TRYK HER - Jenle

Aakjærselskabet
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 21
Jenle, den 29 nov. 2012
Fra formanden s. 2
Om at læse
Nyhedsmailen på en
ny måde s. 5
En mail l
Aakjærselskabet s. 6
Reklamer for
Lieraturdagen s. 7
Nogle julesange af
Aakjær s. 11
Fra en bogsamlers
hylder s. 21
Fakta om
Aakjærselskabet s. 24
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

AAKJÆRSELSKABET ØNSKER ALLE ABONNENTER EN
RIGTIG GLÆDELIG JUL SAMT ET GODT NYTÅR!
ÅRET 2012
Den 23. oktober
lukkede Jenle for
besøgende på Jenle. Aakjærsel‐
skabet afsluede 32. sæson som
ansvarlig for akviteterne på
Jenle.
2012 har været et fantassk år!
Selv om et år ikke kan gøres op i tal alene,
men også i oplevelsernes subjekve
kvaliteter, så vil jeg alligevel nævne nogle
generelle tal om 2012.
BESØGSTAL
Vi har gennem flere år ha et mål om, at
komme over de 8000 besøgende l vore
akviteter og arrangementer på Jenle.
Gennem hårdt arbejde lykkedes det så
endelig og endda meget eertrykkeligt. Tallet
endte på 9150. Nu håber vi på fremover at
kunne fastholde besøgstallet. Et fremdsmål
”Som dybest
brønd”
120,‐ kr.
pr. CD.
2
må være at komme over de 10.000
besøgende. Men dee mål er ikke noget i sig
selv, men skal ske gennem en fastholdelse og
skærpelse af stedets værdigrundlag.
Aakjærselskabet vil ikke gå på kompromis
med værdigrundlaget alene for at få flere
gæster. Til gengæld skal værdigrundlaget
styrkes. Vi vil fastholde kernen i familien
Aakjærs liv samt holdninger og derigennem
øge oplevelsen kvalitet. På denne måde.
Et af de områder vi arbejder på i øjeblikket er
en beskrivelse af Jeppe Aakjærs forfaer‐
skab, der skal vises som en diasserie på Jenle.
MEDLEMMER
Før sæsonen 2011 havde vi sat et mål på
1350 medlemmer. Vi nåede 1393 og mente
derfor, at vi godt kunne forvente 1450
medlemmer i 2012. Den 1. december 2012 er
vi så på 1528, altså 78 mere end forventet.
Fremgangen skyldes ikke mindst at udmeldel‐
serne er meget få. Det er vi rigg glade for,
da det samdig betyder, at vi ikke skal tegne
ret mange nye medlemmer for at få frem‐
I Kanten
Af Den
Gule
Lupin

Klokken 10:00 fredag den 9. november 2012 var vi klar med standen på Bella Center. De 9 m 2 var fyldt helt
op med materiale. Vi var klar. Kom bare med gæsterne. Og så skete det! Kort d eer åbningsd strøm‐
mede det ind med folk. Selv om vi var forholdsvis langt væk fra hovedindgangen, så var der konstant godt
med folk. Eer 8 mer på standen var vi mørbanket og klar l at se dyner. Det var en rigg god og
inspirerende tur, som alle var enige om, at vi fremover ville få meget ud af.
gang. Forventningerne l 2013 er en sgning
l 1600 medlemmer den 31. dec..
MESSER
De sidste 3 år er vi begyndt med akviteter
udenfor Jenle. Her i 2012 har vi været på to
3
messer. Først var vi i Breum, der er vores
nærmeste landsby. Her havde borgerforening
‐en arrangeret messe i hallen. Senere tog vi l
Bella Center, hvor vi havde en stand. Det var
en meget stor succes. Vi fik tegnet 24 nye
melemmer og tegnet over 50 abonnementer
l vores Nyhedsmail.
LODTRÆKNING OM BOG
På bogmessen i ’Bella Center’ kunne man
deltage i en konkurrence om en bog. Der kom
62 korrekte besvarelser. I blandt de korrekte
besvarelser har Aakjærselskabet trukket lod.
Med så mange korrekte besvarelser har vi i
stedet for kun én præmie udtrukket tre.
Berit Hansen, Hørve.
Jonna Knudsen, Hundslund
Peer Høgsberg, Randbøl

