævet med henblik på at<br />
reducere næringsstofudvaskningen, forbedre forhol<strong>den</strong>e<br />
for de vilde dyr og planter og skabe vandreservoirer for at<br />
imødegå klimaforandringer.<br />
Redegørelse Lavbundsarealer<br />
De udpegede lavbundsarealer (se kortbilag)<br />
er lavtliggende områder, som tidligere var<br />
søer, moser, enge og fjordarme. <strong>Om</strong>råderne<br />
er i dag typisk under landsbrugsmæssig drift.<br />
Hensigten med udpegningen af<br />
lavbundsarealerer er at sikre, at områderne<br />
kan bevares, så nogle af de tidligere våde<br />
naturtyper kan genskabes gennem<br />
[Kort: Dynamisk kort som viser udpegede<br />
lavbundsarealer].<br />
133 / 220
naturgenopretningsprojekter.<br />
Genopretning af vådområder består i at<br />
genskabe <strong>den</strong> naturlige vandstand ved at<br />
regulere dræning, grøfter, oppumpning og<br />
opstemning.<br />
Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af<br />
ældre kort, oplysninger fra<br />
landbrugsministeriets arealdatakontor samt<br />
Danmarks Jordbrugsforskning.<br />
Hillerød Kommune har i forbindelse med<br />
<strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong> ændret afgrænsningen<br />
af lavbundsarealerne ved sydbyen for at give<br />
plads <strong>til</strong> fremtidig byudvikling.<br />
Hillerød Kommune vurderer, at en udbygning<br />
af Sydbyen, med et nyt regionalt hospital, ny<br />
station og deraf følgende byudvikling er af<br />
væsentlig samfundsmæssig betydning og at<br />
en reduktion, af de udpegede<br />
lavbundsområder kan ske, u<strong>den</strong> at<br />
<strong>til</strong>sidesatte de særligt værdifulde<br />
sammenhangende helheder eller enkelte<br />
elementer i forbindelse med<br />
lavbundsområderne.<br />
Kvælstofvådområder<br />
Hillerød Kommune ønsker at bidrage <strong>til</strong> at reducere<br />
algevækst i Roskilde Fjord ved at skabe/genskabe<br />
vådområder i forbindelse med Havelse Å. Hillerød<br />
Kommune ønsker I samarbejde med Frederikssund og<br />
Halsnæs Kommune at genskabe et vådområde ved<br />
Apholm og er ligeleves inds<strong>til</strong>let på, at der etableres et<br />
vådområde ved Attemosen.<br />
I de udpegede potentielt egnede vådområder, kan der<br />
gives <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ændret afvanding efter Miljøvenlige<br />
Jordbrugsforanstaltninger (MVJ).<br />
Retningslinjer<br />
3.5.1<br />
Der kan ikke gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> konkrete bygge- og<br />
anlægsarbejder, der forhindrer genskabelse af et naturligt<br />
vandstandsniveau på lavbundsarealer, der er udpeget <strong>til</strong><br />
at kunne genoprettes <strong>til</strong> vådområder.<br />
Redegørelse Kvælstofvådområder<br />
Vådområder er fugtige og våde områder, hvor<br />
vandspejlet typisk ligger under<br />
jordoverfla<strong>den</strong>. I perioder med nedbør kan<br />
vandspejlet være over jordoverfla<strong>den</strong>, fordi<br />
området oversvømmes af vand.<br />
Når et område oversvømmes afgasses<br />
kvælstof <strong>til</strong> luften. Kvælstof der ellers ville<br />
ende i Roskilde Fjord og virke som næring for<br />
alger, der forårsager iltsvind.<br />
Hillerød Kommune samarbejder, i forbindelse<br />
med de statslige vandplaner, med de øvrige<br />
kommuner i vandoplandet <strong>til</strong> Roskilde Fjord<br />
[Kort: Dynamisk kort som viser udpegede potentielt<br />
egnede kvælstofvådområder].<br />
134 / 220
om, at etablere vådområder, som skal bidrage<br />
<strong>til</strong> at reducere udledningen af kvælstof <strong>til</strong><br />
fjor<strong>den</strong>.<br />
I Hillerød Kommune er to lavbundsarealer<br />
udpeget som potentielt egnede vådområder i<br />
forbindelse med de statslige vandplaner. Det<br />
ene område ligger ved Apholm, på grænsen<br />
mellem Frederikssund, Halsnæs og Hillerød<br />
Kommune. Det andet ligger ved Attemosen<br />
nordøst for Gørløse.<br />
Fosforvådområder<br />
Hillerød Kommune vil bidrage <strong>til</strong> et mere afvekslende<br />
landskab og en større artsrigdom i naturen ved at<br />
skabe/genskabe ådale i forbindelse med Pøle å, Æbelholt<br />
å og Lyngby å systemerne.<br />
Retningslinjer<br />
3.6.1<br />
Der kan ikke gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> konkrete bygge- og<br />
anlægsarbejder, som forhindrer genskabelse af et<br />
naturligt vandstandsniveau på lavbundsarealer, der er<br />
udpeget <strong>til</strong> at kunne genoprettes <strong>til</strong> ådale.<br />
Redegørelse Fosforvådområder<br />
Forsforvådområderne er et væsentligt<br />
virkemiddel i vandplanerne <strong>til</strong> at undgå<br />
algevækst ved at fjerne fosfor fra vandet,<br />
in<strong>den</strong> det når ud <strong>til</strong> Arresø.<br />
Samlet set forventes et krav i vandplanernes<br />
2. planperiode (2015-2021) om etablering af<br />
fosforvådområder (ådale) på ca. 177 hektar<br />
ud <strong>til</strong> Arresø. En del af fosforvådområderne<br />
forventes af skulle etableres i<br />
Hillerød Kommune.<br />
Etablering af fosforvådområder, i de<br />
udpegede lavbundsarealer, skal bidrage <strong>til</strong> at<br />
opfylde vandplanernes målsætning, om at<br />
reducere udvaskningen af næringsstoffer fra<br />
gødskning og udledning <strong>til</strong> kystvan<strong>den</strong>e og<br />
søer.<br />
Hillerød Kommune har valgt, at udpege<br />
mulige forforvådområder, for at komme<br />
vandplanerne i forkøbet.<br />
Vandløb og søer<br />
Vandløbsinteresserne i Hillerød Kommune favner både<br />
afledning af vand og beskyttelse af mangfoldig flora og<br />
[Kort: Dynamisk kort som viser udpegede potentielt<br />
egnede fosforvådområder].<br />
kort over offentlige vandløb<br />
135 / 220
fauna. Det er en svær balance, hvor vandløb og søer i<br />
Hillerød Kommune gennem ti<strong>den</strong> er blevet belastet med<br />
udledning af forurenende stoffer og næringsstoffer fra<br />
byspildevand, landbrug samt spredt bebyggelse. Det har<br />
medført en negativ effekt på det alsidige plante og<br />
dyreliv i henholdsvis vandløb og søer.<br />
Yderligere er vandløbene blevet påvirket ved<br />
reguleringer, spærringer, rørledninger, vandindvinding og<br />
intensiv vedligeholdelse. I forbindelse med byudvikling er<br />
der ændret på de hydrauliske belastninger af vandløbene,<br />
så der kan forekomme oversvømmelser og erodering af<br />
vandløbsbrinker.<br />
I søerne har næringstofbelastningen flere steder ført <strong>til</strong><br />
øget algevækst, der forårsager bortskygning af<br />
bundplanter med iltsvind samt forringelse af dyre- og<br />
plantelivet i søerne <strong>til</strong> få dominerende arter.<br />
Der er foretaget en forbedring ved reduceret udledning af<br />
forurenende stoffer og næringsstoffer fra byspildevand,<br />
landbrug og spredt bebyggelse, samt forbedring af de<br />
fysiske forhold og mere miljøvenlig vedligeholdelse, men<br />
der er fortsat behov for at forbedre vores vandløb og søer<br />
med henblik på at opnå et alsidigt dyre og planteliv.<br />
Der er krav fra de statslige vandplaner om, at vandløb og<br />
søer skal opfylde miljømålet om god økologisk <strong>til</strong>stand,<br />
samt sikre forebyggelse af eventuelle forringelser af<br />
vandområderne.<br />
Foto af vandløb<br />
Vandløb<br />
Hillerød Kommune vil forbedre vandløbene, så der er<br />
grundlag for et naturligt og alsidigt dyre- og<br />
planteliv. Hillerød Kommune vil lave naturforbedrende<br />
projekter i vandløb, hvor der foretages en afvejning af de<br />
interesser, der knytter sig <strong>til</strong> vandløbene. Forbedring af<br />
fysiske forhold i vandløb kan gøres ved fjernelse af<br />
spærringer, reduceret grødeskæring og oprensning,<br />
åbning af rørlagte vandløb og ved genslyngning af<br />
vandløb <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> oprindelige forhold med en mere<br />
naturlig hydraulisk belastning.<br />
Hillerød Kommune vil forbedre vandkvaliteten ved<br />
at reducere <strong>den</strong> hydrauliske belastning, mæng<strong>den</strong> af<br />
næringsstoffer og forurenende stoffer <strong>til</strong> vandløbene.<br />
Hillerød Kommune vil udover de kommunale<br />
vandhandleplaner for vandløb iværksætte<br />
naturforberende vandløbsprojekter samt undersøge og<br />
kortlægge de fysiske forhold og flora og fauna.<br />
Hillerød Kommune vil udover indsatserne i<br />
<strong>den</strong> kommunale handlingsplan sætte fokus på<br />
udledninger fra trafikbelastede arealer, for yderligere at<br />
reducere tungmetaller, olie og benzin <strong>til</strong><br />
vandløbene. Ligeledes vil der i planperio<strong>den</strong> blive<br />
arbejdet på klima<strong>til</strong>pasning , således at mæng<strong>den</strong> af<br />
overløb fra fælleskloak ikke øges udover vandplanernes<br />
kvalitetskrav <strong>til</strong> organisk stof for vandløb med god eller<br />
høj økologisk <strong>til</strong>stand.<br />
Hillerød Kommune arbejder på at neddrosle udledninger<br />
<strong>til</strong> vandløb og separate regnvandsledninger <strong>til</strong> naturlig<br />
afstrømning<br />
Kort over udpegede vandløb med indsatskrav jf<br />
vand<strong>planen</strong><br />
136 / 220
Retningslinjer<br />
Hillerød Kommune har udarbejdet yderligere<br />
retningslinjer på spildevandsområdet for vandløb, ud over<br />
de statslige retningslinjer. Følgende retningslinjerne<br />
er indarbejdet i Hillerød Kommunes spildevandsplan<br />
2013, for at sikre det administrative grundlag <strong>til</strong> at<br />
arbejde videre med kommune<strong>planen</strong>s mål. For<br />
retninglinjer i øvrigt henvises <strong>til</strong> vandløbsloven,<br />
miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven m.m.<br />
3.7.1. Trafikbelastet vejvand skal i videst mulig omfang<br />
renses/filtreres langs vejen in<strong>den</strong> udledning <strong>til</strong> vandløb.<br />
3.7.2. Tag - og overfladevand skal neddrosles <strong>til</strong> naturlig<br />
afstrømning ved udledning <strong>til</strong> regnvandsledning eller<br />
vandløb.<br />
3.7.3. Anlæg, der leder ud <strong>til</strong> regnvandsledninger og<br />
vandløb, skal kunne håndtere en 5 årsregn u<strong>den</strong> overløb.<br />
Redegørelse Vandløb<br />
Hillerød Kommune vil bevare vandløb med et<br />
særligt værdifuldt dyre og planteliv og andre<br />
værdier som naturhistoriske, kulturhistoriske<br />
og landskabelige. Hillerød Kommune<br />
forventer at gennemføre mange<br />
vandløbsprojekter i de kommende år for at<br />
forbedre de fysiske forhold i vandløbene og<br />
opnå en øget biodiversitet (alsidigt dyre og<br />
planteliv). Bl.a. på baggrund af de statslige<br />
vandplaner.<br />
De statslige vandplaner er implenentering af<br />
EU´s vandrammedirektiv, hvor målsætningen<br />
er, at alle vandområder skal opnå god<br />
økologisk <strong>til</strong>stand. I Hillerød Kommune er der<br />
målsatte vandløb, der ikke<br />
opfylder miljømålene fra vand<strong>planen</strong> for<br />
hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjords<br />
1. planperiode 2010-2015. Implementeringen<br />
af vandplanernes indsatsprogram betyder, at<br />
der er fastlagt krav om nye <strong>til</strong>tag på<br />
vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune.<br />
Hillerød Kommune skal på disse vandløb<br />
gennemføre indsatser for at opnå<br />
målsætningen om mere naturlige vandløb<br />
med øget biodiversitet og bedre vandkvalitet<br />
på de vandløb.<br />
For alle vandløb gælder bestemmelser for<br />
benyttelse og beskyttelse. Ifølge<br />
vandløbsloven er det bestemmelserne <strong>til</strong><br />
afledning af vand og <strong>til</strong> foranstaltninger på<br />
vandløb, der skal foregå under hensynstagen<br />
<strong>til</strong> miljømæssige krav <strong>til</strong> vandkvaliteten. På<br />
vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3 må der desu<strong>den</strong> ikke foretages ændringer<br />
i <strong>til</strong>stan<strong>den</strong> af disse ud over sædvanlig<br />
vedligeholdelse, u<strong>den</strong> dispensation fra<br />
naturbeskyttelsesloven.<br />
For retningslinjer for alle vandløb, henvises <strong>til</strong><br />
vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og<br />
naturbeskyttelsesloven m.m. i forbindelse<br />
med vandløbsrestaurering,<br />
137 / 220
vandløbsregulering, ændret vedligeholdelse i<br />
åbne vandløb, indgreb i vandløbenes fysik,<br />
faunaspærring, renovering/omlægning af<br />
rørlagte vandløb, vedligeholdelse af rørlagte<br />
vandløb og dræn m.m.<br />
Hillerød Kommune er omfattet af 2 statslige<br />
vandplaner. Størstedelen af Hillerød<br />
Kommune er omfattet af vand<strong>planen</strong> med<br />
hovedvandopland <strong>til</strong> Isefjord og Roskilde<br />
Fjord. En mindre del af Hillerød Kommune er<br />
omfattet af vand<strong>planen</strong> med<br />
hovedvandopland Øresund.<br />
De statslige vandplaner indeholder<br />
retningslinjer med målsætningen om at opnå<br />
god økologisk <strong>til</strong>stand i vandløb, bl.a. ved at<br />
reducere mæng<strong>den</strong> af næringsstoffer og<br />
forurenende stoffer og <strong>den</strong> hydraulisk<br />
belastning i vandløb. I første planperiode,<br />
20102015, er vandløbsindsatser i Hillerød<br />
Kommune kun omfattet vandløb fra<br />
vand<strong>planen</strong> for hovedvandoplandet Isefjord<br />
og Roskilde Fjord. Målsætningen for de<br />
enkelte vandløbsstrækninger fremgår af de<br />
kommunale vandhandleplanerne, med<br />
prioritering af indsatskrav på udpegede<br />
vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune, på<br />
baggrund af de statslige vandplaner. For<br />
retningslinjerne for vandløb omfattet af<br />
vandplanerne henvises <strong>til</strong> de kommunale<br />
vandhandleplaner.<br />
For spildevandsområdet kan de statslige<br />
retningslinjer ses under afsnittet Infrastruktur<br />
og Forsyning.<br />
Målsatte vandløb er kategoriseret efter, hvor<br />
god eller dårlig økologisk <strong>til</strong>stand de er i. Den<br />
økologisk <strong>til</strong>stand er fastsat ud fra<br />
smådyrsfaunaen, der bedømmes ved hjælp af<br />
Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI).<br />
Tilstan<strong>den</strong> angives i faunaklasser på en skala<br />
fra 1 <strong>til</strong> 7, hvor 7 er <strong>den</strong> bedste. Kravet om<br />
god økologisk <strong>til</strong>stand er for de fleste vandløb<br />
sat <strong>til</strong> faunaklasse 5. De fleste vandløb i<br />
Hillerød Kommune er i dårligere <strong>til</strong>stand end<br />
målsætningen i de statslige vandplaner.<br />
Målsætningen for de naturlige vandløb i<br />
Hillerød Kommune, der er omfattet af<br />
vand<strong>planen</strong> om at opnå god økologisk<br />
<strong>til</strong>stand, svarer <strong>til</strong> Faunaklasse 5<br />
Vandplanerne s<strong>til</strong>ler krav om, at vandløbenes<br />
målsætning skal opnås ud fra virkemidler<br />
som ændret vedligeholdelse, fysisk<br />
forbedring, genåbning af rørlagte vandløb og<br />
fjernelse af spærringer. Indsatser der skal<br />
forbedre forhol<strong>den</strong>e for et alsidigt dyre- og<br />
planteliv i vandløbene. For vandløb omfattet<br />
af de statslige vandplaner med konkrete<br />
målsætninger og indsatskrav, henvises <strong>til</strong> de<br />
kommunale vandhandleplaner.<br />
For en stor del af vandløbene vil det være nok<br />
at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Der kan<br />
være tale om helt eller delvist ophør med<br />
vandløbsvedligeholdelsen. For nogle vandløb<br />
138 / 220
vil det dog være nødvendigt at supplere <strong>den</strong><br />
ændrede vedligeholdelse med<br />
vandløbsrestaurering med henblik på at opnå<br />
miljømålet. Vandløbsrestaureringen vil i<br />
første planperiode bestå af mindre<br />
restaurerings<strong>til</strong>tag, såsom udlægning af<br />
gydegrus og sten og bearbejdning af brinker<br />
og profil på egnede steder, mens egentlige<br />
genslyngninger kun undtagelsesvis kan<br />
komme i betragtning i forbindelse med<br />
åbning af rørlagte vandløb og omkring en<br />
tidligere spærring. For rørlagte<br />
vandløbsstrækninger skal disse åbnes, og i<br />
<strong>den</strong> forbindelse vil der skulle ske en større<br />
eller mindre restaurering af strækningen.<br />
Fjernelse af fysiske spærringer skal ske de<br />
steder, hvor der er en fysisk barriere for<br />
spredning af fisk og smådyr. Der er ikke krav<br />
om fjernelse af spærringer i 1. planperiode i<br />
Hillerød Kommune. For yderligere beskrivelse<br />
henvises <strong>til</strong> de kommunale handleplaner.<br />
Hillerød Kommune har i de kommunale<br />
vandhandleplaner lavet en prioritering af de<br />
statslige indsatskrav på<br />
vandløb. Prioriteringen af vandløb har ført <strong>til</strong><br />
en rækkefølge med forventet tidspunkt for<br />
igangsættelse og udførelse af indsatserne på<br />
de vandløb, der er ops<strong>til</strong>let i vand<strong>planen</strong>, på<br />
baggrund af en konkret vurdering ud fra<br />
valgte kriterier beskrevet i de kommunale<br />
vandhandleplaner. En endelig realisering og<br />
tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet<br />
er betinget af, at der opnås statsligt <strong>til</strong>sagn<br />
om finansiering.<br />
I Hillerød Kommune findes 3<br />
af Nordsjællands bedste vandløb med<br />
høj økologisk <strong>til</strong>stand, hvilket svarer <strong>til</strong><br />
Faunaklasse 7, hhv. Følstrup Bæk,<br />
Bremerholm Bæk og Skelbækken.<br />
Hovedparten af de målsatte vandløb har dog<br />
en moderat økologisk <strong>til</strong>stand, hvilket svarer<br />
<strong>til</strong> Faunaklasse 4. En mindre del af<br />
vandløbsstrækningerne har en ringe eller<br />
dårlig økologisk <strong>til</strong>stand, Faunaklasse 3 og 2.<br />
De væsentligste årsager <strong>til</strong> at vandløbene har<br />
en for dårlig <strong>til</strong>stand er, at de stadig får <strong>til</strong>ført<br />
spildevand fra det åbne land, overløb fra<br />
fælleskloak og næringsstoffer fra landbruget.<br />
Samtidig er flere vandløb rørlagte eller har<br />
spærringer, der forhindrer passage for<br />
vandløbsfaunaen. Flere vandløb er rettet ud,<br />
så de er blevet unaturligt lige med dårlige<br />
fysiske forhold. Flere vandløb bliver<br />
vedligeholdt og oprenset for meget <strong>til</strong>, at der<br />
kan etableres et alsidigt plante- og dyreliv.<br />
Indsatsen for at reducere antallet af overløb<br />
fra urenset spildevand fra fælleskloak,<br />
vurderes at ville forbedre kvaliteten af flora<br />
og fauna i vandløbene i vandplanperio<strong>den</strong>.<br />
Indsatsen bør i henhold <strong>til</strong> retningslinjerne i<br />
vandplan 2010-2015 prioriteres sideordnet ud<br />
fra vandløb med <strong>den</strong> højeste DVFImålsætning<br />
først.<br />
For at imødegå hydrauliske problemer i<br />
139 / 220
vandløbene arbejdes der på, at udledninger<br />
<strong>til</strong> vandløb og separate regnvandsledninger<br />
drosles ned <strong>til</strong> naturlig afstrømning, hvilket<br />
vil sige, at afledningen vil blive droslet ned <strong>til</strong><br />
maksimalt 0,5 liter pr. sekund pr. reduceret<br />
ha, såfremt der ikke ligger en<br />
modelberegning på, at en an<strong>den</strong> størrelse<br />
udledning kan lade sig gøre.<br />
Med Spildevands<strong>planen</strong> 2013 vil Hillerød<br />
Kommune gennemføre yderligere <strong>til</strong>tag.<br />
Spildevands<strong>planen</strong> indeholder kortlægning<br />
af hydrauliske problemer fra<br />
regnvandsudledninger, kortlægning af<br />
forurenende stoffer (Miljøfarlige stoffer<br />
omfattet af bekendtgørelsen om<br />
miljøkvalitetskrav for vandområder og krav <strong>til</strong><br />
udledning af forurenende stoffer <strong>til</strong> vandløb,<br />
søer eller havet) fra spildevand i vand og<br />
sediment og klimatisk relaterede problemer<br />
på vandløbsområdet. Påvirkning fra<br />
spildevandsudledninger i vandløb er primært<br />
indholdet af spildevandets indhold af<br />
iltforbrugende organisk stof.<br />
Vandløb i Hillerød Kommune<br />
Der er omkring 120 km offentlige vandløb i<br />
Hillerød Kommune, dvs. vandløb der er<br />
regulativsatte, og som kommunen<br />
vedligeholder. At et vandløb er regulativsat<br />
betyder, at det er omfattet af et regulativ, der<br />
fastsætter fysiske forhold samt<br />
vedligeholdelse og pligter i vandløb.<br />
Regulativer indeholder således bestemmelser<br />
om vandløbs skikkelse og dimensioner,<br />
bygværker, bredejerforhold, vedligeholdelse,<br />
<strong>til</strong>syn og administrative forhold mv.<br />
Hillerød Kommune har ikke nogen forbindelse<br />
<strong>til</strong> kysten, og er derfor afhængig af<br />
vandløbssystemerne over<br />
kommunegrænserne for at aflede<br />
overfladevand.<br />
Vandløb i Hillerød Kommune varierer fra små<br />
bække med gode fysiske forhold med godt<br />
fald, slyngning, stenet bund og en høj<br />
biodiversitet <strong>til</strong> afvandingskanaler med<br />
dårlige fysiske forhold, lige forløb med ringe<br />
fald, blød bund og en lav biodiversitet.<br />
Hillerød Kommune har 2<br />
hovedvandløbssystemer, Pøle Åsystem og<br />
Havelse Åsystem. Pøle Å gennem Hillerød<br />
by, videre nordvest langs Gribskov og<br />
gennem dele af Gribskov Kommune for at<br />
ende i Arresø. Pøle Å er det vigtigste vandløb<br />
for afledning af vand fra Hillerød by. Havelse<br />
Å afvander <strong>den</strong> sydlige del af Hillerød<br />
Kommune og har <strong>til</strong>løb fra Allerød Kommune.<br />
Havelse Å afvander har sit udløb i Roskilde<br />
Fjord.<br />
Desu<strong>den</strong> er der i Hillerød Kommune Æbeltholt<br />
Åsystemet, der afvander <strong>til</strong> Arresø, samt<br />
enkelte vandløb der afvander <strong>til</strong> Esrum sø og<br />
dermed har udløb <strong>til</strong> Kattegat via Esrum Å.<br />
Endelig er der et enkelt vandløb,<br />
Karlebogrøften, der løber <strong>til</strong> Nivå og dermed<br />
har udløb <strong>til</strong> Øresund.<br />
140 / 220
Foru<strong>den</strong> de offentlige vandløb er der mange<br />
private vandløb inkl. grøfter og rørledninger i<br />
Hillerød Kommune. De private vandløb<br />
vedligeholdes af de respektive lodsejere.<br />
Foto af sø<br />
Søer<br />
Hillerød Kommune vil forebedre søerne, så de opnår et<br />
alsidigt dyre og planteliv. Mæng<strong>den</strong> af næringsstoffer og<br />
forurenende stoffer i søer skal reduceres, for, at øge<br />
naturkvaliteten og for at undgå algeopblomstring og<br />
iltsvind om sommeren.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde på at udføre<br />
naturforbedrende projekter, hvor søer indgår. Hillerød<br />
Kommune vil bevare og forbedre søerne med henblik på<br />
at opnå et alsidigt dyre og planteliv.<br />
Hillerød Kommune vil bevare søer med et særligt<br />
værdifuldt dyre og planteliv og andre værdier som<br />
naturhistoriske, kulturhistoriske, landskabelige eller<br />
badeanvendelse. Hillerød Kommune vil forbedre<br />
vandkvaliteten i de søer, der ikke lever op <strong>til</strong><br />
målsætningen i de statslige vandplaner, så de opnår et<br />
alsidigt dyre- og planteliv.<br />
Indsatsen på spildevandsområdet for Esrum Sø er udsat<br />
<strong>til</strong> 2. planperiode. Hillerød Kommune vil fremskynde<br />
kortlægning og måling på udledninger fra overløb fra<br />
fælleskloak i oplandet <strong>til</strong> søen, da søer vil være længst tid<br />
om at opfylde miljømålene i vand<strong>planen</strong>.<br />
Retningslinjer<br />
3.8.1. Trafikbelastet vejvand skal i videst mulig omfang<br />
renses/filtreres langs vejen, in<strong>den</strong> udledning <strong>til</strong> søer.<br />
3.8.2. Der kan ikke udledes spildevand <strong>til</strong> søer/moser<br />
u<strong>den</strong> afløb.<br />
Redegørelse Søer<br />
Hillerød Kommune har målsatte søer i 2<br />
vandplaner. For hovedvandopland Øresund og<br />
for hovedvandopland Isefjord og Roskilde<br />
Fjord. Søer skal mindst opnå god eller høj<br />
økologisk <strong>til</strong>stand. Vandplanerne s<strong>til</strong>ler krav<br />
om, at søers målsætning opnås ud fra<br />
virkemidler som ændret sørestaurering.<br />
De generelle retningslinjer i<br />
naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og<br />
miljømålsloven mv., udgør reglerne for<br />
beskyttelse af søer. I <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> disse<br />
bestemmelser er der i vand<strong>planen</strong> beskrevet<br />
en række retningslinjer, der i henhold <strong>til</strong><br />
naturbeskyttelsesloven understøtter det<br />
indsatsprogram med supplerende<br />
foranstaltninger, der er beskrevet i<br />
vandplanerne for at opnå "god/høj økologisk<br />
<strong>til</strong>stand" i søer. For retningslinjerne henvises<br />
<strong>til</strong> de kommunale vandhandleplaner.<br />
141 / 220
Retningslinjerne har bin<strong>den</strong>de virkning<br />
overfor Hillerød Kommune og andre<br />
myndigheders fysiske planlægning og<br />
administration, også i relation <strong>til</strong> behandling<br />
af konkrete sager in<strong>den</strong> for<br />
hovedvandoplan<strong>den</strong>e.<br />
For spildevandsområdet kan de statslige<br />
retningslinjer ses under afsnittet Infrastruktur<br />
og Forsyning.<br />
Hillerød Kommune har udarbejdet yderligere<br />
retningslinjer på spildevandsområdet for søer,<br />
ud over de statslige retningslinjer. Følgende<br />
retningslinjer er indarbejdet i Hillerød<br />
Kommunes spildevandsplan 2013, for at sikre<br />
det administrative grundlag <strong>til</strong> at arbejde<br />
videre med kommune<strong>planen</strong>s mål.<br />
Retninglinjer i øvrigt henvises <strong>til</strong><br />
miljøbeskyttelsesloven og<br />
naturbeskyttelsesloven m.m.<br />
De statslige vandplaner er implementering af af<br />
EU´s vandrammedirektiv, hvor målsætningen<br />
er, at alle vandområder skal opnå god<br />
økologisk <strong>til</strong>stand. Hillerød Kommune er<br />
omfattet af 2 statslige vandplaner 2010-<br />
2015. Størstedelen af Hillerød Kommune er<br />
omfattet af vand<strong>planen</strong> med<br />
hovedvandopland <strong>til</strong> Isefjord og Roskilde<br />
Fjord. En mindre del af Hillerød Kommune er<br />
omfattet af vand<strong>planen</strong> med<br />
hovedvandopland Øresund.<br />
De statslige vandplaner indeholder<br />
retningslinjer med målsætningen om at opnå<br />
bedre vandkvalitet af søer, bl.a. ved at<br />
reducere mæng<strong>den</strong> af næringsstoffer og<br />
forurenende stoffer i søer. Vandplanerne<br />
s<strong>til</strong>ler krav om, at søers målsætning opnås ud<br />
fra virkemidler som ændret<br />
sørestaurering. Ifølge de statslige vandplaner<br />
er opfyldelse af målsætningen for søerne i<br />
Hillerød Kommune udskudt <strong>til</strong> næste<br />
vandplanperiode på grund af manglende<br />
oplysninger om <strong>den</strong> nuværende <strong>til</strong>stand.<br />
Kommunerne har udarbejdet handleplaner på<br />
baggrund af de statslige vandplaner, men<br />
idet der ikke er konkrete indsatser på søer i<br />
første planperiode <strong>til</strong> opnåelse af<br />
målsætningen om god økologisk <strong>til</strong>stand, har<br />
Hillerød Kommune ikke foretaget en<br />
prioritering af indsatser. For yderligere<br />
oplysninger henvises <strong>til</strong> de kommunale<br />
vandhandleplaner.<br />
Mange søer er som udgangspunkt<br />
kategoriseret efter, hvor god eller dårlig en<br />
økologisk <strong>til</strong>stand de er i. De fleste søer er i<br />
dårligere <strong>til</strong>stand end målsætningen i de<br />
statslige vandplaner. Flere af søerne i Hillerød<br />
Kommune er blevet for næringsrige <strong>til</strong>, at der<br />
kan befinde sig et alsidigt dyre og planteliv<br />
som følge af dyrkning og byudvikling. Arresø<br />
har en dårlig økologisk <strong>til</strong>stand, hvor Esrum<br />
Sø har en høj økologisk <strong>til</strong>stand.<br />
Søerne får stadig <strong>til</strong>ført spildevand fra overløb<br />
fra fælleskloak og næringsstoffer fra<br />
142 / 220
landbruget. Særligt indsatsen for at reducerer<br />
antallet af overløb fra urenset spildevand fra<br />
fælleskloak vurderes at ville forbedre flora og<br />
fauna i Esrum Sø i 2. planperio<strong>den</strong>. Esrum Sø<br />
har udledning fra overløb i Nødebogrøften fra<br />
fælleskloak, ligesom der er udledninger fra<br />
andre mindre overløb <strong>til</strong> Esrum Sø.<br />
Kortlægning og måling af overløbet fra<br />
fælleskloak <strong>til</strong> Nødebogrøften vil blive<br />
igangsat i 1. planperiode af vandplan 2010-<br />
2015.<br />
Især Strødam Engsø vurderes at få reduceret<br />
<strong>den</strong> direkte <strong>til</strong>ledning af organiske stof og<br />
miljøfarlige stoffer (Miljøfarlige stoffer, der er<br />
omfattet af bekendtgørelsen om<br />
miljøkvalitetskrav for vandområder og krav <strong>til</strong><br />
udledning af forurenende stoffer <strong>til</strong> vandløb,<br />
søer eller havet) fra reduceret overløb fra<br />
Hillerød By <strong>til</strong> Pøle Å in<strong>den</strong> 2019. Dermed<br />
reduceres <strong>den</strong> direkte <strong>til</strong>førslen af slam <strong>til</strong><br />
bun<strong>den</strong>. I en del søer og vandhuller er<br />
vandkvaliteten også dårlig på grund af øget<br />
næringstofbelastning i forbindelse med<br />
fodring af ænder.<br />
For at fremskynde en forbedret <strong>til</strong>stand og<br />
opnå god økologisk <strong>til</strong>stand i søerne, kræver<br />
det yderligere indsats med nedsat <strong>til</strong>førslen af<br />
næringsstoffer fra tag og overfladevand og<br />
landbrug såvel som restaureringer i søerne.<br />
Med Spildevands<strong>planen</strong> 2012 vil Hillerød<br />
Kommune gennemføre indsatser overfor<br />
<strong>til</strong>førsel af spildevand fra det åbne land<br />
ligesom der med Landbrugsloven reguleres<br />
<strong>til</strong>førsel af næringsstoffer fra landbruget i<br />
forbindelse med nye miljøgodkendelser.<br />
Søer i Hillerød<br />
I Hillerød Kommune ligger en del af Esrum sø<br />
som er Danmarks vandrigeste sø, og en del af<br />
Arresø som er Danmarks største sø.<br />
I forbindelse med Pøle Å er de 3 ikke<br />
målsatte engsøer Strødam Engsø, Solbjerg<br />
Engsø og Alsønderup Enge. Søerne ligger<br />
hhv. helt og delvist in<strong>den</strong> for Hillerød<br />
Kommune. Strødam Engsø, Solbjerg Engsø<br />
og Alsønderup Enge blev etableret i Pøle Åsystemet<br />
i 90érne med henblik på at<br />
<strong>til</strong>bageholde en stor del af næringsstoffer <strong>til</strong><br />
Arresø. Formålet var at forbedre<br />
vandkvaliteten i Arresø og Roskilde Fjord.<br />
Arresø har modtaget meget byspildevand,<br />
næringsstoffer fra landbruget samt<br />
spildevand fra spredt bebyggelse. Målinger i<br />
dag giver anledning <strong>til</strong> at tro, at de 3<br />
