Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af ... - Miljøstyrelsen

Tabel 1-1 Maksimalt tilladte indhold af kviksølv i energisparepærer og lysstofrør
(RoHS EU, 2002), (EU, 2002).
Ifølge RoHS EU’s Miljømærkekrav
Kompakt-lysstoflamper
(energisparepærer)
5 mg Hg 4 mg Hg
Lystofrør til alm. formål
10 mg Hg
(halophosphat)
Lysstofrør til alm. formål
(triphosphat med normal
levetid)
Lysstofrør til alm. formål
(triphosphat med lang
levetid)
5 mg Hg 5 mg Hg
8 mg Hg 8 mg Hg
Samtlige undtagelserne i RoHS direktivet er for tiden under revision, og ifølge
Miljøstyrelsen arbejdes der på at nedsætte grænserne for lysstofrør og
energisparepærer. Der er diskussioner om at sænke det maksimalt tilladte
indhold af kviksølv per pære til 3,5 mg Hg eller evt. helt ned til 2 mg Hg for
visse typer af energisparepærer.
1.4 Sammenfatning
Energisparepærer og lysstofrør indeholder små mængder af det
sundhedsskadelige kviksølv, der er nødvendig for at få pærerne/lysstofrørene
til at lyse. Herudover indeholder en energisparepære/lysstofrør en elektrode,
en ædelgas og har et tyndt phosphorlag på indersiden af glasset. Når der
sættes strøm til pæren/lysstofrøret frigives elektroner, der eksiterer
kviksølvatomer, som derved løftes til højere energiniveauer. Ved det
efterfølgende henfald udsendes ultraviolet lys, der omdannes til synligt lys, når
det rammer phosphorlaget på indersiden af glasset. I løbet af lyskildens levetid
vil mere og mere kviksølv blive bundet til phosphorlaget.
Mængden af kviksølv i en sparepære/lysstofrør er reguleret via RoHS
direktivet, der tillader maksimalt 5 mg kviksølv per pære (og lidt højere
værdier for lysstofrør). Disse værdier er for tiden under revision, og der
arbejdes på at nedsætte grænsen for indhold af kviksølv i sparepære/lysstofrør
yderligere.
21