De udtrukne har fået lsendt Jeppe Aakjærs
berømte ”Livserindringer” i 2 bind.
JENLEBLADET
I løbet af messens tre dag fik vi uddelt godt
2000 Jenleblade. Det betød, at vi havde besøg
af godt 2000 gæster, hvilket var langt over
vore forventninger. Hvert 3. minut uddelte vi
4 Jenleblade. I forbindelse med uddelingen
havde vi mange sjove oplevelser.
Englebladet! Hvad er det?
Nej! Jenlebladet. Ved du hvad Jenle er?
Nej!
Kender du ikke Jeppe Aakjær?
Joh! Joh! Selvfølgelig kender jeg Jeppe
Aakjær!!
Jenle er Nanna og Jeppe Aakjærs kunst‐
nerhjem, der ligger lidt nord for Skive på
halvøen Salling i Limorden.
4
Nåh! Jamen der har jeg været for rigg
mange år siden. Jeg kan godt huske
arbejdsværelset. Det gjorde et stort
indtryk på mig.
Du har ikke været der de sidste 3 l 4 år,
hvor vi har ombygget museet?
Nej! Men jeg var der, da daeren viste
rundt! Det kan da være man skulle
besøge stedet igen.
Kender du noget l Aakjærs forfaer‐
skab?
Ja! Jeg har læst denne frygtelige fortæl‐
ling om Per i ”Vredens Børn”.
Ovenstående er et mønster på de utallige sam
‐taler vi fire bestyrelsesmedlemmer havde
med gæster på vores stand. Når der kom
unge mennesker kunne de fortælle, at de
havde læst ”Vredens Børn” på deres lieratur
‐studier, eller havde sunget Aakjær i skolen.
Vi kunne samdig uddele brochurer fra 65‐
ferie, hvor man netop kan komme på en
bustur l Limordslandet inspireret af Hans
Edvard Nørregaard‐Nielsens meget floe bog
om ”Limorden” i 2 bind.

NYHEDSMAILEN PÅ EN NY MÅDE
På adressen www.issuu.com/ForlagetJenle
kan man finde prøveeksemplarer på Nyheds‐
mailen. I 2013 kan man læse Nyhedsmailen
på to måder. Nyhedsmailen bliver lagt ud som
Pdf, samme tradionelle format, som vi har
gjort siden Nyhedsmailens start. Derudover
kommer der nu en ny mulighed. På ovenstå‐
ende adresse kan man læse Nyhedsmailen di‐
rekte på skærmen og det uanset, hvilken
plaorm der bruges. Der er ingen begræns‐
ninger. Du kan læse den på din PC’er, den bæ‐
5
rebar med Windows, Mac og selvfølgelig også
på din Tablet eller Smartphone.
Med de mange abonnenter, som NI sendes l
i dag, har Aakjærselskabets bestyrelse be‐
sluet, at vi gerne ville præsentere nyheds‐
mailen i en bedre kvalitet.
I starten vil der selvfølgelig ald være indkø‐
ringsproblemer. Dem er vi sikre på, at vi nok
skal få klaret eerhånden som erfaringen
kommer.
Når du i din browser skriver www.issuu.com/
ForlagetJenle kommer du frem l en side,
hvor du har mulighed for at vælge, hvilken
Nyhedsmail du ønsker at læse. Du trykker på
”Click to read”. Nu fylder Nyhedsmailen hele
skærmen. Øverst er der en bjælke, hvor der
er forskellige funkoner. Du kan bladre med
piletaster. Du kan også vælge kun én side ad
gangen. Du kan foretage zoom, hvis du har
behov for at få siden forstørret. Nederst har
du overblik over alle siderne, så du hurgt kan
bladre. Måske vil du savne downloadmulig‐
heden.
Vi glæder os l dine kommentarer, om den
nye måde at læse på.

EN MAIL TIL AAKJÆRSELSKABET
Der går ikke en uge uden Aakjærselskabet får en mail fra vore medlem
‐mer. Heldigvis er der næsten ingen mails, der indeholder skæld ud og
det, der er værre. Næsten alle mails er kriske, hvor man roser os eller
giver gode råd med på vejen.
Kære Henning Linderoth
Jeg har været glad for at besøge Jenle, og jeg
har strikket sengetæppet, som jeg købte mønster
til i sommeren 2011.
Det er blevet rigtig fint.
Til din / jeres oplysning, kan jeg fortælle, at jeg
har brugt 30 nøgler bomuldsgarn "Catania Fine",
som er merceriseret og en smule tyndere,
end foreslået i opskriften.
Der er i alt 60 firkanter, og så har jeg hæklet
en lille kant på 4 omgange. Jeg ville ikke have
en bred kant på, da jeg ikke ville have, at tæppet
skulle gå ned og dække min seng.
6
Det færdige mål er 210 x 110, så det netop
dækker en enkeltseng.
Det har været rigtig sjovt at strikke. De enkelte
firkanter blev ikke helt firkantet. Men da
de blev syet sammen, trak de sig i forn, og det
blev så fint :-)
Med venlig hilsen
Bente Dahl Pristed
BENYT E‐BUTIKKEN ‐ VI HAR FLERE
GODE JULETILBUD!

NOGLE JULESANGE AF JEPPE AAKJÆR
Udvalg og kommenteret af
P.K. Nielsen.
I NI‐14 i arklen ”Jul på Jenle”,
redigeret af Vinnie Linderoth,
fortæller Nana og Jeppe Aakjærs
daer, Solvejg Bjerre i Skive
Folkeblad i 1949 om sin
barndomsjul på Jenle. Herfra et
lille citat:
”En uges d eller to inden jul kom der en
stor pakke fra bogtrykker Niels P.
Thomsen i Holstebro. Den indeholdt de
julebøger, som far leverede teksten og
Thomsen det yndefulde udstyr l. Oplaget
på 200 eksemplarer delte de, og far
sendte sine som julehilsner l venner og
bekendte. Pakken blev hentet på
staonen og bragt op i fars stue, og far,
mor og jeg så forventningsfulde l, mens
Esben pakkede op, det var ald hans
privilegium at åbne bogpakkerne. Og så
viste det sig hvert år, at bogen var endnu
smukkere og finere end de foregående år.
Hvor var far glad for sine julebøger. ”Det
er endda blevet en køn bee bog”, kunne
han sige, når han stod med den i
hænderne””.
Ja, Jeppe Aakjær udgav mange julehæer
med gode historier, men de måe ikke være
11
”DEN NYE KLOKKE ‐ EN HISTORIE FRA HEDEN”
ER EN AF DE MANGE JULEBØGER AAKJÆR UDGAV.
for tæt på det religiøse budskab. Dog måe
de godt omhandle julen og forberedelserne
herl. Forlaget Hovedland udgav i 2004 en
antologi med nogle fortællinger af Jeppe
Aakjær: ”Mod jul – julefortællinger”. På
smudsomslaget bagside skriver forlaget
blandt andet.
”Oprindelig blev fortællingerne skrevet på
beslling l de mange almanakbøger,
som hvert år udkom ved juled. Blandt