engsøger ikke længere kan <strong>til</strong>bageholde<br />
næringsstoffer, idet puljen af næringsstoffer i<br />
søerne er blevet for stor, så søerne i stedet<br />
frigiver næringsstoffer. Det er ikke<br />
hensigtsmæssigt for hverken engsøerne, Pøle<br />
Å, Arresø eller Roskilde Fjord.<br />
I Hillerød By ligger Teglgårdssøen og<br />
Frederiksborg Slotssø. Teglgårdssøen er del af<br />
et større system af søer der bidrager med<br />
143 / 220
vand <strong>til</strong> Frederiksborg Slotssø, hvis vandstand<br />
reguleres for at fundamentet under<br />
Frederiksborg Slot, som er lavet af<br />
egestolper, altid står under vand. Der er<br />
foretaget en stor indsats for at fjerne<br />
<strong>til</strong>førslen af byspildevand <strong>til</strong> Frederiksborg<br />
Slotssø, Teglgårdssøen og Arresø, men efter<br />
mange års <strong>til</strong>ledning indeholder søerne stadig<br />
store interne puljer af næringsstoffer ophobet<br />
i søbun<strong>den</strong>, der påvirker søernes <strong>til</strong>stand i<br />
dag.<br />
Foto af en fritidsfisker med fiskestang eller ba<strong>den</strong>de børn<br />
Friluftsliv ved søer og vandløb<br />
Hillerød Kommune ønsker, at sikre borgernes adgang <strong>til</strong><br />
at dyrke friluftsliv i et rent og hygeinisk<br />
vandmiljø. Benyttelsen af vandmiljøet skal ske under<br />
hensynstagen <strong>til</strong> naturgrundlaget. Friluftsområderne i<br />
vandmiljøet er udpeget på kort.<br />
Der er ikke planlagt ændringer i udpegningen<br />
af friluftsområder med <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> vandmiljøet i <strong>den</strong>ne<br />
planperiode.<br />
Hillerød Kommune vil i planperio<strong>den</strong> kortlægge de<br />
sundhedsmæssige aspekter, der er i forbindelse med<br />
overløb fra fælleskloak <strong>til</strong> vandmiljøet.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for som minimum, at sikre<br />
<strong>den</strong> nuværende <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende badevandskvalitet i<br />
badeområdet for Esrum Sø.<br />
Hillerød Kommune vurderer, at der ikke kan udpeges<br />
yderligere badeområder i søerne i <strong>den</strong>ne<br />
vandplanperiode, da badeområder skal kunne leve op <strong>til</strong><br />
en <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende kvalitet in<strong>den</strong> 2015. Der forventes<br />
ikke en yderligere indsats, for forbedret<br />
spildevandsrensning, udover vandhandlings<strong>planen</strong>s<br />
indsats i perio<strong>den</strong> 2014-2019.<br />
Retningslinjer<br />
Sejlads:<br />
3.9.1. Sejlads på søer sker efter <strong>til</strong>ladelse med enkelte<br />
ejere, hvis det ikke er i strid med beskyttelsesinteresser.<br />
3.9.2. Sejlads u<strong>den</strong> motor på Pøle Å er kun <strong>til</strong>ladt fra<br />
Solbjerg Bro <strong>til</strong> udløbet <strong>til</strong> Arresø u<strong>den</strong> for fuglenes<br />
yngletid, dvs. fra 15. juli <strong>til</strong> 1. april.<br />
Vedrørende sejlads på Arresø og Esrum Sø, henvises <strong>til</strong><br />
Naturstyrelsens hjemmeside.<br />
Lystfiskeri:<br />
3.9.3. Lystfiskeri i søer og vandløb sker efter <strong>til</strong>ladelse<br />
med de enkelte ejere.<br />
3.9.4. Lystfiskeri i Teglgårdssøen og øvrige kommunalt<br />
ejede gadekær/damme er <strong>til</strong>ladt ved erhverv af gyldigt<br />
fisketegn.<br />
3.9.5. Vedrørende lystfiskeri i Strødam Engsø, Solbjerg<br />
Engsø, Arresø, Esrum Sø henvises <strong>til</strong> Naturstyrelsens<br />
hjemmeside.<br />
Kort over rekreative vandområder i Hillerød Kommune<br />
144 / 220
Ladevand:<br />
3.9.6. Der skal opsættes skilte med generel advarsel om,<br />
at badning frarådes ved opblomstring af giftige alger i<br />
forbindelse med badeområder.<br />
Redegørelse Friluftsliv<br />
Friluftsområderne i/ved/på vandmiljøet er i<br />
hovedtræk administreret enten af<br />
Naturstyrelsen Nordsjælland eller Hillerød<br />
Kommune. Naturstyrelsen er lodsejer af de<br />
store søer Arresø og Esrum sø i Hillerød<br />
Kommune, hvor der er friluftsaktiviteter.<br />
Friluftsområderne tager udgangspunkt i<br />
landskab og natur, der rummer store<br />
oplevelsesværdier og er nogenlunde robust<br />
over for rekreative udfoldelser. Der<br />
er retningslinjer for benyttelsen af<br />
friluftsområderne for at varetage forskellige<br />
interesser, og der er retningslinjer for<br />
beskyttelsen af friluftsområderne for hensyn<br />
<strong>til</strong> både naturen, dyrelivet og borgeren.<br />
Særligt forstyrrelser i form af aktivitet og støj<br />
kan være et problem i yngelsæsonen for<br />
fugle. Arresø har bl.a. ynglende havørn,<br />
rørdrum, rørhøg og vinand. Esrum Sø har<br />
bl.a. ynglende vinand.<br />
Fiskeri med slæbende redskaber er desu<strong>den</strong><br />
reguleret, da planter og dyr på søbun<strong>den</strong> kan<br />
ødelægges. Almindelig stangfiskeri vurderes<br />
ikke at have en negativ effekt.<br />
Badning kan give slid på plantelivet både på<br />
land og under vandet.<br />
Effekten af vand<strong>planen</strong>s indsats for at<br />
reducere antallet af overløb fra fælleskloak<br />
forventes at have en positiv effekt på det<br />
hygeiniske problem med bakterier og vira.<br />
Derudover vil <strong>den</strong> reducerede mængde<br />
næringsstoffer give anledning <strong>til</strong> færre<br />
opblomstringer af giftige alger og fedtemøg i<br />
vandmiljøet, hvilket forventes at forbedre<br />
vandmiljøet og de rekreative muligheder i<br />
næste planperiode.<br />
Hillerød Kommune vurderer, at vand<strong>planen</strong>s<br />
indsatser for et bedre vandmiljø generelt vil<br />
medføre en øget hygiejnisk vandkvalitet i<br />
vandløb og søer, og dermed sikre <strong>den</strong><br />
generelle brug <strong>til</strong> rekreative formål i<br />
overensstemmelse med de kultur- og<br />
naturmæssige udpegninger.<br />
Udpegning af badeområder medfører kontrol<br />
af badevandet i perio<strong>den</strong> juni-september. En<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende kvalitet måles på<br />
mikrobiologisk vækst, vækst af<br />
cyanobakterier, makroalger, kemiske stoffer,<br />
andre relevante organismer og affald. Såfremt<br />
der ikke er en <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende kvalitet, kan<br />
der udstedes midlertidigt badeforbud.<br />
Badning frarådes ved skiltning i forbindelse<br />
145 / 220
med opblomstring af alger. Hillerød<br />
Kommune kan opsætte skilte andre steder<br />
end ved badeområdet, da hunde og børn ofte<br />
leger i vandkanten og er i risikogruppen for<br />
indtagelse af eventuelle giftige alger.<br />
Arresø har et generelt badeforbud på grund af<br />
giftige alger og en høj pHværdi i<br />
sommersæsonen.<br />
Hillerød Kommune har ét badeområde i<br />
Esrum Sø, hvor borgerne bader og hvor der i<br />
<strong>den</strong> forbindelse er opsat borde og bænke.<br />
Esrum Sø har i perioder problemer med<br />
opblomstring af giftige alger, ligesom der kan<br />
være problemer med étårige alger.<br />
Problemerne med alger skyldes et højt<br />
næringsstofniveau i søen.<br />
Dambrug<br />
Hillerød Kommune ønsker ikke, at der skal etableres<br />
dambrug i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> søer, vandløb eller beskyttede<br />
områder i øvrigt.<br />
Hillerød Kommune vurderer, at dambrug kun kan<br />
lokaliseres i egnede erhvervsområder. Hvis der etableres<br />
dambrug i erhvervsområder, må driften ikke påvirke<br />
vandområderne i kommunen negativt.<br />
Retningslinjer<br />
3.11.1. En <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> etablering af dambrug kan kun<br />
opnås, hvis der ikke sker en væsentlig påvirkning af<br />
vandområder.<br />
Redegørelse Dambrug<br />
Regulering af dambrug sker efter<br />
bekendtgørelsen om ferskvandsdambrug.<br />
Derudover skal et dambrug godkendes efter<br />
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og have<br />
vandindvindings<strong>til</strong>ladelse efter<br />
Vandforsyningsloven.<br />
Der er både naturinteresser, rekreative<br />
interesser og dambrugserhvervsmæssige<br />
interesser knyttet <strong>til</strong> vandløb og søer, hvilket<br />
betyder, at der ofte vil være modstri<strong>den</strong>de<br />
ønsker <strong>til</strong> benyttelsen af vandområderne<br />
blandt de forskellige interessenter.<br />
De væsentligste miljøpåvirkninger fra<br />
dambrugene er indvindingen af vand fra<br />
vandløb og kilder samt udledning af<br />
spildevand indehol<strong>den</strong>de næringsstoffer,<br />
organisk stof og miljøfremmede stoffer fra<br />
medicin.<br />
I dag reguleres dambrug på baggrund af<br />
deres udledninger <strong>til</strong> vandmiljøet eller som<br />
foderkrav. Hvad enten et dambrug reguleres<br />
efter udledning eller foder, skal<br />
miljøpåvirkningen fra et dambrug være<br />
minimal.<br />
Forekomsten af store mængder af organiske<br />
stoffer og næringsstoffer i spildevandet<br />
146 / 220
medfører dels et kraftigt iltforbrug dels en<br />
<strong>til</strong>slamning af vandbun<strong>den</strong>, som forringer <strong>den</strong><br />
biologiske vandløbskvalitet. Dambrugene kan<br />
imidlertid også medføre fysiske påvirkninger<br />
af de vandløb, de ligger tæt op ad. Det sker<br />
som følge af opstemning <strong>til</strong> vandindtag,<br />
regulering af <strong>den</strong> oprindelige vandløbsprofil,<br />
ekstraordinær vandløbsvedligeholdelse m.m.<br />
De fleste dambrug tager dog højde for, at<br />
naturligt forekommende fisk kan passere<br />
u<strong>den</strong>om opstemningen og dambruget (via<br />
faunapassager).<br />
Hillerød Kommune har ingen nuværende<br />
dambrug in<strong>den</strong> for kommunegrænsen. Langt<br />
størstedelen af søer og vandløb i kommunen<br />
er i dårligere <strong>til</strong>stand end målsætningen i de<br />
statslige vandplaner, og derfor vil en øget<br />
miljøpåvirkning fra dambrug ikke være<br />
ønskelig.<br />
Teknologiudviklingen in<strong>den</strong> for dambrug gør,<br />
at man ved at recirkulerer alt vand kan undgå<br />
at skulle ligge vandløbsnært. Derved kan<br />
dambrug fremadrettet lokaliseres i<br />
erhvervsområder.<br />
Regnvand<br />
I Danmark betyder klimaforandringerne blandt andet<br />
perioder med store regnmængder in<strong>den</strong> for korte<br />
tidsintervaller. Ved ekstremregn kan der ske overløb fra<br />
kloaksystemet, som blandt andet er medvirkende årsag<br />
<strong>til</strong> forurening af vandløb, samt <strong>til</strong> oversvømmelser af huse<br />
og veje, da vores kloakker ikke er dimensioneret <strong>til</strong> de<br />
store vandmængder.<br />
Det er derfor vigtigt, at Hillerød Kommune <strong>til</strong>passer sig<br />
fremti<strong>den</strong>s klima ved at gøre plads <strong>til</strong> regnvandet, når<br />
det kommer i store mængder. Derved kan vi så vidt<br />
muligt sørge for, at vandet løber <strong>til</strong> planlagte bassiner og<br />
vådområder frem for at oversvømme vores huse og veje<br />
og forurene vores natur.<br />
Regnvand i byen og på landet<br />
Hillerød Kommune ønsker at skabe et mere grønt miljø i<br />
byen, hvor regnvandet genbruges rekreativt i stedet for<br />
at løbe i kloakken. Ved store regnskyl skal regnvandet<br />
kunne opsamles i bassiner og søer, in<strong>den</strong> det ledes videre<br />
<strong>til</strong> vandløbene.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde på at lede regnvandet væk<br />
fra kloakken i de områder af byen, hvor kloaknettet er<br />
mest belastet, og hvor der er risiko for oversvømmelser.<br />
Hillerød Kommune vil fokusere på forsinkelse,<br />
147 / 220
opmagasinering og afledning af regnvand, så der kan<br />
laves foranstaltninger <strong>til</strong>, at risikoen for oversvømmelse<br />
af bebyggelse nedsættes.<br />
Hillerød Kommune vil udpege arealer <strong>til</strong> håndtering af<br />
regnvand som led i klima<strong>til</strong>pasning, som i videst muligt<br />
omfang skal indgå som rekreative elementer og<br />
naturområder i landskabet.<br />
Retningslinjer<br />
3.12.1. Befæstede arealer (arealer med flise eller<br />
asfaltbelægning el.lign.) skal så vidt muligt begrænses<br />
og i stedet erstattes med grøn bevoksning eller<br />
belægninger og vejprofiler, der <strong>til</strong>lader nedsivning af<br />
regnvand.<br />
3.12.2. Regnvand skal så vidt muligt ledes u<strong>den</strong> om<br />
kloakken og enten nedsives eller ledes <strong>til</strong> vandmiljøet.<br />
3.12.3. Fremtidige kloakeringer af ejendomme skal så<br />
vidt muligt kun <strong>til</strong>sluttes spildevand, mens regnvand<br />
håndteres lokalt.<br />
3.12.4. Ved ekstremregn skal boldbaner og andre grønne<br />
arealer så vidt muligt tages i brug som midlertidige<br />
forsinkelsesbassiner<br />
De Statslige Vandplaners retningslinjer for regnvand<br />
findes i Hillerød Kommunes vandhandleplan.<br />
Redegørelse Regnvand i byen og på<br />
landet<br />
De store regnskyl forårsaget af<br />
klimaforandringerne kan give<br />
oversvømmelser, da vores kloakker ikke er<br />
dimensioneret <strong>til</strong> store mængder regn in<strong>den</strong><br />
for korte tidsintervaller. Derfor skal<br />
regnvandet ledes u<strong>den</strong> om kloakken <strong>til</strong><br />
områder, hvor der er mulighed for, at vandet<br />
bremses og opmagasineres ved f.eks. at<br />
etablere regnvandsbassiner udformet som<br />
våde enge eller søer.<br />
Regnvand skal nedsives i det omfang det er<br />
muligt, men dårlig nedsivningsjord og høj<br />
grundvandsstand kan betyde, at det ikke er<br />
muligt, og derfor må der findes andre<br />
løsninger <strong>til</strong> at håndtere regnvandet. Ved<br />
ekstremregn er nedsivning af regnvand ikke<br />
<strong>til</strong>strækkeligt, da jor<strong>den</strong> ikke kan optage de<br />
store regnmængder, og derfor sker der en<br />
overfladeafstrømning <strong>til</strong> lavtliggende<br />
områder.<br />
Afledning af regnvand betragtes tidligere som<br />
et kvantitetsproblem, hvor det gjaldt om så<br />
hurtigt som muligt, at få vandet ledt væk fra<br />
de bebyggede arealer. Fremover skal<br />
regnvand i stedet betragtes som en positiv<br />
ressource i byen, som skal integreres i <strong>den</strong><br />
fremtidige byplanlægning ved f.eks. at bruge<br />
regnvandet <strong>til</strong> vanding og rekreative formål.<br />
I forbindelse med løsning af<br />
regnvandsproblematikken, er det muligt at<br />
skabe nye store naturområder med rekreativ<br />
148 / 220
værdi. Vandløbene vil som sidegevinst ikke så<br />
ofte udtørre <strong>til</strong> gavn for planter, dyr og<br />
fisk, der lever i åløbene.<br />
Note: §3.12.11.12.4: med "så vidt muligt"<br />
menes, i det omfang, at Hillerød Kommune<br />
kan håndhæve det og så læge der er tale om<br />
<strong>den</strong> miljømæssigt bedste løsning.<br />
Regnvand i nye byområder<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for, at nye boligområder<br />
planlægges, så oversvømmelse begrænses og<br />
oversvømmelse af bygninger helt undgås i fremti<strong>den</strong>.<br />
Samtidig ønsker byrådet, at byområderne planlægges, så<br />
forurening af vandmiljøet og for kraftig gennemstrømning<br />
(hydraulisk belastning) af vandløbene undgås.<br />
Hillerød Kommune vil indarbejde rekreative<br />
regnvandsløsninger i nye bebyggelsesområder og så vidt<br />
muligt undgå at lede regnvandet i kloakken.<br />
Retningslinjer<br />
3.13.1. Nye større boligområder (fx Hillerød Syd og<br />
Ullerød Nord) skal spildevandskloakeres, og regnvandet<br />
skal håndteres lokalt. Med nye større boligområder menes<br />
områder, hvor typen af kloakering ikke allerede ligger<br />
fast.<br />
3.13.2. Oversvømmelsesområder (se skybrudskort) må<br />
ikke bebygges, og bebyggelse må ikke stå i vejen for<br />
vandets strømningsveje (se skybrudskort).<br />
3.13.2. Kravet om at oversvømmelsesområder ikke må<br />
bebygges, og at bebyggelse må ikke stå i vejen for<br />
vandets strømningsveje, kan fraviges, hvis der laves en<br />
overordnet plan, som dokumenterer, at regnvandet<br />
håndteres på egen grund og ikke ændrer afstrømningen<br />
eller forringer regnvandshåndteringen på <strong>til</strong>stø<strong>den</strong>de<br />
arealer.<br />
3.13.3. Ved nyt boligbyggeri skal der fastsættes<br />
bestemmelser om installation af anlæg <strong>til</strong> opsamling af<br />
regnvand fra tage <strong>til</strong> brug for toiletskyl og tøjvask.<br />
3.13.4. Kravet om opsamling af tagvand kan fraviges,<br />
hvis byrådet i forbindelse med lokalplanlægningen<br />
vurderer, at miljømæssige forhold taler for, at<br />
bebyggelsen i stedet skal opføres med grønne tage eller<br />
hvis særlige arkitektoniske forhold nødvendiggør, at der<br />
anvendes materialer, som er uforenelige med<br />
anvendelsen af vand fra tage <strong>til</strong> toiletskyl.<br />
De Statslige Vandplaners retningslinjer for regnvand<br />
findes i Hillerød Kommunes vandhandleplan.<br />
Redegørelse Regnvand i nye byområder<br />
De store regnskyl forårsaget af<br />
klimaforandringerne kan give<br />
oversvømmelser, da vores kloakker ikke er<br />
dimensioneret <strong>til</strong> store mængder regn in<strong>den</strong><br />
for korte tidsintervaller. Derfor skal<br />
regnvandet ledes u<strong>den</strong> om kloakken <strong>til</strong><br />
områder hvor der er mulighed for, at vandet<br />
[Dynamisk skybrudskort 100 mm. regn med strømningsveje. Kortet fokuseres på<br />
Hillerød Syd.]<br />
Skybrudskortet viser hvor vandet lægger sig på<br />
overfla<strong>den</strong> ved 100 mm. regn og strømningsvejene<br />
ved 100 mm./døgn. Kortet er baseret på en<br />
beregningsmodel og medtager ikke kloakledninger<br />
eller nedsivning gennem jor<strong>den</strong>. Kortet danner<br />
grundlag for at planlægge nye byområder, men giver<br />
ikke nødvendigvis et retvisende billede af, hvor<br />
oversvømmelserne finder sted i <strong>den</strong> eksisterende by.<br />
149 / 220
emses og opmagasineres ved f.eks. at<br />
etablere regnvandsbassiner udformet som<br />
våde enge eller søer.<br />
Afledning af regnvand betragtes tidligere<br />
mest som et kvantitetsproblem, hvor det<br />
gjaldt om så hurtigt som muligt, at få vandet<br />
ledt væk fra de bebyggede arealer. Fremover<br />
skal regnvand i stedet betragtes som en<br />
positiv ressource i byen, som skal integreres i<br />
<strong>den</strong> fremtidige byplanlægning ved f.eks. at<br />
bruge regnvandet <strong>til</strong> vanding og rekreative<br />
formål.<br />
I forbindelse med løsning af<br />
regnvandsproblematikken er det muligt at<br />
skabe nye store naturområder med rekreativ<br />
værdi. Vandløbene vil som sidegevinst ikke så<br />
ofte udtørre <strong>til</strong> gavn for planter, dyr og fisk,<br />
som lever i åløbene.<br />
4. Infrastruktur og forsyning<br />
Kommunens infrastruktur og forsyning er fundamentet<br />
for kommunens udvikling og selve kommunens<br />
grundstamme.<br />
Overordnet er det vigtigt at opfatte infrastrukturen og<br />
forsyningen som en samlet enhed frem for en række<br />
individuelle komponenter. Dette er vigtigt for at kunne<br />
udvikle et samlet system, der fungerer optimalt og som<br />
forventet.<br />
Hillerød Kommune har derfor fokus på infrastruktur og<br />
forsyning i kommunen.<br />
I dette afsnit er det muligt at læse mere om Hillerød<br />
Kommunes planer, retningslinjer og redegørelse for<br />
infrastruktur og forsyning.<br />
Trafik<br />
Veje, stier og jernbaner, som byerne og landområderne<br />
er bundet sammen af, er udtryk for behovet for at<br />
transportere sig, og for <strong>den</strong> måde dagliglivets aktiviteter<br />
og byens bygninger og rum er organiseret på. Større<br />
spredning af byens funktioner og større sammensathed i<br />
<strong>den</strong> måde vi producerer og lever byens liv på s<strong>til</strong>ler større<br />
krav <strong>til</strong> et veludviklet transportsystem. I takt med<br />
150 / 220
industrialiseringen, udviklingen af servicesamfundet og<br />
en arbejdsdeling der rækker langt ud over<br />
lokalsamfundet, har transportbehovet været stærkt<br />
stigende, og især vejnettet synes konstant at være bagud<br />
med hensyn <strong>til</strong> kapacitet.<br />
Hillerød har en unik geografisk placering, lige i hjertet af<br />
Nordsjælland, med motorvej <strong>til</strong> Købehavn og direkte<br />
togforbindelse <strong>til</strong> de øvrige nordsjællandske hovedbyer<br />
samt Stogs linje <strong>til</strong> København.<br />
Hillerød kombinerer således adgangen <strong>til</strong> natur, fred og<br />
friluftsliv med trafikal forbindelse <strong>til</strong> hovedstad<br />
og lufthavn med international atmosfære. Det er<br />
afgørende for betjening af de forskellige bysamfund i<br />
kommunen, at både <strong>den</strong> regionale trafik og trafikken<br />
internt i kommunen hænger sammen og fungerer<br />
effektivt. Trafikanter som færdes i Hillerød Kommune skal<br />
opleve trafiksikkerhed og fremkommelighed, uanset om<br />
det foregår <strong>til</strong> fods, på cykel, i bus eller i tog. Bilerne skal<br />
effektivt og sikkert komme frem <strong>til</strong> deres destination på<br />
det overordnede vejnet i de smukke omgivelser, som<br />
kendetegner Hillerød Kommune.<br />
Overordnet trafikprioritering<br />
Hillerød Kommune vil aktivt påvirke det valg af<br />
transportmiddel kommunens borgere og brugere træffer.<br />
Især skal <strong>den</strong> kollektive transport og de lette trafikanters<br />
forhold forbedres og styrkes, så der er attraktive<br />
alternativer <strong>til</strong> privatbilismen. Det hjælper <strong>til</strong> at<br />
trængslen begrænses og miljøet <strong>til</strong>godeses, mens brug af<br />
cykel og færdsel <strong>til</strong> fods understøtter borgernes sundhed.<br />
Ved planlægning af trafikanlæg i det åbne land vil<br />
Hillerød Kommune tage hensyn <strong>til</strong> eksisterende<br />
bystruktur, naturen, de landskabelige værdier og<br />
udpegede kulturværdier samt undgå barrierevirkning.<br />
Retningslinjer<br />
4.1.1. Aktivt arbejde for at banenettet udbygges og<br />
opgraderes samt at stationerne forbedres.<br />
4.1.2. Udføre <strong>til</strong>strækkelig vedligeholdelse af vej og<br />
stinettet for at fastholde dets funktionalitet og værdi.<br />
4.1.3. Videreudbygning af cykelstinettet.<br />
4.1.4. Tage udgangspunkt i de gående og cyklister, når<br />
nye byområder og byrum planlægges, og når<br />
eksisterende veje, stier og byrum renoveres.<br />
4.1.x Trafiksikkerhedsrevision ved større udbviklings og<br />
anlægsprojekter og systematisk trafiksikkerhedsarbejde<br />
og -projekter<br />
4.1.5. Tilgængelighed for alle skal indarbejdes i<br />
trafikplanlægningen og ved større udviklings og<br />
anlægsprojekter.<br />
4.1.7. Vurdere muligheder for fredeliggørelse af<br />
bymidten med henblik på forbedret bymiljø.<br />
4.1.8. Have fokus på forbedringer af samspil mellem<br />
transportformerne ved etablering af cykelparkering ved<br />
stationer og stoppesteder samt ved etablering af "parkér<br />
og rejs"anlæg for biler ved stationer og øvrige trafikale<br />
knudepunkter.<br />
151 / 220
4.1.9. Indtænke <strong>den</strong> fremtidige trafikvækst ved Hillerød<br />
Syd og Ullerød Nord, for at undgå trængselsproblemer.<br />
4.1.10. Sikre at nye veje, broer og jernbane ikke<br />
ødelægger uerstattelig natur med udgangspunkt i<br />
landskabskarakteranalysen.<br />
Redegørelse Overordnet trafikprioritering<br />
Overordnet trafik<br />
Hillerød Kommune er kendetegnet ved, at<br />
Nordsjællands primære veje og baner går<br />
gennem kommunen, og at kommmunen har<br />
mange arbejdspladser og et stort opland for<br />
handel og by- og servicefunktioner. Det<br />
betyder at store trafikmængder føres tæt på<br />
eller gennem Hillerød by. Dette sammenholdt<br />
med biltrafikkens udvikling gør,<br />
at kommunen vil arbejde aktivt for at påvirke<br />
de valg af transportmidler, kommunens<br />
borgere og brugere træffer, for at begrænse<br />
trængsel og gener fra trafikken.<br />
Hillerød bykerne og lokalsamfun<strong>den</strong>e ønskes i<br />
videst muligt omfang friholdt for<br />
gennemkørende trafik, og<br />
fremkommelighe<strong>den</strong> skal sikres med<br />
udgangspunkt i trafiksikkerhed og de lette<br />
trafikanters vilkår. Bussernes<br />
fremkommelighed skal sikres, mens <strong>den</strong><br />
gennemkørende biltrafik i videst mulige<br />
omfang skal benytte de overordnede<br />
trafikveje rundt om byerne og de øvrige<br />
trafikveje.<br />
Ved at ændre trafikmønstre og påvirke valg af<br />
transportmiddel kan byområder fredeliggøres,<br />
og byrum omdannes <strong>til</strong> bedre at kunne<br />
rumme ophold og sociale aktiviteter.<br />
Byudvikling<br />
Ved byudvikling skal trafikplanlægningen<br />
inddrages fra start. Det skal give gode<br />
trafikale løsninger og styrke trafiksikkerhe<strong>den</strong><br />
og de lette trafikanters forhold. Det<br />
gøres attraktivt at færdes på cykel og <strong>til</strong> fods,<br />
så biltrafikken minimeres. Samtidig tages<br />
hensyn <strong>til</strong> de landskabelige værdier og lokale<br />
karakteristika. Hillerød Kommunes<br />
landskabsanalyse vil blive brugt som<br />
parameter i planlægningen af større<br />
byområder og anlæg i åbent land. Det skal<br />
sikres at byudviklingsområder kan betjenes<br />
effektivt af kollektiv transport.<br />
Kollektiv trafik<br />
Hillerød Kommune vil sikre en høj brug af<br />
kollektiv trafik ved at have en høj<br />
bykoncentration ved stationerne for derved at<br />
opfordre borgere og pendlere <strong>til</strong> kollektiv<br />
transport og dermed være med <strong>til</strong> at<br />
nedsætte CO2 udledningen. Derudover<br />
vil kommunen, som regionalt trafikalt<br />
knudepunkt for kollektiv transport, arbejde<br />
for en ombygning af Hillerød Station <strong>til</strong> en<br />
moderne trafikterminal i forbindelse med en<br />
udbygning af Hillerødfingerens Sbane.<br />
152 / 220
Dermed vil Hillerød Kommune være med <strong>til</strong> at<br />
sikre en bæredygtig udnyttelse af<br />
infrastrukturen ved en optimering<br />
af skifteforhold mellem tog, bus, cykel og bil.<br />
Samspillet mellem de forskellige<br />
transportformer skal sikres og forbedres for<br />
eksempel gennem etablering af cykel- og<br />
bilparkering samt "parker og rejs"anlæg ved<br />
stationer og øvrige trafikale knudepunkter.<br />
Det er vigtigt, at trafikanterne ikke oplever<br />
skiftet mellem transportmidlerne som en<br />
barriere, men oplever det som en attraktiv<br />
måde at transportere sig på. Det sikres ved at<br />
etablere parkeringsanlæg <strong>til</strong> både bilister og<br />
cyklister med kort gangafstand <strong>til</strong> kollektiv<br />
transport. Det skal indrettes, så trafikanterne<br />
føler sig trygge og sikre med bl.a. belysning.<br />
Trafiksikkerhed og <strong>til</strong>gængelighed<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for trafiksikre<br />
løsninger og sikre <strong>til</strong>gængelighed for alle i<br />
forbindelse med trafikplanlægningen.<br />
Færdselsarealer skal indrettes trafiksikkert<br />
og således at handicappede og andre bløde<br />
trafikanter <strong>til</strong>godeses bedst muligt. Ved større<br />
anlægs og udviklingsprojekter vil Hillerød<br />
Kommune gennemføre trafiksikkerheds og<br />
<strong>til</strong>gængelighedsrevision af projekterne.<br />
Kollektiv trafik<br />
Hillerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland med<br />
gode trafikforbindelser <strong>til</strong> det øvrige Hovedstadsområde.<br />
Sbanen i Hillerødfingeren er rygra<strong>den</strong> i det kollektive<br />
trafiksystem og bakkes flot op af et effektivt<br />
lokalbanenetværk og en optimeret effektiv bustrafik.<br />
Som led i statens transportplan blev der igangsat<br />
undersøgelser af et overhalingsspor mellem Holte og<br />
Hellerup. Med realisering af et sådant spor kan rejseti<strong>den</strong><br />
reduceres. Overhalingssporet blev i første omgang ikke<br />
prioriteret økonomisk af staten. Såfremt et<br />
overhalingsspor ikke bliver etableret foreløbigt, er det<br />
Hillerød Kommunes klare ønske, at Hillerød Station<br />
ombygges, så stationen kan betjene endnu en toglinje <strong>til</strong><br />
stationen. Det giver mulighed for hyppigere togafgang fra<br />
Hillerød Station mod København.<br />
Hillerød Station er trafikknudepunkt for størstedelen af<br />
kommunen. Hovedparten af buslinjerne som kører<br />
gennem kommunen, har stoppested ved stationen, og<br />
trafikstierne for cyklister har centrum ved stationen. Hele<br />
stationsområdet skal <strong>til</strong> stadighed opgraderes med<br />
henblik på at skabe de bedst mulige omstignings og<br />
venteforhold for passagererne.<br />
Målt i gangafstand fra bolig og arbejdsplads <strong>til</strong><br />
busstoppested er størstedelen af byområderne rimeligt<br />
busbetjent. Der er dog behov for forbedring af<br />
betjeningen i <strong>den</strong> vestlige del af Hillerød. Der kan også<br />
være behov for forøgelse af turhyppighe<strong>den</strong> på visse<br />
linjer.<br />
I Hillerød Kommune vil <strong>den</strong> kollektive trafik blive<br />
prioriteret frem for øvrig trafik på vejnettet og dermed<br />
skabe et reelt, velfungerende og attraktivt alternativ <strong>til</strong><br />
[kort med busser, tog og lokalbaner samt link <strong>til</strong><br />
moviatrafik.dk for opdateret info om busdriften]<br />
153 / 220
iltrafik.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Der udlægges areal for placering af en ny station<br />
syd for Hillerød.<br />
4.x.2. Den kommende station syd for Hillerød skal<br />
udformes som en attraktiv pendlerstation.<br />
4.x.3. Busbetjening skal løbende <strong>til</strong>passes behovene og<br />
<strong>til</strong>rettelægges efter passagertal og potentialer for at sikre,<br />
at flere bruger <strong>den</strong> kollektive trafik.<br />
4.x.4. I forbindelse med forbedring af busbetjeningen<br />
kan det komme på tale at anlægge særlige busbaner,<br />
som kun må benyttes af busser.<br />
4.x.5. Hillerød Kommune vil aktivt arbejde for, at<br />
banenettet udbygges og opgraderes, samt at stationerne<br />
forbedres.<br />
4.x.6. Hillerød Kommune vil i samarbejde med DSB,<br />
Movia og andre relevante parter udarbejde et<br />
terminalprojekt for Hillerød Station.<br />
4.x.7. I forbindelse med eventuel indpasning af nye<br />
byfunktioner ved Hillerød Station skal gode vente og<br />
skiftemuligheder mellem S-tog og busser sikres, ligesom<br />
der løbende skal skabes muligheder for opgradering af<br />
cykelfaciliteterne, således at der er cykelparkering i<br />
<strong>til</strong>strækkeligt omfang, og som er placeret bedst muligt i<br />
forhold <strong>til</strong> skiftemulighederne.<br />
