Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af ... - Miljøstyrelsen

De LOAEL- (Lowest Observed Adverse Effect Level) og NOAEL-værdier
(No Observed Adverse Effect Level), der ligger til grund for beregning af
DNEL-værdierne i dette projekt, samt de forskellige grænseværdier, der
eksisterer for kviksølvdamp, bygger alle på observationer fra arbejdsmiljøet af
voksne menneskers udsættelse for kviksølvdamp. I og med at
dokumentationen stammer fra arbejdsmiljøet, siger den ikke noget om,
hvorvidt børn skulle være mere følsomme. Børn anses dog generelt for mere
følsomme end voksne over for toksiske effekter. Børn har lavere
respirationsvolumen end voksne og vil således indånde mindre mængder af de
skadelige kviksølvdampe, men børn har også en lavere kropsvægt end voksne.
Desuden er deres nervesystem under udvikling, og som beskrevet i kapitel 4,
så er det kritiske organ netop centralnervesystemet ved en vedvarende høj
udsættelse for kviksølvdampe. Der er ikke i dette projekt foretaget en
vurdering af, hvad disse koncentrationer vil betyde for børn, der er til stede i
et rum, hvor der er sket et uheld. Ved beregning af DNEL-værdierne er dog
anvendt en faktor 10, der tager for højde for individuelle forskelle i følsomhed
hos mennesker. Denne sikkerhedsfaktor skulle således tage højde for, at børn
generelt er mere følsomme end voksne over for toksiske effekter. Der
foreligger dog informationer om, at udsættelse for kviksølvdamp er en særlig
risiko for gravide, da kviksølvdamp kan passere moderkagen og skade det
ufødte barn.
De beregnede DNEL-værdier er herefter sammenlignet med beregnede
worst-case koncentrationer under oprydning og koncentrationer, der er målt
ved forsøg, efter oprydning af ituslåede energisparepærer. Disse
koncentrationer stammer fra diverse forsøg fundet i litteraturen.
Hvilke niveauer kan forekomme på kort sigt ved uheld med ituslåede
lyskilder i hjemmet?
Til beregning af korttidseksponeringen på de 30 minutters oprydning, er der
anvendt en beregningsmodel, der tager højde for ventilation i rummet.
Beregningsmodellen anvender et bestemt mål for det luftvolumen, der er tæt
omkring den eksponerede person, i denne rapport også kaldet
indåndingszonen. Dette mål stammer fra ECHAs Guidance Chapter R.15
(2008), som beskriver, at for kortvarige lokale eksponeringer kan volumen af
rummet umiddelbart omkring den eksponerede person sættes til 2 m 3
.
Beregningerne viser følgende:
Uden ventilation: Ved en antagelse om, at 10 % af kviksølvet er
fordampet i løbet af den første halve time, vil koncentrationen af
kviksølv i hjemmet uden ventilation overskride DNEL kort -værdien og
således kunne udgøre en risiko – uafhængigt af mængden af kviksølv i
lyskilden. Der er beregnet koncentrationer af kviksølvdampe (for
værdier 5 mg Hg i en lyskilde), der overskrider DNEL kort -værdien 8
gange. Dette vil dog være en overestimering, idet en ventilation på 0 er
en fiktiv værdi, da dette svarer til et teoretisk lufttæt rum, uden
ventilation gennem revner og sprækker.
Almindelig rumventilation: sænker langsomt koncentrationen af
kviksølvdampene i rummet. Der vil gå op til to timer før
kviksølvkoncentrationen i indåndingszonen kommer under DNEL kort -
værdien, hvis der er almindeligt luftskifte i rummet – og hvis der er
tale om, at en enkelt energisparepære går itu (værdier for 5 mg Hg i
en lyskilde).
9