andet derfor er der mange af dem, der
berører julen. Skulle man under læsningen
komme i julestemning, er det med garan
helt imod forfaerens hensigt. Men måske
er garanen udløbet i dag 75 år eer
forfaerens død”…
Hvad med digteren selv? Kunne han ikke
komme i julestemning? Betød julen og dens
budskab ikke noget for ham? Vi kan selvsagt
ikke vide det. Men vi kan slå to ng fast. Der
blev holdt jul på Jenle eller også i København
hos Nanna Aakjærs søster og familie, og
Jeppe Aakjær har skrevet flere digte
omhandlende julen. Lad os foretage en
nærmere analyse af nogle af juledigtene for
at se, om Jeppe Aakjær ikke selv kunne
komme i en eller anden julestemning, hvor
han giver udtryk af noget religiøst. Har
annammet julens budskab.
Julebrev l l l hjemmet
Hvor marken standses af frønnet led
og engen er åens næste,
der ligger en gård i julefred;
den ville jeg gerne gæste.
Og bjælken spænder så tungt i lo
i denne mindernes bolig:
Hver mus i halmen, hver spurv på to
de pipper l mig så fortrolig.
Jeg synes de spurve kalde mig hjem,
jeg ser et lys bag en rude,
jeg skimter en dør, der åbnes på klem
for en, som ald er ude.
Å, lån mig din vinge, du spurvelil,
ej bare din pippen og klage,
12
da uden tøven med sang jeg vil
mod hjemlandskysterne drage.
Vær vakkert hilset, du søskendeflok
i gården, hvor dugen nu bredes,
hvor faders spade og moders rok
endnu med ærbødighed fredes!
Og ser jer så frem ad den østre port
og ud ad den vestre længe,
da har I et syn så omspændende stort
Af å og agre og enge.
Da mindes I alle den sære d,
vi vanked der svedig og bøjet,
med skovlen på nakken, med
hjertet i strid,
med udfartslængsler i øjet.
Da mindes I også de gamle to,
der nu holder jul med hverandre
etsteds, hvor lykken er mere tro
end her, hvor vi bævende vandre.
(København, 26. december 1901)
Dee digt: ”Julebrev l hjemmet” er skrevet i
julen i København 1901. Det var det år, hvor
faderen døde og godt et år eer, at Jeppe
Aakjær havde forladt sin første hustru Marie
Bregendahl og deres fælles søn Svend. Jeg
synes digtet bærer præg af, at Jeppe Aakjær
lider af en hjemlængsel l sine forældres
hjem, som nu storesøsteren og svogeren ejer,
og samværet med sine mindre søskende. Han
vil gerne gæste den gård, der ligger i julefred.
Spurvene kalder ham l hjemmet, hvor døren
åbnes på klem. Undskyld mig. Det er lige før,
man kan få associaoner l en julekrybbe.

I erde strofe anmoder han om at låne den
lille spurvs vinger, så han kan drage mod sin
hjemlands kyster. Hvorfor hjemlandskyster?
Han kunne lig så vel have brugt ordet
hjemlandsenge hjemlandsbakker,
hjemlandsheder osv. Nej, for billedet har
Jeppe Aakjær såmænd lånt hos Grundtvigs
digteværk ”De levendes Land”, hvor der i en
strofe står:
”Letvingede håb! – gudbroder, nyfødt i
den hellige dåb! – O lån os den ederham,
ånden dig gav, ‐ så t vi kan flyve l
landet bag hav, ‐ hvor evighedsstund
skinner klart allen stund – på saligheds
grund!
Strofen står i salmen ”O kristelighed.” Der er
stor forskel på en hede og en kyst. Kysten
danner skel mellem to vidt forskellige
verdener. Havet er skellet mellem det kendte
og det ukendte. Skellet mellem de levendes
land og et land, ingen kender. I sidste strofe
mindes han llige med sine søskende de to
gamle, der nu aer kan..
”holde jul med hverandre etsteds, hvor
lykken er mere tro end her, hvor vi
bævende vandre”.
Hvor er det? Er det ikke Eden? Landet på den
anden side havet.? Jo, der er en religiøs
stemning over digtet.
Juleaen Juleaen Juleaen
Og far går rundt på loen
og ryster halm og havrestrå,
han bærer vand l koen
og mælk l kalve små;
han skker hø i fårets hæk
Og stryger det om kinden,
imens han glider væk.
13
Og kaen står på hjaldet
og strækker hals og springer ned
og mjaver lidt i faldet
af bare kælenhed;
og hakkelsemaskinens hug
de skærer gennem kvælden,
som hårde, tunge suk.
Og far han ta´r nu limen
og fejer op og rejser vind,
mens sølver‐månestrimen
står over tærsklen ind;
han skier halm i sine sko
og sæer pind for døren
og skænker kvæget ro.
Så står han lidt og grunder
med øjnene mod jorden vendt;
han gir sig gode stunder,
for nu er dagen endt.
fra ladetagets gamle skæg
det drypper støt og stændigt
mod syldens gule klæg.
Så går han hen l hunden,
der vogter bønligt på hans færd;
”Hvorfor skal du stå bunden,
nu julen er så nær!”
Dens lænke klang mod stenen brat
Pasop kan næppe sanse,
han springer som besat.
Men bag de lave ruder
der vikles dug af manglestok;
på risten stegen spruder,
og mor har sat sin rok.
En krans af gran om spejlet går,
trearmet julelyset
på messingstagen står.