Redegørelse Kollektiv trafik<br />
Hillerød Kommune vil i forbindelse med<br />
byudviklingsprojekterne sikre, at der fra<br />
projektstart indtænkes betjening af<br />
områderne med kollektiv transport. I alle<br />
byområder bør der maksimalt være en<br />
gangafstand på 400 m fra bolig <strong>til</strong> kollektiv<br />
transport. Den kollektive transport skal<br />
fremstå attraktiv blandt andet ved<br />
tidssvarende stoppesteds- og<br />
stationsfaciliteter, "parker og rejs"anlæg,<br />
cykelparkering med mere.<br />
Bybusserne har en relativ høj benyttelse<br />
sammenlignet med <strong>til</strong>svarende byer. Dette<br />
skal fastholdes og gerne forbedres, og<br />
busserne skal sikres god fremkommelighed<br />
for eksempel med brug af bussignaler i kryds,<br />
busbaner med mere.<br />
Hillerød Kommune vil lette omstigningen fra<br />
privat <strong>til</strong> kollektiv trafik, for at forbedre<br />
miljøet, mindske trængdel og<br />
forbedre bymiljøet. Det kan blandt andet ske<br />
ved opgradering af busstoppesteder, bil- og<br />
cykelparkering ved stationer.<br />
For at sikre at busserne fortsat er<br />
bæredygtige, vil Hillerød Kommune fokusere<br />
på miljøvenlige og behovsoptimerede busser.<br />
Busdriften skal være effektiv og<br />
højklasset hvor der er potentielt mange<br />
rejsende og pendlere, og busbetjeningen skal<br />
154 / 220
løbende <strong>til</strong>passes behovet og sammenbinde<br />
lokalsamfun<strong>den</strong>e og Hillerød by.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde aktivt for, at<br />
der sker en udbygning af S-togsnettet og<br />
lokalbanerne samt en ny S-togstation syd for<br />
Hillerød i overensstemmelse med §22 i<br />
Landsplandirektivet fingerplan 2013.<br />
Herudover skal der ske en afhjælpning af<br />
flaskehalse på banenettet. Hillerød Kommune<br />
vil aktivt arbejde for, at banelinjerne<br />
udbygges og opgraderes, og stationerne<br />
forbedres. Hillerød Kommune vil aktivt<br />
arbejde for trafikanternes forhold og<br />
forbedring af skiftemulighed på Hillerød<br />
Station.<br />
Hillerød Kommune vil herudover arbejde for,<br />
at <strong>den</strong> ovennævnte station syd for Hillerød<br />
bliver en centralstation for Hillerød by med<br />
gode pendlermuligheder, samt gode<br />
trafikforbindelser <strong>til</strong> resten af kommunen og<br />
<strong>til</strong> større byer i regionen.<br />
Dette betyder, at det er vigtigt, at stationen<br />
udformes med særligt fokus på adgangs og<br />
skifteforhold for pendlere.<br />
Trafiksikkerhed<br />
Hillerød Kommune skal opleves som en trafiksikker<br />
kommune, hvor de bløde trafikanter er i fokus, og hvor<br />
det gøres attraktivt at vælge bilturene fra og være fysisk<br />
aktiv. Kommunen har de seneste år gjort meget for at<br />
sikre cyklister og gåendes forhold, og dette arbejde skal<br />
fortsætte. Der skal prioriteres gode forhold for cyklister<br />
og gående i alle nye byområder og indarbejdes<br />
forbedringer for lette trafikanter ved renoveringer og<br />
vedligehold af eksisterende vejstrækninger. Hillerød<br />
Kommune vil fokusere på trafiksikkerhedsmæssige <strong>til</strong>tag,<br />
hvor kommunen får mest trafiksikkerhed, for flest<br />
borgere, for pengene og med vægt på skoleveje og<br />
bymidter.<br />
Hillerød Kommune vil således forbedre trafiksikkerhe<strong>den</strong><br />
på alle niveauer med særlig fokus på skolevejene samt<br />
reducere antallet af dræbte og <strong>til</strong>skadekomne i trafikken.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Uheldsstatistik skal bruges aktivt <strong>til</strong> prioritering af<br />
trafiksikkerheds<strong>til</strong>tag.<br />
4.x.2. Der skal gennemføres en trafiksikkerhedsrevision<br />
af alle større udviklings og anlægsprojekter.<br />
4.x.3. Trafiksikkerhed skal altid indtænkes<br />
i lokalplanlægning og fysisk planlægning.<br />
Redegørelse Trafiksikkerhed<br />
Trafiksikkerhed skal være en integreret del af<br />
kommunens udvikling. Det vil sige, at der<br />
tænkes trafiksikkerhed ind på alle niveauer<br />
både i forbindelse med prioritering,<br />
planlægning og anlæg.<br />
[kort: Vejklasser - er der noget fra KP09?]<br />
155 / 220
Der skal udarbejdes en trafiksikkerhedsplan,<br />
som kan fungere som et værktøj <strong>til</strong> at sikre,<br />
at ressourcerne anvendes målrettet og<br />
effektivt. Sammen med årligt opdaterede<br />
uheldsanalyser skal trafiksikkerheds<strong>planen</strong><br />
sørge for, at de områder hvor der er størst<br />
behov for indsats bliver prioriteret. Planen<br />
skal også give konkrete forslag og ideer <strong>til</strong><br />
forbedring af trafiksikkerhe<strong>den</strong> på de enkelte<br />
områder og vejstrækninger i kommunen.<br />
Uheldsanalyserne skal kortlægge, hvor der er<br />
'sorte pletter' og 'sorte strækninger' i<br />
kommunen, samt kortlægge i hvilke<br />
situationer der sker uheld.<br />
I forbindelse med trafiksikkerheds<strong>planen</strong> skal<br />
der udarbejdes en skolevejsanalyse, som skal<br />
skabe overblik over, hvilke veje eleverne<br />
bruger <strong>til</strong> og fra skole, samt kortlægge de<br />
steder hvor eleverne føler sig utrygge.<br />
Hillerød Kommune vil løbende gennemføre<br />
anlægsprojekter for at forbedre forhol<strong>den</strong>e på<br />
børnenes vej <strong>til</strong> skole og for at skabe større<br />
sikkerhed og tryghed. Hillerød Kommune vil<br />
arbejde aktivt for at få forældre <strong>til</strong> at opfordre<br />
deres børn <strong>til</strong> at cykle eller gå i skole. Dette<br />
vil give børnene motion, som øger deres<br />
velvære og sundhed, samt give dem rutine i<br />
trafikken i en tidligere alder. Hillerød<br />
Kommune vil gennemføre<br />
trafiksikkerhedskampagner i samarbejde med<br />
skoler og forældre. Dette indbefatter gåprøve<br />
og cyklistprøve i folkeskolen samt forskellige<br />
andre <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> skolerne.<br />
Ved hjælp af god og rigtig placering af<br />
vejbelysningen skal der skabes tryghed for<br />
især cyklister og fodgængere. Ved<br />
anlægsopgaver skal krydsning af store<br />
trafikveje sikres ved helleanlæg,<br />
gangtunneler og -broer. Generelt skal<br />
overkørsler hæves i niveau med cykelsti og<br />
fortov, så krydsningen sker på de lette<br />
trafikanters betingelser, og de hermed bliver<br />
synlige for de øvrige trafikanter.<br />
Trafikstøj<br />
Støj er uønsket lyd og er <strong>til</strong> daglig irritation for mange<br />
mennesker.<br />
Miljøstyrelsen fastsætter vejle<strong>den</strong>de grænseværdier for<br />
støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række<br />
forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at <strong>den</strong><br />
overvejende del af borgerne opfatter støjen som<br />
acceptabel, hvis grænsværdierne overholdes. Det er<br />
byrådets mål, at planlægningen skal forebygge konflikter<br />
mellem områder udlagt <strong>til</strong> støjende aktiviteter, herunder<br />
støjende fritidsaktiviteter og støjfølsomme områder.<br />
Herudover er det byrådets mål, at sikre at procentdelen<br />
af støjbelastede boliger i kommunen falder.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Støj skal så vidt muligt undgås eller dæmpes ved<br />
kil<strong>den</strong>. Støjende anlæg, virksomheder og aktiviteter skal<br />
placeres og drives, så de, forsåvidt muligt, ikke generer<br />
omgivelserne.<br />
156 / 220
4.x.2. Ved udlæg af nye veje og ved udvidelse af<br />
eksisterende veje i eksisterende og planlagte<br />
boligområder og områder med an<strong>den</strong> støjfølsom<br />
anvendelse skal det så vidt muligt <strong>til</strong>stræbes, at<br />
Miljøstyrelsens vejle<strong>den</strong>de regler for støj kan overholdes.<br />
4.x.3. Hvor Miljøstyrelsens vejle<strong>den</strong>de regler om støj<br />
overskrides i forhold <strong>til</strong> eksisterende boliger og an<strong>den</strong><br />
støjfølsom anvendelse, skal der så vidt muligt<br />
gennemføres foranstaltninger <strong>til</strong> afhjælpning af<br />
støjgenerne.<br />
Redegørelse Trafikstøj<br />
Mange danskere er generede af støj fra biler, tog og fly. Vejtrafik<br />
er <strong>den</strong> største kilde <strong>til</strong> støjproblemer i Danmark. Ifølge<br />
Miljøstyrelsen er op imod hver tredje bolig i Danmark belastet<br />
med støj over <strong>den</strong> vejle<strong>den</strong>de grænseværdi, og knap 8% af<br />
befolkningen er jævnligt generet af vejstøj i deres bolig.<br />
Støj er således uønsket lyd og er <strong>til</strong> daglig irritation for mange<br />
mennesker. Miljøstyrelsen fastsætter vejle<strong>den</strong>de grænseværdier<br />
for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række<br />
forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at <strong>den</strong><br />
overvejende del af borgerne opfatter støjen som acceptabel, hvis<br />
grænsværdierne overholdes.<br />
Ved planlægning af nye boligområder og an<strong>den</strong> støjfølsom<br />
anvendelse op <strong>til</strong> eksisterende vejanlæg skal støjgener så vidt<br />
muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at<br />
støjbelastningen i boligområder ikke overstiger 58 dB. For<br />
offentlig og privat administration , liberale erhverv mv. er <strong>den</strong><br />
<strong>til</strong>svarende støjgrænse 63 dB, og for rekreative områder i det<br />
åbne land 53 dB. I forhold <strong>til</strong> jernbaner er de <strong>til</strong>svarende<br />
støjgrænser 64 dB, 69 dB og 59 dB.<br />
I Hillerød Kommune er det er Miljøstyrelsens <strong>til</strong> enhver tid<br />
gæl<strong>den</strong>de støjgrænser, der er udgangspunkt for planlægningen.<br />
Som følge heraf vil Hillerød Kommune udarbejde en<br />
støjhandlingsplan, der vil beskrive <strong>den</strong> konkrete indsats overfor<br />
vejstøj i kommunen.<br />
I 2007 gennemførte Hillerød Kommune en støjkortlægning i<br />
henhold <strong>til</strong> Støjdirektivet af et vejforløb bestående af<br />
Herredsvejen, Nordstensvej og Hostrupsvej. På dette vejforløb er<br />
trafikken mere end 16.000 køretøjer i døgnet, som var grænsen<br />
for de obligatoriske støjkortlægninger i <strong>den</strong> første<br />
kortlægningsfase i 200708. Resultatet af støjberegningen<br />
fremgår af tabellen ne<strong>den</strong>for som viser antal boliger opdelt på 5dB<br />
intervaller fra 55 dB og <strong>til</strong> 75 dB og derover.<br />
Langs dette vejforløb viste kortlægningen, at 317 boliger med i<br />
alt 476 personer er belastet med vejtrafikstøj over <strong>den</strong><br />
vejle<strong>den</strong>de grænseværdi på 58 dB. Af disse er 152 boliger med<br />
248 personer stærkt støjbelastet med et støjniveau over 68 dB.<br />
Boliger Antal boliger, L <strong>den</strong> Antal boliger, L night<br />
Støjinterval, db(A) 1,5 m 4,0 m 1,5 m 4,0 m<br />
Over 75 94 80 - -<br />
70-75 50 64 16 0<br />
65-70 38 38 91 103<br />
60-65 79 79 37 41<br />
55-60 111 111 49 49<br />
50-55 - - 84 98<br />
Personer Antal personer, L <strong>den</strong> Antal personer, L night<br />
Støjinterval, dB(A) 1,5 m 4,0 m 1,5 m 4,0 m<br />
157 / 220
Over 75 156 127 - -<br />
70-75 88 117 30 0<br />
65-70 40 40 157 177<br />
60-65 113 113 57 67<br />
55-60 251 241 53 53<br />
50-55 - - 119 137<br />
Støjbelastede boliger og personer Herredsvejen, Nordstensvej og<br />
Hostrupsvej, 2007<br />
For at gøre støjhandlings<strong>planen</strong> mere dækkende har Hillerød<br />
Kommune i 2009 besluttet at inddrage et større vejnet i<br />
kortlægningen, så alle veje med mere end 8.000 biler i døgnet er<br />
omfattet. Det er en del af Miljøstyrelsens krav <strong>til</strong> kommunerne, at<br />
en sådan undersøgelse udarbejdes in<strong>den</strong> udgangen af 2012 og<br />
følges op af en handlingsplan. Hillerød Kommune er således på<br />
forkant i forhold <strong>til</strong> kravene, hvilket giver Hillerød en reel<br />
mulighed for at ændre på forhol<strong>den</strong>e.<br />
Resultaterne af støjkortlægningen er vist i tabeller med antal<br />
støjbelastede boliger og personer fordelt på støjklasser.<br />
Tabellerne omfatter støjbelastede boliger og personer belastet<br />
med støj fra de større kommuneveje.<br />
Boliger Antal boliger, L <strong>den</strong> Antal boliger, L night<br />
Støjinterval, dB(A) 1,5 m 1,5 m<br />
Over 75 266 -<br />
70-75 624 25<br />
65-70 962 384<br />
60-65 1.027 781<br />
55-60 957 1.005<br />
50-55 - 1.048<br />
Personer Antal personer, L<strong>den</strong> Antal personer, Lnight<br />
Støjinterval, dB(A) 1,5 m 1,5 m<br />
Over 75 463 -<br />
70-75 1.087 44<br />
65-70 1.676 669<br />
60-65 1.789 1.360<br />
55-60 1.667 1.751<br />
50-55 - 1.826<br />
For vejnettet bestående af de større kommuneveje i Hillerød viser<br />
kortlægningen, at 3.318 boliger med i alt 5.780 personer er<br />
belastet med vejtrafikstøj over <strong>den</strong> vejle<strong>den</strong>de grænseværdi på<br />
58 dB. Af disse er 1.233 boliger med 2.148 personer stærkt<br />
støjbelastet med et støjniveau over 68 dB.<br />
Der er i Figur 1 vist et kort med facadestøj for boliger omkring de<br />
kortlagte større kommuneveje.<br />
I Figur 2 er der vist et oversigtskort over hele kommunen, hvor<br />
statsvejene er medtaget i kortlægningen.<br />
158 / 220
Figur 1 Støjbelastning, L<strong>den</strong>, ved boligfacader langs de kortlagte<br />
større kommuneveje<br />
Figur 2 Støjbelastning, L<strong>den</strong>, ved boligfacader langs de kortlagte<br />
stats og kommuneveje i Hillerød Kommune<br />
Infrastruktur udvikling<br />
Hillerød Kommune vil fortsat være <strong>til</strong>trækningspunkt for<br />
virksomheder og nye borgere. Det er derfor vigtigt at<br />
sikre, at tung trafik og gennemkørende bilister bliver ledt<br />
u<strong>den</strong>om bymidten, så <strong>den</strong>ne forbliver attraktiv og ikke<br />
bliver fyldt af unødig trafik. I stedet skal u<strong>den</strong>bys trafik<br />
kort<br />
159 / 220
ledes ind i byen tæt på deres bestemmelsessted. Hillerød<br />
Kommune vil dermed sikre en nem adgang <strong>til</strong> og fra<br />
byerne for pendlere og arbejde for fortsat at have en god<br />
trafikal sammenhæng med resten af Nordsjælland og<br />
København.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Der skal udlægges areal <strong>til</strong> opgradering af<br />
motortrafikvej 267 <strong>til</strong> motorvej.<br />
4.x.2. Der skal udlægges areal <strong>til</strong> Hillerød Syd station<br />
ved Overdrevsvejen.<br />
4.x.3. Der skal udlægges areal <strong>til</strong> opgradering af Sbanen<br />
og lokalbanen ved ombygning af Hillerød Station.<br />
4.x.4. Der skal udlægges areal ved Isterødvej, der skal<br />
have et 3. spor.<br />
4.x.5. Der skal udlægges areal <strong>til</strong> Amtsvejen<br />
(FrederiksværkHillerød), så der kan <strong>til</strong>føjes et 3. spor.<br />
4.x.6. Der skal udlægges areal <strong>til</strong> Ring 5,<br />
Overdrevsvejens forlængelse mod Humlebæk.<br />
4.x.7. Der skal udlægges areal <strong>til</strong> forbindelsesvej fra<br />
Månepletvej igennem Ullerød Nord langs<br />
Hillerødmotorvejen <strong>til</strong> Tulstrupvej.<br />
4.x.8. Der skal udlægges areal <strong>til</strong> forlængelse af<br />
Carlsbergvej <strong>til</strong> Milnersvej.<br />
Redegørelse Infrastruktur udvikling<br />
Infrastruktur udvikling - Stat<br />
Motortrafikvejen, Isterødvejen, og stationen<br />
syd for Hillerød er statsejet og skal derfor<br />
udarbejdes og gennemføres af Vejdirektoratet<br />
if. § 23 i Landsplandirektivet Fingerplan 12.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for, at<br />
opgraderingerne og udvidelserne af de<br />
udpegede overordnede veje vil ske, så<br />
biltrafikkens fremkommelighed sikres på det<br />
overordnede vejnet. Samtidig med at<br />
<strong>til</strong>gængelighe<strong>den</strong> <strong>til</strong> byområderne bibeholdes<br />
for de bilister, der har et ærinde. Derfor har vi<br />
udlagt tracéer <strong>til</strong> disse i <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong>.<br />
Infrastruktur udvikling Hillerød<br />
Hillerød Kommunes trafikplanlægning af<br />
kommunale veje vil primært være i<br />
kommunens nye byudviklingsområder Ullerød<br />
Nord og Hillerød Syd, hvor der skal<br />
planlægges et internt vejnet af<br />
forbindelsesveje og lokale veje. De skal i<br />
deres anlæg tage hensyn <strong>til</strong> både bilister og<br />
lette trafikanter, så begge får<br />
fremkommelighed og <strong>til</strong>gængelighed<br />
prioriteret. Hver vejstræknings udformning vil<br />
i detailplanlægningen blive vurderet i forhold<br />
<strong>til</strong> stedet.<br />
Derudover skal <strong>den</strong> trafikale betjening af<br />
byudviklingsområderne Ullerød Nord og<br />
Hillerød Syd i videst mulig omfang indordne<br />
sig områdernes landskabelige kvaliteter.<br />
Vurderet ud fra landskabskarakteranalysen.<br />
160 / 220
Placeringen for de sekundære og interne veje<br />
i Hillerød Syd er ikke præcist udpeget, da det<br />
vil ske ud fra en nærmere undersøgelse af de<br />
landskabelige værdier og <strong>den</strong> endelige<br />
udformning af Hillerød Syd. Derfor er der<br />
endnu ikke udlagt konkrete<br />
udviklingsprojekter for dem. Dette vil ske i<br />
<strong>kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg eller lokalplanlægning.<br />
Unødige biler ud af byen, nedsat forbrug<br />
af CO 2 lokalt<br />
Ud- eller ombygning af udvalgte overordnede<br />
trafikveje skal sikre bilisternes<br />
fremkommelighed og <strong>til</strong>gængelighed, så vi<br />
kan undgå trængselsproblemer og unødig<br />
trafikstøj samt luftforurening inde i byerne.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for en<br />
udvidelse af Isterødvejen og Amtsvejen samt<br />
forlængelsen af Overdrevsvejen <strong>til</strong><br />
Helsingørmotorvejen, fordi det vil betyde et<br />
mere gli<strong>den</strong>de trafikflow <strong>til</strong>/fra og omkring<br />
Hillerød. Disse <strong>til</strong>tag vil også være med <strong>til</strong> at<br />
sænke <strong>den</strong> lokale CO 2 udledning i byen, og<br />
dermed skabe et bedre bymiljø for borgere og<br />
besøgende. Det vurderes også at have en<br />
betydning for at kunne <strong>til</strong>trække nye<br />
virksomheder og nye borgere <strong>til</strong> byen.<br />
Infrastruktur Hillerød Syd<br />
Nyt Hospital Nordsjællands placering i Hillerød Syd, ny<br />
station ved Overdrevsvejen og <strong>den</strong> byudvikling de<br />
afleder, skaber mulighed for at planlægge en ny bydel fra<br />
bar mark. En mulighed for at tænke i nye tanker. Derfor<br />
vil vi specielt i trafikplanlægningen have fokus på <strong>den</strong><br />
regionale <strong>til</strong>gængelighed, herunder særligt på kollektiv<br />
transport, omstigningen mellem transportformerne<br />
(pendlerstation) samt på de lette trafikanter, fordi<br />
Hillerød Kommune vil have fokus på trafikken som aktiv<br />
medspiller <strong>til</strong> at sænke CO 2 udledning i kommunen.<br />
Hillerød Syd skal være en fremsynet bydel med<br />
bæredygtige trafikløsninger i sammenhæng med resten<br />
af byen, kommunen og række ud over<br />
kommunegrænserne.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. God kollektiv trafikbetjening af bydelen og de<br />
regionale funktioner med såvel bus som tog.<br />
4.x.2. Mulighed for let omstigningen mellem individuel<br />
og kollektiv transport.<br />
4.x.3. Udviklingen af infrastrukturen skal ske i god<br />
sammenhæng <strong>til</strong> de <strong>til</strong>stø<strong>den</strong>de byområder.<br />
4.x.4. Bydelens infrastruktur tager størst mulig hensyn<br />
<strong>til</strong> områdets landskabelige kvaliteter og<br />
beskyttelsesinteresser.<br />
4.x.5. Bydelens trafikale planlægning skal tage<br />
udgangspunkt i nye innovative og bæredygtige løsninger.<br />
4.x.6. Den primære trafikbetjening af hospital, station og<br />
bydelen i øvrigt skal ske fra Overdrevsvejen.<br />
161 / 220
Redegørelse Hillerød Syd<br />
Kollektiv trafikbetjening<br />
Hillerød Kommune vil sikre, at Nyt Hospital<br />
Nordsjælland og <strong>den</strong> fremtidige byudvikling i<br />
Hillerød Syd vil blive med <strong>den</strong> største<br />
fortætning af boliger og erhverv placeret i<br />
Hillerød Syds nye stations stationsnære<br />
kerneområde in<strong>den</strong>for et cirkelslag med 600<br />
meters afstand. Og dermed understøtte et<br />
grundlag for, at <strong>den</strong> kollektive transport så<br />
vidt muligt har en høj prioritet for borgerne<br />
og brugerne af Hillerød Syd.<br />
Hillerød Syd skal i høj grad betjenes af<br />
kollektiv transport med en ny station syd for<br />
Overdrevsvejen, der både skal betjene Stog<br />
og Lokalbanen. Hillerød Kommune vil i <strong>den</strong><br />
sammenhæng arbejde for en attraktiv<br />
forbindelse mellem station og hospital for de<br />
lette trafikanter for at underbygge vores<br />
ønske om, at borgere, brugere og ansatte<br />
foretrækker <strong>den</strong> kollektive transport.<br />
Ligeledes skal området og især hospitalet<br />
have gode busforbindelser <strong>til</strong> resten af<br />
Hillerød Kommune samt nabokommunerne.<br />
Gode sammenhænge<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for, at Hillerød<br />
Syd får en god trafikal sammenhæng med<br />
resten af Hillerød by ved så vidt muligt at føre<br />
eksisterende veje ned i området, så der<br />
skabes gode vilkår for at færdes internt<br />
mellem de forskellige bydele i Hillerød u<strong>den</strong><br />
at skulle ud på det overordnede vejnet.<br />
Landskabelige kvaliteter<br />
Hillerød Kommune har udarbejdet en<br />
landskabskarakteranalyse [link], der udpeger<br />
kommunens landskabelige træk og kvaliteter,<br />
deriblandt i Hillerød Syd.<br />
Hoveddelen af området i Hillerød Syd er<br />
udpeget <strong>til</strong> at være landskabeligt<br />
karakteristisk, der bør vedligeholdes eller<br />
forbedres. Derfor vil Hillerød Kommune på<br />
baggrund af analysen arbejde for, at det<br />
trafikale netværk anlægges, så det så vidt<br />
muligt tager hensyn <strong>til</strong> områdets<br />
landskabelige kvaliteter.<br />
Helhedsplan/strategi<br />
Hillerød vil i forbindelse med udviklingen af<br />
Hillerød Syd udskrive en konkurrence om en<br />
helhedsplan for området, hvor et af<br />
fokuspunkterne vil være trafikken. For at blive<br />
inspireret <strong>til</strong> nye trafikløsninger med <strong>den</strong><br />
kollektive transport i højsædet.<br />
Trafikal bæredygtighed<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for<br />
bæredygtige trafikale løsninger i Hillerød Syd<br />
både in<strong>den</strong>for <strong>den</strong> kollektive og private trafik,<br />
så det bliver en bydel, der med Nyt Hospital<br />
Nordsjælland vil fungere trafikalt både for<br />
borgere, brugere og besøgende. For at opnå<br />
dette vil Hillerød Kommune have busruter<br />
162 / 220
med praktisk placerede stoppesteder, bil- og<br />
cykelparkering ved stationen samt et<br />
veludbygget vejnet.<br />
Overordnede trafikveje<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for, at de<br />
overordnede trafikveje skal give mulighed for<br />
en logisk og let adgang for<br />
udrykningskøretøjer <strong>til</strong> hospitalet fra<br />
Overdrevsvejen. Samtidig skal der sikres god<br />
adgang for billister, der kommer fra hele<br />
Nordsjælland <strong>til</strong> Nyt Hospital Nordsjælland.<br />
Stier<br />
Hillerød Kommune har et godt udbygget stinet, der giver<br />
de lette trafikanter mulighed for at færdes med større<br />
sikkerhed og tryghed. Derudover er der i store dele af<br />
stinettet mulighed for at kombinere transport med de<br />
naturoplevelser, der gør Hillerød Kommune unik.<br />
Dette betyder dog ikke, at stinettet i Hillerød Kommune<br />
ikke kan blive bedre. Trafiksikkerhed og sundhed er<br />
begge elementer i forebyggelse af ulykker og sygdom<br />
herunder navnlig de sygdomme, der er en følge af mindre<br />
fysisk aktivitet. Den daglige motion er en vigtig faktor for<br />
at fremme sundhed, og gode stier er et vigtigt<br />
virkemiddel i <strong>den</strong>ne sammenhæng. Det er derfor vigtigt,<br />
at Hillerød Kommune har fokus på at sikre gode stier og<br />
gode forhold for de lette trafikanter.<br />
I en så gammel by som Hillerød er der åbenlyse<br />
udfordringer for at sikre de optimale forhold for alle der<br />
færdes i trafikken. Det er dog vigtigt, at vi i de<br />
kommende år fortsætter det fokus der har været på at<br />
sikre de lette trafikanter. Hvis cykling skal udvikles som<br />
et realistisk alternativ <strong>til</strong> bilkørsel i Hillerød by og<br />
lokalområderne omkring Hillerød, skal stinettet tænkes<br />
sammen med <strong>den</strong> øvrige infrastruktur og som en<br />
væsentlig, bestemmende faktor for, hvordan byen<br />
organiseres.<br />
Stier generelt<br />
Hillerød Kommune vil prioritere gode forhold for lette<br />
trafikanter. Vi vil etablere byrum og stisystemer, der<br />
understøtter sundhed og fysisk aktivitet og sikrer<br />
sammenhæng mellem de grønne områder i kommunen,<br />
så alle har nem adgang <strong>til</strong> at udfolde sig i naturen og i<br />
kultur, fritids og idrætslivet. De lette trafikanter skal<br />
have gode oplevelser, når de bevæger sig rundt i byerne<br />
og på landet.<br />
Vi vil arbejde for at integrere en øget bevægelse og<br />
aktivitet, når der skal planlægges stier i kommunen ved<br />
at tage udgangspunkt i bevægelsesstrategien, samt ved<br />
[kort der viser alle stier]<br />
163 / 220
at arbejde for en realisering af ringstierne. Og dermed<br />
skabe et godt grundlag for at øge antallet af cyklister og<br />
gående.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Trafikstier og rekreative stier skal bindes sammen<br />
og supplere hinan<strong>den</strong>.<br />
4.x.2. Rekreative områder skal have god <strong>til</strong>gængelighed<br />
for gående og cyklister.<br />
4.x.3. Hillerød Kommune vil tage udgangspunkt i de<br />
gående og cyklister, når nye byområder og byrum<br />
planlægges, og når eksisterende vejstrækninger og<br />
byrum vedligeholdes og renoveres.<br />
4.x.4. Der skal arbejdes på en realisering af det samlede<br />
stinet - ringstierne.<br />
4.x.5. Ved etablering af stier, der udgør en del af<br />
ringstierne, skal de planlægges i henhold <strong>til</strong> de fastsatte<br />
strategier for stierne og i sammenhæng med det øvrige<br />
stinet.<br />
Redegørelse Stier<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for at øge<br />
andelen af cyklister og have mere bevægelse<br />
ind i borgernes hverdag. Et mål der skal<br />
underbygges ved, at vi gennem vores<br />
trafikplanlægning vil opfordre <strong>til</strong> aktiv<br />
transport med et oplevelsesrigt og attraktivt<br />
stisystem, der forbinder bydele, byerne<br />
imellem og by med land.<br />
Let <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> natur og rekreative<br />
områder<br />
Hillerød Kommune vil sikre en stor<br />
<strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> naturen og rekreative<br />
områder i kommunen via et godt stinet med<br />
logiske og praktiske smutveje. Så det derved<br />
fortsat er nemt at opleve Hillerød Kommunes<br />
skønne natur både som en del af hverdagens<br />
transport samt ved særlige lejligheder.<br />
Sammenhæng mellem stier<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for at forbinde<br />
trafikstier, der fører cyklister og gående<br />
hurtigt fra A <strong>til</strong> B, med de rekreative stier, der<br />
giver landskabelige oplevelser. Det vil betyde,<br />
at kommunen vil få et stinet, der både er<br />
sammenhængende og varierende i forhold <strong>til</strong>,<br />
hvordan <strong>den</strong> enkelte vil færdes.<br />
Gående og cyklister en prioritet<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for, at de<br />
trafikale forhold i Hillerød bykerne skal<br />
udformes og anlægges, således at<br />
trafikafviklingen sker på de bløde trafikanters<br />
præmisser. Samtidig skal vores planlægning<br />
af trafikken tydeliggøre en visuel klarhed i<br />
forhold <strong>til</strong> andre trafikanter ved byrummets<br />
udformning. Det giver de lette trafikanter<br />
164 / 220
gode oplevelser i byen, som vil smitte af på<br />
bylivet, fordi flere mennesker vil bruge og<br />
bevæge sig i byen.<br />
Bevægelse og aktivitet i hverdagens<br />
byrum<br />
Hillerød Kommune har udarbejdet en<br />
bevægelsesstrategi, med henblik på at<br />
indarbejde bevægelse i planlægning af<br />
hverdagens byrum, gaderum og stiforløb, så<br />
vidt det kan lade sig gøre. Strategien er<br />
blevet <strong>til</strong> som en del af Hillerød Kommunes<br />
mål for sundhed, hvor bevægelse og aktivitet<br />
i større grad skal blive en del af borgernes<br />
hverdag. I planlægningen af stier vil Hillerød<br />
Kommune derfor arbejde for, at hverdagens<br />
fysiske og kulturelle landskab inspirerer <strong>til</strong><br />
bevægelse og skærper sanserne. Konkret<br />
arbejdes der på et projekt om tre ringstier i<br />
Hillerød by, som et udspring af<br />
bevægelsesstrategien. De tre ringe har hver<br />
deres målgruppe og formål, og der er derfor<br />
udarbejdet en strategi for hver sti.<br />
Beskrivelse af strategierne kan ses i<br />
strategiprogrammet for ringstierne.<br />
[KORT: ringstierne fra 'Bevægelse i alle<br />
planer']<br />
Cykelstier<br />
Hillerød Kommune har igennem mange år søgt at skabe<br />
fysiske og trafikale rammer, der <strong>til</strong>godeser cyklisterne -<br />
et arbejde byrådet ønsker skal fortsætte.<br />
Med udsigt <strong>til</strong> et stadigt stigende transportbehov skal<br />
cykeltrafikken stimuleres yderligere i Hillerød Kommune<br />
for at begrænse væksten i biltrafikken og for at fremme<br />
en sund transportform.<br />
I forhold <strong>til</strong> bilen rummer cyklen en række fordele. Den er<br />
mindre pladskrævende en fordel i byen, hvor pladsen er<br />
begrænset og mere skånsom mod miljøet, og for <strong>den</strong><br />
enkelte trafikant kan <strong>den</strong> daglige cykeltur være vejen <strong>til</strong><br />
forbedret sundhed og rekreative oplevelser.<br />
Konkret har Hillerød Kommune fokuseret på større<br />
stianlæg u<strong>den</strong> for Hillerød by. Dette arbejde vil fortsætte<br />
de næstkommende år, men herefter vil fokus blive rettet<br />
mod Hillerød by og vigtighe<strong>den</strong> af at sikre et<br />
sammenhængende cykelstinet i byen.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. De lette trafikanter prioriteres gennem forbedring<br />
af trafiksikkerhed, fremkommelighed og <strong>til</strong>gængelighed<br />
for herved at skabe bedre forudsætninger for mere fysisk<br />
aktiv transport.<br />
4.x.2. I byområder og boligområder sikres både<br />
