Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af ... - Miljøstyrelsen

44
Tabel 4-1 Estimeret daglig gennemsnitlig indtagelse af kviksølv i forskellige former
for den almindelige befolkning.
Eksponeringskilde Daglig indtagelse og optagelse af forskellige typer kviksølv (g/dag)
Elementært kviksølv Uorganisk kviksølv Methyl-kviksølv
Luft
(niveau: 2—10
ng/m3)
Dental amalgam
Føden
– Fisk (100 g/uge
indeholdende
0.2 mg Hg/kg)
– Andet
Drikkevand
Total
Kilde: WHO (2003, 2005).
(metallisk)
0.04–0.2
(0.03–0.16)
1.2–27
(1–21.6)
0
0
0
1.2–27
(1–22)
4.4 Måling af kviksølvbelastning
Minimalt
0
0.60 (0.06)
3.6 (0.36)
0.05 (0.005)
4.3 (0.43)
0.008 (0.0069)
0
2.4 (2.3)
0
0
2.41 (2.31)
Menneskers belastning med kviksølv kan måles ved indhold af kviksølv i blod,
hår eller urin. Blod-kviksølv er en god indikator for nylig eksponering, idet
halveringstiden for kviksølv i blod er 3 dage. Kviksølv i hovedhår er en god
indikator på længerevarende eller historiske (tidligere) kviksølvudsættelser.
I 1979 blev blodprøver fra 264 danskere - udvalgt ved en tilfældig stikprøve af
den danske befolkning - analyseret for kviksølv. Gennemsnitskoncentrationen
var 1,5 g Hg/L, og den højeste koncentration målt var 13 g Hg/L. Lidt
færre fik undersøgt hårprøver, og her var gennemsnitskoncentration 0,6 ppm
Hg og max. 3,1 ppm Hg. Der viste sig en tydelig korrelation mellem indhold i
blod og hår (Bach, 1980).
Indtagelse af kviksølvforurenet fisk kan resultere i 5-10 gange højere kviksølv
koncentrationer i blod og hår hos normalbefolkningen. Blandt færinger og
grønlændere med særlig stor indtagelse af fisk og havpattedyr kan kviksølv i
blodet endda være mere end 50 gange højere end baggrundsbelastningen
(Grandjean et al., 1997).
I undersøgelsen af Bach (1980) blev der ikke målt kviksølv i urin, men andre
undersøgelser har vist, at ikke-udsatte personer udskiller mindre end 0,5 g
Hg/L svarende til ca. 1,5 g Hg/g creatinin. Personer med amalgamfyldninger
udskiller lidt mere eller 2-4 g Hg/L (ATSDR, 1999).
Kviksølvudsættelse i arbejdsmiljøet kan også være meget betydelig. Arbejdere
med langvarig udsættelse for kviksølvdamp havde gennemsnitligt en
koncentration på 10 g Hg/L blod, mens ikke-udsatte kun havde 6,5 g Hg/L
i blodet. I urinen var koncentrationerne henholdsvis 11 og 2,3 g Hg/g
creatinin. Der var en signifikant korrelation mellem værdier i blod og urin og
værdier i luft og urin ved disse udsættelser (Berlin, 1977).