Stadstøjet frem er hentet,
og ovnen står på blanke ben,
med sand er gulvet strentet
helt ud på trappens sten,
og over bedstemoders stol
der stråler strygejernet
mod loet som en sol.
Så træder ind i stuen
besindigt karl og arbejdsmand
og skubber langsomt luen
ind over bænkens rand;
De spejder langs det hvide bord
og rokker sig l sæde
foruden mange ord.
Mor er frem bag klinken,
af skorstensilden rød om kind.
Far kender hendes blinken
og henter flasken ind;
det stemmer alle sind i dur,
den klare , gyldne væske
er farvet med ”nktur.”
”Fik øget nok at æde,
og har nu koen ingen savn,
så sæt jer kun l sæde
enhver i Jesu navn;
med sulten mund er ingen glad,
men der er langt l bunden
i julens sulefad.”
Snart høres skeer klinge,
og hvert et sind er mildt og mæt,
og duens fede ringe
omsluer skaren tæt;
14
og pudlen med det lådne bryst
ser op fra bordets tremmer
i lækkersulten lyst.
Men ude drypper taget,
og himlen står så høj og kold;
selv månen er nu draget
med lygten Gud i vold.
Men langs den mørke, våde jord
står tusind lys og blamrer
fra bønders julebord.
(24. december 1902)
Hvor Jeppe Aakjær har holdt juleaen i 1902,
ved jeg ikke; men selve den 24. december har
han skrevet digtet ”Juleaen”, som for øvrigt
kan synges på Oluf Rings kendte melodi l
”Nu er det længe siden”. Der er ikke mange
religiøse symboler i dee digt, men derimod
er hele digtet gennemsyret af
højdsstemning. En højdsstemning, som jeg,

der er født og opvokset på landet, så
udmærket kan genkende fra min egen
barndomsjul. Som digtet skrider frem, følger
vi særlig faderen, der går i stald og lade for at
fodre dyrene l nat, og få fejet og ryddet op
inden den store højd. Selv træskoene skal
også have nye halmvisker. Denne aen tages
der særlig hensyn l dyrene. Lammet får et
stryg om kinden, dyrene har helt sikkert fået
lidt ekstra i truget denne aen. Ja, selv
lænkehunden skal også mærke, det er jul, så
den løsnes fra sin lænke, hvilken frihed den
knap kan forstå. Et symbol på julefreden?
Inde i stuehuset findes der også
højdsstemning. Moderen har travlt med at
lberede julemiddagen. Alt er gjort pænt i
stand. Gulvet er fejet, og fint hvidt sand er
strøet helt ud på trappen. Huset er fyldt af
julens due. En særlig du af flæskesteg
sger op fra ildstedet. En du, man ellers ikke
var vant l i det daglige; men juleaen er
noget særligt, og med sulten mund er ingen
glad, så derfor er der langt l bunden i julens
sulefad. Også karl og arbejdsmand er påvirket
af stemningen og lister sig slle ind på
bænken og venter på at kunne begynde
måldet i Jesu navn.
Digtet sluer med en strofe, hvor Jeppe
Aakjær fører os ud for at se op mod den høje
naehimmel. Skaberens vidunderlige og
uforklarlige værk, som danner en symfonisk
baggrund for de mange lys fra bønders
julebord!
Jul
Den gamle skorsten hælder slemt
men se, hvor tæt den ryger,
mens nordensne l klokkeklemt
lavt over marken stryger.
Det puster tungt om bondens gård
15
og spreder kavringsduen,
der ud af alle sprækker står
og blander sig med luen.
Og bondens kone går så trind
bag blommede gardiner
og bærer fadet ud og ind
med højdsfulde miner.
Og bonden sidder bred på bænk
og lar sig maden smage
og byder tyendet en skænk
og barnet julekage.
Ja, julen er den fagre d,
da alle skel udslees,
et hvil i årets lange strid,
da alle munde mæes.
Selv ggersken, det gamle skrog,
med posen over nakken
nys gumlende ad gårde drog
med tunge spor i bakken.
Ja, julen, du er mindets fest,
med lys i blanke stager,
da den, der sad vort hjerte næst,
påny mod porten ager;
da sneens fald mod markens favn
hvert hul i jorden sleer
og tegner julens blide navn
i skovens månepleer.
(15. maj 1906)
Digtet ”Jul” ligner meget de to foranstående i
de to første strofer, og der er såmænd ikke så
meget at sige om dem, som ikke er nævnt
omkring de to andre. Men derimod vil jeg
fremhæve særlig tredje strofe. Her kommer