fremkommelighed og <strong>til</strong>gængelighed for de lette<br />
trafikanter.<br />
4.x.3. Hillerød Kommune vil udarbejde en handlingsplan<br />
herunder sikre, at de lette trafikanter får deres eget<br />
stisystem mellem de mindre bysamfund samt mellem<br />
bysamfun<strong>den</strong>e og Hillerød by.<br />
[KORT der angiver kommende cykelstier]<br />
165 / 220
4.x.4. Hillerød Kommune vil sikre, at Hillerød by <strong>til</strong>byder<br />
et sammenhængende cykelstinet. Der skal derfor sikres<br />
sammenhæng mellem trafikstinettet, såvel det regionale<br />
som lokale, og det rekreative stinet.<br />
4.x.5. Trafikstier skal generelt være stier i eget tracé eller<br />
stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, fx ved hjælp<br />
af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På<br />
strækninger med direkte kontakt <strong>til</strong> biltrafikken skal der<br />
være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, fx ved<br />
brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen<br />
skal være jævn og egnet <strong>til</strong> cykling. Det påhviler<br />
vejmyndighe<strong>den</strong> at sikre standar<strong>den</strong> på cykelstierne.<br />
4.x.6. Da trafikveje kan virke som en barriere for gående<br />
og cyklister de steder, hvor der færdes mange lette<br />
trafikanter fx ved skoler og butiksgader, skal <strong>den</strong>ne<br />
barriere mindskes ved etablering af<br />
sikre krydsningspunkter, nedsættelse af hastighe<strong>den</strong><br />
m.m.<br />
4.x.7. Synlighe<strong>den</strong> af stiruterne skal fremmes ved tydelig<br />
skiltning.<br />
Redegørelse Cykelstier<br />
Det samlede stinet i kommunen består af<br />
trafikstier og rekreative stier, og det er<br />
vigtigt, at der er sammenhæng mellem de to<br />
systemer. Trafikstinettet er primært rettet<br />
mod at <strong>til</strong>godese hurtigst mulig<br />
cykeltransport og skal medvirke <strong>til</strong> at give<br />
pendlerne forskellige muligheder for valg af<br />
transportmiddel. Trafikstinettet skal have en<br />
standard, som giver de bedst mulige forhold<br />
for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte<br />
ruter, vintervedligeholdelse, belysning osv.<br />
Stiruterne skal give gode forbindelser <strong>til</strong><br />
cykling mellem bolig, arbejdsplads,<br />
bymidten, de mindre bysamfund og Hillerød<br />
Station. På stiruterne skal der være<br />
fremkommelighed og sikkerhed for de lette<br />
trafikanter. Udover disse stiruter kan de lette<br />
trafikanter benytte de rekreative stier, som er<br />
nærmere beskrevet i afsnit Stier.<br />
I dag er cyklens andel i forhold <strong>til</strong> personbilen<br />
stadig lille. I Hillerød Kommunes cykelpolitik<br />
fremgår der dog et klart mål om, at flere skal<br />
cykle, og der skal cykles mere. Ved at<br />
prioritere cyklister og gående nedsættes<br />
miljøbelastningen og mulighe<strong>den</strong> for motion<br />
og sundhed fremmes. Implementeringen af<br />
cykelpolitikken sker ved, at der udarbejdes en<br />
cykelhandlingsplan med konkrete forslag <strong>til</strong><br />
handlinger.<br />
Fremadrettet vil der være konkret fokus på at<br />
etablere cykelstier mellem Nødebo og Hillerød<br />
samt Ny Hammersholt og Hillerød. Herefter<br />
skal det sikres, at Hillerød by <strong>til</strong>byder et<br />
attraktivt sammenhængende cykelstinet, og<br />
det må derfor undersøges, hvor der skal<br />
sættes ind for at opnå dette.<br />
166 / 220
Forsyning<br />
De senere års og kommende års udbygninger af<br />
erhvervs og boligområder s<strong>til</strong>ler krav <strong>til</strong><br />
forsyningsvirksomhederne i kommunen. Der skal sikres<br />
forsyning med vand, varme og energi. Spildevand og<br />
affald skal bortskaffes og behandles. Umiddelbart er der<br />
basis for et øget forbrug af el, vand og varme.<br />
I Hillerød Kommune vil forsyningsvirksomhederne dog<br />
forsøge at begrænse stigningen i forbruget, dels for at<br />
mindske miljøbelastningen, dels for at undgå at dyre<br />
nyetableringer bliver nødvendige. Derfor er der fokus på<br />
effektiviseringer, indførsel af nye teknologier,<br />
ressourcebesparelser, vedvarende energiløsninger m.m.<br />
Forsyningsområdet er dækket af sektorplaner, som<br />
indeholder <strong>den</strong> konkrete planlægning af forsyningen ud<br />
fra kapacitetsvurderinger, tekniske muligheder, økonomi,<br />
bæredygtig udvikling m.m. Kommune<strong>planen</strong> danner<br />
rammerne for sektorplanerne. Hillerød Kommune har<br />
yderligere udarbejdet en Klimastrategi 2009, hvori det er<br />
visionen at nedbringe kommunens CO 2-udledning<br />
gennem blandt andet besparelser ved reduktion af<br />
kommunens energiforbrug samt gennem et samarbejde<br />
med Hillerød Forsyning.<br />
Højspændings og naturgasnet<br />
I Hillerød Kommune er der 2 store transformatorstationer<br />
<strong>til</strong> højspænding. De ligger henholdsvis u<strong>den</strong>for Borup og<br />
Gørløse. I øjeblikket er de fleste ledninger <strong>til</strong> og fra<br />
anlæggene luftledninger, men med ti<strong>den</strong> skal de graves<br />
ned.<br />
I kommune<strong>planen</strong> fastlægges beliggenhe<strong>den</strong> af større<br />
tekniske anlæg, så de arealer der er nødvendige for at<br />
opretholde et tidssvarende forsyningsnet er <strong>til</strong> rådighed.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Der må ikke planlægges anlæg, byggeri eller andre<br />
dispositioner, der hindrer etablering af højspændings og<br />
naturgasanlæg.<br />
4.x.2. Der fastsættes arealreservationer for følgende<br />
overordnede naturgasanlæg: Et areal <strong>til</strong> en<br />
transmissionsledning fra Helsingør <strong>til</strong> Lynge, gennem<br />
Store Dyrehave, i det der kaldes transportkorridoren.<br />
Redegørelse Højspændings og<br />
naturgasnet<br />
I Fingerplan 2013 er der udlagt arealer <strong>til</strong><br />
transmissionsledninger for el og gas. I<br />
Retningsliniekort 5.7.1 Forsyningsnet.<br />
167 / 220
Hillerød Kommune er der udlagt et areal <strong>til</strong> en<br />
naturgastransmissionsledning fra Lynge <strong>til</strong><br />
Helsingør, som går gennem Store Dyrehave.<br />
Dette areal kaldes også for<br />
transportkorridoren. Ifølge Energinet.dk skal<br />
<strong>den</strong>ne arealreservation fastholdes.<br />
Derudover er der udlagt arealer <strong>til</strong><br />
højspændingsledninger. Udbygningen af elog<br />
gastransmissionsnettet fremgår af<br />
Energinet.dk's anlægsplan, som udarbejdes<br />
årligt og er <strong>til</strong>gængeligt på energinet.dk.<br />
På lang sigt forventes det, at alle<br />
højspændingsledninger i luften skal lægges i<br />
jor<strong>den</strong>, ved såkaldt kabellægning. I de<br />
kommende år er der ikke planlagt<br />
kabellægning i Hillerød Kommune, men i <strong>den</strong><br />
langsigtede plan er der en forventning om, at<br />
størstedelen af højspændingskablerne på 400<br />
kV i Hillerød Kommune bliver kabellagt in<strong>den</strong><br />
2030.<br />
Energistyrelsens målsætning er, at<br />
fremti<strong>den</strong>s infrastruktur skal <strong>til</strong>rettelægges i<br />
en balance mellem hensynene <strong>til</strong><br />
forsyningssikkerhed, udbygning med<br />
vedvarende energi, økonomi, miljø og<br />
elmarkedets funktion.<br />
Varmeforsyning<br />
Hillerød Kommune ønsker at bidrage <strong>til</strong> nedsættelse af<br />
CO 2 udledningen gennem forskellige CO 2 neutrale<br />
initiativer. Det skal ske gennem en øget CO 2 neutral<br />
varmeproduktion fra biobrændsel og solfangere, dels<br />
gennem nye (forsøgs)anlæg, dels ved at indtænke<br />
mulighe<strong>den</strong> for centrale solfangere eller geotermisk<br />
varme ved nyere udstykninger og ved renovering af<br />
kommunens ejendomme.<br />
Derudover ønsker Hillerød Kommune at fremme<br />
mulighederne for CO 2 neutrale energianlæg hos enkelte<br />
husstande, såsom solcelleanlæg, mindre vindmøller,<br />
varmepumper m.m.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for at opnå en<br />
energibesparelse hos forbrugerne, der som minimum<br />
overholder det statslige krav om en reduktion på 1% af<br />
det samlede energiforbrug i forhold <strong>til</strong> niveauet i 2004.<br />
Det svarer <strong>til</strong> 2400 MWh om året.<br />
Det forventes i forbindelse med renovering af<br />
fjernvarmeledningerne, at der kan opnås en besparelse<br />
på over 650 MWh /år.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Der reserveres et arealudlæg <strong>til</strong> et nyt<br />
solfangeranlæg på mindst 3000 m 2 i Østbyen. Anlægget<br />
placeres på en skråning ved sparebassinet på matrikel<br />
50o.<br />
4.x.2. Solceller, solfangere og andre alternative<br />
energikilder integreres i arkitekturen i Stationszonen.<br />
4.x.3. Ved alle nye lokalplaner og ved renovering af<br />
kommunens ejendomme indtænkes mulighederne for<br />
centrale solfangere eller andre alternative energikilder.<br />
KORT<br />
168 / 220
Solfangere kan enten placeres på taget af bygninger eller<br />
på jor<strong>den</strong> i nærhe<strong>den</strong> af boligområder.<br />
4.x.4. I kommunen ser vi gerne miljørigtig varme og<br />
elproduktion hos de enkelte husstande, derfor er vi<br />
positive overfor ansøgninger om foreksempel<br />
solfangeranlæg, solceller og jordvarme.<br />
4.x.5. Der skal udarbejdes og godkendes varmeprojekter<br />
for nye byområder, in<strong>den</strong> lokalplaner for områderne<br />
vedtages.<br />
4.x.6. Der skal ved alle etableringer, ændringer eller<br />
udvidelser af varmeforsyningsområder udarbejdes<br />
og godkendes varmeprojekter in<strong>den</strong> etableringen,<br />
ændringen eller udvidelsen finder sted.<br />
Redegørelse Varmeforsyning<br />
Ind<strong>til</strong> 1990 blev varmeplanlægningen i<br />
Danmark udført ved Landsplandirektiver, der<br />
blev fulgt op af regionplaner fra amterne, som<br />
så blev udmøntet i kommunale varmeplaner.<br />
Med varmeforsyningsloven i 1990 blev <strong>den</strong><br />
kommunale varmeplanlægning gennem<br />
varmeplaner ophævet. Hensigten var, at<br />
varmeplanlægningen skulle udføres gennem<br />
varmeprojekter, <strong>kommuneplan</strong>er og<br />
lokalplaner.<br />
Godkendte varmeplaner fra før 1990 er<br />
gæl<strong>den</strong>de ind<strong>til</strong> de, for bebyggede områder,<br />
afløses af "projektforslag" (beskrevet i<br />
varmeforsyningsloven). For nye områder skal<br />
der altid laves projektforslag.<br />
Husstan<strong>den</strong>e i Hillerød Kommune forsynes<br />
med enten fjernvarme, naturgas eller<br />
individuel opvarmning så som oliefyr,<br />
jordvarmeanlæg, pillefyr, halmfyr eller<br />
lignende. De største byer i kommunen er<br />
forsynet med enten fjernvarme eller naturgas,<br />
og det er primært ejendomme i det åbne<br />
land, der har egen varmeforsyning.<br />
I Hillerød Kommune forsynes 92% af<br />
boligerne i fjernvarmeoplandet med<br />
fjernvarme. Det er en meget høj dækning.<br />
Fjernvarmen stammer først og fremmest fra<br />
det kølevand, der bruges i gasbaseret el<br />
produktion. Fjernvarmen er altså varmt vand,<br />
der har en funktion i en an<strong>den</strong><br />
produktionssammenhæng, og<br />
fjernvarmenettet sørger for, at varmen fra<br />
<strong>den</strong>ne produktion udnyttes frem for at gå <strong>til</strong><br />
spilde. Det største energitab i<br />
fjernvarmenettet stammer fra varmetabet i<br />
rørledningerne. Dette spild<br />
arbejder forsyningsselskaberne i<br />
kommunen på at nedbringe.<br />
Fjernvarmen i Hillerød by produceres som<br />
overskudsvarme fra Kraftvarmeværket på<br />
Hestehavevej og fordeles via 4<br />
fjernvarmecentraler. Derudover er der 2<br />
fjernvarmecentraler, der producerer<br />
miljørigtig varme på træpiller og træflis.<br />
Anlæggene forventes med ti<strong>den</strong> at dække<br />
169 / 220
15% af forbruget i Hillerød.<br />
Kraftvarmeværket på Hestehavevej er ved at<br />
være gammelt. Det overvejes derfor, om det<br />
er rentabelt at renovere det, eller om der skal<br />
etableres et nyt kraftvarmeværk i Hillerød. Et<br />
eventuelt nyt kraftvarmeværk vil ikke få<br />
samme placering som det nuværende, og der<br />
arbejdes derfor for at finde en ny placering af<br />
et eventuelt biofyret kraftvarmeværk.<br />
Skævinge og Gørløse forsynes fra 2<br />
kraftvarmeværker. I Skævinge er anlægget<br />
og forsyningsnettet ejet af EON-Danmark.<br />
Anlægget i Gørløse er også ejet af EON<br />
Danmark, men ledningsnettet er ejet af<br />
forbrugerne gennem et andelsselskab med<br />
begrænset ansvar (AMBA). Derudover er der<br />
et kraftvarmeværk ved Ll. Lyngby Skole, som<br />
betjener både St. Lyngby og Meløse, og<br />
som ejes og drives af forbrugerne.<br />
Der er <strong>til</strong>slutningspligt <strong>til</strong> <strong>den</strong> kollektive<br />
fjernvarmeforsyning, hvis det fremgår af en<br />
gammel varmeplan, et varmeprojekt, en<br />
lokalplan, eller hvis det er deklareret på<br />
matriklen. Byområder der er etableret, før<br />
fjernvarmeværkerne blev bygget har som<br />
udgangspunkt ikke <strong>til</strong>slutningspligt i Hillerød<br />
Kommune, med mindre det er deklareret på<br />
grun<strong>den</strong>e. Byområder, der er udbygget efter<br />
at værkerne er etableret, har som oftest<br />
<strong>til</strong>slutningspligt.<br />
Lavenergihuse, der som minimum overholder<br />
kravene <strong>til</strong> lavenergihuse som er defineret i<br />
bygningsreglementet og i<br />
varmeforsyningsloven, er fritaget for<br />
<strong>til</strong>slutningspligt, selvom de ligger i et område<br />
med <strong>til</strong>slutningspligt.<br />
Ikke alle boliger i fjernvarmeområderne er<br />
<strong>til</strong>sluttet <strong>den</strong> kollektive forsyning. Der laves<br />
jævnligt kampagner for at få flere boliger<br />
<strong>til</strong>sluttet i Hillerød by. Disse kampagner vil<br />
fortsætte. Fjernvarmen har en meget<br />
konkurrencedygtig pris i Hillerød by, og derfor<br />
er der mange med oliefyr eller elvarme, som<br />
med fordel kan skifte.<br />
HMN A/S varetager naturgasforsyningen i de<br />
områder af kommunen, der har etableret<br />
naturgas. Ca. 65 % af husstan<strong>den</strong>e i disse<br />
områder er <strong>til</strong>sluttet <strong>den</strong> kollektive forsyning.<br />
I de senere år er der flere og flere grundejere,<br />
der ønsker at anvende geotermisk varme <strong>til</strong><br />
opvarmning. Der er i 2011 givet 31 <strong>til</strong>ladelser<br />
<strong>til</strong> jordvarmeanlæg. Især i forbindelse med<br />
nybyggeri kan det være rentabelt at bygge<br />
disse anlæg, men også hvis oliefyret skal<br />
skiftes.<br />
Hillerød Kommune vil gerne omlægge<br />
produktionen af varme og el, så <strong>den</strong> baseres<br />
på CO 2 neutrale energikilder. I Ullerødbyen<br />
har vi etableret 3000 m 2 solfangeranlæg, der<br />
er koblet på fjernvarmenettet. Kommunen vil<br />
170 / 220
gerne etablere flere anlæg af <strong>den</strong>ne type.<br />
Derudover har kommunen i de senere år<br />
bygget solcelleanlæg på en del af de<br />
kommunale bygninger.<br />
Biogasanlæg<br />
Der er i Hillerød Kommune ikke potentiale for etablering<br />
af et fælles biogasanlæg, som er forsynet med<br />
husdyrgødning. Der er derfor ikke udlagt arealer <strong>til</strong> fælles<br />
biogasanlæg i <strong>den</strong>ne <strong>kommuneplan</strong>.<br />
I kommunen er der dog etableret andre typer af<br />
biogasanlæg, som ikke er drevet af husdyrgødning. Det<br />
drejer sig om 2 forsøgsanlæg <strong>til</strong> flisforgasning. Hillerød<br />
Kommune ønsker at fremme brugen af biobrændsler,<br />
såsom anvendelse af flis.<br />
Redegørelse Biogasanlæg<br />
En del af <strong>den</strong> statslige energipolitiske målsætning for 2050 er, at<br />
hele Danmarks energiforsyning skal være dækket af vedvarende<br />
energi i 2050. Derudover er det statslige mål, at 50% af landets<br />
husdyrgødning kan anvendes <strong>til</strong> grøn energi i 2020 i form af<br />
biogas.<br />
Ved udpegning af områder <strong>til</strong> biogasanlæg primært drevet af<br />
husdyrgødning, er der mange hensyn at tage. Der skal tages<br />
hensyn <strong>til</strong> placeringen i forhold <strong>til</strong> landbrugsejendomme som<br />
gødningsleverandører, naturbeskyttelse, naboer, adgang <strong>til</strong> veje<br />
og aftagere af varmen fra anlægget.<br />
Transportomkostningerne er en af de væsentligste<br />
driftsomkostninger ved biogasproduktion. Det er derfor afgørende<br />
for placeringen og dermed også økonomien for et anlæg, at<br />
transportomkostningerne minimeres mest muligt.<br />
Biogassekretariatet under Naturstyrelsen har opsat et kriterium<br />
for afstan<strong>den</strong> mellem et biogasanlæg og husdyrpotentialet.<br />
Biogassekretariatet har sat en radius på 1015 km fra et anlæg <strong>til</strong><br />
husdyrbrug, som afstandskriterium af hensyn <strong>til</strong><br />
transportøkonomien.<br />
Den vigtigste kilde <strong>til</strong> biogasanlæg, der er drevet af<br />
husdyrgødning, er gylle. Dette betyder også, at <strong>den</strong><br />
husdyrgødning der produceres på heste og fårehold ikke er<br />
anvendeligt <strong>til</strong> biogasanlæg med <strong>den</strong> nuværende teknologi.<br />
Tabellen ne<strong>den</strong>for viser sammenhængen mellem antal<br />
dyreenheder og størrelsen på et biogasanlæg.<br />
Anlægsstørrelse Tons/døgn DE 1.000 tons/år Læs/døgn<br />
1 50 500 - 1.500 10 - 30 1 - 4<br />
2 200 3.000 - 6.000 60 - 120 7 - 15<br />
3 500 6.000 - 12.000 120 - 240 15 - 31<br />
4 1.000 12.000 - 20.000 240 - 400 31 - 51<br />
5 1.500 20.000 - 30.000 400 - 600 51 - 71<br />
Biogassekretariatet har udarbejdet dette skema med 5<br />
anlægsstørrelser. Tallene i skemaet relaterer sig kun <strong>til</strong><br />
husdyrgødning og ikke an<strong>den</strong> biomasse.<br />
Biogasanlæg kan være et lille gårdanlæg, som kun forsyner egen<br />
ejendom eller et fælles anlæg, som forsyner <strong>den</strong> kollektive<br />
varmeforsyning med suppleringsvarme. For at et almindeligt<br />
gårdanlæg er rentabelt for <strong>den</strong> enkelte landmand kræver det, at<br />
der på ejendommen er mellem 5001500 DE (dyreenheder). Et<br />
171 / 220
større fælles biogasanlæg vil behandle 200 tons husdyrgødning<br />
(gylle) og an<strong>den</strong> biomasse pr. dag og derover. Dette svarer <strong>til</strong>, at<br />
der, hvis anlægget er drevet af ren husdyrgødning, skal være et<br />
eller flere dyrehold med samlet set mere end 10.000<br />
dyreenheder, som producerer gylle in<strong>den</strong>for en radius af 10-15<br />
km.<br />
I Hillerød Kommune som helhed er der omkring 2.500 DE<br />
(dyreenheder) in<strong>den</strong>for alle dyretyper. De fire største dyrehold i<br />
kommunen, som har køer og grise, har samlet set 810 DE. Dog<br />
forventes det at stige <strong>til</strong> lige knap 1000 DE i 2012. Disse fire<br />
ejendomme ligger in<strong>den</strong> for en radius af knap 6 km. Der er derfor<br />
i Hillerød Kommune umiddelbart kun potentiale for ét enkelt<br />
husdyrgødningsdrevet gårdanlæg for biogas, og ikke for noget<br />
fælles biogasanlæg.<br />
Vindmøller<br />
Udbygningen af vindmøller i Danmark er sket hurtigere<br />
end forudset, og samtidig er de ops<strong>til</strong>lede møller blevet<br />
stadig større. Kravene <strong>til</strong> møllernes indpasning i forhold<br />
<strong>til</strong> landskabet og de kulturhistoriske elementer og i<br />
forhold <strong>til</strong> de omkringboende mv. er derfor også vokset.<br />
Som følge heraf udsendte Miljøministeriet<br />
Vindmøllecirkulæret, som skærper kravene <strong>til</strong><br />
planlægningen vedrørende vindmøller og fastslår, at der<br />
skal tages omfattende hensyn <strong>til</strong> <strong>den</strong> landskabelige<br />
påvirkning.<br />
Retningslinjer for store vindmøller<br />
4.x.1. Der kan kun kommune og lokalplanlægges for<br />
store møller in<strong>den</strong> for de udpegede vindmølleområder,<br />
som fremgår af retningslinjekort XXX. I hvert udpeget<br />
vindmølleområde må der kun ops<strong>til</strong>les en gruppe på 3<br />
møller.<br />
4.x.2. Vindmøller i grupper på 3 skal placeres på en ret<br />
linje med samme indbyrdes afstand.<br />
4.x.3. Vindmøller i grupper skal være ens med hensyn <strong>til</strong><br />
størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning,<br />
omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter.<br />
4.x.4. Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke<br />
overstige 80 meter, og forholdet mellem navhøjde og<br />
rotordiameter skal være 1:1.<br />
4.x.5. Vindmøller over 80 meter eller grupper af<br />
vindmøller med flere end 3 møller, er VVMpligtige jf.<br />
VVMbekendtgørelsen bilag 1, punkt 38.<br />
4.x.6. Der må ikke i kommune og lokalplanlægningen<br />
in<strong>den</strong> for en radius af 500 meter omkring store<br />
vindmøller og omkring udlagte vindmølleområder,<br />
udlægges arealer <strong>til</strong> støjfølsom anvendelse, med mindre<br />
undersøgelser har godtgjort, at der ikke er uacceptable<br />
visuelle, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige gener<br />
forbundet hermed.<br />
4.x.7. Vindmøller må ikke ops<strong>til</strong>les nærmere<br />
nabobeboelse end 4 gange møllens højde.<br />
4.x.8. Vindmøller skal ops<strong>til</strong>les så kravene om maksimalt<br />
lydniveau overholdes jf. bekendtgørelsen om støj fra<br />
vindmøller.<br />
4.x.9. Ved placering af store vindmøller mindre end 2,5<br />
172 / 220
km fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet<br />
vindmølleområde, skal redegørelsen for planforslaget<br />
særligt belyse <strong>den</strong> landskabelige påvirkning af<br />
anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor<br />
påvirkningen anses for uvæsentlig.<br />
4.x.10. Eksisterende store vindmøller in<strong>den</strong> for de<br />
udpegede vindmølleområder kan, under respekt for<br />
retningslinjerne for store vindmøller, udskiftes med nye<br />
og evt. større vindmøller.<br />
4.x.11. Øvrige store vindmøller u<strong>den</strong> for de udpegede<br />
vindmølleområder kan ikke udskiftes.<br />
4.x.12. Vindmøller må ikke ops<strong>til</strong>les nærmere skel mod<br />
jernbanestrækninger end totalhøj<strong>den</strong> plus 10 meter.<br />
4.x.13. Vindmøller skal placeres i en afstand fra<br />
deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst<br />
møllens totalhøjde.<br />
4.x.14. I områder, hvor der er overordnede<br />
radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er<br />
placeret, vil <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> ops<strong>til</strong>ling af vindmøller både<br />
u<strong>den</strong> for og in<strong>den</strong> for de udpegede vindmølleområder<br />
bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan<br />
forstyrre forbindelsen. Oplysninger om de overordnede<br />
radiokædeforbindelser i kommunen kan fås ved<br />
henvendelse <strong>til</strong> IT- og Telestyrelsen.<br />
Retningslinjer for husstandsvindmøller<br />
Kommunen er positivt inds<strong>til</strong>let overfor<br />
husstandsvindmøller på højst 25 meter i det åbne land, i<br />
det omfang det kan indpasses i landskabet.<br />
4.x.15. Husstandsvindmøller kan kun ops<strong>til</strong>les u<strong>den</strong> for<br />
de udpegede vindmølleområder. Husstandsvindmøller må<br />
være op <strong>til</strong> 25 meter høje.<br />
4.x.16. Husstandsvindmøller kan efter konkret vurdering<br />
og på baggrund af en landzone<strong>til</strong>ladelse ops<strong>til</strong>les, såfremt<br />
de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af<br />
bygningerne på fritliggende ejendomme.<br />
4.x.17. Husstandsvindmøller skal ops<strong>til</strong>les så kravene om<br />
maksimalt lydniveau overholdes jf. bekendtgørelsen om<br />
støj fra vindmøller.<br />
4.x.18. Placering af husstandsvindmøller i<br />
beskyttelsesområder kan <strong>til</strong>lades efter en konkret<br />
vurdering på baggrund af en landskabskarakteranalyse,<br />
såfremt landskabs, natur og kulturværdierne ikke<br />
forringes, jf. afsnittet Landskabs-, natur- og<br />
kulturværdierne i det åbne land.<br />
4.x.19. Der må ikke ops<strong>til</strong>les husstandsvindmøller i de<br />
internationale fuglebeskyttelsesområder og<br />
habitatområder. Hvis der bliver placeret en<br />
husstandsvindmølle in<strong>den</strong> for en randzone på op <strong>til</strong> 800<br />
meter fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der<br />
redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af<br />
områdets dyre og planteliv.<br />
4.x.20. Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller<br />
kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres<br />
væsentligt.<br />
Generelle retningslinjer for vindmøller<br />
173 / 220
4.x.21. Vindmøller må ikke ops<strong>til</strong>les nærmere skel mod<br />
jernbanestrækninger end totalhøj<strong>den</strong> plus 10 meter.<br />
4.x.22. Vindmøller skal placeres i en afstand fra<br />
deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst<br />
møllens totalhøjde.<br />
4.x.23. I områder, hvor der er overordnede<br />
radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er<br />
placeret, vil <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> ops<strong>til</strong>ling af vindmøller både<br />
u<strong>den</strong> for og in<strong>den</strong> for de udpegede vindmølleområder<br />
bero på en konkret vurdering af, om møllene kan<br />
forstyrre forbindelsen. Oplysninger om de overordnede<br />
radiokædeforbindelser i kommunen kan fås ved<br />
henvendelse <strong>til</strong> IT- og Telestyrelsen.<br />
Redegørelse Vindmøller<br />
Store møller<br />
Kommunen har ansvaret for at udpege<br />
områder <strong>til</strong> lokalisering af vindmøller, samt<br />
som myndighed at lokal- og<br />
<strong>kommuneplan</strong>lægge for vindmøller in<strong>den</strong> for<br />
de udpegede vindmølleområder.<br />
Erfaringerne med store møller, der er placeret<br />
i morænelandskaber med småbakkede <strong>til</strong><br />
jævnt kuperede landskaber<br />
(småskalalandskab) har ofte en betydelig<br />
fjernvirkning ud over det umiddelbart<br />
opfattelige landskabsrum, hvori møllerne er<br />
ops<strong>til</strong>let.<br />
Landskaberne i Hillerød Kommune er netop<br />
karakteristiske ved at være et<br />
småskalalandskab med små afstande mellem<br />
beboelser og bysamfund. Totalhøj<strong>den</strong> på 80<br />
meter er derfor valgt som udgangspunkt, idet<br />
endnu større møller kan have nogle uheldige<br />
konsekvenser. På <strong>den</strong>ne baggrund åbnes<br />
der op for, at møller med totalhøjde op <strong>til</strong> 80<br />
meter kan <strong>til</strong>lades ops<strong>til</strong>let, hvis<br />
landskabspåvirkningen vurderes at være<br />
acceptabel på baggrund af en<br />
landskabskarakteranalyse.<br />
Ved <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> ops<strong>til</strong>ling af vindmøller,<br />
s<strong>til</strong>les der vilkår om, at møllen skal nedtages,<br />
hvis <strong>den</strong> har været ude af drift i mere end 1<br />
år.<br />
Store vindmøller er møller med en navhøjde<br />
større end 15 meter. Totalhøjde maksimalt 80<br />
meter.<br />
Totalhøjde på vindmøller måles <strong>til</strong> vingespids,<br />
når spidsen er højst over terræn.<br />
Radiokæder<br />
Radiokæder, der indgår i en regional,<br />
interregional eller international<br />
telekommunikation, må ikke forstyrres af<br />
vindmøller. Disse kan, hvis høj<strong>den</strong> overstiger<br />
20 meter, forstyrre transmissionen af<br />
radiosignalerne. Ved forslag <strong>til</strong> placering af<br />
nye radiokæder skal kommunen høres.<br />
174 / 220
Materiale angående planlægning og ops<strong>til</strong>ling<br />
af vindmøller i nærhe<strong>den</strong> af en overordnet<br />
radiokæde skal sendes <strong>til</strong> de relevante<br />
radiokædeoperatører, som findes <strong>til</strong>gængelige<br />
på IT og Telestyrelsens hjemmeside.<br />
Husstandsmøller<br />
Kommunen er myndighed, når der skal gives<br />
landzone<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> ops<strong>til</strong>ling af<br />
husstandsvindmøller. Ops<strong>til</strong>ling af<br />
husstandsvindmøller kan kun ske u<strong>den</strong> for de<br />
udpegede vindmølleområder efter<br />
landzone<strong>til</strong>ladelse, eller på baggrund af en<br />
bonuslokalplan. Ved ops<strong>til</strong>ling af<br />
husstandsvindmøller skal der tages størst<br />
mulig hensyn <strong>til</strong> nabobeboelse og <strong>til</strong> de øvrige<br />
regionale interesser, der er knyttet <strong>til</strong><br />
anvendelsen af det åbne land, herunder<br />
hensyn <strong>til</strong> de naturmæssige, landskabelige og<br />
kulturhistoriske værdier samt hensyn <strong>til</strong><br />
råstofindvinding og jordbrug. I forbindelse<br />
med landzoneadministrationen skal der altid<br />
foretages en konkret vurdering af nye<br />
husstandsvindmøller ud fra landskabelige<br />
forhold med en landskabskarakteranalyse.<br />
En husstandsvindmølle er en enkeltstående<br />
mølle med et rotorareal på 200 m 2 eller<br />
derunder og med en totalhøjde på 25 meter<br />
eller derunder.<br />
Totalhøjde på vindmøller måles <strong>til</strong> vingespids,<br />
når spidsen er højst over terræn.<br />
Spildevand<br />
Et velfungerende spildevandssystem er et naturligt og<br />
nødvendigt krav for et udviklet samfund. Derfor er vores<br />
overordnede og grundlæggende mål for<br />
spildevandsplanlægningen i Hillerød Kommune at sikre<br />
bortskaffelse af spildevand og regnvand på en sådan<br />
måde, at befolkningens sundheds<strong>til</strong>stand bevares, og<br />
miljøet <strong>til</strong>godeses.<br />
I spildevands<strong>planen</strong> tager Hillerød Kommune højde for<br />
kommende klimaforandringer med mere nedbør af højere<br />
intensitet. Der vil være fokus på at klima<strong>til</strong>passe<br />
kloaksystemet fx ved fraseparering af regnvand <strong>til</strong><br />
henholdsvis lokal nedsivning eller genbrug af regnvand <strong>til</strong><br />
tøjvask og toiletskyl.<br />
For specifikke delmål henvises <strong>til</strong> Spildevands<strong>planen</strong>.<br />
Retningslinjer<br />
Retningslinjerne for spildevand tager udgangspunkt i de<br />
statslige vandplaner.<br />
4.x.1. I oplandet <strong>til</strong> vandløb og søer må der kun ske<br />
udledning af spildevand, når der gennem rensning eller<br />
andre foranstaltninger er sikret, at <strong>den</strong> enkelte, hverken<br />
alene eller sammen med andre udledninger, kan have<br />
skadelig virkning på vandløb eller søer.<br />
4.x.2. Al ny og forøget spildevandsudledning <strong>til</strong><br />
s<strong>til</strong>lestående vandområder skal så vidt muligt undgås.<br />
