Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Smyk med fred min endes hus.<br />
Fyld den sultnes fad og krus.<br />
Sidder én forsagt og ene<br />
under tyngslens askegrene,<br />
lø hans åsyn mod din glans.<br />
Går en nidding dig forbi,<br />
led ham ind på bravheds s.<br />
Sluk, ja, sluk, om du det mægter,<br />
hadets brand i jordens slægter,<br />
før den brænder verden op.<br />
Thi vor jord er bleven ond,<br />
blodet bulper af dens bund.<br />
Fredens navn kan ingen stave,<br />
voldets træl og hadets slave<br />
danser på din broders grav.<br />
Om den julekvæld var nær,<br />
da der ej gik hær mod hær,<br />
da ej solen skulle synke<br />
over denne kainsrynke<br />
på din pande, broder min!<br />
Vemodsdybe alvorsstund!<br />
Bær dit kys imod min mund!<br />
Kan jeg ej min tåre tvinge,<br />
rør mig med din englevinge,<br />
før l Gud du aer flyr.<br />
( 15. august 1921)<br />
”Julekvæld” er skrevet så sent som i 1921 –<br />
endda i august måned. Det er en erfaren og<br />
moden mand, der her tager ordet. For mig er<br />
hele digtet faksk en stor bøn. En bøn om<br />
fred. Det er små tre år eer 1. verdenskrig,<br />
hvor hele verden stod i brand, så blodet<br />
stadig bulper op af jorden. Digteren ser på al<br />
20<br />
den grusomhed, der stadig eksister eer<br />
krigen. – Hitler blev NSDAP´s fører i 1921,<br />
bl.a. på grund af sin propagandisske taler<br />
mod Versaillestraktaten og Weimar‐<br />
republikken. – Digteren beder om barnets<br />
julevejr, hvor det ald lyer og læer, hvorimod<br />
den voksne må bære på julesorgen. Han<br />
beder om mad l de fage, han beder om at<br />
lede niddingen lbage på den ree s, han<br />
beder om at få slukket hadet og han beder i<br />
det hele taget om fred. I sidste strofe er det<br />
selve julens alvorsstund, en engel, der skal<br />
velsigne ham med sin vinge, inden den aer<br />
flyr op l Gud. Jeppe Aakjær beder her om, at<br />
menneskene må leve sammen i et fællesskab,<br />
hvor fred og fordragelighed og lgivelse er<br />
nogle af fællesskabets bærende kræer. Han<br />
ved det er svært, hvorfor han også må bede<br />
en højere magt om hjælp.<br />
Kommer man ikke i julestemning af at læse<br />
Jeppe Aakjærs julefortællinger, som jeg<br />
nævnte i indledningen, kommer man det i<br />
hvert fald af at læse ovenstående juledigte.<br />
Jeg mener også at kunne se en udvikling hos<br />
Jeppe Aakjær i disse digte. Fra at være ret så<br />
nostalgisk i de første digte, hvor han ser<br />
lbage på hjemmet, bevæger han sig l at<br />
kunne fryde sig sammen med barnet over<br />
julens glæder og velsignelse for l sidst<br />
direkte at bede om, at julebudskabet må<br />
trænge ind i hver en sjæl, og må vare evigt.<br />
Glædelig jul l alle NI’s læsere”!
Change language