Jeppe Aakjærs sociale syn og holdning frem.
Han nævner, at julen er den fagre d, hvor
alle skel udslees. Ja, selv ggersken går
gumlende ud af bondens gård. Vel, det er jul,
Juleaen Juleaen Juleaen
Når sitrer din sjæl som en tonende streng,
og når skinner lysene blidest,
hvornår går du nødigst med sorg l din seng,
hvornår tykkes sneen dig hvidest?
Mon ej, når bag ruden det pyntede træ
og barnet med strålende blik ved dit knæ
fortæller, at nu har vi julen.
Da vugger de tanker som fugle i rør,
mens vildt over mosen det fyger,
og spurvene puer sig ind mod din dør,
for vejrets fortørnede byger;
med krummer og kærner for fuglen du strør,
hvad vindene fryser det hjerterne tør,
den lære vi hented hos julen.
Til daglig vort hjerte af tusinde savn
blev gnavet i mer end i barken,
og oe du sendte i suk eer havn
din sidste due af arken
men alt, hvad der gjorde dit hjerte fortræd,
det standser i kvæld bag det skærmende led,
der værne for hjemmet og julen.
Derinde du sidder, mens haglene slår;
og hører de hjemlige klokker,
og minderne kommer og minderne går
på julens snepudrede sokker,
og grantræet duer fra storstuen ind,
og børnene ivrer sig røde om kind
med alt, der skal hænde i julen.
16
men fra Aakjærs øvrige produkon kender vi
jo hans sociale engagement, så det er ikke så
mærkeligt, at han fremhæver det her.

Og frosten nu nærmere gårdene går
og ridser på ruden sit mærke,
og barnet så kært under lysene står,
og salmerne lyder så stærke;
Og fuldmånen rejser i skyer sit slot,
og stjernerne funkler i rødt og blåt, ‐
De stjerner, der ald var julens.
(December 1910)
Dee digt fra december 1910 har digteren
også givet navnet ”Juleaen”, som det fra
1901. Ved gennemlæsning af de to digte, kan
man tydeligt se forskel på digterens situaon.
Hvor han i 1901 sad alene og længtes hjem
mod sin fædrene gård med sine søskende
omkring julebordet, sidder han nu i egen gård
sammen med en kone, han elsker, og en lille
daer på godt to år. Nu er det ikke længslen
om julen, han skriver. Nej, han sidder midt i
julestuen med sit rødkindede barn med de
blanke øjne ved sit knæ og lader granduen
17
fra juletræet sig behage. Nu er der overskud
l at lade tankerne gå ud l andre, for
hvornår sitrer din sjæl som tonende streng, og
når skinner lysene blidest end om julen? Alt,
der kan gøre et hjerte fortræd, forsvinder
med, at julen lukkes ind. Ikke blot i hjemmet,
men også i sindet. Det er stunden, hvor
stjernerne funkler mest i rødt og hvidt. Jeg
kan jo ikke vide, om Jeppe Aakjær
overhovedet har ha Betlehemsstjernen i
sine tanker, men det er da let som læser at få
associaonen.
En julegæst
Han kommer over bakken med rim i sit skæg,
hans øjne spejder langt mod en hvidkalket væg;
af prærie‐frosten så ru er hans kind;
l Danmark er han kommet med juleskibet ind.
Der ligger da på lyngen hans barndoms lykkeslot;
hvor husker han hver stolpe, og taget hver tot.
”Og hylden ved dammen er altså l endnu!
Vel hælder den en kende, men det gør også du.
At noget så fag så sunken og lav
kan drage dig hjem over land, over hav,
så du én kvæld kan glemme det onde på jord
for mindets barnehvisken i stuen hos din mor!”

Han føler under jakken, om ald ligger ret,
hans gode dollarsedler, hans ”gaver”, hans portræt;
de stramme træk fortones, hans hjerte må le,
mens støvlen synker dybt i den skrigende sne.
Snart står han ved klinken så myg og så varm,
hans pelshue skraber mod dørens lave karm,
solstrålen slænger løkker om hans bøjede ben,
og istappen drypper mod den slidte forstu`sten.
Nu ser han sin mor bag begoniers rad,
Med rynket hånd hun erner dens visnede blad,
og kaen sidder stribet over ovnen på sin stol,
og hønen går på gulvet, og rokken står i sol.
Ind stryger han i stuen, så hønen kagler op,
hans mor af hånden taber en blomstret underkop;
de gamle øjne fyldes fra hjertes dybe grund;
i tyve vintre vented hun eer denne stund.
Nu blir der jul i hyen; ildklemmen laver støj
skorstenen sender fra sig sin fedeste røg;
mens vaffeljernet vendes for ilden snildt og let,
der skæmtes, fries, svares i samme åndedræt.
Nyfigen julespurven ad vindvet skæver ind;
Så kommer aenduggen og gør hver rude blind;
den gamle tænder lyset; dog kun i ryst på ryst;
men sønnen griber hånden i det ømmeste kryst:
”ja, du er bleven gammel, og jeg er bleven grå,
men det skal i aen vi lidet tænke på;
før skilte verdenshavet og bange tankers gys,
nu sidder vi og srrer i det samme julelys.”
Og over snelagt hede går lystes blide skær,
hen over moser brede, ud over våde kær,
og melder om en scene – den skønneste på jord:
I juleaensmildhed en hjemvendt hos sin mor!
18
(December 1910)