4.x.3. Vand<strong>planen</strong> i<strong>den</strong>tificerer et antal overløb af<br />
175 / 220
opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer,<br />
hvor der bør ske en indsats. Konkrete vurderinger af<br />
udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må<br />
udbygges yderligere i forhold <strong>til</strong> ovenstående. Til<br />
nedbringelse af mæng<strong>den</strong> af udledt stof kan også andre<br />
foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller<br />
bedre effekt tages i anvendelse, herunder<br />
separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand<br />
m.m.<br />
4.x.4. Ved meddelelse af <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> udledning af<br />
separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt<br />
forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik<br />
på <strong>til</strong>bageholdelse af bundfældelige stoffer.<br />
4.x.5. Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal<br />
regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres<br />
<strong>til</strong> 1-2 l/s pr. ha (total areal), svarende <strong>til</strong> naturlig<br />
afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb<br />
som på overløbsbygværker skal i disse situationer have<br />
en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb<br />
fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn <strong>til</strong><br />
udformning af bassiner for separat regnvand henvises <strong>til</strong><br />
Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om<br />
lokal rensning af regnvand.<br />
4.x.6. Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra<br />
eksempelvis tagarealer afledes <strong>til</strong> nedsivning eller<br />
opsamles <strong>til</strong> vandingsformål eller lignende. Ved <strong>til</strong>ladelse<br />
<strong>til</strong> udledning i vandløb skal sikres, at vandløbets samlede<br />
hydrauliske kapacitet ikke overskrides.<br />
4.x.7. For spildevandsudledninger i det åbne land<br />
gælder:<br />
1. Spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre<br />
end 30 PE) i udpegede oplande, se WebGIS, som<br />
udleder direkte eller indirekte <strong>til</strong> søer, moser eller<br />
vandløb skal som minimum gennemgå rensning<br />
svarende <strong>til</strong> renseklasser som angivet på WebGIS.<br />
Dette kan udover rensning <strong>til</strong> <strong>den</strong> givne renseklasse<br />
opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning.<br />
Af WebGIS fremgår de oplande, hvor<br />
foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke<br />
oplande der udpeges med <strong>den</strong>ne plan, dvs. hvor der<br />
er tale om supplerende foranstaltninger.<br />
2. In<strong>den</strong> for de udpegede oplande findes et stort antal<br />
søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er<br />
muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder<br />
spildevand <strong>til</strong> sådanne søer og moser med et areal<br />
større end 100 m 2, hvor der er dokumenteret, at<br />
målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu<br />
ikke er meddelt påbud om forbedret<br />
spildevandsrensning, er <strong>til</strong>lige omfattet af<br />
supplerende krav <strong>til</strong> rensning for fosfor.<br />
4.x.8. Udledning af spildevand fra særlig<br />
vandforurenende erhverv skal i videste mulige omfang<br />
søges begrænset ved anvendelse af bedst <strong>til</strong>gængelig<br />
teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger,<br />
dernæst via rensning ved kil<strong>den</strong>.<br />
4.x.9. Ved udledning af spildevand med forurenende<br />
stoffer (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en<br />
overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en<br />
blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet.<br />
4.x.10. Temperaturpåvirkninger i områder u<strong>den</strong> for en<br />
blandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må<br />
176 / 220
ikke nå niveauer, der ligger u<strong>den</strong> for grænser, som sikrer,<br />
at værdierne for de typespecifikke biologiske<br />
kvalitetselementer kan overholdes.<br />
4.x.11. I Hillerød Kommunes planlægning for<br />
spildevandsindsatsen indgår følgende sideordnede<br />
prioriteringer:<br />
1. Spildevandsindsatser i vandløb med <strong>den</strong> højeste<br />
DVFImålsætning,<br />
2. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være<br />
længst tid om at opfylde miljømålet om god <strong>til</strong>stand,<br />
3. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af<br />
de fysiske forhold afventer forbedret<br />
spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3. Undtagelser for<br />
vandløb i henhold <strong>til</strong> miljømålslovens §§ 16 og 19,<br />
4. Spildevandsindsatser i beskyttede områder<br />
(badevand og Natura 2000 områder).<br />
4.x.12. Der må ikke udlægges arealer <strong>til</strong><br />
forureningsfølsom anvendelse in<strong>den</strong> for 100 meter fra<br />
renseanlæg, og nye renseanlæg må ikke opføres<br />
nærmere end 100 meter fra boliger og an<strong>den</strong><br />
forureningsfølsom anvendelse. Eksisterende renseanlæg<br />
in<strong>den</strong>for de 100 meter må ikke udvide eller ændre<br />
processerne på anlægget, medmindre det kan<br />
sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer.<br />
4.x.13. Ved Hillerød Syd skal der reserveres<br />
<strong>til</strong>strækkelige områder <strong>til</strong> regnvandsforsinkelsesbassiner.<br />
4.x.14. Hammersholt Renseanlæg skal udbygges i<br />
forhold <strong>til</strong> byudviklingens omfang.<br />
4.x.15. Uvelse kan kun udbygges med 250 PE, hvis<br />
området skal holde sig in<strong>den</strong>for rensningsanlæggets<br />
kapacitet.<br />
4.x.16. Der kan ikke bygges flere boliger i Nørre Herlev<br />
medmindre rensningsanlægget udvides.<br />
Redegørelse Spildevand<br />
Hillerød Kommunes samlede areal er 214,4<br />
km 2. Over 50 % af kloakoplandet er<br />
fælleskloakeret, dvs. der ledes både regnvand<br />
og spildevand <strong>til</strong> kloak, mens de ny<br />
etablerede kloakker er<br />
henholdsvis separatkloakeret, dvs. spildevand<br />
og regnvand ledes <strong>til</strong> hver sin<br />
kloakledning, eller spildevandskloakeret, dvs.<br />
der ledes kun spildevand <strong>til</strong> kloak.<br />
I Hillerød Kommune er der 6 kommunale<br />
renseanlæg: Hillerød Centralrenseanlæg, som<br />
er størst, Skævinge Renseanlæg, Gadevang<br />
Renseanlæg, Hammersholt Renseanlæg,<br />
Uvelse Renseanlæg og Nr. Herlev<br />
Renseanlæg. De 6 anlæg har i 2011<br />
behandlet ca. 8,0 mio. m 3 spildevand og<br />
regnvand. På redegørelseskort ses<br />
renseanlæggenes placering.<br />
[KORT]<br />
Anlæggene er flere steder forsynet med<br />
forsinkelsesbassiner samt bygværker, som<br />
177 / 220
aflaster kloaksystemet under regnvejr ved at<br />
udlede opblandet regn- og spildevand.<br />
Kapacitet<br />
Det eksisterende kloaksystem er<br />
dimensioneret efter<br />
landvæsenskommisionskendelser og<br />
anbefalinger fra Ingeniørforeningen, som<br />
bygger på antal hændelser med fuldtløbende<br />
rør. På grund af meget regn i 90´erne øgede<br />
Hillerød Kommune dimensioneringen af<br />
fælleskloaker. Der er fortsat behov for at have<br />
fokus på dimensioneringen og eventuelt øge<br />
<strong>den</strong> yderligere eller forsinke vandet i<br />
bassiner.<br />
Flere steder er kloakkernes kapacitet opbrugt,<br />
og der kan ikke kobles flere boliger på<br />
systemet. Derfor er der behov for udbygning<br />
af systemet flere steder. Blandt andet skal<br />
kloakkernes kapacitet udbygges i forbindelse<br />
med udbygningen af Ullerødbyen, som<br />
forventes at fortsætte flere år endnu, og der<br />
er behov for at øge kapaciteten ved<br />
udbygning af boligområder i Skævinge og<br />
Gørløse. Derudover er der flere andre små<br />
udbygninger. Skævinge Renseanlæg skal<br />
udbygges, hvis der skal være kapacitet <strong>til</strong><br />
udbygningen i Skævinge og Gørløse. I Uvelse<br />
bør landsbyen ikke udbygges mere, end<br />
renseanlægget kan klare.<br />
Hillerød Kommune har de seneste år haft en<br />
<strong>til</strong>vækst af store bioteknologiske<br />
medicovirksomheder. Derfor foretager Hillerød<br />
Centralrenseanlæg løbende optimeringer af<br />
driften for at udvide kapaciteten. Hvis der<br />
fortsat sker en vækst i antallet af<br />
medicovirksomheder sammen med <strong>den</strong><br />
forventede stigning i antallet af boliger, vil<br />
rensekapaciteten på Hillerød<br />
Centralrenseanlæg ikke længere være<br />
<strong>til</strong>strækkelig. Derfor har kommunen planer<br />
om etablering af et nyt renseanlæg på et<br />
areal sydvest for Hillerød i trekanten mellem<br />
motortrafikvejen, Roskildevej og Lyngevej.<br />
For yderligere information henvises <strong>til</strong><br />
Spildevandsplan 2013 for Hillerød Kommune.<br />
Elforsyning<br />
Hillerød Kommunes mål er beskrevet blandt<br />
andet i Klimastrategi 2009. Det er kommunens hensigt at<br />
fremme CO 2neutral energiproduktion. Målet er, at hele<br />
elforsyningen er CO 2-neutral i 2030. Kommunen vil<br />
fortsat gå foran ved egne indkøb og bygninger. Bl.a.<br />
arbejdes på at etablere solceller på kommunale<br />
bygninger, hvor det kan lade sig gøre.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Ved lokalplanlægning skal der skabes rammer<br />
for lokal etablering af vedvarende energikilder<br />
herunder solceller.<br />
4.x.2. Hillerød Kommune er positivt inds<strong>til</strong>let overfor<br />
etablering af lokale solcelleanlæg hos de enkelte<br />
178 / 220
husstande in<strong>den</strong>for lovens rammer.<br />
4.x.3. Solceller, solfangere og andre alternative<br />
energikilder integreres i arkitekturen i stationszonen.<br />
4.x.4. Ved nyudstykninger og renovering af<br />
kommunens ejendomme indtænkes mulighederne<br />
for alternative energikilder.<br />
4.x.5. Nordlige Skævinge, Ullerød Nord,<br />
Stationszonen og Hillerød Syd udpeges <strong>til</strong><br />
bæredygtighedszoner, hvor der sættes særligt fokus<br />
på alternativ energiproduktion<br />
Redegørelse Elforsyning<br />
Hillerød Kommune forsynes med el fra private<br />
operatører, hvoraf de to største leverandører<br />
er Dong Energy og Verdo Hillerød Elnet. Det<br />
er via aftaler med leverandører og<br />
distributører, at der skal s<strong>til</strong>les krav om<br />
mindre miljøbelastende energiproduktion og<br />
reducering af omkostninger og energitab.<br />
Borgeren kan frit vælge leverandør af hele sit<br />
elforbrug. Hvis borgeren ikke aktivt vælger et<br />
selskab, får man automatisk strøm fra det<br />
lokale elselskab. Det betyder, at selskabet er<br />
forpligtet <strong>til</strong> at levere el <strong>til</strong> de kunder i<br />
selskabets område, der ikke ønsker at skifte<br />
leverandør. Det betyder også, at der er en<br />
række operatører på markedet. Verdo Hillerød<br />
Elnet og Dong Energi foretager rådgivning<br />
om energibesparelser.<br />
Verdo<br />
Verdo Hillerød Elnet tager sig af drift og<br />
vedligehold af elnettet i Hillerød By, måling<br />
af elforbrug, energirådgivning og information<br />
samt opkrævning af statsafgifter. Blandt de<br />
aktuelle opgaver kan nævnes: Kabellægning<br />
af eksisterende luftledninger, renovering af<br />
transformerstationer samt etablering af<br />
fjernaflæsning af elmålere hos alle kunder.<br />
Der er ca. 14.000 husstande i<br />
forsyningsområdet, 140 transformerstationer,<br />
99 km 10 kV kabler, 127 km<br />
lavspændingskabel og 38 km luftledning.<br />
Luftledningerne lægges fortløbende i jor<strong>den</strong>.<br />
Dong Energy<br />
Resten af kommunen forsynes med el fra<br />
Dong Energy. Dong Energy er opdelt i<br />
distributionsselskaber og<br />
produktionsselskaber. De varetager også<br />
<strong>til</strong>pasning i forhold <strong>til</strong> behovet for el. Dong<br />
Energys distributionsselskab varetager også<br />
kabellægningen af en række luftledninger i<br />
kommunen. Planerne fremgår af Dong<br />
Energys hjemmeside.<br />
Der er lokaliseret 4 kraftvarmeværker i<br />
kommunen, hvor der både produceres el og<br />
varme. Produktionen sker på baggrund af<br />
naturgas. Derudover er to forsøgsanlæg med<br />
elproduktion fra bioforgasning under<br />
opbygning.<br />
Hillerød Kommune har ingen aktiv<br />
179 / 220
myndighedsrolle i forbindelse med produktion<br />
og distribution af el. Men Hillerød Kommune<br />
er forgangseksempel med hensyn <strong>til</strong><br />
energibesparelser og brug af vedvarende<br />
energi samt skabe rammerne for at andre kan<br />
etablere lokale vedvarende energikilder.<br />
Vandforsyning<br />
Vandforsyningen har <strong>til</strong> opgave at levere vand <strong>til</strong><br />
kunderne, at værne om drikkevandsinteresserne i de<br />
områder, hvor drikkevandet indvindes, samt at rådgive<br />
om besparelser i vandforbruget. Der skal passes godt på<br />
grundvandet. Det er vores vigtigste levnedsmiddel. Det<br />
er kommunens mål at arbejde for, at der ikke anvendes<br />
mere vand end nødvendigt, og at indvindingen foregår<br />
under hensyntagen <strong>til</strong> naturinteresser. Vi vil sikre en<br />
drikkevandsforsyning som i videst muligt omfang er<br />
baseret på naturligt og rent grundvand. Vi vil opretholde<br />
<strong>den</strong> decentrale indvindings- og forsyningsstruktur. Vi<br />
ønsker genbrug af vand, og vandbesparende teknologi<br />
skal fremmes.<br />
De mere detaljerede mål er beskrevet i Hillerød<br />
Kommunes vandforsyningsplan fra 2005 og for <strong>den</strong><br />
vestlige del af kommunen fra 2008.<br />
Retningslinjer<br />
Kommunen administrerer efter retningslinjerne i<br />
vandplanerne. Ne<strong>den</strong>for er nævnt dem med betydning for<br />
vandforsyningen.<br />
4.x.1. Ved meddelelse af <strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> drift af<br />
vandforsyninger skal det sikres, at det ikke er <strong>til</strong> hinder<br />
for opfyldelse af vand<strong>planen</strong>s målsætninger for vandløb,<br />
grundvand m.m. jf. Vand<strong>planen</strong>s retningslinje 38.<br />
4.x.2. Vandforsyninger kan få <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong><br />
grundvandsindvinding fra dybereliggende<br />
grundvandsmagasiner jf. retningslinje 42 i vand<strong>planen</strong>.<br />
4.x.3. Arealer omkring vandværksboringer og<br />
vandbehandlingsanlæg må ikke u<strong>den</strong> byrådets<br />
godkendelse inddrages <strong>til</strong> an<strong>den</strong> anvendelse.<br />
4.x.4. Der skal udvises stor forsigtighed i alle kommunale<br />
beslutninger og handlinger af betydning for<br />
drikkevandsinteresserne i kommunen.<br />
4.x.5. I miljøsagsbehandling, lokalplanlægning m.v. skal<br />
der foretages en grundig vurdering af<br />
drikkevandsinteresserne og risikoen for forurening af<br />
grundvandet.<br />
4.x.6. Tilladelse <strong>til</strong> etablering af forsyning af<br />
erhvervsvirksomheder med vand, som ikke er af<br />
drikkevandskvalitet, vil kun kunne ske på baggrund af en<br />
individuel <strong>til</strong>ladelse og en konkret vurdering. Ved<br />
vurdering skal der tages hensyn <strong>til</strong> de almene<br />
vandværkers interesser.<br />
4.x.7. I områder hvor vandressourcen ikke er<br />
<strong>til</strong>strækkelig <strong>til</strong> at dække alle behov, prioriteres <strong>til</strong>ladelser<br />
<strong>til</strong> indvinding af vand <strong>til</strong> befolkningens almindelige<br />
vandforsyning højest, og hensynet <strong>til</strong> naturinteresserne<br />
herunder vandføring i vandløb, vandstan<strong>den</strong> i søer og<br />
vådområder næsthøjest. Når disse hensyn er <strong>til</strong>godeset,<br />
180 / 220
kan der i visse områder gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> indvinding af<br />
vand <strong>til</strong> vanding i jordbruget og vandforbrugende industri<br />
m.v. jf retningslinje 39 i vand<strong>planen</strong>.<br />
4.x.8. Grundvandsindvindingen skal struktureres på en<br />
sådan måde, at vådområder, der er omfattet af<br />
naturbeskyttelseslovens § 3, påvirkes mindst muligt.<br />
4.x.9. I forbindelse med Hillerød Syd og Nyt Hospital<br />
Nordsjælland skal mulighederne for en backup forsyning<br />
undersøges nærmere.<br />
Redegørelse Vandforsyning<br />
Nationale vandplaner<br />
De statslige vandplaner udstikker<br />
retningslinjerne for vandindvinding sammen<br />
med de kommunale retningslinjer.<br />
Vandforsyningen i Hillerød Kommune har en<br />
decentral struktur bestående af almene<br />
vandværker og enkeltvindingsanlæg. I dag er<br />
der 3 vandværker ejet af Hillerød Forsyning<br />
og 16 private vandværker. 130 ejendomme<br />
har egen vandforsyning. Herudover er der 17<br />
større enkeltindvindere (erhverv og vanding)<br />
og enkelte ejendomme, der får vand fra<br />
nabokommunerne.<br />
Vandværkernes placering og forsyningsopland<br />
fremgår af redegørelseskort xxx.<br />
[KORT]<br />
Der indvindes ca. 2,8 mio m 3 vand fra de<br />
almene vandværker om året. Større enkeltindvindere,<br />
som virksomheder, gartnerier<br />
m.v. med egen indvinding samt markvanding<br />
forbruger årligt 218.000 m 3. Her<strong>til</strong> kommer<br />
ejendomme i det åbne land, som skønnes at<br />
indvinde 25.500 m 3. Københavns Energi<br />
indvinder store mængder vand i kommunen,<br />
som eksporteres <strong>til</strong> Københavns Kommune og<br />
mange af <strong>den</strong>nes omegnskommuner. Der<br />
eksporteres årligt knap 5,33 mio. m 3 vand via<br />
Københavns Energi.<br />
Forbruget pr. døgn er ca. 180 l inklusiv<br />
forbrug i industrien, (beregnet<br />
((3043500*1000 l/m 3)/ 365 dage) /46000<br />
indbyggere).<br />
Vandkvaliteten er generelt god på<br />
vandværkerne, mens <strong>den</strong> er mere svingende<br />
på ejendomme med egen vandforsyning.<br />
Kommunen arbejder for at skabe kontakt<br />
mellem ejere af ejendomme med dårlig<br />
vandkvalitet og de nærliggende vandværker,<br />
så ejendommene kan blive forsynet med vand<br />
af bedre kvalitet.<br />
Vandværkerne har pt. 57 vandboringer og en<br />
del af disse ligger i byzone. Rundt om<br />
boringer er der udlagt beskyttelseszoner.<br />
Det meste af Hillerød Kommune er udlagt<br />
som "områder med særlige<br />
drikkevandsinteresser" (OSD). <strong>Om</strong>råder der<br />
er udpeget <strong>til</strong> OSD er udpeget på baggrund af<br />
181 / 220
grundvandsressourcen i undergrun<strong>den</strong>. Under<br />
Hillerød er der rigtig meget godt vand. Se<br />
vandforsynings<strong>planen</strong> via link i højre side.<br />
Disse områder kræver særlig bevågenhed ved<br />
kommende lokalplanlægning og lokalisering<br />
af erhverv m.m., således at<br />
grundvandsressourcen sikres for fremti<strong>den</strong>.<br />
De almene vandværker samt Københavns<br />
Energi har indgået et Grundvandssamarbejde,<br />
hvis formål er at sikre grundvandet mod<br />
forurening ved forebyggelse og beskyttelse.<br />
Derudover udarbejder kommunen<br />
indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i<br />
takt med, at der modtages kortlægning fra<br />
Miljøcenter Roskilde. Se afsnit i blå struktur<br />
for grundvandskortlægning.<br />
Kapacitet<br />
I vandforsyningsplanerne vurderes ikke alle<br />
vandværker at have <strong>til</strong>strækkelig kapacitet <strong>til</strong><br />
at imødekomme det fremtidige vandbehov.<br />
Dette gælder fx Gadevang, Gørløse, Harløse<br />
og Ullerød Vandværker. Da de fremtidige<br />
vandbehov er forbundet med en vis<br />
usikkerhed anbefales dog ingen foreløbige<br />
anlægstekniske ændringer på vandværkerne.<br />
Det anbefales derimod, at vandværkerne<br />
støtter hinan<strong>den</strong> ved etablering af<br />
forbindelsesledninger mellem vandværkerne.<br />
Flere vandværker kan øge kapaciteten,<br />
således at øget behov kan imødekommes ved<br />
fx en udbygning af bolig- og<br />
erhvervsområder. Vandforbruget pr. person<br />
ventes ikke at stige, og kommunen vil fortsat<br />
arbejde på at nedbringe dette. Kort med<br />
ledningsanlæg kan ses i<br />
vandforsyningsplanerne.<br />
Hillerød Syd<br />
Hillerød Syd forventes at kunne blive forsynet<br />
fra det eksisterende vandværk på<br />
Frederiksgade. I forhold <strong>til</strong> <strong>den</strong> fremtidige<br />
forsyningssikkerhed for Nyt Hospital<br />
Nordsjælland, kan det blive aktuelt at arbejde<br />
for en backupledning fra KE´s Slangerup<br />
Vandværk.<br />
Affald<br />
Hillerød Kommunes mål tager udgangspunkt i<br />
problemerne omkring de stigende affaldsmængder og de<br />
deraf afledte konsekvenser. I 2012 bliver der udarbejdet<br />
en samlet affaldsplan for kommunen. Affalds<strong>planen</strong><br />
indeholder en række mål og forslag <strong>til</strong> handlinger for de<br />
kommende 4 år. Den tager afsæt i regeringens nationale<br />
affaldsstrategi og bygger på affaldshierarkiet. For en<br />
detaljeret gennemgang henvises <strong>til</strong> Hillerød Kommunes<br />
affaldsplan via link i højre side.<br />
Hillerød Kommune vil arbejde for at forebygge dannelse<br />
af affald og arbejde ud fra affaldshierarkiet, som siger;<br />
forebyggelse, genbrug og genanvendelse, an<strong>den</strong><br />
nyttiggørelse fx energiudnyttelse og <strong>til</strong> sidst<br />
bortskaffelse/deponering.<br />
Derudover vil Hillerød Kommune arbejde for et<br />
affaldssystem, der er robust, serviceorienteret og<br />
182 / 220
fleksibelt samt styrke effektiviteten og kvaliteten i<br />
kommunens affaldsordninger. Herunder også arbejde for<br />
etablering af en bæredygtig genbrugsstation.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Ved lokalplanlægning skal der tages højde for<br />
plads <strong>til</strong> affaldssortering i mindst 7 fraktioner ved tætlav<br />
bebyggelse og ejendomskarreer. Fraktionerne kan være<br />
pap, papir, plast, jern, glas, organisk affald og restaffald.<br />
4.x.2. Ved udvikling af byområder/butikker m.m. skal<br />
der tages højde for plads <strong>til</strong> affaldshåndtering allerede i<br />
lokalplanlægningen.<br />
4.x.3. Lokalplanerne skal desu<strong>den</strong> sikre, at affaldet kan<br />
bortskaffes forsvarligt, det vil sige u<strong>den</strong>, at<br />
renovationskøretøjet behøver at bakke, og i<br />
overensstemmelse med arbejds<strong>til</strong>synets regler for<br />
håndtering af sække og vogne.<br />
4.x.4. Anlæg <strong>til</strong> at modtage, behandle eller omlaste<br />
affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå<br />
konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser,<br />
med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn<br />
taler herfor.<br />
4.x.5. Der må ikke udlægges arealer således, at<br />
afstan<strong>den</strong> mellem forureningsfølsom anvendelse og<br />
ne<strong>den</strong>nævnte affaldsanlæg bliver mindre end de anførte,<br />
med mindre det ved undersøgelse godtgøres, at der ikke<br />
er miljømæssige gener forbundet hermed.<br />
Affaldsanlæg<br />
Afstandskrav<br />
(meter)<br />
Deponeringsanlæg 500<br />
Biogasanlæg 500<br />
Regionale komposteringsanlæg for<br />
haveaffald<br />
Komposteringsanlæg for andet end<br />
haveaffald<br />
500<br />
500<br />
Nedknusningsanlæg 500<br />
Komposteringsanlæg for haveaffald 300<br />
Affaldsforbrændingsanlæg 150<br />
Slamforbrændingsanlæg 150<br />
Slammineraliseringsanlæg 100<br />
Slamtørringsanlæg 100<br />
Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som<br />
anvendes midlertidigt i forbindelse med<br />
nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af ovenstående.<br />
Afstandskravene gælder for såvel nye som for ændringer i<br />
allerede eksisterende arealudlæg, herunder intensiveret<br />
arealanvendelse, fx hvor en ny lokalplan <strong>til</strong>lader opførelse<br />
af boliger på arealer, der tidligere var udlagt som<br />
friarealer i et boligområde. Afstandskravene gælder<br />
ligeledes ved nyetablering eller ved væsentlige udvidelser<br />
af eksisterende affaldsanlæg i forhold <strong>til</strong> arealer, der i<br />
kommune eller lokalplan er udlagt <strong>til</strong> forureningsfølsom<br />
anvendelse. Risikoen for lugtgener fra<br />
komposteringsanlæg forøges, hvis anlægget modtager<br />
andre fraktioner end haveaffald. Afstandskravene <strong>til</strong> de<br />
forskellige typer af komposteringsanlæg er derfor<br />
differentieret.<br />
4.x.6. Affaldsplanlægning skal udarbejdes i<br />
overensstemmelse med regeringens gæl<strong>den</strong>de<br />
affaldsstrategi. Arealudlæg skal ligeledes være i<br />
overensstemmelse hermed.<br />
183 / 220
4.x.7. Flysikkerhed der må ikke etableres affaldsanlæg,<br />
der kan <strong>til</strong>trække fugle in<strong>den</strong> for en afstand af 13 km fra<br />
en offentlig godkendt flyveplads. Jf. Statens<br />
Luftfartsvæsen bestemmelser om civil luftfart BL 316,<br />
udgave 4, 31. januar 2004.<br />
Redegørelse Affald<br />
Hillerød Kommune er interessent i I/S<br />
Vestforbrænding. De varetager en del af<br />
kommunens praktiske affaldsordninger i<br />
samarbejde med Hillerød Forsyning A/S. I<br />
samarbejde med Vestforbrænding udarbejdes<br />
udbud, kampagner, overordnet planlægning<br />
m.m. Derudover har de som primær funktion<br />
at forbrænde affaldet med udnyttelse af<br />
varmen <strong>til</strong> fjernvarme.<br />
Pligter og rettigheder omkring affald<br />
fastsættes i regulativer for henholdsvis<br />
husholdninger og erhverv.<br />
Affaldsmængderne er trods en ihærdig<br />
indsats gennem flere år fortsat stigende både<br />
på landsplan og i Hillerød. Der vil fortsat<br />
arbejdes med udvikling af nye løsninger <strong>til</strong><br />
affaldsbehandling og håndtering. Nye <strong>til</strong>tag<br />
vil løbende behandles i affalds<strong>planen</strong>, som er<br />
under revision i 2012-13.<br />
Eksisterende affaldsbehandlingsanlæg<br />
Affaldsbehandlingsanlæg hører under<br />
virksomheder, der er potentielt forurenende.<br />
Det er Statens mål, at kommunerne i<br />
fællesskab udpeger <strong>til</strong>strækkelige arealer <strong>til</strong><br />
virksomheder med særlige beliggenhedskrav<br />
og finder de bedst egnede placeringer.<br />
Arealer <strong>til</strong> virksomheder med særlige<br />
beliggenhedskrav skal i kommune<strong>planen</strong>s<br />
rammer for lokalplaner forbeholdes de anlæg<br />
og virksomheder, der ikke kan placeres andre<br />
steder. I kommunesamarbejdet under<br />
Vestforbrænding I/S drøftes, hvor der er<br />
mulige placeringer for affaldsanlæg. Der er<br />
ikke lokaliseret forbrændingsanlæg eller<br />
deponeringsanlæg for affald i kommunen med<br />
særlige beliggenhedskrav, og der påtænkes<br />
heller ikke udlagt arealer her<strong>til</strong>.<br />
I Hillerød Kommune er der følgende<br />
affaldsbehandlingsanlæg:<br />
Hillerød Forsyning driver genbrugsstation for<br />
private og erhverv på Rønnevangsalle 5, 3400<br />
Hillerød.<br />
Derudover er lokaliseret 3 virksomheder, der<br />
behandler affald i kommunen:<br />
Hillerød Lastbilcentral, der modtager og<br />
sorterer blandet og brændbart affald og<br />
videresælger genanvendelige fraktioner.<br />
Stark Entreprise v. Wilhelm Stark, der<br />
modtager og neddeler bygge- og<br />
anlægsaffald, modtager og neddeler<br />
haveaffald, modtager og komposterer<br />
tang, modtager og kompostere<br />
184 / 220
hestegødning.<br />
Tulstrup Kompost: Kompostering af<br />
haveaffald.<br />
(Vestforbrænding har overvejelser om at<br />
etablere et nyt komposteringsanlæg i<br />
kommunen. afklaring venter endnu. Hvis<br />
uaktuelt fjernes det.) (Ved ikke om det skal<br />
med).<br />
[Kort]<br />
kort ind med genbrugsstation og de 3<br />
affaldsanlægs placering.<br />
Støjende anlæg<br />
For at forebygge konflikter mellem støjende og<br />
støjfølsomme aktiviteter og anvendelser både i landzone<br />
og i byzone har Hillerød Kommune inddelt kommunen i<br />
forskellige zoner for disse aktiviteter.<br />
Derudover har Hillerød Kommune som mål, at nye<br />
støjende anlæg ikke må belaste eksisterende eller<br />
planlagt støjfølsom anvendelse, og at der skal være<br />
områder i det åbne land, hvor det er muligt at opleve<br />
naturens s<strong>til</strong>hed. Derudover skal der også sikres en<br />
relativ s<strong>til</strong>hed i parker og grønne områder i byerne.<br />
Hillerød Kommune vil dog også <strong>til</strong>godese støjende<br />
virksomheders behov for egnede arealer, og udpege<br />
lokaliteter som er egnede <strong>til</strong> støjende fritidsaktiviteter.<br />
Hillerød Kommune vil sikre mulighed for etablering og<br />
udvidelser af infrastrukturanlæg af lokal, regional og<br />
national betydning.<br />
Retningslinjer<br />
4.x.1. Når der udlægges landzonearealer <strong>til</strong> støjfølsom<br />
anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejle<strong>den</strong>de<br />
regler for støj kan overholdes i planområdet fra:<br />
Veje og jernbanebroer<br />
Støjende fritidsanlæg<br />
Virksomheder.<br />
4.x.2. Når der etableres nye veje eller jernbaner i<br />
landzone, skal det så vidt muligt <strong>til</strong>stræbes, at<br />
Miljøstyrelsens vejle<strong>den</strong>de regler for støj kan overholdes i<br />
eksisterende og i <strong>kommuneplan</strong>lagte boligområder med<br />
an<strong>den</strong> støjfølsom anvendelse.<br />
4.x.3. Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg<br />
kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens<br />
vejle<strong>den</strong>de regler om støj fra anlæggene kan overholdes i<br />
områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er<br />
udlagt <strong>til</strong> støjfølsom anvendelse.<br />
4.x.4. Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller<br />
udvides i Zone A.<br />
4.x.5. Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede<br />
bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis<br />
placeres i Zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og<br />
beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. I kiler og<br />
ringe kan allerede støjbelastede arealer komme i<br />
185 / 220
etragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes.<br />
4.x.6. Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i<br />
Zone C, når de kan overholde de vejle<strong>den</strong>de<br />
grænseværdier for støj fra friluftsanlæg.<br />
4.x.7. Placering af nye anlæg og udvidelse af<br />
eksisterende anlæg <strong>til</strong> sportsflyvepladser,<br />
motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse<br />
af et landsplandirektiv og en VVM vurdering og<br />
efterfølgende <strong>kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg.<br />
[KORT]<br />
Zone A er de områder, der er mest sårbare for støj, og<br />
hvor støjende friluftsanlæg derfor ikke kan placeres .<br />
Zone A/B er områder, hvor støjende friluftsanlæg efter en<br />
nærmere konkret vurdering undtagelsesvis kan placeres.<br />
Zone B er områder hvor støjende friluftsanlæg<br />
undtagelsesvis kan placeres.<br />
Zone C er områder hvor støjende friluftsanlæg kan<br />
placeres.<br />
Redegørelse Støjende anlæg<br />
Et af planlovens formål er at forebygge<br />
støjgener. Kommune<strong>planen</strong> skal derfor<br />
indeholde retningslinjer, som sikrer, at der<br />
ikke udlægges arealer <strong>til</strong> støjfølsom<br />
anvendelse i støjbelastede områder i<br />
kommunen.<br />
Kommunerne udarbejder i kommune- og<br />
lokalplaner retningslinjer for støjbeskyttelse i<br />
landområder, byzone og i<br />
sommerhusområder. Staten og kommunerne<br />
udarbejder miljøgodkendelser af støjende<br />
anlæg og virksomheder.<br />
Myndighedskompetencen for de enkelte<br />
virksomhedstyper fremgår af bekendtgørelse<br />
om godkendelse af listevirksomhed.<br />
Støj, støjforebyggelse og grænseværdier<br />
Støj er uønsket lyd. Støj er <strong>til</strong> daglig irritation<br />
for mange mennesker. Støj fra vejtrafik er<br />
<strong>den</strong> form for støj, der generer flest<br />
mennesker, men også støj fra fly, skydning,<br />
jernbaner og motorsport kan være kraftigt<br />
generende. Støj opleves af mange mennesker<br />
som en af de største miljøbelastninger i<br />
byerne, men også u<strong>den</strong>for byerne giver støj<br />
anledning <strong>til</strong> gener, både i forhold <strong>til</strong> boliger<br />
og i forhold <strong>til</strong> natur- og landskabelig<br />
værdifulde områder.<br />
Støjgener opstår, når støjende og<br />
støjfølsomme aktiviteter er placeret for tæt på<br />
hinan<strong>den</strong>. Støjforebyggelsen i<br />
<strong>kommuneplan</strong>lægningen bygger på at<br />
adskille støjende anlæg fra boliger og andre<br />
støjfølsomme funktioner.<br />
Miljøstyrelsen fastsætter vejle<strong>den</strong>de<br />
grænseværdier for støjbelastningen fra en<br />
række forskellige områder. Grænseværdierne<br />
skal sikre, at en overvejende del af<br />
befolkningen opfatter støjen som acceptabel,<br />
186 / 220
hvis grænseværdierne overholdes. Det<br />
afhænger imidlertid af personen og<br />
situationen, hvilke lyde der opfattes som støj,<br />
ligesom det er væsentligt, om man selv har<br />
kontrol over støjen. Støj, der overholder<br />
grænseværdierne, kan derfor godt opfattes<br />
som generende.<br />
Rekreative arealer omfatter arealer, som er<br />
udlagt <strong>til</strong> særligt rekreative formål, fx<br />
sommerhuse eller campingpladser, men også<br />
grønne kiler. Rekreative områder omfatter<br />
ikke det åbne land generelt eller<br />
beskyttelsesområder, selvom disse områder<br />
også anvendes <strong>til</strong> rekreative formål. I mange<br />
<strong>til</strong>fælde er det nødvendigt med en konkret<br />
vurdering af, om et areal er omfattet af<br />
grænseværdierne for rekreative områder.<br />
Uddybning af retningslinjerne<br />
Retningslinjerne gælder for nye anlæg, men<br />
også for udvidelser og væsentlige ændringer,<br />
der har betydning for støjen. Retningslinjerne<br />
omfatter støjfølsom anvendelse. Det er fx<br />
boliger, sommerhuse og andre rekreative<br />
formål.<br />
Veje<br />
Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler,<br />
andelen af tunge køretøjer, hastighe<strong>den</strong>,<br />
vejbelægning, dæk m.m. og lader sig ikke<br />
eller kun vanskeligt regulere, når vejen først<br />
er anlagt. Det er derfor vigtigt, at der allerede<br />
i planlægningsfasen tages højde for støjen.<br />
Ved planlægning i landzone af nye<br />
boligområder og an<strong>den</strong> støjfølsom anvendelse<br />
op <strong>til</strong> eksisterende vejanlæg, skal støjgener<br />
så vidt muligt helt undgås, og det skal som<br />
minimum sikres, at støjbelastningen fra<br />
trafikken i boligområderne ikke overstiger<br />
55dB beregnet som døgngennemsnit. Den<br />
<strong>til</strong>svarende grænse for erhverv er 60 dB og<br />
for rekreative områder 50 dB.<br />
Ved planlægning af nye vejanlæg i landzone<br />
skal det <strong>til</strong>stræbes, at de samme støjgrænser<br />
kan overholdes i de eksisterende eller<br />
planlagte områder <strong>til</strong> boligformål og an<strong>den</strong><br />
støjfølsom anvendelse.<br />
Jernbaner<br />
Som for veje er det også i forbindelse med<br />
jernbaner vigtigt, at man i planlægningsfasen<br />
sikrer, at der ikke opstår støj eller<br />
vibrationsproblemer.<br />
Ved planlægning i landzone af nye boliger<br />
eller an<strong>den</strong> støjfølsom anvendelse op <strong>til</strong><br />
eksisterende jernbaneanlæg, skal støjgener<br />
så vidt muligt helt undgås, og det skal som<br />
minimum sikres, at støjbelastningen i<br />
boligområder ikke overstiger 60 dB, i områder<br />
for offentlig og privat administration, liberale<br />
erhverv mv. er <strong>den</strong> <strong>til</strong>svarende støjgrænse<br />
65dB. I det åbne land og i forhold <strong>til</strong> boliger<br />
er grænsen 55dB, alle er beregnet som<br />
døgngennemsnit.<br />
187 / 220
Ved planlægning i landzone af nye<br />
jernbaneanlæg skal det <strong>til</strong>stræbes, at de<br />
samme støjgrænser kan overholdes i<br />
eksisterende eller planlagte boligområder.<br />
Støjende fritidsanlæg<br />
Støjende fritidsanlæg opdeles i flyvepladser,<br />
motorsportsbaner, skydebaner og andre<br />
støjende fritidsanlæg. Andre støjende<br />
fritidsanlæg er fx<br />
letvægtsfly/modelflyklubber, vandskibaner og<br />
festivalpladser. Støj og andre miljøforhold<br />
omkring en del af de støjende<br />
fritidsaktiviteter reguleres igennem<br />
miljøgodkendelser. Lokalisering af nye<br />
støjende fritidsanlæg er desu<strong>den</strong> omfattet af<br />
retningslinjerne for arealer <strong>til</strong> fritidsformål.<br />
I Hillerød Kommune er der 2 flyvepladser og<br />
2 skydebaner. Flyvepladser reguleres via<br />
planlovens §35 stk 1 og<br />
miljøbeskyttelseslovens § 33 under<br />
forudsætning af, at aktiviteten ikke vurderes<br />
at være omfattet af reglerne om VVMvurdering.<br />
Hillerød Kommune er opdelt i zoner, som<br />
sætter rammerne for, hvilke muligheder der<br />
er for at lokalisere støjende friluftsaktiviteter.<br />
Zone A er de områder, der er mest sårbare<br />
for støj, og hvor støjende friluftsanlæg derfor<br />
ikke kan placeres.<br />
Zone A omfatter:<br />
<strong>Om</strong>råder hvor støj generer <strong>den</strong> almene<br />
benyttelse.<br />
Internationale naturbeskyttelsesområder<br />
(Natura 2000områder) hvor dyre og<br />
fuglelivet forstyrres, og hvor støj vil<br />
ødelægge naturoplevelsen, samt et<br />
afstandsbælte på 500 meter u<strong>den</strong>om.<br />
Beskyttelsesområder i øvrigt samt skov,<br />
hvor støj vil virke forstyrrende.<br />
Zone A/B omfatter:<br />
Enkelte områder, hvor der må foretages<br />
en nærmere konkret vurdering af de<br />
støjmæssige forhold for at afgøre om, der<br />
kan lokaliseres støjende friluftsanlæg.<br />
Det er ikke muligt at opdele disse<br />
områder kortmæssigt i zone A eller B, da<br />
støjbelastningen ikke er kortlagt, men<br />
der kan foretages en konkret vurdering i<br />
forhold <strong>til</strong> det aktuelle anlæg og dets<br />
lokalisering. Er der tale om et område,<br />
der ikke er støjbelastet (zone A), skal<br />
området fortsat friholdes for støjende<br />
anlæg. Er der tale om et område, der i<br />
forvejen er støjbelastet, og som ikke kan<br />
støjbeskyttes, så området bliver fri for<br />
støj (zone B), er der generelt mulighed<br />
for at placere in<strong>den</strong>dørs, støjende<br />
friluftsanlæg.<br />
Zone B er områder, hvor støjende<br />
188 / 220
friluftsanlæg undtagelsesvis kan placeres,<br />
afhængigt af anlægget og de konkrete<br />
interesser det pågæl<strong>den</strong>de sted. I zone B<br />
findes arealer, der grænser op <strong>til</strong> store<br />
trafikanlæg, store tekniske anlæg eller visse<br />
erhvervsområder, hvor støjende anlæg<br />
eventuelt kan placeres.<br />
Zone B omfatter:<br />
Transportkorridoren, hvor specielle<br />
arealer kan anvendes midlertidigt eller<br />
evt. permanent <strong>til</strong> støjende aktiviteter<br />
med begrænsede bygninger og anlæg.<br />
Zone C er områder i landområdet u<strong>den</strong><br />
beskyttelsesinteresser eller andre<br />
planinteresser, der kolliderer med støjende<br />
anlæg. Støjende friluftsanlæg kan placeres i<br />
zone C, hvis de kan overholde Miljøstyrelsens<br />
gæl<strong>den</strong>de vejledninger om "Skydebaner",<br />
"Støj fra motorsportsbaner" og "Støj fra<br />
flyvepladser"<br />
Virksomheder<br />
Etablerede virksomheder er sikrede mod<br />
skærpede støjgrænser i <strong>den</strong> periode, som en<br />
miljøgodkendelse gælder. Derudover er de<br />
generelt ikke sikrede mod krav om yderligere<br />
støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages <strong>til</strong><br />
støjfølsom anvendelse. For at undgå sådanne<br />
konflikter er der udformet en retningslinje,<br />
der sikrer, at områder <strong>til</strong> støjfølsom<br />
anvendelse ikke kan rykke tættere på<br />
eksisterende virksomheder, end at<br />
miljøstyrelsens vejle<strong>den</strong>de grænseværdier<br />
kan overholdes i de støjfølsomme områder.<br />
Miljøvurdering<br />
Rammer<br />
189 / 220
<strong>Introduktion</strong> og forklaring<br />
Rammerne for lokalplanlægningen angiver de generelle og de<br />
specifikke rammer for de enkelte områders anvendelse og<br />
bebyggelse. De tager udgangspunkt i Kommune<strong>planen</strong>s<br />
hovedstruktur og de retningslinjer, der skal virkeliggøre <strong>planen</strong>.<br />
Det er en forudsætning for Byrådets endelige vedtagelse af<br />
lokalplaner, at disse er i overensstemmelse med<br />
kommune<strong>planen</strong>s rammebestemmelser.<br />
Lokalplanlægningen skal udarbejdes efter de generelle rammer,<br />
hvis andet ikke er anført under de specifikke rammer for de<br />
enkelte rammeområder. I lokalplanerne vil der ske en detaljering<br />
af bestemmelserne og afpasning af mulighederne. Øvrig<br />
lovgivning som fx om fredning, vejbyggelinjer og<br />
naturbeskyttede biotoper kan dog betyde skærpede forhold for<br />
anvendelse og udnyttelse i forhold <strong>til</strong> rammerne.<br />
I bygningsreglementet er der fastsat en række<br />
bygningsregulerede bestemmelser. Det fremgår af reglementet,<br />
at nogle bestemmelser altid vil være selvstændigt gæl<strong>den</strong>de,<br />
mens andre erstattes af bestemmelser om de pågæl<strong>den</strong>de<br />
forhold i en lokalplan.<br />
Planloven fastsætter bestemmelser om, hvornår Byrådet kan og<br />
skal udarbejde lokalplaner. Større udstykninger og større byggeog<br />
anlægsopgaver, herunder større nedrivninger, udløser<br />
lokalplanpligt. I områder omfattet af lokalplan eller<br />
bygningsvedtægt gælder disse planers bestemmelser ind<strong>til</strong> de<br />
evt. ændres ved en ny lokalplan ud fra de gæl<strong>den</strong>de<br />
lokalplanrammer i kommune<strong>planen</strong>.<br />
De generelle rammebestemmelser er beskrevet under tre<br />
kategorier Byggeri, Veje og anlæg samt Vand og jord. Her<br />
fastlægges generelle rammebestemmelser for<br />
bebyggelsesprocent, bygningshøjde, bevaring, rekreative arealer,<br />
natur og landskab, bæredygtigt byggeri, støj, overfladevand<br />
m.m.<br />
Dernæst er der en beskrivelse af de forskellige anvendelsestyper,<br />
såsom Boligområder (B), Centerområder (C), <strong>Om</strong>råder <strong>til</strong><br />
offentlige formål (D), Erhvervsområder (E), Fritidsformål (F),<br />
Landzoneområder (L), Sommerhusområder (S) og Tekniske<br />
anlæg (T). De specifikke rammeområder er inddelt efter fremtidig<br />
anvendelse og er listet op under de respektive anvendelsestyper.<br />
Hillerød Kommune er inddelt i følgende geografiske områder:<br />
Borupområdet BO<br />
Erhvervsområdet EO<br />
Gadevang - GV<br />
Gørløse GL<br />
Hammersholt - HH<br />
Hillerød Syd HS<br />
Kongens Vænge KV<br />
Lille Lyngbyområdet LL<br />
Meløse ML<br />
Nr. Herlev og Freerslev - NH.FL<br />
Nødebo NB<br />
Sigerslevøster, Strø og Strølille SØ.ST.SL<br />
190 / 220
Skævinge SV<br />
Slotsbyen - SB<br />
St. Lyngby - SL<br />
Tjæreby og Harløse TB.HL<br />
Tulstrup og Alsønderup TS.AS<br />
Ullerød UL<br />
Uvelse og Lystrup - UV.LS<br />
Vestbyen - VB<br />
Østbyen ØB<br />
For hvert af de 21 geografiske områder er der udarbejdet et<br />
rammekort med de enkelte rammeområders afgrænsning, som<br />
kan ses under afsnittet Specifikke rammer. De specifikke rammer<br />
har skærpede krav om bl.a. bebyggelsesprocent, bygningshøjde<br />
og lignende. Desu<strong>den</strong> er der i sammenhæng med områderne en<br />
beskrivelse af de geografiske områder, hvor der er fokus på type<br />
af område, overordnet anvendelse og kulturmiljøer.<br />
Under hvert bydelsafsnit kan du klikke dig frem <strong>til</strong><br />
bestemmelserne for de enkelte rammeområder, både via kortet<br />
<strong>til</strong> højre og via rammenumrene under kortet.<br />
Hvert specifikke rammeområde er navngivet ud fra bydel,<br />
anvendelse samt et fortløbende nummer. Eksempelvis er<br />
HH.B.03 navngivningen for Boligområde nr. 3 i Hammersholt<br />
bydel.<br />
I de byzoneområder u<strong>den</strong> lokalplaner udgør rammerne<br />
grundlaget ved behandling af byggesager. Hvis en ansøgning om<br />
bygge<strong>til</strong>ladelse strider imod rammerne, kan Byrådet nedlægge<br />
forbud mod byggeriet eller <strong>den</strong> ændrede anvendelse (jf.<br />
Planlovens § 12 stk. 3).<br />
Ubenævnte områder på rammekortene udgøres af skove,<br />
naturområder eller det åbne land. Se retningslinjer for<br />
anvendelse og beskyttelse af det åbne land.<br />
Generelle rammer<br />
De generelle rammer fastlægger<br />
bestemmelser for bebyggelsesprocent,<br />
bygningshøjde, bevaring, rekreative arealer,<br />
natur og landskab, bæredygtigt byggeri, støj,<br />
overfladevand m.m. som er inddelt i tre<br />
overordnede kategorier Byggeri, Veje og<br />
anlæg samt Vand og jord.<br />
Byggeri<br />
Lavenergi byggeri<br />
Ved lokalplanlægning indføjes bestemmelser om, at byggeri skal<br />
opføres, så det er en energiklasse bedre end lovens krav, dog<br />
højst energiklasse 1.<br />
Boligbyggeri opføres som lavenergibyggeri i overensstemmelse<br />
med de energirammer, der <strong>til</strong> enhver tid gælder for<br />
lavenergibyggeri for boliger i bygningsreglementet, dog er<br />
191 / 220
mindstekravet energiramme 2015.<br />
Erhvervsbyggeri opføres som lavenergibyggeri med de<br />
energirammer, der <strong>til</strong> enhver tid gælder for lavenergibyggeri for<br />
kontorer, institutioner og erhvervsbyggeri i bygningsreglementet,<br />
dog er mindstekravet energiramme 2015.<br />
Hillerød Kommune vil skabe et forbillede for nye<br />
byudviklingsområder med Ullerød Nord og Hillerød Syd og<br />
skærper derfor kravet <strong>til</strong> bolig og erhvervsbyggeri <strong>til</strong><br />
bygningsreglementets bygningsklasse 2020.<br />
Energikrav: KWh/m 2 pr. år Boliger Andre bygninger<br />
BR 10 52,5 + 1650/A 71 + 1650/A<br />
Lavenergibyggeri 2015 30 + 1000/A 41 + 1000/A<br />
Lavenergibyggeri 2020 20 25<br />
Bebyggelsesregulerende bestemmelser<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Bebyggelsesprocentnormer og beregningsmetoder udregnes efter<br />
det <strong>til</strong> enhver tid gæl<strong>den</strong>de bygningsreglement, når der laves nye<br />
lokalplaner. Det gælder både for nye og eksisterende byområder,<br />
med mindre andet er fastsat i de specifikke rammer. Ved<br />
Kommuneplan 2013's udarbejdelse gælder jf. Bygningsreglement<br />
2010, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige:<br />
60 % for etageboligbebyggelse,<br />
40 % for tætlav boligbebyggelse,<br />
30 % for åbenlav boligbebyggelse,<br />
15 % for sommerhuse i sommerhusområde,<br />
45 % for an<strong>den</strong> bebyggelse.<br />
Ved bebyggelsesprocenten forstås det samlede etageareals<br />
procentvise andel af grundstykkets areal.<br />
Bebyggelsesprocenten er oftest i de specifikke rammer fastsat for<br />
<strong>den</strong> enkelte ejendom. I områder med blandet karakter og en<br />
bebyggelsesprocent for området under ét, vil der i<br />
lokalplanlægning blive fastsat mere præcise bestemmelser for<br />
udnyttelsen af de enkelte ejendomme.<br />
Bygningshøjder og etageantal<br />
I de specifikke rammer er der ofte fastsat en maks. byggehøjde<br />
eller et maks. etageantal. Ved halve etager eks. 2,5 etage forstås<br />
2 etager med udnyttet tagetage. At en etage blot er <strong>den</strong> øverste<br />
etage på bygningen gør ikke tagetagen <strong>til</strong> en halv etage. En<br />
<strong>til</strong>bagetrukket "penthouseetage" udgør eksempelvis en hel<br />
etage. Det samme gør en tagterrasse.<br />
I <strong>den</strong> vestlige del af Bykernen og Bymidten kan Byrådet i særlige<br />
<strong>til</strong>fælde <strong>til</strong>lade byggeri over de i disse byområder typisk <strong>til</strong>ladte 3<br />
etager. En forudsætning for det er dokumentation for, at<br />
byggeriet <strong>til</strong>passes omgivelserne og bidrager positivt <strong>til</strong> byens<br />
profil og ikke ødelægger karakteristiske indblik <strong>til</strong> slottet. Hvis<br />
byggeri planlægges in<strong>den</strong> for en af indblikskilerne, vil kommunen<br />
s<strong>til</strong>le krav <strong>til</strong> visualisering af byggeriets påvirkning af<br />
omgivelserne og indblikket <strong>til</strong> Frederiksborg Slot.<br />
[kort med indblikskiler]<br />
Bevaringsværdier<br />
I forbindelse med lokalplanlægning foretages en vurdering af<br />
bymiljø, bebyggelse, beplantning eller landskabstræk i forhold <strong>til</strong><br />
192 / 220
evaringsværdi med henblik på størst mulig hensyntagen <strong>til</strong><br />
eventuelle værdier for eventuelt at fastlægge<br />
bevaringsbestemmelser i lokalplanerne. Det gælder specielt de<br />
historiske bebyggelsesstrukturer i bykernen og indblik <strong>til</strong> slottet.<br />
Se også retningslinjer i Bystruktur, Arkitektur og bevaring.<br />
Der er udarbejdet en SAVE registrering af historiske<br />
bebyggelsesstrukturer samt af enkeltbygninger opført før 1940<br />
for <strong>den</strong> tidligere Hillerød Kommune (Se www.hillerod.dk under<br />
Byggeri > Arkitektur > Bevaringskategorier, hvor kategorierne er<br />
beskrevet). Bygninger, som er registreret med en høj<br />
bevaringsværdi (kategori 13), er udpeget som bevaringsværdige<br />
i Kommune<strong>planen</strong> og kan ses her [Link <strong>til</strong> aktivt kort, som sidder<br />
under Bystruktur, Arkitektur og Bevaring]. Udpegningen<br />
medfører, at disse bygninger skal søges bevaret, og at der<br />
kræves en offentlighedsprocedure, in<strong>den</strong> Byrådet kan give<br />
<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> en eventuel nedrivning. Byrådet vil arbejde for, at<br />
ombygning og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger,<br />
som er udpeget i kommune<strong>planen</strong>, sker i overensstemmelse med<br />
det oprindelige udtryk. Ved lokalplanlægning vil der fastsættes<br />
nøjere bestemmelser om udformning af facader, materialer mm i<br />
forbindelse med ombygning og istandsættelse af<br />
bevaringsværdige bygninger.<br />
Bygninger registreret med middel bevaringsværdi (kategori 46)<br />
er ikke udpeget som bevaringsværdige i kommune<strong>planen</strong>, men i<br />
forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning vil<br />
der blive foretaget en nærmere vurdering af bygninger med<br />
bevaringsværdi 4 og deres betydning for bevaringsværdige<br />
bebyggelsesstrukturer.<br />
På www.kulturarv.dk/fbb er SAVEregistreringens oplysninger<br />
<strong>til</strong>gængelige.<br />
Indblikskiler<br />
Frederiksborg Slot er fredet og har stor værdi for byen i forholdt<br />
<strong>til</strong> i<strong>den</strong>titet, kultur og turisme. For at slottet bevarer sin status i<br />
byen er der udpeget indblikskiler, der skal friholdes for større<br />
byggeri. Derudover er dele af Hillerød bykerne og midte udpeget<br />
som bevaringsværdige, og i de dele af bymidten, der er udpeget,<br />
skal der i en lokalplan fastsættes nærmere bestemmelser om<br />
bevaring af by og bygningsværdier.<br />
Skilte og reklame<br />
Skiltning og reklamering i områder <strong>til</strong> butikker og erhverv skal<br />
begrænses og må ikke virke skæmmende eller være <strong>til</strong> gene for<br />
omgivelserne. Al skiltning skal <strong>til</strong>passes bygningernes arkitektur,<br />
herunder proportionering, materialer og facadeopdeling samt det<br />
område, som bygningen er beliggende i. Ud fra en vurdering af<br />
hvor eksponeret området er, kan der i lokalplanlægningen<br />
fastsættes bestemmelser om, at der ikke må være reklameflag,<br />
at facadeskiltning kun må ske med løse bogstaver og andre<br />
nærmere bestemmelser om skiltning og reklamering.<br />
For de centrale dele af Hillerød by gælder der en temalokalplan<br />
for skilte og facader (pt. Lokalplan nr. 322 og <strong>til</strong>læg nr. 1). [Link<br />
<strong>til</strong> lokalplan]<br />
Skiltning ved ejendomme, der støder op <strong>til</strong> indfaldsvejene<br />
Roskildevej, Herredsvejen, Fre<strong>den</strong>sborgvej/Holmegårdsvej og<br />
Københavnsvej skal underordne sig karakteren af "grønne<br />
landskabsveje" u<strong>den</strong> etagehøje hegn og oplagssystemer, bannere<br />
på hegn og reklameflag. Der skal i lokalplaner udlægges areal <strong>til</strong><br />
beplantning ud mod disse indfaldsveje, hvis virksomhederne på<br />
ejendommene ikke er orienteret mod vejen (har bagarealer/oplag<br />
mod vejen).<br />
Opholdsarealer<br />
193 / 220
Der skal anlægges et u<strong>den</strong>dørs, bilfrit opholdsareal <strong>til</strong> boliger,<br />
erhverv m.m. som beskrevet i ne<strong>den</strong>stående skema.<br />
Foranstående sætning erstatter ne<strong>den</strong>stående sætning!:<br />
Der skal anlægges et areal <strong>til</strong> u<strong>den</strong>dørs, bilfri opholdsareal i<br />
forhold <strong>til</strong> beboeligt etageareal svarende <strong>til</strong> procenterne<br />
af Bebyggelsesprocenten (BB%), som beskrevet i skemaet for<br />
friarealer.<br />
Byrådet afgør hvilke arealer, der er velegnede som<br />
opholdsarealer. Som eksempler kan nævnes haver og grønne<br />
arealer, tagterrasser, visse u<strong>den</strong>dørs befæstede arealer<br />
(eksempelvis gårdrum med torve eller pladskarakter).<br />
I særlige <strong>til</strong>fælde kan altaner, balkoner samt overdækkede<br />
arealer medregnes, når krav i støjafsnit kan overholdes. Der vil<br />
da s<strong>til</strong>les vilkår om, at der på terræn skal være et<br />
sammenhængende fælles opholdsareal.<br />
Opholdsareal ift. etageareal<br />
In<strong>den</strong>for<br />
Bykernen<br />
Øvrige<br />
områder<br />
mals.<br />
BB%: 60<br />
Øvrige<br />
områder<br />
maks.<br />
BB%: 60-<br />
110<br />
% af m 2 boliger 25 100 50 30<br />
% af m 2 erhverv, service,<br />
kontor, undervisning og kultur<br />
Affaldssortering<br />
5 15 10 5<br />
Øvrige<br />
områder<br />
min.<br />
BB%:<br />
110<br />
Ved lokalplanlægning skal der tages højde for plads <strong>til</strong><br />
affaldssortering i mindst 7 fraktioner ved tætlav bebyggelse og<br />
ejendomskarreer. Fraktionerne kan være pap, papir, plast, jern,<br />
glas, organisk affald og restaffald.<br />
Stationsnærhed erhverv og bolig<br />
Fingerplan 2007 fastlægger, at kontorbygninger over 1.500<br />
etagemeter u<strong>den</strong> videre kan placeres i det "stationsnære<br />
kerneområde", som kommunerne kan afgrænse med<br />
udgangspunkt i gangafstande på op <strong>til</strong> 600 m fra station og<br />
således, at øvrige byplanmæssige hensyn er varetaget.<br />
Kommunerne kan fortsat fastlægge såkaldte<br />
amøbeafgrænsninger af de "stationsnære områder" ud fra<br />
principielle 1.200 m cirkelslag i det ydre storbyområde<br />
(byfingrene).<br />
Ønsker kommunerne undtagelsesvist at lokalisere<br />
kontorbygninger o.lign., som er større end 1.500 etagemeter i de<br />
afgrænsede stationsnære områder i større gangafstand end 600<br />
m fra stationerne, dvs. u<strong>den</strong> for kerneområdet, skal der<br />
redegøres for, hvordan kommunerne vil arbejde med supplerende<br />
virkemidler for at opnå en høj andel af rejsende med kollektiv<br />
transport. Det kan være et afgrænset udbud af parkeringspladser<br />
suppleret med forskellige former for "Mobility management"<br />
f.eks. direkte <strong>til</strong>bringerservice <strong>til</strong> og fra stationen,<br />
firmacykelordninger m.v. Kommunerne skal redegøre for, at der<br />
kan opnås en trafikal adfærd svarende <strong>til</strong> ved en lokalisering<br />
in<strong>den</strong> for en gåafstand fra station. I enkelte situationer vil<br />
kommunerne dog u<strong>den</strong> videre kunne planlægge for større<br />
byggeri over 1.500 etagemeter i det stationsnære område i større<br />
afstand fra stationerne end de 600 m.<br />
Med Finger<strong>planen</strong>s bestemmelser om, at det er en kommunal<br />
kompetence at lokalisere mindre og mellemstore bygninger <strong>til</strong><br />
kontor og serviceerhverv på op <strong>til</strong> 1.500 etagemeter, bør<br />
kommunerne overveje, om der er behov for at revurdere de<br />
194 / 220
foretagne afgrænsninger af de stationsnære områder.<br />
Kommunerne kan både i det stationsnære kerneområde og i det<br />
øvrige stationsnære område satse på at skabe bymæssig<br />
bebyggelse.<br />
Detailhandel<br />
Retningslinjer om detailhandel i Bystruktur, Detailhandel skal<br />
overholdes.<br />
Arealer <strong>til</strong> pladskrævende varer indregnes ikke i <strong>den</strong> samlede<br />
ramme for udbygningen af detailhandlen i centerområderne. Da<br />
der ligger butikker u<strong>den</strong> for rammeområderne, svarer summen af<br />
butiksarealet ikke <strong>til</strong> det opgjorte butiksareal i Hovedstrukturens<br />
afsnit om detailhandel. Rammerne for udbygningen overskrider<br />
det beregnede behov for bl.a. at sikre fleksibilitet i udbygningen,<br />
hvor manglende interesse for at etablere butik i ét område kan<br />
blokere for udbygningen i et andet område. Det er eksempelvis<br />
usikkert om udbygningsrammerne i lokalcentrene vil blive<br />
udnyttet.<br />
U<strong>den</strong> for bycentrene<br />
U<strong>den</strong> for bycentrene kan der etableres mindre enkeltstående<br />
butikker, der alene betjener en afgrænset del af en bydel eller et<br />
bysamfund. I bysamfun<strong>den</strong>e Alsønderup, Gadevang, Nr. Herlev,<br />
Tulstrup, Ny Hammersholt, Freerslev, Store Lyngby og Meløse<br />
kan der etableres mindre butikker, der alene betjener disse<br />
områder. Dagligvarebutikker må maksimalt være 500 m 2 .<br />
Butikker, der forhandler udvalgsvarer, må maksimalt være 100<br />
m 2 .<br />
[LINK <strong>til</strong> størrelser PDF, bystruktur]<br />
Veje og anlæg<br />
Veje, stier, tekniske anlæg og forsyning<br />
Der udlægges arealer <strong>til</strong> veje, stier og andre trafikanlæg i overensstemmelse med<br />
Infrastruktur og forsyning, Arealreservationer og <strong>til</strong>hørende kort "Fremtidige veje og<br />
vejklasser". Lokale veje og stier skal <strong>til</strong>passes det overordnede vejnet. Der kan<br />
udlægges arealer <strong>til</strong> de enkelte byområders nødvendige tekniske anlæg (vandværker,<br />
sparebassiner, pumpestationer, transformatorer m.v.).<br />
Lokalplaner skal sikre, at ny bebyggelse <strong>til</strong>sluttes anlæg <strong>til</strong> forsyning med varme,<br />
vand, spildevandsafledning m.v. i overensstemmelse med Infrastuktur og forsyning<br />
samt de relevante sektorplaner, som Vandforsynings<strong>planen</strong> og Spildevands<strong>planen</strong>.<br />
Kommunalbestyrelsen meddeler dispensation fra <strong>til</strong>slutningspligt og forblivelsespligt<br />
for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger, jf. § 1, nr. 6. i hvilken plan?<br />
Dispensation meddeles <strong>til</strong> ejeren af ejendommen senest ved udstedelse af<br />
bygge<strong>til</strong>ladelse jf. § 17 stk. 3 i bekendtgørelse om 'Tilslutning m.v. <strong>til</strong> kollektive<br />
varmeforsyningsanlæg'.<br />
Bevægelsesstrategien<br />
Hillerød Kommune har et mål om at indtænke bevægelse i <strong>den</strong> kommunale<br />
planlægning, administration og drift med det formål at få fokus på flerfunktionalitet,<br />
både i forhold <strong>til</strong> anvendelse og udnyttelsesgrad af kommunens bygninger, anlæg,<br />
byrum og inventar. Hillerød Kommune har derfor udarbejdet en "Bevægelsesstrategi"<br />
[link <strong>til</strong> bevægelsesstrategi]<br />
Konkret betyder det, at der, i forbindelse med planlægning, udbud, konkurrencer, drift<br />
og administration, kan blive s<strong>til</strong>let krav om indarbejdelse af bevægelsesfremmende<br />
<strong>til</strong>tag i projekter, såfremt det vurderes at kunne medføre en bevægelsesmæssig<br />
gevinst. Ligesom at der i byens rum vil blive s<strong>til</strong>let krav om flerfunktionalitet i forhold<br />
<strong>til</strong> brugergruppe og anvendelse.<br />
195 / 220
Til hjælp med at finde de projekter, der har en bevægelsesmæssig gevinst, er der<br />
udarbejdet et internt procesværktøj, der skal hjælpe med at screene projekterne. Alle<br />
projekter skal vurderes via dette procesværktøj. [link <strong>til</strong> procesværktøj]<br />
"Ringsti-projektet" er et konkret projekt, der er udsprunget af<br />
"Bevægelsesstrategien". Se mere om projektet her. [link <strong>til</strong> Ringstiprojektet]<br />
Støjbeskyttelse<br />
De vejle<strong>den</strong>de grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning<br />
nr. 4/2007 "Støj fra veje" [link <strong>til</strong> PDF]. Grænseværdierne er i første række <strong>til</strong><br />
planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs<br />
eksisterende veje eller jernbane, men lægges også <strong>til</strong> grund, når man skal vurdere<br />
støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje og jernbaner. Det<br />
anbefales også, at der ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger tages<br />
hensyn <strong>til</strong> støjkonsekvenserne og sikres det lavest mulige støjniveau i eksisterende<br />
støjfølsomme områder.<br />
Støjbelastede arealer må ikke lokalplanlægges <strong>til</strong> støjfølsom anvendelse, med mindre<br />
der i en lokalplan for det pågæl<strong>den</strong>de område fastsættes bestemmelser om etablering<br />
af afhjælpende foranstaltninger. Af eksempler kan nævnes afstandsdæmpning,<br />
afskærmning eller bygningsisolering for forebyggelse af støjgener og overholdelse af<br />