Ved første læsning af digtet ”Julekvæld” kan
jeg ikke undgå at komme l at tænke på de
mange julehæer, hvor novellerne ald ender
godt. Altså noget naivt og senmentalt. Det
synes jeg også, digtet er på mange måder. Og
så alligevel. På Jeppe Aakjærs d var der en
stor udvandring fra Danmark l særlig
Nordamerika. Jeppe Aakjærs storebror Jens
var også rejst l Amerika, men vendte jo snart
hjem igen for at overtage gården Jenle. For
ham var rejsen l Amerika ikke nogen succes.
Jeppe Aakjær tænkte for øvrigt en overgang
på selv at udvandre l Australien. Jeppe
Aakjærs hustru Nana havde fire søskende, der
udvandrede l USA, og det gik dem alle godt i
det fremmede. Ikke alle besøgte Danmark
igen, men Nanas mor gjorde rejsen 7 gange l
USA for at besøge sine børn, svigerbørn og
børnebørn.
Det var altså ret almindeligt på den d, at en
familie havde en eller flere slægtninge i
Amerika, og mange måe nøjes med at holde
forbindelsen gennem breve. Rigg mange så
aldrig Danmark igen eer udrejsen. Der er
mangen en mor, der har siddet lbage i
Danmark med savnet af en søn eller daer.
Det var jo ikke alle, der klarede sig så godt i
det fremmede, så der var råd l den dyre
rejse hjem l Danmark for at aflægge familien
et besøg. Med denne historiske kendsgerning,
er digtet måske ikke så naivt og senmentalt.
Nej, det er en socialrealissk historie, om en
ung, der ikke har kunnet finde muligheder for
fremden i hjemlandet og så som så mange
andre har mået rejse udenlands for at søge
lykken der. Heldigvis er det gået godt for ham,
så han nu eer tyve år med dollarsedler i
brystlommen, kan vende hjem l sin gamle
mor for at råde bod på noget af det savn, de
begge har mået lide. Han husker alt fra det
fage hjem, der i det erne har stået for ham
som et slot, og moderens gamle øjne fyldes
helt fra hjertets dybe grund ved sønnens
19
hjemkomst. Hun har jo hvert år ventet på
dee besøg fra sønnen. Nu har de hinanden
igen og kan sidde slle og se ind i det samme
julelys. De danner den skønneste scene, der
findes kan: en hjemvendt hos sin mor. Man
komme uvægerligt l at tænke på lignelsen
om den fortabte søn. Om Jeppe Aakjær har
tænkt sådan, vides ikke, men mon ikke, skønt
sønnen her på ingen måde er fortabt.
Julekvæld
Giv mig barnets julevejr!
Dèr det ald lyer og læer,
mens vi andre t med klage
pudse må vor julestage
ren for sorgens tåreplet.
Nordenvind med julesne
fyger hjertet fuldt af ve.
Hvert et suk og hver en tåre,
fældet ved en elsket båre,
kvælder op med jul påny.
Alt hvad smukt jeg fik forsømt,
ikke handlet, bare drømt,
ser jeg grant med sneen svirre,
rejse sig på tå og srre
øjenstor ad ruden ind.
Vig dog ikke af min vej,
skønne stund! Jeg elsker dig,
når du kommer, o, så slle,
så det brister som en kilde
selv i sjæle vissengrå.