maksimalt støjniveau, anført i de <strong>til</strong> enhver tid gæl<strong>den</strong>de vejledninger fra<br />
Miljøstyrelsen. Der skal bl.a. rettes opmærksomhed mod støj fra erhverv, flyvepladser,<br />
motorsportsbaner, skydebaner, veje, jernbaner og vindmøller.<br />
Tilgængelighed og Tryghed<br />
Udformning af gader, stier og pladser m.v. skal sikres god <strong>til</strong>gængelighed ved<br />
hensigtsmæssige bredder og hældninger samt tryghed for alle ved gode belysningsog<br />
orienteringsforhold. Skal der henvises <strong>til</strong> Dansk standard, som vi gør i lokalplaner?<br />
Parkering<br />
Parkeringspladser skal udlægges på egen grund, som del af fællesarealer, i<br />
parkering under terræn eller i konstruktion (f.eks. Phus) svarende <strong>til</strong> minimums og<br />
maksimumsbestemmelserne i skemaet ne<strong>den</strong>for.<br />
Ved offentlige formål herunder skole, institutioner, samt ved biografer, diskoteker,<br />
restauranter m.v. vil antallet af parkeringspladser blive fastsat i en lokalplan efter<br />
Byrådets konkrete vurdering af funktionens placering og typen af funktionens brugere.<br />
Biografer, diskoteker, restauranter og lignende i Hillerød Bykerne udløser ikke<br />
parkeringskrav.<br />
Der vil i konkret lokalplanlægning blive vurderet, om der er behov for at fastsætte<br />
krav <strong>til</strong> kunde og gæsteparkering ud fra anvendelse og placering.<br />
In<strong>den</strong>for Bykernen<br />
Hvis behovet for parkering i Bykernen ikke kan overholde <strong>den</strong> gæl<strong>den</strong>de lokalplans<br />
bestemmelser om parkering, vil manglende parkeringspladser kunne etableres efter<br />
de <strong>til</strong> enhver tid gæl<strong>den</strong>de regler for etablering af parkering (Parkeringsfond), som er<br />
godkendt af Hillerød Byråd. Der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt<br />
<strong>til</strong>fælde.<br />
I Bykernen vil opfyldelsen af kravet <strong>til</strong> bilfri opholdsarealer som pladser, gårdrum og<br />
grønne arealer skulle opfyldes først, og hvis kravet <strong>til</strong> Ppladser herefter ikke kan<br />
opfyldes, kan Parkeringsfon<strong>den</strong> bringes i anvendelse.<br />
[LINK <strong>til</strong> parkeringsfon<strong>den</strong> på HK hjemmeside]<br />
In<strong>den</strong>for Bymidten<br />
I Bymidten kan der gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> etablering af parkeringsanlæg i flere etager<br />
efter Byrådets særlige <strong>til</strong>ladelse. Antallet af parkeringslag fastlægges nærmere i en<br />
lokalplanlægning. Parkering i Bymidten skal bl.a. sikre gode parkeringsmuligheder <strong>til</strong><br />
Bykernen.<br />
196 / 220
Parkeringsnorm<br />
Bilparkring<br />
Bolig<br />
In<strong>den</strong>for<br />
område<br />
1<br />
maks.<br />
In<strong>den</strong>for<br />
område<br />
2<br />
min.maks.<br />
In<strong>den</strong>for<br />
Bymidte<br />
min.<br />
1 pr. bolig<br />
1 pr. 200<br />
m2 1 pr. 150<br />
m2- 1 pr.<br />
100 m2 Små boliger under<br />
40 m2 Butik 1 pr. 50<br />
m2 Service/liberale erhverv<br />
Kontorerhverv<br />
Værkstedderhverv<br />
og intensiv<br />
produktion<br />
Ekstensiv<br />
produktion og<br />
lagerarealer<br />
Handicapparkering<br />
MC-parkering<br />
Cykelparkering<br />
Brand<br />
U<strong>den</strong>for<br />
Bymidte/Bykerne<br />
min.<br />
2 pr. åbenlav<br />
bolig<br />
1,5 pr. tætlav<br />
bolig<br />
0.5 pr. bolig 0,5 pr. bolig<br />
1 pr. 75<br />
m 2<br />
Erhvervsområder<br />
1 pr. 25 m 2 1 pr. 40 m 2<br />
1 pr. 50 m 2<br />
1 pr. 100 m 2<br />
Min. 1 handicapparkeringsplads pr. 20 parkeringspladser planlagt samlet.<br />
1 pr. 200 m 2<br />
1-3 % MC-parkeringspladser ved parkeringsareal med min. 30 parkeringspladser <strong>til</strong> biler. MCparkeringspladser<br />
anlægges udover antallet af bilparkeringspladser<br />
I etageboligområder, områder <strong>til</strong> offentlige formål, alle områder i Bykernen og erhvervsområder<br />
skal der udlægges 1 cykelparkeringsplads pr. bolig/50 m 2 etagemeter/0,5 ansat.<br />
Hillerød Kommunes beredskabsafdeling har skærpet Bygningsreglementets<br />
bestemmelser i forhold <strong>til</strong> brandforhold, så de er <strong>til</strong>passet kommunens køretøjer. Det<br />
vedrører adgangs og <strong>til</strong>kørselsarealer, arealer <strong>til</strong> rednings og slukningsarbejde samt<br />
bestemmelser for hensyntagen <strong>til</strong> beredskabskøretøjer, hjultryk og<br />
drejeradier. Bestemmelserne vil <strong>til</strong> enhver tid blive indarbejdet i lokalplanlægningen.<br />
[LINK <strong>til</strong> hjemmeside med brandkrav]<br />
Vand og jord<br />
Grundvandsbeskyttelse<br />
Ved enkelt<strong>til</strong>ladelser og udarbejdelse af lokalplaner in<strong>den</strong> for<br />
områder med kildepladszoner (beskyttelseszonerne omkring<br />
vandværksboringerne) eller med særlige drikkevandsinteresser,<br />
skal miljømyndighe<strong>den</strong> kontaktes, for at sikre hensynet <strong>til</strong><br />
beskyttelse af grundvandet. Retningslinjerne for<br />
grundvandsbeskyttelse i Infrastruktur og forsyning,<br />
Vandforsyning skal overholdes.<br />
Spildevand, overfladevand og rensningsanlæg<br />
Grundet større hyppighed af voldsomme regnskyl, med<br />
oversvømmelser <strong>til</strong> følge, vil der i lokalplaner blive lavet en<br />
vurdering i forhold <strong>til</strong> ekstremregn og placering af bebyggelse. I<br />
vurderingen vil indgå placering af byggefelter og evt.<br />
fastsættelse af sokkel/terrænkoter for ny bebyggelse samt<br />
afstrømningsforhold i og omkring området. Dette skal vejes op<br />
mod terrænforhol<strong>den</strong>e på <strong>til</strong>stø<strong>den</strong>de arealer og karakteren af<br />
omkringliggende bebyggelse, så der stadig kan skabes<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende adgangsforhold <strong>til</strong> bebyggelsen samt tages<br />
hensyn <strong>til</strong> nabobebyggelser.<br />
Maksimale befæstelsesgrader<br />
197 / 220
For at undgå at <strong>den</strong> offentlige del af kloaksystemet bliver<br />
overbelastet, vil udstrækningen af forskellige typer arealer, der<br />
må befæstes, begrænses. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, at<br />
der skal befæstes en større del af grun<strong>den</strong> end skemaet giver<br />
mulighed for, skal <strong>den</strong> samlede afstrømningsmængde af<br />
regnvand begrænses, f.eks. via forsinkelsesbassiner, der skal<br />
udformes, så de indgår som et organisk udformet vådområde<br />
eller an<strong>den</strong> forsinkelse, svarende <strong>til</strong> værdierne i ne<strong>den</strong>stående<br />
skema.<br />
De fastsatte værdier skal følges, når der etableres nye<br />
<strong>til</strong>slutninger eller når eksisterende <strong>til</strong>slutninger ændres.<br />
Arealanvendelse jf. <strong>kommuneplan</strong><br />
og lokalplan<br />
Boligområde åbenlav, tætlav<br />
Boligområde - etageboliger 0,3-0,5<br />
Centerområde 0,8<br />
Industriområde<br />
Industriområde og håndværk<br />
Kontor og serviceområde<br />
Serviceområde<br />
Park og grønt område 0,0<br />
Landsby 0,3<br />
Anvendte <strong>til</strong>ladelige<br />
befæstelsesgrader<br />
0,2-0,3 kunne i stedet skrive 20-<br />
30 %osv.<br />
Befæstelsesgra<strong>den</strong> angiver, hvor meget overfladevand, der<br />
maksimalt må afledes <strong>til</strong> kloaksystemet fra ejendommens areal<br />
u<strong>den</strong> forsinkelse. En befæstelsesgrad på 0 svarer <strong>til</strong>, at intet<br />
overfladevand må afledes <strong>til</strong> kloaksystemet, mens en<br />
befæstelsesgrad på 1 svarer <strong>til</strong>, at overfladevand fra hele<br />
matriklens samlede areal må afledes <strong>til</strong> kloaksystemet u<strong>den</strong><br />
forsinkelse.<br />
Nedsivning af regnvand<br />
Generelt <strong>til</strong>skynder Hillerød Kommune, at regnvand <strong>til</strong>bageholdes<br />
på private matrikler i stedet for at udlede <strong>til</strong> kloaksystemet samt<br />
at genbruge regnvand <strong>til</strong> toiletskyl og tøjvask. Derfor vil dette om<br />
muligt blive indarbejdet i lokalplanlægningen i samarbejde med<br />
spildevandsmyndighe<strong>den</strong>.<br />
I områder, hvor dele af hovedkloakken er dimensioneret <strong>til</strong> kun at<br />
aflede vejvand og spildevand, og hvor de geologiske forhold er<br />
uegnede <strong>til</strong> nedsivning af regnvand, skal det ved<br />
lokalplanlægning vurderes, om der er mulighed for afledning af<br />
regnvand <strong>til</strong> <strong>den</strong> offentlige kloak.<br />
Ved eventuel <strong>til</strong>ladelse kan der kun forventes accept <strong>til</strong><br />
bortledning af regnvand, svarende <strong>til</strong> normal drænafstrømning i<br />
henhold <strong>til</strong> enhver gæl<strong>den</strong>de 'Spildevandsplan' [LINK] afhængig<br />
af typen af modtagende vandmiljø, idet der i udgangspunktet<br />
ikke kan gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> afstrømning <strong>til</strong> s<strong>til</strong>lestående<br />
søer/vandmiljøer.<br />
Der må ikke udlægges arealer <strong>til</strong> forureningsfølsom anvendelse<br />
in<strong>den</strong> for 100 m fra renseanlæg, ligeledes må nye anlæg ikke<br />
opføres nærmere end 100 m fra boliger og an<strong>den</strong><br />
forureningsfølsom anvendelse. Eksisterende anlæg in<strong>den</strong>for de<br />
100 m må ikke udvide eller ændre processerne på anlægget,<br />
med mindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver<br />
miljøproblemer.<br />
Opsamling af regnvand fra boligers tage<br />
For at spare på grundvandet skal der ved lokalplanlægning af nyt<br />
boligbyggeri fastsættes bestemmelser om installation af anlæg <strong>til</strong><br />
opsamling af regnvand <strong>til</strong> brug for toiletskyl og tøjvask som<br />
betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.<br />
0,6<br />
198 / 220
Kravet kan fraviges hvis Byrådet, i forbindelse med<br />
lokalplanlægningen, vurderer, at miljømæssige forhold taler for,<br />
at bebyggelsen i stedet skal opføres med grønne tage eller hvis<br />
særlige arkitektoniske forhold nødvendiggør, at der anvendes<br />
materialer, som er uforenelige med anvendelsen af vand fra tage<br />
<strong>til</strong> toiletskyl og tøjvask.<br />
Terrænregulering<br />
I lokalplaner kan der fastsættes bestemmelse om, at der kun må<br />
foretages terrænregulering på f.eks. op <strong>til</strong> +/ 0,5 m. i forhold <strong>til</strong><br />
det eksisterende terræn. Hillerød Kommune skal dog godkende<br />
terrænregulering tættere på naboskellet end 0,5 m.<br />
Hvis der ikke er fastsat bestemmelser i en lokalplan, gælder<br />
Byggelovens § 13. Byggeloven giver kommunen mulighed for at<br />
give påbud om at ændre en terrænregulering, hvis <strong>den</strong> er <strong>til</strong><br />
ulempe for de omkringliggende grunde.<br />
I bebyggede områder kan Byrådet påbyde ændringer af en<br />
foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved<br />
afgravning, påfyldning eller på an<strong>den</strong> måde, såfremt<br />
terrænreguleringen efter Byrådets skøn er <strong>til</strong> ulempe for<br />
omkringliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens<br />
bestemmelser i øvrigt kommer <strong>til</strong> anvendelse ved det<br />
pågæl<strong>den</strong>de arbejde.<br />
Terrænregulering kan medføre indbliksgener, dvs. at man<br />
uhindret kan se ind <strong>til</strong> naboen, risiko for at jord skrider ned og at<br />
regnvand ledes <strong>til</strong> de omkringliggende grunde. Det skal tages i<br />
betragtning, når der gives <strong>til</strong>ladelse.<br />
Forurening<br />
Jordforureningsloven klassificerer hele byzonen som et område,<br />
der kan være lettere forurenet (områdeklassificeret). Hillerød<br />
Kommune har jf. lovens muligheder justeret omfanget af<br />
områdeklassificerede områder således, at det kun er dele af<br />
byzonen, der er områdeklassificeret og dermed forventes at være<br />
lettere forurenet. De områdeklassificerede områder kan ses på<br />
Hillerød Kommunes korthjemmeside webkort.hillerod.dk/.[LINK]<br />
Når et landzoneareal inddrages i byzonen ved lokalplanlægning,<br />
vil arealet automatisk blive en del af områdeklassificeringen. Der<br />
skal derfor ved inddragelsen foretages en vurdering af, om<br />
området skal udtages af områdeklassificeringen.<br />
Region Hovedsta<strong>den</strong> kortlægger arealer, der er mere end lettere<br />
forurenet. Et areal kortlægges på vi<strong>den</strong>sniveau 1 (måske<br />
forurenet) når der har været aktiviteter på arealet, der kan have<br />
forurenet jord eller grundvand. Et areal kortlægges på<br />
vi<strong>den</strong>sniveau 2, når det er konstateret forurenet. På<br />
www.mingrund.dk kan kortlægningsstatus ses for en given<br />
ejendoms.<br />
Ændring i anvendelsen eller byggeaktiviteter på kortlagte grunde<br />
reguleres efter reglerne i jordforureningsloven. Ved<br />
lokalplanlægning skal arealer med vi<strong>den</strong>sniveau 1 eller 2<br />
beskrives, og der skal udarbejdes bestemmelser om eventuelle<br />
foranstaltninger, før ny anvendelse kan tages i brug.<br />
Anvendelsestyper<br />
De specifikke rammeområder er inddelt i<br />
kategorier efter fremtidig anvendelse, såsom<br />
Boligområder (B), Centerområder (C),<br />
<strong>Om</strong>råder <strong>til</strong> offentlige formål (D),<br />
Erhvervsområder (E), Fritidsformål (F),<br />
199 / 220
Landzoneområder (L), Sommerhusområder<br />
(S) og Tekniske anlæg (T). Rammeområderne<br />
er listet op under de respektive<br />
anvendelsestyper, som er nærmere<br />
beskrevet.<br />
B Boligformål<br />
Generelt<br />
Boliger må kun benyttes <strong>til</strong> helårsbeboelse.<br />
Boligformål omfatter både traditionelle<br />
boliger, bofællesskaber, kollektiver, kollegier,<br />
ældreboliger mv. I områder, der alene er<br />
udlagt <strong>til</strong> boligformål, kan der også udlægges<br />
arealer <strong>til</strong> lokal betjening med kollektive<br />
anlæg som daginstitutioner, grønne områder<br />
og parkering.<br />
I områder, der alene er udlagt <strong>til</strong> boligformål,<br />
kan der, i begrænset omfang, drives visse<br />
former for liberalt erhverv i boligerne. Det er<br />
en forudsætning, at det er en type erhverv,<br />
der normalt og u<strong>den</strong> gene for naboer kan<br />
udøves fra en bolig (fx klinik, frisør, revisor,<br />
tegnestue, dagpleje). Endvidere er det en<br />
forudsætning, at <strong>den</strong> erhvervsdrivende bebor<br />
ejendommen og ikke har nogen ansatte og at<br />
ejendommen fortsat har karakter af beboelse.<br />
Der må derfor normalt kun drives erhverv i<br />
højst 25 % af boligens areal, dog højst 50 m 2<br />
og der skal være tale om et minimalt<br />
parkeringsbehov, der i udgangspunktet skal<br />
ske på egen grund, ligesom skiltningen skal<br />
være minimal.<br />
Bestemmelser i forhold <strong>til</strong> parkering og<br />
opholdsarealer findes under Byggeri i<br />
de generelle rammer. [internt link <strong>til</strong> Byggeri]<br />
Åbenlav bolig fritliggende<br />
enfamiliehuse (parcelhuse, villaer).<br />
Grunde skal udstykkes på minimum 700 m 2<br />
ekskl. vejareal med mindre andet er fastsat i<br />
de specifikke rammer. Eventuelle<br />
adgangsarealer (koteletben mv.) medregnes<br />
ikke i grundarealet. Der må højst opføres eller<br />
indrettes én beboelsesenhed pr. ejendom.<br />
I nye boligområder kan der udstykkes grunde<br />
under 700 m 2 , hvis det er en del af<br />
planlægningen for et større boligområde, hvor<br />
der ønskes en særlig variation i<br />
boligformerne. Mindstegrundstørrelsen skal i<br />
så fald fastsættes i lokalplan.<br />
Fortætning i eksisterende åbenlav<br />
boligområder af et større sammenhængende<br />
kvarter eller område sker gennem<br />
lokalplanlægning. Det er en forudsætning, at<br />
områderne bevarer deres karakter som<br />
haveboligområder, og at fortætningen kan<br />
ske u<strong>den</strong> væsentlige nabogener.<br />
200 / 220
Ved fortætning af et åbenlav boligområde<br />
kan bebyggelsesprocenten for <strong>den</strong> enkelte<br />
ejendom hæves <strong>til</strong> 35 % (dvs. 5 % mere end<br />
det <strong>til</strong> en hver tid gæl<strong>den</strong>de<br />
bygningsreglement fastsætter for områder <strong>til</strong><br />
fritliggende enfamiliehuse, p.t. 30 % i<br />
Bygningsreglement 2010).<br />
Ved spredt fortætning i et åbenlav<br />
boligområde kan der <strong>til</strong>lades opførelse af tætlav<br />
bebyggelse, hvis grundarealet er mindst<br />
1.200 m 2 , og der ikke er bestemmelser i en<br />
byplanvedtægt eller lokalplan <strong>til</strong> hinder<br />
herfor. Boligerne skal kunne udstykkes<br />
selvstændigt jf. Byggelovens § 10A. Byrådet<br />
kan da <strong>til</strong>lade grundstørrelser under 700 m 2 ,<br />
hvis det sker på grundlag af en fælles<br />
bebyggelsesplan, og at det samlede<br />
grundareal <strong>til</strong> de to boliger <strong>til</strong>sammen udgør<br />
mindst 1.200 m 2 .<br />
Tætlav bolig sammenbyggede<br />
enfamiliehuse med lodrette<br />
afgrænsninger mellem boligerne<br />
(dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse,<br />
gårdhavehuse).<br />
I tætlav boligområder kan der <strong>til</strong>lades<br />
grundstørrelser på mindre end 700 m 2 .<br />
Minimumsgrundstørrelse fastsættes ved<br />
lokalplanlægning.<br />
Etagebolig boliger - lejligheder i flere lag<br />
med vandrette afgrænsninger mellem<br />
boligerne.<br />
Her mangler noget tekst!!!!!<br />
Rammer for boligformål<br />
C Centerområde<br />
Generelt for Centerområder<br />
I centerområder kan der placeres<br />
virksomheder in<strong>den</strong> for administration,<br />
service og offentlige formål, detailhandel,<br />
kulturelle formål samt boliger.<br />
Rammer for centerområder<br />
D Offentlige formål<br />
Offentlige formål vedrører opgaver, der varetages af offentlige myndigheder (statslige,<br />
regionale og kommunale), fx daginstitutioner, offentlig administration,<br />
201 / 220
uddannelsesinstitutioner, hospitaler, parker etc. Det vil også kunne være formål, der<br />
varetages af private, som arbejder på almennyttigt grundlag og under offentligt <strong>til</strong>syn,<br />
f.eks. højskoler, private selvejende daginstitutioner og selvejende uddannelsesinstitutioner.<br />
I <strong>til</strong>knytning her<strong>til</strong> kan der indrettes boliger og servicearealer med relation <strong>til</strong> <strong>den</strong><br />
pågæl<strong>den</strong>de institution eller lignende samt mindre tekniske anlæg.<br />
I områder <strong>til</strong> offentlige formål skal der, in<strong>den</strong> for <strong>den</strong> enkelte ejendom, udlægges areal <strong>til</strong><br />
fælles opholdsarealer og parkering. <strong>Om</strong>fanget fastlægges af byrådet på baggrund af en<br />
vurdering af <strong>den</strong> konkrete anvendelse. I vurderingen skal det undersøges, hvilket behov<br />
<strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de anvendelse afleder for u<strong>den</strong>dørs ophold og aktiviteter samt parkering.<br />
Bestemmelser i forhold <strong>til</strong> parkering og opholdsarealer findes under Byggeri i de<br />
generelle rammer [internt link <strong>til</strong> Byggeri]<br />
Offentlige formål kan bl.a. omfatte:<br />
Offentlig administration<br />
og service<br />
m.v.<br />
Klasse<br />
1<br />
Afstandsklasser<br />
0<br />
forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik.<br />
meter<br />
Klasse 20<br />
2 meter<br />
Klasse 50<br />
3 meter<br />
Klasse 100<br />
4 meter<br />
Klasse 150<br />
5 meter<br />
Klasse 300<br />
6 meter<br />
Klasse 500<br />
7 meter<br />
bogbindere, elektronikværksteder og f.eks. laboratorier.<br />
håndværksprægede virksomheder og visse service erhverv.<br />
levnedsmiddelfabrikker og mindre,<br />
overfladebehandlende virksomheder, herunder<br />
autolakkerier.<br />
Uddannelses- institutioner<br />
Sundhedsinstitutioner<br />
Kommunal Skoler<br />
Hospitaler<br />
forvaltning<br />
Ungdomsuddannelser<br />
Klinikker<br />
Beredskabsstation<br />
Videregående<br />
Lægehuse<br />
Postcentral uddannelser<br />
m.v.<br />
Rammer for offentlige formål<br />
E Erhvervsområde<br />
m.v.<br />
maskinfabrikker, betonfabrikker samt farve- og lakindustrivirksomheder<br />
asfaltfabrikker, slagterier, større maskin og betonfabrikker samt jernstøberier<br />
medicinal og pesticidproduktion samt kraft og stålvalseværker.<br />
Sociale institutioner Kulturelle<br />
institutioner<br />
Teater<br />
Daginstitutioner<br />
Plejecenter<br />
Døgninstitution<br />
m.v.<br />
Museum<br />
Kultur- og<br />
aktivitetshus<br />
Bibliotek<br />
Idrætsformål<br />
m.v.<br />
Kirker og<br />
kirkegårde<br />
Krematorium<br />
Med udgangspunkt i Miljøministeriets "Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og<br />
erhverv i byerne", november 2004 http://www2.sns.dk/udgivelser/2004/87-7279-588-<br />
3/html/kap01.htm (eller senere revidering heraf), angiver kommune<strong>planen</strong>s rammer, hvilke<br />
typer virksomheder, der kan lokaliseres i de respektive erhvervsområder. Opdelingen af<br />
virksomheder i typer sker ud fra <strong>den</strong> klassificering af virksomheder, der angives i<br />
håndbogen, og er afhængig af <strong>den</strong> påvirkning, virksomhederne har på det omgivende miljø.<br />
Håndbogens klassificering omfatter 7 klasser med anbefalede mindste beskyttelsesafstande<br />
<strong>til</strong> forureningsfølsom arealanvendelse som f.eks. boliger. Klassifiseringen af <strong>den</strong> konkrete<br />
virksomhed sker på baggrund af en vurdering af virksomhe<strong>den</strong>s produktion, trafikmønstre,<br />
forbrug af råvarer, anvendelse af ny teknologi, eventuelle miljøgodkendelser m.v.<br />
De 7 afstandsklasser er defineret således:<br />
kan der også opføres bygninger med anvendelse <strong>til</strong> <strong>den</strong> nødvendige <strong>til</strong>hørende<br />
I områder <strong>til</strong><br />
virksomhedsklasser 2-5<br />
202 / 220
administration (virksomhedsklasse 1)<br />
Der kan forekomme konkrete situationer, der berettiger <strong>til</strong> en an<strong>den</strong> klassificering end <strong>den</strong> i<br />
skemaet angivne, fx. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende<br />
foranstaltninger udover det normale. <strong>Om</strong>vendt kan det være nødvendigt at klassificere en<br />
virksomhed højere, hvis der er tale om en mere end normalt belastende virksomhed.<br />
Den foreslåede klassificering er fastsat med henblik på at minimere gener fra støj og<br />
ufarlige udslip af forureninger (især lugt).<br />
Hillerød Kommune har ikke udlagt arealer <strong>til</strong> virksomheder med særlige beliggenhedskrav,<br />
klasse 6-7.<br />
Erhvervsområder anvendelse<br />
Anvendelse in<strong>den</strong> for forskellige kategorier af erhverv<br />
Detailhandel Publikumsorienteret<br />
service herunder<br />
Dagligvarebutikker<br />
Butik der forhandler<br />
produkter, der indgår<br />
i husholdningers<br />
daglige brug<br />
Apotek<br />
Bager<br />
Blomster<br />
Charcuteri<br />
Chokolade/konfekture<br />
Foto<br />
Delikatesse<br />
DVD salg/leje<br />
Fastfood u.<br />
restaurant<br />
Fisk/vildt<br />
Frugt/grønt<br />
Helsekost<br />
Kiosk<br />
Kolonial<br />
Materialist<br />
Ost<br />
Udvalgsvarebutikker<br />
Butik der forhandler<br />
længerevarende<br />
forbrugsgoder<br />
Antikviteter/antikvariat<br />
Beklædning<br />
Bøger/papir<br />
Boligudstyr<br />
Cykler/knallerter<br />
Detailhandel m.<br />
medicinske og<br />
ortopædiske artikler<br />
Dyrehandel<br />
Elinstallatør m. butik<br />
Farve/tapet<br />
Gaveartikler<br />
Genbrug<br />
Glarmester m. butik<br />
Guldsmed/juveler<br />
Gulvbelægning<br />
Hælebar<br />
Isenkram<br />
Kunst/galleri<br />
Køkken/badudstyr<br />
Legetøj<br />
Låseservice m. butik<br />
særlige offentlige<br />
formål<br />
Funktioner der ikke er<br />
detailhandel, men<br />
som med fordel kan<br />
lokaliseres i<br />
strøggader sammen<br />
med detailhandel<br />
Avisredaktion<br />
Bank<br />
Bar<br />
Bedemand<br />
Bibliotek (off. service)<br />
Biograf<br />
Café<br />
Diskotek<br />
Ejendomsmægler<br />
Fastfood m.<br />
restaurant<br />
Fitnesscenter<br />
Fotoatelier<br />
Frisør<br />
Hotel<br />
Hundesalon<br />
Museum<br />
Musiksted<br />
Liberalt erhverv<br />
Erhvervsgruppe som<br />
ikke er eller<br />
umiddelbart kan blive<br />
<strong>til</strong> gene for de<br />
omboende<br />
Frisør<br />
Kontor/administration<br />
(advokat, revisor<br />
mm.)<br />
Klinik(akupunktur,<br />
dyrlæge, fysioterapi,<br />
hudpleje, læge,<br />
tandlæge mm.)<br />
Køreskole<br />
Reklamebureau<br />
Tegnestue<br />
Liberalt erhverv i<br />
egen bolig kan foregå<br />
i begrænset omfang,<br />
hvis <strong>den</strong> erhvervsdrivende<br />
bebor<br />
ejendommen og ikke<br />
har nogen ansatte, og<br />
at ejendommen<br />
fortsat har karakter af<br />
beboelse. Der må<br />
203 / 220
Servicestation m.<br />
kiosk<br />
Slagter/viktualie<br />
Smørrebrød<br />
Supermarked<br />
Tobak/vin<br />
Varehuse<br />
Mobiltelefonsalg<br />
Optiker<br />
Pejseudstyr<br />
Plader/musik<br />
Radio/tv<br />
Skotøj<br />
Sportsudstyr<br />
Tunghøreudstyr<br />
Tæpper<br />
Udlejning af varer<br />
Urmager<br />
VVSinstallatør m.<br />
butik<br />
Netcafé<br />
Posthus<br />
Rejsebureau<br />
Renseri<br />
Restaurant<br />
Solcenter<br />
Teater<br />
Vaskeri<br />
Detailhandel med pladskrævende udvalgsvarer, jf. Planlovens § 5<br />
n stk. 1. pkt. 3 og stk 2.<br />
Butikker, der alene forhandler:<br />
Biler<br />
Byggematerialer*<br />
Campingvogne<br />
Grus, sten,<br />
betonvarer<br />
Havebrugsvarer<br />
Lystbåde<br />
Planter<br />
Tømmer*<br />
samt under<br />
særlige vilkår<br />
Møbler<br />
* I butikker, der forhandler tømmer og<br />
byggematerialer, kan der etableres et særligt<br />
afsnit med varer, der ikke er særligt<br />
pladskrævende, men som anvendes i<br />
forbindelse med tømmer og byggematerialer<br />
(byggemarkeder) på højst 2.000 m 2<br />
bruttoetageareal.<br />
derfor normalt kun<br />
drives erhverv i højst<br />
25 % af boligens<br />
areal, dog højst 50<br />
m 2 . Der skal være<br />
tale om et minimalt<br />
parkeringsbehov, der<br />
i udgangspunkt skal<br />
ske på egen grund,<br />
ligesom skilt-ningen<br />
skal være minimal.<br />
Der må ikke opføres eller indrettes boliger i erhvervsområder, med mindre det er angivet i<br />
bestemmelserne for det konkrete rammeområde (f.eks. i Håndværkerområder).<br />
Virksomheder i et erhvervsområde<br />
Kontor- og serviceerhvev Lettere industri, frems<strong>til</strong>ling Industri, frems<strong>til</strong>ling<br />
Offentlig og privat<br />
administration<br />
Forskning<br />
Forretningsservice<br />
- Pengeinstitut<br />
- Advokat<br />
- Revisor<br />
- Post- og<br />
Håndværksprægede<br />
servicevirksomheder<br />
- reperation<br />
Lettere produktion<br />
204 / 220
telekommunikation<br />
- mm.<br />
Personrelateret<br />
service<br />
Frisør<br />
- Solcenter<br />
- Motionscenter<br />
- Rejsebureau<br />
-<br />
Bedemandsforretning<br />
- Renseri<br />
- mv.<br />
Værkstedsvirksomhed<br />
Produktionsvirksomhed<br />
Håndværksvirksomhed<br />
Forarbejdningsanlæg<br />
Entreprenørvirksomhed<br />
mv.<br />
Lagervirksomhed<br />
Transportvirksomhed<br />
mv.<br />
Salg af egne produkter<br />
Alle med <strong>til</strong>hørende<br />
administration<br />
I områder, hvor der kan placeres produktionserhverv, kan der, i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> <strong>den</strong> enkelte<br />
virksomhed, <strong>til</strong>lades mindre butikker <strong>til</strong> salg af egne produkter. Butikkernes størrelse må<br />
normalt ikke overstige 20 % af virksomhe<strong>den</strong>s samlede etageareal og må maksimalt være<br />
på 250 m 2 .<br />
Beregning af bruttoarealer for butikker<br />
Beregning af bruttoetagearealet <strong>til</strong> butiksformål sker efter bygningsreglementets<br />
bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal. Dog medregnes <strong>den</strong> del af<br />
kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen.<br />
Ved beregning af bruttoetagearealet kan arealer <strong>til</strong> personalekantine, -toiletter, -<br />
fitnessfaciliteter og pauserum trækkes fra, dog maksimalt i alt 200 m 2 .<br />
Generelt for områder <strong>til</strong> industri<br />
Ved lokalplanlægning skal der fastlægges retningslinjer for afskærmning af området mod<br />
naboområder i form af beplantning eller lignende.<br />
Rammer for Erhvervsområder<br />
F Fritidsformål<br />
Rekreative områder omfatter fritids og turistanlæg samt parker<br />
og andre offentlige, grønne områder. I grønne områder må der<br />
ikke opføres bebyggelse bortset fra enkelte, mindre bygninger i<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> områdets funktion. I rekreative områder skal der<br />
in<strong>den</strong> for <strong>den</strong> enkelte ejendom udlægges areal <strong>til</strong> parkering.<br />
<strong>Om</strong>fanget heraf fastlægges af byrådet, på baggrund af en<br />
vurdering af parkeringsbehovet, som <strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de<br />
anvendelse afleder.<br />
Rekreative områder kan blandt andet omfatte:<br />
Fritids og turistanlæg Grønne områder<br />
Campingplads<br />
Idrætsanlæg:<br />
Fodboldbaner<br />
Golfbaner<br />
Kolonihaver<br />
Naturområder<br />
205 / 220
Ridebaner<br />
Skydebaner<br />
Svømmehaller<br />
Tennisbaner<br />
m.m.<br />
Kursuscenter<br />
Vandrehjem<br />
m.v.<br />
Rammer for fritidsformål<br />
K Kolonihaveområde<br />
Parker<br />
Skove<br />
Søer<br />
Vådområder<br />
m.v.<br />
De udlagte arealer <strong>til</strong><br />
kolonihaver/overnatningshaver opretholdes. I<br />
overnatningshaver må man overnatte i<br />
sommerhalvåret, hvorfor det er <strong>til</strong>ladt at have<br />
et mindre hus på grun<strong>den</strong>.<br />
Ved fornyet lokalplanlægning af<br />
kolonihaveområder skal det sikres, at nye<br />
havelodder i gennemsnit ikke er større end<br />
400 m 2, og at de ikke anvendes <strong>til</strong><br />
helårsbosætning.<br />
Til nye kolonihaveområder og <strong>til</strong> kommunalt<br />
ejede kolonihaveområder skal der være<br />
adgang for offentlighe<strong>den</strong> <strong>til</strong> fods på veje og<br />
stier i området fra kl. 8 <strong>til</strong> kl. 21 i perio<strong>den</strong> fra<br />
<strong>den</strong> 1. april <strong>til</strong> <strong>den</strong> 30. september.<br />
Der bør ved planlægning af nye tætte<br />
byområder udlægges passende arealer <strong>til</strong><br />
daghaver. Daghaver betegnes ved at være<br />
nyttehaver og pensionisthaver, hvor<br />
overnatning ikke er <strong>til</strong>ladt. I daghaver kan der<br />