Smyk med fred min endes hus.
Fyld den sultnes fad og krus.
Sidder én forsagt og ene
under tyngslens askegrene,
lø hans åsyn mod din glans.
Går en nidding dig forbi,
led ham ind på bravheds s.
Sluk, ja, sluk, om du det mægter,
hadets brand i jordens slægter,
før den brænder verden op.
Thi vor jord er bleven ond,
blodet bulper af dens bund.
Fredens navn kan ingen stave,
voldets træl og hadets slave
danser på din broders grav.
Om den julekvæld var nær,
da der ej gik hær mod hær,
da ej solen skulle synke
over denne kainsrynke
på din pande, broder min!
Vemodsdybe alvorsstund!
Bær dit kys imod min mund!
Kan jeg ej min tåre tvinge,
rør mig med din englevinge,
før l Gud du aer flyr.
( 15. august 1921)
”Julekvæld” er skrevet så sent som i 1921 –
endda i august måned. Det er en erfaren og
moden mand, der her tager ordet. For mig er
hele digtet faksk en stor bøn. En bøn om
fred. Det er små tre år eer 1. verdenskrig,
hvor hele verden stod i brand, så blodet
stadig bulper op af jorden. Digteren ser på al
20
den grusomhed, der stadig eksister eer
krigen. – Hitler blev NSDAP´s fører i 1921,
bl.a. på grund af sin propagandisske taler
mod Versaillestraktaten og Weimar‐
republikken. – Digteren beder om barnets
julevejr, hvor det ald lyer og læer, hvorimod
den voksne må bære på julesorgen. Han
beder om mad l de fage, han beder om at
lede niddingen lbage på den ree s, han
beder om at få slukket hadet og han beder i
det hele taget om fred. I sidste strofe er det
selve julens alvorsstund, en engel, der skal
velsigne ham med sin vinge, inden den aer
flyr op l Gud. Jeppe Aakjær beder her om, at
menneskene må leve sammen i et fællesskab,
hvor fred og fordragelighed og lgivelse er
nogle af fællesskabets bærende kræer. Han
ved det er svært, hvorfor han også må bede
en højere magt om hjælp.
Kommer man ikke i julestemning af at læse
Jeppe Aakjærs julefortællinger, som jeg
nævnte i indledningen, kommer man det i
hvert fald af at læse ovenstående juledigte.
Jeg mener også at kunne se en udvikling hos
Jeppe Aakjær i disse digte. Fra at være ret så
nostalgisk i de første digte, hvor han ser
lbage på hjemmet, bevæger han sig l at
kunne fryde sig sammen med barnet over
julens glæder og velsignelse for l sidst
direkte at bede om, at julebudskabet må
trænge ind i hver en sjæl, og må vare evigt.
Glædelig jul l alle NI’s læsere”!

FRA EN BOGSAMLERS HYLDER.
Af Per Mouritsen
Som samler af Jeppe Aakjærs bog‐
udgivelser fik jeg forholdsvis dligt
fat i enkelte af hvad Jeppe Aakjær
kaldte ’Julebøger’.
Det viste sig, at Jeppe Aakjær i
1914 havde udgivet en lille bibliofil
bog med tlen ”En Landsby Trage‐
die”. Bogen blev trykt i 100 num‐
mererede eksemplarer. Bogen var
trykt af den dygge bogtrykker Ni‐
els P. Thomsen Holstebro, der selv
personligt havde håndsat julebo‐
gen.
Og dereer havde Jeppe Aakjær hvert år op
imod jul udgivet en lille bibliofil såkaldt jule‐
bog i lille oplag – alle trykt af bogtrykker Niels
P. Thomsen, Holstebro. Senere julebøger er
da alle trykt i 100 eksemplarer i 1915 og 1916,
men i 1917 er der ikke udgivet nogen julebog.
I 1918 udkommer julebogen ”Ravperler” –
trykt i 150 eksemplarer, hvoraf 10 paa Japan‐
papir og 20 paa Old Strafford – også numme‐
reret.
Så i 1919 står der trykt i julebogen
”Glimmersand”, at den er trykt i 200 eks.,
hvoraf 100 er salgseksemplarer. Altså ser det
ud l, at Jeppe Aakjær udover det oplag, der
var tænkt som julehilsener l venner, familie
21
m.v. nu var udvidet med eksemplarer, som
kunne købes i boghandlen.
Imidlerd viser det sig, at julebogen
”Rejserids fra Viborg Amt” i 1920 igen er trykt
i 150 eksemplarer, uden at der står noget an‐
ført om, at der også er salgseksemplarer. Men
alle bøger er også nummererede.
Så fra og med 1921 og l og med 1929 er alle
julebøgerne trykt i først 225 eksemplarer,
hvoraf 75 kommer i handelen, og det højeste
antal julebøger, der er trykt er i 1926, hvor
Jeppe Aakjær udgiver ”St. St. Blicher. Hans
Personlighed og hans Muse” i 325 eksempla‐
rer, hvoraf 75 kommer i handelen. Dog er se‐
nere årgange julebøger igen ned på 275 ek‐
semplarer, hvoraf 75 kommer i handelen.
Herom skriver Jeppe Aakjærs daer Solveig
Bjerre i erindringsbogen ”Længe Siden”, der
blev udgivet på Gyldendals Forlag i 1992 på
side 46, hvor der er et afsnit om Julen:
”Far holdt meget af julen. Det ses flere ste‐
der i hans digtning. I en lang årrække ud‐
sendte den anerkendte bogtrykker Niels P.
Thomsen og far i samarbejde en lille bibli‐
ofil ”Julebog”. De delte oplaget på 2 eller
300 eksemplarer. Niels P. Thomsen lod si‐
ne komme i handelen, mens far sendte si‐
ne som ”et høfligt julekort l ens venner
og bekendter”, som han skriver i forordet
l en af dem, Glimmersand fra 1919. Når
posten kom med besked om, at der var en
stor pakke på staonen fra trykkeriet i
Holstebro, kappedes Esben og jeg om,
hvem af os der skulle af sted på cykel for
at hente den. Alle fire stod vi spændte, når