forefindes mindre havehuse, redskabsskure<br />
og lignende, som ikke er <strong>til</strong>ladt <strong>til</strong><br />
overnatning.<br />
[kolonihavekort]<br />
Rammer for Kolonihaveområder<br />
L Landzoneområde<br />
Ved lokalplanlægning i det åbne land skal der<br />
tages hensyn <strong>til</strong> de beskyttelses- og<br />
benyttelsesinteresser, der knytter sig <strong>til</strong> det<br />
åbne land, jf. retningslinjer herom i Grøn<br />
struktur.<br />
<strong>Om</strong>råder, der ligger i landzone, skal overføres<br />
206 / 220
<strong>til</strong> byzone, når der udarbejdes lokalplan for<br />
det pågæl<strong>den</strong>de område, hvis det fremgår af<br />
de specifikke rammer.<br />
Rammer for landzoneområder<br />
S Sommerhusområde<br />
Sommerhusområderne i Hillerød Kommune<br />
opretholdes som sommerhusområder,<br />
rekreative områder <strong>til</strong> ferie og fritidsformål.<br />
Bebyggelsen må kun anvendes <strong>til</strong> beboelse<br />
(natophold) i tidsrummet 1. april - 30.<br />
september og u<strong>den</strong> for dette tidsrum kun <strong>til</strong><br />
kortere ferieophold, weekends og lign.<br />
En ejendom i et sommerhusområde må ikke<br />
benyttes <strong>til</strong> an<strong>den</strong> anvendelse end<br />
boligformål (jf. Planlovens kapitel 8, § 38a <br />
40).<br />
Grundstørrelsen skal minimum være 1.200<br />
m 2.<br />
Rammer for sommerhusområder<br />
T Tekniske anlæg<br />
Tekniske anlæg omfatter trafikanlæg,<br />
forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg<br />
som fx genbrugsplads, renseanlæg,<br />
deponeringsanlæg mv. I områder <strong>til</strong> tekniske<br />
anlæg skal der in<strong>den</strong> for <strong>den</strong> enkelte ejendom<br />
udlægges areal <strong>til</strong> parkering.<br />
<strong>Om</strong>fanget heraf fastlægges af byrådet på<br />
baggrund af en vurdering af<br />
parkeringsbehovet, som <strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de<br />
anvendelse afleder.<br />
Rammer for tekniske anlæg<br />
Specifikke rammer<br />
Hvert specifikke rammeområde er navngivet<br />
ud fra bydel, anvendelse samt et fortløbende<br />
nummer. Eksempelvis er HH.B.03<br />
navngivningen for Boligområde nr. 3 i<br />
Hammersholt bydel.<br />
Der er herunder beskrevet skærpede krav<br />
omkring bl.a. bebyggelsesprocent,<br />
bygningshøjde. De generelle rammer gælder,<br />
hvis der ikke er noget nærmere beskrevet i de<br />
207 / 220
specifikke rammer.<br />
Bybeskrivelser<br />
Bybeskrivelserne er beskrivelser af de bydele,<br />
byer, og landsbyer, som de specifikke<br />
rammebestemmelser er opdelt i.<br />
Den første del er omkring området<br />
overordnet, arkitektonisk, landskabeligt og<br />
infrastrukturelt.<br />
Derudover er der en an<strong>den</strong> del arkitektur, der<br />
beskriver eventuel særlig arkitektur og<br />
kulturmiljøer i de forskellige områder.<br />
Bybeskrivelse, Borup BO<br />
Borup ligger lige øst for Skævinge i det åbne land tæt<br />
ved sø og skovareal. Borup er en samling huse bygget op<br />
omkring en gård og tæller to mindre klynger af<br />
boligbebyggelser omkring Borupvej og Havelse Å.<br />
Derudover er stedet domineret af større<br />
erhvervsvirksomheder med store lagerbygninger og en<br />
transformatorstation, som ligger afskærmet af<br />
beplantning fra Borupvej.<br />
Bybeskrivelse, Erhvervsområdet EO<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Erhvervsområdet er centralt placeret i <strong>den</strong> sydvestlige<br />
del af Hillerød og er omkranset af Herredsvejen,<br />
Roskildevej og Hillerødmotorvejen, der giver god<br />
forbindelse <strong>til</strong> resten af Nordsjælland og København.<br />
Bydelen er både præget af virksomheder og grønne<br />
områder, da Keldsvangskilen her trækker landskabet ind i<br />
byen fra Hillerødmotorvejen <strong>til</strong> Tirsdagsskoven.<br />
Langs Herredsvejen er det tættest bebyggede<br />
erhvervskvarter, der er domineret af lagerbyggeri med<br />
store arealer <strong>til</strong> parkering. <strong>Om</strong>rådet er betjent af interne<br />
forbindelsesveje. Mod syd ad Trollesmindesalle omkring<br />
Peder Oxes Allé er der længere afstand mellem de større<br />
virksomheder og dette område er endnu ikke fuldt<br />
udbygget.<br />
<strong>Om</strong>kring Tirsdagsskoven er der etableret flere<br />
kolonihavekvarterer som udgør selvstændige enklaver i<br />
erhvervsområdet. Erhvervsområdet er ellers præget af<br />
bygninger i langt større skala.<br />
Arkitektur<br />
Langs Roskildevej ligger Favrholm og Statens<br />
Forsøgsmejeri.<br />
Favrholm er kommunens største gårdanlæg, der<br />
oprindeligt var en firelænget gård. To af de oprindelige<br />
længer i selve hovedanlægget er bevaret. Går<strong>den</strong> blev<br />
208 / 220
ygget i 1809 og er fredet.<br />
Statens Forsøgsmejeri fra 1922 er bevaringsværdigt.<br />
Bygningernes funktion blev nedlagt i 1991, men er stadig<br />
lette at aflæse i deres udformning.<br />
Bybeskrivelse, Gadevang GV<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Gadevang er en landsby omgivet af skov. Den har<br />
udviklet sig fra sidst i 1800-tallet, hvor bebyggelsen kun<br />
bestod af nogle få huse og gårde. De landskabelige<br />
forudsætninger, et smukt kuperet, skovklædt areal med<br />
en mængde vandhuller, har sat grænser for, hvordan<br />
byen er vokset i størrelse.<br />
Bebyggelsen rummer ikke større samlende træk, der især<br />
de sidste 3040 år er blevet udbygget med parcelhuse og<br />
rækkehusbebyggelse. Det særegne ved Gadevang er, at<br />
man kan bo i en større bebyggelse og stadig være midt i<br />
skoven.<br />
Arkitektur<br />
Gadevang kirke er opført i 1903 og store dele af området<br />
er i dag fredet.<br />
Bybeskrivelse, Gørløse GL<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Gørløse er en by omgivet af landbrug, småskove,<br />
overdrev og mange åløb, der er sidegrene i det vældige<br />
Havelse Å system. I baggrun<strong>den</strong> står, som det faste<br />
holdepunkt, Strø Bjerge (Vildbjerg 42 m o.h.), der<br />
strækker sig helt fra Slangerup i syd <strong>til</strong> Arresø i nord.<br />
Gørløse er si<strong>den</strong> 1960'erne blevet udbygget med både<br />
åbenlav og tætlav byggeri. Flere steder er de gamle<br />
gårde blevet inddraget i byen som følge af udbygningen.<br />
Gørløses centrum er omkring krydset ved Hovedvejen og<br />
Lystrupvej, der er omgivet af byens kirke,<br />
forsamlingshus, rytterskole og byens ældre huse.<br />
Gørløses erhvervsområde, i <strong>den</strong> østlige del, grænser op <strong>til</strong><br />
en omfartsvej, der leder trafikken u<strong>den</strong>om byen. I sin<br />
nordlige del er Gørløse forbundet med Hillerød og<br />
Hundested via lokalbanen.<br />
Arkitektur<br />
Den romanske kirke er oprindelig af kampesten og fra<br />
1250, men har si<strong>den</strong> fået flere <strong>til</strong>bygninger.<br />
Rytterskolen er fra omkring 1720'erne og er i dag<br />
overgået fra skolefunktion <strong>til</strong> privat bolig.<br />
209 / 220
Bybeskrivelse, Hammersholt HH<br />
Hammersholt<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Hammersholt er en landsby, der grænser op<br />
<strong>til</strong> Børstingerød i Allerød Kommune.<br />
Den ligger smukt mellem skov og marker og tæt ved<br />
Børstingerødmose, der er et fredet område.<br />
Hammersholt, der har flere bevaringsværdige<br />
gårdanlæg, ligger omkring Hammersholt Byvej, som<br />
bugter sig i en sydnord retning. Øst for Hammersholt op<br />
imod Stogsbanen ligger et mindre erhvervsområde med<br />
et tidligere fungerende teglværk.<br />
Hammersholt er godt forbundet med omgivelserne via et<br />
godt stisystem.<br />
Ny Hammersholt<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Ny Hammersholt er en landsby, der ligger på kanten af<br />
Store Dyrehave og er bygget op omkring et grønt<br />
fællesareal, hvorfra Slettebjerget rejser sig mod<br />
syd. Derudover er landsbyen omgivet af dyrkede marker<br />
mod syd. Mod nord afgrænses landsbyen af det smukke<br />
og meget kuperede kulturlandskab, hvor golfbanen<br />
ligger.<br />
Ud mod golbanen har Ny Hammersholt et villakvarter,<br />
hvor der er flere bevaringsværdige huse på Gammel<br />
Frederiksborgvej fra 1877-1919 med let adgang <strong>til</strong> skov<br />
og de rekreative områder.<br />
En stor del af Slettebjerget er bebygget med rækkehuse,<br />
Slettebjergsbebyggelsen, der strækker sig tværs over<br />
hele landsbyen fra vest <strong>til</strong> øst.<br />
Lille Sverige ud mod Gammel Frederiksborgvej er en<br />
gammel bosættelse fra 1800tallet opkaldt efter de<br />
svenskere, der var ansat på teglværket.<br />
Ny Hammersholts vejnet er <strong>til</strong>passet det kuperede<br />
landskab.<br />
Arkitektur<br />
Sættedammen er en bebyggelse fra 1971, der ligger ud<br />
mod golfbanen og fungerer som landets første større<br />
bofællesskab bestående af 27 kædehuse. Bebyggelsens<br />
midterakse markerer <strong>den</strong>s indgang sammen med<br />
placering af fælleshus om et indre, bilfrit område.<br />
Boligerne er store med meget små, halvprivate<br />
havearealer. Terrænet skråner kraftigt ned mod vest,<br />
hvor der er adgang <strong>til</strong> et større, grønt areal med søer og<br />
damme.<br />
Bybeskrivelse, Hillerød Syd HS<br />
210 / 220
<strong>Om</strong>råde<br />
Hillerød Syd er Hillerød bys nye byudviklingsområde.<br />
<strong>Om</strong>rådet dækker over arealet mellem Hillerødmotorvejen<br />
og Sbanen, hvor Hillerøds nye sydlige grænse bliver<br />
lokalbanens jernbanespor.<br />
Hillerød Syd er bydelen, hvor Ny Hospital Nordsjælland<br />
skal placeres samt ny S-togsstation kombineret med et<br />
ekstra stop på lokalbanen ved Overdrevsvejen .<br />
Der skal afholdes en åben idékonkurrence for området,<br />
hvor de store linjer i <strong>den</strong> fremtidige planlægning bliver<br />
lagt.<br />
Kommunens landskabsanalyse beskriver området<br />
således: Ved byudvikling syd for Hillerød bør der sikres<br />
udsigter <strong>til</strong> Hillerød by og Frederiksborg Slot i <strong>den</strong><br />
nordlige del af området. Nybyggeri bør indpasse sig<br />
skalamæssigt så det spiller op <strong>til</strong> Salpetermoseområdet,<br />
byran<strong>den</strong>, Hestehave Huse og det omkringliggende åbne<br />
landbrugslandskab og skovbrynene fra de nærliggende<br />
skove. Derudover bør der være sammenhæng mellem<br />
Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm.<br />
Bybeskrivelse, Kongens Vænge KV<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Kongens Vænge er en bydel med blandet boligbyggeri<br />
beliggende øst for Skansebakken omgivet af Store<br />
Dyrehave i syd og kommunegrænsen i øst.<br />
Kongens Vænge blev for størstedelens vedkommende<br />
udbygget med parcelhusgrunde i 1960'erne med en<br />
infrastruktur af vinkelrette veje. Senere er bydelen blevet<br />
udbygget med tætlav bebyggelser mod vest og i det<br />
nordlige hjørne.<br />
Kontorbyggeriet ATP og Region Hovedsta<strong>den</strong> ligger med<br />
sine langstrakte og <strong>til</strong>bagetrukne byggerier ud mod<br />
Overdrevsvej og afskærmer kvarteret mod syd og bryder<br />
med resten af bydelens bygningsskala. Deres facader<br />
opbrydes dog ved hjælp af beplantning og forskydninger.<br />
U<strong>den</strong>for boligkvarterets klare afgrænsning ligger<br />
kolonihavekvarteret Hf. Kana, rideskolen og Gammel<br />
Karlebo Skole nord for Isterødvejen.<br />
Kongens Vænge er forbundet med <strong>den</strong> grønne rekreative<br />
kile, Skansebakken via veje og stier.<br />
Bybeskrivelse, Ll. Lyngby LL<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Lille Lyngby er en landsby, der ligger helt op <strong>til</strong> Arresø og<br />
er en samling af gårde, kirke og få andre nyere<br />
bebyggelser i form af parcelhuse. Og er ellers omgivet af<br />
åbne dyrkede marker.<br />
Lille Lyngby Mose, som ligger øst for Lille Lyngby er en<br />
del af en fredning fra 1989.<br />
211 / 220
Bybeskrivelse, Meløse ML<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Meløse er en by, der ligger langs Amtsvejen beliggende i<br />
det åbne land omringet af gårde og tæt ved Kildemose.<br />
Meløse består af et nyere planlagt boligområde med<br />
parcelhuse og rækkehuse syd for Amtsvejen og nord for<br />
et industrikvarter afskærmet af et beplantningsbælte fra<br />
Amtsvejen. Hver især er de klart afgrænsede fra det<br />
omgrænsende landbrugsområde.<br />
Bybeskrivelse, Nødebo NB<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Nødebo er en landsby med oprindelse fra 1228, der ligger<br />
isoleret i Gribskov ud mod Esrum Sø.<br />
Landsbyen er bygget op omkring Nødebovej. Hovedvejen<br />
og det meste af bebyggelsen ligger højt med udsigt over<br />
Esrum Sø.<br />
I de senere år er Nødebo blevet udbygget med<br />
flere åbenlav og tætlav bebyggelser.<br />
I Nødebos nordlige udkant mod Gribskov ligger<br />
Skovskolen, en lille by i sig selv. I <strong>den</strong> sydlige del findes<br />
en sommerhusbebyggelse.<br />
Arkitektur<br />
Nødebo Kirke ligger i byens sydlige del ved Nødebovej.<br />
Den lille kampestenskirke er opført for ca. 800 år si<strong>den</strong>.<br />
Nødebos nuværende præstegård er opført ca. 1780.<br />
Bybeskrivelse, Nr. Herlev og Freerslev NH.FS<br />
Nørre Herlev<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Nørre Herlev er en landsby, der oprindeligt hørte <strong>til</strong> under<br />
Esrum Kloster. Den har stadig et landsbypræg og ligger<br />
velafgrænset imod det opdyrkede omgivende land.<br />
Den gamle byplan er ændret si<strong>den</strong> 1960´erne på grund<br />
af de store udbygninger af parcelhuse, særligt mod vest<br />
langs <strong>den</strong> forgrenede Enghavegårdsvej. Flere huse og<br />
gårde er stadig stråtækte. De er dog ikke så omfattende<br />
og dominerende som i andre landsbyer. I kanten af byen<br />
mod nord er stationen med lokaltog mod Hillerød og<br />
Hundested.<br />
212 / 220
Øst for landsbyen Nørre Herlev, i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Hanebjerg<br />
Skole, ligger Brødeskovparken. Det er et nyt boligkvarter<br />
bygget fra omkring år 2000 bestående af knap 100<br />
villaer, hvor mange er træhuse i "svensk s<strong>til</strong>".<br />
Arkitektur<br />
I landsbyens midte ligger rytterskolen fra 1721 sammen<br />
med byens romanske kirke fra før 1200. Kirken ligger<br />
højt i forhold <strong>til</strong> <strong>den</strong> omgivende bebyggelse og er byens<br />
fikspunkt. Sammen med området omkring Strædet og<br />
Herlevgård syd for kirken opleves <strong>den</strong> centrale del af<br />
landsbyen som ganske velbevaret.<br />
Freerslev<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Freerslev er en mindre landsby nordvest for Nørre Herlev,<br />
som ligger delt af Roskildevej. Freerslev har en<br />
villabebyggelse, der giver en bymæssig oplevelse.<br />
<strong>Om</strong>kring dem ligger 5 landbrugsejendomme og danner<br />
kant mod det åbne landskab.<br />
Bystrukturen har en remisæns fra de gamle<br />
stjerneudstykninger, der sikrede nem adgang <strong>til</strong> veje<br />
in<strong>den</strong>for egen grund og skaber nu en tæt kontakt mellem<br />
indbyggerne.<br />
Bybeskrivelse, Sigerslevøster, Strø og Strølille<br />
SØ.ST.SL<br />
Sigerslevøster, Strø og Strølille er tre landsbyer, som<br />
ligger omkring Solbjerggård 'Put and Take' sø, syd for<br />
Skævinge og vest for Gørløse. De ligger i det åbne<br />
landskab, der er præget af gårde og dyrket landbrug.<br />
Imellem dem ligger Strø Bjerge, der strækker sig fra<br />
Arresø <strong>til</strong> Lystrup Skov.<br />
Landsbyerne har stadig oprindelige grundplaner med<br />
store, bevaringsværdige træer, der får byen <strong>til</strong> at fremstå<br />
som en grøn helhed i kontrast <strong>til</strong> de omgivende åbne<br />
landbrugsområder, der fremtræder næsten u<strong>den</strong><br />
beplantning.<br />
Sigerslevøster<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Sigerslevøster er en klyngelandsby grupperet omkring<br />
fire udfaldsveje mod de fire ver<strong>den</strong>shjørner. Den øst/vest<br />
orienterede Strøbjergvej er landsbyens hovedgade og<br />
angiver samtidig <strong>den</strong>s hovedudstrækning.<br />
Sigerslevøster er en typisk landsby med mange<br />
udflyttede gårde, der danner et karakteristisk<br />
bebyggelsesmønster.<br />
To af byens enkeltstående bygninger <strong>den</strong> gamle skole<br />
og <strong>den</strong> tidligere brugsforening samt gårdanlægget<br />
Kraglegår<strong>den</strong>, som ligger midt i byen, kan karakteriseres<br />
som bevaringsværdige bebyggelser.<br />
213 / 220
Byen har in<strong>den</strong> for <strong>den</strong> senere tid fået <strong>til</strong>bygget et mindre<br />
parcelhus kvarter syd for Strøbjergvej.<br />
Sigerslevøster har en bevarende lokalplan.<br />
Strø<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Strø er en landsby samlet af gårde og har kirke fra ca. år<br />
1150.<br />
Derudover er der få parcelhuse, der fylder mellemrummet<br />
mellem går<strong>den</strong>e ud i midten af landsbyen.<br />
Også nord for Strø er der et lille kvarter af nyere<br />
parcelhuse.<br />
Strølille<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Strølille ligger vest for Solbjerggård 'Put and Take' sø og<br />
er hovedsaligt en samling gårde omkring Strølillevej.<br />
Bybeskrivelse, Skævinge SV<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Skævinge er udpeget som sekundær kommunecenter og<br />
ligger i <strong>den</strong> vestlige del af kommunen.<br />
Skævinge er bygget op omkring Hovedga<strong>den</strong>, Ny<br />
Harløsevej og Strøvej, der giver byen en trekløverform,<br />
hvilket giver bynære grønne områder i form af<br />
landbrugsarealer. Den nordlige kile har rekreative<br />
områder med sportsbaner og en nyplantet skov.<br />
Hoveddelen af Skævinge med bymidte, skole og<br />
sportshal er nord for jernbanen med et boligområde og<br />
erhvervsområde syd for.<br />
I mødet mellem indfaldsvejene har byen sin midte med<br />
butikker, bibliotek, kirke og station, der forbinder<br />
Skævinge med Hillerød og Hundested via lokalbanen.<br />
Da Skævinge i omkring 1900 blev <strong>til</strong> stationsby blev <strong>den</strong><br />
kraftigt udbygget. Det betød blandt andet, at byen fik sin<br />
kro. Boligbebyggelsen er primært åbenlav bebyggelse. I<br />
de senere år er Skævinge blevet udbygget med flere<br />
klynger af boligbebyggelser i <strong>den</strong> østlige del af byen.<br />
Der er udlagt områder i størstedelen af <strong>den</strong> nordlige kile<br />
samt øst for Skævinge <strong>til</strong> boligformål ved fremtidig<br />
planlægning.<br />
Arkitektur<br />
Som en del af byens midte ligger <strong>den</strong>s romanske kirke af<br />
kampesten er fra 1100-tallet.<br />
Overfor ligger <strong>den</strong> gamle rytteskole fra 1720'erne, der i<br />
dag er privat bolig.<br />
214 / 220
Bybeskrivelse, Slotsbyen SB<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Slotsbyen er størstedelen af Hillerøds bykerne og bymidte<br />
og omkranser slotssøen på tre sider. Derfra afgrænses<br />
<strong>den</strong> mod syd af banesporet og Roskildevej, hvor en del er<br />
byens sydlige landskabskile, Sportskilen. Bydelens<br />
terræn har sit højeste punkt ved Hillerød Station og<br />
terrasserer ned mod Slotssøen.<br />
Bykernen og området ved Hillerød Station er domineret af<br />
bygninger på 3 etager, hvor <strong>den</strong> tætte by opleves. U<strong>den</strong><br />
for bykernen ligger de ældre boligkvarterer med grønne<br />
haver, mens der langs Milnersvej er placeret forskellige<br />
uddannelsesinstitutioner og erhverv.<br />
Ved <strong>den</strong> sydlige søbred har Hillerød sin gågade og<br />
handelsmiljø, hvor der er en fornemmelse af tæt by, og<br />
hvor det er muligt at aflæse byens oprindelige vejforløb.<br />
Hillerøds kulturelle aktiviteter og bibliotek er samlet i<br />
Slotsbyen i en Vi<strong>den</strong>s og Kulturpark, der ligger på <strong>den</strong><br />
an<strong>den</strong> side af Hostrupvej.<br />
Arkitektur<br />
Bydelens centerpunkt og Hillerøds vigtigste<br />
bygningsværk er Frederiksborg Slot fra 160020.<br />
Derudover her Slotsbyen en stor andel af<br />
bevaringsværdige bygninger i bydelen især rundt om<br />
slotssøen.<br />
Bybeskrivelse, St. Lyngby SL<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
St. Lyngby er en boligby, der ligger syd<br />
for Amtsvejen og Arresø. Det klart afgrænset byområde<br />
er omgivet af åbent landbrugslandskab.<br />
St. Lyngby har udover hovedsaligt åbenlav<br />
boligbebyggelse tre store gårde, der med <strong>den</strong> senere<br />
udbyggelse af byen er blevet en del af <strong>den</strong>.<br />
I centrum af byen er et gadekær ud mod Store<br />
Lyngbyvej, der er byens interne hovedvej og forbinder St.<br />
Lyngby med Amtsvejen samt <strong>til</strong> cykelsti mod Lyngby<br />
Skole.<br />
Bybeskrivelse, Tjæreby og Harløse TB.HL<br />
Tjæreby<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
215 / 220
Tjæreby er en landsby fra 1177 beliggende tæt<br />
ved Æbelholt Kloster og lige vest for Hillerød og<br />
motorvejen. Den ligger og markerer sig i det åbne<br />
landskab med store gamle træer og gårde spredt placeret<br />
u<strong>den</strong>om.<br />
Tjæreby er to gårde, en kirke fra 1100tallet og samling<br />
huse omkring Tjærebyvej, der er sidevej <strong>til</strong> Herredsvejen<br />
mod syd.<br />
Arkitektur<br />
Klosteret blev bygget i 1175 og nedlagt i 1561 hvorefter<br />
det lå hen som ruin. Udgravningen af <strong>den</strong> blev påbegyndt<br />
i 1935.<br />
Harløse<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Harløse er en landsby på fire gårde placeret omkring<br />
Harløsevej og Fruervadvej, hvorimellem der er en spredt<br />
boligbebyggelse. De to veje deler byen i tre. Byens træer<br />
markerer sig i det åbne landskab.<br />
Ny Harløse<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Ny Harløse by er et resultat af Hillerød <br />
Frederiksværksbanens gennemførelse i 1897.<br />
Ny Harløse er et parcelhuskvarter placeret i det åbne land<br />
omkring én kilometer vest for Hillerøds erhvervskvarter<br />
omkring Tkrydset Harløsevej og Tjærebyvej.<br />
Før udstykningen var der kun et mejeri og en gård, som<br />
begge stadig er en del af byen.<br />
Grænsen <strong>til</strong> det åbne land er markant med lange lige<br />
strækninger og bevoksning.<br />
Arkitektur<br />
Ved Ny Harløse ligger "Lønsgård", en af kommunens<br />
største gårde. Den er opført i herregårdss<strong>til</strong> for ca. 130 år<br />
si<strong>den</strong>.<br />
Bybeskrivelse, Tulstrup og Alsønderup TS.AS<br />
Landskabet omkring Tulstrup og Alsønderup er smukt,<br />
kuperet med Arresø og Alsønderup Enge mod vest og<br />
Gribskov mod øst. På trods af de smukke omgivelser har<br />
byerne ikke <strong>den</strong> store sammenhæng og forbindelser med<br />
landskabet u<strong>den</strong>om.<br />
Tulstrup<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Tulstrup ligger i tæt forbindelse med det kommende<br />
216 / 220
Ullerød Nord og grænser ned <strong>til</strong> Isterødvejen.<br />
Gadekæret ligger stadig ved <strong>den</strong> centrale del i Tulstrup<br />
omkring sammenløbet af flere veje ("vejforten").<br />
Derudover er centrum i byen ikke defineret. Herfra er<br />
Tulstrup via Hillerødvej forbundet med Alsønderup.<br />
Tulstrup er kraftigt udbygget med parcelhuse si<strong>den</strong><br />
60'erne, der følger <strong>den</strong> gamle markudstykning.<br />
Alsønderup<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Alsønderup er en af Hillerød Kommunes oprindelige<br />
landsbyer fra middelalderen. Si<strong>den</strong> 60'erne er der sket en<br />
stor byudvikling i Alsønderup med både åbenlav og tætlav<br />
boligbebyggelse.<br />
Alsønderup Skole optager en stor del af <strong>den</strong> østlige del af<br />
byen med store arealer <strong>til</strong> idrætsfaciliteter.<br />
Arkitektur<br />
Bevaringsværdierne knytter sig <strong>til</strong> området omkring<br />
Alsønderup Kirke, der blev opført omkring år 1300.<br />
<strong>Om</strong>kring kirken og gadekæret er der en fornemmelse af<br />
bymidte, der ikke findes i Tulstrup.<br />
Nejede<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Nejede er en landsby omkring Nejedevej, Ravnbjergvej<br />
og Rævegravsvej syd for Nejede Vesterskov.<br />
Lykkesholm<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Lykkesholm er et nyere planlagt sommerhusområde lige<br />
syd for Arresø, der er klart afgrænset fra de åbne<br />
landbrugsmarker. Det er forbundet <strong>til</strong> søbre<strong>den</strong> over <strong>den</strong><br />
fredede Ll. Lyngby Mose via en gangbro.<br />
Bybeskrivelse, Ullerød UL<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Ullerød er Hillerøds seneste udviklede bydel afgrænset af<br />
de store trafikårer Hillerød Motorvejen, Isterødvejen og<br />
Herredsvej samt Gribskov.<br />
Sophienborg ligger som et velbevaret gårdanlæg omkring<br />
en dam. Det bliver nu brugt som hovedsæde for<br />
Nordsjællandsk Folkemuseum. Spredt ud i det kuperede,<br />
åbne landskab ligger enklaver af nyere byggeri, hver med<br />
sit eget udtryk. De fleste af byggerierne følger<br />
landskabets højdekurver og understøtter opfattelsen af<br />
landskabet.<br />
Den fredede Ullerød Mølle er en del af parcelhuskvarteret,<br />
217 / 220
Fuglevejskvarteret. Det grænser op <strong>til</strong> et erhvervsområde<br />
præget af lagerbygninger mod nord, der for størstedelen<br />
er afskærmet med beplantning.<br />
Ullerød Syd er ligeledes ny bebyggelse placeret i klynger,<br />
der er forbundet med rekreative stier. Ålholmparken i det<br />
sydøstlige område er et parcelhuskvarter fra 1970'erne,<br />
der er blevet fortættet med rækkehusbebyggelse ud mod<br />
<strong>den</strong> fælles forbindelsesvej.<br />
Forbindelsesvejene i bydelen opleves åbne og er kun få<br />
steder markeret med bebyggelse eller beplantning.<br />
Pøle Å bugter sig i et åbent forløb igennem bydelen med<br />
god <strong>til</strong>gængelighed.<br />
Ullerød Nord er endnu ikke bebygget eller lokalplanlagt.<br />
Derfor har Ullerød stadig en del åbne marker op mod<br />
Hillerød Motorvejen.<br />
Bybeskrivelse, Uvelse og Lystrup UV.LS<br />
Uvelse<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Uvelse er en by beliggende i det åbne land ikke langt fra<br />
Lystrup Skov omkring Uvelsebyvej, Lyngevej og<br />
Gørløsevej. De danner byens midte med skole og<br />
indkøbsmuligheder.<br />
Senest er Uvelse blevet udbygget mod vest med flere<br />
rækkehusbebyggelser og et parcelhuskvarter. I <strong>den</strong><br />
østlige del af byen er industrikvarteret.<br />
Arkitektur<br />
Kirken i Uvelse er fra 1100-tallet, <strong>den</strong> markerer sammen<br />
med en del af bebyggelsen på Uvelsebyvej og<br />
Kirkestræde byens oprindelighed.<br />
Lystrup<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Lystrup ligger sydvest for Uvelse grænsende helt tæt op<br />
mod Lystrup Skov og ved Lystrup Sø, der er et uforstyrret<br />
fuglereservat.<br />
Landsbyen er bygget op omkring Lystrupvej med<br />
hovedsalig åbenlav bebyggelse. To gårde er med<br />
udbygningen blevet indlemmet i landsbyen.<br />
Sydvest for Lystrup ligger to mindre sommerhusområde,<br />
Pilevangen og Lindholm.<br />
Arkitektur<br />
Hovedbygningen er Lystrupgaard, der er en gammel<br />
stormandsgård fra <strong>den</strong> tidlige middelalder.<br />
218 / 220
Bybeskrivelse, Vestbyen VB<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Vestbyen er en bydel, der grænser op <strong>til</strong> Gribskov,<br />
Selskov og hovedtrafikvejene Herredsvej og Isterødvejen.<br />
Bydelen er homogen med hovedsaligt villaer og<br />
parcelhuse, hvoraf der er en del bevaringsværdige villaer<br />
på Frederiksværksgade.<br />
På Hillerødholmsallé ligger Skoleparken, der med sin<br />
blokbebyggelse og bygningshøjde på 3 etager skiller sig<br />
ud fra resten af Vestbyen.<br />
Bydelens to skoler har <strong>til</strong>knyttet idrætsfaciliteter, men<br />
derudover har Vestbyen ikke grønne fælles<br />
arealer. Hillerøds renseanlæg ligger i <strong>den</strong> vestlige del af<br />
bydelen.<br />
Frederiksværksgade og Hillerødholmsallé er de to<br />
hovedforbindelsesveje i Vestbyen, der forbinder med<br />
Slotsbyen og Ullerød.<br />
Pøle Å løber gennem området fra erhvervsområdet op <strong>til</strong><br />
Skoleparken og videre hen <strong>til</strong> Hillerøds renseanlæg. Åen<br />
har ikke offentlig adgang, da bebyggelsens haver i<br />
kvarteret støder direkte op <strong>til</strong> <strong>den</strong> og derfor ikke ligger<br />
frit i landskabet.<br />
Gøgevænget nord for Hillerød Stadion er en samling<br />
åbenlav bebyggelse omgivet af Gribskov og to søer,<br />
der med sin beliggenhed har karakter af at ligge i skoven.<br />
Bybeskrivelse, Østbyen ØB<br />
<strong>Om</strong>råde<br />
Østbyen er en bydel klart afgrænset af Store Dyrehave og<br />
Gribskov, <strong>den</strong> grønne kile Skansebakken og jernbanen<br />
mod vest, hvor Østbyen har forbindelse <strong>til</strong> resten af<br />
Hillerød by.<br />
Bebyggelsen er hovedsaligt parcelhuse fra 60'erne med<br />
et stringent planlagt vejnet og områder med villaer fra<br />
starten af 1900-tallet, hvis veje har en mere snoet og<br />
landskabelig karakter.<br />
Arkitektur<br />
Specielt træder Finhusene frem, der er en bebyggelse fra<br />
1948 opført i træ. Hele bebyggelsen er inspireret af de<br />
nordiske landes træhustradition og er nærmest usynlig<br />
fra vejen på grund af tæt beplantning og store klippede<br />
hække. Husene er placeret på langstrakte parceller i en<br />
vifteform mod vejene og med fællesfunktioner centralt<br />
placeret i et skålformet terræn omkring et lille vandhul.<br />
Hillerød Sygehus i <strong>den</strong> sydlige del af Østbyen ligger med<br />
et stort kompleks af bygninger, der bryder med skalaen i<br />
resten af kvarteret. Det blev indviet i 1943 og er si<strong>den</strong><br />
blevet udvidet flere gange. De oprindelige bygninger blev<br />
opført som lange 3etagers længer samlet i en<br />
219 / 220
uregelmæssig Tform. Senere er der kommet bygninger<br />
med op <strong>til</strong> 6 etager, dog mangler de samme<br />
bygningsmæssige kvaliteter.<br />
Ud mod Skansebakkens åbne og bakkede landskab ligger<br />
Skansekirkegår<strong>den</strong>, som er et godt eksempel på, hvordan<br />
et naturgivent landskabstræk kan forenes med en<br />
menneskeskabt funktion. På toppen af bakken er anlagt<br />
et smukt, kunstnerisk udformet kirkegårdsanlæg, der<br />
direkte udnytter landskabets kuppelform.<br />
Også Grønnevang Skole inddrager <strong>den</strong> grønne kile med<br />
sine sportsfaciliteter.<br />
220 / 220
Change language