far i sin fummelfingrethed lukkede pak‐
ken op på sin divan og med stor
nænsomhed tog årets tryksag i hånden.
”Det er endda en fin bee bog”, sagde
han ømt og kiggede først, inden mor og
vi andre fik lov at blade forsiggt i den.
I julebogen, Den ny Klokke, 1921, skriver
far:
”Kære lille Nanna!
Julen kommer, når den er / og Gud hvor
du stakkel må ase / at andre syndige
mennesker / kan rigg guffe og knase.
En af dem, nemlig din
hengiveneste
Jeppe Aakjær.”
Som det ses af Solveigs erindringer, stem‐
mer de ikke helt med de fakske forhold
om, hvor mange eksemplarer de enkelte op‐
lag julebøger er trykt i – og hvor mange der
år for år kom i handelen.
Men det er jo dybest set kun bagateller i en
stor digters forfaerskab.
Den første julebog fra 1914 ”En Landsby
Tragedie” handler om den 1722/1723,
hvor overtroen stadig florerede på Salling‐
egnen, og hvor beskyldninger imod en enligt
boende 50‐årig kvinde løb af sporet og endte
med den grusomste form for selvtægt.
Handlingen udspinder sig i Øster Grønning,
(tæt på Jenle) hvor Dorthe Jensdaer var på
arbejde med at spinde uld. Familien, hvor hun
var på arbejde, havde et par år før mistet et
barn, der var død eer en udmarvende syg‐
dom. Snakken gik på egnen, at sådan kunne
kun et forgjort barn sygne hen, og da flere hø‐
veder og heste også døde på myssk vis, var
befolkningen sikre i deres sag. Hvis ikke her‐
remanden l Astrup ville tage sig af troldkvin‐
22
den, måe folkene jo selv pine en lståelse
ud af hende – og slle hende l regnskab.
Det hele ender med, at de ophidsede folk fra
Grønning møder op hos Peder Tækkers og
binder den ulykkelige kvinde – Dorthe Jens‐
daer – hvoreer de fører hende hjem i hen‐
des eget hus, vor man brænder hende inde i
huset – og for denne ugerning kommer de
forsamlede Grønningboere for herredsdom‐
meren i Skive. Landsreen i Viborg overtager
sagen og dømmer gårdmanden Chr. Thordahl,
der var hovedmanden i overfaldet på Dorthe
Jensdaer, og nabokonen Karen Tækker l
døden sammen med en fordrukken nabo‐
mand Lars Nielsen, der skal dømmes fredløs.

Sagen bliver hereer overgivet l Højesteret,
og eer at Kongen var søgt om benådning,
bliver dommen for så vidt angår Chr. Thordahl
og Karen Tækker stadfæstet, medens Lars Ni‐
elsens ”Fredløshed” bliver ændret l
”Bremerholm Jern” (slaveri) på livsd.
De øvrige deltagere i ugerningen blev idømt
”Kirkens Disciplin”, men da kirkebøgerne for
Grønning sogn er brændt llige med nogle af
AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE
23
retsprotokollerne, véd man ikke præcist hvad
”Kirkens Disciplin” gik ud på.
Den dedikaon, som Jeppe Aakjær skrev i bo‐
gen, som jeg er i besiddelse af ser således ud:
Dedikaonen lyder:
Kjære Hr. Povl Levin!
Her en Bagatel som ikke findes i Boghandelen.
Venlig hilsen!
Jenle 7/11 1914 Deres hengivne
Jeppe Aakjær
Så det var en grum
julefortælling Jeppe Aakjær
udsendte i 1914!
Aakjærselskabet har indgået aale aale aale med Best Western i Skive om over‐
natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.
BEST WESTERN
HOTEL GL. SKIVEHUS
Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive
Tlf. 97 52 11 44
info@skivehus.dk
www.skivehus.dk

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET
“Aakjærselskabet”
er en folkelig og kulturel sammenslutning
for alle, der interesserer sig for mennesket
Jeppe Aakjær, hans forfaerskab, hans om‐
faende folkeoplysende indsats i samden
og hans kulturelle eermæle.
Selskabet blev set den 21. januar 1980, i
halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
Selskabets formål:
Selskabets formål er at bidrage l og
koordinere forskningen og at fremme
undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐
faerskab, at forestå og medvirke ved
udgivelsen af forfaerskabet, og at bi‐
drage l varetagelsen og formidlingen
af de l forfaerskabet og Jenles
knyede kulturværdier (Se § 8,2).
Selskabet bemyndiges l at uddele en
årlig Aakjær‐pris.
Formålet vedtaget på generalforsamling på
Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:
hp://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
Bliv medlem af Aakjærselskabet
TRYK hp://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp
24
ØNSKER IKKE NI‐MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Ophør
ØNSKER NI‐MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Nyhed
OPLYSNINGER OM
NI‐MAILEN
NI‐mailen er en automail, der kun
læses teknologisk. Man kan derfor
ikke anvende mail‐adressen l kon‐
takt med Aakjærselskabet.
Adressen er kun beregnet l lmel‐
ding og afmelding af ni‐mailen.
Kopiering
Uddrag af indholdet i nyheds‐
mailen må gengives i overens‐
stemmelse med god citatskik
og tydelig kildeangivelse.
Hele arkler må kun gengives
eer aale med Aakjærsel‐
skabet.
Ansvarshavende:
Formand: Henning Linderoth (H.L.)
Næsormand: Peder Krisan Niel‐
sen (P.K.)
Koordinator: Vinnie Linderoth
(V.L.)
Sekretær: Annalise Jensen (A.J)
Andre:
Per Mouritsen (P.M.)
Henning H. Boller (H.B.)
Svend Erik Jørgensen (S.J.)